dende for Santvittigheden Men sor
Luther er, sont vi har fet, Guds
Ord det samme sont «Evangeliet«
eller Evangeliets Hiernh Ordet ont
Syndernes Forladelse i Kristus,
ltettgiven for vore Overtrcedelser og
oprejst til vor Netsærdiggørelse, el
ler fort og godt, »Ordet ont Kri
stus«. Vil nogen gaa mod Kristus
med Stristem saa gaar Luther med
Kristns intod Skriften, og der kan
derfor itte vrere Tale om, at nogen,
sottt nted sitte Skriftord og sine For
nuftgrunde tager Afstand fra, end
sige stiller sig i Modsætning til Kri
stus sont Synderes Frelser i pau
linsk Vetndning, stnlde kunne have
Ret til i Kraft as ,,Worntserprincips
pet« at lalde sig lutl)ersk. Den pau
linske Kristus er netop den Herr-e
og Frelser, til hvent Luther beken
der fig, og i Seitdeltrevet til Kei
sereit gor ban Paulu-3’ Qrd til sine
(Gal. 1.): »Dersont vi eller en En
gel fra Hinunelen har sorkyndt eder
et andet Evangelium, vcere han en
Forbandelsel«
Saaledes kan der ingen Tvivl
Mere ont, at den korrekteste Gengis
velse as Luthers afgorende Drd paa
Rigsdagen i Worms er ikke den,
sont ovenfor blev benyttet efter en
af de anseteste tyske Lutherforfkere
sra nneste Tid. Men lykkeligst vg»
mest overensstemtnende med Luther
selv bar Professor Hjalntar Halm-!
quist i Lund gengivet Ordene, naar
han lader Luther sige: ,,Med min-?
dre jeg kan overbevises ved sGudsJ
eget Ord eller derfra hentede klare»
Grunde, saa hverken kan eller vil’
jeg tilbaaekalde eller rette et eneste
Ord.«
Endelig ntaa det ogsaa tages i Be
tragtning, at Luther drog til
Worntss med de« saste Forscet ille
at ville tilbageUUe noget, nten fri
og frank at bevidne sin Tro sont den
i Gut-I- Ord grundede ttfejlbare
Sandhed Ktnt as sine mest velnte
nende Venner, der fryatede det vcers
ste for ltctnt selv og Reforntationett,
lod ltan sia bebwge til at tale paa
Nigsksdaaeth sont out der var nogen·
Muliglted sor, at bau lunde have(
i
i
taget sejl og geitdt-ives. Saa silker
og vis sont hans eget Lin var ltanH
den Zandlsed, sont hatt krentpede fort
her var ingen Mulighed for Fejltasf
gelse, estersont han havde modt sinf
Gnd og Frelser med «’.-"nnderne«3l
Forladelse og sundet den belrceftet i
hans eget Ord. Luther bar senet·e(
anset det for en Sond, sont bar«
voldet liant svære Sjwlelidelser, at»
hatt i Werth lod sine Tillwrerei
blot i Forbigaaende regne nied, at1
ban tunde have grebet sejl og ltlive"
nodt til at tilbagekalde Endnu i
hatt-Z sidste Tage kunde Auge-rein
derover overfalde baut. Ter foreligs
ger Vidnesbyrd nok ont, at Tau-T
ken ont at tilbagekalde bar Lntlters
asvist Inst-d den største Bestetnthed
allerede to Aar, for lian drog til
Worntsky og siden efter sin Estergi-»
venhed onersor sine Venner paa
Rigsdagem da han gjorde den sor
ntelle Jndrontntelse, at lunne bli
ve gendreven ved Guds Drds klare
Grunde, bar han ikke alene fortrudt
men hatt har ajort, hvad han for
maaede, fdr at Verden ntaatte for
staa, at det as hant bevidnede Evan
gelium var Sandbeden selv, Guds
ttrolkeliae Jlabeubarina Derfor er
intet ntere ulnkhersk end den Paa
stand, at etbvert Mennesle sknlde ha
ve Ret til at danne sig en personlig
Overbevisning ester sin egen Smag.
Men ikke alene dettne yderligst goa
ende Subjektivisme, der sætter
Guds Ords Myndighed ud as Spils
let, er uluthersl. Ulnthersk er vg
. saa, sotn vi nu har set, enhver theo
logisk Tankegang, sont vel ikke sor
kafter Aabenbaringen og ikke vil
vcere den hellige Skrist soruden,
men forbeholder sig med sine Skkists
steder og sine Jornuftgrunde at
hcepde Anskttelser, sont er usorenelti
ge med det klare nytestantentlige
Bidtteslzyrd ont Kristus, og hvad
med logtsk Nsdvendighed maa udles
des beruf.
Personltghedens Frtgørelse er tun
det tredie Covedtræk i det Luther
ske, ltqesotn den ejendotnmelige Stil
ltna til Guds d og den hellige
Skrist ktnt er endet Mett beg
ge er de uadskillelige fra det Lu
thersir. um blot det ssrste Bot-ed
træk hævdes i sitt Ilkstektmgssttls
Ung. Og det ssrste, hvori de to an
dre er ttlstede fom nundvcerltge se
standdele, liqetom de ho- Luther
selv var udeleliat sammettknyttede
med bei indetlte vc disk-st- k M
genfødte Personlighed, er og bliver
selve Troens Liv, Hiertets Livsbei
vergele opad imod Gud og i sine
Frugtcr overfor Nkvsten, fanledess
fom dette Liv udfolder sig hos den,
der i Jesus Kristus som Synderes
Frclfer og Forfoner har faaet Bar
neret hos Gud som sin himmelfkc
d .
Fa er
Kirkedagen i Kenmatr.
Den for. danske Kirkes Kirkedag
i Kenmare, Aarsmøde, som vi plejs
er at kalde den, er farbi. De man
ge Mennesler, som der var samlede,
er rejst hver til sit, og alt er i sine
gainle Felder.
Tidens Tryk og Alvor satte nok
sit Prceg paa Mødet; men vi for
nam, at det er godt at mødes med
Medkristne og dele aandeligt dg ti
meligt samtnen Mariasindet og Ma
riascrdet var i Kirke og Tell, naar
Herren besøgte as i sit Ord og Ger
ning, og Martnsindet og Martatravl
heden var paa Færde i Køkkenet og
ved Bordene o. a. S.
Tak, J gode Mennesker deroppe
i Trinitatis Menigl)ed, for den Kærs
lighedens Møje, J viste for Her
rens Navn og Herren-s Folk. Gnd
leinne eder for Jesn Skyldl Tak sra;
mig og Inange slere· Skønt ingen!
har antnodet mig om at skrive dette,
saa ved jeg, at der lyder Tak i mantl
ge Hjerter. ·
Dette Aarsmøde er det tredie,
som er holdt i Trin. Menigh., Nørs
redakota. 1906 var det sørste, 19121
det andet, 1918 det tredie; hvert
sjette Aar synes at vaere Regelen
med Aarsmødet i Kenmare. Skal
der atter holdes Kirkedag i 19242
Mon Herren tøver saa længei
Otn han opsætter sit Komme til
den Tid eller senere, hvordan man
det da vil se nd blandt vore Lands
mænd her! Vil der da være noget
iblandt dem, der hedder den for.
danske KirkeP En Milsvej Vest
fra Trinitatis Kirke og Brorson
Højskole og lidt mod S)d stod Pa
stor H. Hausen i 1897 pan de ede
Preerier samtnen med en Flol Land
nmnsnuend De trenlte paa at tage
»Honiestead« der paa Egnen. Dei
var uist ganile Niels Dantskov, Pai
stor D» Faden der sagde: »Jeg vil
nok reise herop til denne øde Egn
sum Nybygger, dersom jea vidsie,
at vi kunde faa Herrens Ord on
Zalisanienter forvaltede iblandt os.
»Det skal J san,« sagde Past. HJ
Hansenx jeg vil rejse med eder.«
Lg der paa Siedet grundlngde de
den derlnerende danske Koloni ned
nnder Guts Orts LæInitig, Von
oq Zalniesnng at danne Trinis
taiis danske ev. lntl). MenighedJ
Ward Eo., N. D. De satte Sind-J
Rige nverst og snrst. Tet var det(
serste Spadefiik for Kolonien Mons
disse Nybyggere icenkte paa, at Nin-il
redakotasKreds skulde san en sanI
sreniskudt Plads i den for. danskiQ
Kirle, og at i Trinitatis Menighed
sknlde holdes det ene Aarsmøde es
ter det andetl
Lg inon man tænkte paa, at en
Eile-J Aar senere, skulde Udviklingen
for at komme bort srn det dnnske
veere san freniskreden, at Aar-sinn
det anbesaler en amerikunsk Salines
bog, besiennner, at knn sandanne
Kandidaten soni kan prcedjke paa
Ebande Dansk og Engelsl, kan blive
ordinerede i vort Sanifund og at
mange af Kirkedagens Møder hol
jdes paa Engelle Man mnn sprud
saa denne Amerikaniseking af vort
Kirke livl Jeg ved det ikle; men
den synes at komme med Fakt.
Ved min private Opbyggelse til
Morgen læsie jeg Davids 53. Sal
me. J det 10. Vers staar: »Herre,
opslng dem; gør deres Tnnge nens«.
Lindberg lassen ,,Split deres Tun
ge«. Norsken har: ,,Adsplit deres
Tnngemnal.« Er det noget sandant,
der er ved at ske blandt os? Er det
Herren, der er ved at splitte os, idet
vore Tungemaal san deless
Du siger: hvad Herren ger, er
vel gjortl Du har Ret; han skal
sandelig ikke anklages eller kræves
til Regnskab soc sin Handlemaade
Men det var ogsaa ham, der ad
splittede Tungemaalet hos dem, der
vllde opsøre Babelötaarnet, og lod
det hele ende i Adspredelse og For
virring. Oa det, der stete, var sandes
llg tlle sor disse Menneskers Dyders
Sinkt-. Da hvem kan slge noget be
stemt am vor Fremtid. Men det
liager sandelig mer at spsrgekhvvk
scal des-me Udvllllnq med de split
tpde Isqu site hens den surer
(
da ikke mod Adspredelfe og Forvirs
ringt
Den store norsk lntherske Kirke i
dette Land vedtog paa sit Aar-Zum
de med 55313 Stennner for og 61
iniod at kaste Ordet norsk bort
af sit Navn Olaf Kikkeberg fagde i
Forbandlingen derom: nu stryger
man Ordet norsk, og det næfte
bliver, at man stryger Ordet lu
thersk. Han blev kaldt ffarpt til
Orden derfor af Mødets Formand
Dog kan der godt ligge den Fore,
at Udviklingen bliver, som Kirkes
berg fagde. Tbi der er nn ikke faa
langt fra det nationale tildet kristes
liqe At stifte Kirkesprog er som
Regel at stifte Natur. Og med et
andet Sprog følger gerne en an
den Aand Og Bekendelfestroskab
ftaar ikke særlig højt i Kurs-i vo
re Dage.
Hvem ved, hvor lernge det vorer,
før vi ogfaa faar Forflag ved Aarss
niødet om at strnge Ordet dansk
af vort Navn, og hvem kan foruds
sige, hvad videre vil følge.
Jeg trenkte nnder vort Møde:
Bare man dog var lige saa nidkære
for Vort Folks Frelse og for at føs
re de enkelte Sjcele til Omvendelfe
og Tro, sont man er for Sprogskifs
tet, da vilde det være godt· Men erJ
der ikke den Fare, at det indvortesj
og væsentlige stilles i Skygge af«
dkt ydkek Fik vi brot en kigtig dybi
og omfattende kristelig Vækkelfe
iblandt unge og gamle blandt vort
Falk, da sknlde det vift vise fig, at
det ikke hastede faa meget med at
skifte Kirkefpr o g; vor End-stie
neste paa Modersmaalet vilde da
knnne fortsaettes i mange Aar end
nu.
Forud for Vækkelsen i København
for nogle Aar fiden bad man: »Her
re, send os en Vaskkelfe, og lad
den begnnde med mini« Det vilde
vift vcere godt for os, at begynde
at bede ligervis.
Venlig Hiler til Aarsmødets
Deltagere
J. M. Haufen,
Staplehnrst, Nebr.
i
skring 860,000. .Desfo
Fugen Uætlighcd ellct
Ovckgreb.
Jeg havde ventet, at en eller an
den lmvde sviiret paa »Mit og dit«
i »Dst«.« Nr. 2-i; meu da ingen hat«
meldt fig, vil jeg sorsoge at klar
gelre Sagen.
Da Vlarsnmdet i Buch Wis» be
sliittede nt smnle en flieformationss
guoe pua 860,000 til at lsetaleZams
sundetsz Gield med, var Gælden
omlrinq 851,()0s). Ved Lilarssimødet
i Hat-lau viste det fig, at Gaslden
var vokset til godt og vel 5856,000;
men alligevel var «.«sl3l),0()0 tilstrwli
lelia til at lietale den, og da dei
var flew Menigbeder, som iltcv hav
de subskriberet til Nesormakionsq -
ven, san «blev det besluttet at fort
sastte med Zubskriptioneih og bund
der kom ind over 860,000, stulde
danne Veqmidelse til et Pension-Z
fond for den sorenede Kirkes Priv
ster og Professoren
Det blev endvidere oplyst Ved
Aarsmedet, at der var knap RGO-·
000 subskriberet, meu Mcialet skuls
de not naaes, og Katzsereren sik
der-for Lov til at betale af paa Goels
den esterhaanden, som Pengene koni
ind. Saum-te Vlnrssmode besluttede
at bygge et Maskinlms ved Stolen
i Vlaitt Der var givet Overslag, at
det vilde koste eg. 87,000. Pengene
til det stulde samles ind ved et
Osfer i alle Menigl)eder.« Da vi
kom til Aarsinødet i Neenah var
Samsundets Gceld vokset til onii
iden var der
kommen 32000 for lidlll ind til Ma
;skinhuset, san Samsundet bavde PL
«()00 Gæld; men denne Gasld vms
stiftet, ester at den Bestemmelse var
-vedtaget, at hvad der kom ind over
«s(30,000, skulde danne Begyndelse
stilset Pensionsfond for Samsuns
dets Præster og Professoren Aar-s
Imødet bavde ingen Ret til at be
tale de 82,000 ud af Resormations
Igavem sørend det havde luldkastet
iAargmødets Bestemmelse sra Har
lan, hvad ikke stete. Der er san
ledeg hverken handlet uærligt eller
begaaet Overgreb.
Sagen er altsaa denne: Den
Gæld, Samsundet havde ved Amts
msdet t Nemah, var stiftet siden
Aarsmøbet i Harlam hvor det vi
ste slg, at 860,000 var tilstræks
keltg til at betale SamsundetsGæM
ag« Aarsmødet i Betragtning deraf
besluttede, at hvad der kom ind
over de s60,000, stuldc danne Ve
»gyudclse til et Pensioiisfoud.
; Haaber disse Linier maa klare
Sagen for en og andeu.
A C. Weis mann.
Wolistcsr Grovos, Mo.
25. Juni 1918.
En venlig Anmodning.
l. Alle, fom ikke bar betalt de
rcs Mcdlcmsbidrag til Pensionsfon
dct for 1918, bedes venligst om at
gøre dct i en ncer Frcmtid, da Fou
det trcenger til Pengene, og Lovene
sigcsr, at Medlcmsbidragct skal be
tales i Forfkud.
2. De, som bar Noths liggende
paa Subskriptioner til Reformati
onsgavcn, bcdcs meddele mig paa
hvor stor Sum, de lyder.
Z. Mem jcg cndvidcrc bcde dem,
fom ika bar indbetalt der-es Sub-!
skription til Reformationsgaven, at7
indbetale samme til Samfundets
Kassercr, Mr. Otto Haufen, Blair
Nebr., saafnart de ser dem i Stand·
dertiL da disfe Pcnge tilhører Pen
sionsfondet, og det nu er bcsluttct
at famle et Grundfond paa stoc
000 saa inart som muligt·
J brodcsrlig Ærbødighed.
A. E. Weismanm
Webster Gwch Mo.
THE LANGUAGE OUBSTION
«1n time-s of peaese, prepare for
war« is a saying that has often
been repeated during the last two
years. Evidently the present war
with its many eomplieations
found us unprepared in more
ways than we at first resalized
Many serions and diktieult ques
tions have arisen. The language
question is one of them.
This questiog is more serions
than it should have been, or
onght to he. When eshurehes are
elosed because pastors who have
residesd in this good United
States for years find themselves
nnahle to deliver a sermon in Eng
lish. or heeause the memhers of
the eougregation are nnahle to»
understand the preaehing ok the
Gpspel in that lansgnage,L then,
snrely. it is time that something
happen to make us realize wherel
we are at. i
As the Rtars and Stripes is at
all time-s plaeed above all others
Rings in this eonntry, so shouldj
the Ameriean language have thel
prekerenee almve all other, tong-]
««s. XVell may wo love the lan-«
wage ol« tho· land of our l)irth, hut
»wer to the exclusion of that of
our adopted eonnlryz and I for·
sure hope that the Hans-s in Iowa
nill not disk-raste themselves hyl
dsobeying a protslamation whiehj
must have had some- good reasons
l«--r its appear-aner
Permit me to make a sugges
tion: Il« the saying is trne that
.-ne is never too old to learn,
then let paslors who are inefkiJ
pient in Ichglish be given a vaea-!
tion that they may take a sum-;
mer sehool course at some state
university, or wherever practi-»
(«.-r.hle, and meanwhjle let the con
gregation study at homo. Perhaps
sehen they try, they are not so
llsaekvvard as they thought. Or
Hut our own sehools, with ekkieient
ils-zehen-; in charge, open their
Filoors for such as need it.
These suggestions may not he
well taken, eoming from a wo
man.. But I am interested —what
sather and mother with ehildren
Urowing up eoulrl fail to het This
question of one or two languages
has been a hone of eontention a
mong us for so long that he who
has in any measnre followed it
csan hardly have failed to form
an opinion on the subject.
I love the Danish langnage Our
old-er ehildren have been confirm
ed in Danish, and I hope that the
»Unser may he, and that it will
he preserved and oherished in our
tamily kor years to come. But
when I eame over in ’85, l at ouoe
hegen to learn English from a
Pourth Reader and Webster’s
Dieti«onary; and I am at it still,
though I no langer use the Read—
cer. It is not pleasant to meet
people who have lived in the U.
s.« kor years, have eome to stay
and have- heen granted ein-en
ship, who have enjoyed the pro
g
l
l
l
l
ltcsctiou of thcs csi)1111tis)"’s flog and
made use of its vix-sources and
yet pisofess ignoranee ok the lan
guage in which the Constitution
is written. Such is not- good citi—
zeuship, and the matteis should be
1-eme-die(l. Ä Insoelamistion may not
he the best remedy, but let those
who would be leadeiss among us,
not try to les-sen its effeot or to
get nrounid it. That would be
pook polioy and would bring its
owu Pensan in the end·
Miss. P. D. Klyver·
Verfaillcs fom Negerlandsby.
Hvis Ludvig den Fjortende end
nn levede, og hvis han stak Ho
vedet ud af et Vindue i Slottet
i Versailles, vilde han —- striver
Pariserbladet »Journal des Debats«
—- sikkert blive yderst forbavset.
Paa de fornennne Terrasser og mel
leni de skønne Anlæg og Spring
vand vilde han nemlig gøre en højst
mcerkværdig Opdagelse, og han Dil
de forundret spørge sig selv om,
hvordcm det vel kunde vnere gaaet
til, at en tilsyneladende ægte Ne
ger-Landsby var kommen til Ver
sailles.
De besynderlige Bygninger, fom
man i denne Tid ser overalt onl
kring Slottet i Verfailles, ligner’
paa et Haar SudaniNegrenes pri-:
mitive Hytterx de rummer imidlersl
tid ikke lebende Negre, men derimod
en Mængde hvide, nemlig Verfailil
les’ mange Statuen For at be-;
skytte disse Statuer mod Befkwj
digelfer ved Flyvebomber har manj
omgivet hver enkelt af dem medi
Foderaler af afhuggede Trægrene,!
der er samlede i en Spids i Top-!
pen, faa at man tror at se en hel
Landsby af en eller anden vildl
Folkeftammes Hytter.
Det er altsaa et højst mcerkoærs
digt Versailles, man vilde faa at
se, hvis man for Tiden kom dertil,
og der er ingen Tvivl om, at Lud
vig den Fiortende vilde ryste paal
Hovedet, hvis han Hunde staa op!
af fin Grad og gcefte sit Slot. ,
— « i
Tyfkerne og Øllct. I
Overalt, hvor Tyskerne naar hen,«
bliver der ogsaa et Ølhus. Gaar
Tusklands Jndflydelfe tilbage, gaar
det ogsaa tilbage for Øllet. Dette
er, fkriver »Licht u. Leben«, en san
almindelig anerkendt Sag, at den
ikke bebøver Beviser; alligevel er
det beskærnmende, hvad der af en
Tusker skrivess i etsBrev fra Jeru
salem:
»Den store, tyske Ølhol ved Jaffas
porten er nu, fiden Englmnderne har
faaet Magten, forvandlet til en
Kaffes og Tesalon, og dette Eksems
pel er bleven fulgt af en Mængde
andre Lokaler baade i og udenfor
Vyen, sna at man fra et virkelig
menneskevenligt og folkeligt Stand
punkt maa gleede sig over den nye
Tingenes Tilstand, som Englcender
ne har hidfmt.«
To Timcr i Luftcn med cn død
Mond vcd Nattct.
Man bar oftere haft Ekseinpler
paa, at Fluvemaskiner bar holdt sig
svwvonde nogen Tid, efter at de Om
bordværende har vieret døde eller
dog scia bnardt saorede, at de intet
hnr kunnet foretnge sig for at ftyre
Nu meddcler »Dann Chronicle«, ef
ter hvad der telegmferess til »B.
T.«, om et opsigtsvcekkende Tilfæls
de af denne Art.
. En »Bristol«sKmnpmafkine var
siegen op med to Monds Befoets
ning og kom samtnen med andre en
gelske Flyveinaskiner i 3500 Fods
Hojde i Kamp med tyfke, af bvilke
;den ncdfkød en ,,Albotros«. Umids
delbort efter saa man den gøre en
vaingning og gaa noget ned, idet
den fomtidig vaklede, som om den
vor helt nden Styriiig Men den
Tit rtfatte ikke desto mindre, til man
ta te den af Syne.
Om Eftermiddagen faldt den ned
icay20 engelske Mil veft for Arms.
iBegge de Ombordvcerende var døde,
ramte af Kugler bagfra· Benin
Beholderen vor tom.
Der kunde efter alt at dømme
ingen Tvivl vcere om, at de to
Moend var bleven dræbte umiddel
bart efter at «Matrog«en ftyrtede
ned. Men deres ,,Briftol", en
Type, som netop er Iendt for sine
fortrinlige BalancesEgenskaber, bar
fortsat og bar vistnok gennemflsjet
« I
en Distance af 160 Mil med en
død Mand ved Rattet. Efterhaans
den fynes den at have mistet Far
ten og Højden, muligvis paa Grund
af en mindre Skade paa Moto
ren.
Der var gaaet ca. 2 Timer mel
lem Flyverens Udaanden og Flys
vemafkinens endelige Falk-.
; Ebenezer Menighed, Dane Valley,
lMont, Ungdomsforeningen indby
»der alle N. D. Kreds’ Ungdomss
iforeninger til det aarlige Møde i
Dagene 12. til 14. Juli. Meld eders
Komme til undertegnede.
Jra Jener, Sec.
Til vore Kundcr i Coultcr, Ja.,
og Omegn.
Herved nieddeles, at Mr. Hans
Pagh har overtaget og vil herefter
varetage Agenturet for Forlagshus
set for Conlter og Omegn.
Danish Luth. Publ. Haufe,
Blair, Nebr.
Faun til Salg.
Paa Grund af indtrufne Omstceni
digheder skal min Farm fælges in
den 1. Oktober-. «Beliggende i det
danske Settlement »Deine Balley«.
820 Acres hvoraf 1-50 er under
Plov, Reiten indhegnet for Græss
gang. Hus og Stald, Brønd og
Vindmølle paa Pladsen. 71X2 Mil
fra Culbertson, 51X3 fra McCabe,
31-2 til danfk Kirke, 1 til Skole,
nær ved Kulmine. Om nærmere
Oplysninger, om Pris og Betini
gelfer, skriv til Ejeren, Jens Fladi
berg, B. 81, Eulbertson, Mont.
N. B. Tilbud modtages ikke fra
nogen Landagenter.
Klls AM. 40 Aetcs XVI-km co« en
halv Mit til den kkemskritleaäe By
Lack, Wis» som er beliggende i cer
tmm af et Stort skanditmvisk Zett
Iompnt, med talrige Kiklcek, skolek as
Meist-iet- gode Veje. Deo bestun- It
et godt 5 værelseks Pkame swellius
Hug; god Framesstald med such
Bygningerne godt malede, nydelig Es
ve med angttkæer, bedste Var-d; 25
Akt-es er ryddet der-f et- 15 pl-jet, es
Reste-n er let at dykko, Jokdbunden er
ak bedste XIV-Utah lekaak ektek Ovar
enskomgt. —- Vi bat- andke Pan-se pas
vor Liste, bris interesse-riet slcriv til
Jess s. Pederscv, Pres. Stute Bank of
Lucis-, Lack, Polk co., Wis
Nyt.
Den gaadefulde Magi. En ny For
tælling af Lanritz Petersen.
Smukt indb. st.80.
Af Dybfeus N-d. Kong Davids syv
PønitenfesSalmer. Af A. Fibis
ger. Smukt indb. BLZO
Paa Lager haves atter følgende
Bøger:
Stilhed og Styrke. En Andagtsbog
over Psalmerne af H. J. F. C.
Mattl)iesen.. Pris 83.40, godt
indbundcn.
Jeus og Kitstine. En Fortællingaf
Missionær Sørensem Jkast. 96
Sider. Pris 25c.
Uungdomsliv. Af Olfert Ricard.
Smukt indb. Pris 81.30.
N. P. Madfcnt Fortællinger og
Skitsor. Pris indb. SI.
Hicmmcncs Bogfamling III —
indeholdcnde, N. P. Madfem
Strandfogdcns Dotter, Laut-its
Poterfom Sigrid og Olfert Ri
j card: Kristus og hans Mænd. 3
! fmukt indbundne Bøgor 8200
Id. Wellcjust Luthcts Kristusopi
) komm 26 Sidck i Omsrag 15c.
EQ Lautitscm Danskc Mcrnd --
Skriftcr for Ungdnmmcn XIJL
60 Sidor i Omslag 30c.
E. E. Holnn Nnar Dagen herl
det. Andagthog for Gamle. 31
Dage. 82 Sider i Omflag 15c.
L. Boftrup: Johannes Aabeuba-·
ring. Et Bibelstudium for Me
nigheden. 52 Sider i’OmsIas
25c.
Elias. En bibelfk Novelle af Hol
ger Rafn. Smukt indb. 81·60.
Denue er Daqmt En Samlknq
Festprædikener of Olfert Mem-d«
fmukt indb. s1.40
Dauifi Luther-u Pubcifhius duc
My Mr
