Det, der bestan
Paa dit Ord.
tEster C. J. B r a tt d t.«t
»Von dit er Vil jeg ttdtaste
Garttet!« Tette er af Zintott Pe-»
ter, er et as de mattge i Veretttittsp
gen ont dett store Fiskedrth ttwornted
Herren beredte og taldtc ltatn til at
være Menneste Fisker), der er ble
ven Herrens Menighed og alle hang
troende Disciple i den saa kcere sottt
kostelige Perlen sont stintter os i
Mode btter Gang, tti tttta nn Vender
tilbage til dem. Lg ltoorledes katt
det Vcere attderledesks for dem, der
stmger, dersont vi da synger ttd
as Hiertets fttlde Loerlteoisnittg:
»Q; Ordet as vor Fette-S Mund,
det er vor Kirkess Klittoegrttttd,
det er End-E- Vlattdensks Erede!«
Tbi det er vor satte Tro og nor
saliqe Trost, at det Hitnntertgesz Ri
ge, der sont til Jord i Tidensks Ful
de nted Gut-i- enbaarne Zen, det
grttndlagde og stiitede ltntt ndelttt
kende eg alene paa det Gttddotnsss
L’rd, lian lttwde at forth stta det
er Klippettrtmdttoldetn lmortnta ltattik
Kirke er ltnqgeh tned Fred og Frel
se til alle dein, der soger den der
boor hatt-Z er sont et Lasgedontd
er, sottt et Zattdlteds-er, sont et
LivetI-Ot·d, ttailmtdt ira Beamt
delsen lJar vceret og er i fttld Birk
somhed. Er det nor fafte Tro og
vor salige Trost, at et saadant er
bar ltatt gettnent sitt Tjenersz Mund
ogfaa talt til mitt, og deri stren
ket mig nttne Suttders Forladelfe
og evigt Liv i Zantfnnd nted vor
hintmelske Faden oct sont hatt-J
Born?
Er det vor Tro og vor Trost
at saadant fortnaar det Ord, der ud
gaar af Herren-J Mund, httad Un
der da, at Simon Petersz Tale sitt
der god Genflang i vort Øre, og
er os ett Vebttdelse af, ltvad der
skulde komme, naar ban ntt skttlde
drage ttd og vcere Metttieske-Fisttsr,
som det derltosz Vedblioettde minder
os om, at det er ene paa lHerren-:
eget Ord, vor Tro er bygget, nten
der hviler den ogsaa fast, for det
er Klippegrund
-Tonen i Peter-s Ytring ligger paa
»dit«; det er fordi vor Herr-e Je
sus selv har sagt det, at han vil
vove at handle, estersotn Ordet lys
der. Havde et Menneske ellers sagt
det, vilde det ikke saldet ham ind
at handle derefter ester den Erfa
ring han nys havde gjort; han hav
de arbejdet hele Ratten igennem,
ligget ude paa Seen, maaske i
strengt Vejr, og intet Udbytte haft
deras, saa ester al Sandsynlighed og
alle menneskelige Beregninger vilde
det vrere et ørkesløst Arbejde, tun
til at spilde Tid og terrestety om
han nu vilde vettde tilbage, og paa
ntJ begnnde et Arbejde, der tnn dil
de berede ham en tty Stufielse
Alle saadanne Zandsnnliqltedsi
Beregninger og cettgstelige Bektnns
rittger kaster han dristig og trostig
over Vord. Tet havde vieret en
tom Ladning, men alligevel var den
tung, den havde tynget hans Sind.
Nu slap han den paa et Osrd as
hans Mund, der aldrig sviger, as
hom, der hat« det evige Livs Ord,
og hvem al« Magt er givet i Him
len og paa Jorden. Og han blev
heller ikke skztsfet i denne Tillid,
Udbyttet overgik de alledristigste
Forventningen
·Det er i denne faste Tro paa
Sandheden og Magten i Herrens
Ord, at Simon Peter er et godt
Forbillede for alle Herrens Discipi
le. Man hat ikke med Urette kaldt
ham scerlig »Troens Apostel«. Der
er jo ingen af Herrens sørste Sen
debud, sont træder saa klart frem
for os i de Still-ringen der er os
opbevarede i vors Evangeliebøger,
og alle de betegnende Trcek, der er
heil-ebne, hvoti den nidkære Discis
M er Gewanden samler sig
lsx M at- heimste at Navnet pas
Ek su·i Gan se et Udtryk for Troen
»Sercs bøje Himmelgaver, de i
Lcrkar bcere maa«, saä skitmcr den
anden for os som et lyscnde For
bjlledc, vg« da navnlig dcnne klippei
faste, urokkelige Tillid til Ordet af
Herren-I Mund. «
J vor sidfte Stund, naar vi fkal
gøre det store Skridt ind ad Por
ten til det dunkle Laub, som vi
med al vor Umage ingen klar Fore
ftilling kan gøre osks onl; og som for
dort naturlige Øjc liggcsr i et Brig-;
marke, men som vort Haab ——!
Kriftns — oplyscr for os, ikke san
ledes, at vi kan skeer dot enkelte,
men dog se det alt oplyft og for
klaret af den himmelfke Kærlighcd,
san vi fortrøsmingsfuldt tør sige:
Der glemmes al Angcft og Pine,
bvor Herren er alting for sinc,
af Lys og af Frcd og af Glæde
er evig omlejret hans Scedcl
Og did, Vennety gør viSkridtct
trøstigt og frimodigt paa hans Ord!
fom tilsagde os det evige Liv! Pan
dit Ord, Herre, siger vi Verden
Farbe-L og draer hjem ad til
Hvile.
W
Hvad er det
Evangelist- Lutherko
Af Bistop Dr. Ponlsen
(«Zlnttet.,)
Den 16. April 1317 korte Lu
ther ind ad Bnportene i W.1rni«:s.
Man sknlde have twet, at det var
en af Fnrslerne, der toni til Nin-J
dagen, saa stateligt var band Folgst-.
og fault-des belaede Felsenwang
liain i Mode Jngen sknlde tasnkiy
at dette var den Mnnk og Preis-J
for, hveni Paven liavde Inst i Van,
og sum knn ved frit Leide im Kei
seren liande knnnet begine sia paa
Wej til det store Riasdagdfthme
nden at fastte sit Lin i Fore. Endda
kunde det under Bei-T- stnndoni se
truende not nd. Men nn koni ban,
frimodig som den, ker, da lian stea
ud af Vognem sang til sine Ven
ner: »Gnd vil vcere ined niia,«
medens Vennernes Kreksz var be
berstet af den sterike Ænastelse
baade for bang Lin oa for Refor-;
mationens Zag. Pladfen tillader oI
ikke her at komme nækmeke ind paa?
de to fslgende Tages Tildraaelfer,
medens Luther niødte for Kejseren H
Kurfnrsterne, - Pavensz TendeniandJ
de andre For-steh Vifkopperne da
Riaetsji Stcknder.
Dekimod skal de er liidiasttesz
bvormed ban paa Niaisdagensz and-n
Tag aav sit afsluttende Zorn-: »He-»Im
jeq ikke bliver overbevikkt ned Zkrff
tens Vidnesbnrd eller using-Indi- Be
visgrnnde (?) —- tlii jeg tror Zwei
ten vaa Paven eller paa Fiirksjiur
samlinaerne alene, da de eite er
faret vild oq bar mudiaat iiq file
— saa lnildes im Inia til ds a«
mia anierte Ztriiter t’.-i, eq dsr
med er niin Zanmittiahxsd fangen
i End-J er, og im san intcst til
baaefaZdiy da det lnierfesi ei« sifkjrt
eller ret at handle nide sin Zank
Vittiabed Sind via-tue niiak Ihn-Ink«
Det blev i Zandlied nsrdeiiiliiiniriffe
Ord, da det i den Grad, at nian i
Nntiden bar kaldt det Lin-blit, da
de blev ndtalt, »Jndividnalisnienz
Fødselsstime«. En moderne Teoloai
bar deraf ndledet det saataldte
,,Wormferprincip«, bvorpaa den stet
ter sin Subjektivisme og paastaar,
at kun den er en wgte lntherst
Theolog og den fande lntherftePrceft,
fom følger sin Samvittigbed og de
Skriftsteder, der har grebet den,
fremfætter og kæmper for fine An
skuelser, ligeqyldigh om de er i
Overensstemmelfe med eller fornægs
ter, hvad der for Lutehr felv var
umistelig Sandhed, ja eneste Sand
hed til Salighed
Efter det saaledes forstaaedeWorms
serprincip bliver Personlighedens
Iris-stelle der ovenfor blev ncevnet
som det tredie Hovedtræk i det lu
thetste, gannemført til en Yderligi
heb, der paa Forhaand iynes at
maatte ende i en Sprængning af det
«lutherske, ser om der gives fau
dmme, hvig Samvittigheds Grebets
hed liggek indenfor det lutherfke.
Tankegangen er rieng den, at en
hver maa blive staaende ved de
Sittststeder os de Fomuftarunde
tredie fnler sig bunden til gransteu
andre Skriststeder og for ham win
gende Grunde, og saaledess frem
dele-5. Lg sknlde det l)ceiide, at no
gen Ved sin Læsning as den bel
lige Strift Og sin Zornnfts Oder
vkjklfcr føreik til Overbevisningen
sont er i ligeiieni Moditrid nnd
imad Luther nnsaa sei det enekte
fande Evmigeliinn. og bund der mi·
selve Refornmtimienszs Kildesprini
san ital ogsan lnin anerkendeså fein
»lntliersk« i sit-oft af dette »Wenn
ferpriiicip«, der ikke skal indehoxde
andet end Personligliedens Friges
relse og Selvbeevdelse idenss rent in
idividnelle Eiendunnnelighed. Man
da nu Zandlieden kun kan viere
en, san stal det viere det cegte in
therske Jlandsslivss Viltaar, at nlle
sandliedskærliae Mennesker inaa ser
liolde sig ninentende og nied cedel
Liberalitet fisspektere de andres Ih
skuelsek ligesaci dnbt, sont han felsr
sig forvistsiet eni iin Oderlievisniniis
Net, indtil den liiiieriike Ildviklirrg
efterlmanden bring-er Iliklarinix gxft
iør alt det fiirkeitiir Manqel 1
Ledednkitiglied, onretliolder, blind di ·
bar virleliq lilivende Zandliedk
vierdi. idet dog den fnldkoinne nis)
staat-ne Sandlied i:rkendelie ferstt
nnaxi tilsidft ved en Iligørelfe Tk
Zandbedens Herre.
Enlmer, sont lisir imiet levenuri
Jndtrnk cif Luther-J Personliglied yzi
ikte kan glennne, lmad der gav inkrn
Fimit til alle Lilien- Kanipe og feuri:
tidig var det eneite, lnin levede »Er
og enskede at de pun, vil stunk
have en niniddelbnr Folelie of, It
denne nderligganende anijektivisni.y
livcid den sna end ellerss er, eg sc n
oin den itke forer ind for den et
kelteizs Vedkonnnende i en Fornasgnls
se of selve det triitelige, ikke l-.-.r
Net til at knlde fig lntlierfiå sai
lidt sein den liar noget at qøre n:.d
det centmle i den lntlierske Neigt
ination Zpørgsinaalet bliver d.«r
for tiliidit, oin det, sont den ninrd
delliare Falk-Ue tilfigter, heimste-,
eller oni det faar Uret, nakir
»Worinserprineippet« i moderne Bu
tndning stille-: Aniigt til Ansigt med.
lwad de nneste liistoriske Underspgcl
fer bar ndfnndet om Luthers Hold
ning paa Rigsdagen i Worms.
Tet isrste og vigtigste er, hvod
han i Virteligheden har sagt i sit
assluttende Svaty sg thd der var
lians egen Mening med disfe ver
densbiftorisse Ord. Her er der nu
den Vanstelighed, at After-ne im de
to historiske Dage, den 17 on 18
April Inst ikte er suldstcendigt be
narede, og hvad der er bevaret, er
itte i enlwer Henseende paalideligt.
Hans Taler blev holdt baade paa
Latin og Tusk, og hans to Seitde
breve til Kejsercn og til Kurny
sterne, Fixsterne og Strenderne om,
livad der var wisset-et i Worms,
var det ene paa Latin og det midet
paa Tyft, begge dateret 28. April
1321. Vel er liegge disse Strivels
serfendnn lietmrede, nien Luther
ftriver felii til iin Ven anlatin
W. Juni 1521, at det tyste Lirev
til Ziscendkrne liar nian tintt nden
liani Tidendih under ban-: »was
relse, osg cit denn-e (!5ciigive1i.« :
den mein-, ni har ——- er inisd of
Fejl Zaaledesis er vi henvistc til
Vrevet til Fiejferem q; lwad ielveJ
Talerne angttmy haves ogsan isten-i
givelse af den latiTifke til Randig
hed. Der er ingen Twivl oin, at
Luther i dennes Slutning hat !)en
vist til Skriftens Bidnesbyrd Meni
Spsrgsmaalet er, hvad han hat inent
med den Tilfsjelse, der plejer at
gengives ved Ordene »Hm-e Grun
de« eller tvingende Bevisgninde,
om det er et nyt og selvftoendigt
Led, ellek om det af Luther er
tænkt ii den allem-feste Forbindelse
med »Skriftens Vidnesbyrd«. Det
dreier sig om Betydningen ai det
latinste Ord ,,ratio«, nasrmere »rei
tio evidens« Paa Dunst betnder
det Fornnft eller Forftand og list-nn
de, som denne bruger paa overbes
vifende Munde· Fra subjektiviitisk
Side qaar Talsmændene for,,Wortn
ferprincippet« i moderne BewdningI
nd fra tout en Selvf-lge, at Luther
'har ment de Grunde, som en sølgesg
rigtig, videnskabelig Tænkning, alt
saa Fomusten paa egen Haand uden
Skriftens Beiletming kim fremfske«
J im Feld blivsev Luthers Meninm
at kund- man qendrive ham enten
Md Pidncsbyrd If den heilige
M elle- med sden mennestelise
M tixequi- Mde, im var han
List-geti- ist-entom Arm-d vix-j
hsu Was-gewis- via-z
kækkende Jndrøtnmelse med Hensyn
til Muligheden, at han knnde be
finde sig i en Vildfarelfe med det
af liani sarknndte Evangelium ag
lian hade overladt Menneskets Far
nnft nden Gndsis Aands Vened
ning at dennme otn detsi Sandlted
Oan liavde da i Virkeliqbeden ind
taaet et ndprasget rationalistisk
Standpunkt
Paa Farliaand inaa man anse
dette for ganste nfandsnnligt Odem
kan forene det med Jndtrnkkene as
Luther saaledess sont ltan ellerss
over alt trwder oZ i Mode i sit
Liv og i sine Skrifter? Lg nn bar
i nyeste Tid en tust Leerd under
spat den otnliandlede lldtrnkismaade
ncermere og er kommen til et belt
ntodsat Resultat.
Professor Preuss i Erlanaen
gadtgkm at i Luther-«- Skrifter er
«Skrift og ratio« (ogsaa »Nein
eller ratio«) et tilbagevendende Uds
trnk med fastjtaaende Vetnditi1m. J
Modsastning til Skolaftiterne tned
Jlriftoteles bar ban ved ,,ratia« knn
twitkt paa den formelle, loaifke Ev
ne til nd fra aivne Forndfcetnini
aer at draae korrekte Zlntninaer
Naar ban altsaa i War-us, sont
Vetinaelfe for, at lmn fknlde knnne
tilbagekalde neaet, bar forlanqt
at man stnlde aendrive liatn ved
Hicelp af »keftiinonia scrivture ant
ratio eviden»3«, Skriftfteder eller kla
re Grunde, saa bar ban ikke nient
andet end den lielliae Skrift eller
bvad der med niniadiigelia logiff
Folgeriatiglted kan ndledes af Striis
tens Ord.
Tette Resultat Inder sia vnfaa
kontrallere nden lasrde Ilnderingcl
fer. Fra vor Barnelcerdont er dct
belendt, at Luther-S Farllarinaer til
den farfte Trosartifel tatker Und,
fordi lian liar ginet iniq oa endnn
otibolder niig Leaein, Zle . . . .
For-must og alle Zanfer. Termed
ntener ban ojensnnlia For-standen
tned densz nvnrderliae Hiaslo i al
praktist Virtfonilied Men i For
klar-innen til den tredie Trasartikel
siaer ban: »Im tror, at jeg itte
ved egen Fornnft eller Kraft lan
tro paa Jesus Kriitits, min Herre
eller konnner tilxbanu tnen den
Hellig Aand« o. s. n! Her taler ban
om Fornnften i bøjere Forstand,
den, der ved sin eaen Hin-la uden
at ty til Aabenbaring oa uden at
ville bede ont Guds Aands Bistand
føaer at løle Tilvaerelfens Gaader.
Den tager lian saa stærkt sont mitligt
Afftand fra, naar Talen er otn den
krifteliae Trog Jndbold, naar ban i
sin Katekismus paa almenfattia
Maade vil fammenfatte, bvad ban
bar kasmpet for siden «1520. Der
for kan der ikke vasre Tale am, at
»Wonnserprincivpet« af 1521 slnlde
give noan sont helft Ret for lu
tberfke Kriitne og Teoloaer til at
lade Fernnften nied fine »flare
Grunde«, naslnønqig af on iasvn
lidesks nied den ltelliqe Eli-ist, at
gøm livad der bører ind nnd-er dsn
krifme Tros Jndlmld oq lnsad ikte
Det er innliat, at den, der inner
denne Mistndnina af Linlssrks Lisd
i Wornis, endda san den-ne det
inderfte i den krifine Tro: dnmn
dømmer vi illi-, on til lim·-nde en
fidft er det ogfaa lnn Hier-te-t·eitders.sn
felv, der lan afaøre, oin et Mennefke,
bvis vdre Fcerd ikke er i liqefreni
Modftrid mep Buds Bnd on Jesn
Krab, er LUW eller iste. Men
rathe-se ask-s- tuthekn Tcotog
limr en faadsttgde Aftald paa at
Hknlde fig. EIN meget det end
xvar Luther inwd at man kaldte sig
sester hans Navn, saa vilde han,
naar nu engang Ordet ,,lntherft«
er blevet konfessionelt Sterngva
med al sin Magt mrge sig imod,
at Talsmændene for »Wormferprin
cippet« i moderne Betydning kalder
fig Lutheranere, end sine de regte
lutherfke Theologer og Præster.
J det Brei-, som Luther har stre
vet til Keller-en am Tildragelferne
i War-ins knn tre Tage efter haniI
sidste Zorhandling med Rigsdagens
Udvalg og ti Dage efter, at de be
rømte Ord var ndtalt, hat vi de
kes autentisie Fortlaring ved ham
selv. Den· lukkek Deren for ethvert
iubjektivitisk Fort-g paa at udnytte
kWormserordene sont etPrincip, bvors
jefter den lande lutherstx Krisan ade
lukketide hat ’at holde sia til de
Skrjstord og de Iornuftarunde, lom
ex byexpsvnenve soc ham Heu-, enex
hau- lndividuelle Ejendmmelighed.
Miit-Ist Sendebrepet er des kun
ksuds Ord« i Mitm- som ist-,
M sit-its Ante-tief es me bin
ROSENK RANSEN
nj Don-»ne- L. Bas«clcz».
Pim Dimsk ved Past. N. P. Ma(ls(sn. Bn uy Ed
gnve af clonne fortrinligis Bog or nu usllcommen her. Den
or pna 356 SUCH-, imlb. i smnkt og solixlt l-Ielsl1irtiugs
bind mod Titel i Guld puu Ryg og l«’0rsi(l(s.
Icn Anmeldor j Dannmrlc udtnlor sig Som folgen
,,l?(-scs»lcm«s«k er (s·(.:(-1Itlig en vidumlorlig Bog- —
vidundorlig skxtm l«’01—i"nttm·i»sn belmndler ot enestaaonth
Problem, oxx (l(-t or lnsltandlet mocl Klosterbannd Det er
i sandlml csn I)igter, der link skrevct chnno Bog; det vi
ser den Poesi, der amulcsr ud km dons Kleide-, og dot vi
Ser de dxbe og mesterlige skildrlnger of alle do sjæls
tilstnndo og Forviklingcsr, som dot mærkelige Bmue
fremlmldcsr og ifølge sjn Natur man fromlmlde bos de
to Ilovedpersonen Det er on værdifuld Bog, skkevet i
on ren og ædel Annd og san interessant, at den siklcekt
vil holde Lwceren i Aemd0, lige til lum mmr den Sidsto
Linie-«
Pris: 81.00 portokrit·
Danisle Luth. Publ. Eo«se,
Blei-J Nebr.
Fikty llymns for suntlay sclwol
and chNTch
S·«li«c·T(-(l lpy a («():1nnltt(sis. Prlcsp 10 est
Ä »prij of this ljtth sung lmuli j§ u--w
x-«.-;iil;«. lt wns (.)1-ig":nnlly Isulillshed for the
llnnjkll l«Jx·, Luth. Stuhl-U- S(«lt»«l. Musik N-,sls1«..
iunl was intssnilml N- lljll tlns l»(-nl ncsestl »llef
lmt th« Hulden demand for linglish l-()»ks
«11 luwn knul Nssllruslm sunu isxlmustcscl th
t"57-«Y ssrlltimL
"l"l«(- 50 l1)"mns are selected from Lu
tlmsim l1ynmnrjcs, antl tlm unzlukllus wjtli few
csxcisptions can lu- f«un(l in «Sangss1s«n." and
«lks-rggrcs(sns Mel·»li·-r." Sun(la)"·sclmols and
cisngxsegatiuns will in this collection of favokjtc
ssmsgs find Zorns-thing setwlcscalllcs, at least
fuk tcsmpurary use
Danish Luth. Publ. Konse,
Mai-, Nebr
,,The Dragoon«.
En engelsk Udguve af Past. N. P. Und-eng
bekendte Is’0rt-ælling ,,Povl«. Oversat as II. P.
Trykt med stoke nye Typor pas godt Papir og
heftet i smukt og stærkt 0mslag.
Psis 25 Sei-ts.
6 Eksemplaser fo- FAM
I Kommission bog
DANISII LUTIL PUBL. I-10USI·J,
. Utah-, Nebr.
: W
Salmcbogcr.
Ereigsinanlet unt Ealinelmger er lslevet sna paatrasiigende,
nt Vi Mei- es seisnxiltduzxi til at freiiisuinnxe nied negle Lplkisnins
gisr offenllizi Terfor fisplgendw «
l. Udgaven ima Jndiapaisir san indtil videre flet ilke skafsetx s—
Tet snnnne gaslder rsgjaa dansle Bibler.
»te
Ilndre Ealineliøger kan flaifes nien tun nied fidr Vaitsielig!)cd,
og de abnorint store Forsendelsesomkosininger samt den
betydelige Forsgelse i den danfke Pris bevirker, at iniportere
de Salmebøger her vil komme til at koste ca dobbelt iaa ine
get iom tidligere.
. Under Heiisyn til disse Forhold har vi befluttet os til at lade
fremstille en egen Udgave af d e n n y S a l m eb o g herovre.
Den bliver trykt og indbundet bog andre og ventes færdig i
Lobet af Sommer-en Trods de ogsaa her meget form-jede
Fremstillingsonikosininger venier vi at kunne sælge dennc our
egen Udgave til noget nasr de gamle Prjler.
U
P
En mindre Foriyning af Salmebøger er nylig inodtaaet im
Dannmri. Den er ncudlertid saa aldeleg utilstrwkkelig til at
mode Kronei, at vi fer os nødsaget til at begreenfe Sols-et til
Etileli-Efglsiiiplai«er. Pan Grund nf den nliyre Prisstigning
san ei lieller iife ekispedere lienliggende Ordres3, for nn Ve
s:illing indlesber —- Te for Haanden verrende Udgaver er sein
folgert
Konvents Ealmebog:
Prusaforn1, Læderbind 8200
VersforiiD Cl)agrin, Guldsnit 3 50
N y S a l m e b o g:
Vers-sonn, Lcederbind 8200
Versform Ehagrin, Gnldsnit 3.00
Navn san tun paasnsttes de to dyrefie Udgaver.
Okdres ekspcderes paa ovennævnte Vilkaar, Iaa længe Forlns
ningen vorer, i den Orden, hvori de indlsber·
Dis-ils Luthetu Psblilhius Only
statt-, Nah-.
