Susanne Gasnebim
Hittebarnet.
Autokiserret Lverrseettelse as
Bette Heil-erg.
sZsUktsUtJ
»Im naa Neusun i Morgen,« sagde Auuee vg
sfuudte ins usenc unsd et saa glad og let Hier-te, at hnu
snnteO nun slej niere end gik Paa Jsorden
Huu var lige touuneu ind i den lille Ztov, der
serte til ,,Lindeln«, da lnin i nagen Asstand saa en
Ekikkelse, der hurtig vendte sia out ved Enden as
Stridt
»Tet er lnuul Hund vil lian l)er?« teenkte unu
vred vaa sig selts, sordi lnin itte kuude hindre sit Hierte
i at baute suerlere
»Te lader iuig rigtiguot vente,« sagde Donau
uuuuert og trnttede lusudeis Haand
»Not- seg?« ag lniu saa sornudret op paa den uuge
Falsrissdirektøtx
,,Ja,« svarede han rued det sanune sfeelinsfe ZniiL
»sei« nu bar jeg qaaet freut og tilliage paa denne Zti
en halv Time, for at Te ikte sfulde imdslippe.«
,,Zt"nl Te til »Lindeln«?«
»Nei, sen touuner derfra Jeg var der, da Doktoren
tout. Lumrdan blev Te niodtaget·.-« ag lian saa op rund
Zaun-Rock
,,Jkte saa daarliat J Morgen stal jeg da konuue
igeu.«
»Er det lldsigteu dertii, sont gor Dem saa glad?«
:«li1uee sagde redmende: ,,Det er det Iuaaske.« Lg
saa tilsejede lntu liencegetx »Er det itke underligt, at man
saa tidt ganske seivilligt uuddrager sig den Gleede at ge
re en Zumle godt.«
»Bist er Egeukasrliglsedeth sont liedrager us og fra-’
rever osJ en as vore bedste og reueste Glieder.« !
»Na, jeg teenste tun paa nug selv, da jeg sagde
det.«
»Trot« De ist«-, at jeg kender deuue ureunestelige
Evaghed?«
»Maud surteeller Inig tidt tun alt det, De gar sor
Tseres Arbejdere.«
Frøken Mund er saa vegejstret as sig,« sagde lmn
leeude, ,,utan skal itte tro niere end det halve as, hvad
l).nn siger. Jeg stal lsilse Deut sra Dereö si)ge.«
»Men un er de je raste, iste?«
»Jo, otutrent. Te bar bedt mig sige Dem, at de vil
aldrig glenuue, lsvad De gsorde for dein, og at hink— He
eugaug stulde trcenge til Ojaslp, saa vil de saa gerne ge
re lidt Gengwld.«
Lluuee svarede itte strat-:s; endelig sagde hun: »Nic
de vidste, hvor uedig jeg sulgte med Bergen, og lnwr iu
derligt jeg miskede, at Freien Estelle var vaagnet, sør
vi tsrte, vilde de have god Grund til itte at viere tatnem
melige.« s
»Mei! nu er De vel itke ted as Derei- Oposrelse?«
»Nei, langtsra; jeg er tun ted as, at det var en Op
osrelse. Det bar De vist hast vansteligt ved at sorstaa.«
Hans blaa Øjne sit et alvorligt Udtryt, da lsan
svarede: »Jeg sorstaar Deut saa godt, sordi jeg ved, hvor
svckrt det tau viere undertideu at osre siu Lust sor at
get-e sin Pligt. Meu jeg ved ogsaa, lwor dejljgt det er at
have gjort det. Jseer naar det ster as Kasrligued til t)am,
der ser paa Zindelaget og itte paa Handlingerne.«
»Er det itte svcert altid at lckde sig lede as det Heu
syn?« -
,,Maaste; men vi maa blot glomme, at hvis vi
gar det gode sor at ceres as Meunesker, saa hat vi saaet
vor Belpnning.«
Hun saa alvorligt op paa ham og medte baus gode
Siuil »Na er vi nde as Stovem saa maa jeg gaa.«
»Vi! Te itte aaa ind med?«
»Nei, itte i Asten, det er lasnge siden, jeg git hieni
u1esra.« s
Onu qau baut siu Haand, som hau beholdt lidt i sin,:
oq saa gis hver til sit.
i
s
De folgende Tage beugte Annee den Tid, hvori
Maud stulde sont-, til, squ tntu havde lovet, at gaa heu;
og lasse liest for den gaiule Invalid, sont vel tmqtedes
sig for at udtrukke sin Tatneninnsliglnsd eller inodtage
t)ende anderledesz end uted sit tvcereste Llusigt Meu uaae
Lasszsuiugeu sørst var begnndt, vlev nausJ lldtryt behage-;
ligere, og Vlitnee tout gerne tsjem used et let da glads
Sind.sordi det var lnttedes heude at oplive hanci eiisoiniI
sue Tilvasrelse en lilte Zutun-» Huu tasutte sig, at ums
rugede over en eller audeu henunelig Sorg, der fette-Hi
saa nieget dotiert-, soin den maatte stjules. ’
Da lnui en Esterutiddag ester den daglige Lasrininn
stundte sig hjesu, niedte lntu Doktoren, sont sorsegte at
speerre Besen sor l)ende.
»Au, Doktor,« sagde Ali-nee, ,,lad mig touune sor
bi; jeg bar meget travlt, sok jea stal ud at køre nied
Freien Jsabeau og Mand«
,,Det vil vasre en god Øvelse sor Deut i Taalinodig
lnsd,« sagde Lassen og tneb ondstabssnldt Linene sam
unsn, »Te bar itte sorsøuune noget, der tan gøre Deres
Elev saa suldtonunen sont quligt For Nesten vil jeg
tun sige dem et Par Ord«
Men Airuee vidste uok, at Dotterend ,,et Par Ord«
runde vasre ret laugvarige.
»Im-r De, at Or. Zaun-Rock snart vil tuune gaa?«
spurgte hun.
»Det er netop det, jeg vilde tale unsd Deut mu. Nu
tnnde hau vist godt, hvis lsau vilde, meu lsau er suedig
.og ved godt, at hand Forelæser vil sorlade hauc, saa
suart lsan igen kan trave oni.«
Aunee rødmede as Gliede og sagde: »An, Doktor
er det rigtigt, hvad De der siger9 tror De virtelig, at
mine Besøg itte teder haust Odem ser altid saa gnaveu
ud, naar jeg tommer.« «
»Ja, hvad skal man sfge, det er nu yans Munde
at være paa, han er jo en Original fra Top til Taa.«
,,Det er ingen behagelig Originalite
,,Jeg syttes, der et· noget tiltrcelkendc ved den. Der
er Mennesker ttok, som ikke bryder sig ont mig, og som
smiler venligt til tnig sra Morgen til Jlften, nei, maa
jeg san bede otn dem, der et- frastødende, nten sont ltol
der oprigtig as mig.«
,,Hvorfra oed De, at ltan btsoder sig ont, jea konnner
-- ltar hatt sagt det?«
»Nei. det tun De tro, lmn ikke ltar. Hatt vilde
ltellet«e do end sige saadnn noqet Men iea er ikke saa
dntn, sont jen set« nd til, og sen set· tnenet, sont ltan
ikle fortwller tnig, tnen sttat·et·e soqer nt stjnle Tidligere
vilde ltan for Elsetnnel ttelit ln1oe, at im slnlde ltlive
ltos ltant otn Estertniddogen, nien nn sendet ltan ntig
bort under Paassnd ni, ctt tnine Sigm-er itte lngter
qodt Zaa snatst Frokoidten ei- iot«bi, nil ltan lneres nd
i Verandaen ou forlntder alle on enlnter nt fonnne der
nd under Pansfnd ns nt ville sont-.«
»Me« det san jo nodt tere riqtiqt altscnnnien.« »
Doktoren to on fande: ,,Vast· ltlot t·oli,1, jeg set· nie
qet qodt, sktsnt ntine Line et« mindre end Deres. Men
nn nma sen forlnde Dein, jeg spilder tnin Tid Farvel.«
»De et- annste ene,« soqde ltan, da ltnn lont nd
nein Vemndaen til ZaintNoctI
»Er sen ille oant til at nasre alene7« socirede den
gmnle Mond fm Sonn-n, ltnor ltan lim.
,,:’la, ltnn ltar nltsnn itle tueret lter de sidste Dage?«
»Jo, oist hat« lnnt det, ftnen et- knn bleven nogle
illcintttter: lntn ltnr io nltid tt«nolt, sont alle de Kninden
der ille ltar noget at ltestille.«
»3oa et- det lteldiqt, jen lont saa tidligt tilbage,
at ieq tnn lasse lidt for dig.«
»Du! Nei Tat, dtt lteser altfor dnarligt For Resten
et« Vladene inderlig ledsonnnelige, og Politik interes
serer mig ilte tnet·e.«
»Hm« intereiiserer din da ·.-«
,,Jttgenting.«
De to Elllcettd ftod tovse lige oerior bittenden
Doktoren teendte en Cigar og satte sig til Rette i den
tnageligste Lnestol
Samt-Rock bred Tnttsbeden ned plndselig at spielt-ge:
»Ved dn, ltent ltnn etc-«
Doktoren stnilte irenss oq sngde: ,,:Uienel« dn Frid
len anrose?«
En qrtttttende Und, der stnlde ttcete et Ja, Var
Zum-et
»Nei, ien oed itte ttoqet otn l)ende.«
»Er hnn eins-«
»Det er lntn vist itle. Jen ltar aldriq set nogen
tage Tjeneste ltos andre, sont itle beltøvede det for at
lette.«
»Blioer ltnn dactrliqt belmndlet?«
«-övor? Paa »Lindeln«? Alle tilbeder ltende nnd
tagen dett støtnte staltean, og det stnlde ikle nndre
tnig, ont Tilbedelsen stmste sig lige til Fabritlen.«
»Du ntener altsan, ltnn er fattig?«
»Det er, liaesont tnan tager det. Diogenes sondt
ltan var rig, naor ltan ltavde sin Tøttde.«
Sahn-Rock trat paa Ztnldrene og sagde: »Naar
tnan et- saa dum, er det dtnnt at ville viere aandrig.«
»Ja —- hvad stal man sige? Jeg søger at raade
Bod pao ntine Monaten sont jeg bedst kan.«
Der blev et Øjeblils Pavse, og den statlels gantle
Mond stsnnede as Smerte ved at dreie sig paa sit Leie.
»Du er ntaaste dtnnt,« ltviskedc ban, »maaske httn
ilte er bedre end de andre, og ieg got ntig maaske til
Nat- nok en Gang —- — —··
»-0vad er det dn sinkst-? Jeq betete det ille rigtigt.«
..Det var ille nogetx hvig iea var vis paa ikke
at gøre en Dntnlted, en Taabelighed —«
»Hvad vilde dn saa nistet-«
»Ja-a vilde esterlode hettde noget i mit Testamente,
tun for at ltnn itte stnlde komme til at tkænge til ijlp
seiten-. for-staat dn.«
Der blev atter en Pavse, og Samt-Rock asventede
eenqstelig Doktorenss Zone
Denne svarede endelig: »Dann-n er ilke delt ilde,
men den tnaa nøjeke oervejes, on der tnaa indhentes
nojaittiqe OplnsZ ninaer «
Den Syst-: Ilnsiqt otttlnistsdt-s, oq ltan sagdeI »Nei,
nei: naar du ikle findet- Tanken ltelt nritnelig, san be
ltooer ieg itte at oente Wall-mit vilde aldrin ltave taget
ltende i Onset nden at ltaoe inaet qod Vesked i For
vejen. Det er jo not! Jeg ltnr ilte saqt et Ord til bende
detsonh nten det nil vise ltende, at fett ille er saa ntnls
tsennn liq, sont im ladet Vil dn give tnig noget Papir?«
,,.kei, dn fan strive en andett Gang Nu stets-du
prooe paa nt geta«
»Im lntr jo sagt dia, ot ieq itle lan stette Faden
,,Vitkeliq,« saade Doktoren ligegnldigt, ,,det sagde
sog io oqsaa til Fee-ten Anna-, da ltnn spurgte tnig, ont
dtt snart kotn til at staa. Jea trot, lntn vilde soretrcekle
at spadsere lidt tned din i Siedet for at sidde sont en
Antonmt paa en Stol og lasse heit. Disse Stttaapiget
sit-a Enden er saa linlitte sont Fivitsølv, de tatt itte sidde
’stille paa et Sted saa lcengeA
»Seid dn trot, det Haar, vil im not preve: tnen
dn ntaa ttioelpe tnisd qiv tnig din Amt-'
Doktoren adlod, on da ltan ltavde ltmgt Saints
Moel til Sasde iqen, efter at denne til sin store Fornni
idrinq ltnvde atmet Verandaen rnndt tned limit, saade
inmi: »Du set-, din Nar, ot ieg sottt seedoanlig ltaode
Net. Nu«er vi sierdiqe tned den Historie, og det staat
din frit for at forstnoe din anden Fed, ltvis dn hat«
Lust«
»Tak, det ttae ieg itte den ntindste Lnst til. Men
ltoig du vil ltjcelpe ntig lten til dit Strivebord, saa
staat det dig frit for at not-t-, ltood dn vil.« «
»Du er en rar en tned dine Fritteder. Hlmrsor
stnlde jett nn endelikt tonnne saa tidliq« tilltage i Dag?
Dn lønner tniq rigtignot qodt derfor.«
Men den gannlesMond syntegi ilte at here l)am,
hatt saa nd for sig, og hanv Lieber bevægede sig, sont
otn itan talte nted sig selv.
»Naa, totn saa,« sagde Doktoren og ncertnede sig,
»,,ieg trot, vi tun lottnne ttd of det selv,« dermed smt
han sin Arm ind under den anden og fette ham nd as
Verandan.
»Es-r Foden ondt·s« spttrgte Loegen, da hatt hat-de
ned.
faaet fin Ven til Zæde i Lænestolen ved Skrivebordet
En Rosten paa Hovedet var hele Svaret.
Han vendte sig am for at gaa bort, da den gamle
Mand ndbwd: ,,««Zagard, giv mig et Raad.«
»Am-am ?«
»Der dreier jin um denne unge Pige. Tror du,
lnm er, livad lnm giver sig nd for? Hvis hun m! be
droa mia som den anden — det er jeg bange for —
men ieg vilde dog nødig være uretfcerdig eller gøre
hende Ui·et, fordi lmn bar de samme Øjne og det samme
nskyldige Smil Hun er maaske virkelig fand og god
Hvad mener dul«
,,Jngentinq; jeg et ikke iniftroisk. «
»Hm-: man bavde revet Hieriet nd af dit Bry1t·«
raabte Zaintdliock, »og røvet dine Øjneks Lys fra dig,
lmiszi man havde ødelagt din eneste Glcvde og ladet dig
ligge singen, plimdret og ødelagt ved Vejkanten, og
limit- den Komde der havde gjort det, var en chevel
med et Engleansiqt, saa bavde du nok lcerth at vasre
nciLstroifts«
Doktoren-J Ansigt var blevet saa alvorligt, at lian
knap var til at gewendet
»Hm- mi, ZaintsNock,« sagde ban efter et Øjebliks
Tanz-lied, »det er liebst, Vi itke kommer tilbage til det
Emne, for der lim· vi aldrig kunnet blive enigc. Efter
min Meninq var liendes eneste Fejl, at hun hverken
liavde Nann eller Penge.«
»Nim, faa det er ikke Uret at gifte fig imod en
Faderss Villie,« raubte den gamle Mond heftigt, ,,det
er ikke llret at tage hans enste Søn fra bam og ode
1regge liansz Lin on bang Lykke for bestandig?«
»Du er nretfcerdig. Du glemmer, at ban elskede
Oende og aldrig Vilde regte nocxen andeu. Han foretrak
ja at blive gjort arveløs og jages bort under Jordan
delser fremfor at give Afkald paa hende.«
»Ei: liasderlig Kvinde vilde ikke have tilladt bam
at bringe et saadant Offer, hnn vilde have talt liam til
Rette.«
»Talt bam til Rette — naar man er et Baru, sum
elsker og bliver elsket igen, det er let nok at sige. Men
nu er vi kommen langt bort fra det, vi talte om, mit Raad
er, at du opsaetter det hele.« Og saa skyndte Lcegen
sig nd af Teren.
Da Samt-Rock var bleven ene, bøjede lian Oovedet
og sad leenge nbeviegelig, hensunken i Tanker
Da lnm atter saa op, var lians Beslutning fattet
,,Enten lmn tm er aod eller slet,« fagde lJan lialvbøjt,
»5kal lmn faa at se, at jeg ikke er ntaknemlig. Hin-I
lmn ikke fortjener det, faar jeg det aldrig at vide, og
livisz det modsatte er Tilfceldet, har jeg dog gjort noget
godt, og det er meget lasnge siden, at det er hændt mig.«
XX.
Vlimee git alad hjetnad uden at ane, at lmn var
Genstand for ovenncevnte Samtale.
,,Nej.« tienkte lnin, ,,jeg har ika sortjent at blivel
saa hurtig lselønnet;« oq nvilkaarlig sagte hendcs smuks
te Line opad Inod den blaa HinnneL der skjnltes as
Zinnen-J tcette Løvtm
Hnn qik linrtiat, for det første, sordi hnn var glad,
men ogsaa sordi lntn vidste, at de ventede lJende sor at
tote beude til Fabrikten
»Sei er tncerteligt,« tænktc hun, da hun var nccr
ved Gaarden Vognporten er ikke aaben, maaste vi
alligevel itte stal derlsen Lg Maud staat ikke i Bin-J
due1, der maa jo viere stet noget!« Hun git endnn hur!
tigere og var liqe ved at aabne Deren til Dagligstnen,
da Tante Lore toni nd med et holt forstvrret Udtryk i»
Anstand »
»Au, frei-e Ajinee,« ndbrød hun, ,,l)vad stal der dogi
blive as os! Edwin, Ok. Wallson, bar läge saaet et Te
legram med Underretning onl, at lians eneste Eøster et
meget sog m ensker at sc l)am. Han rejser derover og
vil endelig have Mond med til Trodgö for Jsasz og
Estrlleis Jndlnsndiiiner.«
,,.0vot«naar sfal de rejsr"?« spnrgte Ilimeiy og heiii
des Ztennne rnstede
»Im ned det jin-, stratszs tror jeg. Gaa lildt ind,
ist« Wallson hats sssndgt eftcr Dem-«
,,Tat. im vil sørst gasa op paa mit Virrelse,« svas
redi- :’lintee, nien nacispe lsavde lmn saaet Hatten as. feel
en Tjener brante lnsnde Bnd sra Or. Wallson um, at
hart enstede at tate used lsende
»N» er det survi," twnkte him, og hendeszs Hjerte
sammeltsnnredeis ved Tanfen unt den Ensoinhed sont
nu nmatte bline nendesz Lod. Et sinerteligt Zniil toni
um tiendeis Lieben da lmn e1·indkede, htmr inderligt
nun liavde unstet, at dette Inaatte ste.
Or. Wallson tout lnsnde i Mødc og lud bende fastte
sig ued ved Eiden as nam, sør han fande: »Di- hak vel
Vikt. hvilten Sorg der hat kamt mig?«
Iliniee nitiede betrwstende.
»Im lmr itfe Tid,« vedblev han, »ti! mange Be
tragtninger. Tet er ntin Pligt at rejse.«
»Rejser Illcand msaa?« spnrgte Athiee dem-get
»Im var lidt nbestemt lige stka inen nn er det as
gjort, at nnn reiser nied. the l1lot sordi jm ikke tan
stilles- sm lsende, inen msaa sordi det Uil glasde niin
Zøfter at nense hende lwiszi vi hat« den Lykte at fin
de lsende i Live«
Iliniee sagde intet.
»Tet er netop i Anledning as lekandsd Reise, at
im gerne uil tale nied dem,« sagde Or. Wallson.
Den stattelizs Vliniee tryttede Oasnderne fast sam
tnen for ikte at ryste.
»Im ei· bange sor,« vedblev nan, ,,at Livet lnsr
Vil fsoretonnne Dein lidt enssorniigt nden Dereii lille
Veninde, m im er Uist mmet mentceislisp nam« im beder
Dem at lilive lser alligevel og asvente vor Tilbagetonist.»
Annae-J Ansigt blev blussende rødt
»Pastor Arnanld,« sagde Hin Wallson, »vor i sine
Vreve onitalt, at De lernges after at gense Deres Venner
og bo lon dem; det er altsaa et virteligt Ofser, jeg for
langer af Dem, men jeg beder Dem gsre det for mit
Bat-us Stall-, hnn vilde itte tunne udyolde, at De ikte
var her, naar hun kom tilbage.«
»Det virkelige Offer,« svarede Aimee ug san I
Hin Wallson med sine klare, rerlige Øjne, ,,vilde vix-I
at vende tilbnge nn til Abbediet Jeg vil gerne ice-U
her pnn Mandi- Hjentto1ns1.«
,,3elv um det trretker nd i slere Manneder?«
«Ja,« suarede hun.
»Det er en smr Trøst for mig, ug jeg tafkek II
tnsinde Gange«
»Jeg fortjener slet ingen Tak, for det er intet Os
fer, ien bringet-, tncertimm.«
»Im er meget glnd der-over, mit Barte fur NO
onr visz paa, at De øjeblikkelig vilde vende njgni til Zy
den, ug den Tanke gør hende helt fortvivlet. Jeg l)aabet,«
Vedblev han, ,,at ver Francerelse ikke vil strætke sig O
over to Mnanederx i den Tid beder jeg Dein vedliliss
at lade, sum unt De var biennne ug gere, liuad De hk
Luft til, san nt De keder Dein san lidt sum i11nligt.«
»Tnt!« svarede Aitnee og rejste sig op. Linn Tags
ifte niere, nien Tonen i hendes Stemme og det bess
nede lldtryt i liendesrs Ansigt uiste He Wallfun tilitrtsd
telig t1)de1int, lnsad lntn lwerten kunde eller euvede L
sige l)anI.
»Im er sikter pnn,« sagde han, da nan fnlgh
l)ende nd, ,,nt Mand venter Dem med UtanlrnudigheQ
Hnn oil vist gerne have, De skal hjcelpe nende ais
Rejfeforberedelserne«
Annee lob up pan sin Venindes Værelse og fass
liende fiddende paa Gulvet fornn en stor, tout KIZZTM
ntidt nnelletn en Mai-se Kjuler, Linned, Hatte m. I
Hendeis snmtte Ansigt bar Spur nf, at hnn nnlig hats
grnsdt, ug da lntn san Aiinee, begyndte lnin igen d
grwde heftigt
»Der get ncig san undt for Deut,« lwiftgd. Aner
ug unifnvnede l)ende, »jeg Vidste ifke, nt De liuldt sa
nnsget af Der-es Tante De har san sjældent talt U
l)ende.«
Mund liceuede sit furgrredte Ansigt og ndbrod hef
tigt: »Det er itte derfsur, jeg grceder Naturligviszs gk
det nIig meget undt, Inen det er ikke Grunden til, U
jeg grnsder. Det er en anin nt nnrre alle Meinij
sandan, ikte sandt? Jeg græder« — her slug hun LI
Inene unt Ilimee og trykkede hende kranipagtig ind I
sin, — ,,jeg græder, fordi jeg itke skal genfinde Des
her; og naar jeg tonnner tilbage, san er De rejst M
til det ZilvereaL sont jeg uilde ønske laa pan Hornes
Bund«
Vliinee svarede pnn disse Ord Ined en munter LE
ter ug ndlirød: »Er det derfor, De græder, san tr
De1n, ntin søde Ven, jeg stal vente pan Dein i MO
neder, ja, i et helt Anr, om det san sknl were. Ved D
da itte, nt jeg er lyffeligere her end nuget andet Steh
Ouurfur stnlde jeg sna vel reise?«
Ligeioni en AprilliinnneL der et Øjeblik bar M
tilsleret af en Stri, saaledeci lslev Monds Anstat, der Ist
ganste vnadt af Tanrer, nn oplyst nf et strnnlende Sus
,,Er det sandt?« ndbrød hun, ,,og De længes is
niere efter at vende tilbage til Abbediet?«
«Nej, itke saa lccnge De vil have mig hos Denk
svarede Aimee med Var-me
»Ok; De finder ikke, at jeg er en slem en, fes
ieg bar tcentt niere paa inig selv end paa min tære Tas
te? Jeg holder nieget af hende, forftaar De nak; n
den Tantiy at jeg itte niere skulde finde Dem her-. I
den smerteligste for mig. Nu er jeg roligiden He
seende, ug hvisz jeg nu græder, er det virkelig i nl EV
rigtiglied.«
Aimee tnnde itke lade vcere med at le, Maud I
egentcrrlig paa en san indtagende Munde, at det I
oanskeligt nt blive vred paa hende derfor.
»Nanr reiser Dei-«
»F Morgen Vi kommer til Havre lige tidsnok I
-at nnn Dnntpfkibet. Vil De hjælpe mig at pakke ind?«
, »Ja, gerne,« og de to nnge Piger gav sig i Find
med Arbejdet, alt imens de snakkede samtnen og lag
niange Planer for Fremtiden. --—« Mk
Det var sent, da De sngde hinnnden Godnat Mi
Ainiee Unvde knn ligget et Øjeblik i sin Zeug, da Mas
i sin lange, lwide Redekappe listede sig sagte ind II
hende un satte sig pnn Kanten af hendess Jena
»Det tnn itte nntte,« sngde lnm, »jeg kan W
itfe sum-, fsor jeg plagesz af slennne Anelser."
»De er bleven altfor met. J Morgen vil alle I
ntorte Tanter Unsre fors1mnd11e, un De vil fnn teenD
pnn dejlige Erst-eise, der forestnnr.«
Mand rnstede sørgmodig paa Huvedet ug liuiiieuc
»Im ved itte, lwad der er i Vejen, men der er nuget
der trnfter inig den« dnn trnttede Hannden niud By
stet, ,,det er itke Frnnten for nt lidle Ztilslsrnd det ist
jen slet ier trentt Paa, det er noget nndet, sum form
liger niig, inen jeg ved ikke hvnd————Er De vjs R
at jeg genfinder Dem Pan »Lindely«?«
»Ligge san sikker, sum at jeg ligger ber, lwis CI
ladet Inin leue: intet i Bei-den knnde bringe ntig til C
rejse l)erfrn.«
-»LIeller ifke, lwiszs Dante an blev endnn Welan
lfgere?«
,,Jt«t"e otn san l)ele Huset onr fnldt nf Tante Einer-?
,,Men tun-J nn Pasrur Arnauld befaler Dem L
flntte til Zjlvel·enl?«
»F nieste Mnaned solder jen tnoe Aar on er alt
sna nmndin on sri sont anlen i Luften.«
Men Mund snntess endnn itte at vcere rulig.
»Det er fordi De holder nf min, at De Uil vers
mig her-, ikke sandt?«
»Ju, nlene af den Grund«
»Da De luuer niig ikke at rejse dort, før De ils
mer-e holder nf ringt-«
,,Det er en nnntlig Furndscetning,« sagde Aju
ug klnppede det lille :’tnfigt, der san nruligt bpjede D
over l)ende; ,,jeg knnde ligefan godt love at reise, FI
di jeg haldt af Dem-«
,,Det vilde unsre en løjerlig Maade at vife det pas-«
»Er De nn r-olig?«
»Ja — ikke l)elt.«
»Na man De endelig gaa i Sena, ellers II
være altfur træt i Morgen til at tunne reise.« «
I » Fortlætte3.
I
O
O