— Al
—- I
.,Z;Ianskeren,««
sc Mssdsi 06 OPBYCchsts
KLAD solt Dkk DAUSU
Tot-K I MRIKH
udgivet ai
Vtaish Luther-s Padlishiss Konse,
Blatt. Nebraska.
.,Danslceken" udgaar Onsdag i bver Use-.
Pkis pr. Aufgang
DCO Forese-de statt-r 81.50. Ucllatulet 82·00
Blasier lietalcss i Pol-sinnl
Bogtilling. Zeinling. Adressekokandriag
Oste. mal Undtagelse as Biclksg til
Bladetg Indliolcl Sdtessekes
DÄXlsH LlJTIL PUBL. AOUSL
Blsqn Nebraska.
Alle Biclmg til Bladets lntiliolcl —
Korrespondaneer, Aflmmlliagek og andre
Aktilcler — set-des til dets Rednlctin
A. Kil. ANDBRsEX Bleir. Nein-·
Ente-teil at Blair Post office as second
elass matten
Advertising takes made known upon
application.
l Tilfælde ni, Bladet ikke malt-ske
tegelmæssigt, bedes man klcge til det
Sedlige Postkontok. slculcle dette llclce
bjselpe, bedes man henveucle sig til »Dan
slcesren"5 Kontor.
Nsar Lasset-ne benvender sig til Falk,
Som avkkteker i Bladet. erste-n for It
købe hos dem ellek for at iaa Oplysaiug
om der Lisette-teile bedes de altiä oms
teile. at de saa Avettissementet i del-te
Blad. Det vil væke til gensielig stjtte.
Det er meddelt os fra Montana,
at Past. H. Nie-Hoch Frojd Mont.,
hat opfagt sin Gerning i Dane
Vollen, Montana, og ladet fig lwers
Ve fom som Sygeplejer i Heeren.
Hans Hustru bar midlertidig taget
Ophold hos sine Fort-die i Curtis,
Nebr.
.,Lutheraneren« om Zprogsagen
i Iowa Den norfke Kirkes Organ
siger bl. a.: ,,Og dag, saart og yd
mygende som dette er, bør vi erin
dre, at nu goelder det at taalc. Der
er Trængfler nok i denne Tid, og
det gør ikke Ztillingen et Haar
bedre, om vi fnurrek og anftiller
os fom Martyrer. Byrden er ikke
tungere, end at vi fan bcere den.
Den kan være unødvendig, upaa·
kkcevet, efter vort Syn paa Ztillins
gen, men det er endnu langt frem
over til Martyrkronen. Der er dag,
naar det kommer til Stykket, ikke
saa mange, for hvem Landets
» Sprog er uforstaaligt. Og de faa,
om hvem dette med Sandhed Lan
siges, hat norike Biblek, Andagtsi
og Salmebsger i sinc Hjem Pan
enkelte Steder ligger de maaske
støvet pag Hylden Tag dem frem,
blaas Stsvet af og lces! Kanfke
kom denne Pravelse netop i den
Hensigt at minde Kristenfolket nede
i Iowa oni de Skatter de har i de
religiøse Böker i sine Hjem.«
,,La os nu ikke paaberope os
Prcerogatiom konstitutionelle Ret
tigheder osv. La os nu i Ydmyghet
tie og taale. Skulde det da beende,
hvad aldcles ikke er umulig, at den
af Jowas Guvernør udstedtc Pro
klamation blir under-kostet en grun
dig Revision av højere Autoriteter,
saa vil den genvundne Fribet sma
ke saa meget søtcre, netop fordi
man avholdt sig fra Protest og
Klage.«
Den uorske Frikirkes Organ
»Zolkebladet« as 12. Juni, striver
i sit Referat fra Kirtens Aarsknøde
i Minneapolis oin Augiiburg Ze
minar: ,,Augg·bmg’ Smninarium
har haft en Zærstilling«blandt Ew
reanstalterne i vort Falk. Detss;
Styrke har ikke ligget deri, at det«
var en Læreanstalt paa Højde med
andre lignende Institutionen men
meget mere i den Ulighed, det
havde, baade Evad Plan og For-1
maal betrceffer. Just fordi det!
gik ud af den almindelige flagne3
Vej for Præfteuddannelfen, blev
Stolen fra føkste Ztund of for
agtet og blev Genitand for Ine
gen Spot. Liv ug Frihed stod
Augsburg for.«
Vi, som frekventerede Aug-Ihner
fra felve dets Begnndelse, merkte
de slctikke til den »wegen Zpot«.
Ovorfor spille Martyr —- og uden
Grund! Og mon Augsburg tan
hævde Eneret paa ,,Liv og Frihed«?
Past. P. L. C· Hausen, Ke
nosha,«Wis-, har ifølge ,,Folk:t3
AM« los-sagt sit Kalb i Menighe-«
Iden. der fta kommende l. Nov. at;
W Gen bar betjeut den days-.
.W Meinst-ed der de sivste s·
»Ist O- st nttge umt- Bis-d
L
hans Agt at tage Ophold i Cali
fornia for atter at begynde den
Missiouizsvirkfomhed, som han op
gav, da lxan tog imod Kald fra
Kenosha. Past. Hausen, hvis Hel
bred er nedbrudt, er aller-ist paa
Feriercjsc i det fjerne Vosthh idet
han Mandag den 1(). ds. samtnen
med sin Familie tog afftcd for at
udsøge sig et Passende Ztcd i Ro
fcrness Land, mcn dct er haus
Jlgt at komme tilbagc til Hoften
Tvk at fuldbyrde sin Virksomhcd og
sige Farvisl til sin Menigl)ed. Tot
er hanc- Agt til Efteraaret at købe
sig en lille Form paa Kyficn, hvors
fra lmn da vil gørc Udflugtcr som
Missisonær, bvor sont helft hakt-S
Tjeneste bchøvcxså
De danfke Studktjydct« er Nav
net paa en lille Bog, der er sendt
ossi til Anmeldelse Zirifteth For
fatter er Hans P. Blom, Portlatid,
Me» og det er udgivet as ,,Danisl)
Book Eoucern,« Cedar Falls, Ja.
Vi kan bedst give vore Læsere et
Begreb Um Skriftetszi Karakter ved
at auf-re of Forfattereus Forord:
»Mein-r, at ncerværende indbefat
ter det vwsentlige i Tal og Keim-z
gerninger augeande det dauske
Zeitderjylland Ein-g over Neder
lagene, Glcede over Seinem-, Ve
mod og berettiget Harme, Angst for
Freuitideih sidst den bebudede Ets
propiationslov avangsaffmaelseig
lovj ligger bagved diSse Tal. —
Dset dansts Zeitderjylland bar Histori
ens Ret, Traktatenss Ret, man det hat«
over alanden RetLivetisRet at de
raabe sig paa. —- Naar Nod-Ihm
ferencen en Gang bliver sat, da bar
vi Ret til at hande, at ogsaa den-I
Sag bliver iudanket for den civiji
serede Verdens DomstoL maa fin
deØrelnd over for sit rette Forum-i
den vakte Verdens SamvittigbedAi
Honedopgavem sum Skriftets Fior
fatter bar fat fig, syness at vcere,
ved Hjælp af autentisk Statistik og
Kort at bjcelpe interessiert-de til at
faa Klarhed over de virkelige For
ihold i Senderjylland
’ Bogens Ztøxrelse er Nil- Zider,
og den faass i Omflag for til-Cis
bos Udgiverne Kan ogscta bestillesz
gennem Dan. Luth· Publ. Heule.
Der er sendt osJ et engelsk Refe
rat af en »Einem-an Patriotic Rats
ly« i Forbindelse med »Third Lis
berty Loan Drive,« lioldt i Er
position Auditorium, Satt Fran
cisko, Cal., Fredag Aften den 19.
April, 1918. Referatet er interes
sant men san langt, at Ists Pladss
slet ikke tillader dets Optageife
Bi maa derfor nsjes med at medde—
Fle, at danfke, engelske, tnske, nor
Yska svenske og finfke Menigheder og
kForeninger deltog i denne lutlieri
ste Opvisning, og Lutheranere i
vordre California bidrog tilsammen
83,524,050.00 til det tredie Fri
hedslaan, og Bidrag fra femten
spredte lutherske Samfund i Wash
ington og Oregon, hvis Præfter
rapportekede igennein Calisornia
Koniiteen, beløb sig til 873,-260.00.
Som Medlemmer paa Arrange
mentssKomiteerne nævnes bl. man
ge andre vore Prcester A. O. Jen
sen, San Francisco, og O. N. Ol
fen, Holland. faa det tyder Paa, at
vor Kirkes Folk fuldt nd var med
i dette fælles lutherske Foretagende
En Past. V. E. Bergesem Seattle,
af Den noksk lutlierske Kirke holdt
Hovedtalen som Neprwsenjant tot
National Lutheran Commisfion.
-.. tm
Milch smt-!ls:::«t.k Zug-km«
—---«
Tot var under tm Tasc, Vi hørtc
,,Decomtion Ta11«, vj sit et stærktz
Jndtkok af, at vi Vorgeer af danikH
Fødsel cller Llfjtanming cr altfor
lidt nun-rikaufkipatrioth
ske, om vi end er fuldt ud loyaluj
Vi bar sum Regel levct ika alone
vort r c l i g i ø f c, nwn ogsaa vort
socialc Liv, sum om oj sået
ikke tilhørtc den atmsrjkauske Na
tion, men var fremmede i Landen «
Og lignende bar Tilfældet occ
ret med andre iudvandrcde Na
tionalitcter, til Dels ogsaa i au
den og tredie Slægtled. .
Man tog det som nsogct holt na
turligt, at der taltes om Danski
Amerikanere, Noksk - Amerikanere, ,
SvenfksAmcrikanere, TystsAmerikaås
nere o. s. v» o. s. v. Nogle gis
endogsaa iaa vidt, " ckt de talte Hm
U. S. A. som det store FolkestævÅ
nei Lmidz -
.
Det var fra een Side set ret natur
ligt, og Uncle Sam var meget li
beral i saa Heiiieende Han san,
at de alligevel alle nied Tidens lnt
tedes sig til lianL
Amerika treengte til de ganile
Landes overilodige Arbejdskrait
Det trcengte til de , Jmmigranterne
kein nied « Unge, stcerke Muskler skl
en fast Villie til at gaa fremad ssi
skabei sig eget.sze1n.
Lg Jndvandretne trrengte til
illnierikas Velstandskilden rige, le
dige Jordbnnd og Frilied til at
tage sat og tiiekke de slnnirendc
Qrasitet
Amerika oa de iiidvandreiidc.
tranigte gensidig til liinanden, der
for niedtes de gerne, og dersor lieb
iden iørfte de sidste Velkonnnen
inden at stille niange Betingelier
Men —— Forstaaelsen var
»ja alligevel, at vi alle fknlde lilrec
!Anierikanere, sinelte samtnen til ein
»lioinogeneon:« Nation —- ikke i
ireliaias Denseende (der er Frilied
i
s
garanteret i andets Grundle:
Inen i national Lseiifeende
» Lg alt Var vel blevet ved c:
gaa iin rolige oin end nndertidxri
skwve Gang, derfoin Krigen ifk.
var kommen
Men Kriaen gor Fordring Pan-.
son- en Icedvendiglied for at knnne
seit-e, at United States optriedxr
foin en Enlied
Lg oni vi skal knnne bedemine
de Fordringeiz der for Tiden aer
iia aceldende — itedse niere alntin
delig og med finrre Ztnrke —- ein
ndelnktende Brug ai Landetiis Euren
i det offentlige Liv, saa gælder di
oin at ie Zagen nd fra det retts
Inn-spinnt
Vi maa for det ferfte lniste, a
Landet er ein-e i en vældig Ki«i.»i,
og det geelder niere end nogen Zinde
inn at tnnne optreede med fer
enede Krcefter; og ligesaa geelder
det for Regering og alle de sin
rende oni om at tunne kontkols
lere alle Bevcegelser. soin got siq
greldende i Landet
Som alinindelig kendt er Col
Roosevelt en af dein, der flaar stær
keft til Lyd sor Amerikanisme og
Eneret for Landets Sprog i det
offentlige Liv.
Han iagde iorleden noget sont
dette, at lian var sig vel bevidit,
at der var engelfke Aviser, der var
lige saa daarlige som nogle as dein
dek ndgivessi frennned Sptog,.pg
der er nogle af disse, der er liäe
saa loyale og patriotiike sont de
engelike. nien For-stellen er den«
at de engelske kan vi koiitrolleke,
de andre ikte. l
Tet er slet itte niere end rig
tiat, nnd-er neervcerende Omiicens
digbeder. at alle leiseix der ndgives
i fremnied Sprog, ital enten levere
tro Overscettelse as alt Vedrørende
Krigen eller ogsaa ndgives under
»Perniit"
Det er itte imaalige Hensym
der iacr Landetis ledende Meend til
at like-sie iia i Zelen for en saadan
Sag. Te er Mænd ined Eriaring
og et vidtftnende Blit.
Deres Grundsnn er egentlin de
enkelte Nationers Ret til at Viere
sig selv og vasre selvinendiae Na
tionernes Selvbesteini
in e l s e r et er Donedprincievet
der kasinpes oin i den store Ver
denstrig. Det er Demokratiets Ho
vedbjørneitem saa træifende ndtalt
ai PrcesidentLincolns .,Regering as
Folket. ved Folket og for Foltet« i
hans GettysbnrgsTale· »
Men —- en Hovedfattor i Gen
nemførelsen af Foltets SelvbeftemL
melsesret et netop, at Foltet er
en Enhed. «
Manglen af saadan national og
sproglig Enhed er den store Vanstes
lighed for at gennemføre Foltene5.
Selbestennnelsesret i Europa
Vi tan begynde ined Zlezoigi
Holiten Der netop Sprogi
blanding og NationsiBlandin9, fom
altid bar vieret Hovedvanskeligheden
der. Og hvad det der gælder ein«
det er itte, at Dansterne i Zen
derjylland hat saa og iaa stor Ret
til at bruge danst Sprog, men der
imod, at hvad der er dans t , iaar
Lov at udvikle sig frit i Fonbins
dclse med Daumen-L og tivad
der er tysk, faar Lov at vkerc helt
tyfk i Forbindelse med Inst-law
« Og er det- ikse det, der er Stride
KW well-m Italien se Ostrtci
åt Mehqu af de forsiellige Nak
ttonaliteter Eise faar Lov at her
Hm- kvvr se her-r himme? I;
OL INW W Wien
»
og Østrigillngarn — det var jo
det Rnnnenien greb ind i Krisen
for, at anrenerne vilde have Dele
nf Transsnlvaniem fom ifølge Na
tionalitetsret tilhørte dein.
Og sandnn knnde vi blive ved
holt igenneni den nrolige Vulkan
lmlvø. Dei er Zprogfornirring og
Racelslnnding snnnnen nced Fnrstelius
fes Herskesnch der her bar vier-et
Kilde til de lmppige Krise.
Ovordan det kan lade iig gore
nt gennentfere Folkeneiz Zelvinens
dinlied i Europa og rette Statis
gmniserne i Forlwld dertil, det
overlnder vi til dein pan den an
den Zide of Atlanten at speknlere
paa.
Men — det er ikke nnderligt, at
Krisen lmr oplndt ledende Amerika
neres Vlik for Nødvendiglieden as
en ,,l)otnogeneons" eller ensartet.
enig Nation paa denne Zide Ha
net
Den store Borgerkrig var en
Kmnp for Venarelsen nf denne No
tion sont en Enbed: del lnlkedeii.
Men det geelder sreindeles oni at be
vare den og fri den for Elementen
sont ikke vil snielte samtnen nied
«den.
Kan nol isten-, manniin en tren
.ker, at der ingen Fare er for Natio
Hiens Enbed i, oni vi Tanle inm
Lov at fortsastte ined Vrnqen as
stinkt Modersnianl sont liidtil Nn
vel, ,,Danskeren« bl. n. bar jo
dgiaa fanet Perniit til at fortfcette
J Men bvad vi tænkte at sige i
Tdenne Forbindelse var, at vi Dan
fke er jo knn en ganfke lille Flok
of dem, Sprogblnndingen an
gaar.
Te talrige Toffere i Landet er
natnrligvisz dein, der ierit iiqteis
paa. Men ille lilot nentrcile, nIenI
ogiaa dein, U. Z. er allieret nied
i Krigen, Franskinasnd og Jtalie’
nere, er inedindbefattet under Zprogs l
ordren.
Med dette Inn paa Zagen,«at
der ligger noget virleligt og be
tydningsfuldt til Grund for Fordrixp
gen oni det engelsfe Zprogs Ene
ret kan vi ilke andet end made
til, at man tager pao Sagen med
al den Patriotisnie, vi skylder Ame
rika.
Vi er lelv Amerikanere, og scers
lig vor Efterilasgt vil nyde godt
ai, at vor Nation vokser fig enig
og friert
Som vi før bar omtalt, bar vi
personlig kendt til tyske Settlemens
ter, bvor man gjorde saadan Brug
(Misbrug) af fin Frihed, at ty
ske Born ilke belegte Kommuneskos
len, og denne blev saa godt fom
edelagt for de fau, der bavde Brng
for den. Sligt bør der raades
Bod paa.
Der tales oin at ,,proteitere«
iniod idenftillingeirom det engelske
Sprogs Eneret i den offentlige
Forkyndelse Ei saadant Forliold
eller Freisignngszmaade anler vi for
ubeldig. «
Vi vil derinmd tilrnnde, at man ii
en begrnndet Henvendelse til rette
Vedkemende ansoqer oni Til
ladelse til nt benntte det frem
Inede Eprm lior nort Vedkonnneni
de det dansse), saa lasnge det be .
have-J af Hensnn til gainle Knie-!
medlemmer, der ikke forstaar Ensi
gem- (
En Anspgning, der bar Grund Miz
virkelig praktisse Forhold lan nnH
pe asslaas og bliver det rinieligs
vis ikle.
l
Lidt merk om !
Epwxzfnxzcn i Jst-wa. I
-
J ,,Dausteren« af u. Juni bar
dcns Redaktør anført en Dol af en·
Artikel i »Ta1nwvirkc« af sammt-«
Dato. U Der or csn Del unstc af«
sannnc ArtitkcL sont kund-« tjcsnc til
Vejledning for Dou- «:Uc’cnigl)cdcsr·
i Iowa og for oc- andte-, sont gerne
knndk konnnc i sannnsc thlling, ok1.
sont jcg derfor vil anjnnx (
1. «:«(dfsjlliqc cum-like Vladc i
Iowa protcftscrcr stasrkt mod Unver
«)Dct passcr ist«-. Tot var as
en Art. i ,,Tnv.« af 29. MgL viI
ntcddelte i ,Dsk.« qf 5. Juni. Tot
er saalcdcs itkc »wer-c af sammt
Art.«, Past. Falck her meddclcc,,
mcn of en hel forstcllig Art. i
folgende Nr. af ,,Dnv.«. Dct lod fig!
da heller ikke gsre at meddele fi«
«,,Dst.« af 5. Juni af ,,Dnv.« afT
samme Dato, da vi faqr Bladet
first et Bat Daqe efter. Red.
—s
nør Hakdings Pwklamation. Der
iblandt dot betydelige Blad Des
Molncs ,,Regislcr and Leadcr.«
Tette Vlad sigcr bl. a. »Hvis
Guvcsrnorcsn vrd et simpelt Forbud
kan standse Brugcn af Fransk og
Jtalionsk i Iowa, kan han lukkc
alle Kirfor i Iowa mcd llndtaacls
se af de pressljuterianskc og Metho
diftifk«
s)
-. Den danske Vaptift Mcnigs
ded, den danske Kirkcss Da vor Mc
nigl)cd, i Eedar Fall-I samt Midnig
lnschn i Frei-Wille vcd Erbat-Falls,
hat« alle indsrndt on Protest til
Man-known·
Z. Den danile Kirlcs Mcnighcd
i Ncwcll Ja» fokefpurgtc Eountys
Advokatmh am lmn vildc lukkc Kir
kcn for den vcd Ehe-rissen. otn man
fortfattc nnsd at holde Gltdstjcnofte
paa Dunst Han svarcde hcrtiL at
l)an ikke indfaa, at han havde no
gcn Rot eller Myndiglwd vertil, og
cftcr at have sat sig i Fiorbindclse
nwd »:’lttorna General« i Des Mai
ne-:-, Incddclte han Mcnigl)csden, at
den roligt knndc fortswttc nch
den-:- Nudstjenestcr paa Dansk, men
at han vilde tilraadc (ikke paachde)
at man i Sommer ikke holdt dansk
For-je Skalen ,
Mcn naar man i rot af Statut-J
Eonnttnsr roligt lau fortsastte mcd
at holde Gudstjcnestcrnc paa et
ander Sprag end Engelsf, saa tnaa
det samme jo gcclde over hole Ita
tlsll".
l. J san-me Nr. af Danncvirlc
meddeleks mellcm dets lokalc Nahe
dcr, atk,,Tk-r vil paa Søndag (d.
9. Juni) blive holdt Gudstjcnestcr
i alle tre danfkc Mensghedrr sotn
swdvanliat — Vlandt denk, der hat
matt, at der jntet var til Hindcr
bcrfor, er County Sagførcron i»
Watcrloo. -
Manch Medlcmmer af de øvrige
Mcniglnsder her i Bycn bar ogsaa
mont, at det var det cneftc rigtige«
Chr. Falclc «
Rades-o Vintcr.
J Reis-tilde Hofffolesoreninqlwldt
Paftor Fall Nonne sorleden en
,-Prasdiken«, der greb alle Tillwri
erne stinkt
Vi gengisoer den Der efter »Ros
lilde Dag«dlad«:
-- Jeg vil bede Forfmnlingen otn
Lov til at holde en Prædifen i Af
ten. Det our maaske Elle det, Te
var kommen bei-den for, tnen jeg
fynes irrt-sten, det er unmliqt ikle at
fole sig berort of den Alvor og
Sorg nde over shele Vordem og jea
oilde holde den Prwdikem der næs
ften Tode-J nd as Ziel-listed is den
ne nnderlige store Tid
J en af de fnmo Gader i mit
store Zogn i Ewbenilmson bor en
svagelig Moder og bendes treVørn
En Tatter er Efcsneditriee og has
den fonnlende Lan of is« Nr. Den
irr-den Iar nnsat i et stort Lllkagasin
kcxsknde Inn Inn lonnne ou Wa II
»Es. ::.') Jre Ver TM o-,1 den
tre)j«s. dst em- inisk sioisisrnmnd —
en lklls Pije med set blos-l Adjerte
eq et Fels-eint Eind, einend Inn var
lxdt as m Zikrrkner - neun det
kladte Elende! Intn tjente sont
Varnewfen Flut-r de tre lagle de
re-:« sEkillinger samtnen, faa gis det.
Der gil, soncend de Inaatte spare
— lage det n:)«e Fodtoj af, naar
l
l
de lotn hiern, lange sdsjolen lJen og
taqe en gammel paa.
Sau fom Krisen!
QI Troer Tag steg alting —- tun
ikke Lønnen Jeg vil ikke net-vite, at
dissse tre nmatte nojes med en Eiter
Petrulennh Mcrlt ftcg til 38 Ort-,
og at en Stmpeviil —- den vorlvidi
til Fattigmandenss Trost —·- steg san
lede:-«, at den ganske -sorsoandt. H
.3aa loln det Sorgen-J Bad-s
sfab, da den celdfte Tatter sont-hierin
en Alten. ,
« cmn var oleoet asikedigetfanr
inen med lsj Uannnemter. Den an l
den Taster fil« kth ester Vef«ked:,
nmn lmode Elle Frau for Ilendesomj
isidxil.»tnaakle lnnde Linn Tau
lidt Arbede Hjetnx nien der var ikle
fast Bad-J lasngere I
sSaa gik den yngfte, ·I)ende ntedd
det folsonnne Sind, ængscelig ogd
faa mod den Visnterz der Sonn ogl
.Jnm bleo det, Tom vi med et grimti
scrd talder ,."ftør«.
l
) En Tag siger heudes Fruc til!
i
l
i
l
hendc: »
—- Hsh lille Jmeborg. Min;
Monds Indwt ttllader mig itseatL
have dig more. Jeg oed godt, at
Vornene hæiiger Ved dig, men allj
gevel —- vi shar ikke Raad til at
sinioe dig merk-« lille Jngelsofa
.Ten Nat fand-e Jnaeliorg saa
niakrtelig Godnat til sin Moder-. Hnn
knissede liende ilere Gange U sagdes
Hodnat atter on inter. Moderen
fande:
— Tit dar to sagt Modiian lille
Jngeborgl Hvorior bliver dn ved?
.Lg den Nat s«inrted.v Juge
borg sig nd af Vindnet!
Naar man ler, at de tin-, : Piaer
aaar rnndt mer morte Ringe un
der Ojnene, naar man ser Zullen
Tiifke freni overalt, naar man fer,
at de, som ilke gider bestillc noqet,
aaar omkiina og krieoer det, de ital
have, da saa ser dem, der geine visl
lieftille noaet oa intet san ina,
inen lider i —Etillied, sordi de er for
stolte til at liede om iioaet saa
Jede-:- det, iea aerne oilde liae i
Tim. «
I Dei-sont vi sei« o-: onitri:!a, imad
iler vi fan? Der er en Vordem sin
aan Enlt og Nod i L:lli’.sde. Vi
Danske bar lniit Lnerflod as det
daalizie Brod « iii er oant til at
liane not, ea doa inne-I de: nn, at
imiz der itte Tier et «:llc’jr.ifkel, saa
vil det lonime til at lnibc Isi- os
Ei Hier Taa del famme Ei:::: llden
i
l
l
i
ein a-: mrer vi om det sam« Nod-,
fsm ilnden de ftakkeli Born der
» jemine, de gnsme «in a mater,
Edet samme Etria ai· Bein oa Win
;der eiter Mad.
! Fra Finland lnder zlcodriadetiVi
Var Brasndseh men oi bar ingen
Akad. Og ingen Tod, snnezi jeg, er
Erimteliaere end Onngerisdoden J
Enerria er det saadan, at alle, d
kani sendet derecs Vorn og AWoinder
til Danmakk. Oppe i Nor
ae tiar jeg en Son, l)an giver 180
»Kr. om Maaneden ior et liile VE
relse til Haarden oa for en lille
Pofe Vrwnde 5 Kr» »on se seng
ter tun for,« striver ban- ,.at man
en Tag fkal fige: Nu kan Te iskke
iaa incre.
—- —— Vi er kommen indi de Ti
der, bvorom Apostelen Johannes pro
änerer:
Da der tom sen Winter aaa en
rød Heft Han, som isad aaa den,
blev det givet at taae Freden oaa
Jordan og de stulle flagte over
andre — —
Tet er Krisen, fom raier der-ade.
— —- Og ie, faa kin en anden
Rotte-in Hatt red spaa den sorte
Heils-J de Tage stulde et Maal
Hoede koste en Donat sog tre Maal
Bng for en Denar.
--— s— Dei er Sulteih fom
gaar over Lande«
Men til sidfie ser han Rytteren paa
den gule Heft -
Det er Posten, som folget ef
ter, iandommene, som folaer i Un
derernckringens Spor, som kommet
som et voldsomt Vejr oa rioser Bor
nene ira deresz Moder sog gor Hieni
mene endnn tommere for dem, der
bar grasdt saa lasnae og lkdt saa
tmwa "
— ViTansle iorstaar H saa
aodt langii mnligt at jage Jst tun
Ae Era eis, oa det ’t"an vix-is ineaet
aodt. Men det aaar knn en
Tid Ta inne-J jeg, oi ital nente
as den main som oi lan, sg saa er
vi doq et lristeut Zolk og ved,
slworira det ital Denn-T
Tet er derfon jea bad am Lov
til at holde en Prasdilen Ten ital
raste over Telstem
— Visstnol er lsludsfryat nicd Nei
-fom!1)ed en stor Vikiditig: tlJi oi have
itke haft noget med ocs til Berdenz
det er aasbenbart, at vi heller ikle
tan taae snogct med o-:« der-fra;
mien naar vi LnWe Zode og Klasder.
ffal di dernied lade os noiex men
de, foni oil blive riqe, falder i Fri
fielsed sog Snarer oa niange daars
lige og skadelige Laster, som Icrnter
tilkenneslerne ned i llnderzang og
Izortadelse T·L)i Pengetasrlyed er en
Nod til alt ondt.
Lilien dn Nudzg Meniieste, ily diss
fe Tina, men ja,1 ester Rot-anma
).ed, isjndissmah Tro, )i.1-i«ligsi)ed,
Tiialiiiodi31.nsd, Zagtmodialzed Ztrid
Troens go?e Eind, grio dci eoige
Liv, hvorti du blev laldet.
-——- iTer var Tiber her-hiern
me, book-Fall oaa forbaoiendetort
Tid bleo risae Folt Vi fniilte, naar
de todte del-es Malerisamlinaer os
deres Viler. EVi iagde Mitte-bedec
og Drengense raubte Gullafchl of
ter dem, og de tre Boqstaoer bog
paa Bilen bleo udlagti
Dunst Klaufulsnydersslonopagni.
—- -— Wen der tom en Tit-, da
