Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 19, 1918)
— Al —- I .,Z;Ianskeren,«« sc Mssdsi 06 OPBYCchsts KLAD solt Dkk DAUSU Tot-K I MRIKH udgivet ai Vtaish Luther-s Padlishiss Konse, Blatt. Nebraska. .,Danslceken" udgaar Onsdag i bver Use-. Pkis pr. Aufgang DCO Forese-de statt-r 81.50. Ucllatulet 82·00 Blasier lietalcss i Pol-sinnl Bogtilling. Zeinling. Adressekokandriag Oste. mal Undtagelse as Biclksg til Bladetg Indliolcl Sdtessekes DÄXlsH LlJTIL PUBL. AOUSL Blsqn Nebraska. Alle Biclmg til Bladets lntiliolcl — Korrespondaneer, Aflmmlliagek og andre Aktilcler — set-des til dets Rednlctin A. Kil. ANDBRsEX Bleir. Nein-· Ente-teil at Blair Post office as second elass matten Advertising takes made known upon application. l Tilfælde ni, Bladet ikke malt-ske tegelmæssigt, bedes man klcge til det Sedlige Postkontok. slculcle dette llclce bjselpe, bedes man henveucle sig til »Dan slcesren"5 Kontor. Nsar Lasset-ne benvender sig til Falk, Som avkkteker i Bladet. erste-n for It købe hos dem ellek for at iaa Oplysaiug om der Lisette-teile bedes de altiä oms teile. at de saa Avettissementet i del-te Blad. Det vil væke til gensielig stjtte. Det er meddelt os fra Montana, at Past. H. Nie-Hoch Frojd Mont., hat opfagt sin Gerning i Dane Vollen, Montana, og ladet fig lwers Ve fom som Sygeplejer i Heeren. Hans Hustru bar midlertidig taget Ophold hos sine Fort-die i Curtis, Nebr. .,Lutheraneren« om Zprogsagen i Iowa Den norfke Kirkes Organ siger bl. a.: ,,Og dag, saart og yd mygende som dette er, bør vi erin dre, at nu goelder det at taalc. Der er Trængfler nok i denne Tid, og det gør ikke Ztillingen et Haar bedre, om vi fnurrek og anftiller os fom Martyrer. Byrden er ikke tungere, end at vi fan bcere den. Den kan være unødvendig, upaa· kkcevet, efter vort Syn paa Ztillins gen, men det er endnu langt frem over til Martyrkronen. Der er dag, naar det kommer til Stykket, ikke saa mange, for hvem Landets » Sprog er uforstaaligt. Og de faa, om hvem dette med Sandhed Lan siges, hat norike Biblek, Andagtsi og Salmebsger i sinc Hjem Pan enkelte Steder ligger de maaske støvet pag Hylden Tag dem frem, blaas Stsvet af og lces! Kanfke kom denne Pravelse netop i den Hensigt at minde Kristenfolket nede i Iowa oni de Skatter de har i de religiøse Böker i sine Hjem.« ,,La os nu ikke paaberope os Prcerogatiom konstitutionelle Ret tigheder osv. La os nu i Ydmyghet tie og taale. Skulde det da beende, hvad aldcles ikke er umulig, at den af Jowas Guvernør udstedtc Pro klamation blir under-kostet en grun dig Revision av højere Autoriteter, saa vil den genvundne Fribet sma ke saa meget søtcre, netop fordi man avholdt sig fra Protest og Klage.« Den uorske Frikirkes Organ »Zolkebladet« as 12. Juni, striver i sit Referat fra Kirtens Aarsknøde i Minneapolis oin Augiiburg Ze minar: ,,Augg·bmg’ Smninarium har haft en Zærstilling«blandt Ew reanstalterne i vort Falk. Detss; Styrke har ikke ligget deri, at det« var en Læreanstalt paa Højde med andre lignende Institutionen men meget mere i den Ulighed, det havde, baade Evad Plan og For-1 maal betrceffer. Just fordi det! gik ud af den almindelige flagne3 Vej for Præfteuddannelfen, blev Stolen fra føkste Ztund of for agtet og blev Genitand for Ine gen Spot. Liv ug Frihed stod Augsburg for.« Vi, som frekventerede Aug-Ihner fra felve dets Begnndelse, merkte de slctikke til den »wegen Zpot«. Ovorfor spille Martyr —- og uden Grund! Og mon Augsburg tan hævde Eneret paa ,,Liv og Frihed«? Past. P. L. C· Hausen, Ke nosha,«Wis-, har ifølge ,,Folk:t3 AM« los-sagt sit Kalb i Menighe-« Iden. der fta kommende l. Nov. at; W Gen bar betjeut den days-. .W Meinst-ed der de sivste s· »Ist O- st nttge umt- Bis-d L hans Agt at tage Ophold i Cali fornia for atter at begynde den Missiouizsvirkfomhed, som han op gav, da lxan tog imod Kald fra Kenosha. Past. Hausen, hvis Hel bred er nedbrudt, er aller-ist paa Feriercjsc i det fjerne Vosthh idet han Mandag den 1(). ds. samtnen med sin Familie tog afftcd for at udsøge sig et Passende Ztcd i Ro fcrness Land, mcn dct er haus Jlgt at komme tilbagc til Hoften Tvk at fuldbyrde sin Virksomhcd og sige Farvisl til sin Menigl)ed. Tot er hanc- Agt til Efteraaret at købe sig en lille Form paa Kyficn, hvors fra lmn da vil gørc Udflugtcr som Missisonær, bvor sont helft hakt-S Tjeneste bchøvcxså De danfke Studktjydct« er Nav net paa en lille Bog, der er sendt ossi til Anmeldelse Zirifteth For fatter er Hans P. Blom, Portlatid, Me» og det er udgivet as ,,Danisl) Book Eoucern,« Cedar Falls, Ja. Vi kan bedst give vore Læsere et Begreb Um Skriftetszi Karakter ved at auf-re of Forfattereus Forord: »Mein-r, at ncerværende indbefat ter det vwsentlige i Tal og Keim-z gerninger augeande det dauske Zeitderjylland Ein-g over Neder lagene, Glcede over Seinem-, Ve mod og berettiget Harme, Angst for Freuitideih sidst den bebudede Ets propiationslov avangsaffmaelseig lovj ligger bagved diSse Tal. — Dset dansts Zeitderjylland bar Histori ens Ret, Traktatenss Ret, man det hat« over alanden RetLivetisRet at de raabe sig paa. —- Naar Nod-Ihm ferencen en Gang bliver sat, da bar vi Ret til at hande, at ogsaa den-I Sag bliver iudanket for den civiji serede Verdens DomstoL maa fin deØrelnd over for sit rette Forum-i den vakte Verdens SamvittigbedAi Honedopgavem sum Skriftets Fior fatter bar fat fig, syness at vcere, ved Hjælp af autentisk Statistik og Kort at bjcelpe interessiert-de til at faa Klarhed over de virkelige For ihold i Senderjylland ’ Bogens Ztøxrelse er Nil- Zider, og den faass i Omflag for til-Cis bos Udgiverne Kan ogscta bestillesz gennem Dan. Luth· Publ. Heule. Der er sendt osJ et engelsk Refe rat af en »Einem-an Patriotic Rats ly« i Forbindelse med »Third Lis berty Loan Drive,« lioldt i Er position Auditorium, Satt Fran cisko, Cal., Fredag Aften den 19. April, 1918. Referatet er interes sant men san langt, at Ists Pladss slet ikke tillader dets Optageife Bi maa derfor nsjes med at medde— Fle, at danfke, engelske, tnske, nor Yska svenske og finfke Menigheder og kForeninger deltog i denne lutlieri ste Opvisning, og Lutheranere i vordre California bidrog tilsammen 83,524,050.00 til det tredie Fri hedslaan, og Bidrag fra femten spredte lutherske Samfund i Wash ington og Oregon, hvis Præfter rapportekede igennein Calisornia Koniiteen, beløb sig til 873,-260.00. Som Medlemmer paa Arrange mentssKomiteerne nævnes bl. man ge andre vore Prcester A. O. Jen sen, San Francisco, og O. N. Ol fen, Holland. faa det tyder Paa, at vor Kirkes Folk fuldt nd var med i dette fælles lutherske Foretagende En Past. V. E. Bergesem Seattle, af Den noksk lutlierske Kirke holdt Hovedtalen som Neprwsenjant tot National Lutheran Commisfion. -.. tm Milch smt-!ls:::«t.k Zug-km« —---« Tot var under tm Tasc, Vi hørtc ,,Decomtion Ta11«, vj sit et stærktz Jndtkok af, at vi Vorgeer af danikH Fødsel cller Llfjtanming cr altfor lidt nun-rikaufkipatrioth ske, om vi end er fuldt ud loyaluj Vi bar sum Regel levct ika alone vort r c l i g i ø f c, nwn ogsaa vort socialc Liv, sum om oj sået ikke tilhørtc den atmsrjkauske Na tion, men var fremmede i Landen « Og lignende bar Tilfældet occ ret med andre iudvandrcde Na tionalitcter, til Dels ogsaa i au den og tredie Slægtled. . Man tog det som nsogct holt na turligt, at der taltes om Danski Amerikanere, Noksk - Amerikanere, , SvenfksAmcrikanere, TystsAmerikaås nere o. s. v» o. s. v. Nogle gis endogsaa iaa vidt, " ckt de talte Hm U. S. A. som det store FolkestævÅ nei Lmidz - . Det var fra een Side set ret natur ligt, og Uncle Sam var meget li beral i saa Heiiieende Han san, at de alligevel alle nied Tidens lnt tedes sig til lianL Amerika treengte til de ganile Landes overilodige Arbejdskrait Det trcengte til de , Jmmigranterne kein nied « Unge, stcerke Muskler skl en fast Villie til at gaa fremad ssi skabei sig eget.sze1n. Lg Jndvandretne trrengte til illnierikas Velstandskilden rige, le dige Jordbnnd og Frilied til at tage sat og tiiekke de slnnirendc Qrasitet Amerika oa de iiidvandreiidc. tranigte gensidig til liinanden, der for niedtes de gerne, og dersor lieb iden iørfte de sidste Velkonnnen inden at stille niange Betingelier Men —— Forstaaelsen var »ja alligevel, at vi alle fknlde lilrec !Anierikanere, sinelte samtnen til ein »lioinogeneon:« Nation —- ikke i ireliaias Denseende (der er Frilied i s garanteret i andets Grundle: Inen i national Lseiifeende » Lg alt Var vel blevet ved c: gaa iin rolige oin end nndertidxri skwve Gang, derfoin Krigen ifk. var kommen Men Kriaen gor Fordring Pan-. son- en Icedvendiglied for at knnne seit-e, at United States optriedxr foin en Enlied Lg oni vi skal knnne bedemine de Fordringeiz der for Tiden aer iia aceldende — itedse niere alntin delig og med finrre Ztnrke —- ein ndelnktende Brug ai Landetiis Euren i det offentlige Liv, saa gælder di oin at ie Zagen nd fra det retts Inn-spinnt Vi maa for det ferfte lniste, a Landet er ein-e i en vældig Ki«i.»i, og det geelder niere end nogen Zinde inn at tnnne optreede med fer enede Krcefter; og ligesaa geelder det for Regering og alle de sin rende oni om at tunne kontkols lere alle Bevcegelser. soin got siq greldende i Landet Som alinindelig kendt er Col Roosevelt en af dein, der flaar stær keft til Lyd sor Amerikanisme og Eneret for Landets Sprog i det offentlige Liv. Han iagde iorleden noget sont dette, at lian var sig vel bevidit, at der var engelfke Aviser, der var lige saa daarlige som nogle as dein dek ndgivessi frennned Sptog,.pg der er nogle af disse, der er liäe saa loyale og patriotiike sont de engelike. nien For-stellen er den« at de engelske kan vi koiitrolleke, de andre ikte. l Tet er slet itte niere end rig tiat, nnd-er neervcerende Omiicens digbeder. at alle leiseix der ndgives i fremnied Sprog, ital enten levere tro Overscettelse as alt Vedrørende Krigen eller ogsaa ndgives under »Perniit" Det er itte imaalige Hensym der iacr Landetis ledende Meend til at like-sie iia i Zelen for en saadan Sag. Te er Mænd ined Eriaring og et vidtftnende Blit. Deres Grundsnn er egentlin de enkelte Nationers Ret til at Viere sig selv og vasre selvinendiae Na tionernes Selvbesteini in e l s e r et er Donedprincievet der kasinpes oin i den store Ver denstrig. Det er Demokratiets Ho vedbjørneitem saa træifende ndtalt ai PrcesidentLincolns .,Regering as Folket. ved Folket og for Foltet« i hans GettysbnrgsTale· » Men —- en Hovedfattor i Gen nemførelsen af Foltets SelvbeftemL melsesret et netop, at Foltet er en Enhed. « Manglen af saadan national og sproglig Enhed er den store Vanstes lighed for at gennemføre Foltene5. Selbestennnelsesret i Europa Vi tan begynde ined Zlezoigi Holiten Der netop Sprogi blanding og NationsiBlandin9, fom altid bar vieret Hovedvanskeligheden der. Og hvad det der gælder ein« det er itte, at Dansterne i Zen derjylland hat saa og iaa stor Ret til at bruge danst Sprog, men der imod, at hvad der er dans t , iaar Lov at udvikle sig frit i Fonbins dclse med Daumen-L og tivad der er tysk, faar Lov at vkerc helt tyfk i Forbindelse med Inst-law « Og er det- ikse det, der er Stride KW well-m Italien se Ostrtci åt Mehqu af de forsiellige Nak ttonaliteter Eise faar Lov at her Hm- kvvr se her-r himme? I; OL INW W Wien » og Østrigillngarn — det var jo det Rnnnenien greb ind i Krisen for, at anrenerne vilde have Dele nf Transsnlvaniem fom ifølge Na tionalitetsret tilhørte dein. Og sandnn knnde vi blive ved holt igenneni den nrolige Vulkan lmlvø. Dei er Zprogfornirring og Racelslnnding snnnnen nced Fnrstelius fes Herskesnch der her bar vier-et Kilde til de lmppige Krise. Ovordan det kan lade iig gore nt gennentfere Folkeneiz Zelvinens dinlied i Europa og rette Statis gmniserne i Forlwld dertil, det overlnder vi til dein pan den an den Zide of Atlanten at speknlere paa. Men — det er ikke nnderligt, at Krisen lmr oplndt ledende Amerika neres Vlik for Nødvendiglieden as en ,,l)otnogeneons" eller ensartet. enig Nation paa denne Zide Ha net Den store Borgerkrig var en Kmnp for Venarelsen nf denne No tion sont en Enbed: del lnlkedeii. Men det geelder sreindeles oni at be vare den og fri den for Elementen sont ikke vil snielte samtnen nied «den. Kan nol isten-, manniin en tren .ker, at der ingen Fare er for Natio Hiens Enbed i, oni vi Tanle inm Lov at fortsastte ined Vrnqen as stinkt Modersnianl sont liidtil Nn vel, ,,Danskeren« bl. n. bar jo dgiaa fanet Perniit til at fortfcette J Men bvad vi tænkte at sige i Tdenne Forbindelse var, at vi Dan fke er jo knn en ganfke lille Flok of dem, Sprogblnndingen an gaar. Te talrige Toffere i Landet er natnrligvisz dein, der ierit iiqteis paa. Men ille lilot nentrcile, nIenI ogiaa dein, U. Z. er allieret nied i Krigen, Franskinasnd og Jtalie’ nere, er inedindbefattet under Zprogs l ordren. Med dette Inn paa Zagen,«at der ligger noget virleligt og be tydningsfuldt til Grund for Fordrixp gen oni det engelsfe Zprogs Ene ret kan vi ilke andet end made til, at man tager pao Sagen med al den Patriotisnie, vi skylder Ame rika. Vi er lelv Amerikanere, og scers lig vor Efterilasgt vil nyde godt ai, at vor Nation vokser fig enig og friert Som vi før bar omtalt, bar vi personlig kendt til tyske Settlemens ter, bvor man gjorde saadan Brug (Misbrug) af fin Frihed, at ty ske Born ilke belegte Kommuneskos len, og denne blev saa godt fom edelagt for de fau, der bavde Brng for den. Sligt bør der raades Bod paa. Der tales oin at ,,proteitere« iniod idenftillingeirom det engelske Sprogs Eneret i den offentlige Forkyndelse Ei saadant Forliold eller Freisignngszmaade anler vi for ubeldig. « Vi vil derinmd tilrnnde, at man ii en begrnndet Henvendelse til rette Vedkemende ansoqer oni Til ladelse til nt benntte det frem Inede Eprm lior nort Vedkonnneni de det dansse), saa lasnge det be . have-J af Hensnn til gainle Knie-! medlemmer, der ikke forstaar Ensi gem- ( En Anspgning, der bar Grund Miz virkelig praktisse Forhold lan nnH pe asslaas og bliver det rinieligs vis ikle. l Lidt merk om ! Epwxzfnxzcn i Jst-wa. I - J ,,Dausteren« af u. Juni bar dcns Redaktør anført en Dol af en· Artikel i »Ta1nwvirkc« af sammt-« Dato. U Der or csn Del unstc af« sannnc ArtitkcL sont kund-« tjcsnc til Vejledning for Dou- «:Uc’cnigl)cdcsr· i Iowa og for oc- andte-, sont gerne knndk konnnc i sannnsc thlling, ok1. sont jcg derfor vil anjnnx ( 1. «:«(dfsjlliqc cum-like Vladc i Iowa protcftscrcr stasrkt mod Unver «)Dct passcr ist«-. Tot var as en Art. i ,,Tnv.« af 29. MgL viI ntcddelte i ,Dsk.« qf 5. Juni. Tot er saalcdcs itkc »wer-c af sammt Art.«, Past. Falck her meddclcc,, mcn of en hel forstcllig Art. i folgende Nr. af ,,Dnv.«. Dct lod fig! da heller ikke gsre at meddele fi« «,,Dst.« af 5. Juni af ,,Dnv.« afT samme Dato, da vi faqr Bladet first et Bat Daqe efter. Red. —s nør Hakdings Pwklamation. Der iblandt dot betydelige Blad Des Molncs ,,Regislcr and Leadcr.« Tette Vlad sigcr bl. a. »Hvis Guvcsrnorcsn vrd et simpelt Forbud kan standse Brugcn af Fransk og Jtalionsk i Iowa, kan han lukkc alle Kirfor i Iowa mcd llndtaacls se af de pressljuterianskc og Metho diftifk« s) -. Den danske Vaptift Mcnigs ded, den danske Kirkcss Da vor Mc nigl)cd, i Eedar Fall-I samt Midnig lnschn i Frei-Wille vcd Erbat-Falls, hat« alle indsrndt on Protest til Man-known· Z. Den danile Kirlcs Mcnighcd i Ncwcll Ja» fokefpurgtc Eountys Advokatmh am lmn vildc lukkc Kir kcn for den vcd Ehe-rissen. otn man fortfattc nnsd at holde Gltdstjcnofte paa Dunst Han svarcde hcrtiL at l)an ikke indfaa, at han havde no gcn Rot eller Myndiglwd vertil, og cftcr at have sat sig i Fiorbindclse nwd »:’lttorna General« i Des Mai ne-:-, Incddclte han Mcnigl)csden, at den roligt knndc fortswttc nch den-:- Nudstjenestcr paa Dansk, men at han vilde tilraadc (ikke paachde) at man i Sommer ikke holdt dansk For-je Skalen , Mcn naar man i rot af Statut-J Eonnttnsr roligt lau fortsastte mcd at holde Gudstjcnestcrnc paa et ander Sprag end Engelsf, saa tnaa det samme jo gcclde over hole Ita tlsll". l. J san-me Nr. af Danncvirlc meddeleks mellcm dets lokalc Nahe dcr, atk,,Tk-r vil paa Søndag (d. 9. Juni) blive holdt Gudstjcnestcr i alle tre danfkc Mensghedrr sotn swdvanliat — Vlandt denk, der hat matt, at der jntet var til Hindcr bcrfor, er County Sagførcron i» Watcrloo. - Manch Medlcmmer af de øvrige Mcniglnsder her i Bycn bar ogsaa mont, at det var det cneftc rigtige« Chr. Falclc « Rades-o Vintcr. J Reis-tilde Hofffolesoreninqlwldt Paftor Fall Nonne sorleden en ,-Prasdiken«, der greb alle Tillwri erne stinkt Vi gengisoer den Der efter »Ros lilde Dag«dlad«: -- Jeg vil bede Forfmnlingen otn Lov til at holde en Prædifen i Af ten. Det our maaske Elle det, Te var kommen bei-den for, tnen jeg fynes irrt-sten, det er unmliqt ikle at fole sig berort of den Alvor og Sorg nde over shele Vordem og jea oilde holde den Prwdikem der næs ften Tode-J nd as Ziel-listed is den ne nnderlige store Tid J en af de fnmo Gader i mit store Zogn i Ewbenilmson bor en svagelig Moder og bendes treVørn En Tatter er Efcsneditriee og has den fonnlende Lan of is« Nr. Den irr-den Iar nnsat i et stort Lllkagasin kcxsknde Inn Inn lonnne ou Wa II »Es. ::.') Jre Ver TM o-,1 den tre)j«s. dst em- inisk sioisisrnmnd — en lklls Pije med set blos-l Adjerte eq et Fels-eint Eind, einend Inn var lxdt as m Zikrrkner - neun det kladte Elende! Intn tjente sont Varnewfen Flut-r de tre lagle de re-:« sEkillinger samtnen, faa gis det. Der gil, soncend de Inaatte spare — lage det n:)«e Fodtoj af, naar l l de lotn hiern, lange sdsjolen lJen og taqe en gammel paa. Sau fom Krisen! QI Troer Tag steg alting —- tun ikke Lønnen Jeg vil ikke net-vite, at dissse tre nmatte nojes med en Eiter Petrulennh Mcrlt ftcg til 38 Ort-, og at en Stmpeviil —- den vorlvidi til Fattigmandenss Trost —·- steg san lede:-«, at den ganske -sorsoandt. H .3aa loln det Sorgen-J Bad-s sfab, da den celdfte Tatter sont-hierin en Alten. , « cmn var oleoet asikedigetfanr inen med lsj Uannnemter. Den an l den Taster fil« kth ester Vef«ked:, nmn lmode Elle Frau for Ilendesomj isidxil.»tnaakle lnnde Linn Tau lidt Arbede Hjetnx nien der var ikle fast Bad-J lasngere I sSaa gik den yngfte, ·I)ende ntedd det folsonnne Sind, ængscelig ogd faa mod den Visnterz der Sonn ogl .Jnm bleo det, Tom vi med et grimti scrd talder ,."ftør«. l ) En Tag siger heudes Fruc til! i l i l hendc: » —- Hsh lille Jmeborg. Min; Monds Indwt ttllader mig itseatL have dig more. Jeg oed godt, at Vornene hæiiger Ved dig, men allj gevel —- vi shar ikke Raad til at sinioe dig merk-« lille Jngelsofa .Ten Nat fand-e Jnaeliorg saa niakrtelig Godnat til sin Moder-. Hnn knissede liende ilere Gange U sagdes Hodnat atter on inter. Moderen fande: — Tit dar to sagt Modiian lille Jngeborgl Hvorior bliver dn ved? .Lg den Nat s«inrted.v Juge borg sig nd af Vindnet! Naar man ler, at de tin-, : Piaer aaar rnndt mer morte Ringe un der Ojnene, naar man ser Zullen Tiifke freni overalt, naar man fer, at de, som ilke gider bestillc noqet, aaar omkiina og krieoer det, de ital have, da saa ser dem, der geine visl lieftille noaet oa intet san ina, inen lider i —Etillied, sordi de er for stolte til at liede om iioaet saa Jede-:- det, iea aerne oilde liae i Tim. « I Dei-sont vi sei« o-: onitri:!a, imad iler vi fan? Der er en Vordem sin aan Enlt og Nod i L:lli’.sde. Vi Danske bar lniit Lnerflod as det daalizie Brod « iii er oant til at liane not, ea doa inne-I de: nn, at imiz der itte Tier et «:llc’jr.ifkel, saa vil det lonime til at lnibc Isi- os Ei Hier Taa del famme Ei:::: llden i l l i ein a-: mrer vi om det sam« Nod-, fsm ilnden de ftakkeli Born der » jemine, de gnsme «in a mater, Edet samme Etria ai· Bein oa Win ;der eiter Mad. ! Fra Finland lnder zlcodriadetiVi Var Brasndseh men oi bar ingen Akad. Og ingen Tod, snnezi jeg, er Erimteliaere end Onngerisdoden J Enerria er det saadan, at alle, d kani sendet derecs Vorn og AWoinder til Danmakk. Oppe i Nor ae tiar jeg en Son, l)an giver 180 »Kr. om Maaneden ior et liile VE relse til Haarden oa for en lille Pofe Vrwnde 5 Kr» »on se seng ter tun for,« striver ban- ,.at man en Tag fkal fige: Nu kan Te iskke iaa incre. —- —— Vi er kommen indi de Ti der, bvorom Apostelen Johannes pro änerer: Da der tom sen Winter aaa en rød Heft Han, som isad aaa den, blev det givet at taae Freden oaa Jordan og de stulle flagte over andre — — Tet er Krisen, fom raier der-ade. — —- Og ie, faa kin en anden Rotte-in Hatt red spaa den sorte Heils-J de Tage stulde et Maal Hoede koste en Donat sog tre Maal Bng for en Denar. --— s— Dei er Sulteih fom gaar over Lande« Men til sidfie ser han Rytteren paa den gule Heft - Det er Posten, som folget ef ter, iandommene, som folaer i Un derernckringens Spor, som kommet som et voldsomt Vejr oa rioser Bor nene ira deresz Moder sog gor Hieni mene endnn tommere for dem, der bar grasdt saa lasnae og lkdt saa tmwa " — ViTansle iorstaar H saa aodt langii mnligt at jage Jst tun Ae Era eis, oa det ’t"an vix-is ineaet aodt. Men det aaar knn en Tid Ta inne-J jeg, oi ital nente as den main som oi lan, sg saa er vi doq et lristeut Zolk og ved, slworira det ital Denn-T Tet er derfon jea bad am Lov til at holde en Prasdilen Ten ital raste over Telstem — Visstnol er lsludsfryat nicd Nei -fom!1)ed en stor Vikiditig: tlJi oi have itke haft noget med ocs til Berdenz det er aasbenbart, at vi heller ikle tan taae snogct med o-:« der-fra; mien naar vi LnWe Zode og Klasder. ffal di dernied lade os noiex men de, foni oil blive riqe, falder i Fri fielsed sog Snarer oa niange daars lige og skadelige Laster, som Icrnter tilkenneslerne ned i llnderzang og Izortadelse T·L)i Pengetasrlyed er en Nod til alt ondt. Lilien dn Nudzg Meniieste, ily diss fe Tina, men ja,1 ester Rot-anma ).ed, isjndissmah Tro, )i.1-i«ligsi)ed, Tiialiiiodi31.nsd, Zagtmodialzed Ztrid Troens go?e Eind, grio dci eoige Liv, hvorti du blev laldet. -——- iTer var Tiber her-hiern me, book-Fall oaa forbaoiendetort Tid bleo risae Folt Vi fniilte, naar de todte del-es Malerisamlinaer os deres Viler. EVi iagde Mitte-bedec og Drengense raubte Gullafchl of ter dem, og de tre Boqstaoer bog paa Bilen bleo udlagti Dunst Klaufulsnydersslonopagni. —- -— Wen der tom en Tit-, da