www-.- --. .-.. « . ,
for Luther, men ogsaa en Bog, han
kun tnnde aabne med Skælven
Fsrft da hint Doggen fra tredie
Trosartikel havde begyndt at dæms
re for dam, og Lysningen i hans
Hierte bredte sig lidt efter lidt un
der Stanpitzes Sjælesorg, begyndte
Bibelen ogfaa at blive ham en dy
rebar Bog, hvori tilsvarende LUS
pnnkter vifte fig, f. Ets. netop i
Rom. t, 17. Og da Guds Aands
Klarbed lnfte fnldt over dette Pau
lus-ord, og det sorenede fig med
Troen j Hierteh san var med det
fannne den store Erobring gjort.
Guds er var fnndet. Det stadfæs
ftede bans Ziæls dyreste Eie. Nu
mødte det hani paa de mangfoldigs
ste Steder i den hellige Bog, saas
ledes sont han selv fortwller: »Da
begnndte jeg at indfe, atsMeningen
er den, nt gennem Evangeliet aas
bentmres den Retfcerdiglied hvorefs
ter den tmnnlijertige Gnd retfcers
diggnr ved Troen Her følte jeg
niig fnldtominen nnfndt og gennem
aabne Tore indladt i Paradiset seit-.
Ta viite Skriften mig et nnt An
figt.« Med Nødvendigbed blev der
for Vitelens Betndning sont ftadi
fceftende, nærende og vejledende
Troens Liv i Hier-te og Praksis det
andet Honedtræt i det evangelisks
lutherste Kun det,andet —- det maa
ikte glemmes —- men nadskillelig
fokenet med det førfte
Oernsed er angivet en Ineget vigs
tig Ejendommelighed, sont adstils
ler det lutherste fra det ref-ormerte.
Dette sidste fik jo sit Grundptceg
fra Ulrich Zwingli, og hans
personlige Udvifling Var gaaet en
ganfte anden Vej end Lntl)ers. Det
religicsse var itte, i hvert Fald itke
fra Begnndelsen, Hovedinteressen
hos inmi. Han var Humanist og
Fckdrelandsven til at begynde med.
Som Humnnist ftnderede l)an Oldi
tidslitteratnren og var opiyldt af
den lntnmnistiske Jdeverden hoijs en
Erasmnäs fra Rotterdcnn Dermed
ferteks ban ogsaa til Studiet af Bi
belen, sit Øje for Kirtens Mis
brug og fcedelige Forfald bringte
den frei sin Præditeitol til at rense
Folketss Ziehen og forst da Pan
virkningen kom fra Wittenbergerres
fonnationens religinse Geninsry
blev onsnn lnin Evangelietsz For
kceinper nd fra. sein lian tnldte det,
End-J met Ord, »das Zelbftwort
Gottecsc Men tsna enhver Munde
va; dog Bibelen bog- lmni det fer
fte ng det qrnndlnsqnende Deraf
fnlgte. at den dafern blev Lovbogen,
lworeiter nlt sticlde rette fig. de
ganile Qirkeskikle ndrenfesss eller um
danne-.««, eg kun, hvad der i den var
pnnbndt eller udtryktelig tilladt
tnrde dil)el)olded. Der-as den Radi
talisinie, sont i den refurmerte Kir
ke sjernede alle Fortidssntinder med
noget Ztær as Katolicisznte, f. Etext
intet Alter i Helligdonunem ingen
Prydelse, intet OrgelspiL innen bel-1
lig Sang nndtagen David-J Entmer
— denne iøinefaldende Modscetning
til Luther-J Pietet ouerfor det over
leverede og det for Ztentninqsli-!
vet og Folteopdragelsen betyds
ningsfnlde, ncmr det tnnde benarezi
uden Fokargelse og ilke ligefeeini
ftred iniod Bibelens Ord. Og den-!
ne bibelste Rigorisine omsatte fini
til en Foreftilling oinVibelens Jnij
spiratiom der efterhannden be-(
tragtede livert Slkift i lige Grad!
fom indblæst of Guds Aand, ja
lwert Blad, til sidst ogfna hvert
Bogftav og Tøddel. Den reforineri
te Betragtntng, som forlkeldløft giors
de Bibelen til Guds Ord, var i
Virteligbeden en Genoptagelfe af
Middelalderens hekfkende Bibelops
sattelte. Den betegner, fom vt strakg
ital fe, en afgørende Forstel fra det
lutherste Men den havde pna
Grund of tin logilke Fins
hed og Menneskeaandens medfjdte
rationaliserende Tilbøjeltghed en
egen Smittekraft, fotn bar den lam
me Jnfpirationslære ind ogsaa i den
lntherste Mrke i Slntningen qf det
leistende Aakhundtede og stassede
den cnehetredsmtne l det tyttenda
Den holder endnu ltpre Banskeliqs
hedek indenfor vor danste Felleise
te os et en at dindttngmce for
den litde spritnaellr. Perser
er det ved Reformme txtl
distigbed at san det tvdeligt fix-uns
at den Matt-Ue er et stein
ined Element, fein met hat
Insd det littan at sm
W
. J. , - «-.--.- -.-- —1
Tei Vidundetlme. »
(Efter ,,Ungdom«.)
»Men jeg siger til eder: Elsker
eders Fjender og beder for dem
der forfølger eder, at J maa blive
Børn af eders Fader, sont er i Him
len.« Matth. 5, 44.
Der er de, som siger, at Jesus
her forlanger det umnlige; det lader
sig ikke gøre at elske Tyskerne efter
at have set der-es brutale, dyrisk raa
LpførseL hvorledes de overfalder
fredelige Folk, skcender Kvinder og
innrder gamle Pia-nd- Kvinder -og
Bøm
Ja, der er endogsaa de, soin op
fordrer os til at bade Tyskerne. En
af vort Lands dngtigste industriel
le Ledere sagde forleden i en Tale
til nogie Zkibsbyggere: «For hver
Nagle, J driver, skal J sige: til
Helvede nied Tyskernel« Han var
da ogsaa klar over, at det ikke var
i Lucrensstemmelse nied Jesu Lee
re: for han føjede til, at det kunde
ganske hist ikke forenes med Kristeni
dom. En anden meget føgt Taler i
Mellemstaterne sagde fornylig, isl.
Avisernes Referat, at naar han koin
til Frankrig, vilde han glemnie
Gnd for ret at kunne lcenipe mod
Thskerne.
Disse Udtalelser blev brngt i
hedfte Mening for at opflamme Til
hørerne til Kamp mod vore Fiender;
men de er alligevel skadelige for
vor Sag; ja, de er vcerre end man
ge ,,treasonable ntterances«.
Tet, der niere end noget andet
kan ftyrke os til at holde ud i den
ne Kris, er Vevidstheden am, at
Gnd er med os. Og Gnd er kun med
os, naar vi fører Krig, som han
vil det.
Dei-for gcelder det om, som Lin
coln sagde, at vi maa vcere paa
Gnds Side.
Det er en cedel Ksrig, vi fører
Den har ikke til Maal at vinde en
eneste tysk ·Mark eller en Fodsbred
tysk Jord: men vi leemper for
Sandbed og Net mod Uret og Løgn
En saadan Sag lan ilke vindesks
ned Midler, som Gnd ille tun
godlende·
Lad es derfor ikke freinkalde Had
til vore Fiender Lad os ikke sende
vore nnge Mcrnd nd paa Valpladi
ien i en saadan Sindssteinnim, at
de ikke fan lnwe med Gnd at gere.
Jesn Ord i Matth. 5, « liar
gansie sasrligt Ærinde til os i Dag.
Vlt vi flal elske vore Fjender be
tnder ikke, at vi skal lade Tusker-ne
uliindret isve dereski Skændselsgernini
ger.
Tet kan godt foreneö nied Fiin
lighed til Tyslerne at føre denne
Kria inmd dein. Nokiet af det uasrs
sie, der knnde sie for dein sont for
liele Verden, vilde Werk-, at den
djasvelfke Eiland, hvoraf de er beim,
sik Lov til at regere nforstyrret Vi
forer Ker for at for-hindre den
deri, akkurat soin hvert ordentligt
Zanifund der føre Krig mod Lan
devejsrøvere, Jndbrndstyve og Mor
den-. Vi hader ikke Tyve og Mor
dere: nien vi hader der-es Ugernins
ger, og saadan bør nort Zindelag
Oafan verre mod vore Fiender
Det er rigtigt, at vi ved Tale.
Lang us Zirift lalder dort Folk
frem til Kamp mod Fjendei«ne;
huer Mond og Kvinde, der elsler
Sandhed og Netsærd, bør viere nied
i denne Kamp. Men vi skal vel
vogte os for itke at kalde Hadet
frem: for da gaar det nd over us
selv. Had er en farlig Gift, sont as
der sig ind i det Entd. der qiver
den Hier-rund fordern-ver Hiertet JiJ
edelcegaer derved Liszt-L
Vi skal leere at føre Krig for at
forsvake dei, vi elsier, nien nden
ldad til vore Fjender.
Elfter eders Fjeader«l Det er
ikke alene en smuk Teori, Jesus her
hat fremstilletz men det er en Teu
ri, som det betaler sig at leve eitel-.
Det er vidunderligt at kunne ei
sle sine Fienden men det lader sig
gere, og det udføres i Pratsis den
Dag i Dag, oq derom vidner fol
gende, som Dr. Chas. M. Shels
don fortæller fra England:
»O Sted i Frankriq havde Eng
lænderne«taget en Del Fangetx De
blev sendt over Kanalen til Dover
ca marcherede til London sor at
indespætres i Fangelejr.
du m Am ikq M htev
syq oq bevidstlss andeutet-. Gan
Millsisselviensenqimexs
emer Paladseh Londonp store For
lystellessah der nu er omdannet
til Ocspital Uellem han« Sens oq
:
en anden over for sad en gammel
engelsk Feltpræst og læste for en
anden tysk Patient, og den bayerske
Soldat høkte disk-se Ord: ,,Elsker
ederss Fjender!«
Da Præsten var gaaet, saa
den unge Mand over til den andeu,
noget celdre, tyske Fange og sagde:
»Det tror du da ikke paa, Kam
merat?«
,,Hvad sox noget tror jeg ikke
paa?« f
,,Det, Prcesten læste om at elske
Fjenderne Det er jo umuligt, selv
om det staar i Bibelen.«
»Det skal du ikie sige Saadan
inente jeg ogsaa; nien jeg har stif
tet Mening, siden jeg kom her, og
det vil dn ogsaa gøre om nogle
faa Dage. Det er vidunderligt.«
,,Hvad er denne for en Bog
ning?« spurgte den yngre Soldat.
,,Det er Alexandra Paladset, et
as Englands store Forlystelsessteder.
J 1900 deltog jeg i ,,Jnternatio
nal Christian Endeavor Convens
tion,« som holdtes i denne Brig
ning. Jeg var Delegat fra Stet
tin, og ved Slntningen as Mødet
slnngede vi de engelsie og tvske
Flag ein binanden, oa tvske og en
aelske Delegater stod Arm i Arm.
Vi tnske Repræsentanter aflagde
det Leite, at vi vilde reife bjem til
Tuskland oq arbejde for et inter
nationalt Brodersamfnnd
Nn forekommer det miq Aarbunds
weder siden«.
! Men det er umnligt nu,« nd
Ibrød den vngre
»Det bar feg ogsaa troet. Men
!nu skal du bere. Jeg ersarer
ksver Dag, at her bliver jeg vir
kelig bebandlet som en Vroder.
» Dei er ikke til at forstaa! Det
er sorbavsendei
De giver os de bedste Senge,
den mest neerende Mad, den størsts
innlige Fribed Vi bar Musik, faar
Lov at spille Tennis og Fodbold,
ca saa saar vi en Habe.
Naar du bliver i Stand til at
gaa nd, saa vil dn se mange Hader
her foran anningen Denne gam
le engelske Sportsvlads bar de
plejet ag givet bver Fange sin egen
Have Det er vidnnderligt Vi
bar steværelser, Viblioteker og
endogsaa Laboratorier, hvor vi kan
foretaqe ilndersagelser. Selv som
»Universitetetss Studente-r kunde vi
ikfe have flere Nettigbeder. De
bnrde bade os; men det sorekoms
mer mig, at i Siedet for forsøger
de paa at elske o:.
Noget lignende hat« Verden ier
set sein«
Den unge Soldat harte paa Inig
i sinm Forbavselse og smilte win
lende.
Un ilge senere medtes de to igen
paa en Sti nielem to af sammt-.
Den yngre bilste med Jver pas
sin wldre Kammer-at og ndbrød:
»Ja, det er sandt. Alt, bvad dnl
sagde, er sandt. Disse Englcenderel
er vore bedste Rennen De burdej
lmde as: cnen de elsker os.« Taasi
ist-me ftod i lsans Øjne og lmnl
«sortsatte: · :
,,Jeg ian ikte sorstaa det! Kauf
du?« s
»Nei, men det vil sejre Vi kanf
ikke ima as inmd den Zlags Bei;
handling· Mesteren vidste, 'l1vorle
des Verden can overvinde5. KceH
liqlsed er Neglen til Tilfvæbninc1.« i
Og bau gentog blødtc ,,Men feesi
siger edel-, elsker eders Fjender«. l
Den unge iyske Soldat laa paac
Jenas i sin egen lille Oave sorans
Alexandra Palæet Hans Sich var?
som sorvildet; men sont han knælte
der, stod der dunkelt soc batn som
et Syn as en seitende Kristus ag
as en Kcerlighed, der en Gangl
vil vinde Seite for det Falk, der«
vover at adlyde Mesterens Rast-Hast
i
hedskmds O. C. O.
- -- M
Modetnk Tcnloixi ou
Forfoningm
At den mode-me Tcologi jkke er
Jen Berigelse for Menighcdcsn med
Fädean til missionerende Kraft,
bar man længe følt paa mange
Siedet At den ndhulcr Forkyndels
sen og berøver den det, som sikrcst
unbefaler fig til Samvittighederne
er nemlig en uimodsigelig Erken
helle.
Et Vidneöbyrd derom fra Eng
land gengäves her offer ,,Luth.
Mrketid.« Det er en Brevveköling
mellem en Præst oq en Professor-.
Præsten stritten
»Jeg har vceret Præst imellem
30 og 40 Aar. Ta jeg var ung
var Honodinyoldet af min Prædis
ten den juridiske Fremftilling af
Forfoningen
Men moden Tasnkning overbevis
sie tnig unt, at denne Anfkuelfe Var
urigtig, og snart blev den borte
fra min Prasditen Men der kom
ingen Ting, at sætte i dens Sted
Siden er jeg bange for at mine
Prædikener i stor lldstrækning er
blenet Forelwsninger i Moral.
Jeg see bedre end nogen Sinde,
at Verden tmsnger til en Frelfer,
og at Jesuin Kriitus er den ene
fte sont lan lijælpe i denne Nød
Jeg lasngecs efter at kunne frem
stille liani paa rette Munde sum
Frelser for dem som hist-er mig
Sendag efter Zendag Men jeg
ved ikke, hvorledes jeg skal gøre
det. Jeg findet hele Bibelen fuld
af Leere ocn Forsoningem men
bvorledes skal den fortolkes? Jeg
ser at niederne Teologi saa godt
sein alene besiceftiger sig med at
rive ned. Vi trwnger til en po
sitiv og bestemt Udtalelse om dette
Livsspørgsmaal Jeg er meget tak
nennnelig for de Antydninger, De
har givet mig, men de er faa
smaa, at de bare giver mig Zmag
paa niere. Jeg er vis paa, at Tu
sinder af ncine Ecnbedsbrødre ven
ter paa et nnnidigt og forftaaeligt
Svar paa disse ZpørgsmaaL og
at hvis det kan gives, vil det for
dem blive det faste Punkt, som
Visnmnden længtes efter, det hvoks
fra lian vil scette Verden i Be
vægelse.«
Hertil fvarer Professoren:
,,Deres rørende Brev er et af
en liel Mcengde som jeg har faaet
i mer end et Aar. Det ser ud til
at Krigens Sorg bar vift vor Trang
til Frelseren Lcegmænd skriver til
mig og kluger over, at de aldrig
faar at here Forfoningens Evan
gelium, mens Prcester fortæller
mig, at de gerne vilde fortynde
det, men det er en Gnade for dem.
Dette ftennner med, hvad jeg
selv bar erfaret Siden jeg forlod
Prwftegerningen bar jeg knirt man
ge Prcedikener, 111en selv af Pros
diknnter, der ngerer ,,ortodokse« bar
jeg aldrig faaet nt inne »Im-setz
Drd«, Forligelsens Vndskad, det
herlige Evangelium om Frelserens
nendelige Offer for Verdens Synd
Jeg undrer mig da ikke lcenger over
nt Kirkerne nn er komme og Om
vendelser nkendte.«
Carl M. Poulfcsk
Lilt Kpd er sum Ums-J,
og al del-J Oerlighed sum
Gras-Ism- Vlumst
Dette erfarer man nebst, naar en
ung, kraftig Mund kaldeszi dort i
siu bedste Yllder fra Hustru, Barn
m jordisk Fern-ruhig sum syntess
m lunne gure hat« Livet lykkeligt
nki forgløs1.
En saaduii Tisinnd var Carl Ma
riintsz Paulsen, ug Im er han død.
sum lum fm Tunniart sum Yngi
ling for nt baue sig en Vej her
eure. En Tid syntes det, fom om
lmn skulde linve sitt Plads blandt
Et«ule111m11dette. Hatt befugte- Darm
Cullege i sl A og graduerede fra
«.»it·ademiet i l· J. Jiden var lmn
insrer i de miserikmiske Kommunis
sluler og vort Famfnnds Skoler
lmade i Ell Horn. Brorson Højsfos
le og Zkolen i Bleir. Det var en
Tid hans Mening at forscette sine
Studier, men cis private Grunde
nisgmv hmi bette. giftede sig i For
iommeren 1916 og boiatte ils lot-I
Former ved Mosnn Cim, Nebr»
lmurfra lian fik sin Onimi
Et Aars Tid efter deres Bryllup
begondte Paulscn at befinde sig ilde
un og da, og efiisr flere Undersøi
Helfer af forikellige Doktorer blev
det konstatcret, at han led af en
uhekbredelig Sygdom, iom stam
mede fra Milten. Gan reiste saa
en Tid til Omaba og fenere til
Grund Island for at blive be
handlet, og nu iForaaret syntes
ban at befinde iig en Del bedre,
men iaa fik kmn et pludfeligt Til
bagefald, iom endte med bang
Død d. 1. Juni til Trods for hans
trofaite Husttus Opofrelie.
Kort for bang Død blev der te
legraferet til Ssikende og Rennen
Hans to Ssskende, Pastor P. T.
Paulsen og Mr-5. Axel Voetman
begav sig straks paa Reise til de
res Brodersz Sygeleje, men fik beg
ge Vudskab om hast-Z Død i Co.
Bluffiy Ja.
Begravelsen soregik fra den dan
ske Kirke i Mason City, Nebr» un
der stor Deltagelse den 3. Juni.
Paulsen var kendt som en ener
gisk og stræbsom Mand; det syntes
svcrrt for ham at overgive sig helt
til Herren i Troen, uagtet han
søgte sine Venner blandt Guds
Folk, men Herreus Veje er under
lige, og ganske stille blev han un
der sin Sygdom bmgt ind i Sam
sund med Gud, og de, som kendte
lmm til det sidste, bærer det stille
Haab, at han klyngede sig til sin
Frelser i sin sidste Levetid.
Han esterlader sig en sørgende
Enke sog et femmaaneders gam
melt Baru, sine Forældre og 3
Zøskende i Danmark samt de to oms
talte Søskende ber i Landet. Paul
sen var en Vroder til Peter H.
Paulsen, som for Aar tilbage
døde ganske pludselig, ogsaa fra en
Huftru og et fem maaneders gam
melt Baru. Mærkelig at to Brøds
re Inaatte af Sted i saa ung en
Alder. Æret være deres Minde.
Vic· !
!
»Im-« !
l
Jeg er del et lille Ord,
Spiller dog en Rolle stor
Jeg man ser i hver en Krug,
Jeg og mig, —- det gælder dog.
Jeg er først i Varnets Sind,
Trænger hos de unge ind;
Jeg er den, som bedst forstaar—
Hvad ved gamle Fa’r og Mo·r?
Dette Jeg i nnges Bryst
Skaber tidt en fyndig Lyst,
Som saa mangen en har kær
Naar ban Graden drager mer
Jeg i Hnset Manden er,
Kvinden er den svage her.
Dog, lmn tcenker tidt saadan:
Jeg er Jeg faavel som han.
Glcede trives ikke der,
Hvor det Jeg i Hufet er.
Ferft Inaa jeg mig bøje ned,
Lade andre nnde Net.
Jeg er sprit, bvor Handel gaar:
Man sig felv dog ncermeft staat
Hvad om andre dumme er,
Det ai’r Vindina ber on der.
Jea er Politikkens Pest
Baade Nord, Syd, Øft og Best,
Jeg er ftørft i bver en Stand
Jea opbidser Land mad Land.
Hnorfor drwber man dig ej?
Da du doa en Plage er
For den, som bar Sandbed fast-.
Ak, dn nforflant’de Jen,
Jndfendt ved S. K. O. !
—.— l
Et Stierncikud.
J den merke Tid, Ui oplever, med(
den-J di)de, ucdrks 3t1)gger, ljvor vij
ofte sinke-»F det lJele er sort i fort,I
er der as ug til suka lysende Punksz
ter sont sthertteskud paa den sortes
Zlkuthinnnel 1
Om et saadant derettedes for-·
leden ved den indeulandske SU-«
Inmkdgmisfionsz Aarssmøde i Evendss
borg, hvor den, der selv havde op
levet det, fortalte det til derenesI
Nlusde Der sortjener ogsaa at keu
dests af flere.
Den unge, danske Kaptajn var«
tin-d sit Skib med Fragt fra Eng
land. Da han var kommet vel 100
engelsfe Mile nd h Nordsøen, midd
te han en tysk Ilndervaudsbaad,
der gab Signal til hinn, at han Mal-(
de stoppe fin Fort. Sau fik Bnd unt
at de skulde forlade Skibet, og han
og bang 8 Mcend fik tu Minuttee
til at gaa i VartdeneI
J en Skynding sit« de tned fig,
hvad der var den-I, og da de var
met ca. 200 Alen fra Skibet, ess
ploderede Eksplosionsstofferne, fom
den tvske Undervandsbaads Folk
havde anbragt om Bord i det danske
Skib, og Stil-et qik ned med Iin
Last. Undcrvandsbaaden for-wandt
og Kaptajnen -og hans Falk laa i
dereg Baad. Der blcv Bøn til Gud
om Redning, og Redningen kom.
Fra et Ska blev der telegrafes
ret traadløst till England om Hjælp
og saa hurtigt fom ske kunde kom
en engelsk Orlogsmand paa 100
Monds Befætning af Sted for at
redde de 9. Det gjorde Jndtryk
paa den lille Befeetning at fe, at
man fra England havde sendt en
Band paa 100 Mond ud for at red
de de 9, et lille Bevis paa, at man
dog i den Tid, hvor Mennefkeliv
ikke har den Værdi som fer, kan
gøre sig 11mage, hvor der staar
klikenneskeliv paa Spil Takke Gud,
det gjorde de, da de kom om Bord
og der fik al den Pleje, fom kunde
ønskes, varme Bade, varme Tæpper
til de forkomne og god Forplejning.
Tllken der blev endnu mereGrund
til Tak. Den danfke Kaptajn blev
kaldt op i Ebefens Kahyt, og der;
afgav ban sin Rapport, men det
blev en herlig Stund. Den gamle,
bvidbaarede engelske Kaptajn tog
sin Bibel frem og flog op paa den
103. Salme i vor Bibel og læste
de gamle Ord: »Min SjceL lov
tHerren, og alt, hvad i mig er, love
bans hellige Nenn Min SjceL lov
Herren og glem ikke alle hons Vels
gerninger.« Da enedes de to Brøs
dre i Herren om at takke Herren,
Gudsbørn fom de begge var.
Vor danske Kaptajn føjede til,
da han havde fortalt sin Oplevelfe:
,,Og den Stund vil feg buske hele
mit Liv.« Den bør bufkes ogsaa
af mange andre end hom. Den bør
spore os til at takke for enlwer der
ude paa Hat-eh der fik Jesus om
Bord, og som med Broderfind og
Brioderhjælp kan møde hinanden,
ikke mindst i Farens og Krigens
onde Timer.
Gid der var mange af den Slags
Stiernefkud i Ratten.
Jndfendt.
Klls SM. 40 Aekcs Ist-m os» es
half Mit til den kkemskrickeaele By
Lack, Wis» som ek bellggemle l cea
trum as et Stort skandinavisk satt
1ement, med Ulrige Kirkety skolck es
Usjekierz Hacke Voje. Den hast-» It
et godt s Vwkelseks Prame sbvelllas
Eus; god Frame-Stalck metl sitt-,
Bygningeme goelt malede, ayckelfg llsi
ve mecl Frugttkmek, deckst-e Vasal; 25
Aeres er ryckdet der-at er 15 plsjctz as
Rest-en er let at ckyrke, Jordbunden et
of bedste Kvnlitet. Villcaar eftek Ova
enskomst. — Vi bat- andke Nat-me ps
vok Liste, bris interesseket skkiv til
Jeus s. Feder-ern Pres. state Bank of
Luek. Lock. Polk co., Wis.
Nyt.
N. P. Madfem Fortællinger og
Skitsor. Pris indb. 82
Hjcmmeucs Bogfnmling III —
indelJoldende, N. P. Madsen:
Straudfogdcns Dattcr, Laurits
Petersem ngrid og Olfert Ri
mrd: Kristus og hans Mænd. 3
snmkt indbundnc Bøger 82.00.
H. Wellchcs: Luther-I Kristnsops
fattclfc. 26 Eidcr i Omslag 15c.
L. Lautitfcm Danfke Mænd —
Skrifter for Ungdommcn XllL
60 Sidcr i Omslag Boc.
E. Halm: Naar Dach hæls
der. Andagfbog for Gamle. 31
Tage III Zider i Omslag 15c.
L. Austran Johannes Anbcnbas
ring. Et Vibclftudimn for Me
niglmdon 52 Sidor i Omflag
25c.
Den gaadcfnldc Magi. En ny For
tælling af Lauritz Peterer
Imukt indb. PUN
Elias. En bihelsk Novelle af Hol
acr Nasn. Smukt inle. 81130
Denuc cr Dagch En Samling
Festprædikcner af Olfert Ricard..
smukt indb. III-W
Af Dybfens Nod. Kong Davids syv
Pønitonsessalmclc Af A. Fibis
ger. Zmukt indb. 28130
Pan Lager hab-es atth følgendc
Bøgprr
Jens og skititiu Fu Fortælling af
Missionær Sørcnsm, Jkaft. 96
Sid» Pris Zär.
Uungdomsliv. Af Olfcrt Ricard.
Smukt indb. Pris st.3().
Himman Vogsamling l A—- in
dciwldendr A. Fibigcr: Guds Lam,
Mads Jepsem Jeanne d«Arcl), Ol
fcrt Ricardt Ungdomsliv, Lauritz
Petersem William Brandt. 4 godt
indbundnc Bøger 82.00. «
Hjemmenes Bogsamling II —- in
deholdende A. Fibiger: Konsespejs
»let: Wilh. Beck: Erindringer as
Imit Liv, Skovgaard Petersent M
idu items Edv Egebekg: As et uns
Idomölin 4 godt indbundne Bsqet
Ifor BL. 00.
Ida-in Qui-ka- suimhius visi
Miy Mr.