Tyfklsudchlaudemast
Tyskexnes Overtag i Mandeniagtl
under det nuværende Fremftød paa
Vestfvonten, som under alle deresz
tidligere itore »drives«, er noget af
on Gnade for mange. Hvorledeg
kan Tyskland opftille disse vældige
Seere, fom i steden for at miste i
Antal synes at vokse i Styrfe ef
ter hver Kamp? At Tyfkerne har
lädt ivwrc Tab under den lange og
blodige Krig er sikkert nok: og dog
fvnes de tyske Heere at tiltage i
Folketal efter som Krigen ftrækker
sig fra det ene Aar til det andet.
Tniklands Folkemasngde er mindre
end den samlede Folkemcengde i
de allierede; men naar de allierede
bar znedt Tysklands paa Slagmars
ken, bar deres Stridskrcefter sum
Regel vceret underlegne i Anteil
s’«:·—:!«!—.»des.s kan det fiorklares, at
Tnfklands Mandemagt tilsyneladen
de er nbegrænset?
erklaringen ligger i flere sam
virkende Lmstændiglieder. For det
førite er det at man-ke, at et Land
vaa 70 Millioner Mennesker hat«
mange krigsdygtige Falk, mindst
irm Millioner fnldt ud vaabenfgre
Mcend Og takket være den al
mindeligc Vcernepligt, som er gen
nemført i Tyskland, er Størstepari
te» at disle Millioner evede Feli
som kan indkaldes og sendes til
Fronten nden Tidsspild Saa lern
ge der er nok igen af denne Reserve
kan Tyfkland altid holde fnldtallige
Stere i Marien Tyfklands geografis
fke Stilling er derncest en Faktor
at ftørste Vetvdning. At vcere oms
givet af Modstandere er farlig el
ler endog fatalt for den svage, men
kan Viere en Fordel for den stærke
Tnskland ligner en evet Kæmpe,
som er omringet af Moditandere,
og iorn med Lynets Hurtighed kan
vende sig rundt og angribe hvek
enkelr anvis, nden at den ene kan
bicelpe den anden, før det er for
sent Landets Jernbanesnitem ei
desudcskz Planlagt ined det Maal
for If-: at lette Angreb i lmilkens
femiselir Retning med overlegne
Stridskrasiter —- et strategisk Prin
ein fern Tnfkland bar leert af den
ftore Napoleon Tnfkland sidder sont
Gddsrkorirsen i Midtpunttet af jin
Vcw rede til Loerfald, bvor et
Rette :«?l«:-r en Fjende viser fig, og
kan iaaledes angribe med itor
Stvrke Vaa ethvert Punkt. Modstans
derne er nødt til at nditrække iine
Linie-« fer at vcere forberedt paa at
atvile Angreb paa alle Punkten
Tnifland, Tom ifslge sin centrale
Ztklling kan samle sine Krcefter,
bver det trænges, enten til Angreb
eller Ferse-an kan del-for mønftre en
overlegen ftyrke hvor det bestem
mer fig til at staa, lige som det
kan udsaette et Anat-eb, til det er
filler paa at have Overmagten vaa
det givne Punkt
Ct ander For-hold af ftor Bewil
ning i denne Fotbindelse er Ty
lkernes Krigsførfel som bar gjort
det willig for dem at sende næsten
lmer eneire vaabendngtig Mand til?
Ironie-i Tysfland hat i denne
fing fragt ikke alene sin egen
Mandemagt mod Fjenden, men bar
ogfaa Lunnet gøre Brug af en stor
Tel af Ziendens Mandemagt mod
ham selv Det er ved sin henfynss
lese Krsuxnclse af alle vedtagne
Reqler for Krigsførfel, at Tysts
Inn-» er fat i Stand til at gsre
» dette. Tyskerne hat tvunget Milli
».«.-. af Flrigsfanger til at gøre
Krigsarbejde og hat i samme Die
med lagt Zlavelænker paa den ci
vile Befolkning i Belgien og de
okknperte Distritter af stand-M
Hundrede Tusinder as Miete, Bel
qiere og Franskmæud er blevei tvuns
set til at grade stegrave eller nd
P.
I
civiliferet Liv. De allierede Krisis
fanger i Tyskland hat lidt af Salt
og Knlde, har manglet Lcegehjælp
under Sygdom, hat været mishands
jlet og plaget paa fokskellige Maa
der og er bleven dreven til Mias
arbejde med Pifkeflag og er endog
blevet skudt ned af brutale Fanges
vogtere uden Grund eller cndog
rimelige Paasknd Den første Sen
ding af rusfiske Krigsfanger, sum
netop er kommet tilbage til Petros
grad fra Tystland, er talende Vids
nesbyrd om, hvad de bar lidt. Te
legrafen figer om disse stakkels Folk,
at de var »vandrende Lig«.
M det erindtes, at det tager
fire Pers-onus Arbejde at holde en
Soldat ved Fronten, vil man let
fkønne, i bvor bøj Grad Tnfkland
bar kunnet øge sin Mandemagt ved
Fronten ved sin henfynslsse 11d
nnttelse as Krigsfangerne og den
civile Befolkning i Belgien og Dele
af Frankrig, Kvinder og nnge Pi
ger faavel som Mænd Praktifk
talt hole Tnfklands Etnrke af vaas
benføre Mænd er derved fritaget
fra nødvendigt feknndwrt Kein-Sai
bejde, faa det er blevet muligt at
bruge den hele Værnekraft til Kamp
tjeneste paa Jldlinien. De tyske
Krigöfanger i de allieredes Hern
der bar derimod snarest været til
Byrde; deres"?lrbejde er ikke ble
vet udnnttet paa samtne Maade
fom i Tyskland, mens deres Op
hold hat krævet en Mængde Mad
og deres Bevogtning en ganfke an
seelig Militærstytke
Men Tyfklands Tab bar natur
ligvis været forfcerdelige, og dets
Mandemagt har set Heidepnnktet
og er i Nedgang. Pan Grund af
Ruslands Fald og Rumæniens Un
derkastelfe kan Tyskland midlektis
digt nu mode frem for de afgøtende
Kampe paa Vestfronten med en
Heer, fom i Fall og ants er stier
kere end nagen, det har haft nn
der Krigen her eller paa nagen an
den Front Denne Hier repræfentes
rer antagelig Tofflands største, men
ogfaa dets sidfte Kcempeanstrengelser
i denne Krig Jkke faa at for-staa
at Tyskland er «fcerdig«. om det
ikke kan vinde en afgørende Iejr
nn. Men det vil ineppe optage
Katnp igen Vaa nagen Front med
en faa vældig Stnrle Dets tids
ligere Pest-Arme er forstærket med
alle de Fell og alt det Materie-L
lmorfor der ikke lcengere er Brug
ved Øftirontem og denne Maskine
vaa to og en balv Million Mand
eller mere er nu rede for et nyt
Angreb i Flandern og Frankrig,
før Amerika kan made frem i fuld
Styx-le
Men den Tid, som Ludendorff
hat bxugt til at forderede dette
Angrelh og bang Ændring af den
vanlige Angrebstaltik med det For
maal at spare Liv, viser at han
bar fet, at Tyfllands Angrebsevne
hat naaet Grcensen eller bar over
Ifktedet den. Tyfkernes Fremftød i
Besten denne Baar er egentlia, bvad
tvske strateger kalder en ,,offensiv
defensiv« —- et Angreb for For
fvar. Om det lnlkes om Tyfkerne
skulde naa frem til den engelsle
Kaval, vil Aemrikanerne faa mere
at gere, oq Krigen vil fotlængeQ I
Hvis det nqqk feil, vix Systeme her-?
efter blive indfkrænket til en For-J
fvargkrig med en stadig aftagende
Munde-nagt Man M det Ind
ttyk, at den tyste Milltærledelfe ikle
har nagen overvættes stærk Tro
paa Seit og at de fragter Focb
Tommipsion df Public Sakeh
EOW Ms NATIONÄL LU
MIRÄN COMSION Kssks
M TOVCU W M CZAP
MINI.
The other day I was in the
heudqnarters ohatting with sec
retaky stah. ln come a obs-plain,
th: glow ok excitement on hi
eheeks. He had received Attila
tion that his kegiment was go
ing «0ver there«. perhsps, thhi
in the next 48 hours- Ee was in
New York to hid karewell to hi
kamily and to gsther the neces
aries before gojng etwas-. A holt
of things he wuntod und net-ded
ko get them he tumod to the
Nation-l Luther-un Mission
He tot-edde s commmtioa set,
typemsitoy seij book-, notor
syolo, Iide vak. He mais-d u
ntqu Toll us whst youTl used
to make yam- wokk ellsctivs mä
ititmbokotm,vs·llsstit
koryowliewuskmtvlwih
parting said: Exil I oan do for
our Lutheran boys on the other
sich-. l’ll do."
This is just an instance ok this
important side of the comsmis
sion’s serv-ice The government
today appoints ohaplains in the
army and navy, but it doesn’t
eqnip them for their work. That
is lett to the ingensuity of the
ehaplains It is ohvious that in
dividually they can do so little or
iiothing. Ther are handieapped
more than a home missionary who
is sent out without equipment for
his work. For the chaplain has
not the- opportunity in time to
huild a congregation whioh
equips itself«.
The various war-time servieej
eommissions of Protestant Bodiesi
have under-sahen to remeil)· the
need. The National Lutheran
(’ommission to0, is doing everzs
thing in its power to baek the
lsutheran ehaplains. The budget
provitlps a fund of s50,000.sole
l)« link this purpose How is it ex
pends-d and what dies it ne
eoinplisli ?
There is in the first place the
so-ealled «stan(lard equipment".
That means the materials which
experience has proven neeessary
and hopekul to every ohaplain lt
includes 600 Army and Navy ser
vice Books and other literature,
eommunion vessels with 2000 wa
fera and 2000 paper eups, motor
oyele with side car, if desired,
einergeney fund of V100 not to
be expended for personal ex
penses. portahle org-an ik necess
ary. All in all this equipment
represents an outlay ok about
P650. Every item in it, however,
aicla the ohaplain in giving more
and better servicse to his men
The Commission’s polioy has
heen to give the ohaplains all
neeessaries whioh the-)f cannot
List from other sources The Y.
M. C. As too assists the ohaplaiiis.
sit-see it. however, is maianf so
(-i.-il and recreational, it aids
them more in those lines. lt ok
l"·-rs the use of its luiildings and
providea them with athletie ma
fijsklsls
The ehaplains have more than!
appreciated this interest of their
ehureh in them as expeSSedi
through the eommission The
thing that appealed to them first.
was ok course, the equipment it
selil Many letters have been re
ceived thanking the von-mission
and telling how much it has help
ed in the ehapla-in’a work.
The greater heuekit has been
of a sentimental nature. The
interest of the Gommiaaion in the
ohaplains has tied the ehaplains
lup with the commission lt has
sgiven them the feeling of grati
tude toward their ehuroh and
pride in the ready and etkieient
reaponse. One ahaplain express
ed it this way
«I cannot rekrain from writing
to tell you what a proud mo
ment it was for me last Thura
day at the monthly meeting okt
the ohaplaina in this eamps
when I could tell the other-isl
present that the church toi
which 1 helong is profits-Lug
its quota o! ehaplains with a
full standard equipment, and
also a aubatantial emergeney
fund. lt is diktieukt tor me to
adeqnately express any approa
ciation to the National com
mission tor the asanrancea ot
support it Itands ready to give
our chaplains in the aerviee.«
That has meant the most wir-hole
hearted ooioperation on the part
o! the ehaplains with the ehureh’s »
oonnniasion The Mel-an hoys
have reeeived the benekit Gans
lain stauns, with the over-sen
sorge-, reeently received s re-r
quest to look up a boy tot lisp-4
tism in France. lle had been kol- 4
lowed up by the commisaion
troni est-up to samp in Ame-sieh «
but tin-Up- Ias ahipped W
heim as Mai i- hspassa 1
Thron-h the Wa, s absp
lsd b M hha m- the l
set-. Only mently a etc-plain·
bspcisstl and sonst-M U you-II
Is- 1
"Womwrttss- 1
«I7Mme-1
W while h,ss MI
l
i
Mira-enthan
Wamsan-di
Hei er for Tiden Kirkeminiiter Ty.
;Poulsen.
z Vejen er den politiskshistoriske,
Ihm betrædes for at faa silaryed
euer det kirkepolitjjke Hovedspørgss
:in1al. Man Inøder skravet om en
«i:1-fcforfatning for vor lutycrske
smlfekirfe Ena nma der sporch
.:n, lmnd denne er i Henhold til
isjr politisfe Historie-. Zvaret inne-J
ganfke naturljgt i Grundloven af
:-l!), sum ndmlte: »Den evangelisks
Exilkwrske Kirsc- er den danske FUL
:-k:1-fc « Tu, del sfnv dumc Gunth
! .«-—:-1n1mgm og kdwg din i Jkigsiii
Isrfnmlitmein man natinlignii im
vidft, hvnd de seln mente nnsd
Rotte lldtrnk »den evangelifkilntlieh
ske Qårhsk Men lmnd andet kun
de de forftnn derved end den vel
kendte luthersfo Kier sum i Hm
levede i TanmarkP J den-Z- Ln trincs
des de mest forssellianrtede religiøs
se Netniimer: paa den ene Zide
den udvandede vulgære Rationaliss
me med den-Es Tlliininnnn nf religiøft
Jndbold men riqtignok ngsna med
Personligheder af en sandan mo
ralsk Lødigbed, at vi, det M. Aar
hundredes Bist-n, ikke alone man se
ben med Respekt til dens bedfte
Typer, men of dem kan faa en til
trængt Vejledning til at lade Ordet
Pligt faa sin rette Plads i Livet;
og san pon den nnden Side Grundt
vigs Vidnesbnrd i dets oprindelige
Kraft og Konkretion Tom Modsæts
nsng til al afbleqende Udvandinq·
Pan den ene Side den Heibergske
Mellemting mellem kristen Tro og
Segelsk Filosofi. sont fandt sit ful
diqste og sksnneste Ude i Terten
til Weyses Nesormationskantate ved
llMeksfesternc dg smi paa den
nnden Skde noget san vossssnk da
indes-Nat men vel ogfaa fnceverfys
net, sont »De Helliqeg«, For-sam
lingsfollets Kristentro i dereg Lsni
kamt-e og Konventikter. Tom Statt-n
bekænwede med PolittforholdsregU
set-. Pan den ene Side den Muske
mardske Jndividualigme med dens
Opfattelse nf Troen Tom Lkdensknb
Isir Parndoret, oq san vna den an
Ien Side. Monsters denesbnrd on
Martensens Theologi og Pkeedikm
Sau broget var det Aandsliv, Tom
W i den Arke-, der i de Aar
’nldte sig den Iutdersse bei- i Lan
)et. Jngen vil were i Stand til at
Eokme et Udtryk for Trosopfattellr.
Ior Miendmnsapfattelle, der kon
truerek med oq vfkkeliq Wer dis
’e htjft forstellige Arter eller Mar
ter as det Luther-sie — undtqgen
"elve Ordet »lutherfk«. Mtsaat Jn
Ien Inn Use, hvad det LM
k· .
Vett- er den poWs hist-risse Ve
rW Wenn-n man fede
ik den M Pia-stand- M
Ikdi den et k M WM
nsd stfsthmdnnsmes
W, oq Mc om man i W
W W Im W
.der er fremfat her, of den evange
liskilutherfke Kitte, det er noget,
hvorom der Lan vcere Tvivl Andre
har faaet det Jndtkyk, at Meningen
ikke var den i Folket faktisk bestan
ende Kirke med de fokfkellige Af
stygningey ja Modsætninger, men
den i de celdre Love og Anordnin-;
get omtalte lutherste Kirke.’) MenI
lad ogfaa Kirkeminister Ponlien ha-I
ve Ret i sin Forstaaelfe af Grund-i
Lovsfkedrenes Mening med Udtryb
ket »den evangeliskilutherite Kirke,«
san er i hvett Fald felve den poli
tiskshistoriste Betragtning for spin
kelt et Grundlaq for den vidtrækken- «
de Udtalelfe, at ingen kan iige, hvads
det Luther-sie er. Vel ved jeg, som
ovenfor bemerken at Ministeren
ille mener denne Stetning i bele·
W vidtrcekkende Betydninq, men
tun i en bestemt Arkepolittsk For
bindelfe, netnliq, at der ikke existe
rer, ej heller Inn ellet btr geres
noqen For-unteran der egner stg
til juridist M for at hævde »den
rette MS Jeq ensker passe fom
Mdne at gestiege, at den Arke
davor-umwand
erke
kpolitih iom hast følger i Henhold
,l)ertil, hat til iit sidste Formaal et
zMenighedsliv efter Apostlenes Ideal
og et sandt perfonligtTrosliv i Fri
menighederne. Men Ordene hak ved
Gontagelsc faaet en programagtiq
Klang, og de er over Landet for
slaaet iom en Tilkendegivelfe f vides
fte Betydning af, at det er umuligt
at fige, hvad det Luther-ice cr, —
altiaa netap det, iom paastaas fra
katolik Side, og sont Nomerkirkens
Propaganda maa ansce indoptaget
i Befulkningens almindeliqe Be
vidfthed, fordi det beredet Veer
for tonfcsfioncl Ligcgyldighed oq
sanledes lammer Folkets Modstandss
kraft ovekfor Katholirismm
Derfor maa det Inikeg at den
ne Udtryksmaade helt kunde op
hsre, oq at man iaavel i den scr
lige kirkcholitiste Diskussion Iom
under Bestrebellerne for at værne
Troölivets Jnderlighed imod ot
thodox Forbeninq vilde forme fine
Otd sauledes, at de Elle Mist-re
siulde udbtede oq feestne den Jota
fttlling, at tagen lau We, hvad del
Luther-sie er
mitting the men ok course l
made the presumption that the
home pastok and chureh would
aeeept my serviees as a sort ok
assistnnt pastor to their re
speetive ehnreshes admitting
the men in absentio.
«l have received many letters
of gratitnde. The presumption
was accepted without question
in every case of which I know
the result. In txhat esse l do
not know the result after l
made a more detailed explana
tjon.
««I haptized eleven and a(lmit
ted three others last sind-y
in mzs new pnstokate. We ex
pect to admit Some others next
sunday when we ohserve the
Iloly (’0nnnnni0n·«
ln the eamps, ehaplains and
--«mp-pastors hin-e («o-opet·ate(l
snust whole heartedl·v, baeking
»sich other for more- effektive
wrrice
thh the increase in the num
’««r ot· elmplai118. through the ke
ssent ohaplainey bill· the sen-iet
tlns ishmsssh for xnnl tshrmtsxh
Whi- l.utho«1-an chupluins is heim-ni
ling ever more important The
·-;unp pastor will not be orowded
«nt. He is a neeessity. The chan
liiln too is an arm ok the ehnreh
who, within his limitations, is
«(loing his bit« to keep the
l-»)·s sake for the gospel ot« the
Savios
,«-»....»..- ..·.«..
Hund er det Evangelist-Luthekske?
(Zortfat fra Side 3.)
W.
Det nne Samfundsaar.
Japanmisiionen:
Long Beaer Calif .. . ....................
Lang Vened, Cal» Hans Niels for en Stud ........ 815000
Waupaca, Wiss» Gertrud M. Peterien .. .......... 2.00
Weftby, Mont., Chr. Andersen .................. 20.00
Vermillion, S. Dak., Danik Missionsf. .. .. ...... 15.00
Canip Cody, Ja» Holger Christiansen .. » .. 5.00
Lnrk, Wis» Vor Fr. Mgh.s S. S ................ 2.:3()
Cl)icago, Jll., Ebenezer Mgh. De unge til en Udeftation
stö: Mrsx Chr. J. Nielsen 810 ................ 2500
Ruskin, Nebr, Th. S. Kaldabl s10; Mrs Martin Niels
sen st .. . ............................ l4.()0
Askov, Minn» sorgen Jorgenseu ................ 2.00
Coulter, Ja. E M. Anderer for Tisiiboike .. ...... 75.0()
Fresna Cal., N. H. Rosendabl .. .. .. .. . . . . · 1().00
War Eagle, Ark., Jens- Espersen .. .. .. .. 5.00
—
Tilfammen WITH-M
Jndianertnisfionem
Wauvara, Wis» Gertrude M. Peterer ............ sum
Westbi), Mont., Chr. Anderfen .................. 10.00
Luci, Wis» Vor Freisier Mglvs S. S. .. .. ...... 2.30
Fresno, Cale, N. H. Rosendalil .. .. .......... ji«-U
Tilfannnen 82:i.3()
Jndremisfionent
Wanimrm Wi: , Gertrnd M. Peter-sen .. .......... 81.»0
thhinisfionem
Nustin N ilxiy ..«’i’-:· Martin Nielsen . . .. . . ...... 3200
Reiorniationsgavem
For kvitteret se Kbl Nr. th. .. .. .. » ..........s72847.00
Waupaca, Wis» J. F. Jeufen .. .. .. .. ........ 26.50
Tilfammen 872873430
S k o l e t a s i e n:
Falmoutl), Me, Emaus Mgh. Søren Strensen ...... 83.00
Vancouver, Wafh., Martin Jener .............. 10.00
Waupaca, Wis» Gertrud M. Peterer .. 1.00
Weftby, Mont» Chr. Andersen 820; Marian Paulfen 85 25.00
Vermillion, S Dak, Danfk Missioan ............ 15.00
Chicago, Jll» Ebenezer Mah. Mrs Chr. J Nielsen.. 5.00
Audubon, Ja, (Byen) Thes- QJensen .......... .. 1.50
- -»k-s - -«—- -..-- —
- . Tilfannnen 860.50
Tit en Kirke i Pocatellln Idaho:
For kvitteret se Kol. Nr 23 .................. 8981.35
Ruskin Nebr, Th. Kaldahl 810;Mrs. Martin Nielfen
200.. .. ... .................. 12.0(2
« Tilsammen 899335
Til en Ritter Hide, Japan:
For kvitteret se Kbl Nr. 23 . . 8646.18
Ruftin, Nebr, Mrs. Martin Nielsen .. .. ........ 2.00
Tilfaminen 8648.18
Tit Præsternes Liqning sfond:
For kvitteret se Kbl Nr. 23. .................. 825000
Past. J. M. tHausen, Staplebnrft, Nebr» .......... 5.00
Past. Th. N. Jersild, Viborg, S. Dak» .. .. ...... 5·00
Pasi. H. P. Andersem Lindsay, Nebr» ............ 5.00
Past. P. M. Mag-russen. Rolle-, Ja., .. .. .. 5.00
Post. E. Provensem Audubon, Ja» .............. 5.00
Past. J. Gertien, Eo. Bluffs, Ja., .............. 5.00
Past. G. B. Christianiem 91udubon, Ja» ·. .. .. 5.00
Past. A. M. Andersen, Blair, Nebr. .. » 500
Pastor H. Bertbelfen, Omaba, Nebr. .............. ·5.00
Pastor P. P. Thoreby, Enge-ie, Oregon .............. 5.00
Pastor A. S. Nielsen, Eugene, Oregon ............ 5.00
Pastor N. P. J. Nielfen, Ferndale, Calif. .......... 5.00
—
Tilfammen 631000
- Maskinhuiet:
Fresno, Cal., N. H. Rosendahl .. .. « .......... 81000
Til Missionen blandt Soldat-ene,
For witteret se Abl. Nr. 23. .. .· .. ............ 81247467
Council Blufo Ja., John Hausen .............. 1.00
Tilfamemn 812475137
Til Missionen blandt Soldaterne, men iom er sendt
til Kass. of National Luth· Eonnnisiion
For kvittere set Abl. Nr. 23. .................... 8995509
Eugene, Ore, Cal» Bethesda Mgh. .............. 12600
Weftbrook, Maine, The Young People Soc ........ 25.00
Tilfannnen 810106. 00
Blair, Nebr., den 6. Juni, 1918.
Nod Tat modtaqetl Otto Haufen
Kasieret f. d. f. dan. ev.-luth. Kirke i Amerika