l
Oet, der bestaar
i
——..---·- » s
l
l
i
i
l
i
www
Peters. sscste Bin-.
cvetskueude Tilbageblit.
Sidst naaede Vi igeiiiiein Aposte
len Peter-eh første Bren. Tenne Gang
skal vi forsøge at give et overstuen
de Tilbageblik paa det yele Bren,
hvad alle de Uæsere der har fulgt
med i disse Betragtninger eller Bi
bellcesninger, riineljgvis vil scette
Pris paa.
For min personlige Del som Re
daktør san jeg sige ikke blsot, at Uds
arbejdelsen af disse Betragtiiinger
har vceret en af mine fcerefte Be
skæftigelsek, nien tillige, at dette
Apostelskrift ved Genneniarbejdels
sen as det er blevet større og herli
gere for mig, end det før var.
Jndholdet af Peter-J første Brev
er helt igennem praktisk· Det sys
ler med Livet, med Kristens
livet, som det leves Under de vir
kelige Kam-, hvorunder de Firiitne
er stillede i en syndig Verden
Apostelen ser baade Kristenlivetszs
Vcerdi og de Futen der truer
det, men han hat ogsaa et tlart
Blik for Kilden, hvorfra Livet
kan heute Fornyelfe og Kraft, saa
det kan fortscettes og ndvikles sundt
og naa en herlig Ende.
Brevet begynder ined en Jndleds
ning, Kap. 1, 1—1:?. Først en Hil
sen. hvori Apostelen freinhcever
Guds Udvælgelse af dem, han stri
vet til (.V. 1—2)· Sau priser Apo
stelen Gud for, at han hat« gen
født dem til at være Guds Børn
sog Arvinger til en saa herlig Jlrv
i Himlem at den langt opvejer,
bvad de en kort Ztund maatte koni
me til at lide, en Frelsa book
o«m Profeterne bar gransten og i
bvilken Engle begærer at skue jnd
("V. 3—12).
Saa begynder Apostelen sine For
inaninger. Forst lasgger Ui Meerke
til en Nække mere almindelige For
maninger (Kap. 1, 1:3—2, 10).
Forwaninger forudsætter overhos
vedet, at man bar med person
ligt Liv med Udviklingss
muligheder at gøre Og diss
se Muligheder har Apostelens Læses
re saaet ved Genfssdelsen Dersor
passek Apostelens Formaninger vg
saa sor alle genssdte Menncsker.
Men en anden Ting, som For
maninger sorudscetter, maa ogsaa
nævnes. De fokudsætter nfuldkomnez
skrtbelige Guds Bern, der sristes af
daade Kød og Blod, Bei-den og
chevelen. Ellers var Formaning
ovethsdig.
Kap. l, 13——16 formanes der
sortrinsvis til Helligbed: »Einn
den hellige, som kaldte eder, skulle
ogsaa J vorde hellige i al edersss
Vandel.«
l, 17——21 ireinhæves Gudszfrygt
og Tro og Haab til Gud: »Dersom
J paakalde ham som Faden der»
dømmer uden Perseus Anseelse . . (
da vandrer i Frygt eders lIdlændigi
heds Tid.« »Saa at edier Tro dg
lag er Hand til Guts-« «
, j, 22——25 er det Bruder- eller
Stskendwssetrligbedem Vægten keg
ges paa: Butter eders Sjæle i
Lydighed imod Sandheden til
usktømtet Brodekkærlighed, og el
sker hvetandke inderligt af Hiertet.«
Kap. 2, 1,—10 lægger Apostelen
i sin Fokmaning Vcegt paa aandelig
Mt og Opbyggelse: ,,-diger som
nyfsdte Bsrn eftek Ordets ufors
salskede Mk, for at J kunne vol
se ved den til Frelse.« »Og ladet
eder selv som levende Stene opbygs
ge sont et aandeligt Das-, til et bel
ligt Præsteskab, til at frembære nan
delige Oste, velbehagelige for Gnd
ved Jesus Kristus.«
Sau bar vi et lcengere Afsnit
Kap. L, 11—4,6. Det er ogsaa
Formaninger, men saadanne, som
gives nd fraStjnspnnktet af de
Kristnes ellet den kristne Menigs
W Mag i Ver-den.
Alls-IT form-wes de Kristne
M at sfhokde sia ska Asdslyster og
fik- eu Iod Saul-ei iblandt Bednins
seine, akMe paa Grund as de
sod- W de set, maa prise
Ost- m Wiens Deo
sitz-N W IW M
Laudshøvdinger som dem, der sen-.
des af ham.«
L, 18—:-35 formanes troende
Trælle eller Tjenere til at under
ordne sig deres Herren ilke aleue
de gode og milde men ogsaa de
urimelige. Denne Formaning styrs
fes ved Henvisning til Kkifti Taals
inodighed under Lidelser.
Kap. Z, 1—7 retter Apostelen en
færlig Formaning til troende Ægs
tefolk om del-es Forhold til hinan-.
den, først V. 1—6 til Hilftrueti
om hendes For-hold til sin Mond
og dernceft V. 7 til Ægtemanden
kom hans Forhold til fin Instru.
I Z, 8——17 indeholder flere mere
-almindelige Formaninger: Til Bro
derkærlighed, Barml)jertighed, til
at holde sin Tunge fra ondt og si
ne Loeber fra at tale Svig, til at
isøge og jage efter Fred, til hellere
jat lide end gøre -ondt.
· 3,18——22 egentlig en Begrnns
delse til det foregaaende, en Hen
visning til, at Kristus led een
Gang for Syndere, en retfætdig for
uretfcerdige, lmad der fik et herligt
Udfald, hvorfor vi ogfaa gerne skuli
de lide i siikert Haab om at blive
opbøjet med Kristu4:s.
t, 1—6 ligefom opsummerer
Ilpoftelen fine Formaninger og lcegi
.ger fine Lcesere paa Sinde at verb
ne sig med det Sind, Kristus niste
da han led i Kodet, iaa de ikke
fremdeles lever efter Kedets Ly
ster men efter Guds Villie, feende
hen til Negnskabsdagen.
Endnu en Rcekke Formaninger
Kap. 4, 7—5, Il. Det er sei-tritts
vis Formaninger i For-hold til Mes
nigbedslivet,
4, 7——11: Med Henvisning til
alle Tings Ende iormanes her til
Aarvaagenhed og Bon, inderlig
Kærlighed, Gæstfrihed, Venyttelse
af Naadegaverne, efter fom Gud gi
fver enhver Styrle dertil, faa Gud
zmaa Eres i alle Ting ved Jesus
Kriftus. i
4, 12—19: Lasset-ne maa ikle
forundre sjg over den Jld, der
brcender iblandt dem til Provelsm
men de skal glasde sig over at have
Del i Krifti Lidelfe. Jngen nma li
de som Ugerningsmand, men de
skal anbefale Gud deres Sjæle, nat-r
de gar det gede.
Kap. 5,1—4 formanek Aposte
len seerlig de Ældfte eller Prcefternc
til at vogte den dem betroede Gudcs
Hierd, ikke wungne eller med Her
skesyge, men som Mønstre fok Hier
den.
5, 5—-ll formanes de unge ti
at undewrdne iig de ældre, alle ti
Ydmyghed, til at væke cedrue oa
ftaa chevelen imod. Der henvisess
saa til, at Kriftuis, der kaldte dem
til Herligshed efter en fort Tids Li
delse, selv i det bele taget vil hjcelsJ
pe og ftyrke dem til Enden»
Sau folget felve Sintningen,»
fom vi tmlig bar gennemgaaet, 0413
bvor vi fasrlig beniedte Donnerk
sembeden paa, at Apostelen sei-fik-l
ker fine Lasset-e out, at det er Gnqu
sande Rande, livori de staat ·
Jkke sandt, Lassen det er ers
herligt, praktifk Brev. ’
—-.. «-.--.- ...-..
Aktien-sk- then.
Hvis et Skyldetsf og hvorledcs
fjetues deut
(Holdt, med llndtagelse af nogle
smaa Tilføjelfer, ved Frederikgbnrg
paa Dekorationsdagen.)
Nogle af de skkiftkloge sog Fari
sæerne begærede et Tegn af Jesus.
Men han spare-de og sagde til dem:
»En ond og utko Zlægt forlangck
Tcgn, Inen der skal intet Tegn gi
ves den uden Profeten Janus Tcgn
Thi ligesom Jonas var tre Dagel
og tkc Nætter i Havdyrets Buck,l
fanledcii s..».l Mennefkesønncn verrel
tre Tage og tre Nkrtter i Fordeer
Zkød Mænd fm Ninive sfnlle up
fma oed Donnnen samtnen med den-:
ne Zlasgt og fordømmc den; thi
de omvendte fig «ved Jonas3’ PM-i
diken wg se, her er tnere end JOL
nas. Sydeus Dronning skal oprejs
fes ved Dommen samtnen med den-l
ne Slægt og fordømme den; thi«
hun kom fra Jordens Grænser for«
at htte Salomons Visdonu og se»
her er merk end Salomo « (Mat.
12, 38—43), Hekmed bar Jesus
stade Begivenheden med Jenas
M W .
Der et dem, som meint-, at des
samt- testmneuie er sure lidet
troværdigt. Men det staat for mig.
at yvis vi sorkaster det gamle Te
stantente, saa maa vi ogsaa sorkaste
Jesus, og lJVad lJan yar sagt. Men
det kan ingen forstandig Mand
der tned Eftertanke studerer Jein
Liv; tyi yan findet-, at Jesus nied
sit Liv har bevist, at hans Ord et
til at ftole paa. Her i dette Eva-:
forudsiger han den vigtigste Del sai
hans Liv, nemlig hans Død 021
Lpstandelse Jngen troede denGankL
at det Vilde ste, end ikke hatt-J narr
nieite Benan nten den Tid koni.i
at ltans er gik i Lpfyldelse, M
de fik Trer i Hiende Lg entwei
forftandig Mand, der ftudeker nnd
iEitertanke Vidne:bt)rdene desangaa (
ende nna indrønnne, at Jesus u
baadt dod ng opstanden Lg iith
remnier man det, maa man ogsatH
indrønnne, bvad Proseten Es. bar;
sagt orn dann naar ban siger: »Hast
gjotde ille Sond, ikke heller blen
der fnnden Evig i dans Mund«
Og derai folger, at man ogsaa nnn
indrømme, at Veretningen mn Js
nas i den Vog, der basrer band
Natur. er troveerdig ag vcerd n:
modtage Tet vil dersor ikle vier-«
sttjldt Jlrbejde at betragte lianx
Liv og Virksonibed neiget nøiere
Jeg trot, der er en Tel at leere
sont kan Veere til Nntte for aszi
denne Tid, da den store Verdesn
krig staar paa. Jeg trat-, vi dem
kan iaa Klarbed over, baade lwi1«
Sknlden er, og lworledeski den fjer «
nes. »
I. »
Hvisks er anldenP
Der er not en Tel, sont inener
at Fieffer Vilhelni og de tnske Jnik «
kere bærer den versentliqe anld oni
ikte bele Ekvlden Lg det er nsk
rigtigt fra en Dis Zide set Esan
de raadet til »red, da Krigen var
ved at bryde ud, — i Itedet im
at tilsfnnde til Krig og erklcrre ile .
re Riger Krig, —- tiavde dereiz Lid
sitlert vejet nteget i ngtstaalen, csaz
Steigen dande Ufer-et afvcerget Je- ·
san snnes det· «
Men sra en anden Side set Uns
d « var-re, a: sttange andre bar Ål
i Eknlden » a trot- at jeg og dici
.
·
l
l
(
l
l
i
l
l
l
i
l
er med bl.t:dt dem. Jeg talte en
ts« na nied «««: Tät-ge, J · nylig h-:
rejit i ettra,:ei«ke Land
og han -tcev11te, at i Tnskland ak;
Tftrig levede Fall et ai«usnldt, lavt
eg nmoralskt Liv, og der vistes in
gen Skam over det. Hat- troede, at
stricken var en Straf over dem sak
Jesesi mange Sonder. La ten this
.: H var sittert ikfe ssil Bibel-. n
leerer os tlart, at Folkeslagenesis
Iynder optænder Guds Brede, og
at han bruger Krig og lignende
Idelæggende Ting til Straf otnk
dem Og det er ikke blot i Tnsfland'
oq Einig, at der begaas Sonder, «
der optænder Guds Vrsde Kunde
tk s med det altseende Lie, vilde ti
»f-.-rbavse: over, lwad dir beqaasp s
nenntieliat og aabenbart i alle Lan
de. Jeg er sitter paa, at alle Mom
nesker dar met-e ellek mindreStnld
i den Jus-.- edelreggende Kris. g
Zeig tret-, at Praesterne staat sørit
paa Listen. Da Jenas flnede til
Tarsesz paa e Ztib, staat der, at
»Hm-en kastede et stort Vejr paa
Hauer og Ztibet lod til at stnlle
seitdet·brydes.« Zøsoltene var da
ogsaa tlare over, at det ikte var·
tilfeeldigt, men at nagen var oni
Bord, for hvis Styld denne Ulnti
te hændtes dem. Men ingen tiltreutte·
Profeten Jenas Skylden, og ban
bavde da heller ingen Skyldfsilelsm
thi han laa i nederste Skibsrtnn
og sov haardt. Men de fis ham da«
wettet op »als de kastede Lod, og
Lodden faldt vaa Jena« Gan var
da ogsaa ærlig nok til at betende
Sandhedem idet han sagde: »Anm
store Sturm er over eder for tnjn
Skyld.« Lg det viste sta, at han
var Mandem thi da ,,de tag Jonas
og kastede bam i Bewei, blev Ho
vet stille ester fin heftige Butten-«
Og J kan være sitte paa, at der
er mange Prrester, der Mc vil paa
Herrens Buds Veje til den· uandes
ltge Flok og stildre Synden oa den:
arufulde Felger for den. Treus
M dem, der staar oa breder det
kristeliae Slar over Mennesker, der
vil leve et Liv t dasligt Horeri.
idet de vier frasktlte oq lyser Gut-s
Belsiqnelse over dem. Og Jesus
Ist M Wlet di Mut tagt
»Deu, sent sitllek lig fra ltu Hu
Mpg W M W til Mate,
M bebt-M pokus-v Mk M» Og
Why n Meika W MU litt
fes W satte-u sue-wen be
driver hun Hor.« Mark. 10, UJ
12. En Proest bør itte vckre i Totle
ein, hvad Jesus tnener; nien naar:
Præsten stiller sig sont ncevnt, er
det ikte saa svært, at almindeligel
Falk itke tan twnke, at det er Horeri
at ieve i LEgtestad ined en fra
ftilt. Derfor hat Præsten den stor
ste Ztyld
Og trenk paa de Prwfter, der gaar
med til Eint-» Tun-I- og ZkuespiL
endog af wivlsoin Art og samtnen
uied Publikum jndler og klapper
i Hænder for saadant Krani. Er
det da saa nnderligt, at den store
zlot ikke kan forstaa, at det er mis
hageligt for Endp
Og tecnt paa de Priester, dei·
iiaar og forvrcenger Gndsfs er til
et dedt Menneskeord og miser dem
saliqu der bar let-et et gudfdrladt
Lin og aldrig konnner til fand Din
vl’ttdelse. Er det da stm swl't, at
Folk vender Gnd og bans er
Ruggen og lever et Lin for Verden?
Nei. vcer sikker Paa, at Pisteiterne
hat stor Ztnld i Steigen-J lllntte:
nien niange af dem sinnst liaardt
End-»dem liar Tiiriglieden Hoc
anld Denk i·s.i.1, lmad csen gi u
Tilladelse til, at der bedrivesz i VII
og Land. For nogen Tid fide-i
lmldt nogle forflejne Tefer i ineact
tvivlfonnne Tragter anespil hei
i Minden Eite· Zkuespillet danied
mange (7:’) blev der iagti mige
Llllasnd med dem. Jeg qrnede i Inin
chel ved Tauf-In inn, at saadant
llvæsen knnde um s-:idgang i »s
lIn nn, da Landet ei- i faa nor Zum
Jeg inmtede for, at det var den
livide SlavelmndeL der fein til des
i den Ziiltelie; tlii der blev sagt
at to as vore unge Piner blev dort
fort as dun. Hat dug fiden herr,
at det ifte lnttedeszs. Leg git til
w af Vnenis Priester sag talte nted
dein em Zagen Te Lin-de at gaa
Iil Bomnieiteren at sua net-kniete
Lislnsssning destianqaaende og liede
liain om at beiri osJ fra saadant
ngudeligt Versen i Fremtiden Zan
delig, Donner-, lwis Loriglieden nah-J
net Tore-te for alt muligt Diasvel
ital-, saa nytter det lidet, at Prce H
iterne taler derimod Terfor liae
Øvrigbeden itor Ztnld i Straffeii,;
der rannner os fra Gild.
J tte Aar og 6 Maaneder var:
der itor Hunger-stund i gamle Js
rael. Der kom hvekten Regn eller
Tilg, og da Kong Atab faa Pro
feten Elias, spurgte han dam: »Er
det dig, som fokftyrker Israel?««
Elias svarede: »Jkke jeg hat for
stytret Israel, men du og din Fa
ders Has, idet J forlode Herrensk
Bud og dn vandrede efter Baalep
ne.'« Og vi kan være sitre paa. at
Kongen og hang ftormcknd i Ninive
havde ftor Sknld i, at Dommen fra
Gnd smvede over Voen Øvrigbeden
er «Gndcs Tjener«: nien nwn den
er fig sit Ansvar bevidifk
Fremde-les tiar Foreeldrene nie
gen Ziixld Jeg tror itte paa at
sind-i anlden im glsiereih nick
den er bevotset med Utrndt: inen
jeg trin· heller itte naa at give Bor:
nene hele Skylden for, at de leiser
i Illndiglied og llartiglied Im trat-,
at Forældrene hast-er den iteriie
Sknld Det liar nein Erim-ins i
Skcilisgtsrsiingen lwrt niig. J tte
Somnierferier holdt jeg Religioncsi
stole i vor daner lnthekske Menia
hed i Oshtosb, Wie-. Verm-ne var
itke saa gede, fom de bnrde verre
og jeq prsvede at rette paa dein,
fom jeg bedft kund-: Nogle lod ieg
sidde efter, deriblandt en stor
Drena, fotdi han ikke leerte sin Let
tie. Jeg belegte Forældrene, og da
vi kam til at tale om det, fagde
Fadeten, medens Dkengen hørtc
paa det: »Det er all right, dn maa
godt holde ham til Midnat. Han
kan og han skal leere fin Lektie.«
Andre holdt Spektakler i Stolen
og der vantede Etwa Oq det
hjalp. Men en Tag gav jeg en
Dreng en Ørefigem sont lmn ikke
havde fortjent. En anden Treng
var den styldige Jeg gik til Mo
deren og bekendte, at jeg bavde
gjokt Uret mod liendcs Sen. Men
Moden-n sagde,, at det stulde jeg
ille bryde mig am. Han havde not
fortjent den Lusing mange Gange
str. Det havde han nu ogfam
men hvor let kunde hun ikke have
tdelagt Menge-L Nu, vi holdt Sko
Ie, og vl fik« det lnakt bedre lam
iuen. Bei-neue slk leert Wet. M
hat-de cis-wen hvert Aar, oa Me
yikhsdm synted at vers-Mind- med
OW. De siden fee et blevsv
weinest-s pfieineetsthave
faadan Religionåiskole i mine Me
nigl)eder. Det vilde da viere en let
Sag at forderede Bernene til Konsi
firinationen. Men jeg skal ifte hasz
ve Æren Havde jeg ikke haft For-«l
celdre til at staa niig bi, liavde Ar-.
bejdct erriet sorgte-ves.
J sanime Eonnnerferie holdt jeg
ogsaa Zkole i en norik Meniglied
i Neman og der liavde jeg en
Dreng, sont gjorde iin Flid for at
idrstnrre de andre Vorn. Jeg satte
lnnn ofte i aniiiinetrogeii. Lg en
Tag, en frennned Kone var til
Ztede, toni lian lijeni og sagde til
sin Moder: «J Dag bar Jensen
sat niig i Skmnniekrogen igen.«
Deitil svarede inni: »Hm-: Jenseit
ikke liar andet til dig at beitille
end at staa i Zinnnnekrogem saa
nma dn hellere blive lijeinnie.« Nn
var Drengen tlog not til at for
staa, at det gialdt liare oin at holde
dngtig Ztietakkel i Stolen, saa Dil
de han snart blive sri Det gjorde
baii ogsaa, og selvfolgelig, Neinl
tatet lslev som lian liavde regnet
M oderen tog dank nd af Zfdlen, on
lian sit Frilied til at lebe pan Hm
den ng leere ilere Gavtnvitregtn
Jo, Rennen nimr Formldrene hol
der med Vnrnene i deres Lndsfab.
saa basrer de Ekylden
Alten der er io end dgsaa Fer
Iceldrin der ved dereifs Effeinpel las
rer Vernene at bande, inve, snotte
det liellige og manqu andre grove
Einider. Er det iaa stert, ein Gndsrs
Hierin rannner deni ined Tiden?
Var det itle at vente, at de vils
de komme til at liøste, livad de
liar saaet?
Endelig bcerer liele Folket Efnli
den. Vor Herre Jesus talte tlart
til Folfet oni Sind-I Villie nied det
og ved mange Tegn itadscestede, at
lmn var en Lcerer kommen fra
Wid: nien det var alt forgceves.
De vilde ikke omvende fig, on i iin
Forfaqtlied ndbred limi: ,,:lllcend
frei Ninive stnlde ovstaa ved Toni
inen samtnen med denne Elwgt
og fordern-ne den: tin de onniendte
sig ved Jenas-Es Prwditen, og se,
her er mere end Jena: « Her dil
de ingen Undssyldning gælde. Horn
Mund stnlde tilsioppes og hele
Folket vcere sknldigt for Gud Og
det gælder etlivert Zoll. Hat det(
faaet Gnds Villie at vide og saa
endda ikle vil onivende iig og
vandre paa Herrens de rette Veje
da inaa det felv bære Skylden Og
hvor er det Tilfældet med mange
Mennester. Det er det samme, hvad
de hsrer og sei-. De vil ikke agte
paa Herens Advarsel Til dein h
rer ogsaa mange Born. De hsker
til Kains onde Slægt Gud ten
der den Styldige, og det lan vcrre
at den, iom vi kalder uskyldig, er
det itte i hans Øjne
(
11.
Men hvorledes fiernes Krisen?
Ter er nol dein- der niener, at
naar Amerika rigtig blivet forde
redt og saar Tag i Krigen nied
iuld Kraft, saa ital Fjenden fnart
blive tnnit oq en Varig Fred lnive
oprettet Men jeg er nn bange sor,
at dersoin vi holder Kød for nor
Arm, saa vil det store lllnn·e,
Krisen, der bevceger sig over det
store Falte-hav, opfluge hver eneste
Ziasl iblcnidt og og holde as i en
nieget lcengere Tid end tre Tage
og tre Nætter. Gabet san let blive
saa stort, at den tan opiluge en
hver af os. Trent, oni den kein i
Form af Revolution! advem nnd
gaar da dens Maler? David hav
de mere Erfaking i Kris, end de
flefte af os; men han betend-en
»Im sei-ladet mig ikte paa min
Bus, og mit Svcerd kan itte frelfe
mig.« (Pf. 44, 7.) Og det skal
vi ogsaa nok komme til at bekende,
vi, gaar frem i Tillid til egen
Magt og Styrke
Nei, jeg trok ilfe der er nogen
bedre og sitrere Freiiigangsniaade
end den, Meendene i Ninive beugte,
neinlig gøre Bod for Gud og
omvende os fra vore onde Befe.
Og det er je ogsaa, livad vort
Lands Præfident tilitynder us til
at gere; og ieg lan af hele mit
Hjekte nnderitøtte den Tilityndelie.
Og maatte dog Præfteriie gaa
foran her. Profeten Jenas gjorde
Bad og Bin til Herren sin Gud
fra Fistens Liv: og Herren for
barmede fis over ham vg bid Fi
sken at udspy ham paa det time
Land. Detpaa gis Jena« Herr-Ins
Bnds Beie oq ndraadte for Stadien
Rinive den srædtlem lom denen
paalagde hom. Og gid alle Put
ster vilde folge hatn i dettne Hen
seettde. Lad os vactgne ev fra
thttttren, attgre vor Snnd stot
Gnd og bede natn ont Rande og
Tilgivelse og satt ltolde den Pur
dilen. setn stentntet tned Nnds
ka san Kollet dog kan satt en
klar Forstnaelse ni, blmd dOt skak
gnu- for at fln fra den kommende
Vrede Hvis ikse tti get det. et·
jeg bange sor, at note Menigs
lteder skctl opstakt ved Dotttnten sam
tnen nted es og sordetntne od, og vi
vil ille ltave det, httortned ei lcttt
retsasrdigaere oss selv.
Mett slal Vekdenskskrigen fjernes,
er det ille nos, at Priesters-te nd
ntnger sict nnder Gttds ttceldige
Hitand nei, det ntaa ogscnt Tot-ig
lteden og Fttrasldrene ja det ganske
non-.
I Tet er lnmd nlle gjotst i Runde
Bat-, ltvad der staat: »Da troede
lElllrendette i Ninive paa Rud, og
Lde udraabte en Faste, og lltedte sig
li Seel, ltaade store og stncta idlandt
Fdent Der Trdet lont for Kon
Faen as Nittive, da sted non on fra
ssin Tront- og aflttnde sitt ltsrlige
FKntmch on bedasllede fiq nnd Zttsk
im snd i Aste Lg ltan lud ndrnnbe
bog sige i Ninive part Kannen-Z og
lntnsii Ztorntasnds Vesaling sont sel
gerx ».6vert·en Mennesler eller Tot-,
lnterlen Its-ne eller Fant· nun sma
ge noget, de ttma ikle arm-Ists og
lim- dkinti chd Me« d-.- snnde
bedaslles nted Zask lnmde Mettnes
sler on Tut-, og malte fort til Gnd:
bog de slnlde ontvende sitt, ltver fra
jsine onde Veie og fm den llret,
»sont lnrnger ved deres Ocendcr Hvo
»bed? Gnd lnnde vende ein og
Hatntre det, og vende ont fra sitt
breendettde Brot«-. at vi ille for
atta.-« Alle njorde Vod for Guts,
Jog det ntaa ogsaa vi, ont Krigens
lllnkke slnl Herner
Men Boden sfal ikke blot være
en Forntsng, tnen en .0sertesag, i
Sondlted og i Oprigtighed Jeg
ltar for sagt, ett ttctttr det qaslder otn
at blive iforl nted Kraft sra det
belie« saa nytter det ikke at komme
nted Forestillinqer for Altd. sog
det gcelder ogstm i denne Oettseens
de. Det nntter Me, at vi lontnter
samtnen i Daa og strenger med
Hovedeh solder Mderne og frem
siger nogle Donner-, naar Oft-riet
ikke angret Synder og begrerer
Rande-. Ja, fes vil endog sige, at
bvis llke Boden er en Hier-Mach
saa er vor Bin Spot over sor den
levende Gad, bvorved vl ovtænder
band Vtede met-e end sit-.
Gttd er saa selv den, der ser vaa
»Werft-L og kender, ltvad der rot-er
sig derinde: tnen det skal lettdes i
fde kommende Dage, om der var
zSandlted i Boden i Dag, eller del
»vor bare en Fortnsag. Det slal
;kettdes derpaa. at vs otnvender os
»hver sra sine onde Veie og sra
den llret, sottt hcrttger ved vore »Das-t
»der. Tet var del-til det kont nted
Follet i Nittive Ja, Bonn-en der
til ntaa det ogsaa lotnnte nced os,
ont det skal nntte noget Men nn
slal vi saa se, unt der sler ttoqen
For-andrtttg, eller det ltliuer sont
ser, og otn alt tttder par-, at Mæns
dene sra Ninitte skal opstaa i Dom
ntett samtnen ttted os og sordøtntne
os. Maatte vi dog sont detn tro—
Herren og ltatts Ord og i Sandbed
otnvettde os hvek sra sine onde
Brit-.
! Og sler det, Vettner, da er jeg
stkkek paa, at Gttd vil sorbarme siq
sovek os og fserne Krlgetto Rædss
ler. Hok, hvad der staat med Hen
"sytt til Ninive: »Da Gnd san de
Jres Gerningetz at de otnvendte sig
sra der-es onde Veso, og Gud angre
de det ende, sont httn ltavde talt
sont at ville gore deut, og han
giotde det ille « Gsr vi sont de,
bvil Gttd ogsaa handle nted oss sont
nted den-, og give os Zejr over
sttore Jst-»den ja selv ont de allse
lrede Natiotter svigter o—:s. Assyrer
ttes Konnt-, Innern-. totn til Je
rusalem nted en stor Ida-r san
brttgte store Ord: »Im Me, at Gnd
lan frelse eder, llti Hedningernes
Guder hat« ikle lnnnet srelse deres
Land mod Kongen as Assyriett.«
Mensdong Ezekiag gil ind i Her
rend Bus, og bredte Brevene nd
sor den-eng Ansigt og bad ham
inderlig om Frelse, og Herrenltorte
bans Bin. Herrens Engel Wel
slog paa een Nat 185,000 as Fsens
dens Mind, oq Sonkerlb reiste
bsem tll Mnlve med Mant, og me
dens hnn All-nd i sitt subs duc,
i
I
l
I
I
I
)
s