Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 5, 1918)
Snsasme Gaquebim Hittebarnet. Autoriscrret chrrfættelse af Bekta Beides-H (·zo1·tsat.) »Hm- dct saadan Haft, Doktors-« »Ja, mcd mjndul Zu lmr Vrng for mig; jrg lmr lotnst at komme tildaqc og spise Frokost nnsd min gamlc Ven, og jca skal fursi gons noalc Zinnsbcsøa.« »Er han stadig ligkl slemZ« »Der er ikkc Zpor af Mcdlidrnlnsd has Dem, lille Trold,« saqdc Doktoren halvt spøgende, halvt alvorlia ,,Tcknk dog paa et Pindsvin, er dot slcmt, fordi man ftikker fig, vcd at ums vod det? Min gamle Von er et Slagss Pjndfvin. lmisri man blat rørcr tnsd dank ftikkvr man fig, mcn tun-I man milder kraftia sat, Immer Pfg geno fia af sia solls, og saa ist« lmn nnsgct prasfcntalnsl.« »Im vil gerne tm dist, mon brndcr mia ikfe om at crfarc det.« »Te- er virkolia on lillc Man-J, Trold, fidon Do al drig har laqt Mchfe til, at dcst or mnnligt for mit Pind fvin at gnrc en Flnc Fortrwd og langt mindre et Mon ncskc. Form-L un maa im lobe, jcg kontmcr for sont on faar Ein-nd til sorfth NVU »Im-vol, Doktor-, fom snart igcn!« . .- k « - . Nogie Tage seuere, da Aunee foin ind i den lille Skov, hvor hun plejede at spadsere, niens Maud hin lede sig, iik hun Wir til at gaa hen og kigge gennem Gitteret ind i dereLs irngtelige Nabocs Hatte Da hørte hnn plndselig en barsk Ztennne raal)e: ,,Hvad vil Te her?« » Hun sprang tillsage og oilde slygte; da lod der en« munter Latter lige ved Ziden af, og en Haaud nditrakO tes iniod hende. x »Na, Doktor-, hoor De forskrrekiede iiiia. Lad niig endelig gaa,« vedblev hnn og forsøgte at trceiie Samt-» den til sia, ,,jeg er saa bange sor, at han kommen-« ; »Hm-tu er han? Man sknlde tro, De talte oin en! Meunesiekeder, Freien Iliinee Og hvis han saa koni, nie ner De saa, hau vilde spise Deui?« Mens- Doktoren taite, aabnede han Deren oa ind bød den unge Piae til at treede ind. »Nei Taf! jeg vil iiie, sea tør iiie, iea iotn blot for at kiaqe ind oa se, oin aniadserne var udsprnngne.« ,-«Det er alrior tidliat, de knnde so ·iaa Frost Hol der De ai Blum-ster? Vil De saa iiie aaa nied inia ind og se Drivhusene? Der er ingen Fare deroed, for Meinte skeasderen tager sin Middagszlnr nn.« »Er De vis derpaa, Doktor?« sagde Annee tot-ende. »Du! ieg er visz derpaa? Jeg konuner jo lige sra hom. Lg hvordan har Deres Hals det nn?« »Den er ligesaa daariig som sidst.« , »Godt, godt, det fornøjer niig· Kom, det er dennei Bei Men hvad fejler De dog? Jeg tror virkelig, De knap tsr trwkke Vejret·« s »Hvis han nn alligevel vaagnede, Doktor ?« ’ ,,Men jeg siger Dem jo, at han sover. Desuden var der ingen Stade stet, om han saa Dein. Han vilde gan ske simpelt vende Dem Ryggen.« ,,.55vorfor hader han alle Menuester?« »Nein har sortalt Dem detFDet er natnrligvis den lille Gans-. Hun har sat sig i .dovedet, at den ital-— leis gamle Mand er selveite Rolf Viaasiæg.« ,,Men hvorfor lever han gansie alene«.-« i »Fordi han holder as det: det er nu hans soage Sis: de, vi har jo allesannnen vor. Han er forlcengst blevenJ ked as Menneskene og paa Grund af, at han aldrig ser« nogen, er han endt med at blive bange for dein, iscek sor Kvinderne De er so ogsaa Zihld i al vor Eleudighed —- det ved De nok.« »Im tror, det er liedit, jeg gaar.« Doktoren lagde Oaanden paa hendes Arm og sag de: »Naa, saadan! De er nassten ligesaa dnni som Mand Der ser De Drivhusene« — han pegede paa en Rkeike Bnaninaer nied Giastag —- «sig nn ikke niere, før vi er konnte ind i denk. Disse Drivhuie er en as haniz Krepl)este, hau elster sine Blonister højere end Mennesier, hau taler til dein oa passer dem, ja Inesten tæler for dem.« »Im vidste ikke, at De lmede hos hani, Doktor?« »Det gør jeg heller itte Hat De itie set en Renne, der ligger til højre for Besen og ligner et PortnerhuO, der bor jeg. Det er ikie stort, nien rnnnueligt not til en Pebersvend, soin aldrig er hienune. Jeg har lejet det te ubetydeliae Hus for at vasre i Nasrheden as Meinte sieasderem hos hveni jeg spiser og tilbrinaer Aftenerne, naar jeg ifke er andre Steder.« Liimee og hendes Ledsager traadte ind i det sprste Drivhus, soni de gik langsonit igeunein i ftnni Beun dring. Storc, højtstanunede Katnelier udbredte deres Gre ne, der prangede med lyierøde, hvidc og højrøde Vloins ster, over en Siov as mindre Kamelier, hvis blændende hvide Kroner hervede sig op niod de andre, sont oin de vilde sapper- nied dein i Pragt. Lliniee aik sont i en Drinn, hnn indaandede de sor siellige Blotnstersz hernieude Duft og vidste iike, oin det var et Vlrendtnrrk, eller oni hun virkelig hefandt sig i Troperne, der inntes at ontgive hende paa alle Sider nied dereiJ vidunderiige Vionisterpragt· ;,C«r De endnn ked af at viere her?« »Na nei, uej, jeg har aldrig set noget saa sfønt.« »Det iror jeg ’noi; man stulde rejse langt for at saa noaet lignende at se. Men nn skal De se det aller siønnefte,« vedblev Doktoren og aabnede Deren til det sidste Dust-, »der bliver vi iun et Øjeblik, sordi Appelsini trceerne blomstrer. Se, ligner det iiie en umaadelia stor Brudebntet? Naar de har asblomstret, sidder vi tidt her oni Astenen. Vil De sidde ned?« »Nej Tal, ieg er iike tkæt.« Rom saa, vi maa hellere aaa ud nu, De kunde let saa Heoedvine af denne Dust.« Aimee saa sig om og vilde gerne viere bleven læns -,» , gere, men idet hun satte Foden paa Dørtcerstelen, fo’r lnni samtnen. »Jeg hører Skridt,« sagde bun, »jeg er vis paa T-cr tonnner nogen.« »Det er Vist en af Gartnerne,« svarede Oregon «tnen De er fo belt bleg, lille Knjon.« »Nun, book stjuler dn dig?« raabte en gnaven Ztennne, ,,jeg har ledt efter dig en hel Time,« og den gainle Mands torke, nnderfcrfsige Zkikkelse vifte fig i den anden Ende af Drivhnfet. Ved Innet af den unge Piae, der fnrft søgte at stjnle sig bagved Lægen, fo’r der sont et StilI igennem hani, og han Vendte sig om for at qna hort, men Lægen ftandsede ham og sagde: ,,Jeg troede, at dn sov, og vilde derfor vise Frøken Valrofe Tribut-fette Hnn holder ligesaa meget af Vlomster som dn, nien er ikke faa lykkelig at eje en enefte.« Ligesoin imod sin Villie vendte den gamle Mand sig ont on tog forlegen tned Haanden til sin Fløjls Hne Annee gik et Stridt frem, og nden rigtig at Vide, hvad lnin gjorde, ligesom Kolibriem der lader sig levende dum pe ned i Fjendens Gab, gav bnn den gamle Mand Handelt Denne syntes ferst ganske forskrwkket og rørte knap den lille Haand, hvis sagte Trnk snntes at have den Virkning paa l)ani, at ban ikke knnde faa et Ord frem. ,,Frøken Valrose bor paa ,,Lindely«, « sagde Dok toten for at bryde Tavsheden » Sankt-Rock faa paa sAitnee og sagde nogle ufori ftanlige Ord, sont Doktoren ledsagede nied at brifte i Dattel-. »Ist-ten iAimee, Samt-Rock fpørger, om De er den In) Sltwinde.« Aimee foatede rødmendu »Im er Frøten Wall sonz Eelstab:da1ne « O Nu san den gatnle Mund lige paa ltende og fande: ,,-Tet er jo eet og det fannne.« »Nei, det er det visst itke,« svarede Ajmee sont-av ifet over sin egen Dristighed rTe bemnidte at nan: Aiinee, der git foran, ihavde tnn det ene Tuske: at flisnpe «bort faa Innrtigt sont mu ligt Te to LIerrer gis lidt bagnfter oq talte sagte sam 1nen. »Halt er grnelig ored,« tcenkte l)nn, »og Lægen man tnstnle fin Venlighed intod tnsig dort. Vlot jeg dog itke shasvde dfnlgtt hans Jndbydelse og itte shcwde faaet den dnnnne Jde at kigge getnietn Statittet Jeg vil aldrig inere gaa derben, nei, aldrig mere, shvad saa end Mond siger for at faa nng til det.« K Her ObleU shun afbrudt oed, at nogen trat shende i Kjolem thun Oar lige sved at strng men Sahn-Rock fagde hurtigt: »He-n sigetz De vil not shasve dem,« og kalte ltende i det saninie en Vsnket, lwis lLige Ihnn al drisg ltavde cset, lnierten vaagen eller i Dis-innre Et Øjeblik stod lhnn ovewældet og taus, saa los tede itnsn fine lange sØjenilJaay sfaa lpcta sham og tkyvifkede: .,«Te er altfor god!« »Ein aldrig niere saadan en sLøgn,« sag-de than toasrt Te var nu kommen ud af Erim-used og Ajmee gif, ledsaget af Angeln meng » Iainst Rock foksoandt ad en anden Vei. »Nam« alt kommer til alt,« sagde ngen med et stcelmst Bldk ipaa Bukettem »Das Mennosleasderen not istte saa flem, og De er da shel endnu.« Blimee nitkede. »Er han niegett vred ipaa Dem?« ispnmte hun. »Der fkal jeg sortælle Dem, naar De kommst nieste Natur« »Ja, saa saar jeg det aldrig at vide. Form-L Dot tor, oq Tat« Hun gav liain Haanden og sckyndte sig lljjeniad Jsjkn,« tlyoiftede Lægen til sig selv, idet shan lnt kede aagen, »m! ftsal jeg igen s —- — —« I s ,sle)or i al »Bei-den kommin Ti- dog fra? Nu bar - jcg shar ventet en hol-v Tinte,« udbrød Mond-, da him san jin Wenindc fm Visnduet, hour-im shun i dcst Ininditc et Minut Imodc fipcjdist maolmodig isfter Milde-. Mod ist Par Epring var Aimcis shos brndc og snds lmsdtis iin llsiqdom sfor wende »Die-n hvor thar ch dog saact dict ira? ch bar aldrig set nogist Hauen-du nndtagen Ihoji Samt-Rock — mou dist or da unmlith ,,lIm-uligt er intet imnfk Ord.« »Ti- vil da ikkc sige —- Tc lim- da vol isktse tngock belud-« Flimm- fvansdis nnmtisrt lisisndc: »Tagct dem —— nei, det ci- intod insinc siszrundsscctningcr; dct er Ibaut solls, der hat« givct mig sdom.« ,-0vilt«cn l)am«.-« fix-umli- Maud rent fottumlist »Or. Samt-Mach Derei- Fjondi-.« »De: jasar De mig aldrig til at trot« ,-Eaa lkan De iso spørae Doktoren demut, det lan lasrc Tom at stro, slyvad sjcg sfigctc Lad osJ imidlcrtiid dele.« ,,lNi-j, nei, dct er jo »Den-s Blontsftcr.« »Ja, namrligsvi:, oq dcrior ffal To have di- ilmlve ai dont « Og nie-us Nimee delte fine Blomster i to Vu kotter, fortaltc lhun den fovbcwfedd Maind onl, at hun illa-um- fct Trivlmsisnc w ihckft et IMødc med sdews slræls listige Eiern-mild »Da -i)vad sslal svi im gøri12« ,,-:’li1, dist glrmtc ji-q,« Itdlwd Mund, »ui sfal kon stil Falvriklism og Taute Lorc kører med, for Tanti· Jfa Hm Osoinsdpinky on Tanti- Eitello blivcr lijcmmo for at wasse- liciidis. Dis fi-1,« tiliøjisdc inni, um«-: Elnsnch Lind; stmalisdc af claslmcri. »at det qaar incd Glasdcr soinJ med Some-r: de kommcr aldrig alt-no « Ninus- Bunde ikko lade virus at le oq løb ind i sit sVærebso foi ast Lage tTøjet paa ,-De lich-ver ika at Mute Tonh« raubte Mund Of tcr sbcsndiy ,,·for Te er altid den fmukkcsftiy lwad Do faa sen-d ihar paa.« Et Knartersstid isftcr Tørte Vogncn Eben ad chen tisl IFabrikkvn mcd et megrt muntert og livligt lillc Sel fkab, der aldeliss itkc ligncdc de firo alnorligc oig for nommis Damm-, sont ellcrs splejcde at kørc i den. ,,-Hvor er det 3·kade,« fagde Mund lpludseligt, ,,at Tante Jsa ikke tiere shar Hevedpine Jkke sandt, Tante Lore?" »Men slwad er det dag, du siger, kære Varn?« «Tet er det, iea tcenker, Tante Lore Er det nn ikfe midigt Tor di— tre at køre her?« »Je, meu dn maa ikke glemme, at din Taute li der megst « »Tet er sleiut: jeg vilde inderligt ausse, at Hemd Uinen gidrde mindre andt og kam meget tiete.« I »Dir maa dn ifke fige.« i ,Jo, Taute Laie, iei vil snakke i Dag. Hvorfor liguer du dog Tante Jfa faa lidt?« »Ja, jeg ved ifke Hun har altid vceret os andre laugt duerleaeiM Ten lille Spilsopmager lo shøjt og svarede: »Del er ueget Snals Dante «Lare. IDn er meget fmukkere og elfkmsrdigere end Taut Jsa, og jeg holder tuiinde Wange mere af dig· Det gør Asimee ogiaa, det har «l)«un felv sagt Du Ved ikke, klyvor du er nydelig i den elegante Tragt obs-and skal svi dog gere, for at du skal faa Lov til at fere med lwer Tag?« ,,Jngeuting, mit Varn; fig aldrig mere faadau unget, Nin Tnnte nilde blive meget kraenfet der«over.«« »Trot« du? Jeg ihar alligevel stor Lyst til at fore siim Elende det.« ,,:uasre Mand, lau utsig —« Taute «"dres klusfigt var gausfe lilegt af Strass. ,,:’llt, lyvad du Vil, Taute -Lore, iuen ltun for at foruøie dij for-di jeg holder af dig.« »Te: er godt, min Stat, jeg ved, man kan stdle paa dit Ord. Se, her er de Veje, der Dfører op til Fa britkeu, Ajuiee,« tiliøjede shnn sfor at føre Samtalen ind i andet Zum-. Maud satte sig un for at fortælle Aimee em itæudigt alle de Fordedringer, som hendes Fader og dani» lieuipaguon lJaode iudført paa Fabrikten Eudelig staudsede Vognen, og de tre Tamer gik lieu til Or. Walliouszs Kontor. »Na-t, nnein der kommer og besager dig, «Fader,« raasbte Mund, idet sluin koui ind. »Hei er virkelia Vaniteligt,« spare-de Fadereu uisuutert da ky:sede lheude »:la, du gretter det ikke — nei, jeg svidite nok, at du vilde blive bolmgelig overrafket,« sagde lum, Frøkeu Lore kam til Syne fnlgt af Aimee. »Im tcruter,« fagde He Wallsson og vcudte sig out ian de nuge Piger, »at Donau vil viie jer Fa «drikkeu, liau er vist i sit Konten« »Nein faa, slliuiee,« fagde Mond og gik sheu til Deren Da den uuge Mand, der fad bøjet over en Irhyre ster Foliaut, shørte lette IS -lridt og muntre Stemmer, saa lIan Ihurtigt ap, og lians Øjne straalede as Gliede Han git de iunge Piaer i Møde sog gav dem Haauden ,,Vi kommt-r «ior at se IFa«brikken,« sagde Mand, Jkiar Te Tid tisl at gaa med?« «.Lwornaar Oliar iea ikke sbait Tid til at gøre Dein en ·Tjeneite, Frøleu Mand. IMen vil lDe ikke først sidde lidt lied?« . »Nei, Tat, vi er ikke trætte « Donau gik forau sine Gaster dg viste dem de for skellige Asfdelinger af Fabrickkem Wigner det ikke en Myretue2« sagde than og vendte fig til Aiuiee, sont var staut-set og fornndret saa paa de mange Menuesker, der gik frem og tilbage -og vvimlede mellem hinauden svm Mater. »Ja al-deles,«« spare-de thun. ,,Men denne Var-me er :f-oria«rdelig; slwordan tan disie stakkels Mennesker ndholde at lwe i den lwer Dag. tLider de iskke weget?« »Jo, i Vegyndelfem nien de Oceuuer sig der-til. Men alliaevel kan de ikke taale den i ret mange «slar·« . »Da llwad bestiller de saa?« »3aa bruaer vi dem til andre Ting. De bar endnn tun set den sTel as Fabrittem Ilwor Smeltuingeu fere gaar, meu alle de Rum, lon Fabrikatiouen og Jud lpatningeu ster, er cndnu tilbage Er Te tmtte2« »Nei, ilet ikkc.« »Nati, tout faa denne Bei« »Hi-. Touau, Te vil not svife us lLæse- og GymE nastikinrreljerue?« ’ JMed Foruøielch slwis De øusker det.« i »Er del rigtigt, at Te leerer de meft nvisdende atl lwfe da fkriveP Tet shar iFadA sagt.« I ( »Ja, lworior iikle?« JAiuiee svilde iskke tro det« ,-Jeq· Det shar ieg aldrig sagt det uiindiste oui.« »Nei, meu iea Tunde se det paa Deres ·!ln«figt·« »Im tret, Te kan se paa smit Olnsigt ouitrent alt, lyvad Te vil,« sagde Aimee leende I , »Den nuge Mand faa paa sbeude da smilede I Eiter en Time-o Forli-b kom de atter ud asf Fa brikteu da talte muntert sammeln som am de havde kendt lljinaudeu lcenge. »An vil jea ifor at fern-je Fressen Mond viie IDein misu illalerede Kom, det er tun ndgle Stridt herfra ved Faden-as den lille Volke der.« »Wie-i ijwor der er fuuikt!« udlbrød Aimee, da lmu saa det ouualte Taaru med Mnrtinder, sont Mond havde udtali en faa leuende Veundriuq for, dukke freut melleui Traserue ,,«l:ent lidt, ier Te døuuner,« iaade Donau mun tert, ,,·t e nai euduu tun set Tau-neu soin dietker Rev ner'ne.« ,,Tet siger lmn Tun for at drille miq,« sagde Mund Wir »Hei-I deuue Ruiu, fuu lian kalder deu, itkeI dar faldeu i lianzs Zur-ag, tror lTe fan, nun lhat-de teth den? Og teenk, uau dar llmft det Geld at faa den for» uasieu iuge:«.tiug, ierdi man tror, derer Zwar-lieu Deus iliar fmaet dde ou forladt i«:’lav3umdreder.« T »s«3kulde man itfe, naar man herer Fristen Mandi Eule, tro, at min Volig stanunede fra Oldtiden i det! mindste? Aa, der er jo vores lille For-· tilføjede han, da en lille lyss.1aaret, rødmusset lDreug Oaa tre—fire" Aar tout «styrteude og duifasvnede bans Ben og ndstødteI et Glcedesfkrisg ved at blive leitet otp iLuften. « ; i ,,«Saa, nu er det not; løb uu hjem og sig til Bediteinoder, at He. Douay shar «faaet dfvemmede, og C Gan maa give es neiget gsodt.« Men i Stedet for at adlyde raste Barniet ig iine imaa Arme i Vejret oa sasgde bedende: »iin — !n-0k en Gang-« I Den nnge Mond lo, iningede igen Barnet Ip i Quiten og satte sliani derfra ned spaa sin Sknlder. St Vendte lian sig mod Oliniee og sagde: »Det er min Hul !l)elde1«ske—s Varnebam lTcen teldfte arbejder allerede i Fabrifkein og denne skal were min Kanintertiener, ist -iandt, nnge Mand?« Den nnge Monds- Svar bestod is at dank- nted sit-· snma Fødder paa sin Bærers Ryg. »Ja-g lasnges altid efter min -førfte Bestilling sber l Li«vet,« beanndte Tonasy igen, ,,og Vørnene hat sknzrtfs gasttet det: de er iisffigere end de sier nd til.« »He-r Te leget nieget nied Deres Søskendek ispnrgte sAiiinee, slivein denne Fontlaring interesierede »Ja, og med andre ogsaa.« Han smilede og Vendlt Olnsiatet dort. ,,-L«øb nn ind og fig det til din Bedsstemodek im 1nig,« sagde llian og satte Varnet ned, idet de traadsds ind i en Slags Grolagt Guard, der var omgivet af des gasnle sViJgning, hsvis Værd flere Gange var blevs drøftet. »Ni( ital De faa alle niine gamle Boligs Vidundete at sse,« saade den nnsge Mond og iførte «si-ne chester ins i et nndeliat lille Kabinet, ,,Inen først maa Te des lwile Dein lidt.« s Derpaa gik shan nd, men kotn straks igen «fnlgt of en asldre Kone,.sorn bar en Balle med Forfriskninger. Saa ssnart hnn var gaaet -ud, sagsde han, idet has sænkede StennnenJ «anlde man tro, at den gade Kon var faa fnldt sog fast soverbevist em, at de onde Rand-· fniserede i denne ganile Vsnsgning, saa hnn jtte turde blisve lier otn Ratten, før jeg Mode bsoet ider einer ellkaaned sidnn aik dort lwer Ahnen nnder et eller and-i Paafknd og lod nden Barmbiertigthed mig bliue alem tned Swaelierne Nn lader Ibnn, ifom om dun helt hat glenit det da gør Nar ad dem, sein endnn ei· «datige.« »Im beariber ikfe, at Te ikke døde af Skrcek d iørfte Nat,« sagde Mand, ,,jeg Var altfor nrolig til at knnne seve, det shnfker jeg godt.« Z ,,-Tet svar altiior nenligt af Dem, i raten Mand. ieg cliavde ikke en eneste Tanke tilovers for Deres Hek ligshied den Nat. Tet er sandt, jeg «fik i Morges et Bren, Ilwori der er Tale om Dem« Mand blev blnsfende rød og ndsbrøsd: »Na, las inig lcefe det!« »Der har ni atter -E«vadatteren, tag Dem i Agi, IFrøken Man-M nien iaintidig trak than et er o«p as sLonnnen idg rakte «hende. Jinidlertid var sAimee gaaet »den til et meget rigt forfynet Bogikalb og sftod og saa paa Begerne ,,Det var da mærkeligt,« tænkte «hun, »der staat ji en franle Vibel,« sog isaa rakte hnn Gaanden ud for C taae den lille Vog «i lbrnnt Leederbind, der ssaa nd til at vcerse nieget liest. »Sei er mine Skolebøger og adskillige Digkiaxss linger,« sagde en Stemme ganske nær Ved. « »Nei, ikke denne.« »Nei, det er min Franike Bibel,« ifagde than oq I den hurtigt ifra lhende. ,,Jeg menetr de andre VII-k TLæser De Engelist ,,Saa godt fom aldrig nu. Jeg shar lovet Inn at lceie Franft.« ,,Ogiaa niaar De er alene?« »An nei; men jeg er meget sjceldent alene.« ,,Det kan jeg nok tasnke,« saigde Ihan med et ds tydwinigsfnlsdst Sideblisk til Mand. ,,-Vil lDe gaa med « i Taarnet, imidlertid bliver iFrøken Maud not TM ined at lasse Moders Brev.« »Ja :Tak.'« Hun fnlgte ham ud a«f Stuem eg de be gnndte at stige oip ad Vindeltrappen i Taarnet Skjnt den svar ganfke merk og meget incevetz gik than dieg nws stor Sikkevhed i Foreejen »Der er lidt mark ,« sagde Ihan, ,,men Vanen km chicelpe paa mange Tisng —- ogsaa lpaa Synet. Heer et »De? sGiv mig Teres Haand, her er et slemt Trin. Nac nn er vi den« ---«-·,·-t.,.»· Gennent en snwver Aabning kom de nu ud pas en lille Onigang, ndenom Idvilken de af Tiden ret web tagne Illknrtinder ist-od. ,,-c«-"Uad figertDe om denne Udssigt?« Ilimee faa sin onl«kriiig, denpaa ssaa thun paa Doua oa spat-ede: »Den er iike visdere inwrkelig,« men ts iøsiede strafsz ligefont 1m«dikyldende: JOm nagen Tid nJil iea Inaaffe finde den «s1nnflere.« Han inarede sinilende: ,,De finder altsaa endnu denne Egn ligesaa «ftyg, sont da De korn?« JAa nei, nien IDe sved not, jeg shar does i Syb Wanst-im og jeg kan ikfe lade svcere at gøre Sammet ligninaetn Naar man er vant til at bo ved Hat-ex lasngesz nian altid efter det. Selv Hismlens Fawe et cntderledes, og Mandeltrceernes pLøv ligner ikke de andre sTraserx men — Te ved not, at det itke er et Lands Sinn-lied, sont sskaber Lyttez og jeg sved nn, at mai-, lwor sont helft, kan viere ineget lykkelig og meget sulylp kelig.«« (Fortfættes.) En uy Krigssang. «'I’he Battle Hymn of the Liberty Ärmy." Nat fil M·-l·«ii-«« »Icong· Kristian stod ved hzzjen Mast.« I Runds- JIInslc ()(.- isngcslsk ’l’(-kst---nI(-J Nuder til. Pris loc. DANlNI LITTIL UTle HOUSIH « BliAlR, NEWT L -.-..