Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 5, 1918)
..«.-· paa fit Værk om Frederik den Store,l blev hans antrus aalmodighed fatI paa tennnelig ha de Prøver — han var i den Grad optaget af fin Tankeverdem at enhver Forftyrrelfe · gjotde ham ude af fig selv. Der fortaslles, at han, da Frn Carlyle en Gang med fit Haandarbejde op fsgte hanc i det Tagværelfe, hvor Bogen blev til, allerede efter faai Minuters Forle bad. hende om at lade Arbejdet l)vile, idet Lyden af Naalen fokftyrrede l)ani. Hnn foldes de da Heenderne i Skødet og fad nbevcegelig i Stolen. Men faa Øjes blikte efter blev den dybe Stilhed afbrudt af Tæiikerens: ,,Men Jene, jeg derer dig jo aande!« Og Jan-e; var dermed nødt til at opgive ethverh Forfeg paa at holde fin Mand med Selfkab under hans Studier . . ; Frn Carlyl e har i fine Breve adfkils ’ lige Historier af den Art at bereite; ! men man sfal nu ikke tage for tungt paa, hvad lnni figer —— hun havde en blandt Kvinder ikke nalmindelig Evne til at gøre en Myg til en Ele fant, og hun bar heller nceppe altid vceret lige nem at omgaas Hendes egen Moder erklærede at det var vanfleligt at komme nd af det med hende. Hnn knnde viere indfmigren de, villig sog fnld af Spøg; men ben des Ztenining flog let over i fin Modfcetning, og da var hendes Tun ge fom ,,en Kattetunge, der ftraks ved den fvagefte Berøring river Hu den af. « Naar Carlyle pintes af fin daars lige Mave eller hans antru af For kslelfe og Søvnløshed, har Baronie teret ofte ftaaet paa ftorm Saa fnart han havde Einer-ten glemte han altid hendes — hendes Erfaring gik nd paa, at «naar en Kone hat Jnflnenzm dreier det sig knn om en Smnle Forlølelfez er det Man den, fom bar Jnfluenza, er det der imod en frygtelig alvorlig Ting,« Det var nu ikle altid Carlyle, der gav Anledning til Strid Et kvindes ligt Ofenvidne gengiver folgende Steue: »Ei! Dag vilde jeg beføge mine Venner og traf Hufets Herre i Be greb med at gaa nd; ban faa ned for fig, Ærgrelfe ftod nialet i hanss Trieb og han nilkede knn tavft, idei ban gik fin Vei. Tjeneftepigen ferte mig ind i et lfalvmørlt Værelse, hvor jeg fandt Frn Carler liggende paa Divanen »Mødte De Thonias?« fpnrgte denne, idet Stemmen endnu fkælvede efter den lnislige Storm »Ja,« svarede jeg, »jeg niødte ham paa Trappem han faa helt for ftyrret og fergmodig nd Hvad er der flet, Kære7« »Hvad der er flet?« udbrød Fru en med lynende Øjne ,,J to Dnge hat« jeg af en forfcerdelig Hovedpis ne været lcenlet til denne Divan; og ferst for ti Minutter fiden kom mer han ind og spørger mig, hde der er i Veer nied mig! Og faa, ja faa kastede jeg liam en Telop i Hovedet!« Dette Anfald ftod sagtens i For bindelfe med den Jalousi, hvoraf Frn Jane var plaget i Anledning af hendes Monds Bekendtflab med Lady Afhbnrton At et Geni nød Omgangen med en fmuk, begavetj og bøjtstaaende Dame, var maaflef knn »naturligt iog rosværdigt.« som! han udtrykte fig: men det var lige faa naturligt, omend ikke rosværs digt, at hans Huftru maatte viere mindre begeiståt for den fornemme Lady, i hvem hun laa en Rivalinde, end han var. ( Carlyle tunde aldrig forstaa, hour-F for Samlivet mcd hans Huftru al tid maatte værc jaa uroligt At hani i Grundcn holdt mcget as hcnde,’ viste han, da hendes Moder bede. Han one-da hvilket Tab det betød for heade, og forsikrede hcnde i et Brev om sin inderltgc Mcdfølelie: . . Jeg kan tkke made dig til noget bestemt, men vil gsre alt, hvad du Iniker. Sig mig det aubent, min Kcerel Var du dog blot blevet hos mig, saa havde du i alt Fald kun net gmde nd ved mit Hiertel Gab hjcelpe dtg til at taale dette haarde Stag, min stakkels, lille Janel . . . Det forekommer ganske vtft grufomt at spørge dtg om Rand, og dog stal dtne Ønskety Mie, lebe mtg til at qøre det rette-· Det var efter denne fsrqeliqe Til draqelse at Catlyle for firste Gans for-mode sin Duftku en Isdfelldaqss gave. Huii skrev i den Anlediiing til en Veniiide: »Hvad siger du til min Mand? Han hak givet inig en Present til min Fødfelsdag! Han, der aldrig tcenker paa iioget faa ligegyldigt foiii en Fedfelsdag, der ikke affkyer iioget i den Grad soni at gaa ind i en Biitik for at gøre Jndkøb, hvis Benklceder og Jakker jeg til Skræds dernes Forfcerdelse selv maa sorge for, hvis jeg wisset-, haii skal have iioget at tage paa — haii har over viiiidet sig selv til at gaa ind i en Jiivelerbutik og købe inig en henri veiide Flaske Parfimie! Jeg kan itke bessrive dig, hvor veniodig vg hvor iykkelig deiiiie lille Gave har gjort inig, den første af den Art, jeg no geii Sinde har faaet af haiii. Haii har iieiiilig altid i store Ting vieret heiisyiisfiild og veiilig; nieii disfe siiiaa Opmærksomheder, sein vi Kviiider tillcegger saa iiieget Værd, har haii aldrig ladet iiogen blive til Del: haiis afNatiireii iicefteii altfur al vorlige Taiikeretniiig og haiis Op dragelse er vel Skyld deri. Men hans Trang til at erftatte niig den Uerstattelige har altsaa iiii foraiiles diget hani til at viere lige faa god iniod iiiig i Siiiaatiiig, som han el lers kiiiiplejer at vcere i store.« Fra deii Stund af glemte Carlyi le aldrig lieiides Fødselsdag. En Gang troede hun, at det alligevel var stet. Huii opholdt sig paa detTidss piiiikt hos en Veninde og skrev til ham: ,,:Ui’iii kære Mand, Sfæbiien har i Dag fpillet iiiig et afskheligt Piidsl Og dog er jeg ikke en Gang ked over deiiÆiigftelse, jeg i to Tiiiier geiinenss gik. Jeg kaii ikke skildve dig, hvor eleiidig jeg følte iiiigi Meii jeg er overbevist ani, at iiitet af, hvad der nieder mig, kan være saa slenit, som jeg fortjeiier det. Her altfaa og forbavsesI Jeg gik selv paa Post liiiset: ineii Postniestereii erklærede, at der ikte var iioget Brev til mig. Kiiii ined Berin forniaaede jeg at holde Taareriie tilbiige; jeg besvis iiiede ikke eller gjorde andre Dumhes der, iiieii Hiertet kriiiiipede sig sam iiieii, og jeg lilev i fort Hiiiiiim Jeg sprerrede iiiig iiide i iiiit Vierelse, hvor jeg plagt-des af de skrcekleligfte Forestillinger. Skiilde det alligevel til sidst have vceret ude nied din Taalmddighed, og skiilde dii have foresat dig aldrig niere at strive til inigk Er dii taget til ?lddis5combs, og har du i det behagelige Zelskab der gleiiit iniii Ringmde Eller er du lilevet siig, saa stig, at du ikke er i Ztaiid til at strive? Deiiiie Tan ke lietog iiiig iiieiteii Forstaiideii, og jeg havde allekede bestemt niig for itraks at tage hjeni til London, da Juli-is Ztenime pliidfelig stingrede aeiiiieiii Ouset: »Fei! Carlhle, Frii Carlnle, hvor er De? Der er Brev til Deiii!« J et Sirt var ieg iide og holdt dit Brev i Hæiiderne Trenk dia, Posiiiiestereii havde overset det og saii givet Robert det iiiedi Jeg tror ikke, et Kærlighedsbrev iiogeii Sinde har faaet eii saa takneniinelig Modtaqelsei Ak, inin kære, iiied iiiin Organisiiie diier jeg itte for deiiiie Verdeiil Jeg føler iiiia efter deiiiie lille Episode iaa nedbriidt paa erel Un Uegeiiieh soiii oiii jeg havde haft Kolera eller Wqu Min Haaiid sit rer endiiii i den Grad, at jeg fiiiip formaar at føre Peiineii. Alligevel er jeg besjælet af en iiiiiiodstaaelig Tisang til onigaaeiide at sige dig niin inderlige Tak .. . . . Nu vil jeg pul ve at sove lidt. Og for at komme til No vil jeg søge at bilde mig ind -— jeg vilde ønske, at jeg altid kiinde det ——"«, at jeg tkods alle mine Fejl og Dumheder er dig det kæreste Væs sen paa Jordeii.« Den Slaas Breve sont de to, nam- de var aditilte, iendte hinan den, Midas-man ikke, hvis der mang ler den qensidige Forstaaelse og Kierliahed Men i det daglige Liv havde de svært ved at forliges. De ligiiede, siger Hardw hinandeii for nieset —-— de var begge newøse og havde daarlig Mave, de var over dreveiit selvbevidste, og de havde inaeii Birn, som kunde aflede deres ’Tanker. De var i Ordets strengeste JForftand alt-for hinaiiden, de var hinaiideiis Treiter oq —- Plageaandl iDeres Ben Tennyfon beinærkede ’trrrffeiide: ,,Gvilken Lytta at de gif Iteve iigi Erim viiiie i Siedet for Yto Mennestebsm site blevet ulykkeis i liqe.« L . ———-—-—-— ——s t L» ,- ! Tødvfald. Del Ruy, Calis., 28. Maj, l918. Anders Nielsen er dødi lød detv Onsdagen den 22. Maj udover vor Lands-by og Settletnent. Skønt vi alle vidste, at Nielsen var syg, og at Enden nærinede sig, saa kom Døs den deg, før de fleste havde ventets det. A. Nielsen led i over 2 Aar af» Sukkersyge, inen tilsidst maatte han bukte under for denne snigende Sygs dom. Han døde en stille og roligs Dei-, oingivet af sine Vørn, og som vi tro gik han hie-n til den himmel ske Salighed Med Anders Nielsen er der afslut tet et virksoint Liv baade i Menigs lieden og i hans jordiske Kald. Han har i sit lange Liv som et troendei Menneske han blev oinvendt is sin Ungdoni hjeinnie i Danmark —i taget ivrig Del i Arbejdet for Gudss Rige, og det var mangen Gang et felvfornægtende Arbejde Blev han skubbet til Side, han tog sat igen; det var ikke egen Ære, han søgte, nej Herrens Ære og hans Riges Freingang, det var det han stræbte efter, og vi ved, at hans Arbejde har- ikke vreret forgæves. Anders Nielsen var Menighedens Zelretær siden dens Stiftelse, og han var Sendagsskolesorstander. Han har vreret i Sendagsskolegerningen siden sin Ungdoin Baade han og hans for 5 Aar siden afdøde »Hu-» strn havde altid en Gerning atJ gøre i Sendagsskolem paa hvilkenY Plads de faa end var. Han stod heller aldrig tilbage, naar der skuls de ndes til Menighedens eller Sam-; snndets Geremaal; han forstod, ats Herren vilde bruge vore Midler til’ at sremme sin Gerning paa TJord, og Jl. Nielsen var altid villig til at give af hvad Herren havde be troet Vani, og det beviste han til det sidste. Han testainenterede et Tnsinde Dollars (.·151,000.00) til den forenede Kiefe: lian elskede den og ønskede dens Gerning Fi·enigang. Han blev begravet fra vor Kirke under nalmindelig stor Deltagelse Lerdag den 25. Maj; det var den stnrste Begravelse, som er ndgaaet sra vor Kirke Vi vil bevare Min-» det ein han- som en tro og virksotn Arlieider iblandt os. Anders Nielsen Var sødt i Dan niark for 61 Aar siden i Vejlby Zogn paa Fi)eii, og han var med i det skønne, rige Gnds Liv, soni der nirte sig paa disse Egne i liansts Ungdoin, og som han saa gerne talte mn J 1888 rejste han og hans Hiistru, straks ester deres Bryllup, til Amerika og bosatte sig i Al bert Lea. Minn. J 1897 reiste de til Arcola, Texas-, og var der i « Aar: derefter koin de hertil Ealifors nia «i 1903, og tilsidst bosatte des sig her ved Del Ren, hvor NielsenJ lsavde kobt en Frugtfarni, lsvor de; lioede til deres Ded. For 5 Aar siik den dede lians Hirstrm linn bande» vasret liam en trosast Medbfælp,J og ban savnede hende ineget. De knnde have holdt Sølvbryllup sum-J nie Aar, som lnin døde De efterlodI sig 5 Bern, 1 Søn og -l Døtre, smn alle bor heromkring. Johan Waldemar. Tale om at holde en Tale. « fHoldt i en Venstwllngdomsf. af ?) »Am-r Anfang ist schwer,« sigcr Tyskctu mangcn Taler har sandet Kette Ord. Allerede Bcgyndclscu er music-As Hvad skal man begyndc med? En Tiltalef Hvorj skal den beimak Mine Deiner os Wert sNeIJ det lyder dels alt for familiært zog del-Z alt for foruemt. Dct for-nd 'sætter næften et Middagsselskab mcd Herrer i Kjole og nedringcde Da mcr i Silke. Dunste Kvindor og Masndt Dct er san højtideligt, det er som at møde from medsen stor ftilet Salmebog i Lædcr og med Sølvfpænde. Det passcr ikkc ret over for unge Piger og Ungersvende i en zUngdomsforening Æredc Forsams lingk Det er noget leite-re Det ftøs der ingen, thi det vender sig ikke til nagen enkelt, men det behandler alle iom en Del af en stor Klump. Der er lidt skødesløft ved denne Tiltale. Synes De ikkef Nach man kan jo ogfaa bcere fig ad, fom jcg gjorde her i Aftm Jeg bcgyndte ikke med noqen Tillus-Z men bukkede pcent for Tem, da jeg kom herop paa Taler ftolen Jeg haaber, at De alle hver især følte, at det var Dem, jeg but !t«ede sor! De har bedt mig sortælle Tem, lniorledesJ man skal holde en god Tale, tbi det er noget, De ger ne vil leere. Det vil jeg gerne, thi det har jeg ofte spurgt mig selv om, og skønt jeg itke er kommet saa vidt, at jeg kan give mig selv et tilsredsstillens de Jour, saa can jeg dog nok give adskilliqe Vint, som kan vcere Dem til Rotte, ligesoin de bar vceret det for mig. Jeg vil tage init Udgangspnnkt sra Tilhørerne Jeg har nemlig oftere været Tilhører end Taler. Der er tre Slags Till)ørere. Jeg vil sannnenligne de tre Slags med et Sold, en Tragt og en Suamp. » Soldet er dem, der lader Talen løbe ind ad det ene Øre og ud af det andet. Talen har samme Birk ning paa dem som at slaa Vand paa en Gaas. De er tun kommen til Mede, fordi Strønnnen tog dem med. De opholder sig som oftest i Udkanten af Forsamlingen, hvor de passiarer og ler. Vorherre sammens ligner dem nted Jorden ved Eidens af Besen, hvor Folk laver Gangsti-’ er og træder alting ned. De er uimodtagelige. Tragten er dem, der nok derer Ordet, men ikke bevarer det. Det gør ikke noget varigt Jud tryk. Det løber fra dem. De to Slagss Tilhørere vil altid findes. De fand-J tes ogsaa, hvor Vorherre talte. Det! var sikkert med Henblik paa dem, at ban saa oste i sine Taler raub te: »Don som bar Øren at here med, han hørel« Svampen er dem, der virkelig ho rer. En Svamp kan til en Begyns delse vcere saa tør, at den har ondt ved at blødes op og tage imod, men naar den først begynder at tage into-T tager den alt, hvad den kan rnmme. Det er den Slags Tilhøres re, en Taler ønsker sig. Hvor mange ,,3vatnpe« her er til Sie-de, ved jeg itke, og De ved det itke heller, lige saa lidt sont nogen as o: ved, lwor niange der er saa terre, at de bar ondt ved at tage intod Men nn begnnder vi Jeg oil sannnenligne en Taler; nnsd en Opvarter paa en RestauraU tion oa Talen selv med Moden. · - Der er ikke ligegyldigt,. hvorledes en Lonaiter ser ud og opfører sig Han sinl were ren og Pren i Tojet Ja lnwe tnvne Mauer-eh for at Gee sten kan føle sig vel til Mode ned at tage iniod Maden sra nam. Pan santme Vis- maa en Taler op trrede Ran tnaa i sin Zremtræden l!ise, at han har Respekt sei sine Til lsørere Te inaa stkaks soll-, at hnn lxar Villie til at viere heflig og sore· minnen-W overfor dein, isn derved Oliv-Er de mere ncodtaaeligs for, hvad ljan har at sige Denk nheldigt virker dei. naar en Taler Imr frastodende on ndannede Mancrer. sont naar han s. Ess. staar og talsr ined Hretiderne i Bnkselonn merxns eller lasgger sig stedegsløst til Ler ona Talerstolens Rand eller snmr og dritter Band nstandseligt en fpkldkr ned ad fig, .-·-n itle at tale ont naar han maJike piller Ncese, 1xver sig i Haaret, bider i sine Negle cller er behæstet med andre lige saa slennne og lattervækkende Ihn-den Jeg bar hørt om en Prcest, der baode den Vane at pille sig i ILsnnret ng ved Halslinningen i sin Krave, at lmn en Søndag prædikede om de sorskellige Synder. «Nogle er store,« sagde ban og pillede i Haa rkt, ,,andre er smaa,« og saa pille de han ved Halslinningetn »nogle er stiulte, og andre er aabenbare,« og for lwer Gang pillede han saa her en saa der, saa at Tilhørerne havde undt ved- at teemme dereå Lattey fordi det hele Tiden saa ud, som o i han talte om det, han pillede Oster Taleren Inaa endvidere tale med skj og klar Stennne, saa at Tilhøi keine ikke skal have Besveer med at sorstaa ham. Hans Stemme skal ikke viere skrigende, langtsra, men den skal dog være saaledes, at Tilhøreri ne nrermest saar Besvær med at und gaa at høre hanr Og saa maa han ndtale Ordene tydeligt. Han maa ikke stamme eller lcespe eller ombytte Lvdene, saa at han s. Els. ombytter det blsde d i Ordet Glcede med s eller en anden Lod. Jeg har hsrt om en Præst, der gsorde dette, at han s. Eig. sagde: ,,Dette» hæserlige Brusepar« og »Wer os alle besel« » (Slutte9 paa fidste Gib-J , Luthers Liv fortalt for Uns-dummen af N. P. L a n g. Pan en livlig og fængslende Maade er Hovedtrækkene i den ftore Reformators Liv og Birke, samt de dermed nærmest fort-nnd ne Perioner og Begivenheder, fremstillet under folgende Kapitel over-strikten 1. Berndomghjemmet 2. Omgwelserneg Magi. 3. J Birne skolen 4. Pan egne Ben. Z. J gode Oænder 6. Pan Universi tetet· 7. Klostergiven 8. Jnd i Præstestanden 9. Reisen til Rom. 10. Teologisk Professor-. 11. Aflad. 12. Udfordringen 18. RI sten fra Folket. 14. Papismenö Gensvar. 15. De to Venner. 16. Luther og Eck. 17. Det store Brud. 18. Luther i Woan 19. J Skjul paa Wartburg. 20. Fra Luther-S Birkefeldt. 21. Lu ther indtræder i Ægteftanden 22. Striden om den hellige Nod ver. 23. Den store Bekendelse 24. Træk fra Luthers Liv og oms gangskreds. 25. Paa det sidste. Bogen er paa 152 Sider, trykt paa godt Papir og forsynet med mange Billeder. Scelges i smukt udstyret Papbind til den forholdsvis meget billige Pris af 50 Cents. Bogen egner sig fortrinligt fom Gavebog i Søndagsfkoler og Konfirmandklaöser. Ved Partika opnaas betydelig Rabat. Danifh Luther-an Publifliing Haufe, Blatt, Nebr. - s ,,The Dragoon««. En engelsk Udgave af Past. N. P. Madsens bekendte Portselling »Po»l«. Oversat af kl. F. Trykt med store nye Typer pas godt Papir og heftet i smukt og stærkt 0mslag. Pris 25 Gewis. 6 Eksemplares for sum I Kommission hos DAleH LUTE PUBL. HOU8B, Bleir, Nebr. For ciberty ancj Right. THE SONG OF THE U. s. ARMY. By Carl Neummm Ovenstaaende betegner intet met-e eller mindre end en aldeles glimrende Oveksættelse ak den bekendte dan ske Krigssang »Den Gang jeg drog qf Sied« læmpet ek tet nmerilmnske Pol-hold. Tszt henimod 20,000 Bksemplerer ak Sangen et al letede solgt, og den vjl ntvivlsomt blive solgt i Hauch-ed tnsindvjs. For alle Danslke i Amerika maa den have ganeke III-regen Interesse. Pyis —- meel Musik — m Cts. per Elss. Purtjpkis opgives pas Foklangende. DANISH LUTHEBAN PUBLISEING HOUSE, leijty Nebr ) Kristelige Fortællingcr. Folgende Fortcellinger udgivet af Kirkelia Foreninq for Jndre Mian i Dancnark anbefales til Menighedss og Ungdomsbiblios teket og andre kristelige Læseforeninger saa vel fom til Gavebsser og privat Brug. De er alle indbundne i komponeret Shittingöbind Paa enkelte af Bøgckne er Priscn iat noget lavere end oprindeligt F o r t r o p p c n. Fortælling fra Slaveriets Daqe i Amerika Oper iat af N. P. Madfen 281 Süden Prig 81.00. Domitia. Fortælling fra dct gamle Rom af BarinqsGould 417. Süden Pris 81.00. Gan vilde n o g e t. Fortcelling af Vilhelm Dankau. 188 Sider. Iris 60 Eents· Danko. Zigøjnerfortælling af Elifabcth France 90 Sider 60c. Dittebarnet. En Fortælling for unge Piger. Autoriseret Overfcettelse ved Berta Ocjberg. 292 Sidcr. 81.20. Stehn E UestpveU Mlling fra Missionsmarken i Afri ka, af Marx Jantzen 196 Sidet. 81.00. V e d L y q te n s S k i n. Fortællingrr for Ungdomcnen 214 Si der. Pris 81.00. Den undfluvne Nonne. cn Selvbioqtafi af Marsatet Maky Mault. Ovetiættelien bearbejdet af Laukitz Peterien 162 Sider. 90 CentQ - c I i a aa r d Ofo l c. Fortkelling af clith Pederien 480 Sider. M 81.50. Pomponia Fortsellinq fra Romekrigetö Tid Paa Danst ved Id. P. Radien. 805 Sidek sl.00. Naka. Fortælling am Valdenierne Ovetfat ved N. s. Rad ien. 121 Stdn-. 50 W. Jernbaneiituationer. Rotte Træk aq Skttset fr- Reife livet, as V. L. 119 Sider. 50 Zenit Ists-ein Fortællinq fta Armenien Oversat as Id. I. W. 188 Stdn. 90 M. Dnnish Luther-m Publifhius Dense, Plain Nebr.