Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 5, 1918)
E- « Det, der bestaar Petri-s isrfle Brei-. — Kap. 5, 10——14. Men al Noa des Gud, som kaldte eder til siu evige Herlighed i Kristus Jesus es ter en fort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, be kræfte grundfæste edel-! Han tilhøi rer Magten i Evighedernes Evighes der! Amen. Med SilvanuLi, den trofaste Brodes (thi det holder jeg ham for) hat jeg i Kotthed stre vet til eder for at sormane og be vidne, at dette er Guds sande Rande, hvori J staa. Den medudvalgte i Babylon og min Sen, Markus, hilser eder. Hilser hverandre med Kcerligheds Kos! Fred være med eder alle, som ere i KrismsZ Slutningstnfkc og Hilfeuer. Alt, hvad Apostelen i dette sit Brev har haft at sige til fine Lee sere, ligesom famler hcm her til Slutning i et Ønske, som han udtas ler i eet Vers. »Men al Naades Gud« begon der han. Han retter deres Tanke hen paa hom, fra hvem al Naade, Gunst og Yndest kommen J Gud og hans Naade, ikke i Mennesket, bar Frelfen og alt godt for Tid og Evighed sit Ophao ,,Zom kaldte eder til sin evige Herlighed« —- det skal de tcenke paa og holde fast under Tidens Modgang og Trængsler, at det er til Herlighed, evig Her lighed, de er taldt; Herlighed, som aldrig faar Ende, er Maa let. Og leoftelen lægger til ,,i Kri ftus Jesus-". Tet er fo, hvad ban helt igennem bar holdt from for dem. at det er i Kristus Jesus, Frelsen er heredt dem. «Ved Li delfe, Tsød og Zejr over Døden bar hac; tilvejebragt den Frelfe og Herlighed sont ved Evangeliet er fortyndt dem. »Ein-r en kort Tids Lidelfer«» — Apostelen har itte overset eller ringeagtet sine Læseres Lidelser, og han gar det heller ikke her til Slutning; men den evige Herligs hed opvejer for ham saa mange Gange den korte Tids Lidelse, og det vil han, at den ogfaa stal gsre for dem, han striver til. Sau kommer selve Slutningsi -nsket: »Don vil selv fuldelig be-’ rede eder, sthrke, bekræfte, grunde ste eder!« Nord-Im oversætter her: »Don skal felv gøre eder fulddygs tige, faste, kroftige, grundfcestede.« Vi forstaqr, at hvad Apostelen her vil lægge sine Læsere paa Sin de, det er, at de fkal se hen til al Naades Gud med Haab om, at han vil give dem alt, hvad de be hsver for at kunne bestaa under alle Livets Provelser og holde ud, ind til de naar Herlighedem som de allerede ejer i Haabet De as vore Læsere, fom bar fulgt med i disseBetragtninger, vil mindes. at vi i Førftningen gjorde opmærks lomf paa, at Apostelen Peter faa paa sine Lcesere som ,,udvalgte« og ,,genfødte« Guds Bern, men som Bern, der langtfra var sulds votsne eller færdige Den samme Betragtning as dem ligger til Grund for det Slutningsønfte, han her udtaler. Men al Nat-des Gud vil give dem Fasthed, grundfæste dem, give dem Krcejter til Udholsenhed» un der alle Livets Tilfkikkelser, saa at de, lige san sandt lom de er udi valgte og qenfsdte, ogsaa maa.blive iuldkemmende "«og opnad den evige Derlighed v Det er Ord, som har praktisk An vendelse sor-,enhver Kristerh til hvili ken de og under hvilke Omftcens disheder han lever. Til Ønsket sper Apostelen fel qende Forsitring: »denn tilhører M i Evighedernes Evighederl WI« Keget lignende, fom Je .Rhgt!cttosatsluttedesv, - km- Ket lett es at bede " M sller W tilhsrer vor fder (thi det holder jeg ham sor) har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Naade, hvori J staa.« Den Silvanus, her nævnes, er sikkert den samme, som vi sørste Gang nieder under Apostelmødet i Jerusalem (Ap. G. 15, 32), hvorsra Apostelen Peter jo maa have kendt ham, og hvorfra han og Judas blev sendt med Paulus og Barnai bas til Antiokia Siden synes han ellers at have været Paulus-Es sta dige Ledsager og Medarbejder. Her maa han saa alligevel have vasret samtnen med Apostelen Pe ter, og med ham har Peter sendt sit Brev til Læserne i Adspredelsen Ti Lilleasien. Den Gang kunde man ijo ikke, som nu, sende et Brev ’gennen1 regeringsordnet Postvcesen ! Apostelens Hovedhensigt med at skrive var, efter hvad han Hher til Slutning siger, at sormane iog bevidne for Lceserne, at det var Lden sande Guds Naade, hvori de stod. Hvilken Betydning, det dog har for ethvert Guds Barn at komme til at hvile i Forsikringen onl, at han staar i Gnds sande Naade. Det giver Kraft til at staa imod paa den onde Dag; Denne Forvisning kan vel gives paa den Maade, som Paulus peger paa, idet han siger: »Aanden selv vidner med vor Aand, at vi ere Guds Born« (Rom. 8, 16)· Men den almindelige Maade at komme til denne Vished paa synes ifølge Pe ter at viere attro Evangeliet, der sorkyndes om Frelsen i Kristiis. Det størfte og bedste, vi kan gere, er at tro Gud paa Ordet. »Den medudvalgte i Babylon og min Son, Markus, hilser eder.« lFoktolkerne er enige om, at der ler underforftaaet Menighed ef Hter ,,inedudvalgte«. For øvrigt le der dette Ord Tanken ben paa, at Apostelen i Begyndelsen kalder dem, han skriver til, ,,udvalgte«; den Me nighed, bvor han opholder fig, og hvorsra han skriver, kalder han saa medudvalgt. Men Ztedbestemmelsen ,,i Baby lon« er Fortolkerne langt fra eniae om. Mange tager Udtrnlket som en billedlig Betegnelse for Rom. Ner dam helder til den Ansknelse, men siger dog udtrykkelig: .,Men det er ikke os muligt sikkert at afgore det Sptrgsmaal.« »The Luther-an Commentary« si ger derimod: »Med Babylon mein-J Ber paa Eufrat Peters Residenz i Babylon var meget sandsynlig og lrimelig Mesopotamien var Eentret sor en stor jødist Befolkning. Jngen Mark kunde vcere mere indbydende for Omstcerelsens Apostel.'« Vi maa ikke afvige fra eretz ligefremme Betydning, naar der ikte foreligger stærke Grunde for at ov fattc detWitchcigt Markus, som Peter kalder sin San, er siktert Evangelisten Mars kns. Lan var Peter-s aandeliae Sen. Man regnet ogsaa sor, at det Evangelium, der basrer han-s Nonn er Evangeliet, som han særlia havde det sra Peter. Peter sender ikke blot sinc Læsere Hilsem men han slutter med at henstille til dem at hilfe hverandre med Kerklighedskysset Det er værd særlia Dvmærksomhed, at han In skcr alle dem Frei-, som er i Krista — ingen ilere J Valqncetic-.estc. Pan Grund af vor sircdszicfnsi tasrsJ Sygdom blev jeg telegraksst kaldt ad i Vakanscstjssmitc til Otfp go Cou- 1y, N. Y., Luer vor Krebs missionsek Thomas :-l. Zweet na mlscxku et Aargtid og organiserct en dann lu:l). Mctiiibsd der hul Isr iikus Moder i JI lejet KZILI i «’.,cn .llk:. Vision. Sag-In «- fin :..-J noget pag wirke-, do jeg lige i dc Tage 1-:,u rede leålet ,,Hellk,1 Blase-« An Loinft fra Danmakt Dog, jeg fik det i en Hast ordnet saulede5, at ,,Travelers Aid«, der fik fuld Be sked,paatog sig at mode mine Im migrqnter og sorge for dem, særlig to Pisa-, hvoraf den ene stulde til Baltimore den anden til Posten. Jeg gav faa to Bceve —- et til hver of Pigerne —- ttl Standinavian American Linies Landingsagent, Or. Jver Mtbgaqxd fom han san oft-vere- til Jmmiqranteme ved Jndfejlingen i Havnen Brevene indeholdt fuld Besked om Ordningem og hvorfor jeg ikke var der samt hvem de fkulde henholde sig til. Jeg iorlod New York den Lö. Mai og reiste med Toget over Kings stou ind igennem Catshill Vierge ne. Reisen var overmaade fkøn i denne fniukke Biergegn Massen jeg bessgte, liggec mellein Biergene Albany og Oneonta sont er en Fort seettelsesog Afskygning af de to Biergkæder Catikill i Zydøit og Adriondaek i 21 ordøit Beklædt med en god Del Ekov ind imelletn de op dyrkede Ageritrcekninger fremtræs der Landskabet for den besøgendesis Øje i en heiirivende Skønscd især vaa denne Llorstid Zøndagen den 26. Maj holdt jeg Gudsiitjeneste i Kirken i Mi. Visioih bvor jeg ptcrdikede, for-ret tede Barnedaab, holdt Altergang og konfirmerede 5 unge Mennesker i Illderen fra 14——17 Aar, hvors iblandt Missionærensts celdite Dotter. Konfirtnanderne, der i Aarets Lob var bleven underoiit af Missionces ren, gao Vidnesjsbyrd om en grun dig Undervistsning og en ikkc helt untoden Aandsudvifling J Listen niaa jeg igen holde Mo de lier i Kolonien J Morgen man jeg iaa reife tilbage til Travlhes den i Verdens itørfte By· Dog, inden jeg slntter, lad inia sige dette i Fotbindelie med Immigrqutmissiont Naar nogen konnner ira Besten, som onsker at blive modtaget paa Ztationem saa er her en nn Monde hvorpaa man kan goa frem. Skrio i Forvejeih og fau, naar Te kom tner til Endeitationen, teleplioner til niig og bliv paa thtionen, til jeg kommen Dette opdagede jeg at vcere en fortrinlig Fremgangss Munde-, da det sidste norfle Zkib sejlede bei-im En Pige im De« troix skrev, at bnn kom, nien opgav ikke Stationen Da hun iaa lom til New York teleplionerede hun til mig, og jeg gav liende Beile-d om at blioe paa Ztationen, til jeg kom. Hun iktilde have et lividt Lonimetorklcede i lisjre Haand Jeg Iqik lige ind paa Stationen og fandt bende strats. Dette er en udmærketi Munde at gaa irem paa, thi laa fgaar man ikke feil of hinanden. I Min Telephone et: South 486H Dei kostet kunö Cents at kalde mig i op im Stationerne i New York City indbefattende Brooklyn, men km Jersey Cim, Hoboken og Wese liawken kostet det 10 Cents p. t. Hartwick N. Y, den 27. Maj,1918 J. J. Kildlig. Rig. Med al Krigselendigbcdcn bar Rigdomszbmæret faoct varbamtd over tnange Menneskc Tot er et Vongejag som sjccldcn for. Lg de er ika 5tta, der rogncsdc rigtigt, faa Huxdct Tinmmicdc ind i der-es Hieni, ichs im dcst ogsaa undcrtichn ffcste tma den godo Zamoittigbcst Be «o»«7:!ittg. Mtxt rssgncde de mt allichsl rig tix1t’.- Rogmsstntkot gjk doq visl nd paa, at med Pcngcne tom Lotsen til Lust-. Zank-dri- tcgncde for Aar ringor tilbagc en Mand, og den ti knotige Rigdom fyldte ogfaa hatt-: Hjetm tncn da hatt i sit Lin-J Nin-n skulch gøre Regussabct op for sit Liv, man der alligcvel vcrrc komme-: en Fejl ind i hatt-s Lotto-J Rcsqnes stotter: thi hatt slnttcde sit Liv mde den umkkcligc Bekendclict jcg bar ikke lcvct cen Inktclig Tag i mit Liv. - Mcn hvad vat- chttcfcjlett? Gan hovde glcmt Sjælcns Frclfkn Tot or nu ika blot blandt de rich, demu Negnefejl kan indløbc, misn lige feta fuldt blandt de sattng book Spørgzss maalet om Zjælcus Frclsc drukncr i Bckymringorne for timelig Nek ring. Og dcnnc Regucfcjl er fik kert ovörgaaet mange Smaakaariss folk netop under den net-wirkende TidsWansteligheder. Mcn hvad en ten Menncfkenc nu opnaar jordisk Madam eller forbliver fattige: glan mer de Sigelens Frelse, endet det bog altsammen i den frygtelige Fut iigdom Apostelen Paulus kaldte dem rige, der hat fundet Frelicn i Krisms, nackt hatt striver til de frelste i Ko tiuth: »F et blevet tige i alt« (1. Kot-. I, 5). Dei er Me tituqu Rig dom, Apostelen tænker paa; thi der par »M- mcmge ansete og kiqe« i den Marias-U meu det var Rig idommeu i Nisus hau uiiudede dem som· Og i hom, i Kriftus, er essan Iden Rigdom, der kan gsre lykkelig« zforfTid og Evighed; thi i ham er; idcr en Rigdom paa Tilgivelfe af» Falt, hvad vi forbrød, en Nacide,I iiom gsr os rigc paa erd med Gud ;og Fred i alle vort Livs Omskiftels Fiel-. Og med hans rigc Oprcjsning ai vor Synd folget en Rigdom af cholp og Biftand mod alle vore Fristelfer, Kompe og Trwngszlen Der er ikke den Kamp og Strid, Byrdc cller TrcrngscL bvor Jesus ikke lo jvcr dig Frelsc, og han er rede til at opfylde dig alle sinc Løfter. Og Iselv dct daglige Brod, om det ntaas ske kim blivcr fra Haandcn til Mun den, saa vil ban give dig daglig, lwad du behøver. Og er det ika at ver rig, lwer Tag at have not? Mcn denne Nigdom til Sjæl og cheme faar du knn i Eie, naar du Imrlger Jesus til din Frelscrz men iaa faar du den ogsaa. Var det il kc Umagen værd at laöc Jesus klare .dig det store Rigdomsspørgsnmab )saa han fik Lov at berigc din Sle mcd hans dyrekøbte Naadc fra Gol gala? Ll x e 1 B e c k, Præst vcd Helligkors Kirsc, Købcuhavn. Heinrich Heian Dad. Kort sar fin Tod iif dui bei akute Ernste Tigter, H Heim-, der i sitze mige Aar var en ftor Spottet i fin Volig i Paris Beleg af en Ven, som herum fortwller saaledesii: »Ja-g sandt» i nswine liggende paa nagte Madrasjssers Jena Gulvet Staat lian var ncrsteih jislind og ftasrtt afmagret ved de pines »iiilde Lidelfer, var hatt-J Aniigt dog »vr(vget as den overlegne Intelligenz-? der var liam egen. i san var tam i begge Ben og fun de tun med start Bestiwr bevcege Fingrene Jntet kunde ban foretai ge fig un, Ha Inn-straften svandt. Hans Nng var et eneste stort Saat-. oa selv det at tale voldte ham Inter ter. Dog var der en sorimderlig No oa Ztilbed over liansJ Ansigt Tenne Kraft heutede ban sra en Kilde, som jeg ikke liavde vexitet at finde has Fritrenkeren Deine, der tidligere havde fat en Ære i at. veere Gudsfornægter Nu talte han ud af en fast Tro paa Smidernes Forladelse, og denne Vished bavde han faaet af Gub. Stank han var en Mond i sin bed fte Alber, var han dog klar over, at han skulde d-, og han talte ro ligt derom: »Tri) mig, min Ven,« sagde han, »jeg, Heinrich Heine siger dig det paa mit Dødsleje, efter Hat jeg har overvejet det gennem man ge Aar og naie betænkt, hvad der blandt Nationerne er sagt og stre vet om den Sag, jeg er kommen til den Overbevisning, at der er en Gud til, fom flal dømme os og vore Gerninger, at vor Zjæl er adv deliq, ag at der er et Liv efter dette, i hvilket det gode frelses oa det on de straffeszx Og jeg iiger dia, at bar du nogen Zid vasret i Tvivl om disse Ting, saa lad den fare og se paa mig, bvorledesz Troen iermaar at beere oppe selv i de strengeste Tider uden Knurren.« Dvbt bevreqet greb jeg baue-« lam me Oaand for at bevidne min Gliede ovet han«-i Omvendelse »Der fin des Daarer,« fortiatte Deine, »sam. efter at have levet hele dereg Livx i Vildfarelser ikke mere bar Mod: til at indrsmmcy at de bar taget feilj Men jeg betend-eh at det var en ist-! geligVildfarelse, der holdt mig fængs-; let laa lustige-: men nu fer jeg klart.: Da enlwer, der kender mig·, maa be-» vidne, at min Sjcel ingenlunde erJ nedtrykt eller omtaaget: men jeaf siger det, medens, min Aands Kraft! er san ulvcekket ag klar som noaenl Sinde." ! Dette var den fgrhenværende Fri tcenkers Vidnesbyrd paa Dsdslejet: men tænt, det tier Litteraturbistorien omll A. Fibiger. i ( 4 ! Dime» ng Kvinder. Catlule. Man kan ikko sige anbot, end at Thomas Carlle og lmnsks Sustrn op fattcdc Ægtcsskabot soFt trink-get al vorligt Anliggcnde. Faa Aar før den engclskc Stribent giftcdc fig, fkrcv han til en as sinc Bett-um« »Im siger Dem, min Horn-, disse geniale Kvindcr er noget Djævlcs stolz hvis man ikkke for-staat at tage« dem rigttgtt Jeg er ovcrbevift um« mig, hvad der jo altid er inuligt,. vilde jeg faa saadan en til Damm og jeg betiagter det soin en gi ven Ting, at voit Lin liliver det nroligste og ubeliageligste as Ber- l den —- en Blanding os Honniiig eg Mnliii«t, det sodesie eg bitreste, gnnl at hvis jeg nagen Zinde skulde gistel ste efter Notwean Minister, feist l)ei·ligt Zolstin og flink-J efter Hinr veloind, Hngl og Frost, Lun og Tor den, fort sagt: imgtelige Etors nie. Jeg er endogsan bange for, at der konimer niere llvejr end Sol -. stin.« Corlnle san med prosetist Blik sit Matestab for sigl Tet ei« ioorigt til en Begnndelse tin-i d at snnnnenligne limi: Brev ined et andet, soin liin Hut-tun da linn var ouriuig Pige, sendte en Veninde, der lmode nieddelt lieiide oni sit fere smnende Brnlliip. Det hedder deri: »Du vil nnmske mitage niig for sorri)kt, nanr seg tilsmar, at jeg oed at lasse Bedenk-: »Jeg sfal snart gistes3« Var ved at give et Strig im niig. Mit spindedtcet standsedex thi jeg san dig i Blenden gore et Soring iiid i det imiiise Jlt gmtnlei«e dig innecs mig at viere det snnune sont at srilie Forsnnet Vore Vi«nlliips:-I eeisenioniek hat-, siden jeg lsar lkeit at tnsiite, ioretoniniet niig nderst me- . ninnizilese og ngudelige Finde-: ders iieqct Tidcspiiiit"t, livor et Meunestes stulde liede og nied Illvor gao i sig selo, og lioor man burde gnse til-1 lmge sor sorfcengelig Tont og T.,ale er det sorvisi den Dag, lsvok to Mem-effek- loner hinanden Troskab »i gode og onde Tage, til Doden stiller deni«· Lg netop dette olvori link-, vansfelige Ekridt fejres bog oLs nied festlige Niestelmd Listenstninger on Mann-R Jene Welle var en Discipel as Priesten Edword Jrving. Zoin det oste ster, forelskede Laster og Eleo iiq i liiimnden, skont den sei-sie al lerede var sorlovet nied en Preestedati ter, sein lian til sidst ogsoa ægtede. Carlnle lslev Jrvingsz Eiter-folget og opmimtrede Fristen Welle til at give siq iorigt i Lag nied tnsk Littemtut 1823 strev liini til sin nye Laster: »Im elster Dem niine asds leste og liedsie Felelser saniler sig i denne rene Kkerliglied til Dem. Jeg vilde ogsao elste Dem, selv oin De liavde vwret min Vkoderx men bli ve Teres Hiistrn tunde seg aldrig, aldrigt« Carlnle soc-rede hende: »Te elster mig ioin en Soster, og jeg elstkr Dein i alle optænkelige Be tydninger of Ordetl De vil ikke gifte Dein, seg lige sao lidt!« Og dog fette Thomas Carlyle en Oktoberdag tre Aar ester Jene Welle til Alteret Don var da 32 :lak, lmn 25. Der ek strevet nieget oin dette Ægtestob. En Forsatter, John Ed tvard «0ardy, der deler Sol og Vind nogenlnnde lige niellem de to Rig tesæller, sortæller, hvordan de, jo iicrrmere Brnllupsdogen koni, sit flere og flere ,,strwttelige Forudanels fer«. Te sagte at indgyde hinanden Mod, som om det var et Skosot, de skulde bestige. Fristen Welle tolte om Bryllnpssorbekedelsekne som om ,,srygtelige Linstændigheder«. Cor lyle bad endogsaa sin Bis-oder Sohn oin paa Brnllnpszdagen at ledsage hanc et Ztykte as Besen, hvad Bro deren dog frabad sig paa det inest energiste For at hente Styrte til Vielsesakten leeste han Kants »Kkitit der reinen Vernust«; da hon dog ikke sormaoede at holde Tanterne sainlede, greb han i sin Fortvivlelse til en Walter Scottst Roman, der ogsaa virkede beroligew de paa lians Nerven »Im trat-, vi tager os Sagen alt for met-. Hat da itte for. os utallige Alennester indladt iig paa det sanime »Vovestntke? Og dog tonnnek jeg uden Tobaktens Hjeelp aldrig over det; jeq beder dig derior itte gore nogen Jndvendinger, dersoin jeg, lwio Les lligheden medserer det, mger indtil tre Sigm-er paa Veien; det litter med, sor at seg tun være suldtoiw nien tilsreds.« Saaledes strev liaii til bende fort for Bri)lluppet. Og lige san karnkteristisk er den Oder strift, bun gav sit sidste Kærestes brev til hom: »Den ulykkeliqe Jem ttju Jene Bailie Welshs Soonefong.« Poe en vis Munde var de onde Anelser betettiqedez Matestabet blev latet Monstmestostah og besge Bat-, teilhat-de der-« Okyld i det. J de treuen Aar, da corlole arbeidede XII IM 40 gern Jst-n u. os lalv Nil til den itemskklåoado pp Lack, Wis» Dom et beuge-cis s costs trum If et stott· sksndimvisk satt ksmesnh mai tsltslss Zither, skosek os Meist-ten koste Vejs. Den heimt- It et- sodt s VIII-eben Fug-e sovellløs Zus; god Franks-stach used silb Bygaingeme godt malede, tytleus st ve med Fkugumsesh Mit-e Vtsdz 25 Ackes er tyädet der-f et 15 Ist-jet, as Rest-ten et let It Ostia-, Jordbumlea er ak bettete Kruste-L VIII-mat- estek Oveks ein-kamst — W hat- sndte For-me ps vot Liste, hvis inneres-erei- slckiv M Jeus s. Feder-eh Pres. stste Bank of Lucis, Loch Volk co., Wis. Den hauste Koloni paa Costclla Eftnty Syd Colotado. Vi ers nu over de førstc Aar, da Folk sma tvivlfomme overfor no gct Unt. Eftatcn csr nu ganka tckt bedungen og der er mange Dan ssc detach nu. Tor er da ogsaa dannct Mcnigbed, og Post. Vent scsn er som bekendt Prwst beruhe Tvr er tilflnttct mango nne Zett lchs i Fromm-et og »Profpects3« hat aldrig værct lysere end de er i Dag. Alt der or tiont ftorc Pengc paa Fodrinq af Zvin og Faar er et absolut Faktuut Endvidere bar Kartofler. Alfalfa, Hvedc o. s. v. bistalt sig stomrtrt. Kompagniet bar gjort ftore Bekostninqrn faa Jrrjnntion mater er let tilgasnges list for Formen-. En Im Strack ning or nu aabnet op lidt længere End og scelchs for 75 Doll. pr. Arn-. ch kan cndnu scrlge Land rundt Mosita og Sau Acacio for 70 Doll. pr. Acke, mcn Priserne vil gan haft-m Sau Tom oq ksb i Sommer-. ch planer felv at lebe en fiørre Ekskursion i Juli og Au gust af virkelig interesse-rede Lcmds spart-a Vcsntvr scm at bsre fra ret mangc og skal vccre glad vcd at give alle mulige Oplysninger. Einst Juvestraeut Eh , Omath Nebraska. Oluf Bondo, Co. Bluffs, Ja. Nut. N. P. Madfem Fortællinger og Skitscr. Pris indb. 82 Hjemmeucs Possen-fing 111 — indcboldende, N. P. Madsem Strandfogdens Dotter-, Laukits Peterfenx Sigrid og Olfert Ri cordt Kristus og hans Mænd. 3 smukt indbundne Vogt-r 82.00. H. Bettes-w- Lsthkts Kristuiops fattellr. 26 Sider i Omslag läc. L. antitsem Dunste Wand — Scrifter for Ungdommen XIJL 60 Sidcr i Omslag 30c. E. E. Helm: Nat-r Dosen hel det. Andagtsbog for Gamlce 31 Tage-. 32 Sidcr i Omslag 15c. L. Hofman- Johauues Aabenbas ring. Et Bibelftudium for Me nighcdcn. 52 Sider i melas 25c. Den gqadefnlde Mast En Im For taslling af Lauritz Peter-sen Zmukt indb. 81.80. Elias. En bibelsk Novelle of Hol ger Nafn Smukt indb. st.60. Den-te er Tage-n En Samlinq Festprædikener nf Qlfekt Ricard.. fmukt indb. sl.40 Af Tybsens Niv. Kong Davids syv meitensosJalmcr. As A. Fibis got-. ankt indb. 8130 Pan Lager haves atter folgende Besser-: Still-ed og Stytlr. En Andagtsboi over Psalmcrne as H. J. F. T. Matthiesen» Pkis s3.40, godt indbunden. Uuagdomsliv. As Olfekt Ricard· Smukt indb. Pris 81.80. Hiemmencs Bogsamling l —- in dcholdcnde A. Fibigcr: Gudg Lam Mads Jepscm Jeanne d’:’lkch, Ol fert Nieakdt Ungdomsliv, Laut-its Petcrfcm William Brandt. 4 godt indbundne Boger 82.00. « Hjemmenes Bogsamling ll — in deholdende A. Fibiger: Range-spei let: Wilh. Beck: Erindringer as mit Liv, Skovgaard Peter-few Vil du items Ew. Esel-ers: Af et Uns domsliu 4 qodt indbundne Btget for 82.00, Jen- ss Lirstisr. En Fortællinqas Missionær Strensm Jkast 96 Siber. Pri- We. Dazu L - u samt-iu- Huf ir, Nebr.