Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 29, 1918)
, ---. MNWWE Gunst-kenns II MEDI- OC Opskcccbssss IW toll VII dast ICLI 1 MKA udgivet It psajsh Luther-I Public-ins Kost-, Blcik, Neben-ich . ,«,Danslceten" udgaak Onsdag i hver Ugo. Pkis pr. Ast-gang De Poreuecle steter 81.50. Udlanclet c2.00 ; Bladet bei-gle- i Forslcuci. Bestilling, Betaling. Adressefomndriag etc-. used Untltagelse sk Bist-g til Blsdets lndholcl adkesseres DAXISA LUTXL PUBL. HOUSE. Malt-. Nebraska. ..Alle Dich-us til Blaclets Intlboltl — Korkespoaäåncer, Aklsdudlingek og andre Artikler Osemies til dets Redsktjkx A. M. ANDERSEN, Risik, Nein-. Enteked at Blair Post office ss second cis-s- mutter Advettising rate-S made known upon applieatiom I Tilkælcke sk, Blaclet ilelte most-ges regelmtkgsigt, bedes man klcge til riet sedlige konstanten-. Skulcle dette ilclce lijsklpe, bedes man benvemie sig til »Mu sleeken"s Kontos-. Nani- Lasseme dem-endet sig til Tollk, som wettet-er i Blaklet, ersten kot- st leihe bog dem ellet for st km Oplysaiag om set avertekede. bei-los de altiel out ttle«. at de sag Avertissementet l Kette Block. Det vil vskke til gen-selig stjttr. ——-x:—— « Past. J. E. Gundesen skriver i det Bren, hvormed han ledsager Digtet paa Eide 6, bl. a.: »Im ligger paa lHospitalet i Junisfail og skal opcreres i Morgen (Brevet et stemplet 20. Maj) om Gud vil. Tet er godt at vide, at Liv og Død er i Herrean Haand J din Haand ere mine Tider, siger Ta vid.« Handel-, at Paftor Gundeseu maa have oversiaaet Operationen vel, og at lian Ved denne Tid er i god Bedring. Te standinaviske Sprog i Sto lerne. Terom striver ,,Folkebladet« fra Minneapoli5: Tet bliver vans skeligere bereitet at begonde Klas ser i de fkandinaviife Zprog i By ens Hsjskoler. Skolekommissionen hat iiemlig bestemt, at der maa være mindst ZU indmeldt, før en’ Klasse kan begyiide5. Der oplyses i dennc Forbindelse, at Elever ved Anspaning kan faa Tilladelse til at gaa til nærmeste regulæte Hsjs stole, kwor der undewises i skandis naviske Spkog. — Det bør da i denne Forbindelse ogsaa bewertet-, at her slet ikke er Tale om For-» bud mod private Stoler eller Me nighedsskoler, hvor der undewises i Modersmaalet. Brev fra Grænsen. Past. K. M. Matthiesen, Milwaukee, hat sendt os ftlgende Uddrag af et Brev, han nylig har modtaget hierinneka Det giver et.lille Bidrag til For staaelse af Tilstanden Syd for Grener .,Vi sparer os saa for megen Klynkeii og Klagen. Vi har virkelig. ogfaa meget at takke for, naar vi tænker paa, hvilken Fbrskel der-er paa Tilvcerelsen her og faa hundre de Skridt fka vor Bolig. - Bi talxe fotleden med en af de tyske Gmnscvagter. Vi syntes, det kunde vcere kedsommeligt at gaa paa Vagt ved Gtæiisem men han mente, at kunde de bare bjerge fig for Kulden og Sulten, gik det nok. Forplejningen var en Liter Sappe, logt alene paa Kaaslrabi og Kartof ler, tre Gange om Dogm, samt et Bund Brit-, hvoraf den mindfte Del var Aug, men mest bestod af Rot og Kartofler og saa uden Ein-r eller noset Sul til Brut-et ski fmurie ham saa fire Stykter Prtd med godt Stutt- belagt med Stücke og Ad. Hemmeligt maatte det lægges over Grænien, at han fa- senere ktmde famle det op. J En anden fil en« Dag nogle Eigas « ter oq et Stykke Vaskescebe De er ogsaa fjældne Ting. Et sædvanligt Stykke Sehe, som fix kostet-e 10— 15 Pfenninkh kostet der nu en ö s M; hu det er ikke Hvermands Gi It ists sts West hvet «W« Fordeling af Reiseudgifter til Aarsmøde. Den norsk-luth. Kirkes Formand, Dr. H.,G. Stub strivet for sit Samfundcs VII-kommende i »Lut ·«: Eftet Samraad med em dre tillader jeg mig at opstille spl qende fom Regel, der stal qælde for Midet i Ist-go Bereitiget til at være med i den ligeligc Fordeling as Neiseudgister ,er Præstcr, der betjcner Menighes der tilhørcnde Samsundet, vore teoi logiske Professoren Præsidenter for vore Collegcr, Redaktørcr as vo rc Kirkcbladc samt andre ordinerede Mcend, hvem Samsundct bar valgt til Tillidssshvem der krævcr hele de rcs Tid, og sum saar Lan as Sam sundct. 85 erlægges as dem, sum er bot-te sra Mødet udcn gyldig Grund. Sclvsølgelig kan Prccstes skabet sclv under Mødct i Fargo satte Fndelig Bestemmclse out, hvem der i« Fremtiden skal være berettis get til ligclig Fordcling as Res-; seudgistcrnc. ; ,,Kartossel-Patri.otrr« trcrngcs disk nu til i Minnesota,-skkiver ,,Lutl).«, og det or noget, vi alle kan vcvre «Kartoslck hat gjort sit for os,« sier -.,Food Administrator« Wilson, »og det er nu vor Pligt at gøre vort for den. Den rigc Kartoffelhøst var en Frngt as Patriotisme, og nu bør vi spise Kaktosler as patria tiske Hensyn Naar vi har saa lidt as andre Fødcmidlcr og saa ntange Kartpsler. bør vi ikke lade denne Overslod gaa tabt: men det vil ske, bvis vi ikke brngcr vore Kartosler i Løbet as saa Ugck. At spise rigcs ligt as Kartofler nu er en mcgct pxaktisk Patriotisme. Hvede trænger man til i Lobegravene i Frankrig. Giv Kartoslen en god Anledning til at gøre Tjeneste som »home guard« overalt i Landet — ikke blot i Minnesota Den gode Zugs Seit· Altid frujdig, iiaar du gaar che, Gud tor Lende-! Eclv om du til Maalct naar Fersi ucd Vekdcnsz Eudin chmp for alt,- livad du har kcrrt, Do, om saa det gaslderi Da er Livet ej saa svært, Die-den ifkc heller. Chr. Richard-L i Man kan fristesz til at wile om Tigtcren bar set den praktiskc Virteliggørclse af, twad han lust fichiy og dog — lmiiI dct ifkc var historist virkcliggjort. saa havdc Verden ikke vceket, hvad den- er. Mangen en god Zugs Genncsnis førelse til Seit kmsver Montie skeliv mcd dcts Evuer og Kræster spm Indsats, og saa hændcr det, at det Liv, der scetteg ind, ogsaa sættes til. Tot vil altid være et niccrtcliq er, Jesus sagdc: »Ja-g sættcr mi « Lin til f-or.-Faare:1e.« »Im hat« Magt at scrttcs dist til, oq icz hat Magt at tagc dct igoii.« Muts W, lö. 18.) Verdens Frclsc bcroedc paa, at Icsudmemusskcst Jesus Kriftuiz Vilch iscrttc sit Lin ind paa Opgavcng Løsning: han satte det ind, og bau satte det til. Mcn —- han tog dist schn. « s Vi skal saa ika gaa ncersncra ind paa Historiens Vidncsburd om bvad disk or vmidcst for den Vordem dcst «blc·v givet os at lrvts i, vod at Mciuiesker satte Livet ind vaa at gørc den bedro, men blot minde om de kristnc Mai-toten som satt·c Livct iiid paa og satte det til sor at overleverc Visrdcsn de frclsendc Sandheder. « Hvad vildc Ver-den have va kct, om der ikke havdc lcvct Men nesker i den, der havdc praktiserct, hvad Richard henstiller i sin Sang! Dct er ikkc vanskeligt at gøre sig en Forestilling om: men det er svært, naar man skal til at prak tiscre det —- til at kæ mspp ved at ofte, sonnt-, scette Li vet ind", sit eget eller sine BirnsLivl « Og dog —- og dog —- det er jo saas egcntlig for at redde Liveti Li vet er dct festeste og bei-steh vi vier og intet er værre for et Mcnncske end at s d e Livet, miste dct i Synd osg Fordærvelsr. Jesus ssgde ille blot for sin egkn Del: «Jeq hat Mast at tage det igeMx han sagde«oqsaa: »Best sdm wisset-. sit Ltv sgr min Wh» DIE Neige det« (Mtj 16, MO 737Uiftemsrager W Wis, sit-« sisssm im vikxeuqisek stos- i — . « iss M U Its II k——-—————T— Dct er ct alvorligt SpørgsmaaL am vi ikke hellerc sfulde have rwrct nied længc for. Du twiikcr niaaskc, at dct var dis iivedkdiiiiiieiidc, da T y s k l a n d brød Brigian Neutrali tet i Haab oni dervcd at knnnc faa Chance til rigtig at grilw Frankiig i Strichen Men stand-J blot et Lieblik v ) Tanfisn din, at en Traktat niellkm Nationer uan Uidcrc fasttess nd ai Betragtning, faa snart en berikcing Noaisring meinst iig itirrk not til; at knnnc gørc det uftrafictl Grundvoldcn for international thicrrdighcd var rokkct vcd dennc Kranikclio. Hitorior kundc ikke alle andre internationalc Bestcmmclicr iwtth nd af Betragtningl Blut disn Tankiy at en Beiden-s niagtsjs choringiis Ord og Undcr lfkrift intet bctødi i Og saa do Grnsoinbedcr. der blisn begaact i Belgicn — Entwinde dcr imod Kvinder og Vorn og an dre Nonkonlbatantcr, Ødclazggclid af Bin-r, Kostbarliedcr og Kiiiifiikiitte. Zinldo ikkis Sind-:- Ord iom dis ic: »Du«skal clffc din Ncritc ioin dig sclv« dg: »Dein soin vsd at banle rot og iktc gar det, for liani or dct Sond« have inanet os til at taqu iat, lasnge for vi aiorde dist? Mcn Voldsgckningernc blcv ved at komme as nærinew Ton T. Mai 1915 blcv Pa: iagir ikilust ,,2.«niitania« both i Zænk ai en tust lindcrvandibaad udisn Var icl,·lworvcd Möl Montiefkcr mi stcdcs Livct, til ai lwilke var Ame rikaiidris. Lg attisr. U. Mart-J-, limi, blei« Vasiagcrskilnst »Juki«er angkcbct as on tyst llndorvandsltaad Der var IRS-Z Passagcsrcr oni Vord, 25 af dein var Iliiieriianerc Ri) Mennc ikcr dræbtcs eller kam til Stadt-: to ai dis iidftis var Linierikanercn Nu var dist, vor Sie-gering gjor de Illvor ai at fcnde den tyske Rc gering et llltiinatnm og trucdcmcd at ailtrndis den diplomatiikc For liindolsiy derioni Torpedcringen ndisn Varicl og nden Nedning ai» Lilcnnoikcr ikke iiiditillcch. i Ton tnikc Risgcring lovedc Be drisia. og Udiigtcn til, at vi skulde ionnnc inisd i Krigcn blev findt nd i Frcmtiden. Men da Tysteknai Begnndeliyn ai Febr» 1917 atter begnndte de rcs licsninnszlafe lliidcskvandskrig, ra bede Kansler Bethmanni Hinle at den tiliyncladende Jndkømmelfe til United States havde de benyti tet til at kompleteke et Program for en kraitigere Undervandsstkia Desuden havde de endogsaa gen nem den tyske Ambasiade i Wald ;:katon dnsvct Propaganda imod Land-st, sagt at ophidie Mexico imdd as og gcnnem Mexico tillige Ja pau» Dei blisv for umget. Henimict til vor isgcn Zitkcrbed og Aste tvang vor Reaktan og Kangres til i Bo gmidelfisn ai April 1917, altsaa Rfs Aar citrr Krigcns lldbrnd,« at erkleckt-, at Kriastilitand wollt-in Tiiskland og Il. Z. A. iandt Eted Zaa blcv dei- taget iat paa Kraft, incn lwilfen nniaadclig Opgavc at fcette en Millionhær ai kampdngtis gi- Mwnd paa sistsnencsL at uddanms sog ndrnitc dem, at icnde dem over Dankt, at fendcs Forplcining, Baa ben, Ammnnition etc» etc over Oavetl Da saa got-c- Fasllediag med dcs Allickcde, after at Russland var falden sammem og Taste-km havdes faact frie tdænder og faact Tilftrsel af Livsfamsdenheder ira Øst —- en fvimlende Opgavci s Menviermidtivet,vaderet tun Balg imellem at sejte eller at blive, Genitand fvr en lignends STIMME iom Ausland hat iaas ct as Tysiesme Derfor fremd til Seit-l - Og med det for Øje var dot, vi kom«til ai tænke paa Chr-. Ri chardts Ord: »Altid frejdig, naar du gaar Bete, Gud tsk wide-« Oa dek tat vi tkygt stole paa i vemæ Kris. Unxle Sam greb ikke til M, ist han blev Minnen dek M.Oistsntdetkundemebaas je Fesstelsc vq Grund til at tage W M MIVWO faa er Krisen as tm M M W Dei M W W til at W Mc- « TU C« Mc vilde itckke M W M have Ska W It W tot-n wie-W tot-Mi uitet og for, at fmaa sont store« Ras tioncr skal have Ret til at være fig selv og ftyke sig sclv, og vi vil selv betalc chningen. Med Oenfyn til vorc Krigsinaal . da tør vi trngt stole paa, at vi er paa Beic, sont Gud vil kcudcs ved og vclfignc, san de ledcr til Seit-. Lg faa er det, det Uiderc gkeldcn »Kæmp for alt, hvad du bar lækt, To, om saa det gwldcr.« Vi bcfyngcr Hcltly der bar lccht og or død for en ftor Sag. Nu gi ves der osZ Lcjlighed til at vife, om Di mener noget med det. X - Vi scr« gerne vore kasre komme hjem igcn, naar Scjrcn er vundet, og vi bedcr Giid bcvaw dem. Mcn Vi maa ikle andres-, om Gud faa form-en at vi skal vifc vor Billig-« lscd til at læggc Krckftcrne og Mid lcrne til, baadc de, der gaar i Fel tcn, og vi, der bliver hjcnunc. »Seit er Licht cj saa svært, Tode-n ikke heller.« Auli. om Livct gil nok faa glim rciidc, bvis det lcvcs bare for at famlc Gods, som man omsider skal tot-lade — altsammcn —- saa kan Tdet blivc svwrt nok baadc at lcve og at ds. Derimod —- at leve i Kamp- i Kamp for en stor og god Sag, en Sag til Guds Ærc og Medinenncs skcks Vedfte —- det give-r Livet Jud liold, dct letter baade Livct og To den Dei-for — i Guds Navn fremad til Seit-, bvcr paa sit OtnkaadeI « W Reisen til Atttstnøden Tit der tttttnffe er eti Tel Pia-steh iont ikke ved det, ital ieg oplttse, at »Cottnitercittl Clttlt« ifieititmny lim l.met at give sxtttu til Hiaslv til Preefternes Reise til :’lctr—:—tnede:. ,.·Lsupe tlte ttiitiistersJ bit ilteir ltreience tvill sbow Kentnctre tltctt tlteti av lskeciate it.« « Dernæft ttilde vi gerne tilde-, lwor ntctttge Prckster satt vol sont Lasgitth der kontnier ttted Togei til Ketnnare Litsidctg Eftertnidtmq. Te, sont kati reife frct Miniieaoolig Tit-Hing Aften, ztil viere i Ketttimre Ltiisdag Eiter tttiddctg. J, sont kommt-t- Lttsdatt.» tcer saa venlig at setide ttiig et Kortl Lg kottt satt, scta tnange sont kan! Ærbødigtt, J A. Lor«sen. I F s Augaaende Samt-en lut ning. Ta der hat væket streitet iaa nieget ont Sannnenslutning ai de to danstsluth. Kirkesamsttnd i Ante rika, og da dentte Sag slal drein-L ved de respektive Eatnitnth koni mcndc Aarstnøder i Juni, attser jeg det for godt, at- efterfølgcnde Artikel sra ,,:llmerican Ltttlieran Sttkvet)« ogsaa bliver læst og over voiet foritidcn Blatstttsdeh littorfok im ittdsettder den til »Datiskeren«. Tlii kati vi itke tttttdesz paa det i dennc Artikel tttrvtite Grundlag. saa tnm vi liellere lade viere tned at tale ont Zantiiiettsltttitiitg. J. A. Lotsen Uniott llpon Doctriml quty Only· The llttttislt Itasti)r. Nicoltti Pisetltstsiek sen-ritt Grtttttltvig l1783—1873). arottgktl lty this rit tiottaiittm whieh thrssatettetl tu destroy the Chiusi-h of nehmenin in this beginning ot· thtz eng-h teettth centttth lahm-teil its-si tluottsly for what he- cal led »Ehe-· ’t·ettit·tt hottte to (·hkistinltity«. When jti Vopeli ltsgen in tzhe year 1810 he pro-sh— ed a powetskul yet-matt ·ott thi qttestion «W-hy has the Ward of- the Lord Depart-ed kmttt the Hat-e of the Lordl« he was- vio lently attacked hy« the clekgy of the ospital who regt-filed his preschitxg as ttit nssatilt -«ttpon «the eutire order of wache-ists of religionY « Wi- nke often retitittsiptl uk this incident in (’httt·oh History in contempiating latitttdinskisn nnd rutionalizing tendencies in thel citat-citat mu- chyc Unionism stids Ulmtslistn ittvsrishly go toss got-heb They are Miit-. thtsz ever the plea is ist-listed kot- ex-; teml anionizlnk with Cis-record kot- speeikle doctkine and kalt-h. there- will slwsys «he tot-mai the still-it- of rationslism Ich who m m met-tits- ei M wen stospt upon the bus- ot absolute auity of Luth. « Psor, aside from the dnty 0"k .hold«ing fast to the trutib as it is in Mit-ist Jesus. he know-s Amt a unifiekitinn of Nun-eh Epoche-Z whicsh is not brongln Eihaut- on a nnjth ot« Mit-h is isphememl und selt·-(1-)strllctisvt-. As A matttsk of good sonso and pxpodionox mild-J the- trut- lusljtswr will hin-si- noth« »in- t» du with iuix (’-hIns(-h iminn thich is 1101 luin upon univ »ut’ faith nnd (1()(«.t1·im-. Äin oth ler nniki(«ati(m is not wmstti the fein-tng expended in wting kot it I W — Er der stet Otnslag i ijtett Ter wide-:- altsaa intet sont ltelst out, at den dnnste Kirse«stnlde ind tage et andet Standpunkt til den ltellige Ist-ist, end den gjorde, da Brnddet fandt Zted Eelo ltar denne lteller itte oplyst ttoget i saa Henieende Man nuta sittert dersdr ltane Lov til —-- uden i nogen Maade at »ntistasnfeliggnre« den — i offent lig Forltandljng at regne med, at; den ikke paa det niednte Punkt hat« stiftet Ztilling « J ,,Tanneojrte« Nr. 17 skrioer en ,,Uiegntand« folgende, lntorfta Bladetc Red. itte ltar taget Ils hand: »Jeg ved i ltvert Fald, at jeg itte tan gaa tned til eu Zatnntens slutntng, lntiszs jeg itke tan aner teudesJ sont en lntltersk Kristem fordi jeg itte tned Zaudlted tan unt-, at den ltellige Zfrist er en este Ne gel sor tnin Tro, Leere og Lin.« Men lige saa lidt, sont en »Beg ntand« tsuster Zattnnenslutniug, naar det stal ste vaa det Grundlag, oi stnar nan, lige saa lidt nusker ttt —- 1eg taler her paa tuanges Beg ne —- at gaa paa Akkord tned det, der for osJ staat sont urottelig i Sandlnd selv otn utan not saa tue-s get vil besinlde o-J for .»llsordra-’ YgeligltedC ( Zont Situationen soreligger, ind-« tager de to Zatnsnnd sorskellige Standpunkter til den hellige Ztttst fein Guds Ord, og det er da ind lnsende not. at der itttet Grundng findesz for en Sannnenslutning, og det nyttckssda kmt lided Hat vi udttytter vor Opfattelse as den hel lige Strist sont Gudg Ord tned andre Vettdittger, naar vor Stilltng ellers blivek usorandket og dermed lige uforeneltg nted den, den dan stc Kirte indtager. ; Selvsølgelig tun en Sandhed nd ftrnttes paa tnere end een Mande, ltnen stal der ikke slaas as paa felve lZandltedein nien denne blive user Iandret den satutne, og stal en even tttel un Fokmuleriug as vort Stand Ipuntt ikte tjene til at fordnntle ISandltedetn men lade den srents tret-de lige statp og klar, iudser jeg »Me, at et andet Udtrnt sor vor Ettlling til den ltellige Zkrist sont Guds Ord kan vrete af snnderlig Interesse i denne Forbindelse Var de to Sautsund begge enige onn at den heilige Strift er Gudö er eller, sont den evang. luth. stikkesz Teolegi bar sorntuleret det, at den ltellige Ztrift et denenesteasqørendeNortn Isor Tro, Lasre og Liv, nilde Jdet tteeppe volde Vanskeliglted, am than ojlde give det sanune Jndhold Jen anden Fortu, og tuan tunde sin de en setadan, der var lige saa skakp sog klar; tnen der vilde i Tilfælde J as Enighed sittert næpve blive Brng dersor. j Men er der itke Enighed paa sdette afgsrende Punkt, einer jeg singen Grund til, at vi sor vort JVedtotnmende stulde fort-ge paa at »give vor Opsattelse Udtrvt i en an den Form. » Dei et so ilte den Form, vi ltar givet vor Opsattelse as den hel ,lige Strift sont Händ-:- Drd, tueu ’deritnod de jerstellige Standpunkten de to Sant fund i faa Henseende indtagcr, der stiller os ad Men er det saa, Hat man inden 1for den«--fokenede Alt-te i Birkeligi Zheden ttke paa dettc afgsrende Punkt Laster at gaa part Akkord, htm spr indlader man fig« da —- mcd HFottielse heras —- ·Movedetspag sSpstgsmaalet unt Fest-handlan » Jeg fet- ttke nassen Grund her tll og det tatest-mutet- mlg ogiaa Z«lldätevetsttl. A b l ret uheldiqt liqe faa vel over for vort eget Samfund, hvis Stilling gpres uklar, fom ovcrfor den dan ske Kiste, der jo let kan faa den Foreftilling — og sikkert med en vis Verettigclse —- at vi ikkc er uvilligc til under visfe Omstcens dighedcr at flaa lidt of og indtage et Mellemftaudpunct Vor Stilling .bliock ikkc blot uklar, mou vor Zwkd faar tillige et Uredclighcdcns Preisg, som in gcnlunde er cgnct til at aftvinge andres Respekt ' Tot bør derimod fastholdos, at vaa »dem Pünkt kan vi ikke Være »forl)andlinggvcnligc«,’« hvor gerne end ogsaa vi vil ,,udlccgge alt i lusde Menina«. - Sew om Binden fra en vis Si dc indcn for vort Zamfund blcisser i Rctnjng of Zaumtcnslutning, faa gar man sikkcrt klogt i at reqne med, at i ftore Krcdse af vort Mcuighcdsfolk ck der absokut ikke sket noget Omslag i Weit-et Parlicky Calif., 20. Maj, ims. H. P. Hansen. Ticndk. J ,.Taniter·en« Nr. ZU as lä· Mai ltlls er Tiendespørgiynnmlet limgt freni as en Korrespondent. Redakteren hat« ledsaget Ewige-man let nied et fort Innr, nien ferner-ist iiidlmdt lineni sein lielst til at tage Tel i videre Droitelse til Zagens nderligere Belncsiiiiig. Deganrsag vil jeg sorsege nt give et lille Bi drag for oni nniligt at hjcelpe Spor aeren til lidt niere silarhed i den, sein det si)ne—:s, for tiani saa vigtige Zog Paitor :«l. M. Andersen slntter nied at sige: »Men nn vil vi over lade Zvørgsinaalet til andres Tros telse og lienitille, oin det itte var bedst ogsaa at tage i Betragtning, livorvidt Tiendeloven er bindende i den nne Print-J Iid.« J den aainle Pagtsz Tid var alle Jesraeliter jo indeslnttet nn der Lovem oqsaa Tiendeloven »der ren kalder det at bedrage liain, naar Foltet holdt Tiendet tilbage og itte oirede det, ioni Leuen vnd dein. Dekiniod lover lian at aadne Hiinnielens Slnsersog udgyde Bel signelse i Ovemiaal over dein, der samvittighedssuldt gav Herren den lovbefaletse Tiense Med saadanne lldtalelser af Her rens Mund sor Øje stnlde man itfe stinken at et troende Mem-eile saa let tunde fristes til et Fersen paa at ville bedrage Gud iiTiendes sagen· Men er Tiendeloven bindende i den nye Pagts Tid? Er det et Vedrag over for Herren, naar man iste giver Tiende2 Vil Herren af den Grund holde Velsignelsen til bage·.- Dis-se er Spsrgsniaal« til Lvervejelse for sande troende Men nester, og jeg vil i mit For-sog paa at give et Zoar tun have saas danne for Lie, da Herren jo itte regnet de vantro, gudlese Meinte ster, de døbte Hedninger, nied til sit Felt, det aandelige Israel, oa tilliqe fordi det natnrlige Meinte ste fatter ifte de Ting, der lierer Gnds Nige til Tages- eret oni Tiende i den niie Pagt sont et ndke Lovbnd, da er hele Sagen med det sannne for vrcenget og forklndret, og da faar de Lllennesten der niodscettek sig Tiendendelsen, et Skin as Ret, naar de nied Triumf i den Forbindelse anvender Ordet: ,,Vi er itke under Loven, men under Naaden«; medens de samtldig kalder det gammeltesms mentlig Lovtmsldoin at give Herren en itiende Del as Jndtægtea Men aandeligeMennester opfatter Ordet om Tiende paa aandelig Bis-, sont Paulus skkiver i Romerbrevets s. Kapitel, at Lovens Krav stal ovfnldes i os, sont .ikte vandre ef ter siedet inen efter Aanden Lo ven oin Tiende er —. ret forstaaet — aandelig og ged, Giids Villie aabenbaret liand liellige Falk ogi saa i den nye Vogt Guds Israel i den gamle Vogt gav dobbelt Tiende. Den første gaves ttl Leviterne, som iaen der-as qav Elende til Priestekne Den a n den Tiende sknlde druqu til eaet Underhold under Heitiderne ved Herrens Helllgdom ttl de festlige frydesuldse Ossermaaltider. Hvert s. Aarskulde denne anden Tiende bog icfee uditrQ men fortan-ei "«- in im ins quiydet Fort-abv llnsivenllghed i laa W. Red.