Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 22, 1918, Page 7, Image 7
Snsanne Gaguebin: Hittebarnet. Autoriserket Ovekrsættelse as Bette Heil-erg. (Zortsat·) xV. VVD M sagte Vansen paa Deren mellem Beerel serne underrettedesJ Lilimee om, at Fressen Mund øuskedc at WIC UND Milde Hnn gik hen og lnlkede op og mod tog hende midt i den llorden, som en Jndflntuing altid ferer med sig. »Oui« De sovet godt, Freien Valroser Jeg git saa sagte i Gaar Aste-J.« »Ja Tat,« svarede Asmee og gengceldte Mauds hjektklsgc Humldtkyb »jeg tror,« vedblev hun, niean hMl Okdllch sit TIL «0t De hat-de kuunet vcrltc alle Stolene uden at vcekte mig.« »Na, lad un det ligne og fom mid med Ha sij Fäolosu Fader vil gerne hilse paa Dem, sør han gaar u Vlimee fulgte lidt æugstelig med Mond ued i Spi sestnen, hvor Husets Heere git frem og tilbage og ven tede paa dem. Men al hendes Frngt sorsvandt, da lnm saa hinn; thi ligesom sin Datter var He Walsou saa natnrlig og hiertelig, at selv det mest uudselige Men neste selte sig vel til Pas i haus Hieni. Ved Frokostbordet var Ztemningen slet itte tryi ket, som Aimee havde trentt sig det, og da Maud var gaaet dort, sagde Or. Wallson til hende: »Jeg haaber, at Desnart vil fnle Dem hjemme her. Jeg blendet mig itke saa meget om, at De skal nnderoise min Dotter som out-at De skal blive en Veninde for heude Hidtil har vore Erfariuger ilte vasret gode, miue Svigeriuder har ilke hast Held med sig, og jeg har derfor opfhldt Min Datters Ønste, som var at faa en jcevnaldrende ung Pige til Selskabsdame, som lqu knnde have For nøjelse as at oiiigaas. Tanterne er meget rare,« ved blev hau, »men slet itte stiftede til at erstatte den Mo der, hun bar unstet» og heller ikle til at opdrage et Bat-n som Mand. De sorstaar hende aldeles ikke og set tun en lille uopdragen Pige i hende Men De vil snart se, hol-J Te got Dem den lllejlighed, at under den lette og spogende Overslade er der en sand og krerlig Na tur. Nu niaa jeg tage dort til mine Forketuinger.« Da han git dort, git Aiinee atter op paa sit Bre telse og ordnede sine Sagen Naeppe var hnn scerdig dermed, før Deren blev lutket op paa Klem, og et smilende Ausigt viste sig i Aabuiugen »Bi! De ikte med nd, Fristen Valrosek Lusten er saa mild, og vi har Lov at blive ude til den auden Ftokos Ajmee luttede med Glæde den Strivemappe, hnn netop havde aabnet sor at strive til Past. Arnauld, og tog sin Hat paa. — »Vil De ingen Trsje have paa?« »Nei, det behsves itke, naar det itte er toldt.« -,,Hvor De er lylkeligl Jeg stal altid paktes iud som en Mumie, ellers saar jeg ikte Lov til at gaa ud.« »Er De da svag?« spurgte Aimee og saa uøje paa det smukte lille Ansigt, der stak srem as en Masse Pelsværk. »Nei, aldeles itte; men siden Moder-s Død er Tan terne altid bange sor Sygdomx og de forestiller sig, at al denne Jndpaluing stal sorebygge alle iunlige Sygs domme.« Mens de to unge Piger talte, git de igenuem den lange Lindealle, hvorester Or. Wallsons Ejendom hav de saaet Navn, og som sørte helt nd til det aalme Land Lusten var srist og ren, og stønt Naturen enduu laa i Dvale, seltes dog Foraarets Nakrværelse i hvert Bind pust. De git tavse et Par Minutter, men pludselig vends te den lille Frøken sig om imod Aimee og Iagde: »Fr ken Valrosel synes De, jeg ligner mine Tanter? De si ger allesammen, at jeg ligner dem paa en Pris, og de er dog saa sorstellige som vel muligt.« »Det tan jeg virtelig itte sige, da jeg tnap har set dem,« svarede Lliniee og lo; ,,men jeg findet-, at De ligner Deres Zadec altsor meget til at tunne ligne no gen as Deres Tanter.« » »Men« — hnn staudsede lidt, ,,jeg har alligevel awet noget efter dem, noget strætkeligt, soiu De maa have lagt Masrke til. Og ieg tan itte have det sra an « dre, sor Moder var itte nærsnnet, og Fader ser gauste udmærket Jeg var saa"bange sor, at De ogsaa stulde være nærsynet, den næstsidste var det, De ved not heu de med de nervøse Rysten paa Hovedet De tan not tcente Dem, hviltet Snu det var at se os to sainineu!« ,,Kan De virtelig itte nndvære Lorgnet?« spumte Aimee og lo. · »Nei, itte lwio jeg oil se ·no«get. Naar jeg hat« prevet derpaa, get ieg saa manqe Dumheder, saa det maa jeg opgive Finder De, det er ntlædeligt?« »Nei, aldeles ist«-; det niver udtrniszlose Ansigter mer-e Karakter.« Nu var Tuken til Mund at saa sig en hiertelig Lotter. »Im glckder mig til,« sagde hun, »at De stal leere Tauferue at tende, de er saa mærtelige Man si gcr, at Tante Jsa har været meget snmk og meget lærd, nu er hun tun leerd. Det er hende, der undervis see mig, meu jeg« gor hende ikte ncegeu Ære, som De notvil ersare· Huu er ogsaa den ældste og den strenges ste og holder over, hvad der er passende og smnm·eligt. Decindeu sinder hun, at min Opdragelse er meget sor ssmt: det ler Feder meget as, for shan holder aldeles «ttte paa det passende. —- Tante Estelle kommer saa; hun er ligesaa lærd i sit Fug som Tante Jsa og har stnderet Medicin meget gen-ringt Det er heude, som leerer mig, —- hvad hedder den Vsdenskab, som handler om det wenn-stells- LOIMW ' - . - UÆW«. A .-. -.-«--· « - , « « ,,Ja, rigtig, Fysiologi. De Timer kan jeg ikke iidstaa, jeg glemnier alle de skrækkelige Navne, efters haanden fom jeg lærer dem. Men Tante Estelle vil -have, jeg skal blive ved, fordi huii synes, at en Kviiis de, der ikke forstaar sig lidt paa Lægekunsten, har ikke Ret til at lede; det er nii hendes Kæphest. — Tqiite Dolores eller Lore, sin jeg kalder hende, er den hiigste og den rareste, og heiide holder jeg mest af. Meii hiin er frygtelig bange for de andre og tør ikke forkasle niig, soni hun gerne vilde.« Hiin tan, men iiedblev lidt efter: «De er jo ogsaci bleven opdraget af en Taute? Var hiiii lige saa sin som iiiine?« Ainiee blev rød og svarede ikke streitig endelig sagde hiin med lidt usikker Stenime: »Jeg elskede Tan te Maria, som om hiin havde vieret min Moder.« Maiid saa paa hende og iidbrød ærgerlig: »Naa, har jeg nu bedrøvet Dein? Jeg er visJ paa, at De allerede er led af at vcere kommen hertil?« »Nei, iiej, slet ikke.« »Er De kommen imod Deres Villie?« Aiiiiee svarede tøvende: »Det vil jeg egeiitlig ikke fige, nien jeg vilde hellere være vendt hjeni til Silve real, hvis man ilke havde fiindet, at jeg var for ung til at bo aleiie der.« »Det er jeg meget glad over, og De vil forhaas bentlig endiiii læiige viere altfor iing dertil. De kaii ilke tasiike Dem, hvor jeg keder niig her Fader er nassteii altid i Fabritken, vi lender ingeii og kommer cildiig iid, og der kommer ingen hos os « ,,«Lworfor ikke?« ,,Taiiterne finder ikke, det er passende, fordi Vi har Sorg. Men jeg onikommer af Kedsoinnielighed iiiiidlertid. Tror De, De bliver hers« Aiiiiee lo og fvaredez »Det haaber jeg, iiied mindre Derei- Tanter opdager, at jeg lider af en eller anden Zi)gdom.« Mund svarede ikke, men sagde efter et halvt Mi iiiits Forli-b: ( ,,Vilde De have noget imod at kalde inig ved Foriiavii?« »Er det ikke lidt hurtigt,« svarede Aiinee, ,,hvad vil Deres Tanter sige?« »Und Dem sige, hvad de vil, det gør ikle iioget, for det vil more iiiig at gøre det. Meii faa oil jeg ogscia gerne kalde Dein ved Foriiavii".8« »Ja, natiirligvis.« De forlod nii de aabne Markveje og flog iiid paa en Sti nied leveiide Oegii til begge Sider. «Gaar Vi ikke lidt for laiigt?« fpiirgte Ainiee. »Na skal vi strals vende om. Meii vi er lige straks ved en Park, soni De vist har lagt Mærke til fra Deres Vindiie. Nu vil jeg blot vife Dein en af Egnenis Mirrkvcerdigheder. Se der, til højre, kan De se?« »Nei, jeg ser hin et Has. « ,,.Kalder De det et Hiis ! Kom, iiii er vi snart lige iid for det. Er det ikke et sandt Slot?« De stod iiii foran et rigt forarbejdet Gitter, bag hvilket den Bygning sons, som Mond kaldte et Slot. »Er det ikke henrivende?« udbrød hun halvhøth ,.se dog paa Balkoneriie og Marmorpillerne og de aabs ne Gallerierl Og paa dette yndige Sted bor der en rig tig slem og ond Mund-« Aiinee saa forbavfet og uforstaaende paa hende. »Ja, en ond Mand,« gentog Maiid sagte, »han gaar aldrig ud og set ikke andre end Doktoren, foni er hnns Ven fra Barndommen af.« ,,Hvad hedder han«-« »Saint-Rock. Men naar De har fet hain, vil De forstaa, hvorfor han aldrig hedder andet her end den gamle Rock. Folk er ikke saa dumme, at de ikke nok begriber. at den sprste Dcl af Navnet ikte pasfer.« ,,Ovad oiidt har han da gj.ori?« »Det ved jeg ilte, det er en fiildftændig Heniniei lighed Doktoren alene kender haiis Liv til Bunds ineii haii vil aldrig tale deroin. Naar De koinmer her hen oni et Par Uger,« vedblev den iinge Pige, «vil De se de dejligfte Blonifter, De kan tcenke Dem. Alle disse Gange er iiidhegnede af ijældne Planter og Bii fle, hvis Duft man mcerker helt herud. Oan elsler Vlvnister lidenskabeligt, og Drivhusene er saiide Vid iiiidere« »Lwoifra ved De det?« »Im Doktoren, det er hain, sein« Inn tav plndselig, thi nian hørte Lyd af Stridt fra eii of Havegangene »Lad os gaa iiii,« sagde Aiinee. »Nei, vent lidt, jeg vil se hinn. Ja, det er hinn, se hiiordan haii gaar nied bøjet Hoved; han fer os slet ikke.« Der koin virlelig en gainiiiel Maiid gaaende iiied bart Hooed og Hæiiderne paa Ryggen than talte halb højt nied iig felv ioni en, der var vant til at leve alene. i i Ved en Bevcegelfe as Maiid lestede han Hovedet, faa heniinod dem og veiidte sig hurtigt oiii »Im stnies han fer niere iilyttelig end slem iid, « hvifkede Almee. »Det sinieo jeg itke,« svarede Mund. vi har forfiiiket os « Da de koiii til Parteiis Begyiidelfe, fagde Mand: »Na tan vi vielge, hoillen Vej vi vil Alle ferer de til Rein, det vil fige til ,,Lindeli)«. De trydfesz on ililch tiin for at have den Fornøjelfe at niødeg on stille-;s nok en Gang. Jeg koiiinier altid ved at se deiiii til iit tienke paa Vern, der tmsttes og siirninleI oiii fliitter Fred for lidt efter igen at beginide at triietteis. »De ital se, hvor finiikt her liliver oin kort Tid, «i ltilfijede hii:i, ,,naar Trceeriie daslkes af frifke Blade og Fuglene kvidrer fra Morgen til Aften Saa laii So-« len ikke inere soin mi ikinne paa disse Stier.« »Det er Stade,« sagde Aimee iivilkaakligt, thi hin tirnlte paa en Tuberkeln-, loni ilte oplives af nogeii Straale ovenfra. «Nej, det er itle Skade; det er siia yndig frisktz det er det enefte Sted, man kan udholde at gaa, naar det er weint-« Jdette Øjeblik btrte de en Klokke ringe. ,,Koin nn « «Tet er Frotosten,« raubte Mand, ,,lad os løbez gde gesesseng ss d« ss sssss « « »- « Jun aandeløst til Annee: »Klaed unt endelig ikke om, men kam blot snart.« » « Pogle Minntter efter traadte de begge ind i cdisestnem hver de tre Damer ventede paa dem ined l)ø1tcdelige Ansigter. . «Nu faak vi Stamm-« hviskedc Mund tiI nich cdet de tog Plads. « Unøjagtighed altifdlger a forfholde de ungc PMB at Dowllsknb Li . M Fø ge af andre Fejh saasom . , geghldighed eller Mangel paa Agtelse for andre. » Esther tog Fristen Estelle Ordet for at bevise, Ak dVWO Zeil, der shnes at viere saa nbetydelig, i Al inindelighed niedsører en hel Miengde Ulytter, da denl ikke blot skader Sjcelen, men ogsaa Legemets Strud ded· Hnn ndviklede meget omstcendeligt sine Theorien Mdtil VII bøjst urkrbødig Gaben af hendes Søstserdatter standsede hendes Veltalenhed Hun saa paa sit Ur og JOSDED «Nu st« det pcm Tidcn, du hviler dig, Mand. Jkg msp- De Vildc MW rigtkg i At gøre det samme, Fristen Valrosel De ser saa trcet nd.« »Tak! jeg sover aldrig oin Dagen.«" »Hm M DE VMAO disse to Tinier, som De vil, Fand iktil VVUO sig —- det er nødvendigt for hendeis cnndhed.« » DE W UUAV Piger trat sig derfdr tilbage, dg Annee slnttede sit paabeghndte Bis-ev og overgav det derpna til en Zieler Besprgelse Hnn gik derefter mu kring i Hnset for at lære det at kende og stod netop og saa nd as et Vindne, da hun hørte en Dør blive sagte aadnet dagved sig. Ved at vende sig om sik hnn Øje paa Fristen Taler-ess, der smilende sagde: »Lad Dem ikke sorsihrre, jeg sidder lidt herinde og arliejder, Inens niine Søstre sover til Middag; for det har jeg aldrig trcengt til at gøre Har De hast Forrnøjelse as Deres an i Dag?« »Ja, niegen Fornøjelse, nien den var not lidt for lang,« fvarede Ainiee smilende, »vi gik hjem gen nein Parteii.« »Ur-Wein Parteii! Jeg er vis- paa, at Mand standsede ved Zaiiit:Noek. Hnn er ligesom de sniaa Bern, som helft vil se noget, de er bange for, ncen igennein et Gitter, saa de føler sig sikre.« »Er den Mond virkelig saa slem, at man be høver at viere bange for ham?« »Jeg ved det virkelig ikke; ingen kender ha1n. undtagen han-s Ven Doktoren, som ogsaa er vor Ven Men man tnnde lettere saa en Sten til at tale end ham.« »Har han ingen Familie?« »Nei; det vil sige, jeg ved det ikke. Han har ikke altid boet her; man siger, han er flyttet hertil for at være nær ved Doktoren, der er hans Barndoinss og Ungdomsven Men lige fra først as har han luktet sin Der for alle andre, endogsaa for os, som er den ældste Familie her paa Egnen, hvad enhver havde kun net sige ham, hvis han havde spurgt derom.« J sin Forbitvelse havde Frøken Dolores tadt flere Muster paa sit Striktetøj, som hun nu maatte tage op, og da hun atter talte, havdehendes Tanter taget en hel anden Retning. « ,,Deres Hverv her vil itke være vansteligt,« ved blev hun, ,,det maa De allevede have lagt Meerke til. Skønt Maud er bleven opdraget paa amerikansk, det oil sige slet itte opdraget, har hun en god Natur og et tcerligt Hierte Den lille Stakkel har lidt meget ved sin Moders Død og vilde umaadelig gerne veere vendt tilbage til Amerika; men vor kcere Søster, som lcengs teH saa meget est-er at gense sit Fcedreland dg sin Sleegt, sør hnn døde, iik sin Mand til at love, at han vilde overlade Monds Opdragelse tkl Jsa og Estelle Dette Ønike var rimeligt, da hun selv var bleven op draget af dem, fordi Moder døde, da hun blev født Edwin, det vil sige Or. Wallson, har villet overtale os til at sølge med ham tilbage til Amerika, men det har vi itte Mod til. Tænk blot, at viere ti Dage til Zøsi Vi blev syge blot ved Tanten deromi Edwin indsaa altsaa, at hvis han itte vilde stilles sra sin Datter, niaatte han blive her. Han bestenite sig saa til at tøbe denne Ejendoin og indrette den efter sin Imag. Nu har han hedt es om at blive boende hoszs hani, og jeg trot, han ser glad over at have slaaet sig til No her.« ,,Virkelig?« ,,Jeg vil itte sige andet, end at denne Asgørelse i Begyndelsen har været temmelig svær sor ham, og jeg tror endnu, at hvis han itke havde Fabrikken, vilde det salde hanc altsor tinigt. Men heldigvis sit han den gode Jde at købe et lille GlasværL som ligger en Fjerdingvej fra SaintsRambert, og hviS Jndehaver var gaaet fallit. Dei var et saa vanskeligt Foretagende, at det vilde viere mislyktet for enhver anden end hasti. Men taktet være de store Kapitaler, han raader over, har han ai den lille Fabrik, der ikke tnnde betale sig, skabt en tolossal Forretning; den er saa stor, at han har niaattet tage en Kenipagnon, som stal overtage Ztyrelsem for De tan not forstaa, at Edwin —- jeg mener Or. Wallson, kun vil beskceftige sig dernied, saa nieget han har tht til. Zaa snart han følte sig thu get as Arbejdet, skrev han til en af sine Venner, sein lasnge havde ønitet at bosaette sig i Europa, oni at fonnne her-til. Lg denne Mand staar nn i Zpidsen for liele Fortemingen Men -— jeg hører Ztridt paa Tisappen ——- sinnd Dein at tage Tøjet paa, nnn Stifter holder ikte as at vente.« — Aiinee lile hurtig nd af Deren, nien var lige ved at støde paa Frøken Jsabean, sont ndstødte set Steig; den nnge Pige nndskyldte sig frygtsonit, og et Øjeblik efter tog de fire Damer Pladd i den ele gante Vogn, som de beugte til den daglige Køretur. »Hvor skal vil-re hen i Dag?« spurgte Fristen HJsabean . »Maaske,« indskød Mand, ,,kunde Aimee have Lyst til at ie Glaswerk .« « »Du mener Freken Valrosei« »Nei, jeg mener Aimee, hun hak givet mig LU« til at kalde sig ved Fornavn.« - ,,Det er i hvert Tilfælde for sent at se Fabrik ken i Pay-« svarede Damen tørt L Jngen sagde 111ere, og Kusken kørte roligt hemä Landevejen Aimee trak et Lettelsens Sul, da de en delig steg nd igen af Vognen, og hun gik op paa sit VO 1·-else, hvorhen Mand fulgte hende. ,,Jeg hader Tante Jsa,« udbrød hun. Aincee svarede ikke. ,,Hvorfor siger De ikke noget?« »Im-di jeg haaber, De ikke mener det.« »Enten jeg mener det eller ikke, saa synes jeg, hun er afskyelcg, og det synes De naturligvis ogsaa.« Aimee kunde ikke lade være at le, og hendes lills Veninde gik hen og saa ud af Vinduet. «3pillser De Klaver?« spurgte hun pludselig oq vendte sig om. »Fr1)gtelig daarligt. Jeg begyndte altfor sent at spille.« »Det er det samme, jeg har firhændig Musik. Koml« Uden at vente paa Aimeeåö Svar trak hnn heu de med sig, og heldignis for begge, stødte de denne Gang ikke paa Frøken Jsabeau. Lidt ester var de saa sordybede i Spillef og morede sig saa godt, at de slet ikke l)ørte, at Deren bagved blev aabnet og lukket igen. »Naa, det kan man kalde Støjl« sagde pludseliq en Stemme bagved. - Mond vendte sig hurtigt onl, vceltede Klaverstolen og omsavnede sin Faden Aftenen gik fornøjeligt Naar Maud var samtnen med sin Fader, var hnn sri og ntvungen, og Vis pas lJauI Bifald gjorde og sagde hnn alle de Dmnheder, der faldt ljende ind uden at bryde sig det mindste om Tante Jsas strenge —og fornærmede Udtryk. Naar heu des Fader blot var glad, brød hnn sig ikke okn noget andet. »Kære Edwin,« sagde Frøken Jsabeau, saa snart de nnge Piger gik ud as Døren, ,,tillader du virkelig, at Mand kalder Frøken Valrose ved Fornavn « »Hvorfor ikke, hvis det kan sornøje hende og Fri ten Valrose kan lide det?« »Finder du ikke, det ødelcegger hende at blive be handlet saa fortroligt?« — ,,.svad mener du med at ødelægge?« »Er det ikke slemt for ljende at blive sat paa fulds strendig lige Fod med din Datter2« »Hvorfor skulde de ikke være paa lige Fod? Fri ken Valrose har rigtignok faaet en bedre Opdragelse end Mond, og har et smnkkere Vcesen end min støjens de lille Pige, men vil hun finde sig i, at Maud be handler hende som sin Veninde, hvorfor skulde jeg saa forhindre det?« Her gav Or. Wallson sig til at rage op i JldM for at skjule et skadefro Smil, som han ikke kunde un dertrykke. « »Er det virkelig din Mening, Edwin?« Han fo’r sammen: »Du forskrcekkede mig ordent lig, Jsa. Var der noget mcerkeligt i, hvad jeg sagde?«’ »Du er taknemmelig over, at Frøken Valrose sin-« der sig i, at Maud behandler hende som sin Veninde?«« Damen talte meget langsomt og fremhævede hvert: s Ord. Or. Wallson trak umærkeligt paa Skuldrene vg sagde ester en Pavse: »Jeg er taknemmelig over hver en Venlighed, der vises mit Baru, og jeg er megets glasd over, at Maud synes saa godt om sin ny Selskabsss dame.« Derefter älsøjede han alvorligt: »Denne Gang: hat jeg skasfet mig nøjagtige Oplysninger i Forvejeu og er ikke gaaet letsindig til Vcerks, for jeg begyndte. at blive ked af disse stadige Forandringer.« Derbaa gjorde Hr. Wallson, hvad Mændene i Re-« gelen ger, naar de har paadraget sig kvindeligt Mis l)ag, han skyndte sig at sige Godnat til sine Svigerins der og gaa bott. »Alle Mænd er ens,« sagde Frøken Jsabeau ester nogen Tids Tavshed. »Alle uden Undtagelse lader sig daare af Stinnet og fange af et smukt Ansigt —- de ser knn paa det ydre.« Derpaa reiste hun sig og gik majestætisk nd af DI ren med sit tnnge Sle raslende ester sig· p i « ) xVL Det var den Tid paa Dach, som Frøkncrnc Van drai havde beftcmt til lcwiletid for deres unge Søster datter. Ainusc var altsaa ene i sit futuka Værclsc. Hun fad til-d dot aabnc Vindue med en Vog paa Skødet og hongav sig til Drøninierier. « Tot var Søndag, hcnch førftc Søndag paa »An dcly,« skønt dct forckom l)cndc, at der var gaact Tiger ja, Manneder, siden hun kom. Jkke fordi liun kedede sig ellicsr var ulykkclig, tværtimod, sideu Tante Marias Tod lmvdo lnm iffcs vainst faa fnriiøjet Gud liavdc le det benle Stridt, dct var fikkisrt san liavde fort hon dc til dette Stcd, og donnc Forvisning gjordc bende baade glad og stamfuld; tlii lian bavdc ikke belmudlct lusiidm sum hun tusd sin Mangel paa Tillid og vcd sit oprørste og bekymrcde Sind havdc fortjeut at blivc be lmudlct Dijlst angrondc licrvedc lnm dc taarefyldte Øjuc opad, umd den Gud, til livein Tantc Mai-tu liavs do ovscndt jun umnchøiins«.-r, du« nu sasnkcdos ncd over wuchs Hovod sum en volsignet Dug fm det Wie. Gud stirrmodc tiende misd sin Englcvagt og vilde eugaug for-c heude scjrcude lijcm til dct Steh, hvor Tante Mar ta vcntedc l)endc, og som hun var gaact iud til med ftraalende Øinc og et Scjersudraab. Maasse havde hun i dct Øjeblik set, at Guds Faderhaand vilde i Frcmtis den lcde og ftøttc hcndeö lille Aimee. Her afbrødes hun af Frøken Maul-, der kom lige ind ad Døren som en Gast, der er vis paa at verre: velkommm " EDITIONS-« t