Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 22, 1918)
—- , q Oet, der bestaar Peters ferfte Brei-. Kap. 5, 1———4. De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, sont den, der ogsaa hat Del i Herligt)eden, der stal aabetibares: Vogter Guds Hjord hos eder og fører Tilsyu med den, ikke tvungne, men frivilligt, if ke for slet Vindings Styld, men med Redebonhed; ikke heller fom de, der ville herste over Menighederne, men som Mønstre sor«Hjorden; og naar da Overhyrden aabenbaregy skulle J faa Ærens uvisnelige Kraus. Bester Guds Hjord. Apojtelen vedbliver at formane, men i det foreliggende Llfsnit retter han Formaningen til en vis Klasse eller Stand inden for Mcnigheden — til de Ældste, Prcesterne. At det er valgte Menighedsfors standere og ikke de ældste af Aar, Apostelen tænker paa, det fremgaar klart baade deraf, at han kalder sig felv Medceldste, og af, hvad han siger til dem. Dog er det rimeligt, at det var celdre Medlemmer i Me nigheder, der valgtes til For-stande re og at Ældfte saaledes blev det almindelige Navn for dem» Paa Græsk hedder Ældste Pres byteros, og derfra er vort danske Ord Præst afledet. Det er saaledes en Formaning direkte til Priester ne, vi her har for os. Men naar Peter vils rette en Formaiiing til Præsteriny faa he nytter han sig — mærkelig nok — ikke af fin apostoliske Værdighed el ler Myndighed, men ban stiller sig paa lige Linie med dem, som han formaner, idet han talder sig Med ældste. Dog, han lægger til: ,,og Vidne til Krifti Lidelsek, som den, der ag faa har Del i Hælighedemder ital aabenbares.« Rah, det staat leben de for Peter, hvad han var Vidne til i Ypekftepræstens Gaard, da han farnægtede iin Herre! Otn han var Vidne til Jesu Lidelse og Dsd paa Kot-set, derotn tier Skrifs ten. Men det er et apoftolisk Moment, der kommer frem, naar Peter siger, at han var Vidne, Øjenvidne til Kristi Lidelse At han i den Far bindelfe ikke nævner, at han ogfaa var Vidne til Krifti Opstandelfe det staat i Samklang med, at han tidligere i Brwet flere Gange hat henvist til den lidende Frelser sont Forbillede for Leser-ne Apostelen lægger til: ,,fom den, dre ogsaa hat Del i Herligheden, der skal aabendares.« Det er faa start for ham (Fornægteren), at han it ke blot hat været Vidne til, og nu vidner am og deler Krifti Li delser, men at han ogfaa hat Del i den Herlighed, der stal aa Mutes Men det er et Ord, sont alle» der tror paa Kriitus og er villigex til at folge ham, selv under Lideli fer, hat Ret til at fige Apostelen eitel-. »Om ellers vi lide med ham for ogfaa at herliggøres med ham.« (Rom. s, t7.) »Begt2r Guds Hjord has eder«. - Det er Billedet oin Hjorden og Hin-dem Peter see Menigheden og de Ældste eller Priestekne under. Det vax jo under lamme Billede, Herren hat-de talt til Peter om at voqte da fide bang Iaar og Lan-. Dei faste, Kette Ord siger til es, er, at ielv sent-die kristne Wen »sie- Iiaaer Fast de trenaer til M ei Ledexe Det uJUet M It weisse det, thi det er en Sand hch, kam Migheden til enhver Tid härtesten Det mite, der siges, er lau-at de, der er valgt til Præster ellet Mk de ital vogte wwersist Sied. Der Videre hedder det: »ikke tvnns gen, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men nied Redebons bed, ikke heller-ihm de, der ville berste over Menighederne, men soin Mønftre for Hierden.« - Du undres maaske over, at Præs stek skulde trænge til slige For inaninger —- at øve deres Gerningl uden Tvang, uden at tragte efter flet Vinding, uden at ville spille Herrer i og over Menighedenl Aa jo, Prcefter er ikke fuld komne Mennesler, felv om de er cerlige Kristne De er Genitand for Fristelser saa vel som andre Guds Bern, maaske i endnu højere Grad end andre. De famme For maninger har ikke været overflødige fide-i, og de er det ikke den Dag i Dag. Men lad os ogsaa se paa Mod scetningerne, der nævnes — »fri villigt«, ,,med Redebonhed«, »fom Menstre for Hier-denkst Saadan skal Hyrdegerningen West oni den skal blive til den Velsignelse, Herren .til figter med den. Frivilligt — saa bør da absolut ingen tvinges ind i denne Ger »ning. Her gælder ingen Vcernes Ipligh blot Frivillige vil Herren ha ve i den Heer-, som fkal erobre Un dersaatter for ham. — Med Rede bonhed — egentlig Tjenswillighed, Nidkcerhed, Arbejdslyst. Sligt be bøves, om en Præsts eller Paftors Gerning skal lykkes og bcere Fragt. Men som Mønftre for Hierden —- hvor bar mange Præster været friftet til at spille Herrer i Me nigheden. Men det er daarlige Me nigheder, der ladet sig behers ke af Priestem og det er daarlige Prax ster, der vil herste. Men Msnstre for Hirn-den —- jo, det trcenges der til altid og alle Vegne. Hvad siger ikle Paulus-: «Vorder niine Efterfølgere« (l Kor. 4, 16). Og Kap. 2, 21 pegede Peter paa Kriftus som Forbillede til Eiter følgelse Monstra Zorbilleder træns ger alle Guds Born til. Kriitns er selv bleven ikle alene Frels ser og Forioner, men tillige det ftore og fuldkomne For-bil lede paa et Liv efter Gile Villie Og sterlig Forstandere i Menighes den bsr efterligne bam i at være Msnstre eller Forbilleder. Vort Affnit flutter: »Og naar da Overhyrden aabeiibares, fkulle J faa Herlialiedensri uvisneliw set-aus« Dei bedste gemmes til fidst —- Herlighedem Æren, der venter alle trTi Tjenere »Krans«, egentlig en Fletning. man letter om Dom-det. Ogsaa Pe ter har kendt til, faa vel som Pan lus Cl Kot-. 9, 24), lworledes man dengang uddelte Lanrbasrkranfe som Komm-ris, men han vidste ogsaei at alle slige Kranke visnede, at al Verdens Æreåbelønninger er for krænkelige og forgcengelige: deriv tilftjer han her »uvisnelige« til »Ur-ans. I En uvisnelig Ostens-Kranz Ven .te·k alle tro Tjenere, naar Overhyrs »den aabenbares. — --...-d .- - -·.· Nristendommens Angst-. »For Gut-keine en Taarliqlsed.« :le H. P. Hausen Jdet Paulus betrrkdcsr attisk Jord, er han i »Jdcalct43 helligc Land« og bar naact den bekam mclige Helligdom for Ordningcvcrs denen-Es fitwftc Dannelse. Ida-it oppe over Grækenlands Ho vedstad laa Akkopolis «Byens Tin de«, og øvcrst paa Bjcrgtoppen knei sede Barte-now Pallas Athcncssy Bisdommens Gut-indes Tempel. J For-halten ftod hendes legemstore Statut-, hugget i Marmor og Guld, et verdensbcrømt Vckrk af Billeds huggercn Fidias. Osg øvekst oppc paa Bygningens Frontespice strau lcsdc bendes Statuts i lueforgyldt Broan i overnaturlig Størrelse, synlig vidt ud over Egnon og Ægceekhavet. Det var i Athen at den wen-J neskelige Skikkclfe naaede sin mest fuldkomne Skønhed. Det var heh at den menneskelige Forstand nd viklede sit hsjeste Snille, her, hvor Kunsta- var naaet til den hjikste W, her-, hvor Skjaldchms stehstme fine meft opbtieds M, her-· hup- zimssieu sm W Hm MS W Dem sitz-zu set Meiji- ANY-. ..«.;»1 f. Havde det bceret Verden mnligti ved sin egen Visdom at leere Gud nt tende, havde det stnaet i men neskelig Magt at sorvandle Orte-l neu-I Stene til Brod, havde varig nyke ligget inden for Jordelivetsi Gkænser eller vceret de ædles Len, havde det Været Mennesteg hjælpes lese Magt sordeholdt at vinde Frels . se ved deth egne Naturgaver samt. at sfabe Iig et nyt Paradis i Ste- . det for det tadte Eben, for hvis Jndgang endnu bestandig Kern dens flamniende Zværd svingses, da sknlde dette store Maal være naaet i Athen. Men det var nied alt andet end Henrykkelsens Bæven over Studean Ynde og Storhed, at Paulus saa »:’lkropolis Bygningen heeve sig over en Mængde af mindre Templer, kwne Bjcrget og i dlcendendeGlanL tegne sig Inod den klare blan Him mel z ,,Terfor,« siger Lukas, nenilig sordi dan saa, at Ztaden Var saas snld af Afguderi, saa-de: breendte4 i hani as ,,Velligl)edens Harme ogi Kasrlighedens sld· —- derfor los-s tede han eretszs Eveekd mod Stor smdensz Afgnder og knstede sig med. Troenszi Frimodighed ind i Arbei det, eller, sum det hedder hos Lu ka—:—: ,,dersor talte kIan i Synagos gen med Joderne og de gndsrygs tige og paa Torvet hver Dag til dein, han traf paa« Han opslaar sin Talerstol alle Vegne; snart er lIan inde i Zy nngogen og preediker sor Jeder ne, dem han altid spgte fern, snart talte han til «de gndfrygtige«, de ILsedningen soin folte sig dragne as det hellige Lysz fra Jodernes hel lige Skrifter — og snart ser vi i den tidlige Morgenstnnd, endnn medene det er Torvetid, en sma niedkleedt Mand as jødisc Udseende, spadsere oni nielletn de handlende, og as og til standse sor at give siq i Kost nied dem, han nn saadan ,,traf paa«.· Alle Vegne, lIvor Paulus vendte sig, saa han Billedstøtter. Det var Manigden af disse, oni hvem det er sagt, at det var letter-e at træsse paa en Gud end pan et Menneske Der fandtes i Athen flere Ztatnek end i hele det øvrige Gartenland tilsammen, og deres! Talrigbed niaatte vcere Paulus saa! tneget mere findende-, sont han aldrig» nagen Zinde i Jerusalem hande« set en Afdildning as den mennestes3 lige Zkikkelse og i Folgssin Op dragelse ikke kunde se paa dem an erlsedes end Pave Hadrian VI, dek. da man sørste Gang viste ham Vatikanets Statte as mageløs Bil zcdhuggertunsh ndbrød: Stint idola antiqnorunh d. v. s. det er de kannte-J Afgndsdilleder. Vi, sont dar leert at se Gud i alt, dvad der er idealt og sksnt, twem hans eget Ord har lært at skimte Zolstkaalen fra Lysets Kilde i al sand Kunst-T Sksnhedssormen kan vel deundre Fortidens Frem bringelser ogsaa pna Knnstens Lin tande. Men hvies Paulus havde giort d t, saa havde han ikke væket den Mand, han var. Og det betyder; intet, at Renten taler am den bit-J ledswrmende Jedes Fordomme ogs siger: Det ulyklespaaende Ord er bleven udtalt: J er Asgnderl Kristendommen matte vende sig med Afsky sra Kanne-, saa lcenge den var Asgnderiets og Lasten-I Tienerinde. Thi Hedenstabets Kunst havde en meget skrsbelig Obetslas de. Uden Hjælp as siegen histo risk Vejledning, kunde Paulus se, den hedenske Knltnrs blickte Linde stod nær den sædelige Fordcewels ses dnbeste Asgrund on at den ful deste Sksnheds Helligdom kunde sum den »den-e See-unei- As Wtenbe Jn, htm M dydere og saa, at der var en kendölig For bindelse mellem den M Glans og den indre plandenskab, at de VII-nisten der skembknstc Fettidds knnsteus Wende Demütig- var OW, ja at Kunst-n i Hem jmelighed var »Was-f La Den-r var Athen med- end sogen W M W Forderber Des W M Hi W Miet MW EIN-ke- ej W M AW W m tolde Hjemr filosofifte Talemaader, som dog aldrig havde forinaaet at tjlfredsstille Verdens Længfel Te havde unstet deres Tre, »Du deuszs Dag var kommen, og der var intet Haalx Zank Paulus gaar tundt i Byens Gader og set de niange Billedjwti tei-, der oprører haus Sind, stand ser han pludselig, ag hanszs Ops umsrtsouthed fange-I af et Alter, der hast-er Jndskriftenz Agnofto Teu: For en ulendt Gud. rllaar han standser faran denne Juditrift er det vel — hvad ag saa frenigaar af hans senere Ta le s- fordi haus state Hierte heri saa et Ildtryt for Hedningeverdei neue- Uæugsel efter noget højere og dedre end den Letfærdigl)ed, sam all« Vegue stitrsede en frækt i·» All-de ( lelauge Falt: gamle Uegenderl baut Vidue nok am denne Leengs ( fel lige fra den arabiske Mandel-: dul· e,r der før Muhanunedsz Dang gemag sin fattige Besu: Gild, der-» sum jeg vidste, hvorledesz du øttsler,! jeq skal tjeue dig, saa vil jeg gen- l-t, men ak, jeg ved det its-Z til Bannen til den blaa Zty i Indiens hellige Basel-» Naak Vi ved Forglennnelse af der rette begærer en Overtrkedelse, dksi rette begaar en Overtrædelse, lmis Bartnlijertighed, Varuna, hav Tet var sont nævnt paa Tor vex i Athen, at Paulus fandt siu lusdsie :Ilrl)ejdL-marl, ag lJants Nekr mspelfe og lians Vudstab vakte jqurI Opmasrffoml)ed, endogsaa i den leerde Ver-den Der var, sont Lunas striver, »nogle ftoiite og epi Wut-iste- Filofofer, sont indlod fig i erfirid med hanc. « » Oper Dag holdt Filosoferne Fore Jlaiuinger i de skyggefulde Vnegan Tgky lwor Tilhskerne flokkedes otn dein Og de, fein nævneiz her ivar Repræientanter for tun Tidss Jto imrste filasofiske Stolen Epi :tui·(1·erne leerte, at ,,Tilsceldet«,ftns rede alle Ting: derfor var det bedn at lade staa til og at unde Livet — »plul Glasdeniz Raser, ;inden de sorgaar. nyd Livet i din jskenne llngdoms Vaak«. Stoiterne Iderimod leerte, at alt var bestentt af en ubøjelig Blasan Dei-for maatte man ved Hjælp af Vis dammen sage at hæve lig op over det timelige »og tage alt med stoisi Ro«. De lcerde Herren der indhyllede i lange Tagaer med Beerdighed skted hen over Ton-et- lunde ilke modstaa Lysten til at here nærs mere am den mærkelige »Zin sofi«, Paulus lærte, og de sprte luun med fig op til deres For samling paa Areopagos. Over ham tronede Atropolis hundwde Fod hsje Klippe, ligeicnn HellasL uhyre Alter, der for Gm ketne var hvad Zion var for He bræernr. Lige over for hatn laa Pantes non, Visdommens Gudindes priva tige Tempel. Paulus stod under Himkneleng blaa Telt, et mere vidtsttatt og hsjere Tempel end noget Meunes ste kan oprejle Da laa lyoldt Paulus den nur-r lelige Tale om »den ulendte Gud«, den End, som hat flabt Himmel og Jord, og lom itte bar i Temp ler glatt med Hænder. Hvad felve Talen angaak, lægs get vi Masse til, hvor sorllelligt dem talet til Jtder og Hedningek, over-for de firfte appelleker han til Guds Ord, over for de fldste appelleret han til Guds Gekning i Naturen — Ren den vigtiglte Del af Ta len blev lkte boldt: thi» da han be gyndte at tale am Omvendelse, blev han afbrudt med Spot.· s Det hiltariske Mode paa Aren pagos var endt Dei visit fig, at loin Korlets Qrd bar Jsderne en Form-gelie. var det for Hedningerne en Dantllalr. ! Mtafoel var det siltert mel Tak i sit Hjekte til Gub, Paulus gis neb ad Ates Hsj Faa Dagel estek sta Antomst til Gartenlaan pay-Utah tm han, den erklomme ntendte fremd-Jede Lejliahed til at spie-site aud- qug Melissus sm- Hat walte M ca W M tau- W - W W W II M Kun lidet, anede disfe Filofosser i deres indbildfke Overlegenhed, at det Nava, Paulus havde nævnet, var det ftørste af alle Nckvnr. J det tilsyneladende Nederlag laa Frøet gemt til en stor Seit-. Der fremvoksede en Meuigbed, der i det folgende Aarhundrede gav Evange lieth Sag sine bifkoppelige Mar tyrer og veltalende Forfvarere Jkke heller skulde urattge.91ars hundreder forløbe, inden Atheus mangfoldige Gudddmme, ude af Stand til at tage Kampen op mod de geunemstungue Hæuden var blegnede i Lyset fra Evange liets opgaaende Sol. Men da Paulus drog fra Athen, var det silbert alligevel med en Følelfe af, at der var ftørre Haab am at vinde rasende Jeder, uvii dende Barbarer og fernedrede Sta ver, end dem. der i deres egne Tanker er umaadelig vise, men i Vieleligheden er ftore Damen Sørett Haner Darum. s Fsdt i Sindbjetg Soga, Jylltuth d. tit. Jun, 1870. ! Dsd ved sit-wen Colotado - d. 7. Maj, 1918. Darum ttdvattdrede til Amerika i Efteraaret 1889 og kottt da til en Bruder i Htttcltittsoth Minn. Her oplevede hatt det store at bltve futti dett oq frelst af den gode Hyrde, vor Heere Ozean Past. A. Kitte gaard var Prasst i Htttcytttsott i den Tid Dartntt ntittdedes ttted Tat til Herren dett Hjaclp, sottt Pa stor stirtegaard ydede hatn i dett for .ttant faa bevægede og afgørettde Tid J Htttrhinsott blev Darnttt tillige sorlovet nted Miss Johattne Elizabetlt Anderseth dett Kvtnde, der sont ltans sorlovede i 11 Aar og sont hatt-J Httstrn i 15 Aar hat« vasret ltatn saa trofast ett Medltjeelp under hatt-I svagelige Helbred ! Kort efter at Darum var sont-I tnett til Troett paa Herren, reiste; hatt sidst i Nov. Maatted, 1891 til: Stolen i Blatt-. Hatt begyttdte Stu diet nted Præstegerningen sont Maal. Naaede da ogsaa at gennetttsH Ygaa den forderedende Asdelittg vg« jsit begnndt i .Teologtlassen. Men ’da tog Herren hant i Sygdomtttetts svære Stole. Hatt blev ttetnlig i Foraaret 1896 ester en steeri For-« kølelse angrebet as Lungetultertusl lose. As den Grund tyaatte han sor lade Stolen i Blair udett at saa si-» ne Eksatniner dette Foraar. Han» reiste da til Damiewa Wehr-, hvor hatt tidligere havde holdt Sto le, og siden i Sept. satttnte Aar« samtnen med sitt forlovede til Den-» ver, Colorado i det Haab her at gettttinde sit tabte Helbred Nielsj P. Johnsen ntodtog dent paa Ztass tiotten, og ltan tnettte, at Datums ikte tttttde leve en llge· Hatt git pan Gravens Rand. Hans Livstid var( dog itte saa neer ttdrttnden. Hans rottt til at opholde sig i Denver et halvandet Aar-J Tid Jkte leettge før hatt sorlod Den ver, kottt davckrettde Student TJ Madsen ogsaa til Dettver as Oel tbredshettsnn Darum og Madsen That-de boet oa ftttderet samtnen ittaa Stolen i Blair. Nu stulde Madsen bitelpe Darum til at kom me ind paa et Hast-ital, ttten maats tte paa sin Eykle ride sra det ette stdospital til det attdet uden at Htunne saa Plads til dam; man tog »itke territscssygv Patienter ittd paa almindelige Hospitaler. Her var det inat, at Madsen serst sit Tanken Tom at saa bygqet et Sanatorittm, da ban saa, hvor lsttard Trattg det var til et saadant. sasmns Johnsetts saa sig intid· lertid i Stand til at tage Darum til sia ittdtil videre. Hatt kont ikkc paa Hast-ital J Foraaret 1898 sorlod Darunt, svag sont hatt var, Denver og rei te til Kiotva Betst-a har" man oste sidett qenttent »Danstk·rens« Spalter knndet let-te hatte ltvlige Korrespondaneer dernde sra. tdatt optog, itte længe efter at han var kommen her, »Heutestead« oq sit sig bygget et ltlle Bus, hvor hatt saa boede ene t 4 Aar. Otto var hatt 1 den Ud saa sag ca ltdende, at htm weitb- det var det Mie. ngj M var M bem. vg M hat-Hin- tms tut var es bett MIPWM W Q» « Acsss US III fis syst back Wls.« Fort Val, val Wust Nil-als l Acm Islchrch Ratten sah-a as tpmmekhevoksot Cis-stach Ists-that Joalbumx progtige sysntusak as sollt Vanil. kri- 82400, halbes-tut III-tas Ovektsselse onst com holst-. W. U. christaaaelh Lak, Wis klls SM. 40 Aas-o- kaktv as. es bslv Mit til den lkemslckleleocku By huck, Wis» sont es- beliggencle i Cess tmm at et stott- sltandituvtak Stett loment, metl talriga Kittel-, sitt-lot as Meist-lett satte Vesic. Den hast-at ak et svtlt c VII-alten Prata- sofequ Eus; god krame- .st,al(l steil Silv, Bysningcme godt unless-, ayclsljs Es ve weil Hokus-eh heil-te Vanil; U Art-es at rydtlet der-s er ltl pljjet, o Rcistea er let- at ihn-ice, Iakclbumäea et at hellste lcvaliteM Villtsak eile-» Ovar enskoant. —- Vi list andre kam-s pas voi- Lists, livis interessant slkttv til Jena s. Festen-h Pres. state Bank as Lucis Lack, kalt ca., Wis Til Sols-. En velopdyrket 120 Accm Form med gode Bygningcr beliggende i den dansle Koloni i Nærheden of Farmington, Minn» er til Salgs paa lettc Villaar. Jordbunden ex rig Les-blendet Muld. Landct er let bølgcformigt med god Dræning. Der er tyz Mil til »Dan Patcli Slcctric Line«, 5142 Mil til Form ington, lng Mil til dansk lutherlk Kirsc, l Mil til Skale, og omtrent 28 Mil til Tvillingbyernc. »Jeffek son Highway«, som fører fra Winnis pag til Golfkyften, er i Nærhedm Fortrinligc Markedcr. Pris 8110 pr. Acke. Vi henviser til Paste P. M. Peter-sen af den forenede danfke Ritte. Nærmere Oplysning givcs af Westeru Land G- Lsau Eo Iatiuiugton, Minis. Land til Salg. 120 Pres. Ca. 50 Acres un der Plan Foiisct og hat godt Hi land. Megct godt Land og alt kan pløjcs. Liggck i Ovcdcdistriltct Er i dansk Scttlcment og liggcr 114 Mil fra lutl)· Kirkse ogs-fra Skale Wz Mil fra Posthus og Kulmina Ptis 820 pr. Acke. Aarng for Salg: hat Homeftead i Wyo. Striv til: T. A. Stretisety Box 293, Gillettc, Wyo. Nyt N. P. Mahlen-: Fortellinger oq Skitsm Pris indb. 82. Hjemmeues Bsgftmslins 111 — indeholdende, N. P· Mai-sen Strandfogdenö Dattel-, Laut-its Peteksem Sigrid og Olfert Ri card: Kristus og hans Mænd. 3 smukt indbundne Bsget 82.00. H. Bettes-m Luther-s Stiftun futtelsr. 26 Zidet i Omslag 15e. L. Lantitfem Dunste Wand — Skkifter for Ungdommen Xlll 60 Sider i Omslag 30c. E. E. Hain-: Ram- Dagen hel det. Andaqtsbog for Gamlcx 31 Dage. 32 Sider i Omslag 15c L. Beim-w Johannes Aal-tubu tius. Et Bibelftudium for Me nigheden. 52 Sider i Omslas 25c. Den gaadefnlde Magi. En m) For taslling af Lanritz Petersm Smukt indb. 81.80. Elias. En bibclfk Novelle af Hol gcr Rufst Smukt indb. Pisa Denke et Dazu En Samlins Festprwhikener af Olfekt Ricard.. imukt indb. 81.4() If Dybfems Asd. Kong Davids iu PmiitensesSacmer. As A. Fibis get-. Smuki indb. 8130 Paa Lager haves atter folgende Bogen Stilhed og Styktr. En Andagtsbos over Psalmerne of H. J. F. E. Matthiefen·. Pris 83.40, godt indbundm Uunsdomsliv. Ai Olfekt Nie-nd Smukt indb. Pris 81.80. Hjcmmciies Bogfamling I —- in dclioldcnde A. Fibiger: Guds Lam. Mads Jepiem Jeannc d’:’1:ch, Ol fckt Nicard: Ungdomsliv, Laurits Vcicrfem William Brandt. 4 godt indbundne Esset 82.00. Qjemmenes Boqiamling ll — in« debolbende A. Fibiqen Konseipcis let: Billi· Beck: Erindcinger as mit Liv, Skovgaakd Peteriem Vi! du frem? Ehr-. Esel-erq: Uf et Uns domsliv 4 qodt indbundne Bsget for 82. 00. Jen- ss sitstiur. Sn Forli-längs6 of Missiomkr Cianfa-, Rast Stier M We. « VII-ist Wim- IIMMII Osts Isjb M