- T
Det, der bestaar
Bemeser Bccv
Kap. 4, 17—19. Tyi det er Ti
den til, at Dommen skal bcgynde
med Guds Has; men begynder den
først med os, hvad Ende vil det da
faa Ied dem, fom ere genstridige
imod Guds Evangelium? Og derfom
den retfcekdige med Nod og nceppe
bliver frelst, hvor skal da den ugu
delige og Synderen blive af? Dek
for skulle ogsaa de, som lide efter
Guds Villie, befale den trofaste
Skaber deres Sjcele, idet de gøre
det gode.
Lide efter Guds Villi.e.
Nkkkwekende link Assuit susttek
sig nøje til det næftforegaaende Det
er scetlig de Kristncs Lidelse gcuncm
Forfølgelse, Apostlen dvceler ved
Betkngtning af. Han vil saa inders
lig gerne trøfte fine Læsere mod
saadan deres Lidelse.
Apostel-In siger her: ,,Tt)i det er
Tiden til, at Dommen fkal begynde
med Guds Has. « Hvad mencr ban
dermed2 "
Vi lægger først Mærke til, at han
siger: ,,Det er Tiden til.« Deraf
ser vi, at det ikke er Dommen ved
Herrens Genkomst, mcn noget nase
værende, han tænker paa.
Og al Dom er egentlig B e d ø m
Insel se eller Skolnen mellem g o dt
og ondt. Det onde er dømt, idet
den retfærdige som Sonde
resz Ztedfortrceder bar lidt Korfets
Tod for det.
Men der gaar ogsaa Dom over
det ande, naar genfødte GudsBørn
sigerJ Vi kan ikke længere vcere
med til det, ikke længere være nked
til at leve efter de kødelige Lyster,
fom ftrider imod Sjælen (2, 11),
selv om vi fkal lide Forfølgelse for
at forsage det ande.
Dermed begynder faa Dommen
egentlig fta Guds Gus, fom det
ogsaa kan overscettcs, og der skal
altid udgaa Dom over det onde fra
Guds Hns-,Guds Menighed Men
dermed kan ogsaa godt forenes
den Tanke, at Guds Dom over
Synden begnnder med og i Gide
Hus eller Menighed, og Gud ladet
endogsaa komme Forfslgclse over
den til dens Lutrelfe.
»Weil begyndcr Dommcn fsrft
med os,« figer Apostelen videre,
.,hvad Ende vil det da faa med dem,
fotn ere genstridige imod Guds
Evangelium« Peter vil. at hans
Lcesere fkal tænke ikbe blot paa
hvad de lider for Troens og den
gode Vandels Skyld; de bst ogsaa
tcenke paa, hvorledes det vil gaa
dem, der er ulydige og genstridige
mod Guds Evangelium
Lceg Mærkc til, at Apostelen ikke
figer, hvordan det vil gaa
disse, hvad der vil hændcs
dem, men ——— Dom vil der fik
kert overgaa dem, san fandt den
bcgynder fra og med Guds Re
nighed, og san kan de selv trenke
over,-om de vover at gaa Dommen
i Msde uden Frelseren
Det er i Grunden det vederftygi
geligfte af alt ondt at vcer e v an
tra, ulvdig og genftridig
imod Guds Evangelium; der-for
siger Jesus ogsaa, at Sandhedens
Aand stal overbevise Ver-den om
SM, fordi de ikke tror paa ham.
(Joh. lö, 9.)
»Da dersom den tetfcerdige med
th og Neppe bliver frelst, hvor
stal da den ugudelige og Synderen
Uive ass« Dei er en For-stier
sslse sf det spforegaaendr.
Mitten W her at have Ord
sp. 11,31 for Hie, hvok det hedder:
»Se, den retfærdige faar Ming
· was-they hvor meget mere den
YUgudeiige og Svnderen2« Her ben
’vjsei W til Luk. 23, 31: »G-!
man beste ved det grsnne Troe, hvad
vi! da sse med det terre?«
Aagæacnde Udtrykkct »den ret
fssskfse M de og Mpe bliver
· ZWM 1 ask. 3, Is
»ja-W w we frcnt
’ Æs W Wen
»where shall the ungodly and sin
ner appear Z« Baade tyske og engeli
ske Fortolkere har ud fka dette Sted
villet drage en Slutning om aga
deligeg og Synderes . T i l i n te t -
g ø r els e.
Men de: stceröeste Modbevis der
imod er Apostelens Formaning til
at fastholde Frelsen i Kristus, selv
om den skal Inedføre not saa me
gen Lidelse Han forfynder ingen
Trost for ugudelige Og Syndere
Den eneste Frelfesvej gaar ogsaa
for disse gennem Omvendelse og
Tro paa Kriitus.
Vort Afsnit flatter: ,,Derfor skuls
le ogsaa de, som lide efster Guds
Villie, befale den trofaste Skaber
deres Sjæle, idet de gøre det gode.«
Som vi gjorde opmcerksom paa
sidst, at det ikke var Apostelens Me
ning, at de Kristne skulde glcede sig
over feer Lidelserne, men over, at
de ved Lidelsen deler Kaar med
deres Herre Kristu5, faa maa vi
naar det her hedder »lide efter
Gudg Villie,« gøre opmærksom paa,
at det ikke er efter Guds Villie, de
lider, i den Forftand, at han til
Hiskikker dem Lidelserne, el
ler at de lider efter Gnds Villie
yfor deres Synders Skyld
) Nei, langtka, Kristus bar lidt
ISyndens Straf for alle, og de, der
stror paa Imm, er fri for at lide af
Iden Grund. Det er chevelen og
Evantro Mennesser, der tilføjer Je
jsu Disciple Lidelse. Men Gud la
Hder det ske, det er hans tilladelige
»Bil-lie, fordi han ved —- baade at
IFrelfen er saa meget værd, at de
troende, som bar smagt den-J Frag
ter, langt hellere lider de vantros
Forfølgelse, end de givek Slip paa
Frelsen — hvad Martyreme, Kri
stendommens Blodvidner afgiver det
bedfte Bcvis for — og at Lidelsen
kan tjene til Kristnes Latr-elfen
Dei-for bør og kan de Kristne, un
der iacidan Lidelse trostig befale den
trofafte Skaber deres Sjæle, idet
de gsr det gode.
Meningen er, at de, der hat« faai
et Lyst til at vandre Troensz og For-«
sagelfens Vej, Lyft til at got-e godt
I- Sdedet for at leve paa gameml he
densk Vis, trsstig kan fortsættc der
med og overlade det endelige Ub
fald i den trofaftc Stabe-es Haand
Som sagt, Tom ital der holdes,
og den begyndek med og sra End-«
Has, og de, der er udenfor Gndss
Menighed. kan ikke undfly Dom-neit,
og da staat der-es Sag godt, som
bar befalet deres Sjcele og Liv i
den troqute Anders-, den almkeqs
tige Gud Inder-s Haand og de
lader der-es Sag beko, idet de fort J
letter med at gøre godt.
O-«
« Aftcn o: Mut us
(Af Jvar Maria-J Hausen
»Q; disk blrw Ylftcn cskx
Morgen fxsrstsc Dag.«
1 Mos. 1, J »
VlL «
Morgen.
Vi er dkwte Mennesfcr. Mcd vol«
Daav opraudt en lyiz og sføn Mor
gen for os, Naadcsolcu castcdc situ
Straaler over o·:. Er dct for me
get sagt?
Paulus siger: »J, saa mange
som blevc døbte Eil Kriftus, have
iført cder Kristus« (Gal. 3, 27).
Paa Spsrgsmaalet: hvad giver
ellet gavner Dauben? svarcr Lu
ther: »Den virker Syndernes For
ladelse, frict fra Dsdcn og Dick
velen og giver allc dem, der tror
det, den evige Salighed, fault-des
som Guds Ord og Forjættelse lo
der«. «
Og Brot-san jungen »O fode
Daab, o Himmel-bad, jcg kam til;
dig saa ussel; mon Jesus msdte mig
saa glad og fkjulte al min Vlusichi
bam selv jeg til ep Klædning fikJ
og i lmns Vlod og Død jog gik
her ind i Naadens Armes·
Er disso Vendc Vidnksbyrd oml
Daabcns Virkning sando s-— tml
hvcm vil nægte det —- da er det
ikke for meget at sige, at i vor«
Daab hat Lyset fra det hsje besJ
spat ps. Gud sie Lov for vor Dcmbl4
»M-ahsnmd«ud1«d«she-·
rjve BarnedaabeMP fagde Busen
hagen, Luther-s Ven og Reden-M-·
»s- i
Oq degne vor Daab Iom en god
vaqheds Post er vi bleven
W s ved M IM
vi har fagt ja til Forsagelfens og
Troens Ord. Den, fom tror og
bliver døbt, fkal blive frelst.
Derfor gælder det om for den
døbte, at viere klar over sin Stil
ling, om han fom et døbt Meinte
fke har modtaget Naaden ved Tro.
«Thi«, fom Spener siger, »der ei·
ingen fkammeligeke, mere lmnpen og
forkaftelig Ting under Solen end
en Luther-auch fom ikke har den
rette, fande og levende Tro«
Spørger du: hvad er det at for
fage oq tro? da har der nylig i
,,Danfkeren« været et godt Svar
paasdet Zpørgsmaal givet af Bis
fkop Oftenfeldt. Han figer: »Im
forfager og jeg tror« — det bew
der ikke, at jeg er aandeligt og kri
fteligt fnldfærdig; men det betyder,
at jeg bar tkuffet en Afgørelfm
jeg vil fky Fjenden, og jeg vil holde
mig til Gud.«
Dette er godt, klart og rigtigt
sagt. Den døbte maa komme til en
Afgørelfe, maa tage Beflutning over
for Djwvelen og Jesus-, maa bes
ftemngs fig til at ville hade Satan
og elfke Jesus.
Er du kommen til den Afgisrelfe,
kære Lcefer? Guds Ord og Erfa
ringen vifer, at et døbt Mennefke
kan komme til denne Afgsrelfe gen
nem en jcevn Vaskst — hvad man
bar kaldt den johanneifke Damen
delfe — og gennem et stærkere Brud
— hvad man hat kaldt den paulins
fke Omvendelfe —- men Beflutningen
oni Forfagelfe og Tro maa satte-Z,
Afgorelfen maa finde Sted ,,Uden
J omvende eder og blive fom Ban,
komme J ingenlunde ind i Him
inerige.« ,,Daaben fritager ikke for
Omvendelfe, men forpligter til Om
jvendelfe«, hak Paftor C. Moe sagt.
sog Blædel kalder »Omvendelfen Gen
jfødelfens Gennembrud ved den Hel
«ligaands Paavirkning.«
Hvorledes du fkal bære dig ad
med at komme til denne Afgørelfe
’og finde Jerle Aa, læg Mast-te
til Maria Magdalene Paafkemorgen.
Hnn fsgte Herren tidligt fom
det allerførftex hnn lagde alt andet
til Eide, om hnn knnde finde hom.
-»i:r du ligefaa2 Zog føkft Guds
iiige -
zsdnn føgte ham med Taaker;
hnn ftod og.græd ved Graveu, Je
fn Grav; hendes Hjekte var faa
fnldt af Lcengfeh at hnn ikke
knnde holde Taarerne tilbage. Ssg
liam ligekvis: føg ham med et længs
fclsfuldt Hier-te, og du vil finde
dam.
Ham sagte hun; Jesus vildc
tmn findt-; lmn fnnde ika nøjes
Insekten med Engle ellcr Apoftle,
nej ham nilch tmn ch. »Hvor bar
du lagt hanc, saa vil jcg tagc bant.«
Da brød Paaskefolen frem for ben
de; tbi Jesus stod bende næk ag
kaldte bende ved Nava: Marias
bnn tendte ham paa Røstcm der
Hat- lnsndc not. «
Stier du fault-des din Frolsns
af dit Hjcrtcs Fnldc, faa vil du
finde dani, Du vil mode darn, der
mødtc dig i din Dank-, og lum
ham nævne dig vcd tNavn oa siqu
»Jeg genløfte dig, jcg talldtc dick
ved Navn, du er min!«
Da ejer du en levende Fressen
og da er Afgørclsen om For
saarlsc og Tro truffet
Til sidft dem-: Broer og Søsmss
Gud hat« Ved at give ocs 365 Mor
genstunder om Aar-et givct oc- ligc
iaa mangc Velsignelses Kildek mcd
rig Anledning til at sage Gud og
dritte af hans Ord, Binnens og
Samfundetö Naade. Lad os hom
Morgem helft tidligt sage til Bron
den for vor Morgcndrit, Herren
er den førfte og den bcdftc, der
sor lad as ile hen til bam writ.
»S-ger førft Guds Rige. Jesus
ftod fommcs Tidcsr op «længe for
Dag« oq sagte Ensomhed for at
bcde og søge ngaug mcsd siu
himnuslftc Faden Hatt tog Tid til
fin private Opbyggclso ong Mot
genem lad ocs folge bang Etsempcl
Som dcst yet-den deres Bord ital
blive dem en Saate, saa kan vor
Scug ogsaa blivcs os en Inans
naak vi bliver i den laa længe om
Morgenem at vi ingen Tid faar
at tilbringe for Gut-s Anstat.
Evangelist Sand-w fortæller om
en Præst i Jllinoiö, der i sin Sin
dagspmditen jagt-c at de flestd i
Menscheden næppe brugte tke Mi
nuttet til dere- Morgenbtn Este
Gudttjsueiien fasse en at de ældste
i ZUM M Preis-w at denne
Wie w M vkke kiai
-
tig. »Prøv det selv i Morgen tid
liq, og lad mig vide Udfaldct," si
gcr Præsten. Mund-en sorrcttedc
sin Morgenbøn som scedvsnligtz han
saa estcr sit Ur, da han« begyndte,
og da hav par særdig udbrød han:
»Ak, er mit Ur ikke gaaet i Staa?«
Ja, saa kort var hans Morgenopbygs
gelse, at den næsten ingen Tid tog.
Jntct linder, at Velsignclscn ade
l-liver under saadant Haftvcrrk.
»Morgenstui1d bar Guid i Mund«.
Und os opsamlc dette Guid med
megcn Flid.
Chmth Exteusion.
(Ved Chr. ZalcU
Zum dct vil Mindre-T vedtog
zslarsniødct i Neenah at nedsætte en
Wmite til at forberede Oprettclse
af et ,,Church Extension Fund« i
den forenede Kirke, og at det övers
Hodcs til Formanden, Past. G. B.
Cliristiansem at udnævne denne Ko
mite.
J Forstningcn af Worts meddeltc
Pair. Ehristianscn mig, at han hav
du udnckvnt denne Komitc, bestaas
cndcs as tre Mcdlcmmer og mig som
ifwrmaud i don. Da imidlertid de
andre to Medlcnmier ika hade Tid
Nil at være i Komiteem bad Eos-man
disn mig om at udarbejde det for
nødne. Skønt der nu kun var kort
lTid at arbejde i og skønt en Ko
.mitc- paa tre kunde have gjort et
langt bedre Atbejde end en paa ch.
scm vilde jeg dog hellere gørc, hvad
jug fande, cndnt Sagcniskulde heu
lasimcs et Aar cndnu, og hcrmed
solqor saa, twad jkg bar kmmcsf
full hinkt
l.
Nogle Smanmrk af Church
Exteusiono Historie-.
Tot sfuldc have vckrct interes
sont i kortcs Trcvt at uusddclc Clmrch
Ertksnjions Historie utcn deriil bar
im jkke de fornødnc Kildcn Og
onc jcg kundc gøre dot, min im
tmde haft chin, er et andct Zpømszs
maal. Jeg bar tun lidt fra to
Entnfmm General Zynodcu og den
Norskc Synodcy og dcrfra skal jeg
misddclc nogch Træt
Prof. H. E. Jakobs strivcr i stt
Bang-: A History of the Ev. Luth.
Ehurch in the U. Z:
A very important Pvent was
the- founding of Um Ohner Ex
tensiun soc-jetz- by a mussetitjon
at Proderiek, Mä» May 19vh.
1853 for fnrnisbjng poor and de
Stitntp congregkitions with chnreb
buildingss. Thi- («n(l in vie-w Was
the secnring ok a capital of
850,000 to be- devoM to loans
Upon semin- mortgagiss without
jun-regt
A verz- snmll portism of Hm (l»
sircsd Smmmt a«E(-11-t1mlutw1 dur
ing this period. But this »Es-nex
bns bist-n one of thi- ehief means
by mhjcsh the General synod has
been advanceck In 1893 thi
Board of Ohurch Extension re
ported assets of over 8247,000,
A karg-z portion of which, how
ever-, was in lot-, donated at va
rious points, for future churtesheis
and in properties from which lit
tlss can be realiøed."
Jslsüz Jusgyudte General Syuos
den med sin Ch. Ext. Den hat« væs
ret tidligt udc. Men den blev stiftct
1820, saa det tog 33 Aar-Jst Gen.
Son. sit Øjnenr op for Ch. Erts
Nødvendighcd.
Og tin-get git tabt for den imids
!evtid. En Paftor Stumle lader cn
Pionecr Jndre Missions Prwft, i
sin Bog »The- Scrwt of the Can
yon« siildrcy hvvr mangc Hund«-de
Lutbcmncrc, der omtrcsnt ved den
Tid vor gaact tobt for vor Kirte
herude i Besten. Mckah. Ert. er,
fom Jndrk Wie-sinnen set af do oigtigi
fu- Midlrr til at bygge vor Kiste-.
Tst Tiger- nqskm Prof. Jakobs dxsn
har værot for Gen. Syuodm Da
ikfes Jan srrrt Eu pas-sendi- Kiste
i en størke By samler fleu- Folt
end en Iillc paa en bfsidkg Plain
Dg en Kirtcs paa JndresMivssions
Marien samler bohrt-, og holder me
re pqq Falk end ingen, eller i
en lejst Arke Der gis 33 Aar-,
fsr Gen. Syst fik Ch. Ext. Nu er
dek- mesten qaaet 50, stben vi danik
Luther-nett tog fat herum-e- Sau
lset1 u ts- tor Uqu at vi sam
,eu Mund ·IMM.«
" In West of chisii Ursei
x - »
der komme-r til Former-ne sm de klar Kommarkek s
m vkmlge wagt-m book Jus tun kitbe qodi Iain
land fta slki m Mo vr. Akte oq avlc lta 20 til 45
Vulnets as s-! Hut-de vi. Akte. Cannda litt-musi- i llnc
Provlnlir l .’.I-n!ltsha EMatilMoim ksg Juba-la
lcc sen llcmnloacks im lll stillst-o
ou usw«-l Links lll lnvc «11rllir. Inflndck nl Fnkmctc
lm ll. Z isllcr den«-z Eisnnisr dmr .’s.)kdcl nl dcsmw
Lliiiidiilim· Mode Akslimnr usw« 1l Hat-to Atm. Nu.
Vltndet Fakmlaq er Zinka um«-nor lsm nl nvlc
stom erlv rltcr Literatur oa lade Jcrnbanrs
lrtmkcsr M Zum. Jmmianxxluk OttawiLEan., cller M
WWII Its-h ei com-MI- Nimm-it
stl Juli-ou Its-» Ist. kuts. III-a.
W. V. BIENNNTJI Ruom 200 Boe Blclg., Omalm, Nebr.
-—.— --. —-.—.-4 —,— —... --. --.-—.————.- -·-.— -.— —-.———.——.- —
120 Esel-es g0al l«an(l. kl Mil frxi Klilltoui1,lU"i-z., 4 Mil km lsk
- " mul lkntikkosn lesjprk plis. 52 Aprssi sm
(l»r l))-rlcninj.-. list-tut lmnmssrlumiksssl Urtssssgisnxth ist« Umll Besbocslsoskilks o
l«"«».rInlsJ«;zni«g-sr. SI;-t.-w(s»j. sj Klil til "l;m(lcs(l S«-l1«»l". gmlt Hin-l all in(lln-gn-t.
Sllilllll· pnzt l(-lts- Yillcisnn Sklsir til Hist-on allm- n;I-rnI«-r·- tlplxmingmx
MARTIN YOU MILLTOWN, WlscONslN.
FARMERD l«.-’l-JR DISTTFJ Ilvorfur lieu-li- lxsjssnfgikt sm« llrng as lAnsl Z
lllin0i.-. losm. stel Minnpmla o. n» mmr kl-- lckns fnn Dis-n ist lljom for ilo sam
mss PisnkZh Rom tlp nurlig utlbetnlvr i l-(-.j(-. wil at li«nH-ltc- (l(-m. Som Äkbes
talinger pxm ssget lljism. - Vil Saslgp Illl Arn-A '·«l«insl)·-r mit-onst Lancks ins-get
let at rzwldty 160 Arn-S Brit-li. .l»r(llmntl·sn isr Losrmnlil pas lwillce (lt·r vil gls
tin-IS »F- lLliHWL ils-l l-·-(l-t(- i Vtsrilnik SU. Ysr Arn-. llsslnlingmsillmur (li-r passiv
Rjølwrssm llz Jlll km lilcn Minn« R. ll.. MisjcsrL 2 klrlis«r. nicl gnd Vtsj, Msif
Routi- ng "l’(-ls-fmiliniss. ALLEN K- MORNITA17. Mll«A(«A. MlNN.
« ' · i l’1"in(s(s Gom« -(-,
Ell ny skalubnsvlsk Kolotn lkritisli (’·-lnmlii«si,ja III-nan
Dsnne Koloni ist newp blwet gruncllugL Don lsydcsr gole Bistingolscsr for blos
-l(-t For-jüng- Gotl clyrlcbnk Jord, gode Matt-oder for alt, Ins-d Formen-n frem—
bring-u- ng est behagt-list Klima. lngcn yilerligcke llede tsllisr Hulden sagen Tor
.lo-ns t:llor Hag(sl9torm(-, ingen sum-ki- Vimlm kigelig Regik Dei-for ist« man breit
Aar Ilticl Sikliw pas en IsløsL Et Land limi- ungv og aslilre kan bspvggck sit eget
llj(-m. Komm-L Ums-. lcnsutmz Kriti. lløng ssr llowd ·l’r0(lul(t(skm-. Kun es
karg-It lill(- Kapital tsr nodnsndig for Isn lleuycnlcslsssn
For Ilissrmcsns ldplyqsingssk um ils-»s- sskz malt-: Land i (··-ntml Brit-fah Colum
hin. billi-» Billcstprisisr for lAndnygonu llcssktinslsmr. etc Skriv pun bvlllcist so
ni«l.-(t Spmg til
Cuiitral British Columbia Colonization Company, Ltd.
Clklsclll Trunk Fusmsllgtsk Ast-Dis l Si. Princo (i001-g(1’ B. (i,q (Jan«
Paul og This-usw sil ogsiaa gin- ()pl)-Sning» pas l«’0rlang(-c«lts.
UINNZSOTA FAKLL 120 Apri-« us n·l)«rlcist laut-l i knncliisilli Fouan lxsllggssmle
luin ZU« Jlil lm Ikillmnn kmmlysissslpt »k- lcun ’-I»- Mil km Slmltslmsk Mal misxd
lile Ums-sing lsmn linsr ist«-ins Futl as Jka chml inTICNL H kiin cui-Mi- tlssllos nd
nmsrlctsclss Styls-Ins Lan-l til ils-n lan- lsria us WELMI pr. Art-« Imu THE-nle- UND
goslwn »Es-tm komm-L slsltm lstis Mut-in lldlls. Kasus-n i « Aar til Oi p(’t.
l«««r nis---n«sr·s Uplzsininkzisr lusspøg ssllosr nlcriv til
ANDEKSON LAND co» Wut-MAX MXNNZSOTL
l W
Luthersschristelige Betragtninger
Dem-e fortrinlige gamle Qui-su- og Opbyksolmbog
mod hæsestykkek til hvek Das i Ast-et advslgte If Luther
ssmlede skriktek, og som ou koreligsek i dyt og Its-dolos
tiltalende lkcistyh bøk an i Retormstiousspcmsket cis-cis Ind
gavg i etbvert luthersk kristeligt Hien, bvok den ikko alle
rede finde-. Prisev er sst koriiolcisvis nieset Isvy —- nom
lig til 81.00. Partipkis opgives pas Positugende tilffxolpoki
tører og Porhaadlere.
DANISU LIMITEDng PUBLISEINC sollst,
Blatt-, Uebr
Dauslc luthersli Mission i
Amerika
1 TIDIN FOR 1884.
Ak Prof. P. s- Vic
Udgivet ak Den korenede danske ev· luth. Kirke
vesi en Komjte.
III-IS 81.00.
Danish Luther-an Publishins Eos-V
Bin-ir, Nebr
.Fl)anske i Kamp«
i M fos zwei-USE im m. 1640 M Bess,
Samlet o- fortaii of P. s. Wy
Bt historisk og biokrakisik Werth livligt og
popuiært kremstillet, til Mincio om Mænd ck
zseit-ask Pødsol euer Et, soz- gotmem Title-me »
inu- kæmpct kot- stjcmobannorot og Prihotions
sag.
Bogen omkattsr 400 sider med on. 50 illu
strstionet og er indbanklst i damcbtogskøckt
Shirtiag mod hvidt Titeltryh
Pris sago party-sit
PMB LIM. FULL ZOVSE
III-its Nein-.