— — —-l
.
,,Yanskeren,"
Icck ITM 00 OPKYOCDM
KM FOR sdkk DUSII
Pol-c 1 MUKA
udgslvet af
Das-h Luther- kam-disk Konse,
Mast-, Nebraska
«,Daoskekan’ Wam- Onsdag i hver Use-.
ijs pr. Aargsmg:
De Formede state-r 81.50. thilandist 82.00
Bladpt betalog i« Porsknd.
Bestilling. Betaling. Adressefomnckkivg
etc-. weil Unätsgelse If Dich-as til
Bladets ludhold kaltes-eke
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
Blei-: Nebraska.
Alle Bidrag til Bladets Indhold —
Icokrespondaucer. Afbandljnger og andre
Artiklek — get-des til dets Reduktjn
A. M. ANDERE-END Blair. Nebr.
Boten-ed at Blaik Post office as second
cis-s matten-.
Advettigivg rate-s made- known upon
spplicatiom
I Tiliælde af, Bladet ilclce modtages
regelmæssigt, bedes Ins-a kluge til det
Sedlige Postkontor. skulde dette ikke
diskpo bedes man dem-endo. Sig til »Den-—
Odem-NR Konten-.
Naht Likseme dem-endet- sig til Volk,
Dom werte-er i Blasier, enten for at
købe bog dcsm eller for at kaa Oplysuing
om det weitere-de bestieg de altid ow
tsle. at de Sag Avpktigsementet i dette
Blsci. Det vil wer-(- til genascig ststte.
En betydningsfuld lille Opdagels
se. J Henhold til Prof. Albert T.
Elay, Ph. D» er der i et Brev fra
Yale babnlsoniske Zeinling, skrevct
i Abrahamg Tib, gjort en mcget
betydnjngsfuld deagelsex Denne
bestaar simpelthcn i, at man bar
fundet, at Navnet Abraham da
brugtes. Og medensz Prof. Clay si
ger, at Henvignjngen ikke gælder
Patriarkem saa er den dog betegs
nende, fordi den viser dette Novns
Efsistens og Brug ved den Tit-, og
detved bliver den et Svar til nogle
Kritikercs Paaftand, at begkundet
paa, at Brugen af Navnet favnedes,
var de berettigede til at slutte, at
en slig Person som Abmham aldrig
hat været til.
Nokdiskc Biikopperg chvendclse
til Frankrig afslaact Paris, Il.
Marts. (R. B) Agencc Havas medsl
delete Der bar fra de tre lutherske
Pkælater, Erkebiskoppen i Upfala,
Biskoppen i Kristiania og Bisboppcni
paa Sjællond vceret rettet en Hen- I
i
i
vendelse til Forbundet af protestan
tifke Kirker i Frankrig med det For
maal at opfordre dem til et Mode
der for den neutkale og krigsførendei
Kriftenhed skulde Vcere det samme!
som Konfekencen i Stockholm for
den internationale Socialisme For-i
bundets Bestyrelse har i alle de
franske protestantiske Kirkers Navn
sendt et afslaaendc Svar, hvis Tekit
blev enstemmigt vedtaget med 25
Stemmer, medens 25 afholdt sig
fm at ftemme. »Kr. ngl.«
J »Kr. Einl« for 5. Maj med
deler D. d. K.5 Formand2 »Vol)
Styrelsesmødet i Des Moincs hav
de vi bl. a. ogsaa Stolens financiel
le Stilling til Overvejelsexog den
er da i Korthed saaledes: Ved I.
April var der 84,000 Underbalance
i Stolens Kasse. Fra den Tid af
og indtil Aatsmsdet vil der trceves
c. 82,.000 Vi ital altsaa fka nu afi
og til Ratsmtdet have ca. 86000
for at komme til dette uden Unber-:
balcmce i Skolens Kasse « — Oms
Luthetkirken strives: »Arbede pas;
Lutherkirken hat ftaaet stille ·detj
nieste af Bintekem fotdi man ikkeT
made at faa den under Tag, fa.
M kom. Nu hat den fmet ban
de Tag dq Tat-m og Arbejdet stri
der godt fremad.«
Jus-kommen til Lutheran Com
misfikm for Soldiers and Sailors
Bellt-re De fidste Tal, der er mod
mget ffa Miteret i New
W, let feel-des nd: Totalfummen
;Y,318,304.35. Mit-let, man havde
- skiszst its- var iom hekkudt 8750,000—.
Her var for-sinnst en Statslicuins
- « A Mk Resultat- i enteil
« - W: Junmmomuqtasgsi
M ist-SEND
k
Zeud dobbelt deres Quota, men i
INorth Dakota har de bidraget mere
iend tre Gange deres Quota.
The Lutheran Companion af 6·
April giver en editorial Oversigt
over National Lutheran Commis
sions nylig foretagne ,,drive«, hvori
iden heuleder Opmcerksomljeden paa
Hdet geografiske i Svaret og figert
»Resultatet af denne Kampagne
but-de aabne Øjnene paa Lutheras
nerne i Østen for Kirkens Styrke
i midtre og nordre Besten, en Stor
te, der ikke vifer sig i Antal, men i
Villighed til at ofte, naar Pligten
kalder. Lutheranerne i Østens Li
beralitet staar ikte i noget Forhold
til deres Llntal eller deres Evne til
at give. Resultatet af Kampagnen
bør ogsaa aabne Lutheranerne i
lVestens Øjne for, hvot den lutherske
lKirkes virkelige Styrke ligger. Om
de blot vil staa samtnen saa kan de
s
s
i
udrette noget.«
En Krigsbjm Den svensk luthers
ske Prwft G. A. Brandelle i Den
ver, Colo., hat efter længere Tids
Overvejelse følt sig tilskyndet til at
fremkomme i ,,Augt« af 2. Maj med
folgende Bonneformular til Brug
ved Hofmesfe og Llftengudszstjenesten
Jllmægtige og evige Gud, Men
nefkehedens Faden og i Jesus Kri
’stus dens Frelletz du, sotn for vore
Synders Skyld ladet as slaa ved
Krisens Nod og RredseL vend dit
miskundelige Øje til os, dine Vern;
handl ikke nied os eiter vore Mis
gerninger, men tilgiv os voke Son
ders Skyld Forbarm dig over vort
Lands Sonnen som er kaldet til at
bcere Vaaben; her i Raade deres
Venner. naar de kalder paa dig.
Styrk dem i Fristelfens, Lideliens
og Dødens Stund. Maa det behage
dig at krone vore Banden medi
Fremgang og snart bessere as ag(
alle Verdens Falk Fred i Overenss
stemmelse med din hellige Villie,
gennem din Sen, Jesus Ninus
vor Herre. Amen.«
,,Lutheraneren« ai l. Mai med
deler paa Forsiden Billedcr ai Prof.
M. J. Ztolec og Past. J. A. O
Stub· Past. Ztub er nu Eis-scham
Sekretær for den luttnsrfkks Kom:
mission mcd Hovedkontor i Noth
York. Han fører Tilfnn incd distj
luthcrskc Arbejde i Lein-ne tm ii !
Lands Prof Stole-e er reift tjxj
Frantkig som Forniand wr en Kum- !
mission af tre, der sfal føre Iilsnn
nicd Arbcsjdct blondt de luttnsrft
Soldatcr i stltlejrsonc demer Pistis «
Ztolec tin-d do andre to Anmut-Zins E
ter. vil lilive statiuriersct i Paris
Bladet beinasrtcn Ti- lutlnsrskc Zol
dater er ipriddt lang-:- tnsle Zinsgli i
nien paa Visftfrontcsm og Meinung-s
cr, at lutknsrffc Prasitcr ira Amst
ka skal folg-.-«’d-.sm overalt, twor d
inaatte blich sendt. Der uil manch
Eræves lige saa mange Arbcidcrc
paa den anden Zidc ai Havct ssmi
ber, og der vil itte maugle Frivils
lige. sum tilbiider fig at gaa Desti
Arbcjde bar samlct hole den liitinsri
ste Kirkc i dette Land til Samar
bejde. Gud lægge sin Velsigneise til
Gctningenl
—M--—
Attotisciis Ratt-.
Af O- P. Hausen
- J min Artikel i Danskeren Nr
314 med Overikrift »Es-r Redelig
heds Skyld fremsatte jeg tilgt-use
)Spsrgsmaal:
»HVad var den egentlige Grund
til, at Adstillelfen fandt Steh? var
den, iom der siges, og fom ogfaa
synes at skemgaa as sdet spreligi
gende trykte Materiale, et for-stel
ligt Syn paa den hellige Strist
som Gudtz Ord? -
Qg forudiat dettc fokholder fis
faa, er der da i den mellemlig
gende Tib, fiden Bruddet fandt Stad.
indtraadt en Ændriug i dette For
hold, iom kunde begrunde en Sam
menilutning, enten det saa er Den
forenede Kitte, der indtqger et an
det Standpunkt til dette Sonst-«
W end tidligcre —- Thvad jeq dag.
Mc jemand-r —- eller set et Den
dankte Arte, der paa dette nist
feist-· Mit hat W sie den
vises senere til, at den sorenede
Kirke i sin Konstitution bekender,
at »den hellige Strift er Guds
Ord«.
Men heraf folget-, at skal der
finde en Sammenslutning Sted,
og denne skal blive af ikke blsot nd
vortes Natur, men hvile paa et
faslles Grundsyn, bl a paa Bi
delen sont Gnds Ord, saa maa dens
danfke Kirte indtage et væsentlig
andet Standpunkt til dette Spørgsss
tnaal, end den tidligere har gjort
Men betont foreligger der mig»
bekendt intet, og Red. erklærer selv
i sin Artikel: »Jeg ved det ikke. «
Vel henvises der til, at den»
danste Kirkes Priester er luthexskes
bar aflagt det scedvanlige PrcesteH
lofte og prædifer over Kirkeaaretss
Tekster, men jeg indser ikke, at;
dette beviser noget som helft, et-:
tersom alt dette jo ogsaa var»Til- ;
fældet, for Adskillelsen fandt Steh,
og man ikke kunde anerkende Bi-I
belen som Guds Ord, og endelig er;
det jo noksotn bekendt, at Præster
indenfor den danske Folkekirke sont
JlrboesRasmussem Brücker o. m. fls
der ikte vil lade sig hovntesterere
af Bibelem mencr at have suld
Rot til at kalde fig «evangeliss-.
lnthersle, og heller ilte søler sigf
mutet af Pkcefteløftet
Men indtager de to Kittesam
fund saaledeg et vidt sorslelligt
Standpunkt til Spørgsmaalet om
Bibelen som Guds Ord, san er de
-fornødne aandelige Fund
Isoetninger for en Sammens
Islutning siklert not ikte til Stede
Lg er det da kedeligt at akbejde
for en saadan og samtidig fortie
det nasvnte Forhold?
Jeg forstaar ikte Reds Bentærks
ning om, at ,,vi maaste ogsaa lau
have vasret Genitand for en Mis
fokftaaelse, som vi ikke selv hat
været uden Stle i, idet vi hat
sremhævet det slrevne Guds
Ord med Styrle og glemt at sich
at Herrens og Aposclenes mundt
lige Fortyndelse er det forste og
vorindelige." At det mundtliqe
Evangelium er gaaet forud for det
skwvne, betyder jo i denne Sam
menhæng intet, da vi kun hat den
sidste Form at holde os til, oq
smn Red. ogsaa bewertet-: Sand
hedstsindholdet i det talte og des
skrevne Ord as Guds kankede Vidi
ner til Mennesteslægten er det
samme«
Nxsar Vi fta vor Zidc fremhchcr
dct stromu- Gudgs Ord, som jo ogfclll
Jesus gjokde, naak han fagde:
»Tu- ftaar streut-NO saa gar vi det
Este til Forftcsl fra det mundtligc
Evangelium, der gis fortw, most
simpclthcsn fordi det er Gudcs er.
sssm r.llltsttiglwdcu nu besidder det,
im im formodcsr ogfaa, at drt vildo
mw til ubodclig Skade for 0«:«,
sm xsi vildc brannde at freumasvc
dist nnd mindre Stoffe-, sclv out
dct ogfaa er m d Scnvisning til
nt diet ikfc or dct førfte og op
rindelige.
Naar Red. bemerkten at drt or
imod bang Ønstcy at Sporn-Finan
cht om de to Kirkesamfundszs for
Tilrllige Ztilling til Bibelcn fom
Guid-:- Lkd er draget frem, og at
han hellere havde set »So-ras
maalet om vort Forhold til den
bellige Strift og am Grunde-n til
Adskillclscn ladet ude af den strifti
lige Forhandling og henvist til
mundtlig Fokhandlitsg cnellcm lldi
valg af de to Samfund,« faa fort
kofmnek dette mig i htj Grad meer
keligt.
Zpsrgsmaalct om var Stilling
til Bibelen iom Guds Ord cr dog
saf iaa omfattende og indgribende
Betydning for hole part Kittel-nn
fund, at vi fiktert maa have Lov
til affaa det klart og grundigt be
lyst agfaa gennem offentlig For
handling i vort Samfnnds Organen
Man kan dog ikkc forudiætte, at
det er Hensigtcn at liftc denne Sag
tartmenh saa Samfundet first sit
Kunditab derom, naar Summen
slutntngen var en fuldbragt Kends
gewins
. Fludes der inden for de to Kit
Xelamfund forstelligt Syn paa Bi
bel-en fom Gulxs Ord; hvorfor faa
lægge Skjul Ist-pag Heller unddkage
We Uavereasltemmelse Forhanlv
ling i Dagens Lys —- man beha
pecjadaqitlederfatatrippeap
yet-M Mist-der at person
— II M bat Mc
m WIM mol
«’We den im at
IF
MW
MM
udtale sig i et saa vigtigt Anligs
gis-ide?
Thi man kan jo da ikke vel
kobslaa eller handle paa et san af
gerende Punkt som bette, saaledes
sont man kan lade et Udvalg for
handle fig til Rette om mindre ver
srntlige Tit-g
Naar Red. skriver, at man fik
kert ikke i vor Konstitution paa
dette Punkt kan gaa ind paa »vie
scntlige Forandringer«,
tmvde jeg hellere set det fastholdt,
at man inden for den forenede Kir
ke sittert ikke paa dette Punkt vil
san det mindste af, men hselt oq
fnldt blive staaende paa den gamle
movede Grund og utvetydigt fast
1mlde, at Bibelen er Guds Ord - j
Hvis vi i Simde vil væL
re evangelifk lutherske
Kristne, kan vi ikke gaa
paa Akkord i denne Sag.
Og Akkordens Aand skulde nøs
djg trænge sig ind i vort Sam-»
fund. l
J Anle sing nf unru
stimmen
ritt-i H. P. Haner advarer usw
unud ,,:’lkfi)rde115 Vland«. Listen der
andre onde standen som jeg er
l:1.s san bange for. Her tcenker jeg
immilig paa Misforstaaelsens3, Miss
;i«i-ni"iomhedens, Mistydningens og
»IIi«11·drageligl)edens Aandein
Er det ntasnieligt eller nniuligx,
a: een eller flere af diese Blonde-r
List have spillet en Rolle i Zplit
klienzs Dage?
Uad det sorliolde iig derived-, suiiii
I
l
l
i
Tot er i sin gode L«rdcii, at not-l
i
l
det man —— Gud kender det
s.1.1, da jeg stren, lmcid jig i Ni
l« sit-ev um »Den billiin Sfrift
« Elsørgsznmalet ein Zanimenslut
m:ig«, giorde jeg det itfe for at
gim vaa Akkord- men — sont jeg
nasvnte ; for om muligt at give
et Vidrag til Forstaaelse.
Jeg sit-ev til Zlutniug bl. a.:
.,J vor lutlierfie Bekeiidelse iden
Ilugszburgfke Bekendelsw udtales der
ikle noget om Reionuatorerues Zyn
paa Vibelen, men —- mækk vell at
den bclt igennem forudfætter
Bibelen sont-Ende Ord og Prene
steu for al Laste, og dcs Den dan
fke Kirke hævder det wide-Moskaqu
og den lutherskc Bekendelse, saa
synes det mig, at den ogfaa med
Nødvendighed maa dele den luthers
ske Kirkesz Syn paa Bibelen som
Gudizi Ord og Regel og Prenesten
for al Tro og Lære.«
Desitden lienviste jeg til, at
D. d. KI Priester brugcr Kitte
aarets Teiiter og, san vidt jeg ved.
aflasgger den-I Priester samnie
Ptæftelsste iom vi.
Mr. Hausen »inde ich-, at dette
beviser noget fom helft«, og iaa
henviser han til Forholdet fei- Split
telfen og til. Foreieelferne Arbe
Rasmugsem Briicfner o. m. fl.
hjemme i Zollekirken.
ch legte ikke at »bevife« no
get sont helft i den Retningx jeg
sagde jo lige ud: »jeg ved det if
ke«, hvor vidt vi i Den forenedc
danfke lutl). Kikke og de i D. dan
fke luth. Kirte ,er enige om det
ovenfor fremholdte Syn paa Bibe
len. Det funde da itte falde miq
lud at ville bcvise det, jeg iiger.
jeg ikte ved.
Neu jeg mente og mener frem
deles, at jes lagen Ret hat til at
entom-, at Den danste Kirsc, sitt
liq da dens Priester- Was
mener nied Handels-n as det lasset
sie Nat-n og den luthekste W
Mie- Pktkstcleftet de Brunett ei
de bibelsie Testa
Qg ieg meiste og menek frem
deces, at det er qod luthetst Leere,
at leg Ikal tale vel om Næsten og
optage og udlægge alt i den bed
sie Mmiing. Om det laa ikke tm
mer Sandhedem faa er Skylden
ikce min.
Ärboe Rasmussen og Brjickner
Wie jeg Me, men jeg tsr ist-ej
fla« nagen as de dansts slutherstH
Priester her i Amerika i Klassej
need dem uden at have Bevifek ff
M for, at jeg hin- Grtmd tils
M. « «
fJQ Les sitt-U G- MEMÆHDJ
W MIMUZ for MHMÆL
sum U ikke Jelv hist W udenl
M i, idet vi bar W detj
s l
»Es-z ye- vsk is MUU må
. . »Ist s
streviic Giils Ord mcd Styrke
og glciiit at sigcy at Herrciis og
Apostlcncs niundtligc Zorknndclfe
er dct forite og opi«iiidclige, og at
Mciiiglicdcrnie er widri- end desiriis
ter, der or stilct til dein«
Tot jin-inn- ercs Fortrin ioin
dtst b liiiisndc glisintc jisg jo iikin
nie-n i Ordvcicslingcn oin Gndsz
er lim« dist oitis tin-risi- glcnit at
nimme, litiilic Zorn-in Und-J eris
in n ndtliqis Form har. Tot er
link sna oigtigt at Paapege drt fid
ite, ioin dist sit-ritt Ovid vi kundc
niidvasrc den in n iidtliiie For
fniidclfc, isllcsis liviLs dtst ifrisvinandsJ
Ord knndc tagt- den iiiniidtlige For
kniidclsisgs Bindi-, saa lich-medi- Ui
livcrkcii Prasdikaiiter, Prirstisikolcr
isller Prasstislcrrmn
Lad og vogtc os- sor Ensidighcs
der, der oftc gibt-r Llnlcdninq til
Misforitiaclsa
Naar Mr· Hausen »finder dct
i liin Grad iinrsricligt,« at jisg
liollcrc inwdc set Zpørgcsinaalet oni
tmrt Inn pan Ziriiten ladt ndc ai
den i i i« i i t l i g is Forliandling og
iiciniiit til miindtlig Forliands
linq imsllcsni lldvalg af de to Zainsl
innd, san konnnisr dcst ai, at iianl
gar en foricrt Sliitiiiiig. i
Tot tinr langt im iniii Zaum nti
l
fiiiidannc iidnaiii sinldc ,,ii1:c« no
Act cllcsr gaa paa »Akkord« eilen
sont Hausen antiidcr »lii"te disnnc
Sag igeniicni.« «
Ni-j, nicn jcg meinten at dcrfoin
dc to Znnifnnd viriclig optagerv
Tankcii oni Zaniincnflntning vg·
iijl dir-sitt- disn nennt-in Udvnlki san
fiisttisr Ennifniidcnu Oktroi-de Mirnd«
Ostia innsr iit limian og san san
de da disk laiigt aiidisrlcchs spat-ge,
og spart-, gaa i Enicltiicdcr og gan:
til Bunds i isn Zag, end det er
innliqt i siriitlig Forliaiidliiig.
Lg san kan dist io da iikc rn
aaini tiiscsiiir , at lldvalg innde geri
andtt isnd ct iorclabigt og
iorbcrcdciidc Llrbcida
niaams rapportere til hver sit Zain
iiind: Raum-ide, livor der først
kiiiidis opiiaas Resultat Dei var i
iivert Fald iiiiii Foritaaisiie. Saale
dcs brugcr man Udvalg i Amerika.
Saa its-der Mis. Haufen iig paa
det, jcg sit-incr, at »Den forench
dansksluthcrike Kirkc silkert ikkc gaar
ind paa nochn vix-ich Forandring
af, hvad den i siik Konitntion de
iiismnwr.«
Udtryikct ingcn væienilig
Fokandring bkugtc jeg, fokdi
jisg meinst-, at Paragrasscn er vak
sentliq korrekt, at Bibelcn er
Gnds Ord og højcste Myndighcd is
vor Kitte.
Mcn Formen tør jcg ikkc anic
for absolut nfeilbar: jeg tat ikke
ligestille dennc Patagraf med den
halligc Strift, end ikke med vore
EkefanIIspHikristct
Dettc Inn maa liggo nasr for
etkivsert tasnkrndc Mciiiieike. Vori
Prckstclsfte forpligtcr Præsteriie
iil at beflitte iig paa »at for
innde Gnds Ord sent og puri
iaaledes iom det findes i de pro
ictistr og apoitoliile Strifter og
i nor daniie cvangeliilcsliiilieiiic
Kirkcs inmbolike Bogen«
Dist ci- da iikkert Meningem at
hvad her siges om at forkyndeGuds
Ord, skiilde betyde det iamme iom
vor Konstitutions Beste-unreife om
den heilige Skrift. De er vie
ientlig ovekcnsitemmende men
ikke ordlydende end.
Oq der er andre — f. Eis. Prof.
Fig i iin Akt. i sidite Nr. as Dan
ikeren. —- der udtrykker iia vit
ientliq cui-Mis, men site-ord
lydende est med vor-Konititutiond
Hausrat
Den noriksdanike Kauf-mich iam
ieg i iiy Tid tilhttte, Wie M
Pilz-leih atden er music Kildevq
Regel for Tro, Leere og Liv«. Man
mente dei vel, mente virkklig ved
denne Form at værne imrkeit mu
liqt am Striftcn soni Guds Ord
men Formen er fiktcrt ikke den hel
«digite. Baader-, at Lein-ne nu for
staar, hvorfor icg iagde ,,ingen vie
Ikeniiig Foraudking«.
Saa vil jcg stutte med at iige
til baade min Von Hausen og andre
iviu islqer denne Ordvekslinq med
dieijtpiig Interesse:
i Leg er fängt ira at titnke paa ai
igaa Mia Akkord idksams
Email-min- n d- w wir-Matti
IMIMamiuad her i Amerika Je
ved M Wa- om its ei: ind
for samt-IM. Dei kais III
W W mis- wus »Hm «
ji«-WO
- i
i
i
i
i
Dei
Dei
deren-. Det er langt fra Tib« at
koste sin Stemme i den Sag endnu.
Men jcg er forhandlingsvisnlig,
og det er mit Ønsim at naar det
Spøkgsmaal im cngang er bragt
paa Bank-, det da maa blive bespa
ret paa en værdig Monde.
Og jcg vil vcd Guds Hjcelv be
flittc mig paa at forestaa Don
danske Kirkes Mcend, tcvnke og tale
saa vol om dem som muligt og op
fattc og udlasgge alt i bcdste Me
nim.
Og jcg vil ligesaa pkøvc at være
paa Vogt ikkc alone imod Akkor
dens Stank-, mcn ogsaa imod andre
ondc Aandcn som vil sage at holde
dct adskilt, der burde have fammm
A. M. A.
—-— — s- s —
Bteo fia Japan.
Nr. 97.
crdinatiou.
Der give-J Mærkedage i livert
Menneslesz Liv, Tage som vil erin
dre-:-, naar meget andet er forgleint.
Den semte Juni 1898 vil jeg ina
lsdecs sikkert lievare i mit Minde
naar niange andre Tatoer er glemi
te: det var den Tag, da det blev
niig liejtidelig paalagt at viere
Herrenss Vidne Den 10. Marts
Wiss vil dog iiiitnof faa otntrent
lige iaa stor en Plads i min Erin
dring. . »t;
Dr. Peer1). iom den ferne lns
tiiersle Missionasn der opholdt fig
lasnae not til at feette Mast-let i
Japan, koni liertil i IRS-Z. Han fik
iia da anbetroet en presbnterianst
Lcegniand og tiieologisk Student,
der sum hanc- indfodte Medarbejder
slnlde biitaa liani ved Grundlcegi
gelien af den lntherste Kirle i Ja
pan. J ilere Ilar arbejdede de sam
tnen ined liam og for ca. 20 Aar
siden ordinerede han dem. Det var
den førfte lutherfte Ordination i
Japan, men det var jo rigtignol
ilte Mænd, der var fodte i den lu
tliersse Kitte; nien ltm et Par, fom
ved Forbandlingerne mellem et
Par Missionsielslaber i Amerika
blev overladt til den lutherile Kir
ke.
Nu gik der iaa omkring 20 Aar
uden en eneite Ordination· For
omlring ved tre Aar iiden blev det
bestemt, at vor Matsumoto ftulde
ordiiieres, men netop ved samme
Tid blev han forflnttet til Mein
og da der ingen Kriftne var der,
inntes vi, det haftede ille faa me
get.
For noget over to Aar siden var
der saa fire unge Mænd, iom alle
todte i den lutberlke Kirte ogiaa
havde faaet deresz Theologifle Uds
dannelie der. Da vi havde den ful
deite Tillid til vore to Mænd, Min
ra og Kameyama, aussede vi ogsaa
dem ordineret.
Men man selte, at den forste vir
lelige lnthersie Ordination i Ja
pan vilde faa inegeu Betndning for
Fremtidem og faa gil der en liel
Dei Tid lien ined at diskutere Neg
ler. Terved lom man tidt til at
trcetle Sagen nd lcengere end nnd
vendigt, men da der ingen Stade
er flet, og vi omsider til alt ord
net til alles fulde Tilfredshed, er
alt jo gebt
Vore Regler for Ordination kræs
ver nu: Uddannelfe ved den lu
therile Prceftefkole, to Aars til
fredsstillende Arbejde efter Aigangss
eksamem fuld Anerkendelle at det
Nisltonshold, med hvem de arbei
det, »An-Maria Anerkendetfe af
alle"-1uWe Wetter i»«Japan:
Anerkendelie ai de japanike Mtetz
allerede okdinerede, aa eudelig Sod
tendelie as en Etsamenikomtte el
ler Ordinationskomtth Dbestaaende
at to japansle Priester og to Mis
lionærer, der ital eksaminere dem
baade med Heniyn til deres theo
logiske Standpunkter og hvad an
det, de kan faa Lyst til at anders-s
ae. Undtagelfer fra disie Regler
kræver lærligeOverveieller. i Bir
keligheden er det tun den fsrfte
Regel, sllddannelie ved vor egeit
Stole, der i visie Tiliælde san stet
tes til Side. -
Af Mir-nd, der Hunde ordineres
ill. disle Reden havde vi tre —
WIW Miura og Kann-yama .
es United Symd South havde en·«
Hemden sder blev nddannet iammcn
tue-d de sidite to at rate-. Men laa
havde d- ass-i yama der hav
-de vix-set Mel-la »Ob«-Wende lvm
MMFCMÆHL IS set-W
, O «- . ) . «
