Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 8, 1918)
— — —-l . ,,Yanskeren," Icck ITM 00 OPKYOCDM KM FOR sdkk DUSII Pol-c 1 MUKA udgslvet af Das-h Luther- kam-disk Konse, Mast-, Nebraska «,Daoskekan’ Wam- Onsdag i hver Use-. ijs pr. Aargsmg: De Formede state-r 81.50. thilandist 82.00 Bladpt betalog i« Porsknd. Bestilling. Betaling. Adressefomnckkivg etc-. weil Unätsgelse If Dich-as til Bladets ludhold kaltes-eke DANISH LUTH. PUBL. HOUSE, Blei-: Nebraska. Alle Bidrag til Bladets Indhold — Icokrespondaucer. Afbandljnger og andre Artiklek — get-des til dets Reduktjn A. M. ANDERE-END Blair. Nebr. Boten-ed at Blaik Post office as second cis-s matten-. Advettigivg rate-s made- known upon spplicatiom I Tiliælde af, Bladet ilclce modtages regelmæssigt, bedes Ins-a kluge til det Sedlige Postkontor. skulde dette ikke diskpo bedes man dem-endo. Sig til »Den-— Odem-NR Konten-. Naht Likseme dem-endet- sig til Volk, Dom werte-er i Blasier, enten for at købe bog dcsm eller for at kaa Oplysuing om det weitere-de bestieg de altid ow tsle. at de Sag Avpktigsementet i dette Blsci. Det vil wer-(- til genascig ststte. En betydningsfuld lille Opdagels se. J Henhold til Prof. Albert T. Elay, Ph. D» er der i et Brev fra Yale babnlsoniske Zeinling, skrevct i Abrahamg Tib, gjort en mcget betydnjngsfuld deagelsex Denne bestaar simpelthcn i, at man bar fundet, at Navnet Abraham da brugtes. Og medensz Prof. Clay si ger, at Henvignjngen ikke gælder Patriarkem saa er den dog betegs nende, fordi den viser dette Novns Efsistens og Brug ved den Tit-, og detved bliver den et Svar til nogle Kritikercs Paaftand, at begkundet paa, at Brugen af Navnet favnedes, var de berettigede til at slutte, at en slig Person som Abmham aldrig hat været til. Nokdiskc Biikopperg chvendclse til Frankrig afslaact Paris, Il. Marts. (R. B) Agencc Havas medsl delete Der bar fra de tre lutherske Pkælater, Erkebiskoppen i Upfala, Biskoppen i Kristiania og Bisboppcni paa Sjællond vceret rettet en Hen- I i i vendelse til Forbundet af protestan tifke Kirker i Frankrig med det For maal at opfordre dem til et Mode der for den neutkale og krigsførendei Kriftenhed skulde Vcere det samme! som Konfekencen i Stockholm for den internationale Socialisme For-i bundets Bestyrelse har i alle de franske protestantiske Kirkers Navn sendt et afslaaendc Svar, hvis Tekit blev enstemmigt vedtaget med 25 Stemmer, medens 25 afholdt sig fm at ftemme. »Kr. ngl.« J »Kr. Einl« for 5. Maj med deler D. d. K.5 Formand2 »Vol) Styrelsesmødet i Des Moincs hav de vi bl. a. ogsaa Stolens financiel le Stilling til Overvejelsexog den er da i Korthed saaledes: Ved I. April var der 84,000 Underbalance i Stolens Kasse. Fra den Tid af og indtil Aatsmsdet vil der trceves c. 82,.000 Vi ital altsaa fka nu afi og til Ratsmtdet have ca. 86000 for at komme til dette uden Unber-: balcmce i Skolens Kasse « — Oms Luthetkirken strives: »Arbede pas; Lutherkirken hat ftaaet stille ·detj nieste af Bintekem fotdi man ikkeT made at faa den under Tag, fa. M kom. Nu hat den fmet ban de Tag dq Tat-m og Arbejdet stri der godt fremad.« Jus-kommen til Lutheran Com misfikm for Soldiers and Sailors Bellt-re De fidste Tal, der er mod mget ffa Miteret i New W, let feel-des nd: Totalfummen ;Y,318,304.35. Mit-let, man havde - skiszst its- var iom hekkudt 8750,000—. Her var for-sinnst en Statslicuins - « A Mk Resultat- i enteil « - W: Junmmomuqtasgsi M ist-SEND k Zeud dobbelt deres Quota, men i INorth Dakota har de bidraget mere iend tre Gange deres Quota. The Lutheran Companion af 6· April giver en editorial Oversigt over National Lutheran Commis sions nylig foretagne ,,drive«, hvori iden heuleder Opmcerksomljeden paa Hdet geografiske i Svaret og figert »Resultatet af denne Kampagne but-de aabne Øjnene paa Lutheras nerne i Østen for Kirkens Styrke i midtre og nordre Besten, en Stor te, der ikke vifer sig i Antal, men i Villighed til at ofte, naar Pligten kalder. Lutheranerne i Østens Li beralitet staar ikte i noget Forhold til deres Llntal eller deres Evne til at give. Resultatet af Kampagnen bør ogsaa aabne Lutheranerne i lVestens Øjne for, hvot den lutherske lKirkes virkelige Styrke ligger. Om de blot vil staa samtnen saa kan de s s i udrette noget.« En Krigsbjm Den svensk luthers ske Prwft G. A. Brandelle i Den ver, Colo., hat efter længere Tids Overvejelse følt sig tilskyndet til at fremkomme i ,,Augt« af 2. Maj med folgende Bonneformular til Brug ved Hofmesfe og Llftengudszstjenesten Jllmægtige og evige Gud, Men nefkehedens Faden og i Jesus Kri ’stus dens Frelletz du, sotn for vore Synders Skyld ladet as slaa ved Krisens Nod og RredseL vend dit miskundelige Øje til os, dine Vern; handl ikke nied os eiter vore Mis gerninger, men tilgiv os voke Son ders Skyld Forbarm dig over vort Lands Sonnen som er kaldet til at bcere Vaaben; her i Raade deres Venner. naar de kalder paa dig. Styrk dem i Fristelfens, Lideliens og Dødens Stund. Maa det behage dig at krone vore Banden medi Fremgang og snart bessere as ag( alle Verdens Falk Fred i Overenss stemmelse med din hellige Villie, gennem din Sen, Jesus Ninus vor Herre. Amen.« ,,Lutheraneren« ai l. Mai med deler paa Forsiden Billedcr ai Prof. M. J. Ztolec og Past. J. A. O Stub· Past. Ztub er nu Eis-scham Sekretær for den luttnsrfkks Kom: mission mcd Hovedkontor i Noth York. Han fører Tilfnn incd distj luthcrskc Arbejde i Lein-ne tm ii ! Lands Prof Stole-e er reift tjxj Frantkig som Forniand wr en Kum- ! mission af tre, der sfal føre Iilsnn nicd Arbcsjdct blondt de luttnsrft Soldatcr i stltlejrsonc demer Pistis « Ztolec tin-d do andre to Anmut-Zins E ter. vil lilive statiuriersct i Paris Bladet beinasrtcn Ti- lutlnsrskc Zol dater er ipriddt lang-:- tnsle Zinsgli i nien paa Visftfrontcsm og Meinung-s cr, at lutknsrffc Prasitcr ira Amst ka skal folg-.-«’d-.sm overalt, twor d inaatte blich sendt. Der uil manch Eræves lige saa mange Arbcidcrc paa den anden Zidc ai Havct ssmi ber, og der vil itte maugle Frivils lige. sum tilbiider fig at gaa Desti Arbcjde bar samlct hole den liitinsri ste Kirkc i dette Land til Samar bejde. Gud lægge sin Velsigneise til Gctningenl —M--— Attotisciis Ratt-. Af O- P. Hausen - J min Artikel i Danskeren Nr 314 med Overikrift »Es-r Redelig heds Skyld fremsatte jeg tilgt-use )Spsrgsmaal: »HVad var den egentlige Grund til, at Adstillelfen fandt Steh? var den, iom der siges, og fom ogfaa synes at skemgaa as sdet spreligi gende trykte Materiale, et for-stel ligt Syn paa den hellige Strist som Gudtz Ord? - Qg forudiat dettc fokholder fis faa, er der da i den mellemlig gende Tib, fiden Bruddet fandt Stad. indtraadt en Ændriug i dette For hold, iom kunde begrunde en Sam menilutning, enten det saa er Den forenede Kitte, der indtqger et an det Standpunkt til dette Sonst-« W end tidligcre —- Thvad jeq dag. Mc jemand-r —- eller set et Den dankte Arte, der paa dette nist feist-· Mit hat W sie den vises senere til, at den sorenede Kirke i sin Konstitution bekender, at »den hellige Strift er Guds Ord«. Men heraf folget-, at skal der finde en Sammenslutning Sted, og denne skal blive af ikke blsot nd vortes Natur, men hvile paa et faslles Grundsyn, bl a paa Bi delen sont Gnds Ord, saa maa dens danfke Kirte indtage et væsentlig andet Standpunkt til dette Spørgsss tnaal, end den tidligere har gjort Men betont foreligger der mig» bekendt intet, og Red. erklærer selv i sin Artikel: »Jeg ved det ikke. « Vel henvises der til, at den» danste Kirkes Priester er luthexskes bar aflagt det scedvanlige PrcesteH lofte og prædifer over Kirkeaaretss Tekster, men jeg indser ikke, at; dette beviser noget som helft, et-: tersom alt dette jo ogsaa var»Til- ; fældet, for Adskillelsen fandt Steh, og man ikke kunde anerkende Bi-I belen som Guds Ord, og endelig er; det jo noksotn bekendt, at Præster indenfor den danske Folkekirke sont JlrboesRasmussem Brücker o. m. fls der ikte vil lade sig hovntesterere af Bibelem mencr at have suld Rot til at kalde fig «evangeliss-. lnthersle, og heller ilte søler sigf mutet af Pkcefteløftet Men indtager de to Kittesam fund saaledeg et vidt sorslelligt Standpunkt til Spørgsmaalet om Bibelen som Guds Ord, san er de -fornødne aandelige Fund Isoetninger for en Sammens Islutning siklert not ikte til Stede Lg er det da kedeligt at akbejde for en saadan og samtidig fortie det nasvnte Forhold? Jeg forstaar ikte Reds Bentærks ning om, at ,,vi maaste ogsaa lau have vasret Genitand for en Mis fokftaaelse, som vi ikke selv hat været uden Stle i, idet vi hat sremhævet det slrevne Guds Ord med Styrle og glemt at sich at Herrens og Aposclenes mundt lige Fortyndelse er det forste og vorindelige." At det mundtliqe Evangelium er gaaet forud for det skwvne, betyder jo i denne Sam menhæng intet, da vi kun hat den sidste Form at holde os til, oq smn Red. ogsaa bewertet-: Sand hedstsindholdet i det talte og des skrevne Ord as Guds kankede Vidi ner til Mennesteslægten er det samme« Nxsar Vi fta vor Zidc fremhchcr dct stromu- Gudgs Ord, som jo ogfclll Jesus gjokde, naak han fagde: »Tu- ftaar streut-NO saa gar vi det Este til Forftcsl fra det mundtligc Evangelium, der gis fortw, most simpclthcsn fordi det er Gudcs er. sssm r.llltsttiglwdcu nu besidder det, im im formodcsr ogfaa, at drt vildo mw til ubodclig Skade for 0«:«, sm xsi vildc brannde at freumasvc dist nnd mindre Stoffe-, sclv out dct ogfaa er m d Scnvisning til nt diet ikfc or dct førfte og op rindelige. Naar Red. bemerkten at drt or imod bang Ønstcy at Sporn-Finan cht om de to Kirkesamfundszs for Tilrllige Ztilling til Bibelcn fom Guid-:- Lkd er draget frem, og at han hellere havde set »So-ras maalet om vort Forhold til den bellige Strift og am Grunde-n til Adskillclscn ladet ude af den strifti lige Forhandling og henvist til mundtlig Fokhandlitsg cnellcm lldi valg af de to Samfund,« faa fort kofmnek dette mig i htj Grad meer keligt. Zpsrgsmaalct om var Stilling til Bibelen iom Guds Ord cr dog saf iaa omfattende og indgribende Betydning for hole part Kittel-nn fund, at vi fiktert maa have Lov til affaa det klart og grundigt be lyst agfaa gennem offentlig For handling i vort Samfnnds Organen Man kan dog ikkc forudiætte, at det er Hensigtcn at liftc denne Sag tartmenh saa Samfundet first sit Kunditab derom, naar Summen slutntngen var en fuldbragt Kends gewins . Fludes der inden for de to Kit Xelamfund forstelligt Syn paa Bi bel-en fom Gulxs Ord; hvorfor faa lægge Skjul Ist-pag Heller unddkage We Uavereasltemmelse Forhanlv ling i Dagens Lys —- man beha pecjadaqitlederfatatrippeap yet-M Mist-der at person — II M bat Mc m WIM mol «’We den im at IF MW MM udtale sig i et saa vigtigt Anligs gis-ide? Thi man kan jo da ikke vel kobslaa eller handle paa et san af gerende Punkt som bette, saaledes sont man kan lade et Udvalg for handle fig til Rette om mindre ver srntlige Tit-g Naar Red. skriver, at man fik kert ikke i vor Konstitution paa dette Punkt kan gaa ind paa »vie scntlige Forandringer«, tmvde jeg hellere set det fastholdt, at man inden for den forenede Kir ke sittert ikke paa dette Punkt vil san det mindste af, men hselt oq fnldt blive staaende paa den gamle movede Grund og utvetydigt fast 1mlde, at Bibelen er Guds Ord - j Hvis vi i Simde vil væL re evangelifk lutherske Kristne, kan vi ikke gaa paa Akkord i denne Sag. Og Akkordens Aand skulde nøs djg trænge sig ind i vort Sam-» fund. l J Anle sing nf unru stimmen ritt-i H. P. Haner advarer usw unud ,,:’lkfi)rde115 Vland«. Listen der andre onde standen som jeg er l:1.s san bange for. Her tcenker jeg immilig paa Misforstaaelsens3, Miss ;i«i-ni"iomhedens, Mistydningens og »IIi«11·drageligl)edens Aandein Er det ntasnieligt eller nniuligx, a: een eller flere af diese Blonde-r List have spillet en Rolle i Zplit klienzs Dage? Uad det sorliolde iig derived-, suiiii I l l i Tot er i sin gode L«rdcii, at not-l i l det man —— Gud kender det s.1.1, da jeg stren, lmcid jig i Ni l« sit-ev um »Den billiin Sfrift « Elsørgsznmalet ein Zanimenslut m:ig«, giorde jeg det itfe for at gim vaa Akkord- men — sont jeg nasvnte ; for om muligt at give et Vidrag til Forstaaelse. Jeg sit-ev til Zlutniug bl. a.: .,J vor lutlierfie Bekeiidelse iden Ilugszburgfke Bekendelsw udtales der ikle noget om Reionuatorerues Zyn paa Vibelen, men —- mækk vell at den bclt igennem forudfætter Bibelen sont-Ende Ord og Prene steu for al Laste, og dcs Den dan fke Kirke hævder det wide-Moskaqu og den lutherskc Bekendelse, saa synes det mig, at den ogfaa med Nødvendighed maa dele den luthers ske Kirkesz Syn paa Bibelen som Gudizi Ord og Regel og Prenesten for al Tro og Lære.« Desitden lienviste jeg til, at D. d. KI Priester brugcr Kitte aarets Teiiter og, san vidt jeg ved. aflasgger den-I Priester samnie Ptæftelsste iom vi. Mr. Hausen »inde ich-, at dette beviser noget fom helft«, og iaa henviser han til Forholdet fei- Split telfen og til. Foreieelferne Arbe Rasmugsem Briicfner o. m. fl. hjemme i Zollekirken. ch legte ikke at »bevife« no get sont helft i den Retningx jeg sagde jo lige ud: »jeg ved det if ke«, hvor vidt vi i Den forenedc danfke lutl). Kikke og de i D. dan fke luth. Kirte ,er enige om det ovenfor fremholdte Syn paa Bibe len. Det funde da itte falde miq lud at ville bcvise det, jeg iiger. jeg ikte ved. Neu jeg mente og mener frem deles, at jes lagen Ret hat til at entom-, at Den danste Kirsc, sitt liq da dens Priester- Was mener nied Handels-n as det lasset sie Nat-n og den luthekste W Mie- Pktkstcleftet de Brunett ei de bibelsie Testa Qg ieg meiste og menek frem deces, at det er qod luthetst Leere, at leg Ikal tale vel om Næsten og optage og udlægge alt i den bed sie Mmiing. Om det laa ikke tm mer Sandhedem faa er Skylden ikce min. Ärboe Rasmussen og Brjickner Wie jeg Me, men jeg tsr ist-ej fla« nagen as de dansts slutherstH Priester her i Amerika i Klassej need dem uden at have Bevifek ff M for, at jeg hin- Grtmd tils M. « « fJQ Les sitt-U G- MEMÆHDJ W MIMUZ for MHMÆL sum U ikke Jelv hist W udenl M i, idet vi bar W detj s l »Es-z ye- vsk is MUU må . . »Ist s streviic Giils Ord mcd Styrke og glciiit at sigcy at Herrciis og Apostlcncs niundtligc Zorknndclfe er dct forite og opi«iiidclige, og at Mciiiglicdcrnie er widri- end desiriis ter, der or stilct til dein« Tot jin-inn- ercs Fortrin ioin dtst b liiiisndc glisintc jisg jo iikin nie-n i Ordvcicslingcn oin Gndsz er lim« dist oitis tin-risi- glcnit at nimme, litiilic Zorn-in Und-J eris in n ndtliqis Form har. Tot er link sna oigtigt at Paapege drt fid ite, ioin dist sit-ritt Ovid vi kundc niidvasrc den in n iidtliiie For fniidclfc, isllcsis liviLs dtst ifrisvinandsJ Ord knndc tagt- den iiiniidtlige For kniidclsisgs Bindi-, saa lich-medi- Ui livcrkcii Prasdikaiiter, Prirstisikolcr isller Prasstislcrrmn Lad og vogtc os- sor Ensidighcs der, der oftc gibt-r Llnlcdninq til Misforitiaclsa Naar Mr· Hausen »finder dct i liin Grad iinrsricligt,« at jisg liollcrc inwdc set Zpørgcsinaalet oni tmrt Inn pan Ziriiten ladt ndc ai den i i i« i i t l i g is Forliandling og iiciniiit til miindtlig Forliands linq imsllcsni lldvalg af de to Zainsl innd, san konnnisr dcst ai, at iianl gar en foricrt Sliitiiiiig. i Tot tinr langt im iniii Zaum nti l fiiiidannc iidnaiii sinldc ,,ii1:c« no Act cllcsr gaa paa »Akkord« eilen sont Hausen antiidcr »lii"te disnnc Sag igeniicni.« « Ni-j, nicn jcg meinten at dcrfoin dc to Znnifnnd viriclig optagerv Tankcii oni Zaniincnflntning vg· iijl dir-sitt- disn nennt-in Udvnlki san fiisttisr Ennifniidcnu Oktroi-de Mirnd« Ostia innsr iit limian og san san de da disk laiigt aiidisrlcchs spat-ge, og spart-, gaa i Enicltiicdcr og gan: til Bunds i isn Zag, end det er innliqt i siriitlig Forliaiidliiig. Lg san kan dist io da iikc rn aaini tiiscsiiir , at lldvalg innde geri andtt isnd ct iorclabigt og iorbcrcdciidc Llrbcida niaams rapportere til hver sit Zain iiind: Raum-ide, livor der først kiiiidis opiiaas Resultat Dei var i iivert Fald iiiiii Foritaaisiie. Saale dcs brugcr man Udvalg i Amerika. Saa its-der Mis. Haufen iig paa det, jcg sit-incr, at »Den forench dansksluthcrike Kirkc silkert ikkc gaar ind paa nochn vix-ich Forandring af, hvad den i siik Konitntion de iiismnwr.« Udtryikct ingcn væienilig Fokandring bkugtc jeg, fokdi jisg meinst-, at Paragrasscn er vak sentliq korrekt, at Bibelcn er Gnds Ord og højcste Myndighcd is vor Kitte. Mcn Formen tør jcg ikkc anic for absolut nfeilbar: jeg tat ikke ligestille dennc Patagraf med den halligc Strift, end ikke med vore EkefanIIspHikristct Dettc Inn maa liggo nasr for etkivsert tasnkrndc Mciiiieike. Vori Prckstclsfte forpligtcr Præsteriie iil at beflitte iig paa »at for innde Gnds Ord sent og puri iaaledes iom det findes i de pro ictistr og apoitoliile Strifter og i nor daniie cvangeliilcsliiilieiiic Kirkcs inmbolike Bogen« Dist ci- da iikkert Meningem at hvad her siges om at forkyndeGuds Ord, skiilde betyde det iamme iom vor Konstitutions Beste-unreife om den heilige Skrift. De er vie ientlig ovekcnsitemmende men ikke ordlydende end. Oq der er andre — f. Eis. Prof. Fig i iin Akt. i sidite Nr. as Dan ikeren. —- der udtrykker iia vit ientliq cui-Mis, men site-ord lydende est med vor-Konititutiond Hausrat Den noriksdanike Kauf-mich iam ieg i iiy Tid tilhttte, Wie M Pilz-leih atden er music Kildevq Regel for Tro, Leere og Liv«. Man mente dei vel, mente virkklig ved denne Form at værne imrkeit mu liqt am Striftcn soni Guds Ord men Formen er fiktcrt ikke den hel «digite. Baader-, at Lein-ne nu for staar, hvorfor icg iagde ,,ingen vie Ikeniiig Foraudking«. Saa vil jcg stutte med at iige til baade min Von Hausen og andre iviu islqer denne Ordvekslinq med dieijtpiig Interesse: i Leg er fängt ira at titnke paa ai igaa Mia Akkord idksams Email-min- n d- w wir-Matti IMIMamiuad her i Amerika Je ved M Wa- om its ei: ind for samt-IM. Dei kais III W W mis- wus »Hm « ji«-WO - i i i i i Dei Dei deren-. Det er langt fra Tib« at koste sin Stemme i den Sag endnu. Men jcg er forhandlingsvisnlig, og det er mit Ønsim at naar det Spøkgsmaal im cngang er bragt paa Bank-, det da maa blive bespa ret paa en værdig Monde. Og jcg vil vcd Guds Hjcelv be flittc mig paa at forestaa Don danske Kirkes Mcend, tcvnke og tale saa vol om dem som muligt og op fattc og udlasgge alt i bcdste Me nim. Og jcg vil ligesaa pkøvc at være paa Vogt ikkc alone imod Akkor dens Stank-, mcn ogsaa imod andre ondc Aandcn som vil sage at holde dct adskilt, der burde have fammm A. M. A. —-— — s- s — Bteo fia Japan. Nr. 97. crdinatiou. Der give-J Mærkedage i livert Menneslesz Liv, Tage som vil erin dre-:-, naar meget andet er forgleint. Den semte Juni 1898 vil jeg ina lsdecs sikkert lievare i mit Minde naar niange andre Tatoer er glemi te: det var den Tag, da det blev niig liejtidelig paalagt at viere Herrenss Vidne Den 10. Marts Wiss vil dog iiiitnof faa otntrent lige iaa stor en Plads i min Erin dring. . »t; Dr. Peer1). iom den ferne lns tiiersle Missionasn der opholdt fig lasnae not til at feette Mast-let i Japan, koni liertil i IRS-Z. Han fik iia da anbetroet en presbnterianst Lcegniand og tiieologisk Student, der sum hanc- indfodte Medarbejder slnlde biitaa liani ved Grundlcegi gelien af den lntherste Kirle i Ja pan. J ilere Ilar arbejdede de sam tnen ined liam og for ca. 20 Aar siden ordinerede han dem. Det var den førfte lutherfte Ordination i Japan, men det var jo rigtignol ilte Mænd, der var fodte i den lu tliersse Kitte; nien ltm et Par, fom ved Forbandlingerne mellem et Par Missionsielslaber i Amerika blev overladt til den lutherile Kir ke. Nu gik der iaa omkring 20 Aar uden en eneite Ordination· For omlring ved tre Aar iiden blev det bestemt, at vor Matsumoto ftulde ordiiieres, men netop ved samme Tid blev han forflnttet til Mein og da der ingen Kriftne var der, inntes vi, det haftede ille faa me get. For noget over to Aar siden var der saa fire unge Mænd, iom alle todte i den lutberlke Kirte ogiaa havde faaet deresz Theologifle Uds dannelie der. Da vi havde den ful deite Tillid til vore to Mænd, Min ra og Kameyama, aussede vi ogsaa dem ordineret. Men man selte, at den forste vir lelige lnthersie Ordination i Ja pan vilde faa inegeu Betndning for Fremtidem og faa gil der en liel Dei Tid lien ined at diskutere Neg ler. Terved lom man tidt til at trcetle Sagen nd lcengere end nnd vendigt, men da der ingen Stade er flet, og vi omsider til alt ord net til alles fulde Tilfredshed, er alt jo gebt Vore Regler for Ordination kræs ver nu: Uddannelfe ved den lu therile Prceftefkole, to Aars til fredsstillende Arbejde efter Aigangss eksamem fuld Anerkendelle at det Nisltonshold, med hvem de arbei det, »An-Maria Anerkendetfe af alle"-1uWe Wetter i»«Japan: Anerkendelie ai de japanike Mtetz allerede okdinerede, aa eudelig Sod tendelie as en Etsamenikomtte el ler Ordinationskomtth Dbestaaende at to japansle Priester og to Mis lionærer, der ital eksaminere dem baade med Heniyn til deres theo logiske Standpunkter og hvad an det, de kan faa Lyst til at anders-s ae. Undtagelfer fra disie Regler kræver lærligeOverveieller. i Bir keligheden er det tun den fsrfte Regel, sllddannelie ved vor egeit Stole, der i visie Tiliælde san stet tes til Side. - Af Mir-nd, der Hunde ordineres ill. disle Reden havde vi tre — WIW Miura og Kann-yama . es United Symd South havde en·« Hemden sder blev nddannet iammcn tue-d de sidite to at rate-. Men laa havde d- ass-i yama der hav -de vix-set Mel-la »Ob«-Wende lvm MMFCMÆHL IS set-W , O «- . ) . «