Oet, der beitaar
Petets fetste Bkev
Kap.4,12—16 J elskedel nn
drer ikke over den Jld, sont bin-n
der iblandt eder til eders Provelsky «
soni om der hændtes cder noget un
derligt; men glceder eder i sannne
Maul, fom J have Del i Kristi Li
delser, fsor at J ogsaa kunne glcede
og fryde eder ved hans Herligheds
Aabenbarelse. Dersom J haanes for
Kristi Navns Skyld, ere J sa
lige; thi Herlighedens og Guid-:
Aand hviler over eder. Thi ingen as
eder bør lide som en Morder eller
Tyv eller Ugerningsmand eller soni
en, der blander sig i anden Mond-:
ZageU men lider han som en Kri
sten, da skamme han sig ikke, men
prife Gud for dette Navn.
Lide fom Kristen. !
th de, til hvem Peter skriver,
har lidt svære Forfølgelser, det«
kan vi skønne deraf, at han lignerH
den med en Jld, der brænderz
iblandt dem. s
Men han tiltaler dem i Begyndelw
sen af det foreliggende Afsnit: »J!
elskede!« De er ham saa inderligH
kære, og derfor er det ham en Hier-I
tefag at opmuntre dem til at holde;
ud under Zorfelgelserne, som de»
lider. I
Læg Mærke til, at Apostel-ein
førft siger: »Im-andrer eder ikkeH
. ,,som om der hændtes eder no«
get nnderligt,« egentlig noget frem
rned, noget »scelsomt« (Rørdani);
det var ikke merk-, end de knnde vente,
naar de ika mere vildesfikke sig lige
med deresz Omgioelser.
Anh, et underligt Udtryk for, hvor
tilbøjelige Mennesler er til at vcere
tilfredse med deres egen Visdom og
der-es egne Lysters Nydelse uden at
spørge om, hvor det beerer ben,
uden at spørge om Guds Vil
lie og deresz eget sandel
Gav n. !
Apostelen lægger til: ,,til ederg
Prevelse.« Naar dette Udtryk sam
menholdes med det, der siges om Jl
dcn, der brænder iblandt dem, faa
tommer man til at tcenke paa, hvors
ledes de ædle Metaller, gaar
Jldprøven igennem og ikke alsene
bestaak den, men kommer rensede
ud af den. Saaledes kan Gud bru
ge det onde til at fremme noget
godt. Forfelgelser blivet til lutren-«
de Prsvelset ;
»Men glæder eder i samme Maul,:
som J have Del i Kkifti Lidelser.«:
Det er ikke Meningen, at de skal
glcede sig over felve Lidelfersi
ne, men de stal glæde sig over, at;
de deri ligner og deler Kam-l
med KristuQ
Og saa edder det videre: ,,for5
at J ogsaa kunne glcede og strde
eder ved hons Herligheds Aal-en
barelse.« Peter et en HüabetsMand
iaa vel som Paulus· Han er for-vis
iet ,om, at de, der er Kriftus lig
i Lidelse «og holder ud, de skal vg
saa dele Hetlighed med hom, noar
han anbenbares i Herlighed Og
derover skal de, selv under Lidelseri
ne, glcede sig med Jubel.
»Der-sont J Wes for Krifti
Navns Skyld, ere J fasse-· Det
er det san-me Otd her beimes, fom
foretpmmer i «Saligprisn'mgerne«
i,Beqyndelsen af Matthceus’s Ev.
Z. Kap. Winken er iste,"at de
er stellte, men at de et lykkeii
list stillede Det kunde synei et
IM- MO- fties Mem M
M i Matth. Ev. en Beqrundelfe
17 kk Begkunvenem »sechs Her
usw og ged- Aqud gute-i
W for Kristi Romas Stett-,
det et jo et Bevis for, at Hei-liq
W os Sud- Iand hvilek over
dumm det er i Sandhed lykkeligt
at viere eovekstnget af denne Anat-.
Egne, at Apostelen finder det nøds
vendigt at advare felv de« Kriftne
imod dem. Udelukket er det jo langt
fra heller ikke, at flige grove Sæs
delighedsbrud kan finde Sted i
»tristne« Lande i vor Tid, men dog
væfentlig blandt v a n t r o.
Udtrykket ,,blander sig i anden
Mands Sager« faar vi tage helt!
ligefreui. Det kan naturligvis viere!
baade en og anden Sag. Men hvadI
det for Kristne gælder ons, det ers
at have Agtelfe for andre og nøjeOY
med at have med deres egne SagerI
at gøre Det er et Værn om Bro
derens og Nieftens Net
,,Men lider han fom Kristen, da
fkamme han fig ikke, men prife Gud
for dette Navn,« flutter vort Af
fnit.
Navnet K r i f te n forekommer
to andre Steder end her i det nye
Testamente, nemlig Ap. G. 11, 26
og 26, 28; første Sted striver Lu
kas-, at Difciplene førft i Antiokia
blev kaldt Kriftne, det andet Sted
er det, Kong Agrippa figer til Pau
lus: »Der fattes lidet i, at du over
taler niig til at blive en Kkiften.«
Men her er det enefte Sted, hvor
en Kriften bruger dette Navn om
Krifti Difciple.«
,,Lider nogen fom Kriften, da
fkamme han fig ikke.« Det er Zkam
at lide fom Straf for en eller an
den Misgerning; men der er fan
delig ingen Grund for en Kriften
til at fkamme fig, naar han lider
fom Krister for at han vil here Kri
stus til, bekende fig til ham og vani
dve hans Navn værdigt
Den Ros hak Kriftendommen
kunnet hævde indtil denne Dag, at
dethiv, der leves i Kristi Efterføls
gelfe, efter hvad han og hans Apost
le har leert, det lieh-ver ingen at
stamme fig ved, det taaler Dagslys
fet.
»Mit-! prife Gud for dette
Navn«. Der kunde ogfaa, fom Rek
dam figer, overfættes: »Hei-HAN
re Gud i (ved) dette Navn.« Mep
begge Dele kan godt her fovenes
baade at takke og prife Gud for det
te herlige Navn og at herliggøre
Gud ved at leve Navnet værdigt
Og tænt: Hvad hat itte Marm
irerne gjort til at for-heilige Gud,
idet de har lidt for Kriftennavnei
Skyld, og hvad har de ikke gjort
til Ravnets Hævdelfe ved at lide
for det! Blut Fomæqtelfe af dette
TNcwn vilde have friet dem fra Dsd
-og Lidelfe!
ngaa i vor Tid og under vons
Omstændigheder give-J der Anleds
Fning til at lide fom KrifteiL
Tisien og Mot.«eu.
(Af Jvar Maria-:- Hausen
»Lg der blcv Akten c.
Morgen førftc Dag.«
I Mos· 1, 5.
VI.
Morgen.
»Ah-riet jkjuler Sarden og Tun
telyed solicita« Aa, hour er Mør
ket dog tytt i vore Dage. Hat Hel
W Taager nagen Sind-: ljgget
tytkerc over Nationerne end nu?
Sinkt-, Vantro, Hedenstab, Micha
mcdanisme, Had, Kris, Blodgudgyi
-delse, Løgn og Rcenker i tytkc Lag
til hsjre og venstrc!
J denne Nat spcjdcr Guds Me
nighed cfter Dag, lustiges citer den
iom Vægtcren efter Morgenen
»Kommet Das ej snart?«
- Jo, den kommet sum-t; thi Je
sus komme-r inarx og med hans
nKomme vil Morgenen op
riude. David, Jst-is Sin, «lyste
lis «ved Jiraels Salmer« varflede
om den. Don profetetcr om » »en
-ketfærdig, der skal hekske blandt
Menneskene med Guds Frygt,
(2. Sam· 23, 3), og figer, at han
fkal være iom ,,Lys om Morgenem
.naar der ikke er Skyer.« Aa, den
Solopgang, den Morgen fpejder
Guds Falk lceugselsfuldt often Nogs
le sigcr ganskc vist: min Her-re t
ver mcd at komme. Men »bier han
lange, han kommer dog visi, glæs
der Fig iaa desto mek.«
Btyd ud i evig Ungdoms Sommer,
din Konge nu for Dsren staat,
og efter Nutids Brydning Sommer
Moment-d ny, de tusind Aar.
Hvor det bog bryder i vore Da
ITH aldrig hat der vaftet en saadan
swamp mizlletzt Falle-ne fom fmel
IM. Omkr. fem Siestedele assoc
Wolknknq et indviklet werdens
lionhcere, Jokden ryfter under Ka
nontorden, og Blodet flyder i Strom
me.
Men midt i Vulderet og Bragetz
lyder Frelferrøsten til hans Menigsl
bed: ,,Naar disfe Ting ster, da løft
dit Hoved med Fcimodighed; thi din
fuldkonme Forløsuing stunder til.«
Det skal lyde igeu til Zions Datter:
»Ei-, din Kotige komme-ri« Og med.
lian opriuder G1)ldenaaret, Mor
genen uden Skyer. »Denne Jesus-.
som er optaqen fra eder til Him
melo, ital komme igen iaaledes, som
J saa lmm fare til Himmels«. Han
opfor med opløftede velsignende
Hænder (Luk. 24, 50. 51); han skal
komme igen paa famme Maade med
sine Hænder løftede til Velfignelse
Helligaandens Ung
delfe ved Pinsefesten fandt ogfaa
Zted om Morgenen. Klossestettet
er ikke angivet; men efter at Unde
ret var stet. og Mastigden var sam
Flet, var Kl. 9 (Ap. G. L, 15). Hvil
Yken Foraarstid Helligaanden brag
te til Guds Menighed Da gjaldt
det: »Von Vingaatde staat i Vlom
ster og dufter.« »Der blev Vækkelse,
Livsbevægelse, Offervillighed, Be
kendelsesmod og Menighedsliv som
aldrig for og aldrig sidm l
Det er nok den hellige Vernhardt,
der har ladet folgende Udtalelse
falde: ,,Gid det maatte times mig
at se Widsö Menigbed i fin førfte
Blomstringstid Et saadant Ønsse
baner sig let Bei i vore Dage, da
Menighedslivet pulferer fao svagt
Vi behøver en rig Aandsudgydekfe
Luther sigerr ,,Bi bar kun en Ti—
endedel af Helligaandens Fyldc.«
Mon vi bar saa meget? Maatte
alle bedende Sjæle erkende Trangen
og begynde at raabe til Gudr
»Vaagn ov, o Nordenvind, og kom
du Zondenvind» gcnnemius min
Hade, at den-s Balsam san udsttøm
mel«
Provst listing siger folgende om
Helligaandens Naadevirlninger:
»Det gælder om, at vi ikke blot
kommst næk til Guds Rige, men
at vi kommer ind i det, —- at det
ikke blot bliver Pinfe i os, idet Li
vet, det nye, hellige Liv som Guds
Born fpirer frem i voke Hierier.
—- at vi ikke blot hsrer Guds
Ord om alt, lwad Guds Naade bar
gjort, meu i Trer tileqner os det,
faa vi hat det fonivor egen person
lige Ejendom og virkeligt levek det
»me· Genfsdellens Liv.«
kkigeu; Miawuhqeke staak imod Mit-;
s
,-Kk«flendommcns Odysse.«
«For Jtdetne en Forqrgelfe«
sls H. P. sanft-n
Da Paulus og nun-:- Lcdfagcrc
.::.1 den andcn Missionssrejie sra
Jiiln still-»L- Ogjlandc gen-rein en
lang ug brcsd Tal nasrnusdc sig Mid
dclbavot, løb Højcnc ud i den lich
faa skønne som historisk lendtc Flet
tc, der bar faaet Navn cftisr dcst
gatnlc Troja, og hvor Bjcrgct Jda
scndnu loster sig op over Talen og
tcgncr sig mod det blaa san
Paulus og hans Ledlagerc maati
te vcl mindcs den Historie, der be
rcktedes i Homer-s bersntzieligc
Digt, og lom alle Gkækckc lcndtc
og elflcch oni hvorlcdes Garten
land-J og Trojas Heere Im- medic-H
i blodig Kamp, ansptt af navnluni
dige Hvltcy og hvorlcch Isrælcrne
lejrcdc sig otn Jliums Taaknr i
flerc Aar for Hclcncs Slyld
. Men den Dag, Paulus drog ncd
over disfe Slettet, laa Jdas Bjckg
xn stsrre Fsrer end Urbild-T en,
lom aldrig lad surmulcndc i Tit
Tell, og drt var for en ftskrc Zugs
Skyld and binc gamle Gelte, lian
og hans Baabenfasllet droq i Beding
Dcst var ined Jsdetnes hellige
Sktifter og det endnu uikkevne
Evangelium, Apostclcu og halt-J Led
sagere drog over til Europa, fsli
gende den makedoniflc Monds
Bim: Kam over og hjælp os.
Med Hier-let fuldt af storc For
haabninger, lom Bevidltheden om
at vasre ledet al Guds Aand ind
gav hom, lejlede vore Missionærer
nd fra Tran Halm. Og da Sau-»
denviudcn drcv dem rast frcmad
mod deres Maul, Hunde de deri sc
et nyt Bevis paa, at Gud var med
dem, han, som ldder Øltenvinden
blæse under« Himlen og vcd jin
Styx-ekle oprøkek Øftenvinden
Gxtmem Fano-; as T ululignelig
Sksnhed, lange blomlterklædte Ky
fter og over..stovklædte Bjemc kom
- «
de til deii.berøininelige Stad Thes
iulonika, bele Makedoniens Hoveds
sind.
Tre Sabbatei i Triek gik Pau
lnsii iud i Boens Synagoge og talte
til Jodeine nd sra Skristeyrin idet
Linn ndlagde og sorklarede, at Kri
sinid inaatte lide og opitaa fra de
dildt’.
Tilliørerkredsen destod owsentlig
as Jeder og as diese bleo soin vi
lieser i Apostlenes Gerningen neg
Le onndne for Troen og slnttede sig
til Menigbeden, nien endnn flere
Mriekere, deriblandt ikke saa Kvini
der.
Denne Jodernes rodfeeitede Haard
iialletlied der dannede en slarp
Modsætning til Hedningerues bered«
oilliue Luniendelse og i Zwkdelesi
lied Kvinderne5, der altid bar udss
nnerketsig ved religiøst Alver, er
en stadig tilbagevendende Fee-mie
ning i Kristendonnnens Historie
»Ja vi lau vel itke nndres derover.
Jederne var i det Inindste i Ve
iiddelse af en Religion, der basvede
dein til en scrdelig Overlegenlied
over deres bedensss Sanitid
Men den Tids Hedning baode in
gen Religion. der er owrd at tale
ein« Men lwortil slnlde den grkrske
Koinde stotte sig? Hvilken Trost kun
de lnni finde i Atljeueijs graa Øjne
eller i den vellnstige Afkoditesjs lolde
Zniil«?
Lg uaar den tllecssaloniske Gras
ler lostede sine Ljne niod Olym
penss edelagte Himmel, der liveelvede
iig over den blaa Buut ved lwilken
Staden laa, uaai hast-J Jndbildning
siaft ilke lasnger kunde siette Hieni:
Trone der eller anbringe hans inasg
tige Raadszsorsaniling paa den
lslwndende Vje1«gtiiide, lworoni Ei
pro ironisk sagde, at tian saa ilfe
andet end Zne ou Izu lwilken Er
iiatning kunde lmn da finde i en
dod Religion for den Ton-lied, der
var esterladt i baue Viertei
Ved at autage Jodedoninien knn
de lian blioe en »Um-us Trale
Meu det Evangelium, Paulan pra
dikede, loni soni en fri Gave ined
Fred til alle, sont knugedes as et
sorgbetynget og niistrøstigt Hierte
Dersor var det i Thessalonika sont
andre Steder versentlig Heduingen
der uiodtog Evangeliet, som Pau
lust- sortnndte
De Timer, Paulus levede i user
styrwt Fred, var i Saudhed kun
saa. Den Misundelse, der ljavde
iaget liain ira Sted til Zted i Lil
leasien, sotsulgte hani ogsaa paa
europæisk Grund. Joderna sor hveni
han i sit Vierte nærede en saa Im
Kerlighed udgjorde lige fra Be
gyndelsen til Slutningen Smekten
og Lidelsen i hanslidelsessulde Liv.
J Antiotia og i Jerusalem mod
te Evangeliet, hau soklnndte, Mod
stand as Jeder, der ester Naonet
børte til Kristi Hierd, og i alle
andre Steder var det Joderna dei
nodsagde og liadede det hellige Navn,
han preedikede. sagen Sinde, ssk
Dsden ndloste ham, var hau helt
sri sor deres Sammensoærgelsek og
listige Bagtalelser.
J Thessalonila var de sont andre
Siedet misundelige over, at den i
dereö Øren asstyelige Prædiken
om en tordscestet Messias i Libet
of saa Uger havdc saaet sleke Til
hckngem end de i mange Aar hav
ide oundet soc Moses-; seemsor alt
svak de rasende over at se sig be
ksvet de toneanaioende windet-s
Stotte oq Hengivenhed De sluttede
deksor et vanhelligt Fort-und med
Bycns vætste Psbel sok med et
vildt Vol-d at forstyrre M
Ited oq ophidse Jollet mod Mis
siomrerne, navnlig Mus, der doq
i Tide var bleer advaket og dkagt
i Sikkerhed Oa medens Jtderne
i Thessalonika rasede over, at de
gis glip as detes Butte, svrkyndte
Paulus Evangeliet i Versa, htm
han sit en hiertelig Modtagelse
Sel- om kristne Missiouærers Liv
hat sine brede Skygger, bar det vg
saasinelyseSider. Dahani
Sonagogen as de heilige Strister
havde stemsjkt siye Beviser sor, at
Ressias stulde lide, do oq opstaa,
og at Trer oak den eneste Bei
til wpietscetdighed hsrek oi det sktnue
Ahnedbyrd at de »unan Ordet
med al Redebonhed og ransaaede
daglig Stristerne, om diöse Ting
sorholdt slq saaledes « Og der ssjes
til: »Sta- troede da We as dem
og iske saa sas de sornemme Cræske
Koinder yg Mand. « «
Punktes haode oundet en herli
z« akt- end him- Me Selte
s
.-«
llØsT llELE
AVLEM
l)n Ida-nn- solvfølgalig
Assuran(s(s. Hml Pol-rol
ningssans krasnsr at man
lptssk)·ll(-I" slg Inml Tub.
»p- (l(-1·l«ms sorge-« man for-.
at Asanræmckopulistsn or i
Unlpn v(s(l at ludtaltk den
istsgcsltnmssigt
l)(-1- er tsn Slags l·’0rsil(t«ing, lIvnr ingon Botaling
link-uns nie-n lnsur man kam- l«’nrt,j(sn(sst(- livort Aar-. Ved
at liruge Jutornalinnal« lløstmaslcints ug Bindpgarn m
man silclior paa at faa hast« lule Avl(-n. l-lg(sgz«l(lig
am sit-den staat- tast (-ll(s1« tzsn(l, om (l(1n m· lang ellcsr
knist, um clisn liggtsr ellisr staat-. on ..lnt(-rnational« vil
kunnp lnssto (l(-n u(l(sn at noget gaar til Spil(lo.
(’ltampinn. Dust-ing, Me(’01·mi(slc. Milwaulcoe tsllor
Uslmrnts llost11mslcim-r. som altid got- gmlt Arl)(-,j(l(s, er
unlnu siknsns i Aas-. tla tsnlwor »busliel" saa liaardt
tiltrasngos. llusk sit-Um dersom (lu i Snmmorcsns Lob
.—-l(al knlns Scslvlpinclor csllUN Bin(l(sgam. llusk ogsaa at
j» smrns Maskinpn m-. jo mon- slfansr man paa Ar
l)(-«j(l:-«lct’at«l. cht R l«’0(ls Maskinss » limlni ssml on 7 l«’0(ls,
on 7 Hals lusslns otul on 6 tsllssk 5 Hals. Kul) (l0u stät-Sto,
(ln kan Max-m og mn du ist« i miiulstis Tvivl mn Ihn-Ug
lxmchn ai· (l(-n gamlts Maskin(,s, (la lole lmllons csn ny. Isln
»lnte-I·nati(mal« m- al)s()lnt paali(l(slig.
Vi ltar M Pilialur ng JZOJWO l«’0rl1an(ll(sro. sum sit-l
gor von- Maskintsr ng Maskin(l(sl0. saa nsl som Binde
ganL Vtsil at intlsomlo din Unlns til nn· lnkalcs llancllur
snansst mulig ellcsr wd at skrivis (-i"t(-r Katalog St-ralcs,
ot- (lu silckor Ima at faa en Maskino til ist-tus- "l’i(l.
INTBRNATlONAL HARVBSTDB CO. OF AMBRIOA
flizcsorpomcevll
Ohioago U. s. A.
k
dor termpede paa Valpladien foran
iTroas, og hatt strev med sit Lin en
iisclttssagm lwortil der itke jindcs
Magi-.
Men naar Jsdcrnc i Thessalonis
ta eftcr at have faact at vidc, hvad
der Var stet i Versa, ogsaa her
fogtc at vætte on Sturm mod den
sorltadtc Paulus, var dct tun en
Bckrwftclsc paa, lwad Paulus ic
nere streb, at Korscts Okd
var Jsderne en Forargels
se.
Tit Esther og Geh-Its S.
J stated-sing af eher-« Isklovelfr.
Til Lyttcl ungc Vcnncr to,
Giids Frcd paa cders Befe!
J Kasrlighed, i Haab og Tro
Faudt J cst fcklles Eic.
Hvor unge Hierter staat i Takt
Om Livets Jdcalcr.
Der samlcr sig en Englevagt
Til Vækth og sejrrig adlet.
Den· Fremtid itaar i rotem-by
Hvokom J beggc dkømtnen
Et Oft-m, hvor chdcns Lilie todt
As listig Duft Livius-mutet
Mcd Glanz sra Uysets fagkeHjem
Det muligt cr at bygge ·
Paa Jord et lille Solskinsbjcm
J Kerlighedens Styggc.
De fina, bløde Silkcbaand
Er ltærke uden lige, «
Se del-for fkem med frejdig Nasid,
Alt mens i opad stigc.
O. D. Oler,
Brodklyn, N. Y.
Dies-set- Qui
De ftore Begivenheder i Verden
rundt omkring os, er nasr ved atz
tagc Interessen saa hcslt fangen, at
dct hverdaqslige blivcsr trivielt og
fnn lidt bctndninggfuldt, tlpi hvad
er dot at regnesimod, hvad der el
lers skrives paa Nutidssidiftoricns
Pfade-· Og dog kan faadan en lille
Ting sont en Nattefwst have en
noksaa itor Jndflydelfe paa manch«
jTinm den vil i alt Fald have den
-J11bflc)delse for en Del Fakmere
!heromkring, at de vil slippe for at
»betale Jndkomstsiat i Aar, idet haa
,de Fekstener oa Aprikoier oa,,Thomp
ifson Seedlcis« blev beikadiget Et
lesrs staar altinq fint nu, og den
ftrste Hast af Alfalfa er indbjerget:«
,det var lädt sent-re end altnindcligh
Iherude i Aar med Graden. z
Palmeftmdgg havdc vi Koufirsj
matiou, hvor fekstcn (16) uugc elf-.
lagde LIftet am Daabs·Paptctcs bin
sdende Kraft og lovedc Troskab mod
Gub.
Den 7. April fik vi vort Service
-. .»... - .-.. - --:
Flog ophanigt i Kirlen Der er
tolv therner paa det, og der er
Pladszi til icon-. De nnge Mcrnd,
sont de reprwsenterer, er spredte
iaa at sige over hele Kloden --- een
er iKina, een paa eller onikring Phi
lipinerne, flere »over there« og de
andre im Pacific til Atlantic Ocean.
Maa Gud saa bei-are dein alle, hvor
de end er. Vi havde en skøn Fest,
alt paa Engelsl.
Den fjortende April havdc vi Lo
tagelse i Menigheden; to Familien
Mr. Richard Nielfens, og Miss.
Krugel ved Fluttebrev og site andre
Familien nemlig Mr. Anders Gun
lnnd og Huitrn Mr. og Mrs. Bis
gaard ined Familie, Mr. og Mis.
Tranberg nied Familie. og Tho
mas Klnver med Familie. Vi hat
nu regelmcesziig Aftenandstjenefie
paa Engelfk en Gang oin Maaneden,
ligefom vi ogiaa har engelfk Bibel
klasle og to engelskc Sondagsslolei
flossen og vi er ilet ikke iaa bange
for at begynde dermed, thi Gnds
jOrd hat« lige god Klang for de fle
"ste af os, enten det er dansk ellek
engelsk, og slipper der et Ord fordi
nn og da, saa ved vi, at vort Tab
Her Bei-neues Vinding: tbi at de
ibedre ioritaar Engelik end Danst
list vi vist ikle viere i Tvivl oin.
! Den 22. April dede gamle Mer
Christensem Michael ChristeniensHus
strit: de havde Gnldbrnllup den Is.
lDec 1917. Hnn var i Stand til at
lvcere med den Gang i Missionss
lhnset nien hini blev inart sengt-lia
Ygendiy og det endte faa med Deden
Hnn begravedes den 24. April. Fi
re Sinner og to Beweis-km lnart
Lvoksne nnge Mænd, bar heade
jPaftor Haner talte over Dein 4, li:
;,,Hvilen, lun Hvile, for altid, for
ledig ior den« ioin gaar iallg hieni,
sog Striden for den, fom bliver til
»bage.« ISangkoret sang imutt og al
voksiuldt »Den himmelfke Hvile«,
og Foksamlingen lang«: »Jeg reiser
og ved, hvor Reier gaar hen«, og
Sargegudstjeneiten var til Ende.
Graden var helt bedækket med dei
lige Blomster. Mes. M. Christen
fen var itdt i Hanbierg Sogn («.2)
i Nærheden af Thifted og var Dat
ter ai en Stolelærer. Bendes Ægs
teiælle og otte Bern, tre i Dan
mark og fem her, overlever hende.
Stunekne er Hang, George, Fritz
og Michael og Datteren Mes. Mar
grethe Gertz hvilte alle med Om
hu og Kerliahed hat vaaget over
Moderen i den fidste trangie Tid her
Korr.
«
Demnach Wis.
--».—
Nu hat vi faact en god Regu
det hat kllers været tøtt næften hole
April, og Zauningou er gaaet mitt
men dct hat« froskifetdcflcfte Nættcstz
"N -—
