Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 08, 1918, Page 2, Image 2
Oet, der beitaar Petets fetste Bkev Kap.4,12—16 J elskedel nn drer ikke over den Jld, sont bin-n der iblandt eder til eders Provelsky « soni om der hændtes cder noget un derligt; men glceder eder i sannne Maul, fom J have Del i Kristi Li delser, fsor at J ogsaa kunne glcede og fryde eder ved hans Herligheds Aabenbarelse. Dersom J haanes for Kristi Navns Skyld, ere J sa lige; thi Herlighedens og Guid-: Aand hviler over eder. Thi ingen as eder bør lide som en Morder eller Tyv eller Ugerningsmand eller soni en, der blander sig i anden Mond-: ZageU men lider han som en Kri sten, da skamme han sig ikke, men prife Gud for dette Navn. Lide fom Kristen. ! th de, til hvem Peter skriver, har lidt svære Forfølgelser, det« kan vi skønne deraf, at han lignerH den med en Jld, der brænderz iblandt dem. s Men han tiltaler dem i Begyndelw sen af det foreliggende Afsnit: »J! elskede!« De er ham saa inderligH kære, og derfor er det ham en Hier-I tefag at opmuntre dem til at holde; ud under Zorfelgelserne, som de» lider. I Læg Mærke til, at Apostel-ein førft siger: »Im-andrer eder ikkeH . ,,som om der hændtes eder no« get nnderligt,« egentlig noget frem rned, noget »scelsomt« (Rørdani); det var ikke merk-, end de knnde vente, naar de ika mere vildesfikke sig lige med deresz Omgioelser. Anh, et underligt Udtryk for, hvor tilbøjelige Mennesler er til at vcere tilfredse med deres egen Visdom og der-es egne Lysters Nydelse uden at spørge om, hvor det beerer ben, uden at spørge om Guds Vil lie og deresz eget sandel Gav n. ! Apostelen lægger til: ,,til ederg Prevelse.« Naar dette Udtryk sam menholdes med det, der siges om Jl dcn, der brænder iblandt dem, faa tommer man til at tcenke paa, hvors ledes de ædle Metaller, gaar Jldprøven igennem og ikke alsene bestaak den, men kommer rensede ud af den. Saaledes kan Gud bru ge det onde til at fremme noget godt. Forfelgelser blivet til lutren-« de Prsvelset ; »Men glæder eder i samme Maul,: som J have Del i Kkifti Lidelser.«: Det er ikke Meningen, at de skal glcede sig over felve Lidelfersi ne, men de stal glæde sig over, at; de deri ligner og deler Kam-l med KristuQ Og saa edder det videre: ,,for5 at J ogsaa kunne glcede og strde eder ved hons Herligheds Aal-en barelse.« Peter et en HüabetsMand iaa vel som Paulus· Han er for-vis iet ,om, at de, der er Kriftus lig i Lidelse «og holder ud, de skal vg saa dele Hetlighed med hom, noar han anbenbares i Herlighed Og derover skal de, selv under Lidelseri ne, glcede sig med Jubel. »Der-sont J Wes for Krifti Navns Skyld, ere J fasse-· Det er det san-me Otd her beimes, fom foretpmmer i «Saligprisn'mgerne« i,Beqyndelsen af Matthceus’s Ev. Z. Kap. Winken er iste,"at de er stellte, men at de et lykkeii list stillede Det kunde synei et IM- MO- fties Mem M M i Matth. Ev. en Beqrundelfe 17 kk Begkunvenem »sechs Her usw og ged- Aqud gute-i W for Kristi Romas Stett-, det et jo et Bevis for, at Hei-liq W os Sud- Iand hvilek over dumm det er i Sandhed lykkeligt at viere eovekstnget af denne Anat-. Egne, at Apostelen finder det nøds vendigt at advare felv de« Kriftne imod dem. Udelukket er det jo langt fra heller ikke, at flige grove Sæs delighedsbrud kan finde Sted i »tristne« Lande i vor Tid, men dog væfentlig blandt v a n t r o. Udtrykket ,,blander sig i anden Mands Sager« faar vi tage helt! ligefreui. Det kan naturligvis viere! baade en og anden Sag. Men hvadI det for Kristne gælder ons, det ers at have Agtelfe for andre og nøjeOY med at have med deres egne SagerI at gøre Det er et Værn om Bro derens og Nieftens Net ,,Men lider han fom Kristen, da fkamme han fig ikke, men prife Gud for dette Navn,« flutter vort Af fnit. Navnet K r i f te n forekommer to andre Steder end her i det nye Testamente, nemlig Ap. G. 11, 26 og 26, 28; første Sted striver Lu kas-, at Difciplene førft i Antiokia blev kaldt Kriftne, det andet Sted er det, Kong Agrippa figer til Pau lus: »Der fattes lidet i, at du over taler niig til at blive en Kkiften.« Men her er det enefte Sted, hvor en Kriften bruger dette Navn om Krifti Difciple.« ,,Lider nogen fom Kriften, da fkamme han fig ikke.« Det er Zkam at lide fom Straf for en eller an den Misgerning; men der er fan delig ingen Grund for en Kriften til at fkamme fig, naar han lider fom Krister for at han vil here Kri stus til, bekende fig til ham og vani dve hans Navn værdigt Den Ros hak Kriftendommen kunnet hævde indtil denne Dag, at dethiv, der leves i Kristi Efterføls gelfe, efter hvad han og hans Apost le har leert, det lieh-ver ingen at stamme fig ved, det taaler Dagslys fet. »Mit-! prife Gud for dette Navn«. Der kunde ogfaa, fom Rek dam figer, overfættes: »Hei-HAN re Gud i (ved) dette Navn.« Mep begge Dele kan godt her fovenes baade at takke og prife Gud for det te herlige Navn og at herliggøre Gud ved at leve Navnet værdigt Og tænt: Hvad hat itte Marm irerne gjort til at for-heilige Gud, idet de har lidt for Kriftennavnei Skyld, og hvad har de ikke gjort til Ravnets Hævdelfe ved at lide for det! Blut Fomæqtelfe af dette TNcwn vilde have friet dem fra Dsd -og Lidelfe! ngaa i vor Tid og under vons Omstændigheder give-J der Anleds Fning til at lide fom KrifteiL Tisien og Mot.«eu. (Af Jvar Maria-:- Hausen »Lg der blcv Akten c. Morgen førftc Dag.« I Mos· 1, 5. VI. Morgen. »Ah-riet jkjuler Sarden og Tun telyed solicita« Aa, hour er Mør ket dog tytt i vore Dage. Hat Hel W Taager nagen Sind-: ljgget tytkerc over Nationerne end nu? Sinkt-, Vantro, Hedenstab, Micha mcdanisme, Had, Kris, Blodgudgyi -delse, Løgn og Rcenker i tytkc Lag til hsjre og venstrc! J denne Nat spcjdcr Guds Me nighed cfter Dag, lustiges citer den iom Vægtcren efter Morgenen »Kommet Das ej snart?« - Jo, den kommet sum-t; thi Je sus komme-r inarx og med hans nKomme vil Morgenen op riude. David, Jst-is Sin, «lyste lis «ved Jiraels Salmer« varflede om den. Don profetetcr om » »en -ketfærdig, der skal hekske blandt Menneskene med Guds Frygt, (2. Sam· 23, 3), og figer, at han fkal være iom ,,Lys om Morgenem .naar der ikke er Skyer.« Aa, den Solopgang, den Morgen fpejder Guds Falk lceugselsfuldt often Nogs le sigcr ganskc vist: min Her-re t ver mcd at komme. Men »bier han lange, han kommer dog visi, glæs der Fig iaa desto mek.« Btyd ud i evig Ungdoms Sommer, din Konge nu for Dsren staat, og efter Nutids Brydning Sommer Moment-d ny, de tusind Aar. Hvor det bog bryder i vore Da ITH aldrig hat der vaftet en saadan swamp mizlletzt Falle-ne fom fmel IM. Omkr. fem Siestedele assoc Wolknknq et indviklet werdens lionhcere, Jokden ryfter under Ka nontorden, og Blodet flyder i Strom me. Men midt i Vulderet og Bragetz lyder Frelferrøsten til hans Menigsl bed: ,,Naar disfe Ting ster, da løft dit Hoved med Fcimodighed; thi din fuldkonme Forløsuing stunder til.« Det skal lyde igeu til Zions Datter: »Ei-, din Kotige komme-ri« Og med. lian opriuder G1)ldenaaret, Mor genen uden Skyer. »Denne Jesus-. som er optaqen fra eder til Him melo, ital komme igen iaaledes, som J saa lmm fare til Himmels«. Han opfor med opløftede velsignende Hænder (Luk. 24, 50. 51); han skal komme igen paa famme Maade med sine Hænder løftede til Velfignelse Helligaandens Ung delfe ved Pinsefesten fandt ogfaa Zted om Morgenen. Klossestettet er ikke angivet; men efter at Unde ret var stet. og Mastigden var sam Flet, var Kl. 9 (Ap. G. L, 15). Hvil Yken Foraarstid Helligaanden brag te til Guds Menighed Da gjaldt det: »Von Vingaatde staat i Vlom ster og dufter.« »Der blev Vækkelse, Livsbevægelse, Offervillighed, Be kendelsesmod og Menighedsliv som aldrig for og aldrig sidm l Det er nok den hellige Vernhardt, der har ladet folgende Udtalelse falde: ,,Gid det maatte times mig at se Widsö Menigbed i fin førfte Blomstringstid Et saadant Ønsse baner sig let Bei i vore Dage, da Menighedslivet pulferer fao svagt Vi behøver en rig Aandsudgydekfe Luther sigerr ,,Bi bar kun en Ti— endedel af Helligaandens Fyldc.« Mon vi bar saa meget? Maatte alle bedende Sjæle erkende Trangen og begynde at raabe til Gudr »Vaagn ov, o Nordenvind, og kom du Zondenvind» gcnnemius min Hade, at den-s Balsam san udsttøm mel« Provst listing siger folgende om Helligaandens Naadevirlninger: »Det gælder om, at vi ikke blot kommst næk til Guds Rige, men at vi kommer ind i det, —- at det ikke blot bliver Pinfe i os, idet Li vet, det nye, hellige Liv som Guds Born fpirer frem i voke Hierier. —- at vi ikke blot hsrer Guds Ord om alt, lwad Guds Naade bar gjort, meu i Trer tileqner os det, faa vi hat det fonivor egen person lige Ejendom og virkeligt levek det »me· Genfsdellens Liv.« kkigeu; Miawuhqeke staak imod Mit-; s ,-Kk«flendommcns Odysse.« «For Jtdetne en Forqrgelfe« sls H. P. sanft-n Da Paulus og nun-:- Lcdfagcrc .::.1 den andcn Missionssrejie sra Jiiln still-»L- Ogjlandc gen-rein en lang ug brcsd Tal nasrnusdc sig Mid dclbavot, løb Højcnc ud i den lich faa skønne som historisk lendtc Flet tc, der bar faaet Navn cftisr dcst gatnlc Troja, og hvor Bjcrgct Jda scndnu loster sig op over Talen og tcgncr sig mod det blaa san Paulus og hans Ledlagerc maati te vcl mindcs den Historie, der be rcktedes i Homer-s bersntzieligc Digt, og lom alle Gkækckc lcndtc og elflcch oni hvorlcdes Garten land-J og Trojas Heere Im- medic-H i blodig Kamp, ansptt af navnluni dige Hvltcy og hvorlcch Isrælcrne lejrcdc sig otn Jliums Taaknr i flerc Aar for Hclcncs Slyld . Men den Dag, Paulus drog ncd over disfe Slettet, laa Jdas Bjckg xn stsrre Fsrer end Urbild-T en, lom aldrig lad surmulcndc i Tit Tell, og drt var for en ftskrc Zugs Skyld and binc gamle Gelte, lian og hans Baabenfasllet droq i Beding Dcst var ined Jsdetnes hellige Sktifter og det endnu uikkevne Evangelium, Apostclcu og halt-J Led sagere drog over til Europa, fsli gende den makedoniflc Monds Bim: Kam over og hjælp os. Med Hier-let fuldt af storc For haabninger, lom Bevidltheden om at vasre ledet al Guds Aand ind gav hom, lejlede vore Missionærer nd fra Tran Halm. Og da Sau-» denviudcn drcv dem rast frcmad mod deres Maul, Hunde de deri sc et nyt Bevis paa, at Gud var med dem, han, som ldder Øltenvinden blæse under« Himlen og vcd jin Styx-ekle oprøkek Øftenvinden Gxtmem Fano-; as T ululignelig Sksnhed, lange blomlterklædte Ky fter og over..stovklædte Bjemc kom - « de til deii.berøininelige Stad Thes iulonika, bele Makedoniens Hoveds sind. Tre Sabbatei i Triek gik Pau lnsii iud i Boens Synagoge og talte til Jodeine nd sra Skristeyrin idet Linn ndlagde og sorklarede, at Kri sinid inaatte lide og opitaa fra de dildt’. Tilliørerkredsen destod owsentlig as Jeder og as diese bleo soin vi lieser i Apostlenes Gerningen neg Le onndne for Troen og slnttede sig til Menigbeden, nien endnn flere Mriekere, deriblandt ikke saa Kvini der. Denne Jodernes rodfeeitede Haard iialletlied der dannede en slarp Modsætning til Hedningerues bered« oilliue Luniendelse og i Zwkdelesi lied Kvinderne5, der altid bar udss nnerketsig ved religiøst Alver, er en stadig tilbagevendende Fee-mie ning i Kristendonnnens Historie »Ja vi lau vel itke nndres derover. Jederne var i det Inindste i Ve iiddelse af en Religion, der basvede dein til en scrdelig Overlegenlied over deres bedensss Sanitid Men den Tids Hedning baode in gen Religion. der er owrd at tale ein« Men lwortil slnlde den grkrske Koinde stotte sig? Hvilken Trost kun de lnni finde i Atljeueijs graa Øjne eller i den vellnstige Afkoditesjs lolde Zniil«? Lg uaar den tllecssaloniske Gras ler lostede sine Ljne niod Olym penss edelagte Himmel, der liveelvede iig over den blaa Buut ved lwilken Staden laa, uaai hast-J Jndbildning siaft ilke lasnger kunde siette Hieni: Trone der eller anbringe hans inasg tige Raadszsorsaniling paa den lslwndende Vje1«gtiiide, lworoni Ei pro ironisk sagde, at tian saa ilfe andet end Zne ou Izu lwilken Er iiatning kunde lmn da finde i en dod Religion for den Ton-lied, der var esterladt i baue Viertei Ved at autage Jodedoninien knn de lian blioe en »Um-us Trale Meu det Evangelium, Paulan pra dikede, loni soni en fri Gave ined Fred til alle, sont knugedes as et sorgbetynget og niistrøstigt Hierte Dersor var det i Thessalonika sont andre Steder versentlig Heduingen der uiodtog Evangeliet, som Pau lust- sortnndte De Timer, Paulus levede i user styrwt Fred, var i Saudhed kun saa. Den Misundelse, der ljavde iaget liain ira Sted til Zted i Lil leasien, sotsulgte hani ogsaa paa europæisk Grund. Joderna sor hveni han i sit Vierte nærede en saa Im Kerlighed udgjorde lige fra Be gyndelsen til Slutningen Smekten og Lidelsen i hanslidelsessulde Liv. J Antiotia og i Jerusalem mod te Evangeliet, hau soklnndte, Mod stand as Jeder, der ester Naonet børte til Kristi Hierd, og i alle andre Steder var det Joderna dei nodsagde og liadede det hellige Navn, han preedikede. sagen Sinde, ssk Dsden ndloste ham, var hau helt sri sor deres Sammensoærgelsek og listige Bagtalelser. J Thessalonila var de sont andre Siedet misundelige over, at den i dereö Øren asstyelige Prædiken om en tordscestet Messias i Libet of saa Uger havdc saaet sleke Til hckngem end de i mange Aar hav ide oundet soc Moses-; seemsor alt svak de rasende over at se sig be ksvet de toneanaioende windet-s Stotte oq Hengivenhed De sluttede deksor et vanhelligt Fort-und med Bycns vætste Psbel sok med et vildt Vol-d at forstyrre M Ited oq ophidse Jollet mod Mis siomrerne, navnlig Mus, der doq i Tide var bleer advaket og dkagt i Sikkerhed Oa medens Jtderne i Thessalonika rasede over, at de gis glip as detes Butte, svrkyndte Paulus Evangeliet i Versa, htm han sit en hiertelig Modtagelse Sel- om kristne Missiouærers Liv hat sine brede Skygger, bar det vg saasinelyseSider. Dahani Sonagogen as de heilige Strister havde stemsjkt siye Beviser sor, at Ressias stulde lide, do oq opstaa, og at Trer oak den eneste Bei til wpietscetdighed hsrek oi det sktnue Ahnedbyrd at de »unan Ordet med al Redebonhed og ransaaede daglig Stristerne, om diöse Ting sorholdt slq saaledes « Og der ssjes til: »Sta- troede da We as dem og iske saa sas de sornemme Cræske Koinder yg Mand. « « Punktes haode oundet en herli z« akt- end him- Me Selte s .-« llØsT llELE AVLEM l)n Ida-nn- solvfølgalig Assuran(s(s. Hml Pol-rol ningssans krasnsr at man lptssk)·ll(-I" slg Inml Tub. »p- (l(-1·l«ms sorge-« man for-. at Asanræmckopulistsn or i Unlpn v(s(l at ludtaltk den istsgcsltnmssigt l)(-1- er tsn Slags l·’0rsil(t«ing, lIvnr ingon Botaling link-uns nie-n lnsur man kam- l«’nrt,j(sn(sst(- livort Aar-. Ved at liruge Jutornalinnal« lløstmaslcints ug Bindpgarn m man silclior paa at faa hast« lule Avl(-n. l-lg(sgz«l(lig am sit-den staat- tast (-ll(s1« tzsn(l, om (l(1n m· lang ellcsr knist, um clisn liggtsr ellisr staat-. on ..lnt(-rnational« vil kunnp lnssto (l(-n u(l(sn at noget gaar til Spil(lo. (’ltampinn. Dust-ing, Me(’01·mi(slc. Milwaulcoe tsllor Uslmrnts llost11mslcim-r. som altid got- gmlt Arl)(-,j(l(s, er unlnu siknsns i Aas-. tla tsnlwor »busliel" saa liaardt tiltrasngos. llusk sit-Um dersom (lu i Snmmorcsns Lob .—-l(al knlns Scslvlpinclor csllUN Bin(l(sgam. llusk ogsaa at j» smrns Maskinpn m-. jo mon- slfansr man paa Ar l)(-«j(l:-«lct’at«l. cht R l«’0(ls Maskinss » limlni ssml on 7 l«’0(ls, on 7 Hals lusslns otul on 6 tsllssk 5 Hals. Kul) (l0u stät-Sto, (ln kan Max-m og mn du ist« i miiulstis Tvivl mn Ihn-Ug lxmchn ai· (l(-n gamlts Maskin(,s, (la lole lmllons csn ny. Isln »lnte-I·nati(mal« m- al)s()lnt paali(l(slig. Vi ltar M Pilialur ng JZOJWO l«’0rl1an(ll(sro. sum sit-l gor von- Maskintsr ng Maskin(l(sl0. saa nsl som Binde ganL Vtsil at intlsomlo din Unlns til nn· lnkalcs llancllur snansst mulig ellcsr wd at skrivis (-i"t(-r Katalog St-ralcs, ot- (lu silckor Ima at faa en Maskino til ist-tus- "l’i(l. INTBRNATlONAL HARVBSTDB CO. OF AMBRIOA flizcsorpomcevll Ohioago U. s. A. k dor termpede paa Valpladien foran iTroas, og hatt strev med sit Lin en iisclttssagm lwortil der itke jindcs Magi-. Men naar Jsdcrnc i Thessalonis ta eftcr at have faact at vidc, hvad der Var stet i Versa, ogsaa her fogtc at vætte on Sturm mod den sorltadtc Paulus, var dct tun en Bckrwftclsc paa, lwad Paulus ic nere streb, at Korscts Okd var Jsderne en Forargels se. Tit Esther og Geh-Its S. J stated-sing af eher-« Isklovelfr. Til Lyttcl ungc Vcnncr to, Giids Frcd paa cders Befe! J Kasrlighed, i Haab og Tro Faudt J cst fcklles Eic. Hvor unge Hierter staat i Takt Om Livets Jdcalcr. Der samlcr sig en Englevagt Til Vækth og sejrrig adlet. Den· Fremtid itaar i rotem-by Hvokom J beggc dkømtnen Et Oft-m, hvor chdcns Lilie todt As listig Duft Livius-mutet Mcd Glanz sra Uysets fagkeHjem Det muligt cr at bygge · Paa Jord et lille Solskinsbjcm J Kerlighedens Styggc. De fina, bløde Silkcbaand Er ltærke uden lige, « Se del-for fkem med frejdig Nasid, Alt mens i opad stigc. O. D. Oler, Brodklyn, N. Y. Dies-set- Qui De ftore Begivenheder i Verden rundt omkring os, er nasr ved atz tagc Interessen saa hcslt fangen, at dct hverdaqslige blivcsr trivielt og fnn lidt bctndninggfuldt, tlpi hvad er dot at regnesimod, hvad der el lers skrives paa Nutidssidiftoricns Pfade-· Og dog kan faadan en lille Ting sont en Nattefwst have en noksaa itor Jndflydelfe paa manch« jTinm den vil i alt Fald have den -J11bflc)delse for en Del Fakmere !heromkring, at de vil slippe for at »betale Jndkomstsiat i Aar, idet haa ,de Fekstener oa Aprikoier oa,,Thomp ifson Seedlcis« blev beikadiget Et lesrs staar altinq fint nu, og den ftrste Hast af Alfalfa er indbjerget:« ,det var lädt sent-re end altnindcligh Iherude i Aar med Graden. z Palmeftmdgg havdc vi Koufirsj matiou, hvor fekstcn (16) uugc elf-. lagde LIftet am Daabs·Paptctcs bin sdende Kraft og lovedc Troskab mod Gub. Den 7. April fik vi vort Service -. .»... - .-.. - --: Flog ophanigt i Kirlen Der er tolv therner paa det, og der er Pladszi til icon-. De nnge Mcrnd, sont de reprwsenterer, er spredte iaa at sige over hele Kloden --- een er iKina, een paa eller onikring Phi lipinerne, flere »over there« og de andre im Pacific til Atlantic Ocean. Maa Gud saa bei-are dein alle, hvor de end er. Vi havde en skøn Fest, alt paa Engelsl. Den fjortende April havdc vi Lo tagelse i Menigheden; to Familien Mr. Richard Nielfens, og Miss. Krugel ved Fluttebrev og site andre Familien nemlig Mr. Anders Gun lnnd og Huitrn Mr. og Mrs. Bis gaard ined Familie, Mr. og Mis. Tranberg nied Familie. og Tho mas Klnver med Familie. Vi hat nu regelmcesziig Aftenandstjenefie paa Engelfk en Gang oin Maaneden, ligefom vi ogiaa har engelfk Bibel klasle og to engelskc Sondagsslolei flossen og vi er ilet ikke iaa bange for at begynde dermed, thi Gnds jOrd hat« lige god Klang for de fle "ste af os, enten det er dansk ellek engelsk, og slipper der et Ord fordi nn og da, saa ved vi, at vort Tab Her Bei-neues Vinding: tbi at de ibedre ioritaar Engelik end Danst list vi vist ikle viere i Tvivl oin. ! Den 22. April dede gamle Mer Christensem Michael ChristeniensHus strit: de havde Gnldbrnllup den Is. lDec 1917. Hnn var i Stand til at lvcere med den Gang i Missionss lhnset nien hini blev inart sengt-lia Ygendiy og det endte faa med Deden Hnn begravedes den 24. April. Fi re Sinner og to Beweis-km lnart Lvoksne nnge Mænd, bar heade jPaftor Haner talte over Dein 4, li: ;,,Hvilen, lun Hvile, for altid, for ledig ior den« ioin gaar iallg hieni, sog Striden for den, fom bliver til »bage.« ISangkoret sang imutt og al voksiuldt »Den himmelfke Hvile«, og Foksamlingen lang«: »Jeg reiser og ved, hvor Reier gaar hen«, og Sargegudstjeneiten var til Ende. Graden var helt bedækket med dei lige Blomster. Mes. M. Christen fen var itdt i Hanbierg Sogn («.2) i Nærheden af Thifted og var Dat ter ai en Stolelærer. Bendes Ægs teiælle og otte Bern, tre i Dan mark og fem her, overlever hende. Stunekne er Hang, George, Fritz og Michael og Datteren Mes. Mar grethe Gertz hvilte alle med Om hu og Kerliahed hat vaaget over Moderen i den fidste trangie Tid her Korr. « Demnach Wis. --».— Nu hat vi faact en god Regu det hat kllers været tøtt næften hole April, og Zauningou er gaaet mitt men dct hat« froskifetdcflcfte Nættcstz "N -—