Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 1, 1918)
Susnnne Gaguebim Hittcbarnct. Jlutoris eiret Overrs sættelse af Bett-I Heil-erq. izortinti l Jud l« .iu im iud Jin inije til :«liteii, Laute klioiu Ew- iilleisei mer«-et list et Wu· Wange for at sc eiter o--." . LM isuu Ewi- ««"k-k):iu«.«" .,«.’c’ei. iuexi DI: or oiiiti«i·iit, jnlu cui liuu giosxdu4 det. Ouu liesuiigr iuui luw Tag, elleris wilde Tideu viere lsleneu injo Her liiiix1,« ,Tu ilulde ullsudekuexide at lm iziuu i sit lille Vier-Hi e: im .s1« iiists lieu-i, at liuu hellt-re end gerne for ludki iiu dunklqu Ewij »Juki lmr mqu zum det, uieu sundnu eu Veslut uiuzi iuan dog iIel uliei·lieie«:s.« » ! Te lsleu siddxuhc lustig-s lud ;’liteu-:slmi«det oxis tnlte unwert j««iiiiiiiis,: Tu« mi- iim uceiisst ut fikie ou. form-Mc at Tideu Mk udeu nt de iuusrlede dist. ! Tii del iuuulis llr lniiqiisiut flog de tolu lesidiuiszs flim, udlmid Tiuuc Tllliumr »Ur vEllotleu tolo, del el illis iuuLjiiII del ei· ini iiiilt! J Tlllorqeu Uil ui msre furuiiithieluz :itu Hutte :’l!iui."i".« UT i«-u:t mi- im- hdu uuzie Piiiexs eiteste Juni-. Uq Tone :Ui’-.1i«tii ziil delikt-Hist ou mutesuld til Nu If I O »Um-: --i« du s«it:;1:i-·.« tili illi Tuutks LliciuuL uiiii Tiikiisuu Hit, ,,iikiuil« fi «i i.uuuie, Jzi duq ei« der umkl fismiidisct wo Wes-. tiiiu kund »si· helf-' III Muh luui Eil-I tuuuet Widqu «T’! I «: JTI Hslstk III-Of sit Mille l s’il ".«", j’llll es »i: i«:.:: aus«-Hi islui ll-«i s1.-i«ikitiq. Hi ««««iuu—:s ulstuusisbkiu .’k’s.:ui-. ) s- mi« man xil will» lmldl iu :is."«.ue, ei« iiiiiidzioirst »Juk« cui l»s--!t, at iiuJ illIs L«-.!l« imet unget m· den lieu-»Und Jq Auch der im lxixm »f.«ss; do Full im iiiiii.« »V«u:i es· .if: Hut m al luuxs niflllsi d l Ul· fliisrlt illicu usi. dgl er itle det, dist um« liiiw uoqut milden faul uudeuidisu Hirn-r llksudisx :1.Ii’uud et lidt llitlurt lldtriil ozi plus-schwi. lau iunuoile lieudusk siuutle Tjuo Ter nicm Unsre uoqit foiu Uiuer lieude uieu limd ei« d.«!«.« t i i l Lust :I.I·’-.u·m n!ix.ilite sig i hiitiiiiuqeis umu umntte liiuic Tliiiliiisd1ki!k-d, ,’wi"ti«ulii»ilieheii is:ldis uns t«niiiiii-.-, ou snn iuldsde luu iuie Euklid-Er m lind Islud tm- sit Lvennsjelietz lsleu luui uilirudt ued den uuzisf Piqu lette Triu. »Er du aller-de der, :’iiiuee, du lmr itse iijort nmuge Vesisg.« »Au, Tniite :!I-’iu«m, del ei· riqtiquot sleiut For suuteis du nltid, im our nltiiir lustige lioi·te, jeq »Nun du lasugteixs efter uiiq iueu der lileu im strafiet for inlu Judliildfflied.« · Toute Mai-tu fugde siuileudet »Du flulde zum ud liver Tug, Nimm-, du liliuer jun rodinucsset bemi« Teii uiige Pige limst i Butter og sonde, uienss lnui satte sig tilrette pim Ali-sum us Taute Maria-J Lasuestoli »tij anni· iu ud lwer Tag i Arles: vi zwar lange Tun- to ou to, altid lmigfoiut udeu at se til liojre-ellei« venstre About-du« eud Veiret er, qnar ni ud, lilier Tag Wo fniiuue Tid, eiie og alone for ut Vlodet lau touiuie i sit regeluiirizsiqe Liede-loh, sou Fru Robert sinkst-A »Du inne-:- iite at ii.-de den-us häruud god unf det suneid ieg dqu den ;-i".« »Ist er Etadiy at det soui ei- qodt, i xlllmiudelig j lied er san tedeliqt.« Tuute Mai-to tlappede :’liuiee-:« Hamid og sagde: »Er du itte somojeh jeg troede, du liavde forsouet diq med Livet i Peiisioiiatet?« »Tet tomuier aii paid livad du forstaar derved, Tante Marter Jeg holder iiieget of Fru Robert og as de flefte Tum, vi ital laste« « »Wind er det, du itte holder af?« i »Man-»Mit for det forste, de iuidertiden inne-I jeg, at jeg ton forftaa det, men nasste Gang vi link det, man ieg altid beqmide fro fra igen.« «Det er uiiii 3k1)1d,« sagde Taute Marta leeude, »jeg hat« uden at ville det iiidgivet dig inin Ulyit til det. Ovad er der more, du ikke fynes om?« ,.Det husier jeg itte im.« »Da hvordan gaar det med Sprogeite?« Atmee lo muntert: ,,.la, Tante Mai-ta, det tnske Sprog og jeg er ertlærede Fjendm du iuaa ikte tro, jeg nagen Siude kommer til at tale det. Jeg trot, at Sprogene at Naturen hat Afstn for bin-Indess liqeiom de to Folt link det.« »Da Engelstl-« . »Ja, det er et praktist Zorog: Een Artikel for beggc Mu, intet Flertal for Tillægsordene og flere af Udfaqnsordenes Ttdet asskassede. Det hat tun een Vaniteliglzed, og det er Udtalen, men naar man førit hat« lært at vride Munde-n tilstrwtteligt, faa gaar det af sig selv.« »Er det det Feig, du holder niest af?« »Nei, det er Historie« »Er de andre Elevcr kommen videre end du?« »Ja — noqle at dem.« »Er de rare, ek der nogcn af·dem, du holder tærliq nieset oft-« »Jeq holder ilct itte af nagen as dem.« kaute Maria tqu urolis op paa den unge Lise, der pludieltg var bllvezt brekndende tod, oq fom hur tig vendte Inslgtet bott. »Wer sit du tlle det,« Mdejmy ««ved du tkkr. It sub Mk ttlladek of at M HERqu lili "(uu Eu Citei«iiiidi·.:-i. da liuu iud lieiisliiil.«:i i dixsie silekiet over-tot wider Unwetters- , « www-d ice-»Im da ten irrem-Am MssÆLD NR III-« MED- M Its-s cu- ) I— , I Detnte svarede ikke, og Jlitnee blev siddende stille og støttede Honedet tnod hendesis anldet·. »Hm· dn Hovedpina Tllinteex det et· nn anden Notat, dn liegger Haanden paa din Bandes-« »Ja lidt; det hat« jeg tntdet·tiden.« »Nati, lad o:« tin latte Ylsttsnsntadetn jeg er vie tiaa, dn et« sttltett.« Lg satt gil« de nd i Køfkettet. »Man dtt ltar jo nasstett ingentina spist,« sAtIDU Tattte Etlcartm da de nat sttstsdigty »nton det ikle nat ltedst, dn ail i Jena« »Im ttil gerne ltiasltie dia at oaske on »Nei, itke i Astettx aaa tttt i Zenit, ntitt Stat dine Tint- et« ja ltalot lntt«ede: jea tottttntsr snart.« :’lintee adlttd, oq Tante Matta ltleo ene nted sitt Vettntttsitta Zaa sttart Lnoasttttttaen nat« endt, kiggedc ltnn sagte ittd i Eonetantttterett tnett der nat« tnørkt oa stille, »Tet er ttist itte andet end lidt Tmstte eller tttaaste Ztinsnge, sottt dist« saa tidt et« ntelletn nttae Piaet-,« tasntte Tattte :Ut’tttsta, da nnn sagte lsaode ltttset Toren igen »Ti- ltar ttist saat«et ltettde paa ett eller anden Maades T’ljttt"cs fortaIllet ntiq not·, lwad det ist-, en ai Taaette« Lg tilfredis ttted denne Fortlaring toa ltnn sitt Boa oa sit Ett«itt«t-toi. Nieren Paa det stote llr stod naa tt. da lnttt tsisttxstntu sia til at soge Sollt-; lntn lilasite Lampen! nd oit aaltttete Toten iorsiatiat Bitt nat- tsoliat i det lille statnntetx FtildtttaanetH itixtttetis ind ad Vtttdnt nett tsaa den lille lntids Zeug-l littotst den nnae Piae laa. ! Fazit-s Altar-txt ttastntede sia tiaa Taasttidserne oa tatst-d- sjkt nud tot« at lntte til ltettdeis ».’landedt«ast. » ,.«.’.Ii«sn, «.’lintee, dtt sont-r itte ltootior gtsasdet«’ mil- Ist-ad et· det, sia tnia det, mit Vat«tt?« To ;«lt·nte slnttaede sia ont ltettde-:- Halss: »Na Tante «.Ut’at«ta, Tante Lllcartm et« del slentt at Vaste et ·x3ttteliat«n«.-" Tante :tlt’at·ta mitede .,Elentt,« hntstede intu ,.ttnettt Hat doa litaat dta tiaa saadatttte Tattt«et·?« s .iitttee satte sitt op- i -enk1ttt sttea Oaaret til« ltaas oa ltltstt siddende ttttettasttelia ttted sttrrende Blit« tut Oasitdettte fast tnttaete i ltittandett ! Ttt stsatet tttia ttt«e, tttin 3lat".« Tante :I.lt’ttt«ta, ltttotsot er ten et -«Zitteltttt·tt?« « t l »Na ned ttle et« det det·iot·, dn et iaa ltedt«ovet, :’lintee".-« » »Ja, ja, sa: na hat« aldtia tttstttt Paa det fotxl ttn tasttlet jea altid tat det; oa det ant, at jeg tidt iste soner otti Natten.« s ».0nad et« der da stet, Anna-, iottasl tttig det ltele. ,,thtttt«datt ttntde text oide dn ltar itte sagt,; at jea stttlde stjnle det, Tante Marm, oa saa fortaltes fett det, og tttt oed ieg —- --— --« « ,,-Lsttad oed dn, :Ilintee?« Tet stattelö Barn skjttlte Ansigtet i stne Hemden »Ist-a Ued, at jeg ittgett Moder hat« og ittaett Familie oa intet Natnt!« l Tattte Marta trntlede Haattden ntod Hjertet on stottede Pattdett tnod Zenaetanten »Hm-in hat« sagt dig det, Wittwe-« »Juki bot-te det; de talte ont det ntellent dent selv,; oa jeg sot«stod, at naar ntatt ltvetten ltar Nattn ellerl Familie, saa er tttatt itte sont de andre. :Ita, Tante» Martin jeg et· saa bedient-L jeg sorstaar det itte. statt en Moder sastte sit Bat-n nd. tot-di lnnt itte holder at det?« ! Tet« vat« ganste stille et Øjeblit. »:’ltntee, saade Tattto Elstitrta endelia, »jeg et« liae iaa noidettde sottt dtt, ont alt hvad det« oedrorer dia, tttett det ltar altid staaet klart for tnia, at ttttiis din Ttlloder ltaode leitet, ltaode jeg itte lasrt dig at tende. Vil dtt itte trods alt prove paa at vasre glad og vlive ned at holde lidt as ntig?« Tante Marias Stein nte kvaltes i Grund. s »Ein dog itte saadatt noaet, Tattte Martal xegt nilde itte sortaslle det, for at dn itte stulde vlive de drøvet sog er jo saa lykkelig ved at viere hos dig, og jeg tunde ikte have holdt ntere as min rigtige Moder, end ieg holder as dig —- —— —— Grced itte, Tante Maria, jeg vil saa gerne væke dit Baru. Det er ganste ligegyldiat nted Navnet, og naar jeg kont nter ltjent, tasnter vi ttte tnere derpaa, aldrig noaeni Sinde —.« »Ist-g stttlde ltaoe tevntt paa det,« ltviskede Tante Marm, tttetth htnt klappede det lille Hoved, der lcenede sig op til ltettde, «jeg stnlde have sorberedt dig paa, at tnange Mettttester i denne Verden but-derer os ester, lwad vi er fødte, og hvad vi hedder. Men det saldt ntig itte ind —«—- jeg tecnkte ikte, at unge Pisa-, næsten Born -—.« »Nei, Tante Marte, det gøk ikke noget, lad os itte ntere tale derom.« »Und tnig tele ::d Vom Ter var en Tib, ser du, ltvor den Taute, at dn ktntde blive ttlyktelig, oprsrte mitt; og Gud ved det, at hvis jeg lnnde, nilde jeg endnn for enhver Pris staattc dig for enhvcr sorg. Men jeg hat« leert at lade Gud made, og nu ht: je sige til hatn sor dig sont sor ntig selv: ,,Din Vilje stel« Vil dn itte ogsaa sorsøge at sige det, LlitttceP tdnst paa, at hatt er ditt bedste Ven; jeg vilde net-re iaa glad, ttvis jeg oidste, at du havde oalgt hatn til din Stottc og Hjælper.« ,,Jeg vil vrøve paa det, Tante Maria« »Da tnt stal du sove, god Nat, mit Barn." »Gott Nat, Tante Maria« Mcn l Stedet for at slippe hende holdt hun fast. paa Tante Martas Haand Hemde tdet hun ttxat hettdesbovelI hen til fig: »Im vil slet ikte met-e være bebt-yet der-mer« for hvis det itke var stet, saa var jeg io ikke bleven dit Baker« Tante Mai-tu svarede hin med et W pq git sqa i Sena, tnett det vakede lenke, stk hun sandt No sg Wie. . XI. Felix-n nai- jin-bi, Fuglen bar sløjet igen, og Tanti- Maista sad aller i sit ensonnne Bo, snlgtis lsende i Tanterne oa liad ldind bisnare l)ende. klin nai- lnin ilte niete i Tinul Unt, linad der lsiwde saatet liendrcs Barte Onn lsabde holt lnsordan lsnn ariedisnde lsande tlagist over Werden-J llretsierdiglsed en Winsinnliisd an liaode slere Ganqu solt sig si·istit til at isore det sannne; nien saa hnstisdiI l)nn den tro sane Oaany soin altid liabdiI ledet liendeLs 3t"1«idt, og sein vilde ledi» hende i Halm. Saa fik lnin atter diio i Hierin ins tnnde i Tillid til Gud se Annee dmge tun-I men. La Inneren alt, og Finaaret tonl. Frngttrasernes Lande Trank bin aslnst as den si«ist’e, grønne Puan sxnsisiteisne snnnnisde i Eulen, sm alle Zider l)il sedess Mannean Genopbaaisnen nied lsjlasdecssange og minne llils1. zlslisn i Frn kliobertis store Liesesal i Ali-lei slnld.- nun iite ane, at dist bar Roman Zolen stin nede rigtignot bannt ndenfor, nien de nun-te Persim ncr, der lsar inllet ned sol« de tsnje Jindneixasstar inldiiasniizs de tattlese Butsu-italier Jndtmsnaen i "I:i1’l’i’lsi"l. s Inln nnae Piaet sad oinlring ist langt Bord inldt as Vliettlatteiz soisdnbede i ist ineaet vansfeliat sticanisnnile Zinsen as dein saa lJiijere im end til Plast lsnset, hbori Pennen hyppig dyppedecs for saa at inlde Zitinelmziisrnis nied Tal. s :«llli- :lli’nnde bevasgisde sig, nien ingen Lyd holte-IN steter-Axt und iaalniudns lientende Paa fliesnltaternin nied Ilinaaisn on ad den sorte Tanliy dei· nai- streut-H snld as Okiisniislii Ha Llsmiseix nden at ani-, at lsansz Lan statt-c itlis randt lied disnne Vermina s Lidt isstet lidt standsede Pennene, ins Lilenerniii saa »i- niisd et Lsttislssnii Enlv i T pi- isndnn itie iiisi«diis, Fristen Valrosisl« Or sinsitl Oened niisd ln"nnt, triillet Haar ret ksdcss i Bestei, ins inni spat-ede: »Nei, cndnn itti « » ,,«i:»·- niiis del-»F Geisf« i Dir its ln:« siinnt im Haaan Iil Haano rnndt .s1n Liidi sa naaidi isnisider til Liereren l »Na-« de: ei« iiadia dist sannnex Te sinstaar ilte ist Lid as Lpaaben Fioin lier lien til Taolen, saa ital ii renne den nd liei·.« ,,«.llaa.« saade Laster-ein da lsiin bar kommen-» «tinad nil Te saa beannde nied«.-«' «,:I.Iii«d Beinnidelseii.« Lille Lileoisrne lnsasi i «atti·i·. i ,,Etilte! isllisrik saai Ti en Liiisaoe til. Zer Ti«,«s net-blei) Jan Da vendti siis inn niod Tavlen, ,,det» Ein-ins in bar at ainse ei at - - -- stille! der er» iltu nnisist at le as.« Men Dei-i tois lian Fest, tlii at klimmen as en· satt Fralle ei- lslislien lsvid, ei« niere end not til at nun-e en Xelasksis snld as innntre Et"olepigisi·. ,,)lii-anina,« beanndte Liereren iaen, »ei« en Viden stati, sont liaisisr niere ellisr mindre sor bore niedsødte Ebnen oa Ersarinisen viser, at nian banskeligt kan isthnisioe sia denne Cum-. Freien Valrosiy jeg sagde Dein altsaa, at dist sei-ste, vi bar at gøre, er — —« Toren blen aabnet, oa en Dante ined ist blegt oq ndtasret Tllnsizst taldti-: ,,:lliinee!« Den unge Pige nisndte sia »in-, tastedis Siridtist fra sig og løb nden at betasnkis sia lien til Dann-n »Mit Varn,« sagde denni-, idet lsnn luktede Deren efter dein, »Pastor Arnanld er ber, lsan benter paa dig inde i niin Stiii-.« Annee bilde stnnde sig derben, nien Frn Robert nisldt hendiI tilliaae on saadi-: »Im trat-, ban bar liørt im Fristen Valrosih lnin er itte ganske rast, inen —s- —« Pliniee lmrte ittis niere, og Dann-n taltis endnn, eiter at Lin-en til liendes Veerelse bavde lnkket sig ester bende Ved Ztisjisn visndte Pastor Arnanld sig inn, og liancs Tllnsiat var saa aloorligt, at Llimee i Stedet for at gaa bain inmde bleb staaende sont sastnaglet til Pletten ,,Pasii.i- :’li-iiaiild! Tante Marta -s-— ——« Prassten tog hendes Haand og sagde: ,,Tante Mai-tu er sog oa ønster at se dig. Frn Robert bar givet Tilladelse til, at du maa rejse straks; jeg skal snart komme tilbage og heute hig.« Den stakkels Aimees Lieber bevægede sig lidt. »Im har lige faaet det at vide gennem dette Telegram.« Ainiee tog sig til Panden, trat Vesret med Be svær og fokløgte not en Gang at tale, men nden at det lyttcdes. ,.Bliv nn itte saa bange,« sagde Prcesten, ,,Tante Maria er so ganste alene, og det er saa rimeligt, at Hini bar ciedt Lcegen, om du maa komme og passe henhe.« »Tante til-»so er so ktcs h:::de,« htxislede Anme »9la, Tante Marta — —- —« cg !::::: vred sinc- Srn der as Angst og Jmerte e J Bette Øjeblit git Deren op, og Frn Robert tom ind. » »Mit staktels Barn — min tære, lille Pige,« bviskede linn og bædede Ainiees Ansigt med sine Taars er ved at tyizse bende ,,Nu skal jeg packe hit Tøj inh,! kom, mit Vani, dn inaa gøre dig i Stand. « Aimee saa paa hendc uden at satte, hvad hun lang, men lod sig billig søre med, og sad liht efteri ved Siden af Pastor Arnauld i den Vogn, der nogleI Maaneder før havde bragt henhe hjem til Fee-ten -( »Na-r ved godt Mod,« henhe, »het er maaske ille saa slemt, fom du trenke. —- Pastor Arnauld, vil De passe paa, at bun ie srysek, man bliver saa fort-let paa en Boqn om Plstenen.« Peeesten hallet-e · »Es-weh Alme, Iawel mit trete Vanil« Plimee Wehe weh et Vltb spm braste hegt. seheqille M til ei Meist-Ihm sieht-til W m W bete Im. - « « i Reisen foregik i Tavslied, og da Solen gik neb. liredte Prcesten efter Løfte et Zjal over den uns Pine In rundede bende til at fuve Tut Nr :li’nt, da Vdgnen standsede ndenfor M ltediet, eg de ld tin-Ue en iJrirUine reisende steg ei Un lille, nnnnnel slnne viste jin ftralsss nied es Lunte i Hanndelt :Ili1nee lett hen til liende en fngde: ,,Tante Roh mmrdnn har lmn det«.-« t, . -«, ·-s Es "I X Ih « »Nun lilnn U ddg tu nd. zytetui .llnnu, matt itnlde tro, U var et Elntaelie, nnn hurtig jnd « Tlliinee fvnrede itte »Hm! nenter Te1n." tot-t intte Tante kllnsn, idet lnin llenvendte sin til dem lnsnnex ,,1nin lasnntesd san nienet eite· Dein-« tilieljede but on snn lien til :’li1nee, der jtettede sig til Basggen as inrnnstnsis tirevede isnn at ftnndse den thlven, der nennenirnstede lnsnde »Ja-l Dein ddg ned, Fristen :’li1nee, T itte stnn inii lsnn Tereis Ven« efnnjt »-Lsund jiner LnIxIenT" indited Pnstdr Arn-nan »Jnnentinn, nien linn linr san-et neget illiednink »-01mrlnsnne linr lnin viere-I s1)g".-« ,,.«-enn i tre Taniy lnin fortelede sig ved at lugk i Onven Ovad ital man sinc? Tllsnrtn trvede besinnt-is lixtn tnnde nrlieide iuni tidlinerex lmn jtnlde have Inistet Pan Enndtnnnien i Fior: Inen nei, lnin vilde lnive XII-alten san sinnt sdni ninlixi til Fristen kllims tunc hieni. kllcnn uiiver itte tlnnere nied :«llderen.« Den nnne Pine linnde itnth zllnsintet i sitt blenden ,,«««'ider lnin 111i.«net·.-« flinrnte Prasften ,.:ll«’isd llndtnkielie ni den itnsrle Trnlteir da ulnzier ne11de, tlnner linn iizi ils-I kllken eitsr lixjert .-..in:d lxliller Tinn svnnele zllken nna iiu lllcst ind-« In inn nil linxx ist-an iktd i Tnnte Mnrtnss Hnnsntet Jlilnee inlnte ltendex lnin nnsrmede sig gnnste jagte on imjede jin ned over det ;’lniint, der vnr Eigesna Ovid-L fdln »End»:n, llvdrpnn det lmilede »Juki ventede din,« livislede Tnnte zllcartn, ,,ieg Did iie in net, ien jtnlde san dig nt se. Lg Te er ngiaa tin ncen,« innde linn linn til Pastur .’lrnnnld, ,,Tnt, Te et nltidr add« »Oui«-dein var De del nn, zlllnrtafls Jeg liaaver,.d vil jnnrt tllive rast igen.« Ut Denkt Zlnil dptlarede det blege Ansigt »Es-of innde linn, »jen liliver snart rast —— Newple Græd ist-, Ilinceiy det ailr inig san liedrevet Zcet dig lier og gis niin Haandeih jen linnde san meqet at fige dia —- at fis eder begin-; Inen nn var jeg itte mere skmsfter dertil.'« Tante Iliosa totn nu ind. ,,:llften-j»niaden er færdig, « innde lnin til den nnge Pige, kom nn, De man virfelis spise noget.« Tlliinee rystede paa Hovedet «Jeg kan ikte,« sagd l)nn, »lad inig lilive l)er.« Og Tante Rost niaatte gut ined den ein reisende. ! ,,:lli1nee,« hvistede den inge; rlliinee svarede ined Ä Islnix »Im vilde gerne have lslevet her lidt lcengem mit ! Stat, nien jeg tnnrrer itte, for jeg ved, at min himmelstr Inder vil lsevace dig. Vi seszs igen — snart —- Aarene gaot sna l)nrtigt. :’limee, du hat veeret niin bedste, min enestr Nlasde paa Jerden Naar dn bliver liedrøvet, skal dt tasnte deman, du skal sige til dig selv: «Hvi«:» jeg ille l)avde Viel-et, Uilde Tante Marta l)ave levet ganfke es soin dg vasre ·død aleue.« Er du ikke glad over at lia vasret niig til saa niegen Trøst og Glæde?« »:lla, Tante Mal-ta, l)vad stal jeg gøre nden dig;« ,,3ig itte det· Du vil se, hvor Gud er ged. D vil komme til at kende l)anl, naar du trcenger til hont. Han vil njcelpe og trøfte dig. Jeg ved, l)an vil led dig paa Veien —- at l)an vil hønhøre mig, llan lmket alle mine Bøtmer.« s« J dette Øjeblit git Døren op, og thsten kdm ind. Tante Marta vendte sine smutte Øjne om tut-I l)am, men hendes Blit begyndte at tilsløres: »Jeg is tror l)en·de til Dem, De vil not holde lidt af hendeZ hnn l)ar knn Dem Og Deres Hustm sig til l)ende, — ’at liun maa nndertiden kcele lidt for ltende . . . «Kære Marm, De kan stole paa os.« « »Alt, hvad jeg ellerLs hat« bestemt, er fkrevet O og ligger i Stuffen i niit Zkrivebord.« «Marta,« sagde Prwslen efter et Øjevlith Tand hed, ,,l)vis der er noget, De itke er klar over eller s bange for, vilde jeg gerne hjælpe Dem« Den syge lukkede Øjnene og foldede Hænderne .»Alt er Ly5,« hviskede hun, ,,alt er Fred og Glæde — og fuld Tillid —« ,,De frygter ikke for den Dom, der forestaar?« l Tante Maria vendte et glædestraalende Ansigt o thod Pxoeften « ,,T::::,« gintoa !;1:n, ,,nej, nei; den c-: ««:,; litt bange for. »Kon! til mig, J, niän Faders velfigikdr.« Er det en frtjgtclig Domä« Prcesten tav stille. Timerne gled heu. Af og til aabnede Tante NO Øjnene, saa paa den unge Pige, der knælede ved Sess »gen, og hviskede kærlige Ord til hende. Fortscettes. ——s ,,We’ll Topp 0111 Gloky Ast-ask A new national Ell-s sank ot lotty seatimont and Mit-s tara-. The right tot-F « It the right tim. ; Womsadmmäs—prt·hi— i Is, M ’ VII M MINI «ötfv - · . 0
