Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 01, 1918, Page 3, Image 3

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    paalignede Statter; undtagne her
fra er dog de Beløb, der er nd
laant til Udlandet; de maa tilbage
betalcs vcd Stattcr fra disfe Lande«
Betragtninger af Frcmtidens Me
toder til at fkaffe Penge til Krigss
brug or ikke utidige nu ved Enden
of en vellykket ,,Bond Selling Cam
paign«.
Hvis dest passen-, hvad Bladetmeds
delet, har Regeringen eller Natio
tml Kost-sonsten optagct et Laän paa
fort Tid fvarcnde til omtring to
Trodicdcle af det Vol-U der vcntes
at indkomme fra det trcdie »Liberty
Loon«. Dctte Loan skal nu tilbagci
betalcsx saa stinkt Pcsngcnc indloms
mer. Endvidere har NationaliKas
fernen optaget et Laan paa oms
kring 1,00(),()()0,()00 Dollars sum
Forskud paa den Krigsfkat der for
fnldcr i Juni. Detto Laan maa ogs
saa tilbagebetalcs, ncmr Statten
indkomtner.
Dorfor man dct ftore Problem,
lnmrfm Prngonc til Krigsbrug skal
komme udafbrudt overvcsjes as Lan
distg Pauker samt Handels- og Jn
duftrial Operatiorwrnc.
Lidt sta Unqdomgmødet i Saxeville,
Wiss-.
Dct var mcd Glasdiy vi saa hen
- til den ts. og 14. Apr., for i de
Dws var der lusstismt at der skuls"
do afbolchs ct starre UngdomsmøH
di» i Moniglwden lnsr i Zareville·!
Dist var i Zaiidlicd ogsaa stimmti
og aodss Tang Herren gav osI dejsT
liat Zalskiniki Bein saa Banner fra
Wanpaca oa Port Zippi Menigs
bedcrne tnnde samlesi mod os, sErs
ljg am Zøndaaisnsz
Prcrftcrmh V. W. Runda Ra
cincn Wis» KI. Mattliicssen, Mil
wautu-, Wis» A. Hanscth Gasen
Van, Wiss-» og Ztcdtstsz vgl-n Pia-it
O itciislsism Von Zippi. Wiss-, var
til Ztrdls og tnltv erct.
Past, Haus«-n holdt Andrangs
talm Lardaa Formiddag Tolsten
var Fil. It, 12-—-l-1. Der blev fast
liat laat Vasqt vaa dettcs at blivo
grrlnst as Kristus Jesus, om vi
doa rot lunch blims arelnst as misti
Kasrlialscd
Tor blcv uasvnt flere Tiug, sum
do Hugo lsar saa let ved at blivis
arclwt af, saasom Werden-I Lust
oa Mai-stati, Theater og ligncsnde
for at bringxs Ildspredclsm on man
ins-nur dort at finde Glast Men
den sande Glædc sindcss ittc i det,
som Vor-den hat« at give. Deu« sin
dcssi kun, naar vi kommt-r dcrth
at vi givcr osI lirlt over til Jesus-.
Sau er drt heller ika, som ungli
nusncr, at disk-sont de stulde blivc
X Gudizi Vom, saa ci« al ("»«)la»dsck
sorbi Naar ni givcr og lnslt til
Jesus-, faar vi on Hilft-du sont itkc
tan tobt-s sur Guld.
Emnet for Mødet var Bøa
Past. Mattlsjvsen indlcsdtis Em
-u-.«t um Estlsnuiddagon og taltc
um Lontammcrbøn
Den sørste Betingclsc, naar vi
baden er at tro, at lttud er til,
at Gnd or alnurgtig, alvidende,
og at han vil hin-e vorc Bis-met
Jesus har jo besalet os at bedc
iwndom J Matth. 6,6 staar dor:
»Mot! du, naar du beim-, da gaa
md i dit Kamme-r og litt din Der.
oa bpd til din Faden som er i Løns
dom, og din Faden sont set i Løns
dom, slal betale dig.« Der er i et
«4«·"«·«Rvert Guds Bat-n Trang til Len
kannnekbøm Stunder, lwor man
kan blich one mod sin Gad, og
bvvr man kan udøse sit tötet-te sor
Gub.
Om Aste-non var det Fcellesbsm
tim- blev talt om. Past. Hausen
taltv nd fra Text-en Matth. ts, 19
—-—20 og lagde os paa Stude, at
sørst maa vt værr entge om, hvad
vi hil bebe om, for at saa Velsigs
nelscs as Fellegbøm og io mere vi
gar Brug as Lønkammerbsm de
sto more Fællchøn vil der blivc.
Vi blev mindet ud sra Ap. G.
12. Kap. om, hvorledes Monta
Ieden i Apostlenes Daqe var sor
ssamlet l inderltq Bin til Gud sor
Beter-, da han var i Fængslet
Skmdag Formid holdtes Striss
, tetale as Past. Londo, Past. Matthies
sen talte til HslmcsscsGudstienettc.
Gans Text var om den aode syr
dc, Joh. to, 2s—30. Pl læsqer
Meeres til, at der staat: »Min
Faar hsrer min Rast oq jeq ken
der dem og de Mcs W-« M·
den tust at vide, den aode Cyth
« kamt mig. Ovor er des muss-«
s- - . » .
net It M m M W- m M
F—
sus iiger om: Jeg kender dem, og
jeg giver dem et evigt Liv, og del
sknlle i al Evighed ikke fortabed
og ingen fkal rive dem nd af niin
Haand Min Faden som har gi
vet mig dem, er større end alle, oq
ingen kan rive noget af Inin Fa
ders Haand
Søndag Eftermiddag blev der
sanitalt videre om Ven, fcerlig For
bøn blev drøftset nd fra Ordene i
Panli Brev til Romerne A, W-Fl
27. Der lslev Dist, hvor godt og
nødvendigt det er at gaa i Forbøn
for hverandre og for Gndss RigesJ
Sag i det bele.
For at knnne dette inaa Flan
den komme as til Hin-la ug nden
den lau vi slet intet gere, thi vi
ved ikke, hvad vi skal bede om, som
det sig bar, nien Jlanden selv gaar
i Forbøn for os
Ju niere et Menneske vil gaa
ind under Helligaandens Ledelse i
alle Ting, ja mere af et virkeligt
Llllenneske efter Herrens- »Beste-m
nielse vil det blive.
Zendag Affen var der Slnts
ningsinøde, lnmr der blev talt oni
Tat og Lovprisksningshøn
Naqle mener niaaske, de ikke har»
noget at takke for; fordi de hari
arbejdet haardt for alt, hvad de»
har, og derfor i Stedet for Tat-i
kebøn kanmier ofte den Tanke, at
de har surt fortjent det.
Past. Bondo talte om Vønnens
Aand og nævnte blandt andet, at
naar Aandeu konimer vor Skrøbes
lighed til Hjælp, vil der ogsaa op
ftiae Banner til Gesten-J Herre
oin at sende Arbeidere i sin Vin
aaard, men at der saa krceves Ly
dighed saaledes, at dersom den en
lelte af osis var klar over, at Her
ren sagde til ham: ,,det er dia
jeg vil have i min Vingaard,« vi
saa vil, hvad Herren vil, selv otn
det koster Smerte og Selvfornasa
telfec eller, um det var en af vore
Leere. at vi faa vil give Afkald paa
denk: ellei«, oni det var Penge, vi
saa vil give dem.
Til Elutninq talte Past. Nielfen
nagle Ord og fremlagde Spanis
niaaletJ Odem vil du helft mode
paa din Vei. et bedende Mennes
fle eller et ikke bedende Meinteko
Ja, hvor har man dog Grund
til at love og takke Herren for,
at man faar leise, hvor hans Ord
bliver saa rigelig forkyndt Maatte
det dog ikke viere forgeeves for no
aen af os. Nef.
Et gammklt Sag-I.
Cl gannnelt Zagn form-lieu
Den Hbana Adam laa paa jin
Zuktefeng, faldt de«t hant haardt at
do, naar lmn ikke knnde wann
sin Rand i Liuetci Trasis Ztngger
Men Lilietiz Trw voksede i Parade,
lmorfra yan var nddrevem ug det
vofsede intet andet Itedpaa Jur
den Da tcvnkte Adam, at den euige
Naade maaste dog vjlde fdrbarme
sjg over hanc i hatt-J Pius fidste
Øjedlik, saa det funde tjllades ham
at lade sjg bringe ind i Edens Ha
ue sur at der Adam kaldte da paa
sin Zen, Setl), sagde lmnt Vejen til
Paradiö og bød hanc paa dg under
søge, osn Paradiset endnn var til
paa Jorden, og otn den angrende
Zynder i sit Lin-Z sidste Stund kun
de faa Adgang dertiL Seth adlød
jin Faden-L- Ord og :«lnvisnit1g; han
fandt Paradisets Hain-, men ved
Jndgangen stud Hellean Engel med
det flammende, tveasggede Sværd
Jud i Oaven kunde Seth ikke kom
me; men Englen tiltalte ham mildt
og ipurgte om hans Ærinde. Da
han havde sagt dette, udrakte Eng
len jin Haand, afbrød af Livets
Træ en Gren, som hon gav Zeth
og sagde, at i denne Grens Skygi
ge vilde hans gamle Fader rolig
knnne sove heu. Seth gav sig paa
Tilbagevejem oq da han com hjem,
og den døende fik Grenen i ssn
Haand da lyfte i hans Sjcel og
hans Øjne Visheden orn et evigt
Liv· Nu kunde han dø rolig, og
Grenen fra Livets Træ blev plan
tet paa Adams Grav. Grenen flog
Rødder og blev til et «anieligt Trete
Det lignede ikke andre Turm-, bar
»ikke Frugter, og ethtzert Forsøg paa
’at sorplante det, mislykkedes. Mo-!
fes og Samuel kendte Træetö Her-H
kamst; men Meengden vidste ikke
andet om det, end at det havde
staaet der i Aartusinder, og at dets
Mäde· gldrig visnede. Sau kam den
Tib, da Salt-man vilde bygge sit
W T Jerume dg derttl lod
scelde as Jordens nsorgængeligste
Trceer, Cederne paa Libanon; da
hørte lnm ogsaa Tale om det nævn
te nforgasngelige Tur, der var det
eneste i sin Art, og lJan lod det
fælde til Brug ved Tempelvygnin
gen. Men Vygningsnnendene syn
tes ikke om Trceet, det blev forskaai
ret, og de knnde intet Sted i den
sthe Bygning finde passende An
vendelse for det· Saa blev det nd
skndt som Vmgtøinnier, og siden
blev det benlagt som Gangtræ over
skedrons Birk. Nogle Aar efttsr
blev Jerusalem giestet af Droni
ningen as Inbe, der kom fra Jor
denss Ydergrænser; men nlligevel
var lnsndeö Viszsdom i enielte Ting
større end Zalonto—:4. Dronningen
as Sahn var stun, men dog
var hendes Skabning ikke fejsri;
tl)i liendecs ene Fod var en Gaase
fod. Det lnendte nu en Dag, at
lnm og sdong Salomon gik samtnen
i siedronszsdalem og deres Vej saldt
over Vælken sdongen gik overGang
tret-eh men Dronningen vadede gen
nem Baskken nedensor; thi hnn kends
te Trieets Oprindelse og Bestems
melse, og af from Ydmyghed dil
de lnm ikke trwde det under Fed
der. Men for denne hendes Yds
mygheds Skyld skete det Under,
at hendes vanskabte Fod blev vels
skavt og smnk som den anden. Dog,
Kongen nndredes over hendes Ad
fasrd og spnrgte ljende om Grun
den dertil, og hun saqde ham ikke
alene, hvorsm Trceet stammede, men
ogsaa, at det var bestemt til igen
at blive Plantet i Jorden og bære
det evige Lin-J Frngt for den sald
ne Menneskelied Da lod Salomon
Trieet tage op og gemme blandt
Templets hellige Ting.
Der kom Tidek, da Jerusalem
lnerqedes med Jld og Zvcvrd Temp
let blev edelagt og opbygget igen,
men det gamle Stykke Træ fandt
aidrig :’liiveiidelse og blev stedse i
Beliold Da oprandt der en Fre
daq Morgen, da tre Henkettelser
slnlde finde Zted i den store, syn
dige Vu. De wende domfceldte
var Revere, men den tredie, der
havde nkevnet sig selv som Sand
hedenEJ evige Kotige, sknlde baade
i Pinszsler og vaa nnden Maade
ndnnerleszi sremfor de to andre.
Til disse fandt man let Træ til
passende Kurs-; men Kongem der
Haue-J et Nur til Epir og paasattesfs
en Krone af Torne, ffnlde som
Trone lnwe et Flor-J, der var lnsiere
oq nnseligere end Revernesä Da
fandt man bint gamle Stykke Tøcns
mer, as det dannedeis et Kors,
der blev Dedsseng for VerdenIFrels
ser, og snaledeis skete det, at
Grenen fra LivetsJ Tra-, som plan
tedesxs vaa Adam-J Grav, atter blev
et Livsensz Trce for Mennesleslægten
M.
Tak.
(Eftcr det Evensch
Tak, min Guid, sont du dct magcd,
Taf for Lod, du mig bcskær,
Taf for Aar, sont burt er dmgoh
Tut« sur Stund, sont indi- cr.
Taf for antrcsn og for Bann-m
Taf for Sommer og for Host,
Taf sm- Zmich Tat for Tuarcn
Taf for Fusdcn i mit B1«1)st.
Tak, for hvad du audcubared,
Tak, for hvad jeg ej forstaar,
Tat for Bon, sont du befvared,
Tak, for hvad jeg ikkc fuar.
Taf for Livotg Hemlighoch
Tat for Hjaslp i bitter Not-,
Taf for Bot-det, du beredet,
Tat for Bljdct og diu Død.
Tat for himmelblaat i Livet,
Tat for Skycrne iblandt,
Tot for Solfkin, du har givet,
Taf for Hvilcty sum jeg sandt.
Tak for Prøvclfer og chndcr,
Tat for Haab med Ørncflugt,
Tak for Dogme, fom ivindecz
Taf for stækket Hand og Tilgt.
Taf for Rost-me ved chcn,
Tak for Tornene blandt dem
Tak, o Far, for Himmelftigem
Tak for cvig Tkyghcds Hieni.
Tak for Kors og Tak for Krone
Tak for himmelfk Salighed,
Tat for Stridenö stcerke Tone,
Tal — for alt i Evighed.«
Reiter Wilhelm telegraferer.
Berlin.
Nu de storc Hovedkvarter mel
»des den s. Mal-ts: Hö. Maj. Kei
iset-en og Kongen hat i Anledning
Taf Fredsslutniixgcn med Ausland
sendt fjlqenbe Telegram til MIC
kanller Grev v. Dertlingx
. Det store Hovedkvarter, Z. Marti
tmde
s Der tyske Sucrid har, fort as
istokc Hcrrjørerc mugt Fredcn mcd
JiuL land. Vcd Ziden af dyv Tak
nemuusligycd mud Gud, der hat Une
rct mcd ov,opf1)ldcr mig stolt Glit
de over min Hærs Bedrifter og mit
FolkJ seng Udholdenhcd.
At tysk Blod og tyfk Kultur har
kunnct redch, er mig en særlig
ITiIfkcdsstiII reise.
Modtag for Den-L- trofaste stcers
ke Mcdoirkning ved det store Arbei
tdc ncin warme Tak.
l Wilhelm Oz. R.
Altøhotcus Hkaoclighcd.
lForedrag af Professor Westergaard.
J den zoredragdrætte, Fælleiirei
priesentntionen for tobenyaonste Af
1)old-:-orgnnisntioner ast)older, var
Taleren Nin-neu den U. Marti- Pro
fessor, Dr. polit. Hamld Weiter
.gaard.
Prof. Westergnard indledede med
at freniljnsoe, at Itatistit tan ve
notteis tendentiost, men den tan
dog ogsna bringe jtore siredse af
Zpergismanl paa det rene.
:’llt«ol)olens:s Jndflydelse Pan-Fund
l)ed—:-tj1jtanden er et Zpørgiincaah
som ikte er helt klaret endnu. Det
er endnn itte beuist, at en ganste
nmadeholden Brng af Altohol er
skadelig, men for det mnaadeholdne
Forbrng haon sitre Bidnesbyrd J
1915 dode der i dnnfte Byer 15—
16,(m« Mennester, og of diöfe var
117 Døddfald beoirtede of Alkohos
len, nien det er givet, at dette Tal
er nltfor laut, men ielv om det
stemte, peger det dog paa ll7 ode
lagte Hiern, 117 ødelagte Time
relser Man maa med god Grund
spmsqet Our et Jan-fund Rand her
til?
J 4U«erne nirgtede et engelsk
Livgsforsitringsselstad at antage en
Mgnd til Forsikring, fordi han var
:Ilfl)olds:snn1nd. (Munterljed). Dette
-gav Anledning til Oprettelse af et
Uivsforsitringszselikab med Z Asde
llinger,v 1 for Afholdcsfolt og l for
maadeljoldne; dritfældige nntoges
slet itt·e, og det har vist fig, at Do
deligheden i Vlfholdsafdelingen var
tun Eh nf Dedeligheden i de man
sdeholdnes Afdeling. Denne Stati
Eint er ganfte oist blevet kritiseret,
Hin-n man nnm lnde den staa, thi
Iden er rigtjg, og Urfnringer frn an
dre Lande peger i smnme kjietning.
S et Zelstab paa New Jealand fo
refaldt der i :’lfl)old5i1jdelingen tun
NR Dødszsfald mod tieregnede ld15,
nltscm en lnilo Eneo Procent min
dre end beregtnst, tnen delI er Zel
stnbetss selientel zolt·, der lever et
ordentligt og godt Liv, og delö er
Materialet ringe. En engelsk Etu
tinik viser, at i Fug, der indirekte
er Vesfasftigelser ved :«llfol)oliiiei«in
gen, er Dndelighedeh ZU pCt. over
det normale og i den direkte Vestcef
tigelseendog 75 pCt starre
De seraepelinste Forsog har dg
snn maattet uditaa en starp Kritik,
on nieste-:- tan det itt"e, at Materia
Jlet er for ringe, men de Kraepelins
iste Iliesnltater stennner med en lang
rdiiette andre Underspgelfer og tun
der-for godt cmseci for troværdige.
Prof. Westergnard nnst«er, at vore
meinlige Psytofysitere vitde foretas
ge lignende Eti»perisiietiter dlandt
det ndmærtede Materiale, vi har
til Raadighed l)erl)jennne. En finsk
Liege har vist, at Born fødte af
Afholdsfolk, Mandeholdsfolt og
drikfældige ved Fødslen vejede hens
holdIvis :3,79, 3,68 og 3,09 kg.
Fra Slumkvartererne i Edinburgh
er det paavist, at Dødclighcdcu for
nofødte var 35 pCt., hvor Faderen
nur maadeholden, men 381X2 pCt.,
hvor han var umaadeholden, og for
Moder-en var Tallene henholbövis
M pCt. og -l(),6 PCt.
Altoholforbruget er et Farbens
oi maa unt-viere ikke mindst i de
kommende Dage, da der stilles Fol
kene saa ftore Opgaver vg Dünste
ligehederne, foerlig de for-Tale- bli
vcr faa store, at alt, der trækker,
bqg ud i Kampem maa holdes borte.
Hvilken Jndflydelse kan nu en
Vksiatuiuq have paa dette For
brug?
Svaret ligger lige fOk DAM
1900 var Forbruget of Vkændwin
her i Landet 5,781., i 1916 5,201.,
til Trvdö for, at Skatten er steckt
til det tredvbbeltr. Og Ølforbrtkqet
viser det imme: 36,7 l. mod 88,81.
medens Statens Jndtcygter af Ol
. : some- ot prosmäilj
u »’::si.-«·-islizx i bist vcsstline Emmda Te- Tnssndcsk as N. S.
Junius s, du- lsnr mudfcmct Situatile crdclmndisus Tilbud
um ( »k;1.-·n—ud—;· cllcr list-: Rat-Mund i 11rolsinscr1nz er hlcs «
list »Du-»Mit nnd sinnt Tsllslina us ins-»Du rin cmdcl nur-z
s-:s. r T« tun kjvlsc qodt Form-muc- sor sit- til 830 m-.
«)h—«·k·—-»—»1 32 vk. Bucht-l fot chdc oq avlc 20 til 45 Bu.
).«r. »n- «-1— To naht til m tjcuo Wage-der et hvad De
fut! Insxu i drt risfllws Lsmmdm
J Wurijnsernc illsnnitulnh Zassutchcs
Nun «.-l.«,:« lebmu san Te fu« ct
Homcstmds paa 160 Accm stit «
041 nnd-: Land til mcwt law Vriscc
J nunmo hslnr lmr Entnde Tone-de
murkrr must ncnlr. -.-» Vuslpclii rit. Llrrc
muer lsdrr 75 J’-n· pr. Plcnx Mode
Untian r oqsmt nf Histor, Vlm og Lin.
Blau-m Isnnning us limssnu lmmcndc
sum worum-L Ekriu lil Zum nf sm
« cingmtion, anvm Eun» cllcr til
ksxukntllnmslsn DHOL of Umadlun
um«-mitent
sn Jucksoa st-, st. rauh Mun
skatten ncesten er fordoblede, fra 9
til lös-—16 Mill. Dctte viser, at en
kraftig Beskatning vel bringer no
gcn chgang i Forbruget, men dri
ver ikke Drikkedjævlen ud.»Profeg
soc-en kundc ikke tro, at man kom
mcr uden um andre Forl)old5regler.
Den wIning, som maa siges at
have Fremtiden for fig, maa det
absolute Furbud onst-S for at være,
ljvad enten dets Jndførelse sker lidt
cfter lidt vcd local option eller paa
cen Gang. Dct Zum-, Statistikken
vil give os, hvis man indrømmer,
jat de stcerke Drikke er en Ulykke for
mort Land, er dcttez Man kan ikke
Inøjes med Beskatning, men man —
ved et Forbud —- tage Skrihtet fuldt
ud.
Under Forsamlingens enftemmige
Bifald takkede Formanden, Pastor«
Skettrup, Taloren for det vægtige
Foredrag, sont Professorcns Tillu
delse vil blive gjort tilgængeligt
for Offcntljgheden i en Pjece, som
Fasllesrepræfentationen vil udgive.
Kr. ngl.«
(Jndfendt.)
Da jeg læste Artitlen »F Kirke«,
tonc jcg i Tanter om et lille Ztyks
te, sont jeg for uylig har lcest i
»Ugens Nyheder«, og sont mulig
kund-e tjene som et Zupplement til
»F siirt·e«.
Det ijar til Overskrift:
«.Lworfor jeg ogsaa gaar i Kirke
»i daarligt Vejr« — og niotiveres
sum folger: »Fordi Gud har helll
get hver Snndag og itke gjort no
gen UndtaUelse used diiegndagene· i
Fordi jeg venter. at min Prwst
er paa fin Post, og jeg vilde blive
meinst sorbavset, am han blev hjeni
me paa Grund af det daarlige
Von-. s
Inn-di injn Ilcasrvasrelse i Siirkeni
er saa meget Iiødvendigvi«0, jo min
dre talrigt Befnget er saadannc Da
i
l
ge. ;
l
l
Fnrdi unt Etsenipel i hin-it Fald
tun have Jndfludelse paa andre-, saa
vel naar jeg tager Dei i Gudss
tjenefteih sont nam- jeg bliver dorte.
For-di jeg sei-, at ukirkelige Fulk,««
sein de most forfinede, ikte tageri
Henfyn til Bein-H naar det gælderi
Forwjelseic
Fordi den Furfagelse, hvurtil en
sit-isten er taldet, aldrig bør got-ele
asliasngia af Barometerstanden, ogz
fordi mit Forbold til Guds Ordl
er en Maniestof for« niin Kærlig (
lied til l)am.
Fordi jeg hat gjort den Jagttws
gelic, at de, der itke gaar i Kirke
Regu, gør ligc saa i godt Bein ;
Fordi det Meinieske, der viger»
jtilbage for slige Smaavanskelighesi
»der, omsidrr kommer .faa vidt, at»
imn frygter Hindringer, der kun besi
istaar i hans egeu Jndbildning. Den, i
ider kun vil følge Herren i Afstand,i
Ikommer let i Fare for at tabe haml
helt af Syne.
Fordi der maaske netop paa en
Haadan Dag kunde være en særlig
Velsignelfe beredt for mig i Kir
ken. Og endelig: Fordi jeg ikke
ded, hvor mange Sandage jeg end
nu har at raade over.«
I
Skoleraadömsdr.
Den for. d. ev. luth. Kirkes
Skoleraad afholder Milde paa Da
na College, Plain -Nebr·, den 16.
Maj, Eftermiddag Kl. 2.
Ansøgninger am Abgang til det
teologifke Seminar samt andre
Sagen man maatte Inske behand
let as Skoleraadet, bedeö indgis
bat til den Sid.
Paa Skoleraadets« Beque,
O. Skov Nie-Mem Sek.
Adresscfotnndtisig.
-Paslor M. «N. Andreasenizs Adress
sc er nu: Wj Blicff Zt., Codar
Fall-J, Iowa.
Missiousmsdc
aflwldkss, vil 0311d, i Ltvatomm,
Minn., fra den s).--12. Maj. Alle
or viertelig vislkonnnm «
Pan Mtsniglnsdons Beginn
A. Hofgaard
Sgndngsfkolelcrrermsde .
for Minnesota Krebs vil blive af
holdt i Hutchinson d. 10.—12. Mckj·
Kære Søndagsskolelærere, kom en
delig og vær medl Saadanne MI
der tjener «til at opmuntre og dygs
tiggøre eder til Gerningen iblandt
vore Born
N. C. Carlsen.
En hjertelig Jndbydelfe fra Me
nigheden i Hutchinson til ovens
nævnte Mist-e Vi venter mange
Deltagcre. Meld eders Komme i
god Tid til undertegnede.
J. Th. Land.
Dei bedste Landbrugsdistrikt i
Ver-den
findes ruudt Standnkd, Alberta,
Cnnnda.
Gennemfnitsavl for de sidste 3 Aar
nf Hvedc 44 Bufliels per Acke.
Adskilligc gode For-me i dcst dan
fke Settlcmcnt er til Salg mod lillc
Udbctnling, disfc tilhører for dct
mcsftc Falk af andre Nationcsr sum
nu bar samlet en Formue og an
fker at komme blandt dcrcs cgne.
Ovlvsningek give-Z bercdvilligst af
Anthon M. Nasmusfem
Standard, Alta» Canada.
84800 Lol-« -«« gsisl R« Aprw kann
nssd ils-i«v N.sl»l. Nil-« l(«-1«n1-I:1»s»s:l-in.
Iluni fis-« Jll ils-His«le-«l. ZU Ä«I'ts— Jle
Dis-l. l«-«l«1s- l«--1·I«ulil .l«nl. llk)x«(s·lx«(sj.
II. I-·. H. vix-s Ttslvlmk ZIz MEI liI IV
nnd Mle lu«H-. Hujiknlls tigz whanle
kl-« XlssjsstL Unikring HNW kuansL
A. B. WESNER, cENTURlA, Wls.
t
20 ACRES 171 lel lm lk)«-«11 Lin-k.
XVI-» Uml Y--«j. xisl «I-l-)««.s-.F-·l Nah-Jng
T Arn-( PIOJIJHIJ UNle nahe-« ng
luItIn1«11s-«x«-T.—««l (j-«v-—J.·-l««,«-. mlmnsrktIL
.I«nllsun·l. Islavgljgss IIJIJUINUVT »F: gmlt
XUIUL PU— dDLWCL lllslkicslitllsl qutslNL
tsx-Il.1«»«s!—«- n,-.-. —·y«s hisl-l.
W. M. Cl11i(l(3115;(«n, l.uck, Wis.
Illkigssiousuntdrr
aslmldch j Jmnmnncld dunslc lntlx
Fljrlly Damm Cul, i Tom-ne fm
d lfle til F- klImj. Past. M C. Jen
flsn Elmlmlln N alle tun-c Robu
pmsstlsr lsnr lnmst nt dultnuu Clnnur
til Trustislfsc jnr Indan Eint. Luk.
7, :3(;----5»: »E-» dn disnmcswinch
for Sondlm Ema »Am i (Tlltd.«
Alls or Insllnnnncn
A. P. Haufen
Locken-n af
alle cusbioo sko
HOOOKIIU
custitou siio
For Msatl ok lchssu
Spøkg Handloren ostcr Mayok
sko. so sit-r Hsydslsmmh
kot pas ssalom
F . Msyek book stoo
co» Mystik-w Wis. (