Snsanne Gaguebin:
ittebarnet.
Antoriserret LverrsaIttelse as
Bei-tu Heiden-«
(F01·tsat.)
Ia den lillkI -851(-.»lwlmst«ste hande ruddet eII nied
altina, saa lmn sia tilireds anttriIns, tun saa sit Uni
oa aabnede sagte 3eeetantnnIrdWen
»Ur det dia, kliolandk'« sein-sue Lante Malta
TIlnnee standsede plndselia ned at lnne diesse nn
du'le Lt·d.
Tante Marla sad kmrejst j Zeugen «Ined lndt
aatsne Tini-.
»Nein tnn ind,« saade nnn, ,,Launt samt, lnnt
Vunqner it"l«e.«
Tun nnae Pjae mI MstmItlet Inhaqu satte
Lnset sra sia da stan Jlnnene ein den snae »Ist el«
tnxxs Tante :I.lc’arta, det er :"lsnn«e.«
,,;»la, er det dra, nnn Pjae.«
Wendel- dn nna jtt-.«, Tante dltkarta«.«
»Ja nnn Etat, saade jea noaetk sen dnnnte
vjstI lsnn saldt tilde-ne naa Puden da lntteke Ljnene
Jlnnee var sursiraslleL nnn satte ins stille ned ved
Enden as Eenaen
»Te: ein« nnt det. se,s nentteI lnnstede Tante
Mai-u »Ist var Einer nnd not 1 det Palnrf »Mit-d
lldenlI..Id,« del lIenskdxr »..ltId,·' Inn dn jtte, Naan
Paii paa, lob itle san isnrtja saa, nn araIder nun;
ath inU nende, dn et irn narljn Trenn, Roland-'
EIN-II- slua Tante zllkarta alter Lin-Inn nn: »Ja-a
dremte nele TIdenI lnnjtede lInn, »Im stInte-.-, at
grad :II,’lnn« sen er jaa terstns
.inn(-. lee Las-i —.II.I!: hat Vaitd. fknn den snae
lseaasrlia dras.
»Im Ved itte, lnIad der er i VIijkn nedlslee
hun, ,,sea suner jaa dank-last Tn stat aaa s 3ena,
Nun-Je Vlnt sea tnnde iaa den Zten dort, sent lsan
lazsde der-, pa sein inndrer nna I at lmItte Vejret Man
itt«e, Vani, jea treenaer tIl dra, Haar ei er ta, tan tn
net saa den !lnttet: den er nieaet lnna, del-sur innde
sen ftte lebe Trt nai- imnsi Plast, han ant· alt as
Phal le dn itte hsaIlDe tin-gl-«
J itedet sur at wars tassde :«tnnee sit Afwned ned
tIed Ekden as Tante :I.Ik«ar1a—:i ua beanndte at gen-de.
,,:lcaa, naa, nnn snde Panz lnmrsar er dn lIe
dnmet Wein nna nte saa staI1«t1, sea tan itte treette
Pest-et Ja, det er riatiat, lasa djn Mind til nIin, dn
er saa t"uld, da nn! Hut-ed ln·aInder. Nin ntig din
Haand den et- saa sin da ljlle, den tan stte araUeI
La Tante Marta lIeanndte at le da kalte noplnsr
ljat, snart saate ea nsarsnnnIliat, snart imst, nIenixs
lInn af da til nlndselns aahnede L«,inene, sent otn lnnI
vaaanede as en Trent, lnmri lntn stratszs saldt tsllIaae
men, nnplnnlns blandende aantle LITjndrinaer ind s
det, sont nn snldte hendecs Eind, de serlnamtane Trøtn
Ine nted Frenttidenis.
Da Unse :s serite Etraaler traInate ind i VaIrel
set, saa: den lille Annee liaaende i trug Zimn ved
SIden as Tante Martais Eena nIed Honedet lsvilende
paa Zenaetwppet
Da den sog-e sloq Lsnene op, saldt ltendeiti Vlif snrst
paa Vlinceth der tnaIlede ned Ziden as hende, da saa
paa lyendesi unsrte Jena ned den anden Zide
Hnn reiste sia on sm· at taInte sia knn dswilten
under-tin Nat! Maaste det nande vier-et Felsen lntn
lIande aldria fnlt nuaet lianende: lIele lIendesJ Leaetne
var liaesotn tantslaaet, ag I Ziden satte lInn en start
Stnerte, der liaesmn lnndrede YlandedraIttet
Da lIvorfor havde Lin-see itte vaIret i Zetme Naar
hnn dog lslot tnnde lsnste det. Men nej, lIendeI vaeds
var for tnnat, lmn nmatte laIage sia ned igen og sor
snge paa at sove.
Den BevaIgelse, lnm ajorde, vaIktede Bann-t.
sont aabnede Zjnene oa opsanaede den syges Mit
»Er du rast, Tantc Maria?« (
»thc endnn, min Ven, nten naar jeg saar sovet,z
bliver det not bean. Man dn jtfe er bleven kold,« til-·l
søjede nun nrolig, »du stnlde itte vaIre bleven liggende
der « Stennnen var svag og asvrudt Den unae Pige
stod op.
,,.Gvad stal jeg gere, Tante Marte?«
,,Ternd Jlden op, min Stat, dn maa jo var-ne diq.«
»Stal jeg bringe dia noaen Frotost?« i
«Nej, ikte nn, seg er altsor tmItI
Aimee git stille nd, oq Tantc Marta lutteda
Øjnene i Haab om at tunne sovc lidt; men den Barth
som tyngedc paa l)ende, og som sorctont hende at til-«
tage med hvert Minut, hindvedc hende i at finde Ro«
Hun stehes- as Angst —- stuldc hun un blive sag?
Nes, det var nmuligt, det lsavde hnn itke Tid til --—
lwad var det dog sor et Jldebesindende og en not-hor
lig Vetslen mellent Knlde oa Banne, og hvad bctsdl
den Smerte i Siden, der gjorde det saa pinligt at
tmIkte Vejret? »
« Hun var sog, det var der jugen Tnivl inn, og dog
lnnde ltnn ikte tro det. Den Tante var aldrig saldet
hendc ind, at hnn ogsaa en Dag tnnde blive bundct
til Sygelejet sont saa manch andre. Det var soc- sine
kaste, bun hade stagtet sor Lidelse og Dad, aldkig
sor sig selv, at det ogsaa tnnde tmssse lnsnde selv, var
en seenunsed Tause. Zorundringen derover var san
stor, at «hun vaIgrede sig ved at tro det. Hnn sknlde
vasre sag's Hun tnnde dg? —
Hvad stulde der dog dlivc as tsendes Bam, der
knn havde hendc at støtte sig til i tIele den vidc VerdenP
Use-; dct var umungtx him runde cum vitdc irre
d- endnu, sor first-« a ajorde lzcndes Hiertc Op
ttk can hade i blies vadet og givct As
kald paa stne Foryaabntttger som nng Ptgef hun
hade tunnet se sit Bat-n dis og selv bltve ensom til
baae —- mcn lade hcnde bltvc tika oq seW sorlade
sitt-—- IaxL citetlada data-. and-, liqc Baru, der
M met ttk Meinst-, Ecke-lade hetwtkk
l———
Meiiiiesker, der ikte forstod l)ende, det knnde lsnn ikkel
aa, det vilde ljnn ittel
Tante Marta stønnede ng soldede sine Hirndeh
nien der toin ingen Trost og Jst-ed til liendess nrolige
Ojerte
»Er det dia, «."li!i!ee'.««
Deren var sagte lileven aatniet
«Jeg kan itte sove,« liviskede Tante Mai-ta
Den nnae Pige satte sia ved Zeugen og støttede
Juni-dick nidd Seiigeiwlpen Tinierne aled stille den«
Den stian liiirtiae, ailiindte Aandedrag var det eneste,
del aflisred den nlniggelige Enis foiiniglted Tlliinee liavde
lnttet sine Lilie, der endiin i Haar liavde sti«aalet af
Wiede, oa lmi—3 liendecs Lieber ilte liatide dem-get sig
lidt, tnnde man have tret-t, at linn sov.
Oasaa Tante Malta laa nlleviegelig ndeii at sont-.
Ansiatet liavde lnin vendt ind inod Vceggeii, og med
nidt aalnie Øjne da sannnenknthtede Hasnder ndkæn1
Pede lnni en liaard da sinertelia Xiaiiip ined sig selts.
Da linn lanat ein lasnge vendte sig ein, havde
linn seji«et ever sig selti, lnin hande tøint den bitre
Staat til sidste Traalie ini tnnde sige sein sitt-: »Din
Vilie ste, -Lsi-i·i«e!« sbnn wirede Panden, dei« var gan
ste naad, da taldte Varnet lien til sia
»Wind liar dn liestilt, Jliinee1-«
»Im hat« siddet ved Ziden ai dig, Tante Marta
Oar dn senet’.«
»Nei, niit Varus den inae lud lilidt sin Haand
alide lienanei det nnxie Jlnsiat der lnliede sig ned for
at tnste liende.
»Am-, zlliinee,« Ueddlen linn lidt eitel-, ,,ieg holder
itte ai, at dn ei« alene, aaa da lient Tante Noia, lnin
vil itle siae N ei til at llive lier i N at, qaa, niin Zkat «
:Iliiiie.l adlnd da ldin snait tilbaae i milae nied
en lille aatninet tinne ined et beiteint da sniilende
TIlnsiat ,,«.I.li’en, Maita,« saade lnin da trnttede den
inne-J Oaand, ,,lmad ei« dei« i Vejem lnmidan er dn
teininen til at liaae Herz-«
»Na lileii furtnlet i Wam« i den jun-e Inn-, lwor
dei« altid ei- lidt inatiat ein Fdraaret Jeg liar liedt
dia ein at tunnne, diiiism sei-di det ajorde niiq oiidt
inis inin lille Pialy sein allen-de liar siddet en Nat
ned inin Zeug-«
»Ja, ja, plaa dig itte nied det, linn ital tdinine
til at liaae i sin eaen i Nat Ovad liar dn spist i Dag?«
»san«-t, iea nai« ingen Appetit«
»Ei· dn tili«stia«.-«
»Ja, ineget tkirstig.«
»Wind dritter dul«
»Vand.«
»Du nil altan dnetie dig sele! dn inaa slet itke
dritte nnaet toldt nn stal jeg lade dia en liaini Drit,
fein dn tan sotle paa «
Tante Malta sinilede niat, og den lille stone git
nd i tlnttenet da lanede en stop Halm-sappe, foin den
inae niaatte Nimm-: derpaa tientte linn paa Iliinee og
saade til liende: »Na inaa dii komme da spise noget,
dn ei« io saa lmid i Ansiqtet sont et Hagen " Da Ainiee
itte sdarede tog lnin liende ved Oaanden og ist-te liende
nd i tløttenet »Du niaa spise noaet,« sagde linn, »et
lersz tan dn io itte passe Tante Maria«
Denne Beviisiørelse giorde sin Virtiiiiig.
»Da nn tonnner Turen til Gederiie, jeg vil vasde
paa, at dn liar gleint dein «s« sitten en Lug-holder
ste! Naa, dn kan rigtignot itte staa for Stiiret endnn,
iea liaalier, at den aode Ost-d niener det samme«
Saa aik Tante Rocsa nd og madede Vod paa alt
det soesøinte Da hnn tout ind igen i den stigessi Vierelse,
aav :«liniee liende et tnstydninasfnldt Wint, hvorpaa
linn livistede: ,,Godt, qodt, lnin souer, det ei- udncccrtet;
ja, niin Oavkesnppe klarer det bedre, end Lcegerne
tnnde zum-; jeg liaalier, vi stal kiiiiite«viidvære dein
denue Gang. -—- Nn vil ieg lave til, lwad feg stal
beuge i Nat, og da der itke er niere for dig at gere,
iaader jeg dig til at aaa i Zeitg, ioc du er vist niere
ddd end levende.«
,,Men jeg hat itte sagt Godnat til Taste Maria«
,,Det gør for en Gang-J Itle ingentivg, Søvnen
er bedre for hende end Kas. « Med diste Otd git den
lille Kone atter nd og lavede en stor Kunde fnld as
sin vidunderljge Drik
Aiinee ialdt hurtig i en dnb Somi, og Laden
as liendesz rolige da reaelnukssige Aandkdras blandede
fig sned den si)geL-, der Var fort oa afbrndt.
IX.
Taute- Mqrta var rast; dkt vjl fis-, Futen um«
soc-vi. Hun licgyndte at komme lidt op; de afmagnsdc
Kinder blev fyldiqmu Øjncue fik der-S iascwanlich
blide Uhu-nd og um Wunden lau dtst rarc EiniL
Krasftertw kom riatignoc laugfosnt tilbagr, nie« do
com dog.
Im Unsnrstolmh twori lmu tilbragthagcih fnlgtc
slusndssss Vlit Nimm-, sont haudc travlt med at stim
Hnsct under Tmms Nofaizs Podolsk-. Nu var Taufe
Maria kmnfkc pim del rund med, at lntn umatte stille-J
fm sit Baru. Jan lwngr lnm cndnu var i Stand der-til,
vilde lnm qørcs nlt ntuligt for Drum-. Og dot var von
des Pligt nt lade Islimcc prøve at itaa pan csgnc Ven;
dct vilkul vasns godt for heut-is godt for dont beugt-.
Zkønt demu- Tanko und-m bragtc Tom-er i heude
Inn-, lmodc den dog tobt jin Brod. Das-Linden nur der
intct Vola: raten utaattr Rinier iastteszi i Ptsnision, cl
lcr ogsoa nmattio UndemiMingcu opgiuoszs, thi lnsndssz
smaa Midlct tillod brndc ikfe at folge tin-d .Mc-n lmn
trøsusdc siq 1ucd,at hendoiz Vorn par vol formrot i
den almasgtigs GudsJ .Ldaattd, til hvem lnm daglig
»An-man Milde -—-- »Halt vil blivo for brach lwad ban
«altid liar værct for mig« —- tcrnkte Tantc Maria —
,,dcu durfte trofafte, cvig trofaitc Ven.«
,,Kpm herbe-» naak du cr færdig, Nimm-, og lad
os inakke iantntejt«.J·
; »Im er fækdig, Tantc Marta,« fagdc deu ungc
Pige og satte iig paa en Stammel ve·d heudes FøddeD
»hei: iidder jeg godt Weit book-. bct er tedeligt, at du
icke incte ten tagc mig paa Sktdet, Tante Maria«
ch lau tmdiqU « '
d
Den stige sniilede ug klappede det sninkke Honed,
sont lasnede sig f11"i«ligt til liende
,,-Lsnsfer dn nor Plan oin nt rejse til :’li·le«:s".-«
»Ja, Tante Liliartm Inen ieg Ded, at dn itte lnir
Rand til det, m det er det sannne.«
sicut ei« t«igtix1t, im tinn itte folge nied dig nden
at iaslge :)ll)liediet, m ieg syneis like-, det nilde Viere
rintixit at get-e det«
»Nei, del nilde det nist itke.«
»Men, Jliinee,« sngde Tante Mai-ta, m liendess
Elennne isnsiede lidt, ,,im misier at sastte dig i Zt"ole.«
»Ein! im reife lmrt nlene, Tante :Uc’nttn«.-« og
tu ihn-is lieunildende Links stirrede paa liende.
»Ja, det er nødvendigt, at dn reiser nden 1nig.«
»Ha, Tante hilcnrtm dn ldvede inig jo --- —--—«
Eli-is nen tnnlte ai Tom-er.
»Hm inni, Anna-, qned nn ikte sandnn, im tan
ist« male det. Dn ei« stuI not nn til at imstan niiq. «
(8’)i·aaden oplnnte, inen Tilitnee stinlte sit :Iliiiigt
i Tann- leinrtaizs Eind.
»T« ned not, at tinndstalier er en ftur kiiigdmm
den enefte tiiindonn dei· ei- iniistiiidelsesnasrdig: inan
im nn lod diii lilive nei- lioszs mig, sont dn liar niest
Luft til. ei- im nnerlnsvidst inn, at dn einiang nil totn
nie til nt iurtrnde det m innaste lnslitejde niig det.«
Linnee fnnrede iffe
»Ti: sm«itani«, niin here Pine,« nedlilen Tanti
Ltliartm »in dette Oiier er lige sna stort for niiq sein
fin- din, m nmir im lim« lnsflnttet niiii til at bringe
d.«i, cis del sei-di, im er mnsrlienist Uni, nt det ei- inin
Pxiiii Tn holder itte nieget af at gaa i Hnset eller
til-liede i Hatten, m den Tag tdnnner nnniite inart
dki dn itie Inn-e 111-1ide1« diii nin at tlntre i Transrne m
len· nied Moderne, m san nil dn glnsde diii over at
liinie san-It andre Interessel- ded Ziden ai dine linii
leis Plikitei".«
Onn lmlm inde et Lielilit m inrtfntte fini:
»Ja im naksppan din :’lldei«, lidldt im nllerede
inmet m· nlt det, der ved1·øi-te Hnset og Hain-n, og dog
lnistur im, inmi· nndiq im fdrlod Stolen, nien da
:tIc’udei« dedu, m Ruder nai« nanst k«"i..s, innnlte im
net-c det. Eiden lim- im tidt nnfiet, at im limide leert
inniet niere, m nn niere end nmen Binde- siden det
.-i· Nrnnden til, at vi nma stilleLs.«
Ja Tnnte Illinrta tan, trntkedeis en Rind, dei· var
nand as Tanreiy nidd liendes:i, m Ttliniee ingdex ,,Tante
:!I-’nrt-.i, im trei- ii"i«e, im tnn lleve nden diq.«
»Ein itte det, niin Eint: tasnl nan, lnmr det
liliner deiligt at secs Men. Decinden gam- Tiden san
link-tim, nam« nian lnir inmet nt lnsitillih m det nil
dn ina: der ei« san inmet nt indliente Men der ital
da neller itte gna Am- lien, nden at ni seis, dn tdni
inei- liieni i Fei·iei·ne.«
,,:!1«’en, Tnnte Mai-ta, dn ei- endnn san fnag, liniszs
dn nn inen lilen.s1n],« og TIliinee limnndte attei« at
Amtdlt
»Viel- nn mini, min Ven; dn skal itte reise, før
im er ganfte rast. Jeg vil selv til Arles for at se al
Iing Jned mne Links, im« im sender dig derben«
Ist i P
Tnnte Mai-to lmldt L1«d: saa snatt liende: Hel
tin-d tillod det, leiede lnin en lille an og tog til
:!lrle«:» m :«liniee blen tillnnie liosz Tante Rasci, der
tiejler end gerne iorlasngede sit Oplnild i Abbediet
»Dei- er itte noget saa godt sont Arlieide til at
san Tiden til at gaa,« sagde Tante Rosa, ,,t«oni, min
Ven, saa nil vi vaske Gardinerne og get-e Hnskset rent,
saa det tan nasre rjgtig dient, naar Tante Marta kom
1-nei« iqen.«
Linnee stod i Vindnet og saa efter den dort rul—
lende Vogm linn adlød lidt nmdvillig den lille sinne,
der søiite at indprente liende sine gode Leneregleiz
men liendesJ Odved Drei-fede, og hnn nilde have fore
trnktet at« gen-de smnior at atbejde
»Zei« dis, niin Pige, det et- godt at gøke sig nnttig:
Øine m Rasse liljver rød af at Hemde-, det er al den
Wann, man liar ai Taarer.«' s
»Mei- tivorior er de da til, naar de bin gen
Stade2«
Eiter et Liieletits Bettenfning svaredc Tanti- Rosa:
,,,-Det er maaite for at stufie nnger Piger for der-es
Forfcengelighed.«
Lliinee lo «og sagde: »Nei, Tante Maria dar for
talt inig unt en Dann-, sont blev vanvittig ester en ftor
Sol-g, fordi hnn itfe funde græde.«
»De: er inniigt, men det viser bat-e, at jog liar
Ret, og at man stol genaue Taarerne, til der vikkelig
et noget at græde ever, og det konnner tun altfok stinkt-«
Mens de saaledes smkkede, forsømteg Arbejdet
iter oq der blev vendt up dg ned Paa alting, før man
tillod sig den Fortiøjelse at saette det tilbage paa
sin Plade
Saale-des gik tre Dage, iom var saa optagne as Ar
bejde, at Annee ikfc iit nagen sont helst Tid til at
grcrde.
Og da Abbediet onisidek havde faaet sin vante
Udseendih da alt skinnede af Renned, da de nystrøgne
Gardinck var ophængte og store Blomsterkoste inmi
tede Beide m Konioller, saa Tante Rosa siq tilfreds
omfring i Huset og sagde: ,,Naa, bar vi nn ikke gjort
et godt Stoffe Arbeidm og mener dn ikke, Tante Marta
vil synes bedre oin det, end om du havde tilbragt dis
se Dage nied at grasde2 Ser du, min lille Ven, naar
man holder af Folk, maa man først og fremmest nen
ke over, livad der kan glæde dem; det er den bedste
Maade, hvorpaa man kan gøre sig nnttig og spare
sine Øjmy til man bliver gammel.« .
Men denne vise Tale gik tabt for Aimee, som
havde opfanget Lyden af Vognhjul og var leben nd
for at made Tantc Marta, mens Tante Rosa boldt
Talen færdig for siq selv, hvad hun ligesaa gerne
qjorde.
Og saa com Dante Marta hieni; hnn saa blegkog
met, men glad nd. »Ich sxax Iiden fertælle om mtn
NO zip-« Mike un til Amen dei: holdt paa heade,
ioin om hun is more vjiiF M heade, »men un
vik vi dritte Timtc Rosas Ha e; jeg er sein sucken.«
»- WeOHUQOst q
Det var nndiae Dage, der fulgte ester Tant
Martas Hjemkonish og dog blandedes der mange Taut
er ind iiiielleni de Sniil og Kceretegn, sont der nn ikke
sparedess paa. Tlii nn ncermede det Øjeblik sig lnn·tigt,
da de ifke skulde ses og ikke knnde tale daglia stimmen.
Der var ogsaa ineget at taenfse paa, at sy og at sorberedr.
Tante Marta havde ganske genvundet sin Arbede
lnst on sin niilde jllinnterlied Det var l)ende, sotn op
ninnt1·ede og trøstede Aliinee og talte til liende om den
himmelske Fabel-, som vilde bevare dem begge on en
gnng farene ,-dein iaen.
Tet nai« liende, soni nden at taenke paa sia selv
fandt paa insinde Ting, soin tnnde more Anna-, naar
lntn koni lijein igen, og son( sagte at overlievise sig
selv oIn, at Sorgen over Skilsisniissen var mindre
end Gensynsglæden
X.
Tante Maria liavde trofast on tappert onsnldt
sit Hnerv indtil Enden. Vliniee var sendt i Stole: lnm
navde selv fnlgt liende deinen og set liende iblandt de
andre nnae Pigei«, sont linn sknlde læse og lege med.
--Znn liavde lijnlpet nende at ordne sit Tøj og lægge
sit lille Ildstnn dei· nai· snt nied saa meaen Linhu,
i sin lille Fionnnode Endelig lsavde lnnigivet hende
en Bibel, ligesoni Roland engang liavde faaet en,
nted Farnmnina til at laIse danlig i den. Lg san
linlide lnin onifiinnet da fnstet liende for sidsteGang
da var reist lisent alene, falende sia nienet ene, nien
alad over at have xsiort sin Pliat
Lg nn Var Tante Marta atter i det gainle
Isililiedi. lnmr Varnetsks alade Stridt ikke met-e hortes,
en nendeis irjsie Ztennne« ikke niere fretnkaldte Gen
inden i de aanile Wange Jnaen lille Haand trntfede
liendeii niere, an innen sniilende Mund medte liendeö
for at give eller saa et Eins -— —
Tante Mai-ja fette alt dette, og dog var bun
qlad Tinierne on Tagene forefoni lsende rigtignok
linine, nien de snandt doa on bragte stadig Gen
fonisten, Ferien, met-niere. Trn niod sine gamle Vanet
ais linn tnn sjeldent nd on befnate ingen; nien deri
niod toni der nmnge til liende, oa de lilen altid godt
niodtagne
Tante Rosa var en stadiq Gasst i Abbediet og til
ln«akste tidt Astenen der. »Denne Marta,« teenkte hun,
»in-I tale nied een nden at baatale nagen, derfois et
det saa mit at omgaas liende.« Og dersor gik hun
ugsde andre saa tidt derben.
At der tasnkets nenliat oin andre Mennesker, er
ikke altid det Jndtrnk, man saar ved at besøge nagen,
nien denne beliagelige Følelse bragte man altid med
sig lijein fra Tante Maria
Saaledes sorløb Dage og Ugser. Vinter var fulgt
paa Efteraar, Himlen var for1nø1«ket; men i den en
soinnies Sjerte straalede Solen endnn.
Julen ncrrmede sig. Til Jul skulde Barnet kom
ine hieni, dette Varn, lwis Moder lmn med god Grund
knnde kalde sin, dette Bat-n, bvis Fremskridt Uge for
Uge navde glaedet liende Hun sknlde gense hende, og
de sknlde tilbrinae fjorten lange Dage samnien. Det
var en god Erstatning for den haarde Adskillelse! Vil
de linn viere sorandret, mere voksen, smukkere? —
Paa den Alder fan otte Maaneder sorandre en uns
Pige meget Og snart, om et Par Aar, skulde hun
Were liendesJ stadige Selskal1, bendes Raadgiver oq
Veninde. Hnn liavde jo set af Brevene, hvor ndviklet
lnin var bleven. Det barnagtige var ikke niere saa
freniberskende, Forstand, Hierte og Aand hade ud
foldet fig. Og Tante Marias glade Blik sløredes as
Tom-er, naar lnin licrvede det mod Gimlen sor at
søge og takke l)ain, der liavde sorskønnet bendes Liv
nied denne kostelige Gave ’«
»Tai-ver du ikke Voanrnnnnel, Tante Rosa?«
Den lille Kone boevede Hovedet fra sit Strikkei
toj og lnttede.
»Nei, jeg lmrer intet, Inen dersor kan der godt
vwre noget.«
,,Det er allerede Inørkt: jeg baaber, bnn ikke bat
froszseh og jeg fortmder, at jeg ikke selv kørte nd og
lnsntede l)ende.«
»Im at aaa til Zeugs-, uaar du kom tilbage,
io, det vilde rigtignok vasre blevet en rar stric«
Tante Marta svarede ikke, men reiste sig oa løb
nd af Døven
«Men tag dog et Sjal over dig, Marta,« raubte
Tante Rosa, »du bliver jo dødssng.«
Men Marta hørte det ikke, hun var loben ud gen
nem den lille Haue og fik lige Tid til at aabne Laugen
og ntodtaae Annee — ifke ncere et Baru, men en nnq
Piae, der var ligesaa høj sont bnn selv, og sont hun
funde «o1nfavne uden at behøve at bøjc sig ned.
Den gatnle Kone var fnlgt efter for at tage Tøjet
og braate det ind i Køkkenet.
»Im maa riatig betraate dia,« sagde Tante Maria
oa toa Skcermen as Lampen, »in-or du er bleven stot,
Annee!«
Oa lntn saa fast-Hat paa det lidt blege Ansiat,
der lod sjg befragte nden mindste Sky. Dct var den
sannne 1·ene, hvide Bande, det sannne rige, brnne Haar,
lwisrs anldne Wanst- hnn saa tidt lmvde benndret: det
Var de sannne Øjnse, saa fnlde af Mørke og Los, efteri
soin de lange Øjehaar sænkedes ellor løftedes, tun
Mnnden var lidt forandret og var ikkc mere saa til
bøjelig til at smile.
»Du er blieven mager, knin Ziat,« sang hnn og
flappede lsende blidt paa Kindern »du har værct soc
flfttig, nn maa du hvilc dig.«
»Det er ikke noget, Tantc Maria, jeg er saa glad,
saa glad, over at vcere kommen ·hjem, og jeg vil san
nødig bort igen.«
»Vil du sorlade- dine Studicr oq Musitken og de
andre ungc Pisa-W
« Aimee sparede ikke. Takte Marta omsavnede hende
« « o« a· f :
LItgven s f III H » L HEFT-»