Scnn ftevned det- til Dom ham ind
Lg lang Angsten i hans Sind;
Tot mødte l)am, hvok ben han saa,
Lg alt som i en Taage laa.
— Men l)jennne bøjer han i Løn
Sit Hier-te til en ndmyg Bim:
Tag fra mig, Gud, den Ros, jeg
vandh
Lg giv inig tun at talc sandt!
At tale sandt om dig og bit
Om Naadcn din sog Faldet Init,
Lin Livcts Alver, Dødens Gru,
Mcd Flammeord, men kcerlig Hu.
chr Gang min Tankc række vil
Ud cfter Verdcns Skyggespil
ng ftirrek blind paa Døgncts Glans
Lg bcsjlcr til dots falslc Kraus
Lg hver Gang jcg Inig drøinmer
stor
Lg Hovmod i Init Hjcrte bor,
Lg hvcr Gang glad jeg lutter til,
Naar Løgnons Aand mig fining vil.
Ta dmg til Mindc mig hin Mand,
Tor laa nicd Gku ved Grabens
Rand
Lg bad i sidste Knldcgys
Lin Livcts Ord med Sandlnst Los.
Men bad forgæves og for hen
Hvor fra ej nagen kam igen;
Jeg knnde ej, jeg turde ej,
Jgennem Graben viie Veji
ch følte al min Kløgt og Kunst
Var her knn falsle Taagers Dunst,
Elendig, fattig der jeg ftod,
Lg tnnst var alt mit tække Mod.
Ja, drag mig det til Minde, Gnd,
Og lad dcst aldrig slettcs nd!
Bliv du mit Liv, mit LUS, min
Fied,
Lg sign mit Birke, ja, virk med!
Tlii ndcn dig, jcg føler grant,
Er al min Gerning Gøgl og Tant;
Mun salv dn mig med Nandens
Aand
Lq iør mig med din højre Haandi
Saa lød bans Bøn og fm den Dag
Gan privka ikke: »For- i Magi«
Men: »Kæmp alvorligti grib i
Tro
Tot Ord, foin over Grab slaar Brot«
- As Aandens Malm hans Tale klang,
Var blød dog fom en Vuggefang,
Som Sommerfolen ltkvrk og klar
Den Lyset nd i Voran bar.
Til den, bviss Kind i Sorg blev
bieg,
Til den, som faler Vonner speg,
Til den, som Synden flog til Prog
Som modløs blcv paa Kampcns
Dag.
Gan lom mcd Fred og Los oa
Trost
Og altid kasrlia lød bang Rait:
Gan Verdons Ros ei mere vandt,
Mcn bvad ban fande. dot var sandt.
Adam Dan.
Jndfendt af A. J. Dahin.
OW
»mistendommens Odnssc.«
Jif H. P. H a n s c- n
Mcd dct tvcirgche Sværd um Bord·
Da Verdcnscuangclisten med sine
Ledsagore en tidlig Zoraarsmorgcn
i Seleucias Havn gik om Bord paa
dct Skib, der var befttsint til Ky
pem for at vinde Hedningeverdei
neu for Krisms, bcgyndte Kristens
duinmens Odysfe.
Dtst apostoliske Furt-L Tom med
hvidc Seil, udspændt for Binden
som Maugevinger, lob hen over
Middelhavets blaa Balger, havde dct
tvewggede Sværd om Bord, hvormed
dcn romerske Ver-den fkulde lægges
for Kot-setz Fad.
Der var mange Silbe, iom sei
lede srem og tilbage paa dette Ver
denshav, men dct Skib, der bar Ver
denö ftjrfte Hedningemiösionær ud
paa hans Erobrerfærd, adskilte sig
fra alle andre derved at del havde
Evangeliet med om Bord —- det
var det fsrste Missionsfkily og hvor
skulde vi have snfket at kende dets
Navn, som vi sendet Nat-net paa
Missionöstibe fta nyere Tider »Mot
- genftjernen«, »Haabet« o. i. v.
Hvis Rom havde haft Grund til
at kluge over, at Orontezflodm firte
faa megen Iædeliq Vederstyggeliqi
hed til den qule Bitt-- iaa qav
i
I
i
i
I
i
I
i
)
i
i
i
i
i
i
i
i
Floden nu rig Erstatning ved paai
sin til Havet ilende Ztrøm at sørel
»Apostelen, der kendte Navnet overi
ialle Nonne, det Kongenavn, der un
iskulde lyde over Hedningevehdenen,"
iog soni havde alt det i Eie, Ver
sden lasngtesz ester og trcrngte til.
Kun lidet drennte Paulus oin,
hvad han skulde lide for dettel
Navns Sky1d, som hau scjlcde hcns
over det blaa Han, hvor han fire
Gange skulde lide Skibsbrud Frem
tiden med den SitteltedigeL hvori
Slaggerne skulde 11dbrænde8, ogl
hans Heltesjæls sine Gnld rense-:»l
ivar as Gile Barinhjertighed skjult·l
ifor hanc, om han end i store Træki
Lhar anet, hvilke Prøvelser der fere
Istod l)am.
i
Mon han lnnde have baaret det,
hvis lsan havde forudset alt det, der
ventede hani sor Navnets Skyld:«
at lnidstri)ges, at steues, at lide
Skibbrud, de besvcerlige Nejser til
iFods paa usikre Veje, Farerne ved
»stigende Floder og bruseude Bande
Laudevejsrøvere, Jøder og Hed
Iningen falske Kristne, vaagne Noets
ter, Nøgenhed, Hunger og Tørst;
lSygdonime og Svagheder, Krcenkels
jser as enbver Art, de haarde Trceugs
selsophold den uopliørlige Dndss
sannst, Ensomheden i Lcenkerne, det
ikolde Fængsel og til sidst Martyrs
døden.
Eller mon hau ikke allerede paa
dette Trin as sin Færd vilde have
sagt: »Mit Lio er mig ikke dyres
bart, og jeg sormaar alt i Kristus,
som gør mig stoerk.«
Men som Fartøjet veudte Stcevs
uen mod ,,Guderues Bjerg« og sei
lede ind i Salasmisbugtem var det
vel snarere sor Paulus, som stod
ban paa solbelyste Heiden niedens
Evangeliet gik sin Sejrsgang nd
over Ver-den. Og der er heller in
gen Tvivl om, at soin en as Mid
delhavets største sØer var Kypern
vel skikket til at daune Udgangspunk
tet for Evangeliets Forkyndelse i
Verden, og Olpostlene sorlod heller
ikke Øem fnr de liavde sorkynthvan
geliet sor Statbolderen, der ,,at
traaede at liøre Gnds Ord«, sont sor
Fisterliefolkningen langs Kniten,Mi
nearbeiderne i Kobberbjergene og
tandsbnerues Blenden «
Paulus lsavde sonnget JlandenII
Tun-W og windet den serste Zejr
for siu Hei-re
Lg det Um« Ved ijlp cis det
sannne Vaaben, lian vandt det sum
Zlag i Tilntiolia i Pisidien, hour
vi liar den»snrste Mistssionstsnsjses sio «
re Heidepnnlt »
:’lpostleiies:s Budslab rettedeiJ ille
seist til de indfndte Pisidiei«e, itle
heller til Grælerne eller diionieisne,"
inen til Jnderne llden Tvivl vae
Misssionnsrenes finste· Gerning at in-«
qe Tilflngt til det nied Znnagogen
sorbundne »frennnede5 Boliger« oq
derester sege sig en Volig i Jede
Warteret sinnt skaise sig et Marked
for den Zejldug,-ined lwiss Form·
besdelse Paulus skafsede sig sit lin
derliold
Arbejdet sysselsatte blot hanc-Hien
der og sorstyrrede hverlen hans Ta
le eller Tanker, og uden Tvivl er
ikle saa as de onnzendte snarere
vundne ved Satutaler ved soi«skel
lige Lejligheder end Ved Taler-ne i
de ofsentlige Synagoger.
Men Paulus-I Mission var itteJ
bestenct for nogle saa eller enkelte
Onn grels defsor stedse enlnier Les-»
linde til oin Zahdaten at beso(1«l
i
i
i
i
i
Sinuziogerne og tale til Forsainlins
gen. Og Besøget i Antiokia har
navnlig faaet Interesse ved den Prie-l
diken, Paulus her l)oldt, og soin ikle»
blot er den sørste, sont er opbevareti
sra ham, men ogsaa er ejendonnnesl
lig ved den rige Anvendelse, der get-z
res i den as den gamle Pagts helliiz
ge Skrister.
Hans Prædiken er interessant ikL
te blot ved den Sikkerhed, hvormed
han dtog Fordel as Jndtkylket fra
de oplæste Stristassnit, men ogsaa
som et Vidnesbyrd om, at han alle
rede ved Begyndelsen as sin Mission
havde klart Blik sor de Sandheder,
han siden med saa meaen Kraft sor
kyndte: Loeren om Retscerdiggørels
sen ved Trer og Umuligheden as
ved Lovens Gerninqer at vlnde Gudö
Velbehag. «
Den historiske Metode han anvens
der, minder om Stesanus Tale sor
Raadet, oq sra Apostelen Peters Pin
seprædtken har han det mcekkelige
messianske Bevis for Opstandelsen,
som» ban hegt-under paa et Sted i
M anden Haine- — » s
Han oprullede Billeder as Js
raels Historie, hvorledes Gud uied
»løftet Arm« førte Folket nd as
Trællelaudet og banede Vej sor det
genuenc Ørkenen til det sokjættede
Land; de saa Proseten Samuel, den
gauile Uise Donnner, og Hurdedrew
gen David, der slog Filistekfæmpen
og blev det udvalgte Folth Kotige.
Og saa gik Paulus pludselig over
til at sortyude det glcedelige Bud
skab, der vel næsteu Inaatte tage
Aandedrag fra de lytteude Staren
Paulus godtgjorde, at Jesus var
Messing, og at Forjættelserne var
opfyldt paa haiu
As David-Z Zced haude Und ud
valgt en, der, huad hast-I Navn vg
saa betegnede, var en Frelser, og
soni ogsaa deu store Proset Johan
nsesJ hnvde givet Vidueszsbyrd Men
hani, soin Øversterne haode com-str
stet, havde Gud opvakt fra de døde
Dette uar en l)istorisk bevisligKeudss
gerniug, hvoronr Inange eudnu le
veude lunde tin-re Vidnesbyrd Og
dette stod i Zautklang med alle de
Prosetier, der i Aarhundreder havde
vieret Osenstand for deres Tro og stod
at lasse i dereLs hellige Skrifter. Op
staudelsen, som saaledes Var en fuld
liragt diendszgeriiiiig, var deu højes
ste Opsyldelse as den Zalnte, hvori
Gud kalder David siu Zon.
Jdet Paulus saaledes sra siue
Tillmrereii eget Standpunkt udlag
de de Striststeder, de nylig havde
ljørt oplcest, l)enl)oldt sig til Strift
steder, de bøjede sig for, citeret
Strifter, de holdt hellige, sløttet sig
til en Historie, ljvortil de lyttede uced
lludren, og kastet uyt Lyszi over den
»uuu«l«e Tale ved Harpen«, der hids
til havde savnet sin rette Fortolks
uiug, og derhos havde sorenet over
beviseude Tale ined alvorlig Ferma
uing, saiulede han det til et Bevis
sor, at det Var en troværdig Tale,
han forte, et glcedeligt Budskab, der
vil var vcerd at inodtage
Paulus hervede først det toeoegges
d- Sonn-d i standeno straft, et stort
Slag var vundet, Djævelens Fæsts
niuger oallede og Guds Aaud for
te eret i Hierterne
Tet solger ogsaa deras, at niau
ikle blot bad Paulus tale den sol
gende Sabbat, ineu uiauge sulgte ogs
saa iued leostlene sor at spørge dem
videre ud, og i llgens Lob vlev der
overalt i Hienuuene talt oui de
srenunede Gæster og deres unerlelige
Tale»
Da vore Missioucerer den folgen
de Zalibat koni iud i Zyuagogeu
stod de Ansigt til Ausigt nied et helt
Foltehav:« Jeder, Grastere og Ro
niere Lka Ued Tzndgangen en Mæng
de Meunesler, soni ikte harte til For
saiulingen, iuen soui var kommen
af Ny-:-gerrigl)ed sor at l)øre Mics
sionasreruesz Historie
Men Joderne blen, sont vi Ded,
fortrydelige over, at deune Mand
der var lonnuen fra Tauriess sue
daskte Heide-r ined Budskaliet out
Retsasrdiggorelseu ved Trer paa
Jesus sirislus, skulde udrette niere
-end de haode opnaaet i :’larl)und1·s
der ved at rejse en Mur oin Laden-;
Herlighed
Lg i Ztedet sor opniasrtsoinnie og
villige Till)ørere blandt Jøderue
inødte der han Modsigelse og Spur
Meu saa stod Paulus sreui i TIlan
dean Kraft og sagde de strebnesnauzr
ue Ord:
»Der var uødvendigt,«at Gudxs
Qrd forst stnlde taleg til eder; uteu
esterdi J stoder det fra eder og ille
agter eder selv værdige til det ewige
MU, se saa vender vi oh til Heduini
gerue.«
Jdet Paulus vender sig til Hed
ningerne, var det i Lydighed kuod
Juderws egen hellige Strift, hoor
det hedder.
Jeg har sat dig til Hedningerue
Lus, for at du ital være til Frelse
lige ud til Jordens Ende
Med Glæde og taknemmelighed
bød Hedningerne Evangeliet Velkoms
men: «de blev glade og priste Her
rens Ord,« oq Tilsøjelsem »Herrens
Ord udbredtes over hele Landet,«
kunde sættes som Overskrift over he
le Apostelsagaen.
Denne Begivenhed, udgør ikke
blot Højdepunktet i Paulus Mis
sionsrejse, men ogsaa det store Ven
depunkt, da Evangeliets Forkyndels
se sok Hedningerne endelig og af
gsott tager fin Begyndelse
» Men havde Paulus med saa stor
Vlrkning fort det tvoæggede Sværd
mod Morkets Fæstnlnger, forfulgte
IOndstabenth ham med saa me
!get større Fjendfkab, og det var
tun fordi Apostelens Liv var i Guds
Haand, han undgik Døden, da bmi
i Lystla blev stenet as de infende
Jødetx
· Men blev Lystra Skuepladsen for
en sinertelig Lidelse, gav Gnd lnnn
ogsaa rig Erftatning. Dei var ncaa
ske i Eunices Has, han fandt den
Hvile og ønnne Pleje, han efter
den grufonnne Behandling trængte
til. Det var her, han mødte Cuni
sces Søn, den nnge Tinioteus, den
Gang en Dreng paa femten Anr,
lfor hveni han koin til at nære den
iinderligste Kcerlighed soin han Valg
te til LIKmbenfaslle paa de følgende
Fai«te1, sein ljan fendte nied sinefor
stroligsie Budskaber; hvem han be
troede Tilsynet med de største Me
nigl)ede1«; lIvein der var ham til
Trost under det sidste Faugenskab,
hvem lian betragtede sont sin Søn
i Troen; der stod hans Hierte mer
mest og var hanI kærest, og til hveni
han kunde skrive de slønne Linien
»Du kender fra Barn af de hel
lige Strifter.«
Da Paulus efter to Aars Forli-b
en lyszs Fomarsdag atter vendte til
bage til Antiolia og satnledes nied
den M,enigl)ed der havde ndsendt
l)atn, kunde han aflcegge en Mis
tsionsberetning der er enestaaende i
Kirkens Historiel der var udrette
,,store Ting«, større end Verden
drømte on1, der var aabnet en »Tro
ens Di1r,« der baade var en Brefche
i Fjendens Fæftningsvcerker og en
Jndgang for Hedningerne til Guds
Rige. ,
Paulus kunde lægge Palmer for
.Korsets Fod til Ære for den Kon
ge, der bavde kaldet ham til Hed
ningernes Missionwr.
Thi det Var ikke ved Magt og
ikke ved Styrke, men ved Hjælp af
det Korfets Ord, der er ftarpere end
noqet Sværd, nt de store Ting var
ndrettet.
l --.--—-.....0-—--—-—
De ungcs Bedarelsc i vor
lutlicrike Kiste.
Der bar tueret strepet i Dunste
ren unt nt lirnge det engelsle Zprog
sannnen tned det danste i Wenig
lnsdszsarlnsjdet i den sorenede lntlierste
isiirte Ta dette Zwmsssniaal iswr
idkt sidste Aaks Tid km Iiggkt ucig
nieset mer« uil jeg nied Redaktø
leert-Z Tillndelse freniholde et Pnr
Taufe-r desangaaen,de.
For ca. et Pai- Aar siden be
isienite jeg nied Familie at rejse fra
Isoiva til California, og da vi tid
lligere havde beut ved Selina, Cal.,
vendte Inin lLmstrus og inine Tan
ter sig derben. Men Vure Bei-n
nenlte andei·lede«:s. Et hath Aar-:
Tid lnwde vi lmet i Lung Beach
Ealif., lnmr der Var engelsf lntljersl
seit-le og Zundagssstvle, on dertil
vilde de, vi stnlde reise. Men da
vi ilke for Tiden ser o-:s i Stand
til at slntte deriil eller et andet
E-t-ed, lnmr der er engelsl lnthersk
lstndstjeneste, saa feler jeg, at jeg
ztnaaske bar nwgtet niine Vørn noaet,
·som jeg siden knnnner til at for
«tn)de, da iea ilte alene ensleiz at
zde stal entlaste-Z Inen ngsaa vedblive
«at leve i Senlmld til den lntlierske
Iisten-. Vi kan, mens de endnu iks
te er voksne, san dem til at gaa
v
Hned til danst Kirle og Søndagss
ifiele. ——- Jea vil lier sige, at vi
klmr lcert alle tmre Børn det dan
lsle Sprog sra sinaa af. — De bar
!nltid, lnmr end vi lmr oleoldt os
·nnaet stadig til Søndagsskole, nien
aldrig vift en saadan Interesse for
Søndagsskolen som for den engels
ske, hvilket ogsaa efter mit Skøn
er indlysende. Børn som i vort Til
fcelde er sodt her i Amerika —
og jeg som deres Fader ogsaa er
født her — kan jo ikke have no
gen Interesse for Danskhed eller det
danske· Jeg kender ingen der og
ineget mindre gør de. Og vort er
ikke et enestaaende Tilfælde. Jeg
tror, jeg kan sige uden at overdrive,
at en Trediedel as Besolkningen in
denfor den lutherske Kirke er kom
men til det Vendepunkt Og hvor
mange flere udelukker vi fra vor
Kirke bestandig, idet de gifter sig
med andre, som ikke sorstaar Dunst
Er det rigtigt, og kan vi forsvare
det for Gud og Menneskerf Mange
af vore Folk staat i Dag udenfor
noget Ktrkesamfund for det sammeg
Skyld. Det lutherske kan be ikke
sqaa til, sor Ægtesællen sorstaar iks
ke Dunst, og da be er oplært lu
:thersk, kan de ikke med ren Sam
tvittighed tilhøre nogen anden Slags
Menigbed. Der er sagt, at en Del
af vi asldre ikke interesserer os for
engelsf Prædiken, og andre af os
iforstaar det jkke. Mon der er mange
.faadanne? Lg om saa var, var det
psaa alligevel ikke bedre, at vi som
bar lært at tjene Gild, gør det i
)Løndom og saa ikke alene oplærer
lvore Børn i den lutherske Tro
»men ogfaa med det samme giver
kdem en Kirke, de kan vedblive at»
tilbøre, sefter at de forlader os?
Lad os ikke tvinge vore Børn til
;nt leve under et Sprog og dyrke
»deres Gud i et andet. Vil ikke Sty
»relsen for den forenede dansk lu-.
tl)erske Kirke se ind til Tidens Ven-l
ding i Tide og ikke alene lade vore»
Prcester tale det engelfke SproH
tilligemed det danske, men ogsaaj
udføre Forvaltningen of Sakramen
;terne paa Engelsk faa vel fom paa
-Dansk?
Jeg tager meget mere Plads op,
lend jeg burde men haaber Redak
Itøren vil se sig i Stand til at fau
Plads for disfe Tanker, da de lig
ger mig meget paa Sinde.
V. G. Johnfen,
Reedley, Calif.
—- —.-.so.-——
At tjcne.
Mel.: Kæmp alvorlig o. s. v.
Er det ringe Kaar at tjene2
O, hvad siger Herrens Ord —
dette Lys for vore Fødder
gen«nem Mørket paa vor Jord?
Ej at tj«encs, men at tjene —
derfor Jesus kom herned,
bar vor Svaghcd, vore Byrder,
og paa Korfet for os stred. l
Er det ringe da at vandre
famme Vej, som Jesus gik,
og at ofre lidt for andre,
smar jeg alt for intet fik?
Er dct ringe da at bære —
lydig pcm vor Fadcrs Bud —
Tjencrdragtcn og at elskc
i sin arme Næste Gud2
Lad din Kærligbcd da brænde
i min Sirt-L du Syndrers Ven,
faa jeg elsker, som du elfker,
lwor sog intet faar igm
Indifke Brodericr.
Zum mange af Danfkerens Ven
ncsr Vcsd, bar Fru Knndscn, 59 Ra
mona St» San Francisco, Calif.,
on Zendiug indiske Broderier til
Folg fm den danskc Jindiemissios
nasr Fru Vittmann. De indkomne
IPksngc gaar til Hjælp til Hindus
ftndenten Surondranath Aryas Un
dcrhold paa Yale Universitetct.
Jeg har fra Fru Knudfen mod
tagct 850.00, og desudcn har Fru
Knudfen betalt 83510 i Told for
Vrodcrierne Fru Knudfcn bar end
nu en Del nydclige Brodcricr til
Salg, om der fkuldc findes Knabe-re
illndertcgnede Fru Bittmanns Bro
dor, bar Surendranaths Pengesager
i Hænde og takker alle, der bar hinl
pct, fpecicslt Fru Knudfen for al
hondos Arbejde
Med venlig Hiler.
sLong Branch, N. J., 9. Apr. Mis.
Georgc Sodemann.
—
Rettelsr.
, J Danskeren Nr. 15 under Em
nct: Søndagsskolelærermødet i Ce
dar Faalls, Ja., staar midt i første
Spalte: ,,men giv det Medicinen
i Form af en Pille i en Ske fuld
af dejlige Bibclhistiorier.« Der skuls
de staa: ,,Mcn giv det Medicinen
i Form af en Pille i en Ske Suks
ker, og Bat-net tagcr det med Glæs
do. Saaledcs læses Katekismus dedst
fom en Pille i en stor Skefuld af
dejlige Bibelhistorier.«
A. Nielscn,
1110 Vluff St·, Cedar Falls-, Ja.
W
COMPÄNY LUNCII ROOM
PROMOTBS COMRÄDESIIIP
ÄMONC MÄYBR sllos
PÄCTORY EMPLOYBS.
Cleanliness and Bfkieienoy Axe
Compiouous in Atti-active Cate
teria, Where Appetiaing Mem-.
ls served Daily at Low III-ice
Conspicuous among the many
improvements that have been
made from time to time for the
welfare of their employes is the
strictly modern cafeteria that has
been recently oponcd by the P.
Meyer Boot 85 shoe Co. ok Mil
waukee, smakers ak the well
known brand of Honorbilt shoes·
«0ur primary reason for orien
ing this restaurant,« said F. J.
Mayer, vice president ok the con
cern, «is to give our employes a
ehanee for greater eomradeship.
We are oonvineed that it has
donse that much. The inereased
number of patrons speaks kor
its suoeess. Many who have here
tofore prepared their own din
ner at night are glad to be re
lieved of the but-den and make
this hot luneh at noon their prin
cipal meal.«
Comradeship is not the only
benefit to be derived, for the din
ners sen-ed to the semployes for
20 cents are eertainly a reve1a—
ti.0n, especially during these
times ot« high prices. The follow
ing monn is typieal of the din
ners furnished: A large bowl ok
vegetable soup, beek loak, Dota
toos, beets, bread and butter,
Jupple pie and coffee.
Cleanliness and eftieieney are
the strilcing eharacsteristics of the
lunch ro«om. Proni the immaculate
polsishod topped oak tables, with
tin-h- pretty green and white
ehan and shining silverware set
im- l·our, to the shining psots and
kettles hanging around the stove,
cwrxthing is spiek and span and
of the latest anil most approved
type.
The work is lightoired and
speedeil up bzs autoniatie dish
was-hing 1uachines, bread cutters,
butter eutters, potato peelers, and
stcam tabies where the kood is
kept piping hot.
The factoin is kept running
through the noon hour, as only
one-half the force eats at one
time. At 11:30, when the first
relay ol« scmployes files into tshe
dining room, erseiszsthing is reach-,
with soup and bread and butter
on the table, and the deft weit
resses give rapid and ekficieut
serviee. Music furnished by one
iof the empioyes makes the lunch
’hour pleasanter. By 12, places
iare ready for the second group
lot dincsrs, and at l o’elock the
idoors are elosed
L J
Wirt-M Stein« n1m12snr——k-s"izz(s Eli-de
nzs 1)(- Its-rot lk-1. nnslclikski Nesclsksth til
alt lluvtsisklnsyil(-; lissncuphlilikolig lus
iunln g Ul hinkt-»- l.’(1liir(sl.—ts us del. Ue
Vilgiian Sie-til msl sklssil HELLI ins-J 2
Iklmlts HINL tin-il »Hi- Ji lkluslks IZ W. Kjöb
tIN lin- »Er-sei llcsr(ln-:s:«(- U( alt-P cllck
lkil til-must vcd ist Htsntlo litslohtst til
Schock-et- Munuchkuring Co» —
Depr. s. st. Unmi, Mam
,,The Dragoon«.
Du engelsk Udgave af Past. N. P. Madsons
bekendte FortæUing »PWZ«. Ovorsut ak II. IJX
Trykt med store nye Typer paa godt Paptr og
heftet i smukt og Stærkt 0mslag.
Pris 25 CMBZH
F Elesemplarer for 81.00.
I Kommission hos
DANISH LUTE PUBL. HOUSE,
Blaitz Nebr.
