k 1
,,Yansneren,«
sc III-ps- 00 UPIYCCM
M III pkk DUZII
III-I l WILL
Wut It
M bitt-to- Psths sonst-.
Blsir. Nishi-addit
, -s«u-teken" uckguuk Uns-das I over USE
Pri- pr. Aus-gang
- Pse- Fokeaede StateksLZtL Udlumlet 82.W
Blddet III-miet- i Pol-Mast
Iikstilling. Puglia-. Adreugefokandkivg.
etc-. mai Uadtagelse ei IIIde til
Blsdets lndhold nettes-ere
vssish Lachens Pudlishios sog-,
Bltih Nishi-.
Alls Sich-IS til Bladets lud-old —
Leinwand-weh Afbsndlinger og »ich-s
Wklsk — sen-les til det- Recjsktsrr »
Q. M. ANDDRSITKL Malt-. Nein-. l
Estered at Blase Posi office as semad
Jus matten
Asfektising kate- mudp known upon!
qppllestiom !
!
l Tini-Ue af. St lissdet iltlte modtsses -
nsslassssigk bestieg man klags M del
Heilige Postkoator. skulcle Gott-s ikke
Uspo Wes man den«-Sude Iig til
..i)caskeren"s Kontos-.
Nun-t- kasekne dem-endet Sig til Follt.
m svekteter i Blinde-L entsn kot- st
tjde ho- dem eile-r sur at fass Oplysniag
Im det Inst-tendle bedss de ultfck am
Us· st de m Avektlssementet i dctte
M. Det vil vtske til gen-leih Stjtto
Past. James C. Peteksen lykkelig
anwetct i Europa. J Mandagsz
modtog vi folgende Zelt-Traun
»Brooklyn, N. Y» Kl. J,55 Formids
dag den l. April. Ren A. M. An
dersen, Blair, Nebr» Rev. James
E. Peter-sen has arrived safely over
seas. Kildsig.« —- Dct vil glæde
alle Past. Peterseng Banner, ja he
le vort Kirkefamfund, at erfare, at
Past. Petersen er naaet lykkelig over
Havet. Maa Herren fremdeles holde
sin skærmende Haand over ham og
rigelig velsigne hans Gerning
blandt vore Soldater paa Slagmars
ken!
»Lver the toP.« Under den sure-»
tagne store Jndsamljng til ,,Lutl)e
ran Brotl)erbood« til Fremme af
Arbejdet blandt Suldaterne, er der
nceppe mange Steht-n i hvert Faldl
ikke blandt Demskerne, man kan man
le sig med de danske luth. Menigs
heder i Racine, Wis· Jndsamlingen
her gcw følgende Resultat: Getfe
mane Menigbed (Pm«t. V. W. Bon
do) sAOOz Emaus Menighed (Past.
C. H. Jener smlsiz Jmmanuelszs
Mgh· fPast. M. Il. Block) 13-17:
Vor erlfers Mgh. (Paft. N. J.
Bing) ASCII-: Bethania Mgl). (Pa
stor K. C. Bodlwldn 81110 Til
samtnen fra de fern Menigheder
86770 De fire førftencevnte Me
nighedek tilhører den fore. Kirke,
den sidfte den danske Kitte
Ogsaa i en anden Henseende staat
de fem Menigheder bøjt, idet 105
af der-es unge Mænd er indtraadte
i Heeren ,,Dannv.«
Det norfke Missionsselskabs Ho
vedstyrelse hat ifl. ,,Norsk Mistid.«
bestuttet, at alle Missionæter fsr
Udsendelsen skal forelægges følgende
Spstgsmaah som ifcer ,,har til
densigt at vcerge Missionen mod al
Iorfustning i Leeren am Forsonins
sen og Retfærdiggsrelfen ved Tro
en«:
l. Ser du i Jesus Kristu5, fand
sub og fandt Menneske, For-sonnen
der er dsd for vor Skyld og i vort
Sted og ved sit Liv og sin Dsd
hat fyldestqjort for vore Syndecf
I.Trordu,atvialenevedhanp
Hutte-seite- gvebet i Trom- kaut
von Synders Fotladelse og Beme
tet hoc Gudf
s.Beddudiqhelletikkeidin
Kristrndomsopfatninq for tvrigt i
Upverensstenunelfe med den hellise
Skkift og vor norstslutherske Mr
kes Bekendelsesstrifterk
J Bagdad er der forTiden fem
forskellige enqelske Meter i Virt
fomhed for den engelfke Gatnisons
Skyld Ofte bruger de famme Lo
kale siifteviQ Om Sondagen» kan
der sauledes blive ikke mindre end
syv Gudstjenesiey idet Sprogene
essen M detes Krav galdende
Der W Tjelleste M Mem
W M Mit oq Wuladi.
IS III-u IF er set hu we Le
Ur
. I
hefqu
ditcsz dcr paa Kaldæisk, Zyrisbi
Arabisk og Armcnisk
»En Søndag havdc jeg,« skrivers
en indifs Teltpræst, ,,fem MæntH
til Gudstjencste, en talte Punjabi,!
en Marathi, en Hindustani, en Te- l
lugu og en Tamulfk Te forftod iks
ke woraner ch maatte derfor ta- !
le Engclsk, thi det forstod de alle «(
J »Dann- Missiousblad« Nr. 4’
er der en Række Mcddelclser om
vor Kinamisfion. Eiter en hjcrtes
Darm Hiler fra Menigbeden i Kar
bin, fortcellcr Missionær Christen
sen og Frue om Arbdjdet i Port
Arthur og Missiochr Vyff om
Evangeliftnwdct i Antung og Evan
gelistcsrncs samlede Besøg i Korea
for derefter at anftille nogle Be
tragtninger otn Selvunderhold. Pa
ftor Madsen fra Gellerup slutter
fin Artikel om kinesiske Studentcr
i Udlandet.
s- - —«- W
Sandhcdcn — starbs
gekniiigen
lliider Zuerstrifteii »Vuguaskel
jesstuget ug Siejsei«eti« stiiver Dr.
Even Hediii, den teiidte sueiifke Op
dageljeiireisende, i lcorddetijchei Flu
gemeine Jeitung« eii lwngere Ulr
tit«el, lworaf Vi iiieddeler folgende
iiidledende er:
»Til Verdeiinrjgenis ultifkelige
Begitienneder lierer det Legiiei og
Bugvnstelseisjelttog, der er blevet
nrgmiiseret as Ttiitlmidszs Fiendee
Ilf livilten Nriiiid bliner alle Ver
deiiszi Telegraitavlen Jeriilmiier ug
Tunipere belastet nie-d diste Heku
tomber as ngie«.- Emret er: til
delszs for at piste dereLi egiie Folf til
at holde ud i Kaiiipeii og tildels for
at vasfke Hud mod Tiiillaiid i de
neiitrale Lande Hvorfor lyver To
steriie ikte lige faa streift-« De for
agter smidaiine Midierl Hvorfor lu
ver Eeiitralniagteriie i al Tllliiiiiide
liglied ifke·.- Te bar det ikke nodig,
de seit-er i Felten med reiteVaabeii!'«
Det inærkvtkrdige ved deiiiie Her
xes Artikel er, at den heimat· linke
af store Ord og Paastaiide til siej
serenii Forsoar, ja nassteii til liaiisk
Forgudelse
Jkte een af de furineiitlige Wq
ne og Vagvaskelser drageizs frem og
modbevifes.
Da vi læste Dr. Hediiiszs Udgndel
ser (det er alt, hvnd Vi miser liaiiizs
Artikel for), sit vi Lust til at iid
tale os om den Zag.
Lad oO først beuiærke, at Dr Oe
din og andre of Jäejsereiis Vennei
ved iiaturligvi5, at tan de i mili
Øjne faa det, Tysflaiidizs Fjendei
siger og fkriver, iteinplet sein Bog
vastelse og Løgn, faa hat de og drei
fereii vundet et stort Slag.
Naturligvis vil vi itte give Einer
ken Centralmagterne eller Ententes
magterne Atteft for Sandhedszstro
stah. Det lader vi ftaa heu
Sven Hedin gaar i sin Artikel for
øvrigt ud paa at bevife, at Kejfer
Wilhelm den Anden er en stor Fredss
ven, der hat holdt og bevaret Fre
den i Europa i 26 Aar, og Krisen
blev ham paatvungen.
Jmidlertid —- det er ikke os om at
gsre hverkeii at sværte eller hvidvas
ske nagen, særlig da itke dem paa
den anden Side af Havet Men saa
meqet vil vi sige, at det er dumt
at ville benytte fis af Lsgnl
og Bagvafkelfe som et Bau-l
den mod Fjenden. ’
Sandheden er absojut det stæekesi
ste Bomben Dei er doq SandhedeIH
i Sammenhængen, Leser-ne Unster- l
Og det er Sandheden og Birkelig- ;
beden, der vil holde Matten. «
Sau inart en Beketnins eller For
tællen er qjott mäenbar iom W
saa er den staaet med det samme
Det er da rimeligvii ogsaa Ho
vedhensigten med at flaa om fis med
Bestyldningee for Lsgn og Bagna
skelie at betøve de Oplysninger,
der udfendes om Krisens Aarsagek
oq em, hvem der beeree Skylden
for dens Udbrud, der-es Kraft.
Men Kendsgerninger kan man iks
te feje til Side ved at kalde dem
Bagvaskelser. Man sigek, at »Mitg
gekninget er haatdnakkede Kraba
ter,« og det et der sikkert noget i
Lai- pg minde am qdikilligt i den«
Retuitiq.1
Jlle We eftet den imste
Iris fortalte en tvst Art-may m
W, en W i den merkten-'
se due: M is tat fee ink
ss til Ists Sud stund- Its
L —l
store Krig. Det vil vcere i Pa
ris i omkring to Maaneder efter
Fjendtlighedernes Udbrud Dets An
greb paa Paris vil blive blot et
Stridt imod dets virkelige Maal —
at knuse England Det vil altsant
men gaa som et Urvcerk. Vi vil vw
re forberedte, og andre vil ikte unsre
forderedte Jeg taler onn· dette paa
Grund af den Forbindelse, det vil
have med Deres eget Land. Nogle
Maaneder efter, at oi bar udfort
vort Arbeij i Europa, vil vi jnd
tage New York og rimeligvis Weib
ingtou og holde dem en Tid.
Vi vil sætte Deres Land i
det retteForhold til TIIIti
land. Vi har ikke i Sinde
attagenogetafDeresTeI
ritorium, menvilIariZini
de at tage en Billion Dol
lars eller mere fra New
York og andre Steder. (Te
lItimony of Llcaj N A Vaily to T!
W T. Hammde in a letter ftotn
IDr Frommde in New York Tri
bune 11. Ang. 1915).
Lvenftaaende bcerer altfor scasrft
IPrasg af Virteligljed til, at det nden
videre kan ignoreres eller stempleis
,I«om Logn eller Bagvastelse Des-Juden
Instit-s det af meget andet i sannnc
IRetning
s Lg hoer Mand ved jo, at Inst
land i mange Aar forber edte sjg
paa Krig,, og at de andre Magter
Ved Krigens Udbrnd sandte-: nfm
bist-edle
· Frankrig havde begyndt at foer
Irede fig, men netop i de fidste Var
Aar for-nd for Firigenks Udbrud str-»
lves- der jævnlig om, at det ilte tun
langt ncrr lIavde sin Hier i den
"Sta11d, den bnrde vcere
c Lg saa det, der siges om nort
Land, at Tyskland skulde komme hu,
Enaar det var færdigt med sit Arbej
»de i Europa, for i det mindste at faa
Fen Villion Dollars her eller mere,
ldet er jo interessant!
E - Vel kan det ikke bevises, at Kei
feren er ansvarlig for den anførte
Udtalelse, men at slige Planet har
sowvet i Hjernerne paa de tyfkeMis
litærister, som Keiseken staat i Spids
sen for, det er der altfor mange og
tydelige Beviser for, til at det tau
iicegtes.
Men der foreligger Kendsgernins
get-, som taler tydeligere end Ord.
Den britiske Udenrigsminister. Str
Edward Grey foreslog at afgøre
Mellemvækendet mellem Østrigsllns
garn og Zerdien ved Voldgift, og
siden henstillede han, at fire mindre
interesserede Muster — England,
Zrantrig, Tyskland og Jtalien stuls
de dømme dem imellem, faa Krig
runde uitdgaas. Men Kejseren mes
tede at gaa med paa dette Forqu
—- det sidste, der gjordes for at af
veerge Krisen. Tystland mente, at
Tiden var gunfttg for det til at be
gynde Kris.
Lg naar undtach Ding-Un
garnsJ Krigserklæring imod Zerbien
den ZU Juli 1914, saa var Tny
land den festste, der erklæredc Krig
—— inwd Russland den 1. Aug. 1914,
imod Frankrig den Z. Aug. og imod
Belgien den 4. Aug. s. Aar·
En anden Kendsgerning er, at
Velgiens Neutralitet var garanteret
ved en Traktat, fom bl. a. baade
Tystland og England havde under
skrevet. Men for at komme Frankrig
til Lins, brød Tyfkland uden vides
re denne Traktat, hvad der fokaaks
iagede, at England erklærede Tyfb
land Kris.
Tystlands Statsmænd hat felv
indrømmet, at dets Jndbrud i Bel
gien var et Brud paa dette Lands
Nentralitet. Da Storbkitanien den 4.
Aug. 1914 havde erklæret Kkig inwd
Tyskland, oq den bkitifke Ambassas
dsr i Berlin, Sie Edward Gaschen,
retfcerdiggjokde sit Lands Jndgriben
i Krisen væientlig paa Grund af,
at Tyskland havde gjort Brud paa
Belgiens Neutralitet, hvilken Eng
land havde forpligtet sig til at for
svare, fagdc den lysle Kanzler Beth
mann Hollweg, at »det Skridt, Iom
hans Majestæts Regering havde ta
get, til en Grad par frygteligt; just
for et Ord — ,,Neutralitet«, et Ord,
der saa ofte i Krigstid var bleven
ringeagtet — just for »a sckap of
paper« erklærede StorbritanienKrig
mod en beslcegtet Nation, der intet
hellere snstede end at vcere dets
Ben«
Systeme- skeendige Ddelceggelse
as Polster-, af dets Streben dets
Kunststatte oq Kostbarheder og deres
syst-list Wirt mvd det belei
ste soll et ht- del kendte Os M
telige, at det behøves blot at minde.
derein. Men —- man har ikke set
unt, at Kejscren ined eet Ord har
misbilliget noget af det eller søgti
at fralæggc sig Zkylden derfor. Han
fynes deriniod fnldtud at billigt-«
Lukrean Grnsomheder, der skal ind- .
gyde Ekrwk for Tyskerne
« Og selv om ,,anitnnia«-Z Strick-«
ning udin Vatsil den « Mai 1IJ15«
er noget gannnel, san er det iste
glemt Jkkc mindre end MZI Men
nesker (.l!u1-nd, Fivindei og Bom)
deriblandt 111 Amerikonere umkom.
»Ok; det er en af de grusonnnc Hand
"linger, Tyskerne bar gjort sig still-; «
dige i; tbi —-—- det var Vold pna1
værgelese Og Tyskland har aldrig
knnnet give nogcn gyldig Grund foi
dette Massemord. i
. Jus-. Li. Mnrts fænkedes Passa
sgerskibet ,,Sussex«, af en tyfk Unber
Hsamgibnad Af Zkibets 325 Passa
nerer var 25 Amerikanere 80 af
Passagererne dræbtes eller kom til
;Skade, to of de sidste var Amerika-;
lnet-e.
« Tet fnrte til, nt vor Nogering
sendte Tysklandszs Regering et Ulri
Hnmtunh at dersoin ifka denne hon
fnnleose Ensnkning nf Passagcr og
ISandelLsskibe uden Varfel ikke optici
«Ie, scm nor Regierng fig nodt til
Jat afbryde den diploinatiske Forbins
«dclfe med den kejserlige Die-gering
« Tysklnnd lovede Vedring, og frn
i Maj 1916 til Foraaret 1917 blev
den henfynsløfe Undervandskrig mod
Passagers og Handelissfibe indsti1
let; men i For-nackt 1937 grob Tnss
»sket·ne atter fat mn det fortvivledc
Vaabcn i Hand um at sejrc ned det,
»og det ledte til, nt vor Negering nd
jin-te sin Trnfelz den si. April i
JFjor — et Aar siden pna wrdcm
»—— vedtoges folgende Fcellesresolu
»tion i Kottgrcssenx
» »Da den kejserlige.tyske Negering
bar gentagendc gjort sig stvldig i»
Krigshandlingger mod United Eta-i
tes i Amerika-J Negering og FoltI41
viere det berved lnssluttht of United«
Statt-TO Zennt og NepmssentantlmT
forsamlede i Kengres, at Krigstilftand
beftaar mellem United States og den
kejseklige tyske Regel-ing« osv.
Men hvorfor blive ved længere
De nyefte Kendsgckninger toter fuldt
faa tvdeligt som noget andet Bi
sigtcr til Tysklands Fredsslutning
smed Ausland i
i Fredsfokhandlingerne med Bol
lskicvikerne i Brest Litovsk begyndtei
med Udsigt til, at der skulde sluttes
Fred eftet Princippek Jngen An
snektiom ingen Mgssiadeserstatning,
Folkenes Ret til Selvbeftemmelse
Men inden Enden fik Bolshevikernei
derimod at vide, at det betød Fred
efter Tyskernes Diktat Og ikke blot
-det, men efter at Russerne bavde
zunderskrevet Fredsbetingelferne ogl
demobiliseket, blev Toskerne ved at;
,gaa frem og myrde og plyndre,’
som de fandt for gon
Der bebt-des hverken Lsgn ellert
Bagtalelse for at dsmme Tysterne5»
Fremfærd Den nsgne Sandhed ogl
Virkelighed er fældende Og den kan
de ikke feje til Stde med Skraal om
Linn ve Mit
i
)
I
I
l
(
l
; Til Mediemmek af
Brust-us- og Entekasfeu.
Der vedbliver at indløbe Fore
spstgsler angaaende P. og Enke
kassens Medlemmers Tilgodehaveni
de, hvad der er timeligt not.
Der flal derior her videre oply
les, at Repræsentanter for’ P. og
Ek· alt for nogen Tid siden er
kommen til Forstaaelse med Be
styrelsen for Pensionsfondet omOvets
tagelsen af P. og Eis Værdipas
pirer, oq alt, der nu staat tilbage,
spr Medienimer af P. og E. kan
saa dereö Tilgodehavende, det« er
den lovformelige’ Overdragelse af
disse Paptrer.
Vor ttbligere Mcddelelfe burde
were tilstrækkelig for alle, som hat
zbevaret bist-Koth de fik under
ZAarsmødct i Harlam derefter kunde
Ide udregne, hvad der tilkommer
-enhvcr.
Z Den enleltes Tilgpbchavcnse er
udrcgnct cster hans Jndikud plus
Reuter og Reuters Reuter a 6
pCt Men fordi der er udbetalt
Pensionen svarer Kasse-us Jndhold
"lun til ca. 46 pCt. af, hvad der
er indbetalt plus Reuter eftek unerm
te Natio.
« Bi stal her ekfempelvis met-ne
!qt goqqkiges W msd si. M
—- AI
beløber fig til s467.91, og 46 pEt.
demf er 8215.04. 19aarigc Med
lemmer faar 46 pEt. as 842942,
--« lscmrjgc af PROle —- Haar-i
gc af s:358.87, — 16cmrjge as
332655 O· s. V· .
Enhver kan san cllcrs sclv regne.
vidercy unar han ord, i hvor Izmns
ge Aar han har værct Mcdlom ogs
hetalt Jndfkud.
Det lmr ifkr san nieget at be
tydc, om det tagor lidt Tjd at faa
Sagen i Orden; thi de Vwrdipas
pircr, Pensionsfondct one-ringen bec
rek Reuter fra Nytaar 1918, og
de altfaa, fom har dercss Jndffud
(s:200) tilgode, regnes da for at
have iudbctalt dctte ved Nytacnn
ellcr ogsaa faar de deres Tilgodes
havme mcd Reuter fra Nytaar
udbetalt af Pensionsfondot
Saadan er Aftalcn mellem Pen
sionsfondcts Bcftykclsc og P. og Ek.
A. M. Andcrfen,
Form· i Opggrskoutiteenlc
.
I
tfn ellcr to.
f
Lin du st«jnlte Ting dnnnner Nin-·
fen jkte Ved denne Freuninnaiimaas
de viser den sia dog iffe smrlig li:
be1«al. Det fanntnI nma nunng Vas
re etlmert lnrsderligt Mennesteis
Grundscetnina Man dnnnner ists
knn et Llcennesles Tanfer Og Benan
nrnndex tln dein san knan jkle se.
Man fan lnn lnsdknnnnl er dgNeri
ninger.
Tel er inn.i(·1t, at lnn Nordinand
der einundd. at »Ist-kalter af Priv
fl."-!"n.- er l:,1u saa natura sont Flor
Falter as Ei«.nnch101«ne«, tan baue
kdiet j denne Paasiandx ncen man
san jtle paa ten :’lnsfnclsss aaa den
un asftedkzns Flksrtallet aj Prasfteri
ne, lnnss der ifke fareligger haands
Aribcliqe VchsCL
Tet er alsaa Innligt, at der er
Plain-r- der ille trdr Paa det, sotn
de dalser paa: nien denn-d er der
absolut Linn at note Un sitt-lex der
san-er sine egne Sagen vjl strcebe
efter at undgaa denne Slags Pras
ster, tnen den fortvivler ikle, sordi
den ved, at det aldrig ganske vil
lnllecs for den«
Cn gansle anden Sag er det der
nnud, derfom en Prasst gansle
aabent vedlender fig, at
ban ikle tror paa det Ord, lmn sotn
Prwft er forpligtet til at døbe paa.
Dertil lan Kirken ikke tie. Det er en
Gru for etbvert troende Menneske.
Det er maafle ille engang for me
qet at« fige, at det er en Gru for et
hvert hæderligt Menneske
Der maa gøres noget. J Erken
delfe heraf er det fra en vis kirlei
lia Zide foreslaaet at indføre dobs
belte Nitualer, neinlig fornden det
nnvasrende tilliae et, andet, ved hvil
let der dgbes uden Brug af For-sa
qelsen og Troen
Tet maa erkendes, at dette For
slaa er sreinaaaet as Sorg over den
flriqende Forargelse der hat vift
fig af og til, og der bar ikle tvivles
om, at Forslagsftillernes Bevægs
grunde er gode og ædle. Men man
maa paa den anden Side viere klar
paa, at der dermed ikke er bevist no
get fom helft om felve Forslagets
Godhed eller Slethed
Dette Forslag, som i lang Tid
kun havde den Vetydning, sont gode»
Mænds Overvejelfer og ForhandlinH
get altid har, selv am de ille sætterT
sig sieblikkelige Fenster i Livet,
hat nu faaet en almen Betydnina
for alle Folkekirkens Medlemmep
derved, at det radikale Parti har detJ
paa sit Arbejdsprograw oa dervedZ
at Valqet den 22. April vil blive
afgsrende for, om dette Program
skal gennemfsres eller illa Man
maa da allerfstst lcesge Meer-le til,
at dette Program ille sont den kir
kelige Forhandling i Ugebladene ind
skrænker sig til at forellaa to Ritui
aler Programmet Inder nemlig Iaa-’
ledest »Gennemfsrelse af Ritualfris
hed for Sognemenigheder og Puls-«
meniaheder, fvarende til den Leere-I
frihed, der bar historifl Hævd her i
Lande«
! Det er muligt, at der fta sprst as
kun vil blive Tale am to Maler;
men der lan fornufttgvis ikke vckre
Tvivl onn, at disse vil efterfølgeis
as flere ,,svarende til« den Lærefris
bed, der bar biltorisk Hævd her i
Lande« Slal det være Alvor med
.denne ·S·ætning, lan man nemlig
Jkkke vente, at Preester da Wenig
hedet, der ille trot, at Jesus var
Iandet og mere end et Mennesle, vkl
dsde i den W sudd Name-Un
med W set Ist-Ida dMe kanns
del-e l »Um-en- Idavn«- naar de
s
dekved sorstaar noget ganske andet,
end hvad den anden Trosartikel lys
der paa?
Gør man Regning paa at frem
me Sandhed og Ærlighed, maa man
Vakre sorberedt paa, at saadanne Zog
nei og Valgtnenigheder vil erklce1·e,
at Tilladelsen til at ndelade Forsas
gelsen og Troen ikke er dem not De
vil ikke døbe med de Debeord som
det gamle Ritnal byder. Lg man vil
være nodt til at give ester for dem,
ikke saa meget paa Grund af Pro
grammeth Ordlyd -——- thi Program
Iner kan man sont bekendt lobe sra
-—, smn fordi det hier vil vcrre unm
ligt at ncegte at sige B, naar man
først hat sagt A. Piller man først
ved det overleverede paa Sakramen
ternes Linraade, vil det vasre gan
ske Innnligt at finde den Mundigs
hed, som sormaar at stopka op og si
ge: Hertil og ikke videre
Resultate-i af, at der give-H Ritux
alsrihed,-vil des-for uundgaaeligt bli
ve, at der indensor den danske Kik
ke bliver to eller flere «Retninger«,
der unsrer Mistillid til
hvernndresjs Daab, og Men
nesker, sont nil tn i v l e o In d e r e s
egenDanbs Gyldighed, for
di de senere sandt deres aandeliqe
Stade indenfor en anden »Retning«
end den, i hvilken derei- Fokældre
lod dem dabe
Lg meiden-Z ,,T)Ietningerne« hidtil
trods al deres indbyrdes Kiv dog
hat« lmst en saslleszkirkelig Forndsæts
:ning, vil de under Ritnalfrihedens
Tegn giniske nmngle denne og der
sor serkcetre hverandre hidsigere end
nogen Finde.
I .
I Der kan vel vasre dem, der vcl
Esynesy at dette er gode Udsigter. Det
Jgiver Rot-e i Tingene og Tvivl og
Spørgsmaal i Sindene Det vil
steinge Fels til at se sig for og pre
ve Aanderne osv. ,
Men der er andre, der vil mone,
at disse Udsigtek dog er for livlige,
idet de findet-, at de niere minder om
Tøjlesløshed end om Frihed, og at
der er brudt noget ned, sont nødigt
maa nedbrydes.
Dei sorestaaende Balg krwver, at
enhver Mand og Kvinde, som bar
Valgret, og som ikke snsker at gaa
sovende til Balg eller lade sem være
lige, gsr sig klart, hvad der er det
snskeligfte: Ritualsrihed eller Rim
altvang.
Valgret dreier sig denne Gang
ikke mer saa meaet am Personer oq
Partier som om de sollekirkelige
Grundsætninger. Eenheden eller
Splittetheden, en Kirke ellek en An
stalt, egn Daab eller to Den, der
ikke i Tide saar Øjnene op for dette
Balg, vil sortryde det senere.
»Kr. ngl.«
f
«
For Redetigheds Stola
Et Pat Spltgemani.
As H. P. H a nie n.
Der hat været talt og strevet ikke
lidet om en mulig Sanunenslutning
af de to danik ev. luth· seit-keinm
fund her i U. S., og den Fredgbils
sen, Formanden for Den iurenede
Kirke hat udsendt, er jo tydelig not
)Udtryk for et Ønfke i denne Net
umg.
Og er der det fern-due Grund
;lag for en Sammenslutning, er der
)mer end not af Grunde, som taler
for, at den virkelig findet Sted.
Men det er netop det, at man-e
ikte er klar over, og det der hidtil
er offentligqjorki denne Sag, bat
heller ikke været synderlig vejledende
i saa Henieende
Jeg tillader mig derfor at freut
iætte et Par Spsrgsmaah fom en
Ieller anden, der sidder inde med
bedre Viden, muliq vilde give Svar
paa:
Hvad var den egentlige Grund tll,
at Adskillelfen fandt Sted? var den,
som der figes, og som ogfaa synes
at fremgaa af det foreliggende tryi
te Materiale, et forfkelligt Syn paa
den hellige Skrsft som Guds Ord?
i Og fomdfat dette fordolder fis
sau, er der da i den mellemliqs
"gende Tid, siden Bruddet fandtZted,
Iindtraadt en Ændring i dette For
Jbold, fom lunde begrunde en Zum
Tmenflutninw enten det saa er Den
eforenede Kitte, der indtager et an
Idkit Standpunkt til dem- Spøkgd
zmaal end tidligere —- hvad jeg dog
ikke formoder —- eller det er Den
danske Kitte, der paa dette afgss
rende Punkt hat nætmet siq den
isten-des
h
