Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 3, 1918)
k 1 ,,Yansneren,« sc III-ps- 00 UPIYCCM M III pkk DUZII III-I l WILL Wut It M bitt-to- Psths sonst-. Blsir. Nishi-addit , -s«u-teken" uckguuk Uns-das I over USE Pri- pr. Aus-gang - Pse- Fokeaede StateksLZtL Udlumlet 82.W Blddet III-miet- i Pol-Mast Iikstilling. Puglia-. Adreugefokandkivg. etc-. mai Uadtagelse ei IIIde til Blsdets lndhold nettes-ere vssish Lachens Pudlishios sog-, Bltih Nishi-. Alls Sich-IS til Bladets lud-old — Leinwand-weh Afbsndlinger og »ich-s Wklsk — sen-les til det- Recjsktsrr » Q. M. ANDDRSITKL Malt-. Nein-. l Estered at Blase Posi office as semad Jus matten Asfektising kate- mudp known upon! qppllestiom ! ! l Tini-Ue af. St lissdet iltlte modtsses - nsslassssigk bestieg man klags M del Heilige Postkoator. skulcle Gott-s ikke Uspo Wes man den«-Sude Iig til ..i)caskeren"s Kontos-. Nun-t- kasekne dem-endet Sig til Follt. m svekteter i Blinde-L entsn kot- st tjde ho- dem eile-r sur at fass Oplysniag Im det Inst-tendle bedss de ultfck am Us· st de m Avektlssementet i dctte M. Det vil vtske til gen-leih Stjtto Past. James C. Peteksen lykkelig anwetct i Europa. J Mandagsz modtog vi folgende Zelt-Traun »Brooklyn, N. Y» Kl. J,55 Formids dag den l. April. Ren A. M. An dersen, Blair, Nebr» Rev. James E. Peter-sen has arrived safely over seas. Kildsig.« —- Dct vil glæde alle Past. Peterseng Banner, ja he le vort Kirkefamfund, at erfare, at Past. Petersen er naaet lykkelig over Havet. Maa Herren fremdeles holde sin skærmende Haand over ham og rigelig velsigne hans Gerning blandt vore Soldater paa Slagmars ken! »Lver the toP.« Under den sure-» tagne store Jndsamljng til ,,Lutl)e ran Brotl)erbood« til Fremme af Arbejdet blandt Suldaterne, er der nceppe mange Steht-n i hvert Faldl ikke blandt Demskerne, man kan man le sig med de danske luth. Menigs heder i Racine, Wis· Jndsamlingen her gcw følgende Resultat: Getfe mane Menigbed (Pm«t. V. W. Bon do) sAOOz Emaus Menighed (Past. C. H. Jener smlsiz Jmmanuelszs Mgh· fPast. M. Il. Block) 13-17: Vor erlfers Mgh. (Paft. N. J. Bing) ASCII-: Bethania Mgl). (Pa stor K. C. Bodlwldn 81110 Til samtnen fra de fern Menigheder 86770 De fire førftencevnte Me nighedek tilhører den fore. Kirke, den sidfte den danske Kitte Ogsaa i en anden Henseende staat de fem Menigheder bøjt, idet 105 af der-es unge Mænd er indtraadte i Heeren ,,Dannv.« Det norfke Missionsselskabs Ho vedstyrelse hat ifl. ,,Norsk Mistid.« bestuttet, at alle Missionæter fsr Udsendelsen skal forelægges følgende Spstgsmaah som ifcer ,,har til densigt at vcerge Missionen mod al Iorfustning i Leeren am Forsonins sen og Retfærdiggsrelfen ved Tro en«: l. Ser du i Jesus Kristu5, fand sub og fandt Menneske, For-sonnen der er dsd for vor Skyld og i vort Sted og ved sit Liv og sin Dsd hat fyldestqjort for vore Syndecf I.Trordu,atvialenevedhanp Hutte-seite- gvebet i Trom- kaut von Synders Fotladelse og Beme tet hoc Gudf s.Beddudiqhelletikkeidin Kristrndomsopfatninq for tvrigt i Upverensstenunelfe med den hellise Skkift og vor norstslutherske Mr kes Bekendelsesstrifterk J Bagdad er der forTiden fem forskellige enqelske Meter i Virt fomhed for den engelfke Gatnisons Skyld Ofte bruger de famme Lo kale siifteviQ Om Sondagen» kan der sauledes blive ikke mindre end syv Gudstjenesiey idet Sprogene essen M detes Krav galdende Der W Tjelleste M Mem W M Mit oq Wuladi. IS III-u IF er set hu we Le Ur . I hefqu ditcsz dcr paa Kaldæisk, Zyrisbi Arabisk og Armcnisk »En Søndag havdc jeg,« skrivers en indifs Teltpræst, ,,fem MæntH til Gudstjencste, en talte Punjabi,! en Marathi, en Hindustani, en Te- l lugu og en Tamulfk Te forftod iks ke woraner ch maatte derfor ta- ! le Engclsk, thi det forstod de alle «( J »Dann- Missiousblad« Nr. 4’ er der en Række Mcddelclser om vor Kinamisfion. Eiter en hjcrtes Darm Hiler fra Menigbeden i Kar bin, fortcellcr Missionær Christen sen og Frue om Arbdjdet i Port Arthur og Missiochr Vyff om Evangeliftnwdct i Antung og Evan gelistcsrncs samlede Besøg i Korea for derefter at anftille nogle Be tragtninger otn Selvunderhold. Pa ftor Madsen fra Gellerup slutter fin Artikel om kinesiske Studentcr i Udlandet. s- - —«- W Sandhcdcn — starbs gekniiigen lliider Zuerstrifteii »Vuguaskel jesstuget ug Siejsei«eti« stiiver Dr. Even Hediii, den teiidte sueiifke Op dageljeiireisende, i lcorddetijchei Flu gemeine Jeitung« eii lwngere Ulr tit«el, lworaf Vi iiieddeler folgende iiidledende er: »Til Verdeiinrjgenis ultifkelige Begitienneder lierer det Legiiei og Bugvnstelseisjelttog, der er blevet nrgmiiseret as Ttiitlmidszs Fiendee Ilf livilten Nriiiid bliner alle Ver deiiszi Telegraitavlen Jeriilmiier ug Tunipere belastet nie-d diste Heku tomber as ngie«.- Emret er: til delszs for at piste dereLi egiie Folf til at holde ud i Kaiiipeii og tildels for at vasfke Hud mod Tiiillaiid i de neiitrale Lande Hvorfor lyver To steriie ikte lige faa streift-« De for agter smidaiine Midierl Hvorfor lu ver Eeiitralniagteriie i al Tllliiiiiide liglied ifke·.- Te bar det ikke nodig, de seit-er i Felten med reiteVaabeii!'« Det inærkvtkrdige ved deiiiie Her xes Artikel er, at den heimat· linke af store Ord og Paastaiide til siej serenii Forsoar, ja nassteii til liaiisk Forgudelse Jkte een af de furineiitlige Wq ne og Vagvaskelser drageizs frem og modbevifes. Da vi læste Dr. Hediiiszs Udgndel ser (det er alt, hvnd Vi miser liaiiizs Artikel for), sit vi Lust til at iid tale os om den Zag. Lad oO først beuiærke, at Dr Oe din og andre of Jäejsereiis Vennei ved iiaturligvi5, at tan de i mili Øjne faa det, Tysflaiidizs Fjendei siger og fkriver, iteinplet sein Bog vastelse og Løgn, faa hat de og drei fereii vundet et stort Slag. Naturligvis vil vi itte give Einer ken Centralmagterne eller Ententes magterne Atteft for Sandhedszstro stah. Det lader vi ftaa heu Sven Hedin gaar i sin Artikel for øvrigt ud paa at bevife, at Kejfer Wilhelm den Anden er en stor Fredss ven, der hat holdt og bevaret Fre den i Europa i 26 Aar, og Krisen blev ham paatvungen. Jmidlertid —- det er ikke os om at gsre hverkeii at sværte eller hvidvas ske nagen, særlig da itke dem paa den anden Side af Havet Men saa meqet vil vi sige, at det er dumt at ville benytte fis af Lsgnl og Bagvafkelfe som et Bau-l den mod Fjenden. ’ Sandheden er absojut det stæekesi ste Bomben Dei er doq SandhedeIH i Sammenhængen, Leser-ne Unster- l Og det er Sandheden og Birkelig- ; beden, der vil holde Matten. « Sau inart en Beketnins eller For tællen er qjott mäenbar iom W saa er den staaet med det samme Det er da rimeligvii ogsaa Ho vedhensigten med at flaa om fis med Bestyldningee for Lsgn og Bagna skelie at betøve de Oplysninger, der udfendes om Krisens Aarsagek oq em, hvem der beeree Skylden for dens Udbrud, der-es Kraft. Men Kendsgerninger kan man iks te feje til Side ved at kalde dem Bagvaskelser. Man sigek, at »Mitg gekninget er haatdnakkede Kraba ter,« og det et der sikkert noget i Lai- pg minde am qdikilligt i den« Retuitiq.1 Jlle We eftet den imste Iris fortalte en tvst Art-may m W, en W i den merkten-' se due: M is tat fee ink ss til Ists Sud stund- Its L —l store Krig. Det vil vcere i Pa ris i omkring to Maaneder efter Fjendtlighedernes Udbrud Dets An greb paa Paris vil blive blot et Stridt imod dets virkelige Maal — at knuse England Det vil altsant men gaa som et Urvcerk. Vi vil vw re forberedte, og andre vil ikte unsre forderedte Jeg taler onn· dette paa Grund af den Forbindelse, det vil have med Deres eget Land. Nogle Maaneder efter, at oi bar udfort vort Arbeij i Europa, vil vi jnd tage New York og rimeligvis Weib ingtou og holde dem en Tid. Vi vil sætte Deres Land i det retteForhold til TIIIti land. Vi har ikke i Sinde attagenogetafDeresTeI ritorium, menvilIariZini de at tage en Billion Dol lars eller mere fra New York og andre Steder. (Te lItimony of Llcaj N A Vaily to T! W T. Hammde in a letter ftotn IDr Frommde in New York Tri bune 11. Ang. 1915). Lvenftaaende bcerer altfor scasrft IPrasg af Virteligljed til, at det nden videre kan ignoreres eller stempleis ,I«om Logn eller Bagvastelse Des-Juden Instit-s det af meget andet i sannnc IRetning s Lg hoer Mand ved jo, at Inst land i mange Aar forber edte sjg paa Krig,, og at de andre Magter Ved Krigens Udbrnd sandte-: nfm bist-edle · Frankrig havde begyndt at foer Irede fig, men netop i de fidste Var Aar for-nd for Firigenks Udbrud str-» lves- der jævnlig om, at det ilte tun langt ncrr lIavde sin Hier i den "Sta11d, den bnrde vcere c Lg saa det, der siges om nort Land, at Tyskland skulde komme hu, Enaar det var færdigt med sit Arbej »de i Europa, for i det mindste at faa Fen Villion Dollars her eller mere, ldet er jo interessant! E - Vel kan det ikke bevises, at Kei feren er ansvarlig for den anførte Udtalelse, men at slige Planet har sowvet i Hjernerne paa de tyfkeMis litærister, som Keiseken staat i Spids sen for, det er der altfor mange og tydelige Beviser for, til at det tau iicegtes. Men der foreligger Kendsgernins get-, som taler tydeligere end Ord. Den britiske Udenrigsminister. Str Edward Grey foreslog at afgøre Mellemvækendet mellem Østrigsllns garn og Zerdien ved Voldgift, og siden henstillede han, at fire mindre interesserede Muster — England, Zrantrig, Tyskland og Jtalien stuls de dømme dem imellem, faa Krig runde uitdgaas. Men Kejseren mes tede at gaa med paa dette Forqu —- det sidste, der gjordes for at af veerge Krisen. Tystland mente, at Tiden var gunfttg for det til at be gynde Kris. Lg naar undtach Ding-Un garnsJ Krigserklæring imod Zerbien den ZU Juli 1914, saa var Tny land den festste, der erklæredc Krig —— inwd Russland den 1. Aug. 1914, imod Frankrig den Z. Aug. og imod Belgien den 4. Aug. s. Aar· En anden Kendsgerning er, at Velgiens Neutralitet var garanteret ved en Traktat, fom bl. a. baade Tystland og England havde under skrevet. Men for at komme Frankrig til Lins, brød Tyfkland uden vides re denne Traktat, hvad der fokaaks iagede, at England erklærede Tyfb land Kris. Tystlands Statsmænd hat felv indrømmet, at dets Jndbrud i Bel gien var et Brud paa dette Lands Nentralitet. Da Storbkitanien den 4. Aug. 1914 havde erklæret Kkig inwd Tyskland, oq den bkitifke Ambassas dsr i Berlin, Sie Edward Gaschen, retfcerdiggjokde sit Lands Jndgriben i Krisen væientlig paa Grund af, at Tyskland havde gjort Brud paa Belgiens Neutralitet, hvilken Eng land havde forpligtet sig til at for svare, fagdc den lysle Kanzler Beth mann Hollweg, at »det Skridt, Iom hans Majestæts Regering havde ta get, til en Grad par frygteligt; just for et Ord — ,,Neutralitet«, et Ord, der saa ofte i Krigstid var bleven ringeagtet — just for »a sckap of paper« erklærede StorbritanienKrig mod en beslcegtet Nation, der intet hellere snstede end at vcere dets Ben« Systeme- skeendige Ddelceggelse as Polster-, af dets Streben dets Kunststatte oq Kostbarheder og deres syst-list Wirt mvd det belei ste soll et ht- del kendte Os M telige, at det behøves blot at minde. derein. Men —- man har ikke set unt, at Kejscren ined eet Ord har misbilliget noget af det eller søgti at fralæggc sig Zkylden derfor. Han fynes deriniod fnldtud at billigt-« Lukrean Grnsomheder, der skal ind- . gyde Ekrwk for Tyskerne « Og selv om ,,anitnnia«-Z Strick-« ning udin Vatsil den « Mai 1IJ15« er noget gannnel, san er det iste glemt Jkkc mindre end MZI Men nesker (.l!u1-nd, Fivindei og Bom) deriblandt 111 Amerikonere umkom. »Ok; det er en af de grusonnnc Hand "linger, Tyskerne bar gjort sig still-; « dige i; tbi —-—- det var Vold pna1 værgelese Og Tyskland har aldrig knnnet give nogcn gyldig Grund foi dette Massemord. i . Jus-. Li. Mnrts fænkedes Passa sgerskibet ,,Sussex«, af en tyfk Unber Hsamgibnad Af Zkibets 325 Passa nerer var 25 Amerikanere 80 af Passagererne dræbtes eller kom til ;Skade, to of de sidste var Amerika-; lnet-e. « Tet fnrte til, nt vor Nogering sendte Tysklandszs Regering et Ulri Hnmtunh at dersoin ifka denne hon fnnleose Ensnkning nf Passagcr og ISandelLsskibe uden Varfel ikke optici «Ie, scm nor Regierng fig nodt til Jat afbryde den diploinatiske Forbins «dclfe med den kejserlige Die-gering « Tysklnnd lovede Vedring, og frn i Maj 1916 til Foraaret 1917 blev den henfynsløfe Undervandskrig mod Passagers og Handelissfibe indsti1 let; men i For-nackt 1937 grob Tnss »sket·ne atter fat mn det fortvivledc Vaabcn i Hand um at sejrc ned det, »og det ledte til, nt vor Negering nd jin-te sin Trnfelz den si. April i JFjor — et Aar siden pna wrdcm »—— vedtoges folgende Fcellesresolu »tion i Kottgrcssenx » »Da den kejserlige.tyske Negering bar gentagendc gjort sig stvldig i» Krigshandlingger mod United Eta-i tes i Amerika-J Negering og FoltI41 viere det berved lnssluttht of United« Statt-TO Zennt og NepmssentantlmT forsamlede i Kengres, at Krigstilftand beftaar mellem United States og den kejseklige tyske Regel-ing« osv. Men hvorfor blive ved længere De nyefte Kendsgckninger toter fuldt faa tvdeligt som noget andet Bi sigtcr til Tysklands Fredsslutning smed Ausland i i Fredsfokhandlingerne med Bol lskicvikerne i Brest Litovsk begyndtei med Udsigt til, at der skulde sluttes Fred eftet Princippek Jngen An snektiom ingen Mgssiadeserstatning, Folkenes Ret til Selvbeftemmelse Men inden Enden fik Bolshevikernei derimod at vide, at det betød Fred efter Tyskernes Diktat Og ikke blot -det, men efter at Russerne bavde zunderskrevet Fredsbetingelferne ogl demobiliseket, blev Toskerne ved at; ,gaa frem og myrde og plyndre,’ som de fandt for gon Der bebt-des hverken Lsgn ellert Bagtalelse for at dsmme Tysterne5» Fremfærd Den nsgne Sandhed ogl Virkelighed er fældende Og den kan de ikke feje til Stde med Skraal om Linn ve Mit i ) I I l ( l ; Til Mediemmek af Brust-us- og Entekasfeu. Der vedbliver at indløbe Fore spstgsler angaaende P. og Enke kassens Medlemmers Tilgodehaveni de, hvad der er timeligt not. Der flal derior her videre oply les, at Repræsentanter for’ P. og Ek· alt for nogen Tid siden er kommen til Forstaaelse med Be styrelsen for Pensionsfondet omOvets tagelsen af P. og Eis Værdipas pirer, oq alt, der nu staat tilbage, spr Medienimer af P. og E. kan saa dereö Tilgodehavende, det« er den lovformelige’ Overdragelse af disse Paptrer. Vor ttbligere Mcddelelfe burde were tilstrækkelig for alle, som hat zbevaret bist-Koth de fik under ZAarsmødct i Harlam derefter kunde Ide udregne, hvad der tilkommer -enhvcr. Z Den enleltes Tilgpbchavcnse er udrcgnct cster hans Jndikud plus Reuter og Reuters Reuter a 6 pCt Men fordi der er udbetalt Pensionen svarer Kasse-us Jndhold "lun til ca. 46 pCt. af, hvad der er indbetalt plus Reuter eftek unerm te Natio. « Bi stal her ekfempelvis met-ne !qt goqqkiges W msd si. M —- AI beløber fig til s467.91, og 46 pEt. demf er 8215.04. 19aarigc Med lemmer faar 46 pEt. as 842942, --« lscmrjgc af PROle —- Haar-i gc af s:358.87, — 16cmrjge as 332655 O· s. V· . Enhver kan san cllcrs sclv regne. vidercy unar han ord, i hvor Izmns ge Aar han har værct Mcdlom ogs hetalt Jndfkud. Det lmr ifkr san nieget at be tydc, om det tagor lidt Tjd at faa Sagen i Orden; thi de Vwrdipas pircr, Pensionsfondct one-ringen bec rek Reuter fra Nytaar 1918, og de altfaa, fom har dercss Jndffud (s:200) tilgode, regnes da for at have iudbctalt dctte ved Nytacnn ellcr ogsaa faar de deres Tilgodes havme mcd Reuter fra Nytaar udbetalt af Pensionsfondot Saadan er Aftalcn mellem Pen sionsfondcts Bcftykclsc og P. og Ek. A. M. Andcrfen, Form· i Opggrskoutiteenlc . I tfn ellcr to. f Lin du st«jnlte Ting dnnnner Nin-· fen jkte Ved denne Freuninnaiimaas de viser den sia dog iffe smrlig li: be1«al. Det fanntnI nma nunng Vas re etlmert lnrsderligt Mennesteis Grundscetnina Man dnnnner ists knn et Llcennesles Tanfer Og Benan nrnndex tln dein san knan jkle se. Man fan lnn lnsdknnnnl er dgNeri ninger. Tel er inn.i(·1t, at lnn Nordinand der einundd. at »Ist-kalter af Priv fl."-!"n.- er l:,1u saa natura sont Flor Falter as Ei«.nnch101«ne«, tan baue kdiet j denne Paasiandx ncen man san jtle paa ten :’lnsfnclsss aaa den un asftedkzns Flksrtallet aj Prasfteri ne, lnnss der ifke fareligger haands Aribcliqe VchsCL Tet er alsaa Innligt, at der er Plain-r- der ille trdr Paa det, sotn de dalser paa: nien denn-d er der absolut Linn at note Un sitt-lex der san-er sine egne Sagen vjl strcebe efter at undgaa denne Slags Pras ster, tnen den fortvivler ikle, sordi den ved, at det aldrig ganske vil lnllecs for den« Cn gansle anden Sag er det der nnud, derfom en Prasst gansle aabent vedlender fig, at ban ikle tror paa det Ord, lmn sotn Prwft er forpligtet til at døbe paa. Dertil lan Kirken ikke tie. Det er en Gru for etbvert troende Menneske. Det er maafle ille engang for me qet at« fige, at det er en Gru for et hvert hæderligt Menneske Der maa gøres noget. J Erken delfe heraf er det fra en vis kirlei lia Zide foreslaaet at indføre dobs belte Nitualer, neinlig fornden det nnvasrende tilliae et, andet, ved hvil let der dgbes uden Brug af For-sa qelsen og Troen Tet maa erkendes, at dette For slaa er sreinaaaet as Sorg over den flriqende Forargelse der hat vift fig af og til, og der bar ikle tvivles om, at Forslagsftillernes Bevægs grunde er gode og ædle. Men man maa paa den anden Side viere klar paa, at der dermed ikke er bevist no get fom helft om felve Forslagets Godhed eller Slethed Dette Forslag, som i lang Tid kun havde den Vetydning, sont gode» Mænds Overvejelfer og ForhandlinH get altid har, selv am de ille sætterT sig sieblikkelige Fenster i Livet, hat nu faaet en almen Betydnina for alle Folkekirkens Medlemmep derved, at det radikale Parti har detJ paa sit Arbejdsprograw oa dervedZ at Valqet den 22. April vil blive afgsrende for, om dette Program skal gennemfsres eller illa Man maa da allerfstst lcesge Meer-le til, at dette Program ille sont den kir kelige Forhandling i Ugebladene ind skrænker sig til at forellaa to Ritui aler Programmet Inder nemlig Iaa-’ ledest »Gennemfsrelse af Ritualfris hed for Sognemenigheder og Puls-« meniaheder, fvarende til den Leere-I frihed, der bar historifl Hævd her i Lande« ! Det er muligt, at der fta sprst as kun vil blive Tale am to Maler; men der lan fornufttgvis ikke vckre Tvivl onn, at disse vil efterfølgeis as flere ,,svarende til« den Lærefris bed, der bar biltorisk Hævd her i Lande« Slal det være Alvor med .denne ·S·ætning, lan man nemlig Jkkke vente, at Preester da Wenig hedet, der ille trot, at Jesus var Iandet og mere end et Mennesle, vkl dsde i den W sudd Name-Un med W set Ist-Ida dMe kanns del-e l »Um-en- Idavn«- naar de s dekved sorstaar noget ganske andet, end hvad den anden Trosartikel lys der paa? Gør man Regning paa at frem me Sandhed og Ærlighed, maa man Vakre sorberedt paa, at saadanne Zog nei og Valgtnenigheder vil erklce1·e, at Tilladelsen til at ndelade Forsas gelsen og Troen ikke er dem not De vil ikke døbe med de Debeord som det gamle Ritnal byder. Lg man vil være nodt til at give ester for dem, ikke saa meget paa Grund af Pro grammeth Ordlyd -——- thi Program Iner kan man sont bekendt lobe sra -—, smn fordi det hier vil vcrre unm ligt at ncegte at sige B, naar man først hat sagt A. Piller man først ved det overleverede paa Sakramen ternes Linraade, vil det vasre gan ske Innnligt at finde den Mundigs hed, som sormaar at stopka op og si ge: Hertil og ikke videre Resultate-i af, at der give-H Ritux alsrihed,-vil des-for uundgaaeligt bli ve, at der indensor den danske Kik ke bliver to eller flere «Retninger«, der unsrer Mistillid til hvernndresjs Daab, og Men nesker, sont nil tn i v l e o In d e r e s egenDanbs Gyldighed, for di de senere sandt deres aandeliqe Stade indenfor en anden »Retning« end den, i hvilken derei- Fokældre lod dem dabe Lg meiden-Z ,,T)Ietningerne« hidtil trods al deres indbyrdes Kiv dog hat« lmst en saslleszkirkelig Forndsæts :ning, vil de under Ritnalfrihedens Tegn giniske nmngle denne og der sor serkcetre hverandre hidsigere end nogen Finde. I . I Der kan vel vasre dem, der vcl Esynesy at dette er gode Udsigter. Det Jgiver Rot-e i Tingene og Tvivl og Spørgsmaal i Sindene Det vil steinge Fels til at se sig for og pre ve Aanderne osv. , Men der er andre, der vil mone, at disse Udsigtek dog er for livlige, idet de findet-, at de niere minder om Tøjlesløshed end om Frihed, og at der er brudt noget ned, sont nødigt maa nedbrydes. Dei sorestaaende Balg krwver, at enhver Mand og Kvinde, som bar Valgret, og som ikke snsker at gaa sovende til Balg eller lade sem være lige, gsr sig klart, hvad der er det snskeligfte: Ritualsrihed eller Rim altvang. Valgret dreier sig denne Gang ikke mer saa meaet am Personer oq Partier som om de sollekirkelige Grundsætninger. Eenheden eller Splittetheden, en Kirke ellek en An stalt, egn Daab eller to Den, der ikke i Tide saar Øjnene op for dette Balg, vil sortryde det senere. »Kr. ngl.« f « For Redetigheds Stola Et Pat Spltgemani. As H. P. H a nie n. Der hat været talt og strevet ikke lidet om en mulig Sanunenslutning af de to danik ev. luth· seit-keinm fund her i U. S., og den Fredgbils sen, Formanden for Den iurenede Kirke hat udsendt, er jo tydelig not )Udtryk for et Ønfke i denne Net umg. Og er der det fern-due Grund ;lag for en Sammenslutning, er der )mer end not af Grunde, som taler for, at den virkelig findet Sted. Men det er netop det, at man-e ikte er klar over, og det der hidtil er offentligqjorki denne Sag, bat heller ikke været synderlig vejledende i saa Henieende Jeg tillader mig derfor at freut iætte et Par Spsrgsmaah fom en Ieller anden, der sidder inde med bedre Viden, muliq vilde give Svar paa: Hvad var den egentlige Grund tll, at Adskillelfen fandt Sted? var den, som der figes, og som ogfaa synes at fremgaa af det foreliggende tryi te Materiale, et forfkelligt Syn paa den hellige Skrsft som Guds Ord? i Og fomdfat dette fordolder fis sau, er der da i den mellemliqs "gende Tid, siden Bruddet fandtZted, Iindtraadt en Ændring i dette For Jbold, fom lunde begrunde en Zum Tmenflutninw enten det saa er Den eforenede Kitte, der indtager et an Idkit Standpunkt til dem- Spøkgd zmaal end tidligere —- hvad jeg dog ikke formoder —- eller det er Den danske Kitte, der paa dette afgss rende Punkt hat nætmet siq den isten-des h