Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 27, 1918)
Flut-eure L. Varelayt Refenkransea Autoriseret Oversættelie af N. P. Mader. (Sluttet.) xxxVIIL Det kvige Lin-. Maanelysz paa Terms-sen —--— dejligt, sølvsiinnende, vidunderligt. Det hade lokket Garth og Jane derud. Aftenen var saa mild og stille. En Nattergal fyldte den nærligs gende Stov nied sin jnblende Musik. De rykkede deres Stole hen til Brystvcernet og fad der og lyttede til alle Nattens Toner. Garth sad og strøg hen over fin Huftrus Haar. Af og til løftede han hendes Haand op til sine Læber gg lysiede Ringen sont han aldrig havde set. De fad længe i absolut Tavshed Nu da de endelig var alene, var deres Lylke neesten for dyb, for heilig til at tnnne udsige5. Stilheden og Tavsheden fyntes at sige ineget niere end Ord. Garth kunde site-holde det ud, naar yan itte bestandig kunde beholde hendes Haand Jane forstod godt denne Trang hoS hant i hansl Blindhed Hun havde selv den santme Trang. Hvor havsj de hun itte i alle disie lange Uger hungret efter det» ØjeblitJ da nun tunde gride hanI Haand Trangem Ihavde oite været saa stor, at hun itæsten itte tundeH fejre over den. Heit, spit, spit, fang Nattergalen i Stovem ogj Gartn prevede at eite1«1igne dens vidunderlige Trittenl »O, niin elstede,« sagde saue, ,,det minder migt oni en Bon, jeg har til dig. Der er en Sang eller Hat-I nie, jeg saa gerne vil hat-e dig til at junge sue insg» Jeg sendet den il«t’e, inen jeg mitten dn san lmsfe deni Du ynjter not den Mandag Listen, da jeg havde set Ma-· leriet«ne, og Bester Roseniary lJavde bestrevet deni for dig. Vi var begge dybt bevægede. Jeg var gaaet opj paa init Værelse for at nedstrive niin Betendelse Me dens jeg sad ug ftrev, harte jeg dig spille neden under i Bitiliotyelet Meget "af det, du jpillede, kendte jeg. Men plndfelig sneg der jig et Tema ind, Luni jeg al drig hat-de yørt fo«r, et dejligt, vidunderligt Tema, samt greb tnig Jeg lagde Pennen og li)ttede. Du spillede det flere Gange ined forikellige Variationen og saa paa en Gang vegyndte du at junge. Jeg aabnede ganske sagdte Vinduet og lasnede mig ud. Jeg tunde høre mange af Okdene, nien itte dein alle· Der var særlig to Linien der gjorde et ouervceldende sndtryt paa inig De tlang saa usigelig vemodigt, at jeg ncesten itte kunde stkive mete. Jeg tasnede mit Hoved ntod Vindnestarnien og niaats te opbyde hele niin Sjælsstyrte for itte strakg at ile ned til dig.« »Hvad var det for Linier?« spurgte han. ,,Det var disse: sk! « « Og vi gaar ind i fetten Nat til alt, hvad Makkets Skygger dslge. O, Gotth, jeg same-s, der klang en iaa uendelig Smerte ud af de Ord: »Og vi gaar ind i forten Nat.« Den, sum hat digtet disfe Ord, hat not kendt noget as den fannne Lidelie som vi. Men faa vetslede Teniaet igen, og Tonerne var fulde af et saadant Haab og en iaadan Glæde, at jeg felv fit Haab paann, tog inin Pen og strev videre. Jeg haftet- ogsaa to Linier as det te Tenta. Jeg ser saa klart ved Himlens Rand-, den Evighedens Sol oprinde. Sig mig, Gaiti), hvor har du den Salme fra? Syng den for mig nu, hører du· Jeg vilde gerne, at du skulde synge den netop nu. Jeg synes ikfe, jeq san ven te.« Garth lo. Det var en Marter, der kunde fige faa nieset. «Janel Det er iaa morsomt at hsre dig sige, at du ikke san vente. Det ligtier dig slet ikke —- du, som es:i iaa ftrerk og taalmodig — du, fom er iaa sand. NaarT du ftler det, faa maa du ogiaa fige det. — Ordene eri af en Salme, som ftod i en gammel Sohneon jeqj faudt l Ijok ved denne Tid Ordene greb miq laa for undekliq, og jeg skrev dem op i min Noteboq. Natur ligvis vil jeg gerne fynge den for dis, hvis du sniker( det Jeq er dog bange for, Sangen vil lyde fattig udens Akkompagnement Men for alt i Verden vil jeg ikke! forlade dette dejlige Sted nn. « ! Sau rettede han sig op, og idet han foldede finei Hænder over Knceet, begyndte han at innge. Dq Jane lyttede til med et Hier-te, der ftrsmmede over as Gliede. Den klare Dag forsvinder brat med al dens Liv og Lys i Folge, og vi gaar ind i iorten Nat til alt, hvad Mørkets Skygger dølger. Men lud det blequ sont det kan, det LUS, der tasndtes for at jvinde. Jeg ser san sinkt ved Hindean Rand, den Evigljedenssol oprinde. Da er forsvundet hveri et Gys, uq innen Zingger mer flal falde Tlpi da er Herren selv vort WI, un Gnd skal vasre alt i alle. Te fidjte Ord klain sonl en Triumfsnng ud i Nat ten og dude Dort i Stiche-den ,,Dejligt,« udbrød Juni-, »l)vor var det dejligt, min Gotth. Maasse var det, fordi det var dis, der sang det eller fordi Ratten omgiver os, jeq ved det ilke, men jeq synes aldrig, jeg hat hørt noget saa fmukt far.« tm I Han bøjede sig ind imod hende og hviskede lykkes lig: »Jane —- jeg synes næsten, de Ord passe-: allere de nu: »Da er forsvundet hvert et Gys, og ingen Skyg ger mer skal salde.« — Blot fordi Gud har givet mig dig, blot fordi jeg har dig.« »Min kaere Ven,« sagde hun, »ja, du har mig og alt, hvad jeg er i Stand til at give. Men der var ogs saa Dage, hvor de andre Ord passede —- Dage, da Ly Hset svandt, ja for os begge. Og lad os itte glemme at Jlade Jesus Kristus vcere alt i vort Liv allerede her. "Det er dog ham, der hat tændt Lyset for os, Garth Hvor jeg elsker den Tanke, at han er Herren til Gud Faders Ære Han skal ogsaa være Herren i vor Kike 1ighed, i vort Liv og vor Lytte, min Ven, itle sandt? Og ital vi se Dagen gry ved Himlens Rand, og Evigs hedenI Sol oprinde, skal vi blive suldtommen salig hver især, saa maa vi vcere eet i hain. Er det ogsaa Sandhed for dig, Garth?« Garth ledte efter hendes Haand, indtil han fandt den, saa løftede han den op, tyssede Ringen og sagde: »Jo, niin Hustru. Jeg takker Gud, fordi jeg tan sige i mit Mørke og under alle Ting, at jeg tan se Evigs hedens Sol ved Himlens Rand. Jesus Kristus er og saa det evige Lys for mig.« Der fnlgte en lang Pause. Pludselig sagde Jane: «Men Musikken, Garthie Jeg syntes3, den Var saa dejlig. Hvem har ndsat den«-M Garth smilede ncesten forlegen »Der glcrder ncig, at du syneS oni den. Jeg man nenilig l)et"ende, at det er niig selv. J Zalmebogen var der ingen Melodi angivet. Du husker hin forfærdelige Aftem da Zøster Roseinarh havde bestrevet mig Bille dekne Da lilev jeg paany niindet on1, hvad Janes Kret lighed vilde have været og tnnde have oakret for mig. La da tunc jeg i niin Fortvivlelse den Saline i Hu. Da var alt jordiiz Yhzs smindxtfpknidk det hdxe og del indre, men da saa jeg i Aanden det evige LyI ved Him lenS Rand. Eaa satte jeg mig ved Flhgelet og fremsag de Ordene højt, idet jeg flog nogle Akkorder an. Og plndselig saa jeg det hele for inig —- Melodien. Musik ten. Zorn jeg saa tidt har« set en Zolnedgang og derefs ter ined Kridt eller Farver fcestede den paa Lærkedeh saaledesJ syntes jeg ligesom nu at høre den. Og jeg meer kede den saninie Kildren i Fingrene, sont saa tidt havde bragt niig til at gribe Pensel og Palet. Saa spillede jeg det hele Vers for Vers —- Lysets Soinden og det» evige Lys’ Opgang, hvor Gud Herren selv stal vcere Unseh indtil alt til sidst klang i fuld Vished og Time-» delse, og mit Hierte blev fuldt as Fred Det var lige-» som Studiet til et Maleri. Derfor var det, du hørte detf samnie Tema om og om igen i forstellige Bariationer.; Til sidst fandt jeg den endelige Form. Hvor det glæderw mig, at du synes om det, Jana Maaske tan du skrivej Melodien ned, og jeg vil vcere lykkelig ved, om du enz Dag vil synge den, saa kunde jeg spille Akkonipagiie-; mentet. —- Men hvad er det, begynder det at regner Jeg synes, jeg følte Dkaaber paa min Kind og paaj Haanden.« ; Jntet Sonn Da følte han, hvorledes Jane holdt :«landedmsttet tilliage, og han focftod, at hun græd. ; J det sannne laa han paa Knce foran hende ; »seine! Hvad er der i Vejen? Hvorfor groeder anW Hur jeg sagt noget, som bedrøvede dig? Jane, hvnd ers det? O, Gud, hvorfor kan jeg ikke se dig?« » Jane legte at beherske fig. Han trat hende ned paaj Kna- til fig, og Jnne sagde med saa rolij Etennmh hun kunde: « »Der er intet, min elslede, vcer blot stille. Jeg grasder af Glcede. Uæn dig op til mig, faa stal jeg pre ve at fortlare dig det. Du skal vide, at du har ioinpoi neret den dejligste Musik, jeg har hørt. Jfke blot jeg din lykkelige Husmn er stolt af den, men alle andre, der har Forstand paa Musik, vil nyde din dejlige Zang. Gartl)ie, ved du —- Skaberkraften i dig er faa stor, at naar den ene Kanal er lukiet, saa bryder den sig en ny. Da du havde dit Syn, da skabte du store Vcerker med dit Øje og din Demut-, nu bil du fkabe med dit Øre og din Haand Kraften er den samme. Den udgys der sig blot igennem en anden Kanal Hat du tænkt over, hvad det betyderP Hat du tænkt over, hvilken dei lig Verden der endnu liqger for disk« Garth lo og klappede hende paa Kindem der endnu var vaad af W. « »Und btyder feg miq om Verden,« iagde haa. ,,Jeg trcenger ikke til Verden.«Jeg trænger kun til min Hustru.« Jane slyngede Armene otn hom. Hvor var han dog et stort Born paa saa mange Mandel-, saa fuld af over strømmende, uimodstaaelig Ungdomsfylde Hun følte fig i dette Øjeblit saa weget ældre end han, men hvad gjorde det? Desto bedre kunde hun omslutte ham med sin Kærlighed, skærme ham mod alle Ubehageliqheder og Skuffelier og hjælpe bam til at frugtbargøre sine rige Gaver. ,,Det ved jeq not, min kære Ven,« sagde hun, ,,og du bar hende jo ogfaa. Hun er jo helt din. Men tænk alligevel paa den herlige Fremtid, der ligger for dig Gud være lovet, at jeg er i Stand til at kunne neds skrive dine Kompositionen Og teeni’, Gotth, dig i qlan den, l)vorledes vi en Dag feiges nd ind i en nf vore lierliqe Doinkirker for at børe en of dine Lovsnnqe eller Koncerter, liøre dein foredmget nf de dejliqfte Stisnimer i Verden Tasnk, bimd det Vil siqe nt knnne ariliss Sies terne nied ren on heilig sllltifif, nt lnnw fmde des-i nin de vidnnderline Villedeiy sont du lim« nmlet for dein i Zeiten« Nin-ils- loftede Hovedet ,Ci« d«t Mildt, ·J»".-:1..s, inne-: du !!i:-f.,sl«,1, ins "s.’-s’«l er snn b(stndelig?« ,,«.Ui"i5’s, Eise-C Ven,« spart-US lslsci il«««!:«-kl. iigc diq dn du sung dsn fcizsw («-’-.s..-.·-; H-, ’ de feq file den sjerne71e Jde ins-, at del ou- d12. zsn da niaaite jeg siqil til niig soll-, at del our noggj m· ? sninikefte, jeg nogeu Sinde lmvde l)m«t.« ,,Det glreder mig,« sagde Garth stille »Me» m vil vi tale om noget andet. Ved du —- Nutiden er ins sorunderlig, at jeg ncesten ikke hat nogen Tanke til overs for Fremtiden. Sig noget om Nutiden.« Jane smilede. Det var dette løndomsfulde, med følende, ømme SmiL hvori hele «Hustruens« Kærligs hed laa. Hun lcenede sin Kind ind til hans og sagde: »Ja, min kære Ven, vi vil tale om dette Øjeblik, hvis du synes. Begynd selv.« ,,Se paa Huset her og beskriv mig det, saaledes sont du ser det i Maanelyset.« »Ja, Garth, jeg ser det staa der, gammelt og cer vuerdigt, stille og suldt as Fred — saa hjemlig hygge ligt.« »Er Vinduerne oplhste?« »Ja, i Bibliotheket bræuder Lys endnu, og Glasw ren staar vidt aaben. Staalampen med den røde Bille skcerm tager sig saa dejlig ud her sra og breder et un derligt varmt Lys over alt derinde. Der er ogsaa Lys i Spisestuen Jeg tcenker, Simpson er ved at lægge Zølvtøjet ned.« »Er der Lys flere Steder, Jane?« »Ja, der er ogsaa Lys i Hjømevcerelset Jeg kan ’se Margarh gaa ind og ud. Hun shnes at være ved at ordne noget. Der er ogsaa LyLs i dit Værelse· — Det er hende, der gaar igennem. Nu staar hun og ser sig om sor at være vis paa, alt er paa skn Plads. Den gam -Ie, trosaste SjasL Garth, hvor er det dejligt at være hjemme og·« saa have en saa trofast, omhyggelig Sjcel til at gaa og pusle om sig.« »Im er saa glad ved, at du ser saadan paa det,« sagde Ga1«tl). »Jeg var næsten bange for, at du skulde savne Bryllupsrejsen Og alligevel —- nej, jeg var ikke bange for det. Det, du lcengtes efter, var dog det, at vj to var samtnen kae sandt, min Huftrux « »Jo, min Ven.« Et Ilr inde i Huset slog ni. »Tet kaste, gamle Ur. Jeg fan huske, at jeg saa tidt hørte det slaa ni, da jeg var en lille Dreng og laa og ventede, indtil ntin Mor var gaaet iud i sit Wie-rel se. Deren intellem hendes og mit Vierelse stod vidt an ben, og saa snart jeg saa Lysstriben fra hendes Lampe oppe paa Lostet, faldt jeg straks i Søvn. Zaa vidste jeg jo, at hun var der, og saa var jeg relig. Sig mig, Jane, can du lide Hjørskeværelset?« »Ja, Garth. det er et hndigt Vcerelse, og det er mig særlig l)elligt, sordi det Var duldet-. Laute Georgan vilde absolut se det, og hun paastod, at det Inaatte ma les og tapetseres· Men det vilde jeg ikke here noget um, scerlig fordi jeg synes, de gamle Lostmalerier ag Freskoerne paa Vceggene er saa smukke Jeg er ogsaa vis paa, at du elsker disse gamle Billeder, som du har set paa, fra du var Dreng, og sikkert husker alle sam n1en.« . »Ja, tydeligt,« svarede Garth med Liv. ,,En fransk siuustneu der engang var vor Gæst, hat malet dem. Zog ser det hele for mig —- Vandet, Sivene og de dejs lige Flamingoer, der vader omkxing eller spreder Vin gerne sor at flhve op — den blege, graa Himmel oven over de hvide Klodeskyer. Jane, jeg tror, at jeg med Bind for Øjnene —-- nei, jeg mener, som jeg er nu — kunde gaa lige hen og pege paa det Zted, hvor Fla mingoerne staar.« »Ja, det maa du gøre en Dag,« sagde Jane Amt. Disse Øjeblitke, hvor han i sin Begejstring kunde glems me, at han var blind, gjorde hende altid saa smertelig ondt. »Du maa estekhaanden sortælle mig alt, hvad du som lille Dreng holdt mest as. Hvor det vil glæde mig Var det altid dit Værelse —- det ved Siden as diu Moders?« «Ja, san lcenge jeg kan lniske Og Døren imellent ob var altid anben Først da min Moder døde, blev den lukkct. Men Ratten før Inin Fødselsdag plejede jeg at lukke den op. Naar jeg saa vaagnede am Morgen-In og saa, den var nahen, sprang jeg op og løb derind, sur jeg havde en Fornemmelse af, at hun paa den Morgen var usynlig til Stede for at ønske mig til Lytta Men jeg maatte skynde mig derind, saa snart jeg vaagiiede, saaledes som man maa skynde sig ud at se Solen staa op, naar Skyerne begynder at farves røde ganske tid lig. Margary opdagede det dog, og en Gang havde hun med en,stor sorthovedet Knappenaal fæstet et Styls ke Papir paa Toiletpuden, hvorpaa hun selv havde 1skrevet med sine sinukke Bogstaver: ,,Hjertelig til Lyk lke, Hin Garthic.« Det var saa rørende, og saa velment. Men det ødelagde alligasel Jllusionen Siden bar Dis reu altid weret lasset« Der var lcenge ganske stille. Oppe i den fjerne Skov sang et Par Nattergale deres Vekselsang. Pludselig brød Jane ud i Taarer og sagde: ,,Lad os gaa ind, jeg kan ikke udholde Maanelysct. ’Det minder niig saa sorfærdelig om Shenstone og al den Uret, jeg tilføjede dig. Og det er, som vilde det stille os ad — dettc grusomme Lys, som du ikke kan dele med mig.« Hendes Taarer saldt paa hans Haand, og Garth sprang op. Paa en Gang fslte han sig som Mand, som den steckte, som den, der skulde styre og lede. Og det fyldte ham med en scerlig Fryd. Selv i sin Blindhcd var han den stcerkere Part. Selv i sin Hjælpeløshed maatte Janc i de store, asgørende Ting støtte sig til ham. Han løftede hende lcmpelig op, lagde Arinene um hendeg Liv, og som han stod der ligcsom fortlaret as siu Kirrligl)ed, udbrød han: »3ig ikke det, min søde Hustrn Hverken Lys eller Mørke ian unt-use nagen Stillcuasg iinclleni dig og mig. Zlilanmslnsol tan ikke lage dig fra mig. Men san nie-get ci· der sandt deri, at i Marlct vil du i højcrc Grad spie dig sanl min, sordi der iliu ei- nuget, sont vi iike lnsggc inn del-»s. drum incd itid i Lilvliotlnsicb san Jil ni sinds Unsinn-rni- og dragu (·-’)ni«dino1"iie jin-, ug In s.«11 Hirn Wo »Den as nng Nu »oui«-m noli Hin-gis "-"t, lin i« du sah hin heilige Yssnsih in Jg fundt din ·-Ti Em, n; ;««-.i Jst-H jin-mein jin nilcrnicn niin ist «. —n.1-.·. :-.:is.n s« « nl singt sind-L lnul nn er niin cgcn -,n tin-get unn- d«.-i er ja les-du nsg lusnciist d t « Zank-, jin tin-imm- til — sams, Jane sank-, som Toll Wiss-(- cus.". dicht misd ind, s-m vis jpg spusp »k-,k,sp.« spann-M fin- dig ha dssn fnlnny du hold-T san tin-gi ’f Da im W Wiss-« H« WWE ssnn i djasis lnnnis qlms vi har været skilt ad, hat voeret den hemmelige W til Fred og Kraft for mit indre Liv.« »Ja,« hvifkede Inne, »lad os gaa.« Garth lagde hendes Haand i sin Arm, og nieder-I de gik hen ad Terrassem sang han stille: A at««., Dit evige Lys omstraale Mist-ket, sonkgør mig blind, faa mine Øjne kan skue, Gud, i din Herlighed ind. Kom og vær hos os, o Herre kæri Hvad kan os flade, naar du er nær. —- Ii L I l Og idet huu støttede sig til sin Ægtefwnc og dok ledte ham frem, gik Jane usigelig lykkelig ind i sit up Hiern. Bedre end Livet. Er der noget, som er bedre end Livet2 Der føgec man jo at bevare saa laenge fom muligt, det kasmpec man for med alle Evner og Kraefter. David siger, at Herrens Misknndhed er bedre end Livet (Ps· GU, Q Det var maaske not voerd, at du, der i en flygtig Itund tager dette lille Blad i Haandem et lille Øjedlkk stod stille og toenkte over dette. Hvor er et Menneskeliv nsikkertl Blot den lille Fieder inde i Værket, der hedder et banfende Gerte-, gaar i Stykker, faa falder Legemet fammen i et Nu og Livet er udslult. En los-reden Tagstem en Bannnskah lnan glider i, et Hinl, der triller af den Vogm Lin ki rer i, en lille Rift i en Finger, du slet ikke mise« kan blive Anledning til, at det store Punktum du«-ex fut. -Om du saa ogsaa prøver at tlamre dig fast Iel Uiveh faa lonnner dog den Stund, da det glider uyjcelpeliqt fra dig. Men nndt i al denne Usifkerl)ed, som Uliucr deb belt trylkende, naar man Horn David i Ps. Us) paa etc eller anden Maade er koniniet ud i en Ørlem nnsder des levende Gud dig med Tilbud onk Naaden Den tun gan ske vist ikke uden videre modtage5, thi den niaa ma føkst lære at trienge til, lasngeis efter og dede din. Meit saa er det ogsaa GudS Kcerligljedg store Gave til den dedende Sjæl, at Naaden er rede. Den ital irre invi fommeligt skaffes til V-eje, thi vor dyrebare Frelser af sluttede sin Frelsergerning tned det herlige Ord: Dei er fuldbkagtl Med SynderneI Forladelse holder Glæde og Lod fang Jndtog i et Menneskehjerte, thi hvor Syndemet Forladelse er,« der er Liv og Salighed. Livet skal by Iniste en Gang, men Naaden fra Gud kan du blive veh at behelde Den er bedre end Livet. Thi i den ejes det evigc Liv. Bed derfor Gud om at fylde dig med fin Rande Jm Bang, Sogneprcest i Vivillx « Strindbergö Gravmæle. Paa Areanen i det gamle Amfiteater Colosseum k; Rom, der, hvor saa mange krisine Martyrer hat W Jorden med deres Blod, staar der, efter hvad jeg hat l)ørt, et mægtigt Kors med denne latinske Jndskriftx »Ler crux, spes unica salutis« — »Hu dig, Karg-, du des eneste Haab out Frelse,« Det samme Billede as Korfet saa man paa den danske Digter Johannes- Jørgenfens lille bekendte Bog «Livssandl)ed,« der fortalte um den fnldstændige Oncvendelse hod denne Mand, da l)an hav de fnndet sin Plads ved Korfets Fod hos Jesus-. Og saaledes er der gennem de stiftende Tider bles vet flere og flere, som har isteint den gamle Hyldestsanq til Jesu Kristi Kors, den arme, faldne Slægtsz eneste Haab om Frelse. Naar Gladiatdrerne paa Roms Are na sang: »Am-, Cæsarl« hil dig, siejserl —- saa sank Martyrerne deresz »Am- crux,« l)il dig, Kors! ug den Sang er aldrig forstunnnet sidem thi der er noget af Tonen fra Himlen, som klinger deri. -.; Nylig blev der paa Aarsdagen for den svenske Dis ter August Strindbergs Død (død 14. Maj 1912) reift et Mindesmasikk Dei svenske Folk havde tænkt at fett Iham et prægtigt Gravminde, men Folkets Ønsker mast te vige for hans fidste Villie, og i den ftod der llarh at det eneste Windes-merke han ønskede paa sin Grav, var et simpelt Trcekors med en Krans omkring, i hvilk ten der skulde staa: ,,Ave crux, fpes unical« Paa sit Dødsleje tog Strindberg Bibelen og lagy de den paa sit Bryst. Saa fagde han til iin Datteu »Na er alt forbi; men denne er det eneste rettc,« as med de Ord døde han. J et as fine sidste Skrifter, den blaa Bog, siger han: ,,Summa summarum: bed os ak bejd; lid; men fat Haab; hav det ene Øje rettet mod Jorden, det andet mod Stiernerne; scet dig ikke fast os slaa dig ikke ned; thi det er jo en Fodvandring, ikke et Hieni, men et Gcesteherberge; søg Sandheden; thi den findes; men den findes kun paa et eneste Sted, ljos den, sin selv er «Vejen, Sandheden og Livet.« — Hermed sigter han til Jer Ord i Joh. 1-1, 6. Og saaledes slynger ogsaa Ztrindberg sin Rosen krans oin Jesu Krifti Kurs-, Lg ogsaa han koin med i Staren af dem, sont istennner den enige lHyldesn »Ur-e l crux, spes unica!« Jl. Fibiger. -M4«—U 9 u ) ,eW ll keep 01d Glory Flying. , . -X is--.xk;,-.i1ml Islugs Sang of iuity Z .--..»«i-««-n: umi sit-Ring kunn. The right- WHK ! U ils-s rjssM time. D : VI :-’-: :s·«l innsie —- out spoojal III-ice — I z 25 Gen-is s : Dun. Luth. ruht now-. ! i man-, Nah-. l .