I
1
»Yansneren,
IT INDI- Oc CPZYOCIMS
ILAD Mk VII VIII 1
Pol-I I Mlkx
odsivet If
cui-I Luther-a Paul-Uns Konse,
Mast-, Nebraska.
— - 1
!
.« «-.x:-keken·’ udgauk Uns-mag i over Ugss
Ptis pr. Aar-um«
II Patentsch- stausr BLZCL Udluudet JUJW
Alt-Jst besass-S i Fort-knü
Mstimng lstskalinkk Adrksssisfokandkiug.
etc-. weil Uacltagelge sf sjäkus til
Blockets lockt-old gären-ens
isssisll lathetss Public-ins som.
Most-, Seht-.
Alle Mär-g til Bladots lndlwid —
xsl amtponcksaeer. Akhandlingek og user
artlklek — demje- til dets Reis-kryp
C. M. AN1)ERSILN. main-, Nein-.
Enkel-ed at Naiv Post office IS Second
IV- mutet-.
Usektising rotes made known upon
appucstiom
! Tilfekldis af. at Nackt ikkts modtsksd
LegelmmssigL bestieg man Mag-! til cis-!
stossige Postkouton skulile Ast-tu ikkie
Dis-Ipo. beilei- msa bemencko sig tu
»Hast-keusch Kontor.
Haar List-erm- henvemiisk sig til Folk.
Im avektercsr i Machst-. enton for at
ajbe bog- dem pllssk sur m faa Oplysaias
Ja Jst svekteredes. bkscips cle- sltick ou
:.-.le. at de sa- Avortissempntet i den-«
III-L Der vii vix-»n- til getsycdix StCtte
Hvad Tyjkernes Inener med en
»ftærk Fred,« en »wir Fred« nd
tryktecs fornylig af Gen. von Lie
bert, en lebende preussist Konser
vativ: ,,For os er der tun eet Prin
cip at folge, og vi anerkender in
gen andert. Vi ycevder, at Magt er
Ret. Vi maa jkte kende til hverken
Følelse, Humanitet, Hensyn eller
Medlidenhed. Vi maa have Belgien
og nordre Frankrjg. Zrantrig maa
tvinges til at betale, indtil det er
blødt hvid. Vi maa have en stærk
Fred.«
Tyfk lutherske Priester vil arbei
de for det nceite »Liberty Loan«.
43 tysf lutherfke Præster i Minne
sota mødte den 4. Mart-Z i Minne
apolis for at ordne en Kampagne
blandt Statens tyfkslutherske Kir
kefolk for det næfte Frihedslaan
Msdets Deltagere, der bestod af
Præster fra Missouri-Synoden og
JowasSynoden, tilstemte, meddeler
A. R. Rogers, Fokmand for Kam
pagnen for Frihedslaanet i Stann
en Resolution, hvori Præsterne er
klæver, at de baade offentlig og
privat vil tale og virke for Fri
hedslaanet. »Flkbl.«
Mr. Gompers talte godt for den
amerikanjke Arbejder, da yan forte
den iagdez ,,Republitten United
States er itke fuldkoinmen, der
llæber mennestelige ufuldkoinmcn
heder ved den — men det er det
bedste Land paa Jorden, og de, der
ikke elfker det not til at arbeide
for det, til at kæmpe for det, til
at dø for det, er ikke vcerd det Pri
vilegium at leve i det. —- Jeg si-;
get til Kejseren, jeg siger til Tyfker—
ne i den amerikanske ArbejdersBes
vergeler Navm J kan ikke tale Fred
nie-d de amerikanske Arbejdere; J
san ikke tale Fred med os; J kan
ovethovedet ikke tale med os nu.
Nu kcemper vi. Enten maa J knuse
jeres Kesser — Autokrati, eller vi
vil knufe det for jer.«
Vi findet ftlgende af Spurge
m om æqte Kristendow
»Im ttor ikke start paa din Kri
staidom, naar den bare viser iig i
Arten og i Bedehuieh men ille i
Cjemmet Den bedste Kristendom i
Berden er den, som i. Jesu Navn
smiler ved Bordet, arbejder flittigt
ved Symaskinen og mjder en ker
liq i Hjemmet En Kristendom,
inn pudser Støvler og gør alt godf
og vel, koger Moden ordentlig,
saa man spif»s· den gerne, ahnen-ler
et Stykke Klæde uden at gøre detj
en Linie for kort, er vcerd at kalde
Kriftendom Det er Kristendcnm der
qennemttcenger hele Livet.«
Mod Forening. MinnesotaiKonfe·«
rencen af Augustanaisynoden holdtss
for en Tid siden sit Aarsmøde i.
St Paul. Denne Konferens er den»
ftsrste i Synoden, den udgtkr ern
trent en Trediedel af det hele Sam
fmcd. Dei hat sauledes adfkillig
«M, Im Ninuefotaiskonferens
senken tates- Den«Saq. der pas det
—
var Spørgsmaalet om Forening
af de tre Genneralsynoder: Gene
ral 31)nod, General Council og
United Synod South. Augustana
Synode tilhører General Conncii.
og den-s Delegater til GeneralEoun
cils Møde sidste Efteraar stemte for
Forening. Minnefothonferensen
ncegtede dog med overvasldendeMni
joritet at vxvre med i det Foreningss
arbejde. Hvordan Stemningen er i
andre af Synodens Konferenfer,
ved vi ikke AugustanasnnodetJ
holder sit Aarsmøde i Minneapolis
ikommende Juni, og dette Mode vil
Nive epokegørende for svenske Lu
tbemnere her i Landet. »Lntl).« l
l
Det var Gerningekne. Da de;
ferste Frugter af Missionens Virksl
somhed paa Madagaskar havde beii
gyndt at vise fig, spuzgte engangj
en kristsen Zkibsskaptajn en tidlig·«e-«
re hedensk Himde hvad der hav
de bevceget ham til at blive Kri
sten. ,,Var det en Prædiken eller
en Vog, der var Aar-sagen?«
»Nej, min Ven, det var noget
helt andet. For var den ene en Tot-,
den anden en Drukkenbolt, den tre
die en Koneplager, men nu· er de
ikke« lcengere Tyve eller Drnkkeni
holte, men ordentlige og retskafne
Folk. Enbver, som lod sig omvende,
sik noget i sit Jndre, hvorved han
blev et helt andet Menneske Dette
saa jeg og besluttede mig til ogsaa
"at sen-e at san denne bemmeliqlledd
fnlde Kraft i mit Jndre.« — Jo,
det er Virkningetne of Kristendoms
mensI Kraft, der vidner kraftigft.
Den sinkst-: Maij Den
smfic Zeit.
Den Fest, vi sejrer til Mjnde
om vor Herres Jesu Lidelse, Død
og Opftandelse, ftaar vi lige ved
Deren til. Kunde vi blot bidragq
lidt til, at den blev fejret, som den
børl
Det er vist temmelig almindeligt,
at Paaske fortrinsvig bliver
Ifejret som en Mindefest om Jesu
Opstandelse, men — det er
jo da indlysende, at Jesus ikke knn
Hde have staaet op fra de døde, hvis
jhan ikke fisrst var dad.
«Men Jesu Død hat ikke blot Be
tydning fom en uødvendig Furud
fætning for hans Opstandelfe; den
hat ogsaa Bethdning i og for fig,
lau Paasken bør fejres til Minde
»om Jesu Lidelse og Dsd saa vel
Tom til Minde om lmns Opstandel
le.
i Med Ptmsfcfrflen sur Lu
fmmncnljgmst Incd Int, dwa rn
saa jin-M from ma But-HEFT m
»plndscn i Dun- Taka Um
Jer, der er fat sum Lucrfkrift um -
denne Betragtning, til at staa for4
os som et passende Emne for An
ledningm s
Det er jo ftor Magt, det qasl
der om for at vindo en fto r S e j r.
Vordcn hat« længe talt om Stor
magter, og Stokmagter ligger nu i
Kamp med hverandre, men faa er
der endda ingen af dem, der hat
vist sig de foreliggende Opgaver
vollen. Men det er ikle disse Rem
pende Stormagter. vi her skal tale
om.
Lad os minde om en anden Stor
magt endnu som Jndledning.
Det er mærkeligt not, at Paa -
sken lommer fammen med For
aaret
Bei-den hat opfundet mange Ting
til Kamp imod Vinterens Kulde og
Mitte —- storartede Banne-Opera«
ter, prcegtiqe Lyssystetner, men alt
dette tilfammen formaar ikke at
bringe Form-r eller Opstandelfe, at
vække til Liv.
Kun Stormagten Salt-, som H
Fortiden bar løst denne Opgave, I
formaar at gøre det ogsaa i vors
højt oplyste Tidl For denne Stuf-f
magt blegner all-.- mcnneskelige Jn-!
ventioner. s
Men lau den største Magt?
Jesus sagde, idet han talte oms
sig felv som den gode Orde, der
fcetter sit Liv til for Funke-m s
Augen taer det fra mig, mean
jeg sætter det til af mig felv. Jen«
bar Magt til at soette det til, og
jeg bar Magt til at tage det igen.«
Det synes maner underligt for
mangen en, at Jesus fis-»r: »Im har;
W til at fette det (Livet) til«;
Andre letter Livet til, fordi de
like hat Mast til at undgaa det.
W dar ofret stote Inn-wen
!
i
M
L l
til Lieger og Knmnstalter for at be
liolde Livet endnn en Stund, men
det glippede for dem
Jesus siger : »Jeg bar Magt ot·
swtte det til.« Og lian benier det l
Han kunde bade bedet sin Fader enH
at sende liain tolv Legioner Engl-s
til Forsvar iniod sine Fjeiider, eg
ined blot et Ord slog lian den Zion-,
der var sendt nd for -at gribe hinn
til Jorden
Tn tcenker nmaske paa dem, dei«
gaar i Krigen og scetter Livet til
for Fcedrelcnidet eller for en god
Isag Det er al Ære værd og Viel-d
lat tnge nied i Betragtning.
l Men nlligevel —- disse dar io.
Ihn-di de intet Vcilg har, oq de
Idee for den gede Sag, fordi det ei·
si deres egen og deres Beiwerk
anteresse
Lin Jesn Ded siger Panln—::
»Men Gnd b vner sin Kærliglid
over for os, ved at Kiistns dede fei
es, medenis vi endnn vare Zyndere
(NUM. Z, 8).
i Kcerligliedenis Magt er
Eden st e i· st e M n g t, Verden lnn
kendt Tet var denne Magi, des
tgjerde sig gnsldende i Jesus, saa lkan
’gikfkiisi11ig i Dødcn og des
·nied betalte Znndenijs Zeld for .«
solle.
Tei lmi viere neget i enliver ier
Jlig cimnp og sinkt Lifer sor en «1)E’
jEng til sin egen eg «"Zed111eiiiiei
Vedste, ieni liarer nigJ T«Jzii,
nisd Jesn Tod-: lnniy nien deiijllcszn
Jesus- vissr Ved sin Zeltmvervindl
se, sim lmn ggar i Kante fur at fix-E
se si n e F i en d e r, den Uil til nlle
iTider lseeie Piiien sein d e n ste r«
fte M .i g t, Werden liar.set
Lg lud eiI nied det sinnine Hinz-Du
ein en beslceatet Tilnbenbarelse ni
Kierligliedens Mngt Da Jesus- lmn
de diss, at linn egsna liande Mem
til nt time sit Lin igen, siger limi:
»Mig er given al Muth i Himnielen
sog paa Jordem « og san brngerl un
dennes sin Muth til at sende sine Ti
ssciple nd i Verden for at forkyiue
det glade Budsfab ein Frelse og ge
re golleslagene til hans Disciple
Tet ei Tilalienbarelse as Magi,
at Jesus sætter sit Liv til, at licni
tager det igen, og at lian saa bin
get sin A lmagt i Himmelen eg
paa Jorden til at srelse Syndere
fm Zundens Sold og skcenke als-:
dein, soni tager iniod Frelsen i Tro,
eisigt Liv og Salighed
Oq lad os gnre opmcerksom pem
det: Det er en Magt, der har
grundlagt et Nige, der har
bestaaet sra Kristi Tid og indtil i
tag, et Rige, der hak sulgt det Pro
lamnn Mesteren gav for detsz Frem
igmixn da non sagde2 »J» sknlle vcere
inine Vidner baade i Jerusalem, og
i liele Judcea og Samen-ja og indtil
Jordens Ende.«
Hvor mange Riger og Stettin-g
ter er ikke opstaaet og gaaet til
Grunde i den Tidl
Og Seitenl —
Aah,«hvor det Budskab maa have
lydt Paaske Morgen:f »Herr-en er
»opstandenl« Sau kom den ene og saa
»den anden og sortalte, hvad den
havde set og hsrt og hvad andre
havde sortalt.
Da de to Disciple, der havde op
levet det sprundetlige paa Vejen til
Emmaus, kam tilbage til Jerusa
lem, fortalte de elleve dem: »Den-en
er virkeliq opstqnden og set as Si
mont«
Sau underliq forekom denne Dir
keliqhed dem alle, at du Jesus strakb
viste sis iblandt dem og hilste dem
som tidllgere: »Ist-ed vrere med ederl«’
form-ew- de on Wes- sf siegt
idetdemente, atdesaaenAand
Jesus wit- saa til dem: »Na-ists
ere J sotfærdedek og hvorsor opstii
get der Tvivl i edets Hierterf Serf
mine Wer og Itdder. at det er
mig lelv·: filer pas mig vg ler: thi
en Aand lim- ikke st og Ben, som.
J ie- at leg bot-"
Det er kommende, naar Grundt-»
vig i sit Digt ,,qusteiinien« Iaderl
den romerske Soldat sige: »Hast Mk·
prikket i Siden med en romersk
KnappenaaL srm han skal nok bltvei
inaven-«
Den Seit-, der audenbareg, da·
Jesus staat op as Graden, er en1
Seit, som Verden ikke kendte Muse
til Den sendet til Seit over statt-I
ede Hiere, over Magter, som Sei-Z
betten her tilfsjet Nehmen-; Euer-J
Entstand- vasdpacetz
M teilstsidutlJetvcruhtktIs
W Erbot-» Den »Ist-:
Any-km ins-Wiss « I
i
i
i
i
den« (1 Kor. 15, 27), og sau, idcti
lian netop slriver om Jesu Opstansl
delse og den-Z Vetnduing sor alle
troende, fojer lmn til triuniferendeze
..Doden er opslngt til Zejr Dod,
lmor ei« din Zeer Dad, liooi er din
Mod?« !
Zeiten over Doden ei« ikle nlene«
den storste Zeit-, Bei-den sendet-, inen
det er just en Seit-, alle vi dodelige
menqu til.
Vi tmsnnte til lnmde at Jesuit
slnlde do for vol-e Overtmsdelser, ogY
iit lnin slulde opstna til vor Netfler «
digaorelse Mom. il, 25): lad oss der-«
ior ined Paulus sluite: «Men Gud «
sie Tak, sont giver os Seiten liedi
tsoi Sen-e Jesus Kristusl« Cl Kot
15, .)7).
I
i
l
i
--..-.s
National Lutlician
Eonnniesion
asholdt et Mode paa Hotel Ein-i
nmn i Clncago OnLIdag den M.
:I.Ilui«ts:i d. :’l. »Als Forlmndlumis Osen
5Innde var der fire Hotiedufdelinnig-U
neinlig Arbeit-et pan vor ndstrnkte
Virkefeldt, Peimesngerne, Littem
tut« iji Brng for oore »Cmnp Pu
«L1or« og oor Organisation
Med Heusnn til det sidne Punkt
bleo folgende Fomndrinqer liedtagetJ
1. Herester reprwsenteresz det en
»He Sau ninnd tun m· een Mond
ifle soin forlien of sein; nien lniiszs
Zmnsundct har tin-re end Wde
:I.Iledlenuuer, iaa ilere. L. Liledlezn
nierue o: Nepiwsentmiierne, fteni
iner liver sor sig on ille soin fei
siiiiifiiiidetiie. Zi, klieprasseumnterne
kliejseudgister betnles lierester ud
ni Connnigsionenits Hodedkagsse on
iike sin for ud as Zunodernxss
Kasse
Zubskriptionen as Penqu til den«
store og onisattende sit-beide Mii—
sionen iblondt Zoldnternlh var loi
kedeLs til nor Velfignelse Der var
Maudaq Listen den ll. Marts mli
ptlktekvt 81,1UR,««0«00, men den
storste Dei of diIse Penge Var end »
nu ikke indkommen. !
Det besluttedes at ansætte eni
»wenn-rat Maiiger«', ljvillet tiltrwn
ges saure l)aardt, og Post Stub,
socn nu for Tiden er »Field Se
cretary« i det vestlige Distritt, blevi
,,appointed«, hoiltet jeg er megetj
glad ved, da han efter inin Opfat-i
telse er den dygtigste Mand, vi for
Tiden har, sor den Plads.
Da vi i Ott. 1917 organiserede
»Nun-mal Lutheran Commission,'«
var der næppe nogen af os, deri
havde nogen Anelse om Arbejdetö
Udstrcrfning eller Omsang. Vor
dygtigste Finanssmand soreslog at
indsatnle 25 Cent sra hvert kon
sirineref Medicin; men da vi med
te i November-, sorlastede han selv
dette Forslag, og Summen blev sat
til 81 pr. konsirmeret Medlein J
November mente man, at sl,500,
000 vilde dække Udgisterne sor til
Aar, senere antog man, at vi nmatJ
te have s750,000 for det sørstei
Aar; men Arbejdet er vokset saa
stcerkt, at det er ikke let at sige,
hvor langt de nu spbskriberede Pen
ge vil række Hvad Ordet eller
Navnet Frankrig kummer med Hen
syn til vort Arbejde , kan ingen
endnu have en Mening om. Et
Telegram sra General Pershina til
Krigsministeriet i Washington blev
oplcest paa Mel-et i Chicaso og gil
ud paa, at han Instede Kirkenz Bis
stand for at bevare Soldaternes
Moral, Sundhed oa Gab-singt
Desaarsag her Eommiösionen valqt«
en Komite til at saa til Frankrin
sor at underline, hvad der kan oq
ber got-es derovre paa Slaamari
ten fra Kirkens Side.
Pastor James C Petersen besi
state mig Freitag den 8 Mai-ts. l
Jeg tog ham over til CommigsioH
nens covedkontor og flere andre
Steder i den korte Tit-, han kunde
Vcere hog mig. Pastor Peteksen var
meaet glad i sin ny Gerning. Han
udtalte, at- hans Arbejde paasksnsv
nedes meget as baade Soldaterne
og dereg Officin-er «Dersom,« sag l
de han) »en Præsts Gerning i Wie-s
nigheden var mass-meet som den«
eridætemsaavardetletatvæsk
re Priest« » l
Paa Modet i Chieago fort-flog.
feg, at National Lutheran Tom-I
mission skulde give noale Penge il
Hændenie paa vore lutherske »amt)
chaplaink i stand-la loni de kun
de bruae til Hielp for syae Solda
ten hvor det W Was-II
l
l
l
i
Kapellanens Løn rsikke vil være i
Stand til at afholde slige Udgifter.
Vore »army chaplains« Leu er PL
000 om Aaret, men derndaf skal
hans Familie have mindst det halve
eller inaoske 81200 sKapellanen
man betale for sin Kost med s30 om
Maaneden. Sau bar lian kun 8110
cmrliq til egen Brim. Desudcn
skal han felv anskaffe sig jin Uni
form oh alt, bund derben lwrett
Uniforinen med alt Tilbeinir lieber
op til en Sinn af 8300 a 400. En
hvek Vil kunne se, at der bliver
intet til Brng i Barmbjertigliedens
Tjenefte.
Jeg foreslog ogfaa, at Commis
fionen sknlde betale for en Saddel
til Kapellanenss Heft, oin han kom
mer til at benytte sig af Heft. He-;
sten fkaffer Negeringem men ikke«
Saddelen.
Disfe Forslag blev henvifi til;
Vesinrelsens sOvei-Vejelie, og jeg vilH
børe fra dem en Gang innrt Zelvsl
folgelig mener jeg ikke, at vi fkal
qcire mere for Paftor Peterer end
for nogen anden lutbersk Kapellan
i Frankrig, men det er nødvendigt,
at der got-es noget i den Rettung
Og kan National Lntbemn Coms
mission ilke paatage sig denne Uds
aift, sna liliver der nok en anden
Munde at got-e det paa; tbi vi bøk
ikle lade Paftor Peterer ftan med
et Pnr tonnne sasiider i et frem
med Land, omgivet nf Sygdom
Nod og Elendighed
Der bar vceret Tale om, at vo
re ,,camv pasiors« but-de have en
lille Autoniobile for at kunne kom
me omkring i Lejren, men er en
Automobile nødvendig i voke
,,camps« betbjemnie, saa er det end
nu meget more nødvendigt for Ka
pellcinerne i Frankrig. Lad os spl
ge Paftor Petersens i bans saure
vigtige, vanskelige og anfvarsfnlde
Gerning i Frankrig! lud os følge
beim med voke Banner og med vore
Gover, om det sidste ogfaa bebt-ves.
130 Prospekt Ave» Brooklyn, New
York, N. Y» d. Is. Mart-s 1918.
J. J. Kildfig.
disc—«·
Mcddklklfe fra Pensions
fondct.
Da jeg ved, der er mange, som
venter efter at here, livornaar de
kan faa, hvad der tan tiltomme dem
af Pension og Entetasfem saa stal
jeg give folgende Oplyszning:
Pensionsfondet bar købt P. F- E.
Værdipapirer, og saa fnart digse
lsliver ovekdraget til Pensionsfon
det —- livad der er taget Zkridt til
---— vg entelte andre Ting bliuer ord
net, da Vil Pengene blive udbetcilt
Tet vil antaqelig ste mellem 15.
April og t. Mai og af P. F- E.
Kasferen Jtte af P. Kasse-ten sont
nogle bar ment.
Naar det er truktet i Langdrag
med at faa denne Sag ordnet, da
er det Sygdoni, meget Arbejde,
Køb af Værdipapikerne, Overdra
gelte af samme, Ordning-af Pen
gesager og andre Ting, som er
Grund der-til Dei-for vil Med
lenimerne not fælde en ikaansom
Dom over vor Sendrægtighed.
Demæft skal jeg oplyle: J Be
tragtning af, at Pensionsfondet faar
Reuter af P F- E. VærdipapirerI
fra 1.Jan.1918,sqa kan de, som
bruger til Jndskud i P., hvad de
faar of P. Fx E» slippe fri for atl
betale Reuter af den Sum, naar
de ftraks indfender Pengene Dette
gelber fra l. Jan. 1918. Der maa
betales Renter for Nov. og Dec.
Det samme» gælder dem, som har
givet Rates til Pensionsfondet
tdvis de bringet-, hvad de faar of P
Fz E. til at betale deres Notes med,
da kan de siippe med 2 Manne
derö Renteiy naar de strakg betaler
deres Notes.
Medeas Jndtrcedelsesafqiften fkal
lendes til mig, lcm stal Beta
lingen af Noterne ske til P Kas
serer, Mit S. E. Pederfem Ell
Horn, Ja.
J broderlig Ærbødiglied
A. C. Weist-month
Den ill. Marts 1918.
»Es
Huf. Tal ·
Vi pildc gerne sende en tærligj
Hillen og Tat fra vor Jubilceum
qg - Sstvbkynupgfcst 12.—14.1
Mart- 1918 ttl alle Venner baade
mer es limi, som dels i Forentng,«
«
dels hver sor sig bidrog sit til,
paa saa skøn en Maade, at qsre
det festligt for osI og vore Bin-n.
En sasislig Tak til Menigheden i
Frederifislwrg, Nebr., som indbød
Prcesterne Kr. Anfer, L. Jenseit,
J. P. Jenseit, A. Rasmnssen og
J. Chr. Pedersen, som i Sandbed
bragte Oejtid ved Eliadverlmrdet og
ued Vidneslnndeh de tin-te
Vi vilde oqsaa gerne siae Tal
til Meiiigliedeii og Kvindeforenins
aen i Frederifsbom for den-S vels
daskkede Vord med sri Veilsiitsning,
baade Middag oa Asten, sm· alle
Deltaaere de tre Højtidsdaae saas
vel som for deres værdifnlde og
rnndliaandede Gabe.
Ogsaa Venner i Minden, Up
land, Glenville og mange andre
Steder: samt Nazareth Meniqbed,
Cedar Falls, Ja., talkes lijertelig
for dekes riae Gaum-.
Elnttelia Taf for det kristelige
Brodersind ndvist inmd os, i de
mange Telegrammer og Breve. som
kapvedes am at brere Hajtid ind i
vort Hiem sra mer og sjern
Med Fredens Silsen
Anna og H. P. Jensem
Minden, Nein-» i Mart-? mis.
O·-« se
-
»Hm foisagm ozi im nur«
BUTan Ectenfeldt suqde idet hcm
furleden taite over Emnet: »Jeg
forscmei«, ist jea trar«:
»Im sei-sagen og jeg tun-« —
det betnder Me, at jea er aandeligt
da kristeligt snldfasrdigh men det
betnder dette, at jeg bar trnsfet en
AsgnrelseJ Jeg vil sky Fjenden, og
jeg vil holde mig til Gud, og vi
maa endelig ilke tro, at naar jeg
nu antager disse Sætiiitiger, saa
er jeg dermed en god Kristen Nei,
Trosbekendelsen skal viere som det
livsjskraftiae Centrum, bvorudfra hele
dort Liv bestemmes oq gennemtmkns
ges.
I Men liaesaa lidt som vi for vort
Jeget Vedkommende maa beuge Tros
bekendelsen som en Slags »Mi
stendam i Lommeformat«, maa vi
anvende den som en aandelig Tom
mestok for andres Trosliu
Trosbekendelsen er nemliq itke
Udtrnk sor, bvad Gud kræver as os,
men den udtrykker derimod alle
Guds gode Gaver til os, og tager
»vi sra sørst as denne Samlina as
Frelseskendsaerninger med os paa
vor kristelige Livsvandking, da sial
»vi ogsaa nok finde Værdien as dens
enkelte Led.
; Men Hovedsynspnnktet for Tros
bekendelsen som sor Kristeudommen
som Helbed maa overalt viere dette: -
Jst-e Spørqsmaalet: Hvad ital jeg
tro? men: Hvem skal jeg tro? —
’oa da Inder Svaret til os: Tro Gud
lige saa rtgt og litt-list som Jan
i bele sin Fylde bar aadenbaret siq
sor dig, saa skal du blive salig.
! Trosbekendelsen er ingen Tenne
sormular. hverken paa den Vis, at
vi ved dens tdjælp skulde knnne Ia
uden om de Grundbetinqelser, Iud
hat givet sor et kristent Liv: PM
nen, Nadveren o. s. v., oq eihekler
saalede5, at det, den omhandlek,
ille skulde kunne gere- ttl Genstsud
for vort taknemlige Bidnesbyrd si, -
vi stal beuge Trosbekendelsem ist
med deu, og ssrst i anden Reise
tectetisere om den — saa sie-c Ii
not eksatr. at den er as stor ask
delig VMdU
W —-·-.
OWNERSHIP NOTICE
« «Danslceren ’ ’ is publishcd
by Danisb but-heran Publisss
ing klomm Blaiix Nebr. Mo
owners are The Danish Evan
gelical Luther-an Ghin-oh in
America. Thore are no bonds
holderg, moktgagees, or dthor
Armuth holden-. The edit-or
is Nov-. A. M. Ans1c-1·8(-n Lock
tho- businnss monogr-r is B.
Skov Nikslsmi, both Of Blaik,
prtx
Il. Also-) Misizswh X
Business Mann-»k-,
Swurn tu tut-I subscrilscssl bo
l«»1·(3 nn- ijs WH- (1uJ-« of Octo
ber-, lsxl7.
Inbr- !?. Gib-»mi,
Notury Public.
