Svrerd, og som han sorstod at bruge
med en Visdom og Styrke, Udhols
denhed og Kraft, som soger sin
Lise
En as de sineste Beskrivelser i
grresk Tragedie er den, hvor Æschys
lns sortæller. at AgamemnonsHæri
ild slammer sra Bjerg til Bjerg,
Budskabet om Troas Feld, og hvors
ledes Lobeilden blinkede fra Jda og
sprang over Havet, til det toendte
det sidste Baal paa Toppen«asEithæ
ron og vakte Bægteren paa Atridas
Tos.
Apostelsagaens Forsatter, der er
mere end en Digter, og hvis Værk
besidder mere end poetisk Storhed,
sortceller lige saa jævnt sorn gribens
de, hvorledes Evangeliets Lobeild,
der toendtes paa Pinsedagen, stin
nede sra Jerusalem til Antiokia,
sro Antiokia til Esesus og Trans,
hvorsra den sprang over Havet til
Europa og her ler sra Atropolis
til Korint og videre sra By til By
langs Middelhavets Kyst indtil til
sidst Vagtbaolet tændtes paa Cre
sarernes Borg i det kejserlige Rom
Berdens Midtpunkt, en lysende Ræks
le as kristne Byer, en flammende
Jldlinie langs Middelhavets Kyster
Herrens Herlighed, der straalede
over Horderne paa Bethlehems
Morker hin Binternot, da Guds
Sen steg ned til Jord, var som en
Solopgang, der spredte Dagslys i
Hedenskabets merke Vinternat. !
Den straalende Historie om den»
sorste Menighed viser os dens renej
Ideal, for det hvide Orangeblomst
begyndte at saltne, den opruller
Billedet sor os as en Stridens og
Sejrens Tid, da det tveæggede
Svrerd blinler som Lyn, der kløver
de tordensvangre Skyer paa He
denslabets Himmel Og den leerer
X
os, at Guds Menighed er notier
vindelig, saa lcenge den stoler paa
dette Sværd og holder det blanlt
og starpt i Striden mod Ondskas
bens Fjendehær
Med dette Vaaben i Hænde var
den ftcrrt not til at sejre over alle
Fjender dets Klang overdøvede
Asguderiets Sang og dets Flam
mer sit Merkets EirenesMagter til
at sly.
Den goldne Lysesmge vil aldrig
blive slyttetjra nogen Menighed,
san lcrnge den bliver i Troskab mod
det gamle Evangelium det simple
Guds Ord nden vrang Fortoltning
og menneskelig Tilsætning
Dersor skal vi ille vcere mindre
ivrige end de gamle Grceleve,
der leerte deres Ungdom den groes
ske Odysse men baade i Lære og
Liv holde Kristendommens Odysse
høit i Ære, saa vor tristne Ungdom
ligesom den siore Apostels elstedeI
»Sen« kan lære sra Borndommens
as at svinge Aandens Svoerd ogj
stille sig de straalende Jdealer, som;
her er tegnet. l
Dillom Monmou.
Vliver det til noget med nt fcm
en Prasft ansat i Dillun, Monta
na? :’l:-««:«.s nt der er en Del i
North Dakota Krebs-, sont misser
at san det Spø1«95111c1al bespnri.-t,
seerlint dem, der san velvilligt sub
sttilscrede til den Zog ved nurt
Kredsmødc sidste Este-rann
Kredsmødets Beflutuing lød saa
lede5: »Kred-Jstyrelfen bemnndiges
til i Zamraad med Jamsundeth
Wyrelse at anfcette en bosiddende
Prasst i Dillon, Montana, forudsat
at Zamsundet bemler Halvdelen
af de dermed forbundne lldgifter.
Kredcsstyrelsen bar forlmndlet med
Samfundets Styrelfe om Sagen,
men endnu ikke opnoaee noget en
deligt Resultat· Det er nu ordnet
sauledess at Pastor P. E Jenfm
Poscatello, Jdaho, betjener Menigs
heben i Dillon indtil Aarömøst
M ventek faa under Aarsmødet
at fan. Lejlighed til at for-handle
videre med Samfundetö Styrelse
om Sagen
ch var i Dillon fammen med
Post-Dr Damskov firste Sondag i
Worts
Oavde den Glæde at være med
til Tiaarsfest i Pella Mmighed,
sit-new Meint-, den 26. Febr. An-'
tagen at der frq andre vil blive
meddelt om denne Fest, Iaa det ital
ieg ikke site
Den 27 Febr. reiste vi dem-am
Determ. 700MllfraSilmey
til W.
Reisen over Manto-nat Scetter
pqind isennem Nocky Mountains
interesse-rede miq anget, men leg
kan not forstaa, at dct bliver met
tende at foretage en iaa lang Rei
se en Gang om Maaneden, som Pa
stor Damstov nn hat gjort i um
tring ved firc Aar. !
Der er ftor Trang til et fortiatl
Mi: sionsnrbejdis i Dillon, helft af»
en bofiddendc Præft Der hat været J
gjort et godt Sommeij og de
Penqe, fom har været beugt til
den Mission, er efter min Meniim
vel anvendt
Paftor Damstov og jeg ankam til
Dillon Søndag For-midng og git
straks nd for at hilfe paa Lands
mir-nd uq indlmch dem til Ochs-;
tiencftc om Zøndagm Pastor P.
C. Jenseit, Pomtvllo, var med os?
im Kl. 2 cnn Eftermiddagen til
Cl 7 om Akte-nein Vi beføgte den
Dag 12 a 15 danske Familien
nogle i Nin-n, mier paa Landet
nær ved Bin-n. Hvor mange flere
der var, som vi ilke naaede til, ved
jeg ikke, men der var vift ikke san
inn. Der var 40 volsne Mennesker
til Kirle om Søndngeiy og en mere
nvmærksom Forinmlinq bar jeg
nldrig talt til.
Ei Vorn blov døbt, og en Mo
der lom eiter Gudstjcncften og
flink-any lmad lmn fkulde qøre for
nt san fine Vørn konfirnnsret Epi
fkopalprwften der i Byen bavde
lmdt oin nt fnn Bist-nimm men lmn
!ssilde lnlfi have dem konfirmeret i
den lutherske Kirke, beklom det tim
de lade sig thre at iaa dem un
Jdcsr hist Linn snntes, fom er time
spat at dkt bipv til for Iidt mcd
.1lndewigninaen, iaa lænae Præften
»Ein kam een Gang om Mnnnoden
I De fleste der nde er yngke Falk
laa der vil vokle en Slægt op, lom
enten qaar til andre Kirker eller
aaar helt tabt for Wirken. bottom
vi ille mir noqet mere for dem
end der hat været giort htdtil
Der er ltiftet Meniahed, lom ejer
nggeplads til Kirke you det pie
neste Strstl i Bven·
Det ten vilt lade sig gere- at
lamle Penge not til en Kirke blandt
Befolkninqen beruhe, lau inart vi
anleetter en Papst, taa De ler, at
vi mener Moor med at fortlcette
Arbeit-et der.
Dette til Oplvsning tot bem, tom
et tutekeslekede i Sagen.
I. I. Anderlen.
Thomas Mini- og hanc
Stumm
Dm Wen den Is· Jan. holdt
ReW Gans Craverten i »Ve
thesda«, Københavm folgende Fore
drag om Kingo og hans Salmer.
Forcdragget gcngives her efter
»Ist-. ngl.«s Referat.
Thomas stingo (l(58-s1-—170:3 le
vcdc i en bovægct, meii aandclig
fattig Tid Reformationcu var ved
at ebbe ud, den var stivnet i Leer
dom, saa Prædiienerne blev til leer
de Tilfhandlingcr i Siedet for eu
foldig Forkyndelse af Guds Ord,
og Aaiidcn flygtcde nd af KirML
Kingos Salmcr er dybt lutlJorske,
han or vol nok den most lutlierske af
vore Solmedigtcrc, det ægte luthers
ske has i imm fundcst sit højcste Ub
tr1)k. Kmrnen i Evangelict, chu
Forsoning og Dud, kommer stærkt
from i hans Salmer, som ogsau
Grundivig synger om ham
Detie Trwk hos Kingo bør vi nu
i Reformationsjnbilæumsaarene min
dcs og takkc Gnd for det.
1673 udgav han »Aandcligt
Sjungekors førftc Part«. der til
fidft indeboldt U Morgens og 14
Afteiisaiige. J diste Salmer anslaar
imu disse Gruiidtoncr: Port time
lige Liv man, for at komme til iin
Ret, lasggos i Guds Haaud, tagt-L
af hans Haand og lcvus for hakt-J
Ilnfigt Lin fin Varndomstid siger
han: »Im er tilfrcds mcd minc
Kaar og ftoler paa mit Fadcrvor«.
Laan vort offentligc Liv («Konge,
Fulk og Fasdrclaud«) man lægges
i GudsI Haand og geiincmtrænch
as hans Aand Han bedor stadig for
den lutlicrskcs Kirke og var ist uds
prwget Meuighedsiiicnncskc: han
var ikke i Tvivl am, hvad det evan
geliskslutberske er, fom visse Falk
i vor Tid er det, saadannc burde
studen- Kingo, og ni durch lau-c as
lmm at værc more trofaste mod Mo
nigheden oq leve mere med i den«
Liv. Han opfordrede til at berede
iig til Duden og gøre iig fortrolig
med Himlem hvilket han solv var.
» 1684 udkom »Sjungekorets an
desn Part«, eftrr at han 1681 var
blevet Viskop over an og opbøiot
i Adelsftanden mcn bans timeligc
Ophøjelfe præger ika disie Salmer,
stværtimod vifer de, at han hat leert
pVerden med al dens Tomhcd og
pfiq iclv bedre at kende (f. Eis
»Im-, Berden Farvel« med Om
kveedett Hvad er det vcl alt: For
fængelighedh Andre Siedet stil
drer han sit omskiftelige Sind (,,Al
driq er jeg uan Vaadq«), iin Hid
fighed Og i ,,Sjungekoretö anden
IParP aflcquer han mange Tllstaai
splier —- hims Salmedigtning, der
«de et Udtryk fra ham ielv san fi
ges at være sum »den gyldne Sol,
der brød frem gennem den kulsorte
Sky«, er brudt frem gennenc hans
egne svasre Kompe, og derfor er
den ogfaa bleven som ,,en golden
LSolk
i 1697 ndkom ,,Kingos Salmes
»bog'«, ikke udarbejdet af ham felv,
idet hans Udkast blev forkastet, og
Bevillingen taget fm bunt og over
givet til en Konnnissiom sum dog
medtog 90 Salmer af Kingo (l)an
havde selv foreslaaet 131 til Bo
gens førfte Halvdel). lHer findest-«
del-J hans seit-ce- cz Feftfalnter
(f. Ess. »O, store Gild, din Leer
liglnsd« —- et Upperligt Udtryk for
den lntherske Kristendoncsapfattelse)
og lmns historifke Sohne-e Pan det
fidfte Omrande er lmn novertrufs
feu. Nadveren bar en stor Plnds i
banisi Salt-net (,,.L5vordan det ster,
det ved jeg ei, lmn bar ej villetI
vist den Vef, tnin Saus san bøth
sig ej bør fno, det er mig nok lzansx
Ord at tro«) —-— og ogsaa om Jesj
sn Ljdelse og Dis-d bar lmn fanget-l
Vil man ftndere Kingo og hansY
rige Zalinedigtning, hvilket ikkei
blnt er interessant, rnen ogsan kan
give megen nandeliq «»Be1«igelse, ben
viskss til Red. Gks:«-1«sp»s Vogeks
ein Ringe. ;
W O-Q
P ul Gunst-;- Halm
Lnssdag Aften den —2.3. Jan. fort-?
satte-J Vethek ist ForscdragsrcekkH
um »Vin- Salmeskat«, med et Fore-1
qu as Post Steen enc Poul Ger- »
lmrdts Liv og Salsnedigtning. »
Paul Gerhardt levede i en Trasngs
selens Tib, den store TrediveaarsL
'kkig, 1651 bkpv han Pkcest i Nekr-·
heden af Berlin, og nogle Aar se
nere i selve Berlin, hvor han levede
sine lykkeligste Aar. Paa Grund af
haka stcerke Hasvden af det lutherske
og hans fkarpe Angreb pna de Re
formerte fik han sin Afsked, og han
dnde 1676.
Paul Gerhadrt anfes for Tosk
lands stsrste Salmedigter efter Lu
ther, som overgaar ham i Kraft og
Djærvhed
« Paul Gerhardt er erdens Mand,
Harpeng Liflighed og Skønhed klin
ger igennem hans ,,geistliche Lie
:der«. Han staat paa Overgangen
itil det subjektive: Fremhævelfen af
«den enkeltesSamfund med Gud Han
Salmer er Salmen til den enkelte
:·(fml f. Its. »Vor: Sud, han er
saa fast en Bors« og »Befal du
dine Veje«), men han slaar aldrig
over i fødlig Sentimentalitet, som
f. Els. undertiden Brorfon Ofte
er der et myftisk Præg over Digts
ningen, og der klinger has ham
flere Strenge end hos Luther, liges
Tsom han havde mere Magt over
Formerne og bedre Sprogbehandi
ling.
Hans Salmer er baaret af den in
derligste Tro paa Gudsss Kcerlighed i
Jesus Kristus.
Salmen »Befal du dine Veje.«
har været til Velsignelse for Tusins
der af Mennesker. Festsalmer kun
de lmn skrive fom fan, og i øvrigt
liesnnger han alt menneskeligt, f
E·—.·sk. Naturen i »Gak nd, min
Zinle oq ,,Nn hviler Mark og
Enge« er en anden Perle af hans
sntnkfe Digtning.
Hund dct kostet.
End ikte Krigens Tal formaar
oor Regnekunst at anstueliggøre
De er altfor nfatteljgt store. Naar
man siger, at Werden-steigen efter
en tyfk Statistikers Ooerslag i de
IUUO Dage gennexninjtlig har- ko
stet alle de krigoferende en halv
Milliiard eller OUU Millioner Mark
unt Tagen, er det olot et rundt
Tal, der gaar ind ad det ene Øre
og ud ad det andet Det tmelper
nasppe heller stort at sjge, at Kri
gens daglige Udgift er lige saa me
aet sont hele Danncarks Statsgæld,
selo med Tillceg af Krigcslaanene
stsju Millioner Kronen Heller itke
dette Tal forstaar vi rigtigt, og un
der Krigen er Tusind Gange denne
vasldige Sum givet ud til Odelasgs
qelse og Jordan-n Maafte kan man
naa en lille Smule frem l Ret
ning af Anfkneligl)ed, naar man
sætter den daglige Krigsndgift i
Forhold til Vcerdien af de leben
bavnste Ejendonnne. Der-es Assus
rnncesum er noget over en Milliard
Kronen For det, Krigen kosten kan
man omtrent hver anden Dag op
føre en By af Knbenhavns Størrels
se med dens Tusinder af Hufe, med
Boligrum for en halv Million Men
nesker.
Den samme Statistiker- hat an
flaaet det gennemlnitlige Antal De
de pr. Dag til 7000 a 8000. Dag
»ud og Dag ind er der endvidere faa
ret 16—-17000, og det gennemfniti
lige Fangetal paa alle Fronter hat«
vceret mellem ftre og fem Tusinde
Sau forfærdeliqe er 1000 Da
qes Orig. («Nol.«)
The Pending Conflict on the Western Battle Front in France-.
lk They should pass
They ’d leave a trail of ruin and d(-solati0n,
There would not be a Belgium aiiy more;
It would he death to glorjous France as nation,
A meuaee they would be to Brjtain’s shore.
lk They should pass
The Prussian iron heel to dust would grjud us,
We must submit to Germany’s «Kultur«.
To thiuking German thoughts we must eoufine us,
The kaiser’s iron rule we must eudure.
Ik They should pass
We’d have to feed the hordes of home despoilers,
They ’d make of us but slaves to do their will;
No kreedom there would he for honest toilers,
Bach one must hear hjs sukf’rIIIgs and keep still.
If They should pass
Uur women would to savage beasts be given,
No power on earth our ehlldren could protect,
The old and keeble would from home be driven,
Our eherished institutions would be wrecked.
III-ji . '
Ik They should pass
Germania would make us reeognize her
As mlstress over all where she held sway.
But uever knee we’ll hend to any kaiser,
No Hohenzollern shall ever see the day.
It« They should pass
Por naught would eount our lofty aspiratiou,
Our honest effort to make people free;
The vietor would dietate to every nation,
Porever lost would be our liberty.
They shall not passl
The nohle sons of France the word have spolcen,
Our British kriends in arms the word repeatz
The ltalian lines shall not again be brolcen,
The sturdy sons of Belgium won’t retreat.
They shall not pass!
But haelc from where they eame they shall be driven
The beasts who holy motherhood disgrace.
The guilt of thle destruetions eries to heaven.
Dishonor and defeat they sure shall face.
They shall not pass
0n that our ev ’ry ounze ot« strength is eentered—
To further ravish, plunder, hurn and kill.
With that resolve Amerioa has entered,
And «ev’1·y pledge she makes she will fulfilL
They shall not passl
The spirit of the Allies’ cause shall eonquer,
Autoeraey shall not dekile our sod,
Deniocraey no place has for the junker.
To that we pledge ourselves before our Ged.
They shall not passl
No matter where and how they may assault us,
With poison geses, bayonet, sword or gunz
We know we ’re right, and God will not korsake us.
Let them remember Marne and verdun.
They shall not passl
Our President our aims has clearly eited,
We stake our all that others may be free.
For freedom of the world we stand united,
And freedom’s light shall shine o’er land and sea.
Casper P. F. Michezsmtz
4718 N. 34th Ave.,
Omaha, Nebraska.
Kærlighcdcns Trin.
Der givcs fire Trin i Kcerlighes
den.
Det laveste af dem er, at Meutre
sker elsker sig selv for sin egen
Skyld.
Mcn ethvert fornuftigt Menneske
mcca jo sørge for sit egct Vel i Tid
og Evighed, og maa derfor elske
Gud; dct er det andct Trin, at
Mennesket elfker Gud for sin cgen
Sk1)ld, ikke for Guds Skyld.
Men naar man ved fortrolig
Omgang mcd Gud lærer at kende,
hvor god og venlig han er, da naar
vi det tredie Trin, at elfke Gud for
Guds Skyld. De allerflefie Meinte
fker, som er sande Kristne naar
sjældcu lerngem men det er ogfaa
herligt at Være naaet saa vidt.
Kun fcm naar her paa Jord det
fjerde Trin: at clske fig felv for
Guds Skyld Mcn dette Trin naas
i hvert Fald, naar et Guds Barn
er indgaaet til sin Herrn-s Glæde
;Da vil han, opfyldt af Guds Hu
ises Rigdom og betaget af den him
melske Glæde, glemme sig selv og
nedfænke sig ganske i Gud og for
enet med ham udgøre een Aand med
hom. B e r n h a r d
Nyt.
N. P Madfem Fortælliuger os
. Skitser. Pris indb. PL
Lanritö Peter-few Den gandefulde
Mast. Pris indb. st. 60.
Hjemmenes Bogfamling III —
indeholdende N. P. Madsem
Strandfogdens Datter, Laurits Pe
tersem Sigrid og Olfert Ricard:
Kriftus og hans Mænd. 3 smukt
indbundne Bøger 82.00.
H. Wellejus: Luther-s Kristusops
fqttelfr. 26 Sider i Omslag lör.
L. Lauritfem Danfke Mæud —
Skrifter for Ungdommen XIIL
60 Sider i Omslag 30c.
E. E. Holmt Naak Dagen hælder.
Andagtsbog for Gamle. 31 Dage.
32 Sider i Omslag 15c.
Hans Chr. Beck: Tre Viduesbyrd.
Mcd Forfattercns Portræt. 40
Sidcr i Omslag 20c.
L. Bostrmu Johannes Aal-tubu
ring. Et Bibelstudium for Me
nigheden. 52 Sider i Omslag 25c.
Danifh Luth. Publ. Haufe,
Blair, Nebr.
Til Konkikmatiouen
Pyilkzende Bdgek vil finde-s sit-r
dishss passonde som Konfjrmati
uns-avoir De fin(1(-s alle paa La
ger, ug Onlres kan eksk)r-.deres
sammt1 Dag, do samt-then
A. særligt for Piget.
Vmä Skillovpjm flldgaven for
Pjgew ................ .50
Hm Ilimmulvejen .. .... .80
Roxy .................. 1.00
bJster Rieci . . . . . . . . ,80
Fike Vonindor ............ .80
I
I B. særligt for Drangs
jVNI Rkillmmjpn ARE-wen for
!l"--!u.!-« .... ....... .50
Tre Metmpgkcslmm ....... 80
LRoberi ............ . . . . 50
TTZEUA ................ .80
i G. For Piger eller Drange-.
» Rtormnsnd .......... . .50
lcoknsispszing . . .. ....... .60
:l·"»rgl»smnigss·j . . . . .-. . ·60
EIN-n tmfastp Porjststtek 30
jlconkirmatjonskort G 15 og 20
.- ocnts
Dim. Lum. Publ. House,
Hain Nulm
f
De er stceklce com Jota-—
HONOKSILT
sKOLc sKO
spøkg chobmaodsn eitel
Mayer s ko. so eite
Ilandelsmækkot pag sag-los
k. Its-et Boot « Ilns Co. ,
Inst-sites, Il