, .
»F anskerens
II W Oc IIIYOW
M III VIII pnm
Pol-I I WILL
Wut sc
W lsthetsv Pol-listing Konse.
Malt-. Nebrask
pnssssckeM ums-U Uniolsg l Aska Use.
Pkls pr. Ast-gnug
ET .- Fokeoesde statet 81·50. Udlsnclet OLJllO
Rlsdet bot-los i For-laut
III-Umriss Betslinkk Adressefokandring.
M used Umätsgelge If Bist-g til
lecksts loåsolcl Mike-Dere
M Luther-I Pudlisdias saue.
NOTI, Nebr
AIIO Atlas tll Blsclsts last-old —
Mpuacltncer. Afdaoellinqek og todte
Wet- — sendet tll klet- Kerl-Hin
Q. M. ANDBRREN, Malt Mehl-.
htetocl at Blaik Post office ss second
Its- mutet
Ackvertising ate- made known upon
spkllestlom
i Tilkslde ti, It Blsået ikke matt-se
Iosslmæsslgt, bestieg man Hase til der
IMlige Postkontor. Slcnlsle dotte llckp
ässlpck heil-IS msn denke-nie als tii
»Du-schrean Kontos-.
Nun Las-deme- hcnnsnrlisr Aig til Polit
jsm svertoror i Bladet rsntpn kol- ut
ksbe hoc cis-m Alle-r for at faa Oplysnlns
III det assistance heilt-s sle sltkl om
Blo. It do us Avektissementst l ckstte
Asd. Dot vll merke til genoidjg syttsa
Man har anmudet os- om at faa
de kzckciigc Nyheder fra vor egen
Kirke i Danfkeren. Dct vil være en
Fornøjelse for oiss at imødetomme
denne Annwdning, —- blot de, der
hat Nyhedek af Interesse at meddes
le, oil være saa venlige at sende os
dem.
J sidste Nr. forekom der to Bre
ve fra Japan, et paa Side 3 fra
Miss. J. P. Niclsen og et andet
paa Side 6 fra Miss. D. G. M.
Bach. Vi plejer at meddele alt fra
vor egen Mission, tort sagt alt
aktuelt fra vort Samfund og
hvad der er aktuelt i Tiden, pack 4.
Side. Men denne var saa over
fyldt, at vi maatte finde anden
Plads for disfe Breve. En meget
interessant Art. fra Miss. Bach
om Missionen paa Ny Seeland oq
Australien forekommer i dette Nr.
Paa Side 6 vil man finde inter
essante Breve fta en luthekst ,,Camp
Paitot.«
Lutherfke Zoldater i Camp Lo
gan, Houstom Texas, vilde udgøre
en ret anselig By. En fuldstændig
Folketælling viser, at der er 63
Officerer og 2,689 Menige Kate
likkerne er de ledende —- 208 Of
sicerer og 10,578 Menige; næst ef
ter kommer Metodjsterne med 250
Officerer og 5,374 Menigex Pres
byterianerne hat 206 Officerer og
2,164 Menige; Baptifterne 107j
foicerer og 3,380 Wenige Alt ii
alt er der i denne Lejr 1,256 Of
ficerer og 30,823 menige Soldaten
sotn tilhører 72 fokskellige kristne
Bekendelser.
Past. Nils Brandt, den celdste
Præft i Den norsk lutherste Kirke
i Amerika, fejrede sin 94. Fødselss
das Tirsdag den 29. Jan. Han er
den eneste tilbage af de 42 Prcester,
sank arbejdede blandt de norske Lu
thetanere i dette Land fsr 1860.
Past. Brandt kam til dette Land
i Istetaaret 1851 paa et Sejlstib,
fom det tog 10 Uger at gsre Rei
ten over Atlanterhavet Gan var
den fsrste nvrsksluthetske VII-st
der optog et Arbejde blandt nprske
Jndvandrete Best for Mississippi
slodem og iftlge Kaldspligter rei
ste hcm ladet-da vidt genuem Pio
neriSettlementerne Jowa, Minne
fota og Dakota-Wettern
Ol. L. S.
Bryan er optimistisk. ,,Jeg
venter at se he1e Landet uden en
«Saloon«, inden jeg der«, sagde
km Bryan i et Mode af prote
stanttske Priester i New York for
nylig. Han angreb bittert, hvad-»
han kaldte »Landets bestukne AvissJ
wessen-, og fagde, at ,,eu Reis
daktionsartikel« i en New York;
M Civet en Stank fra fig, fomj
H staat nd af en Brændevinsflaske.«
Wd prifede han Regerinqen
Ins den as Lincokn udstedie MI
Mons- -Proklamation
Emnet, for »Fun- -Minute« Mien
Ienes Taler i denne og følgende
Uge er »The Danger to Democras
cy « Præsident Wilson og enhver
tro amerikanfk Borger føler fig!
overbevist om, at dersom Tyskland
vandt i denne Krig, vilde Demo
kratiet være i virkelig Fare Derfor
hat Prcesident Wilson anuiodet
»Fon Minute« Moendene om at
forsøge at gøre dette klart for alle
i de to Uger, idet han mener, at
faar man rigtig Øje for Farer
saa er den vcesentlig undgaaet.
Et mærkeligt og prisvcerdigt
Foretagende Vi meddeler følgende
efter Am. Luth. Survey. Bladet
fkriver: Rev. E. N. Heimanth tids
ligere Professor i Hebraisk i vort
Cl)icago-3eminar og nu Forsian
Ider for den lutherske Jedemiss
sinn, hat nylig produceret en ny
Eluthersk Salmebog (Hymnal) Det
let en Oversættelfe af flere oner
jkendte luttierske Salmer paa det
yiddiske og hebræiske Sprog. Paa
den ene Zide er det Yiddisk med
dets ejendommelige Typer, paa
den anden Side samme Salme
jmed liebraiske Bogicaver Da Past.
Heimann ingen Typograf kunde
finde, fom kunde udføre Arbejdet,
reiste lian selv til et Typestøbeki
sog købte et Sirt bebraiske Typer.
iMen han kunde ikke fga diese
iTvper med de ttlsvarende Befol
Prikker, fordi disse ikke beuge-Z for
Tiden Sau satte Past. Heime-un
selv Typerne til en enkelt Side og
fik denne trykt. Med megen For
sigtigbed tilføjede hatt-san selv Vo
kalprikkerne med Haanden Zaa
fik ban denne Side elektrotyperet.
Saaledes gik han frem Side for
Side, og endelig fik ban Pladerne
i Stand til hele Værket Nu bruges
denne Salmebog i den lutherfke
Jedemission i Cbicago, livis For
stander Past. Heimann er
Et Pat Ord
om Australien og Nu Zustand
Ilf T. N. M. Buch
Det er for at rette en ztlhisjorwn
elfe, jeg sinnen Der stod i Dunste
ren Nr. 49 — 1917 «1 Ztyttet
,,dtjrteljg Betjenjng 1 Umkdetii
Epkog« saulede9: Mun det tfte var
Sprogets 3t1)1d, at Herren sendte
Pastor Bach over iaa lange Band
veje, for han fandt sjn Pladgsk Hatt
kom til Australien, men der Um·
ikke nogen Fremtidgmulkginsd at
Øjne med lmns donsle Sprog blandt
de gamle Tonika fom itte lmvde
sot sig ind i Landetsz Euroq
Omtrent tre Aar, for jeg blev
foerdig paa Stolen i Blain strev
jeg til Past. Winther og fagde til
hont, at jeg tcentte paa en Gang at
komme ud i Hedningemissionensz
Tjeneste, og bad ham give mig nogl
le gode Rand, hviltet han ogsaa
gjorde. Han raadte mig blanodt an
det til at modtage et Kald fra en
Menighed og faa to eller tre Aars
Erim-ins fom Breit inden jes rejs
fte til Missionsmatken
Et Aars Tit-, for jeg blev fækdig
paa Stolen, fkreves der meget i Bla
dene angaaende Australien og Ny
Seeland. Jeq skrev til Ny Seland
osMatjeqvarvilligtilatH
komme dertil for at afhjælpe den;
widlertidige Trans. Dei Ist-IM
Nqukicwille da statt-e J» soc-i
tuned-, ·- jsq tun umd- rape atj
blive to eller tre Acr. Lics fsk deti
nceste Mut-de sit jeq M det
ovre tra- med Lufte om Und-ernst
telie tot to Aar, de Reif-perm- blw
tilfendt mig. Jes bestuttede at bli
ve der, indtil Herren felv mbnede
Deren til sehntngemtssimew sc
des-tot lind ie- beller ille neuen om
at sende mtg til Japan eller tale
for denne Sag.
Omkring August, 1915, fik jeg
Kalb fra Aarsmsdet til Missionen
i Japan? Jeg sent-te dette tilboge,
da jeg den Gang var midt i et Ar-i
bejde, som ikke knnde ftandses til;
den nosmte Tid Ufte Jan. 1916).Z
Da jeg imidlertid sit Kaldsbreveti
igen, med Udfættelfe af Tiden til
Ienest lfte Jan. 1917, tog jeg imod
bet. Der blev tust til mic. privat
Ia
Z
Z
»s
O
Z
F
Z
Z
g
Z
Jmidlertid gjorde vi, hvad vi kunde,!
for at faa en anden derud Saa.
lwad Sainfundet angaar, da er deti
ikke dnndet til at sende en Mand«
dereinst Dog bar jeg Inere at sigel
herom. .
Jlnganende Forlioldene demer
strev jeg paa Vejen lier til Japan
qanile ndforligt san-lik! Oni Ruhm «
lien, hour vi lmnde tilbragt tre il !
ger lud-J Lignardis, dg lnsdr lii bide
lmft et Tini-l Mode lwdrtil de Stan-l
dinaver, sum bor dnikring i Qneenssl
land, blev indlnidte. Ved den Lej !
lialsed lsled der nddelt nielleni WMI
da LWO trnlte Jndandelser. Dette
Etnkkiy erfarer jeg, koni aldrig til
iDciiiskerens Nedaktør, det ligger fik
llert et eller ande Zted paa Gabel-Z
Vnnd Jeg kan ikke lniike Neferatet
sit-a Moderne. Jeg ded, at jea talte
len Jlften i lialvanden Time oin Ja
nan Jeg vidite sikkert niere oni Ja
span den Gang, end jeg nn ger.
l Med Hensnn til Forlmldene der
lzsksise Vil jeg lnsllere iiget Forlmldene
paa Ny Eeeland og Forlmldene i
,9lnstralien. Tlsi le to link-er ikke lam
Yinen Der er lige saa langt iiiiellein
Nr Zceland via LIneenslnnd sein f.
«Ck’—:« imslleni Besten da insenlmvm
;n—.iat" nmn ikal renne nied Tiden det
ltaadr at reffe fra det One Eted til
ds« i:»d’t
. l
l
i Pii zkiis Eseland er dct ingen
jlii:id.1 i.ialcds-;s, at der er iiiiet at
Here For lJ :l.ir iiden ldin der I
Ia 3 Tiisind.- Zkandinavcr ijl Nu
HZurland Tisich Vorn og Zorne
;lnsr:i der cndnn i Landet Lsg eiter
jFulletasllingen af 1!««; Var der den
Osmia :3,277 fndie i Zauman l,—
IILYH iudic i Ziscrrig, dg l,;’.·.«: Todte
i Nurge, et sanilet Islntal af DIE-l
iedte i Elniidänavissn Nanr mai-.
liegin at Lnilndclen as dies-) var
Jndvandrerc ira Haldfjerdieriiis, san
er der 2,600 indvandrede siden den
Tid Det slaar not til, naar vi si
ger, at der er over 15,000 Zkan
dinaver paa Ni) Ze-laiid. J et
»Tirectnrn« ever tre Distrikter, ldet
as den ene Ls finder jeg M nied
rlcainiet Sanft-n, 87 med Navnet
Jenseit, lJQ nied Navnet Petersen,
Weder-sen eller Peterson Og det
er jo dog iklc alle Zkandinaver, der
liar et af disse Nat-ne Der er vel
LZUU Zfandinaver i Manticeville og
Inn-am lige saa niange i Makaketu,
lialvt saa niange i Norfewood, halv
faa inange i Tannevirle. dobdelt
san inange i Palmerton og Om
egn Huor er de andre saa. De
fleer ai dein bor rundt omkring,
lnmr man altid findet Standinas
ver, nde paa nyt Land, i »bact
block5«, som det kaldes. Der er de
ganile Jndvandreres Børn at fin
de. Te knnde itke blive i de gam
le Zettlenienter der bliver Landen
fattigere og Farmene større De
maatte flytte nd. Kan de saa ikke
finde-s igen? Det er min Overdei
visning, at de kan, og her er net
op et stort Arbejde for en ung
Mand: at rejse omkring og samle
de smaa Grupper af Skandinaver
da holde dem i den lutherste Kir
ke. Jeg hat en Gang imellem holdt
Meder paa faadanne Siedet-, oa
man har sagt: »Dein snart isten
der er ingen, der drodiket her. Bi
ivil da heller Me, at du selv stal
fbetnle Refer hertil.« M Bel
vilje mjdet man sein W des
Wolkningem og de Wie Cl
SMW M M W bl
SW M Danft M dels for
staar de ille en Presdiken paa
Sanft da de fleste maner aldria
bat last en dansk Bog; og delg er
det jo laaledes, at mange af dem
er giste tned Englanderh iom vg
laa gerne vil med til det, cis-l
struen eller Monden saar til. Menl
hvorfor skulde vi lau lade de andre,
Kiefer taae dem? Hvorfot tkke sau;
dem deage til den lutherfke Mir-i
ke, i Siedet for at de deage qaari
til en enden Arke eller til stet
insenf Er det fordi di Use tm
M- at den M M er den
bebst-i se det fptdl U ee den-et
fee et W med andre ·
Ist III M Ist Mk
I
Det er bleven fkrevet og sagt (
Gang paa Gang: En Mand, sont L
lonnner til Ny Zeeland fom Priest
Incm lunne tale bande paa Danfl
og Engelss. og det er sandt. Men
paa den anden Eide: Vi Dunste erl
do einste, der tnn tnge oss nf den-«
ftmidinnvifle Fijrle pna Ni) See-f
lund Te norsle eller fvenste Sinn-«
innd lan ille got-e det; tln man ers
nn enqnng bleven vant til dnnflek
Priester-. og den evervejende Del
as Menigliedsfoltene er Dunste
Mrn nt smnle dissfe adspredte vili
koste blinde Penge og Arbejde Med
Oeninn til Peimene, da er der vel
not dein Pna Nn Seeland, sont vit!
nasse dem til Vcie vlot eckdcjdctt
lvleo gjort Og ital et skiadant Dir-l
lesde gereis, vil Herren not ogst
ifinde den rette Mand, blot lninl
Ick vinig til at goa. Mc« vi em
igere hvad vi kan. ,
«.’!!-t«idet i Lneensslnnd er ns en
nnden Virt. Her vil Sproget sil
lert ille volde san inegen Vanile
liqlsed.« Lg her bor Folket i itorre
Zettleinenter eller Grnvver as Zeitl
enxentsr Der er tre sandnnne litt-ne
per, den ene onilring Brig-baue
den nnden otnlring Warivicl mod
Its-is Hi den tredie indd Nord on
L::: Mcrntserengls Heer nf diese
««-:·::«:.!· Mr en siirleimzininn Pn
Usnnard lnn itls time sig nf
all-J tre Eteder, da dist lmlve nf
lmrss Tid qnnr Ined nt reise, lelrs
est txt Tun linr Moder nnn !ien«t
at f-) to lidlte Eteder let-? Nun-re
okkt Eis-et Tet er winke rintiqt
nir« Lin-Erd itriner. nt Litenitilnnd
bedsss lnn liolde to Priester end eent
tlsx "lis·mndene er im Imme, nt
alt, bund der lonnner ind, war nied
til at lsetale Reisen
Ter er Mænd i Liteii:—lnnd, jotn
girser rigeligt til tiirlen, nien de
er tnn faci. Ter er en Tel, sont
given hvad de kan, inen de tun
ille give san ineget, sont de gerne
vilde Der er en Del, fom venter
med at give, til de ser, oin det vil
bline ved at gan.
For :30——40 Aar siden incmtte
de gamle Prcester i Amerika deje
ineqet for nt bringe Evangeliet nd
til vore Landsmænd paa Prreris
erne· Men dersom de ille havde
dsjet, hvor var saa Den forenede
Kirle i Dag? Og det var heller
ille Jung for Ligaard at vove sig
over til Australien Jeg er sikker
ma, det blev en stor Sorg for
Ligaard, den Dag, han lom til at
sige: Jeg kan ille længere Men
den Tag man aldrig komme. Vi
trcenger til Hjælp her i Japan.
De trcenger til Hjælp vaa Ny See
land. De trænger til Hjælp i
Qnenslnnd
Da denne Verdenslrig begyndte,
rullede den tysle Krigsmafkine hen
over Luxembourgh, Belgien, Nordi
franlrig, helt ned til Paris’s Por
te. Da raubte de dernede fra Fron
ten: Bi trcenger til Skytsl Flere
Kanonen flere Gram-ten Da rullede
Mastinen hen over Polens Hvede«
market. Flere Kanonen mere
Skytsl Ned over Serbienö Bjekge
kullede Maslinen Den maa stand-»
fes. Pl man have mere Skyts, flesi
re Kanonerl Alle Begne lendtesj
Falt, alle Begne Kammer og Gen-·
miter.v Da lmiqede John Ball sine
zÆrmer op, spyttede i sendet-ne oq
besyndte at lade Skvts. Sau sendte
han Bad til Uncle Sam: Lav os
flere Gramm- Milltoner oq Mil
lioner as dem. Der var nok dem
det lcgdeLSlInU need heim spas eetl
Stedt Lad viere med at sprede
dtne Mel Wen John M lvci
rede: M disk Jeg vil simi med
ham alle Begne Flere W,
ilete stagniert
Bi, Iom hastned en endnu ltstte
Sag at gere, iom hat en ltsrre
M at tempe, stulde vt ftge:
Bt vtl kcempe vor eqen Kamp oq
lade de andre om deren can vi
kæmpe ratlos- nm vä its-e- Lan
de andre kæmpe for siq selv, vi bar
not at site. Bsr vi like rcelle
dem en Haand, fom er haardere
trængt end vi? Vi staat jo dog
samtnen og falder lammen
Jeg hat en lille Kaltelovn i min
Stne. Jeg tænler paa at lebe en
Itskre næste Winter, thi den lille
broender for meget Kul. Den all
les nemllg laa hurtig (da den er
forstnqh,utjeqmaablivevedat
komme Kul paa for at holde Jlden
M M dar les verset mls
tidt, W W et samt nd. J
en spie-. W Inn W
holde M M, da ds
er flete dm det. De holder hinan
Den varme. Mon det ikke ogsaa er
daledes i dennc Sag?
»Don many irons in the firc?
NonsenfeP sang en bekendt ame
rikansk Pister «Nonfensc! Lct him
put them all in, hammcm totng and
all.« Om vi ikke var saa
bange for Jldcn, mon vi
faa ikkc holdt osts bedre
o a r m e ?
En Hilfe-i til Venskrct
Tot gaar snn let og er sna neint
nt synget ,,Tmnge Tider langsinnt
ski«ider,« misn lwor svært at gen
neinleve det, naar alt, lnmd Or
dist rnnniiei·, konnner over lmadc
Ejasl og Beginne- Ja, ond Tag og
nnd Tag er lige lang, nimr den
er liennch nicn ikle lige lang at
fcia til Ende Tor blcv san, ein-i
3 Ugers Forstwi- ingcn nnden ild
vin end Lperation, snin lilcn sure
tagt-l den 21. Jan. pna Vlind
tnnn og for lilnldeiten sen liandc
vol nol vier-et hjennne for demn
Tid, lmidz dcst bade vix-rot det
bele, men »Jnflninationen of Ili
;3nn-etbi·eadg« ci· det hierin-, sinkst
iTi· Undnu ein-r i llgerii Forlisli
islndur det san stirrit af Zaun-t
Int diri« inaa fiifteii nmnge Manne
ji Tennel
i Da den sollte llgs, efter Lin-m
»Sie-nun, var nannt, liegnndiis dct nt
ElyLIne lidt.
Lenksinst lilen lidt citur lidt lisst
"af sine nmnge og iron- Lidelsoi·,
iog Ein-tun lmndc seit-ist i sin Kaum
linmd Enden og var Imaet irr-in til
Einwirkunan nf Olnd Hei-ten Tot
lilisu inin Ein-l jurnndt at indse
on Jpluimz «.’lt Zjaslcnirs hnjuste
Find liggisr skjnlt i Lovprisksnjik
gen af Nnd inn« Frolfeit Just finn
Maria fnnger: ,,Min Ein-l dplmicsr
Herren, og niin Iland findt-r fig«
-—-- Hierin-US Tal til alle J leere
Rennen soin hnr skrevet til niigl
Vreve iuldcs af Deltagelse og Trost
og Lofte om Forbøn Aldrig for
har ieg i san høj Grad følt Sa
»ligl)eden af at være i Samfund
Jmed Dem, som paaloldcr Herren
iaf et rent Vierte
Illdrig for i niin Levetid liar jeg
vckth omgivet nf laa inange og
dcjligc Blomster som her; og aldrig
lfor hat de kære Blomfter holdt
Esaa klar og kraftig en Prædilen
for mig iom her. Min særlige Tal
for Blomfterne vil jeg gerne sen
de til: Nazareth Menighcd, Ce
dar Falls, Ja., Golgatha Menigs
hedis unge, Cl)icago; Siloams
Menighed, Chicago, og Kvindesors
eningen i Frederiksborg, Nebr.
Ja, ogiaa en hiertelig Tal til de
mange Familie-r og enkelte Perio
nec baade her og i flere«forskellige
Statt-u fom hat sendt mig Bloms
ster. Bespgct af de mange Venner,
qanilc og unge, hat ogsaa været
Haare kært og hat beriget mig paa
imere end een Maade Herren gen
«geelde eder alle.
Hvornaar jeg kan reise, ved jeg
ikke, men Dr. Edward Ochrner hat
lovet mig, at jeg stal nok blive
faa rast, san jeg kan rejfe hjem
for at fejre 25. Aars Præstejudis
læum den 12. Marts og Silv
bryllup den U.
De sidste Bat Uget hat jeg ster
lig kunnet merke lidt Fremqang
fta Dag til Dag, og gaar del
fremdeles vel, faa hat jeg add
Udsigt ,til at diivespkåfkeres end
·ieg· bat veret i manqe Aar. Jeq
hat met ncer ved den Orient-le
hvor man fra Tiden quer overi
Wiss-den- tnen Herren bitte vo
re Binnet og udfrlede inlg fta Di
den. «
Lovpriset være ldang hetlige
Ml
Med Fredens Hilfen i Jesu
Navnl
O. P. Jenfem
augustaua com-at- Tbikqu, sa.
zehrt ims.
Tyfk Fied.
Det er nu lcenge fiden, at Tosk
land begyndte at udtale Ønslet
om at llntte Krigen og faa Fred,
talte om det grnsonnncs i at fort
fætte den rcedlomme Krig med dens
frygtelige Ødelæggelser og dens
umaadellge Blodsudgydelle.
Saadtm Tale hsrted gentagens
de fra den tyste Ueqerlnqz der var
mange, fom W, at Not-stem
derne du«-de Use Mltw til Wie
Witwen VI det dar disk like
faa, fem meine, at de EIlllieredes
Ledere var alffer Inistreiske i Fer
liold til Tiislernecs Fredsens r
Men der var te Ting, tæn ende
Mennesker ikke knnde nndgaa at
laIIge Mast-le til Tet ene var, at
Tuskune aldrig vilde nasvne
Sie-d lIItiIIgelseI-: det an
d«t Dai, at de aldrig udtalte ne
«I«-Ii Alngeis eller Bellagelse ever,
at de IIIodsatte sig Englands- Befleck
lielser fer at lIelde Fred eller
afvaerIe II rig e II, ferend den
«-iIanI Isar ln«ndt nd
; SIlIigaaende det at lielde
:FI·«sd slIIl III lier anfere, livad
der IInliII IneddeltesI fra Cliicage:
Eliicaae, Jll» 22. Febr. —
UIIder en Neiner af FIkigens Aar
sager erllasrede Prof. Teedore G.
Innre-I Ded Cliimge IIIIiII«-I·sitet,
tat det vaI namgtigt at sigm at
der iIIIIeIi IaiinnespssIIsIIaIIIilsI IIaI
i »Ja :«Ilai im« KIiIIIn lngnndte,
Ziorllarssidi en fcunraauide IIIfk Ein
i
I
I
I
lud Inand, idIt lian kalt« IIIed en
IIIi IIIiIII sisllIIeIx iIIiI lnmrledes
MII «I- n iIiIId« IIdieI-«s-:«. Oan fagde,
at du« :·I«II lnn een Ting, der ille
»Ur-!- ICIIIIIIIL IIII det var. lIIIad
:II«Ii««I««-:I—:« Titel ilnldc viere Isfter
IIi«i««I«sII ,,LI-I«d IIi Europa« var det,
«IIiIIII EIIIUIIIIL erllasrede lIIIII."
E Zur er irenilennnet iaa IIIeIIct
:«I.!d««t, VIII IIIl;-I« i icIInIIIe kli«-IiIiIIg.
.s«I.I Inan ika gndt san lIliIIe fri fee
lat tw, III IIejiscren IIII Imnrs Mand
:«I«III«III«I Mand ille lIlIIt ikle bar
svasret inde im« at holde III-ed da
du IIaI Huld IIIeII at d: endngiaa
:IIIII« l«I«It d«I«: Plain-r for Hing
Aar i Forvejen
· Vel ned eIIlIIIeII at Tnikerne iiger,
at FIriIIen er Neuen dein paawnns
II«"II, Inen dct var ilfe san Uanfles
liIII III lede .III«i«I«-II·J Forsnil fan
lede—:—, at der lIleo Anledning til at
Iliide Ekylden for Beginidelfen paa
»3Iin-:iland, der greb til Vaaben for
«at fersvare sin Ztainniefrcende, def
lille Zerdien
Kendsgerning er inIidlertid,
at England spgte at faa Zagen
·mellem Serbien og Østrigsllngarn
bilagt ved Boldgift, men det vilde
FIeiseren ikle vcere Ined paa.
Men da Krisen tog en anden
·Vending, end Kejleten og hans
«Naadgivere fornd havde beregnet,
saa begyndte de at blive fredels
stende.
Tiden gil, eg Krisen gis sin
frygtelige Gang, eg da Tyfkerne
for anden Gang i Fjer Ferner
begnndte den henfynslese, frygtelige
Undervandskrig, kein United Sta
tes egsaa Ined i den. Unele Sein
vilde ille lade Kejseren fereflkive
fig, livor paa Seen han maatte
feile, eg hver ikke.
Men Fredsenflernc led sig atter
lIere, blandt andre egsaa fra Mk
kefyrsten Paven i Rem. Og Fellet
i Entente-Landene begyndte et bli
ve krigstrætte, hvad der ilke var
underligt.
Saa udtalte lærlig baade den
btitiste Premiekminister es Passi
dent Willen deres Krigsmaal klakt
eq tydeligtz Willen havde je fra
first af for vert Lands Vedkomi
mende hævdet, at vi hverken vllde
ekeln-e Landemraade eller have
dede han vesentlig Felsenes Dei
MigsskadeserstatninÖ eg sidft hsvs
til et veere sie felv es regeee In
felv.
Den tyste Kandlers es den M
reig--1.!nseeslkes Udenriqkminiftersssck
eller Taler i Seeheld dektll s
Mpe Omtale verd.
Men see kennnet det lnteeOs
sente: Systeme vilde have sied,
es de russiste Belfheviker var M
inde for Fied. Der blev liele
WUIY sc Wundekhauds
linqeme teq fln Wie
Rustands Udenrigsminister, Ie.
Leen TretzstIY ftemlette sln Freis
grund: anen SMtetning, In
gen Annektienee es Jelleneö Selb
bestemmellesret
Systeme legde ikke ftrekö je
dertil, men dets Reprcelentanter led
heller Me straft ferftee rent ud,
Ihvad de vllde Tiden gil, eg der »
iblev flattet Fred med den Del as
iRuöland, der keldes Ukraine eller
Ukranien, lem havde revet fig les
eg dannet en egen NepIIblIk.
Det Inn-IS, sem det ver Tusker
ne meft em et gere, at slutte Fred
med Ukranerne, maafke til Dels
fer, at de kunde byde den fteerkeste
milinere Medstend, men sikkert
nevnlls fetdi Systeme estee Feedsi
Minnen need dem kunde fee sie
W as Wmidler MU.