Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 20, 1918)
i : f; - fes , , . »Y ansheren," II IYW cc OPIYCCIM txt-D Mk Dkk dsm Pol-I l Mich ! ussivet If Inl- luthetsv Public-his- Konse, Weit-, Nishi-sinkt guts-kennst Inlgask Unsdsg i Inst Use. Ptis pr. Aas-gang EJH Intervall-s Stute- BLSCL ljkjlu Mel SLJW made-! betaleg i Forsknsl Famil-IF Bei-kling. Aclnsgaesokan(lkins. ste. mekl Uncktsgplge If Ilidrug til letlsts Italle scheu-eke Dssish Luther-a Publitdiaz syst-, lllsity Nebr. Alls Miit-II til Blaelets lndhold — Issksspumisneer. Afluncllinqek og smer Mklek — Sendes til del-S Rai-kund Q. M. AXDBRSEX. Walz Nebr. Essen-d at Rlair Post omce as sman Obst mutet-. Acker-thing rat-es made known upon Ipplieutiom l Tllkusltle af, It lslacjet iklce somit-se fssslmswth bestieg umn kluge til des siocllige Postki)nts,ir. Flut-He dette iltke III-he bedes man henisends sig til »Musik«-»Es Kontos Naht Lassean dem-endet sig til Polit. tout ask-tiefer i Rlnclet knien for al ksbe bog klein ollssr sur us fms Oplysniniz III klec straft-rede beklo- do sltltl om his. It cis us Avektlssemestet i desto Mä. Dot vji ner til geduldig sitt-te Offetugeu. 18. til 26. Februar. Vi fkal her i Ooersasttelje niedsdele et Ord um denne Sag as Past. Bin-o dore Echniauk, Furniand for den evang. lutl). General EounciL Han striven « »Den luthcrske diirfe Inaa være en Moder for-sing Immer i Selten. Den maa bringe den store Lceges ijlp til fing Zoldatetz som er i wandelig eller legexwlig NO, under sSygdom, og naar de staat Anfigt til Ansigt med Dis-den- Vi, der priser de mpre, maa bringe de saure-de Hjcekp. - Vor mtionale Kommission for sSoldaters og Zømcmds Velifærd samller Hjællpen fra Hier-teure i idjansmiet og gar den Oikaom i deres Hierter og Liv, fom er i Lejrene og Wust-me Komwisiisonen er Kir Xens Mrlsigcheds ,,Long Disvanoe Extenfison« til Lejren lanqt bot-le kfva Hjemmet Bote unge Metmester Ial ikse leve udon Guds Ovds M ( ikke d- kam Hunde Vor Mr kenilikkessvaatkkbageogsebem spva ewer fes-Mk Deus «Penge vill sfllyde vigeliq ind til SM Oe for den g«ode Sag. Den vil give Svar Ipoa Opraabet.« M es spare ja! wo dette Op ualx Men hast: Jkke mindre end en Dsolklar for shvert kon flrsmeret Mesdleml Der er fattige, som ikke evner saa meget. Des-for man de, der wnet wen-, gi U W MMemtilthrkes Kas K: Mk. Otto W, Blaer DTU MWW Ungsdom Jdet Past. J. C. Anhevg i »Kr. Siml.« mädelet en Del af Lcever Wort M, om Arbeit-et sblandt Ung dommen Mjemmh strwer han: »De W Umdmnsfows Magus Asbejde i Mrk ledes Mtsprensthelismmmspor M gsr saa Unqdmnsforeningerne· for at jin-bekomme denne Trans? steter Block skriver, »at hcm trot, at den Livsfornyelse, der stal til I MordenungeSlægt,maagaa i were bevidft kristeliqj Uetuiuq end hidtil.« Er. ·IstdenqlmwdeliseM-i2. s.MI-Iiorstäudtlict Ists-Minder D tw M ! me: inen jeg hat« ogsaa tidt følt, at jeg sind teninieljg ene ined det Syn Nu er det altfaa i alt Fald for inni, iet interessant at fe« at en af Lederne i den UngdoinObevwgelse i Taiiniark, der vel fiaar esss iiæi·1iiest, iiiienesr det s a ni ni e . ! — M-—— Pensions-singend Den Forbiiidclse, i hvilkeii den Sag bør fes. Den fereiiede da..ske lntlierfke Kir te beflnttede Ued sit :«lai·—:—inede 1016 at hegnnde Tannelsen as et Pen neiiisfeiid paa niindsi 85(),t)(,»), og Lied sit sidste Blut-Stunde veslnttede den at liegnnde »Tensioiisviitsoinlted im Nutaar ltslss ai. Men Fondetss Lllcjnininin er langtfra naaet end nu. Dicsfe deendsgerninger faai ijeiie fein Uiidstnldning for at drage Denne Sag freni i en Tid, Ja der ei« saa nieget aiidet, soni gar lierettiaet sirav tina tiaade vor Interesse un Vor Liseriiilliglied Man er natnrligt ndsnt tei« at je denne Sag i altfni siiener Fer "iiindelse — i Furtnndelse lilat nied gaiiile ng ndtiente Nitestersz ug Pro feidfeieiis eg der-es efterladte nim· siii·qede5 Trang Meii Zagen lim· seLi i Forlnndelse ined tiele Hirtens jerksontlied dran not meine at et Blit pai: ktmsngeiides Nod lettest tiiekteis Med lfdenlied iig Villiglied til at iaskte eii lnikltiende Oaand fei· at Ziel-Dy Noden ine. Men der ei- itte ezieiit lig Llcedlidenlied ined triekiqeiide hei skal nieste-T Eoin Personer lietiaa tet tixisnaer Priester ua Witwe-Fioren ikfe iiiere til lliiderstisttelse tiaa te res« kiaiiile Tage end andre ZLOceiine skei«, tin-We engang saa lniardt fJni iiiainie andre. J Negleii er de saa rjgt ndrnftede, tiiiad haade Eintei og Jiiiiidsfalier lieu-Essen at de ifte behøver at naa tilbagc i Einer-J Kaiin for Einsiean Nej, den Sag lnir fes- i frei-bin delfe tned hele Hirten-J Virfsonii beo, i Forliindelse med, iiiiad mi· ten trænger til. 11 Kirten ti«a-1iaer til Ældsie (Pkesl)yter, d. e. Priester- i en ltver Meiiialied. J Atti Nr fortælleg fu, Un at Paulus en Variialiaiz iiidsatte Ældne i en hver Meiligbed, og Tit l, 5 ifrniei Paulus: »Dersor efterlad jea diq Vaa Kreta, for at du skiilde brin ge i Orden, livad der find tilliaznn og itidfwtte Ældste i eiilivei BU. Denne ftore Apostel sandt det altsaa nødvendigt, at dei« sfnlde indsiksttes Ældste, Pfer ster i enliver Metiiglied, r enhver By. Tet bar ftedse siden vift fig at vasre ji«-beendng oa dei vifer fig nødvendigt i Tag og under vore Omftændigheder. Z) Det er Arbejdere, Kir ken trænger til. Jesus figer selv: »Besten er stor, inen Arbejderne ere fau; beder derfor Hastens lsei-re om, at han vil sende Arbejdere i sin »Best« (Mt. 9, 37—-38.) ! Der behsves vel Arbejdere alle Beque, hvor der skal udrettes no get. Men der er Stillinger i Li vet, htwr dqt ladet sig gere at derive den frem, der manglet Ener gi til at drive sig felv. Meii Pre itegerningen er ikte en af disse Sttllingerz en seiest ttma vcere et energisk Renneskr. der kan drive fis selv og drive andre med uns W· Hatt maa me en- Ar bejbet. » Oq lad o- wed det femme stre Mem pac, at stint W lus de:««Vedek Beste-U Herre, at han vsl sende-« im state tm fess- cr beiden-bl.w8kstete«thvps leerte til at viere Mesistere stsen bit M i vor Tit lese Urbejdetr. ioiu den ten nd dmme, es den der lege de bed ite. Bd Diesen M til added · nede Arbeit-en Der hat oste vie retZeqet paa, hvad der blev last om Apostelene Peter da Johannes- · at de var »aber-de Meend vs M· « foll«, men las slemmer man, hvad ( der stqes i lau-me Vers (Ap. Gr. « 4, 13), at sdc havde W med « Som Regel kan det siges, at en Prcest bør staa nogenlunde paa sin Tidizk Dannelses Heide, saa han er i Stand til at bedinnme Ilandss strenmingerne sont gaar igenneni Tiden Og lian bar vaer lijennne ferst ag fkennnest i sin Bibel aa helst i de Sprog, dens Bager er slreliet i; lian bar viere hieniine i Wirken-i- Oisiorie ag i det Falls Historikn sont han skal arbejdts ililandt, ogsaa i detss Spieg, del-: Ogsml l dctis Llltt’l·llllll·. l) Tllltsaa «- Kasten tmngek til de lnsditc Mit-nd, vel uddannede Manid at de er levende troendss Mennester og nidtasre for Herren-: Ære, Menneskers Frelse og Gndis Niaeiks Frennne sorndscettes sont sm ste Betingelse Nu kmnmer vi saa til, hvad tssi scerlig wilde rette Lpnnerksomheden paar For et ungl, begauet Menneste der liar gade lldsiater i Lilien at vielge at kasmpe sig irein til at lsline dngtiaaiert til en Jtillina sont Prasit eller Laster i stirken det kostet nacht as Fursagelse Ja set met-e i dennoFarliindelse Linn-« Izista lielt licngilm sig til Vier i!i.a«:1a give Ililald Paa tiinelizikv Olanm i Linet Den liellige ljier nina dar sfænlesz liele lians Tante og Energi. «.’T: selig lau Herren lalde fix-. Diebstale saa de sorladscr alt Cur it inlge liain Illen det liedder d: miaa i Und-J Ord, at »den, sent underviser i eret, stal del-e al: gudt ined den, sont nndewiser liain lNal si, li) ag: ,,Eaalede5 har Ug saa Oel-tun furardnet sat« dein, sons -«e-:«sm:de liaangelich at de skull Ilebe as Evangeliet« ll Flor-. V, It ! Dermed hat Herien saaledes. kaxntliq for-nd sagt til dun, der pii folge han: Ftald til Prassns ellcr Lasrktaetningen i hans Meniglied J tan trygt folge IKaldet uden stinnsliqe Velnnieinger, thi jeg hat« serget for, ato stal leve as eder Geniingz jeg har sagt til dein, J iuiderviser, at de slal dele alt gudt nied eder. Men nn viser det sig so, at Prie insr oa Lasrere saa vel soin andre Mennesler lever nd over den ar liejdisdngtige :’llder; og det hændety at de der bort og esterlader Hu stru eller andre, de stod over for som Forsørgere Her er det saa, Pensionen tonnner i Betragtning. Nu Del, Guds er siger intet direkte om Pension: det siger der innsd sum paavist, at de, som sor tnnder Evangeliet, skal leve af Nimmt-lieb og at den, der undervis fis-:- i eret, ital— dele alt godt nied den, sont underviser hum Lin Prcesten saa bliver saa eige lig lønnet, at han kan lægge noget til Side, enten i et Livsassurancei Selstab eller paa anden Monde, ellek han lennes mindre godt og saa tiltendes en Pension, efter at ban bar udtjent, det bliver, menek vi, en Sag, der heiter ind under vor Konfessions 18. Artikel, altsaa no get, Foruuften maa afgsre ·Men —- — Etsatinq visety baas de at Ptæsten kan sorgletnme at saa noget lagt til Side, og at Me nigheder kan være ttlbsjelige til ikke at give ham mete, end han lieh-ver for need»stne at leve ernst-endigt » Bega- mis cis-Wer ts-i ,ler for, at del form-fünfte er at! have en Mg lade-for Akten hvotester Mten — us l Tilsælde de, der ver M at hum — kan saa Pension. Nu et lllle W, sont vil Use,hvaddeM, Uhatvedi ttäqet for WW,M1 lede tilDet et jo i disse Nester be stand at enhvet, der vll hllve ven sionsherettiaeh stal indhetale 8200 lvm Bildstdeft vg liben 810 am Nat-et. Sæt nu- at en Orest tiefrer l 40 Nat Gute as as hat to tjent langes-ex saa bltver de 8200 med Reuter oq Reuters Reuter ester s Procent (som Reg lerne besteuer) til 82,019.96, og de 810 om Statet ester lamme Rente fod til s1,645.77, tillammen Js Ast-Ja Dette Reguestykke Mer- at Prie sternes eget Btdtaa til passen vils de have nat-et sauste langt, der stnn Pmstvnsszmetninsen var ble; m W W med. at Sam sundet blev W. Ists- ie W M vilde WII W Vi Dl M Ists seh detme Tid have del-bei sig til mellem 875,000 og 8100,000. Dette fid fte er dog ikke nøjagtig Borea ning, lzvad ovenanførte derimod er Hvad der nu mangler er, at vi ikke fik begvndt dette Pensions fond, før flefcs of os er færdigc til at dragc Pension. Men saa er der nok Mcend mcd Hjcrte for Herrcns og Kirkcns Sag, Mir-nd, bvis 82008 Anbringels fe i Land eller Forretning i LIbet af 40 Aar, ellor kortere Tid, har givet 810,000,«850,000 ellcr 8100,i MO, som er billige til at øgr Fonch faa det naak de 875,000 a 8100,000. Vi lmaber at se det. —--. —44- — "" s Om Zannnknssuiinng. s i Rorstellige lmr degnnthat ssrt vie unt en Ennnnenslntnnm ntellent du w dansse Mirsesmnfnnd on der Unser vel ogsnn tust des-uns Enn Hin-rqu dnb Nod inn· Ennnnenslnt Lunas-taufen doq naswcx den er Inn Txmsnnest knldt til an nden sm. dspx ndssilljgc sit-seltka- Ennnncn slntrnnner Mr fnndet Eted j del Sink- Jlnrsxitid Tut tnn nut nnd-.- «11 der er nimmt »; sauget sinn lmr rejkl stllemnr txt-Mein de to dunstse Jxejrsesknn -::::d. det, der snnnjtntjdnszsnnes sjn dnr delt dom, lnn so fornent Hirn-zu Uwret Zwmcsnnmlnt mn den Islliaj Zsrjft1 Vesendslsksn .1s don in Tun danssu sen-sc nldrst nd 5"«.::-)t Nu lntsnsrff Vä- nnsn n: :"! den Zvjnq eher ds-« ««n:;::d:s—:7. ss Tufnttelse Ln s denne »s«;1 ins . km dar den Esel ihm Ins-ne -.-.s sit Ildvnlq i T(1nnnn«s, id:-t du: knsd szs enervejende mnndpiqfiy Pmsq 1s-;«Ts nldrig lmersen hnr wisset cller tms Inst en lmln-rss TIestndelse m« Etrjf ;ten sm den dnnsse Rer i :«lmer·:fn s »Den dunsse hin-te i Ihn LU skendelse nf Zkristen er sdnnnle ret snalndendes i l - · »I) den jnderljgne Lucreniislent nnslse nnsd den kennte Tro er den hellige Einst, sanvel den gantle sum ny Pagth sanoniske Bogen sont vi derfor ertender og antager som Guds er til Mensgljedein in deholdende Bis-dont til Salighed for Troens Hussasller, og som saaledesz er vor Oplysningss og Opbyggeli sesbog paa Troens Grund.« Til denne Bekendelse gav Past. P. S. Vig folgende Kommentar i »Danskeren« Nr. 17 for 189:3: ,,Hvad der menes med »den kristne Tro« Viset det soregaaende Punkt i KonstitutioneIU det er nemlig den apostoliske Trosbekendclse Dette Samfund bekender altsaa hermed, at det: a) unser Guds Ords den hellige Skrist for en Manne, der skal loane sit Lys sra Trosbekendelsen « el ler rette-re —- sra den grundvigske Anstuelse om Trosbekendelsens Op rindelse og Stillings Skristen kan atsaq ikke 1yse, inden den setv btis der oplyst as den grundtvigske An stuelsez b) men dermed sætter dette Sam und Guds Ord, den hellige Skrist, i Klasse med enhver anden Bog som er i Overensstemmelse med Trosdekendelsen om det end sættek Bibelen Iverst i Klassen, sordi den er i den ,,indetliqste Overensstems melse«; c) men dermed hat Samsundet vist, at det er assaldet sra den evangelisk las-erste Bekendelse — oq dermed oqsaa sta den danske Follekirkes Bedenkle isslqe hvils sen den helliqe Skrist et therste Kegel og Ratt-suec for Tro, Leere oq Les-net Moder den helliqe W i dette W set ned pas den Sind-, sont Symbole-ne ellers hu i den lutberfse strkn thi We —- ogsaa den apostollste Treibe kendelse —- et M Ord, sordi de er i den inderligste Oder-engsten melse med den helliqe Sie-Ist d) men dermed hat dette Sam ’fuud i Virtetighedeu nnige be kendt, at det ikke anerkender Bibe teu for Gut-g Ord; thi iqq vilde det ikke anse den for en Manne der laaner sit Lys andet Stedsi fra. Det er not som bekendt, at de ledende Medlemmer i dette Sam fund unser den Leere, at Bibel-en er « Guds Ord, sor resormeket Oq naar dei alliqevel i den ny Konstitution · nedlader fis til at kalde Bibelen Motdsaadlkverdetism W,Mdetsorekmnner, etwwwsomanp s i ( for at daare enfoldige Mennesker, sont ikke ded, hvad lnthekfk Tro og Leere er. Tet er inn Sfin da in · tet andet.« Saa langt Pan Pia Regen vil ntaaste figet ja, nien Edette ei« strevet i set-eine Ihn-: Hmndrediy for LI- klat- stden Läge Inegetf Tet lnsrer til de Vital Epl11·a-:-1tnn1l set· et Hilfesanijnnd - Tet ein« den Vetendelii at d««i liellige Ettlst el« NnD aal1e-.·nlsnkdi. Erd, der sei-te til Tsannilsin af« spilit·l«esatnfnndet« i lN-l: det links den, der fnrte til et Vrnd 1 denj dansle stirie eg til zeelnlennten as; ,,:llardlirten« j Ist-l, og det var den, der i lhijtj var een af Hier neftenene, lnmrpaa Ten fur. 4sen-le lslev grundet, dg den er frenideleszs af saa fnndantental Betndni11a, atl nlan kan itte gaa nden unt deiH :Il. D lspts eller senere wer tnan det alligeneL flal det ndk ten-me til at svie til dszs lntgefte1·. Nam« den sei-« Mitte-J Fernmnd i ,,.in«tl1l.« Nr. i d. :’l. sit-leer lned FOensnn til det, de te Ealnfnnd taki ;lmne tilfilsllis: ,,Vi bekende·t, at Lli «l·-.«len er ,,"Llezntne—: Noah ei den« Landdennnelige Vlalnsnlntring ess Men snesler til Ealjgl)ed, da er dei ria Ttig nle saa langi dei nettelp nnsn Jdet ei- ja et gedt langt Einlie im. tat here den fnldtonjge lntlierlfe Vetendelse af Efriften llmillen For Einanden ja heller ilfe lsavde i Eind :at ndsanne her-i syra grundwiasl IZjde falde-:» Billelen ju »Gegen ever all-« Eimer-Z »inn- Oerreis Fndfelci Idaasaaesps til de deine« d. l.: Inen isaadant er for nagt til Zatnsnndxs betendelfe for lntliersie sit-inne Zlnlde der viere formaaet en saadan lldinilina i Ten danfle sm· te, saa den nn nted asrljg On tan tjltrasde en ntilfleret lntliersl Be tendelse af den liellige Eli-ist, da nilde dei viere at lnlfe nted Gliede: nnsn det nma den io saa leegge im« Tagen Tet et- ganske vift beklageligt, at den lille Flok Dunste i Amerika stal vcere delte i forskellige Kitte santsnnd Men derfom det, der stil ler dem, er af en saadan Na tur, at det tnaa hindre bjertelig Forstaaelse og fredeligt Samar dejde mellem dem, om de flutter jia samtnen, er det da iike bedst at ver-re to? Asrlig Adsiillelfe er da at foretreekke for uholdbar Sam tnenslutning. Man vil maaske pege paa de norer Samfunds Forening. Jeg ved, at de hat haft Krig paa Knivem men aldrig om det, der stiller Dnnsierne i wende Afdelins ger. Men fkal da Svcelget mellem de to Samfund blive ved at veere lige dybt og bredtP Kan man ikke be gynde at bygge Bro over Kleiten?l Vilde det ikke være muligt at naer me sig hinandeti ved FællesmndeJ og Fællesarbejde? Kan man itke for-handle og bekende sig sammem da maafke man kan nærme sig hin anden ad Arbejdetö Vej. J et Brev fra Chicago er nylig meddelt mig, at Kvindeme i alle de danste Menigheder der (altfaa den danste og den forenede Kirkes) holdt fælles Kvindemsdet J Fjor havde de danske Menigheder i Omaha Gegge SamfundD og i Council Bluffs Felle-standen Bli ’ver noget lignende sat i Gang andre Siedet, hvor Forholdene tilladet det, da Ifl der maaske deeaf vokse Temmet til Brobygningen Kunde det ene Samfunds Aarsi mtde Me sende een eller flere De leqatet til det andet Samfunds Wut-des Leder det siq ille gen Wste m M of Wes-äuss spjrqsmaalet, faa lud o- holde al mindeliqe Kiefern-der med Jndbyi delle oa Deltaaelfe fta beqqe Sam fund. . Lan man ikke rælle hverandre M i forstelliqe Birksomheder iom t. M. Lutherkirkens Opftrels ie, Utahmissionem Holpitalsarbeis det, Alderdomshjem o. U? J de standinaviske Lande er man jo feel les om at ststte Santalmigsioncn Oq for ikke længe fiden var den lvenske Ærkebiskop Siderblom i Eisenbahn for at udfinde flere Veje for mete Ferllesarbejde og neck mere Tilslutning mellem Kirkefols ket i de nordilke Lande. Men san der i en Iaadan Til ncermelle like liqse et cisempeb fein-er die-d for as Staaan at« even-ei- oe site-I ' ! Den danste M san Wlfomt blive den formelle til Iavn Ied N ! l densyn til Moddrsmaalets Bevo kelse. Jeg trot, at dens Stilltnq til det er soltdere end vor — Slam at maatte tilstaa dctl Jblandt os mener adskillige jo, at Sporet al leredc er scerdigt til Sprogskiste og man giver Signal, at Taget maa bort fra det gamle Spor, skønt det i Virkelighcden snegler as Sted helt langsomt onnnc bog Balken endnu langt bortc fka »The Transfcr«. Maasse den danslc Kirlcs Jud flndrlsc i den forenede i dette Til fælde kunde være som en toll-blo dig Konduktørs, der siger: lud os dog ikke bcgynde paa at stiften fsr vi naar Stationcn og er scekdige til detl Og san Australmissionem Im den danske Kirkes Side har nogen skres bet, at eftcr en Sammenslutning lunde man bedrc løsc den Op gavc ogsaa. Det gav Gcnlyd hos mig. Den sor. Kirke bar hidtil stil lot sig saa nasgjort over for den Virtsombcd og hvcrkcn sagt holt ja ollcr holt nei. Gid der med Bi stand sm den danskc Kikkes Side knnde blive tagct et Løft for den Mission Den trængcr til et haands fast Tag. Vil man bjasch i den Zank Jvnr Mai-ins Hausen OW- — - s—.— ,.Zam«:. :-iiilntnii;zi.« ’l,".1«: stz stund-. ! Hut Isclfuil m jin «·li«tilul oth »Emnnnnjltits ning" smnst dist stillst sunludsuy nt der tm linnnnsn til nt ihm Zinnen flntnnni nnmslc Dur dct Eli-tier nxfxscik der Uni- Ztnld i den nmitisn znnriisrlsxlizi lldclndklss Micn dixt lsmgtcs niig til at tasnlts Una, lmors for ilfts tnasj »Z« lmrt Minn, san konnnisr der til at ittm ,.:»lnn-nslnt ning,« og dut ist« in forlmnlnsntlig det. do sltsfns i lnsggc Zninfnnd lasns gis-J estcsr — - at sige Almen til, at der blitnsr von daan lntlnsrsl stirle i Amerika » Zorledcn, vi var til Menighedzs ntøde, sang vi dct gantle lcndte Vers: «Gud5 Ord dct er vort Ar vegods, dct flal vort dllflonts vcere.« Lg sttaks tcrnltc jeg, otn vi dog iklc fra beggc Zidor af Hjcrtist kun de vix-re nied til at synge dette — saa lan jcg ilke se nogist til Hin der for Sattnnenslutning, saa kun de den poaskyndes. ch (og vift mange) har ellers ille indtil for nylig været for Sammenslutninw men ved at se nd i Frcmtiden er der nntngc Ting, der for more merkt ud end forl)cti, og Tiden er langt hcn paa Dagcn, ntaaske endogs saa eftisr Kl· 6 (i aandclig Meningj og vi ved ikke, hvor hurtigt del tin-in- lan dullc from ——— da gekl dcr det om at staa samtnen forcncs de, alt hvad sum vil væke af Sand hed og for Sandhed, og det vorige, som Gamaliel sigek, vil falde dort af iig feln Hvad Past. Kirkegasrd stren, var vi særlig glad ved, ifær naar han striverx «Lad os nu iklc tilsmudfe hinan-den, for san bllver vi da saa grimme.« Ja, de, der i nagen Maade hat lært sig selv at sende, vil ogfaa sige: Desværre, den Mund oq den Pen, oq alt det med at optaqe alt lsbedste Mem-w hvor kom vi tidt tilkort netop m dette Omkaade til stor Stade for os felv. Det 8. Bud er vl endnu ille helt Mestet i. Hvor dejligt var det like, om vi ogfam hvad det S. Bad angetan kunde blive helt sm vendte og optaqe alt i bedfte Oe ninq. Og mon der eqentlig er tu meget at rofe slg af tet manse Stedets Reue Menlgheder kan U lkke naa her paa Jord, og t Stedet for en overhaandtagende levende Kristendom t Mentgbederne mu· man«vilt manqe Steder fryqte for en overhaandtagende Verdslighed. dvad er san her at gsre andet end staa samtnen og viere Lys og Sslt san lanqt fom mullqt Ja, man ille Tiden nu er inde for Sammenflutning? J hvert Fald Er Tiden inde til at strivc og for handle, oq vi venter at hsre fra nange ret fnart. En Mond her fka Egnen var san klsteglod ved Tan len om Sammenflutning, at han lagde: «Jeg kunde have Lyst til at give flere Hundrede Dollaks, hvls Den Sag kam i Orden.« Vol-kom nende lagde oqfacn at han var fau ledes ftlllet, at han kunde lage fln Blads imellem Grundtvlg oq Bill-. Verk. »Mitte- sked steh alle, W sei taat til edu- oi »Es-Use ere It