Det, Ler beflspacjM ;
Peters fscfle Bren.
Kap. 2, 4—8: Kummer tjl .).1m, (
den lex-Ende Sten, der vol er fi)rka— I
im af Reime-steh men er udoalgt «
vg dyrehar for Gub, ug ladet oder 1
ser fom lcwendc Stean opbygge I
som et aandelisgt this, ti« e: sholligt
Præstcskab, til at frwnbærc aans -
delige Oste, vellyoyugoljgc for Und
ved Jesui- Kristus. Tyj der heer «
i G Strifrsled: Ze, jcg lægger 1«
Zion en Hjørnestcm som er awang
og dyrcbar og den, sum tror paa
ham, skal ingenlunsde blbve tiil Stam
me. Eder altfaa, sum tro, hører
Æren til; men for de vantro er
denne Sten, som Bygnjngzmændenc
forkastedc, bleven til en Hovedljjørs
ncsten og en Llnswdesften og en
Forargelses Klixppez og de støde an,
idet de ere gettstrldige imod Ordeh
hvortil de ogsaa vare bät-entw
Et aaudeligt Hus med Kristus sum
Hovedhjstnestetr.
J ssidste Afsnit sormanede Aposte
ben sine Læjerc til at hige efter Or-l
dets uxforfalskede Male for at(
vokse ved den, meu han cndte med(
at vise ykn ti1Hekkense1v. Gen-«
nein Order yaudc de smagt, atl
Herren er ged.
Apostelen taler gecmem Villediet
Dk, til lyvem hcm «skriver, kendte
Vorn og lwad Modermæb
kscn betød for Zpasdhørw Men nu
benytter han sig af et ander Billede
smn de ogssaa kendte —- de kendte
Sten og Bygnjnger as Sten·
Detligger cndogsaa uær at tænke, at
Stett shar Været del-cis fukncmste
Bygningszmaterinlc
Men lvad der fremdeles ligger
Apostelen paa Sind-e, det er, at de
,,udvalgte«, de »genfødte« fremdeles
maa komm-e tisl Kris t us; Brille
det om Sten -og Bygning «skal kun
tjene -fom Miit-del til Maler Der
for siger iham »Kommet til hom,
den Elevensde Sten«
Han føjer swaks til: «som vel er
fsorkasstset an Mennosker.« Og hvsilke
Mennefker idet er, ban tcenöer paa,
detservjiVers 7,hvordethods
ber: »den Sten, sum Vygningsmæns
dene forkasvede.«
De mwelsige Bygsmestw i Js
mell ihm-de fvvkastet Kristus elller Je
sus Of Moor-eth— De W set W
bran, vejet ham og maqlt tham mdd
der-es W, men de hat-de sfmjdet
Inn Wende til at gaa ind i ide
res MsværL oq Jan hwvde de
Wild W eller »Wei« hem
som W oberste-Wen
Magen dem-m Mir de ja«
nok derindeiLilIeasien, de vidfte nok,
It M W den vmwde Stett
for usw-Ist og hinkt-an
W Wwenlevende
,sbn, vol is W fva W
gaar an at Viere Kriften uden at
høre til en Wenig-bed. (
Det ladet fig gøre at blioei
Kristen usden at høre sammt-n I
med andre Kristne, ja dct er en t
perfonlig Zag, Enkeltmatrds Sag l
at sb l i ve Kristen (dog, det sker gen
nein ülcisnighedens Virksomlxed), men c
at fortfætte nicd at vcere Kriswa
uden at slutte sig sammen med andre- 1
derimod taler dette Ord beste-Int: i
»og lader eder selv som levende(
Stene opbygge til et aandeligt Ort-W :
Videre Liedder det: ,,til et helligt F
Prcesteskab, til at frembære aan
delige Ofre, velbehagelige for Gud l
wd Jesus Krismsxs Billedet ver-I
kler km »aansdeligt Hus« tisl »»hel- 1
ligt Prassteskab«, og det staar i!
Forbindelse med, at der strides frem- ]
ad sra de Kristnes Jammerwng
ning med Kristus og med hverandre ·
til en fælles Virksomhed,
Frembasren af aandelige Ofre
Vcd aandcslige Ofre skal her sikkcrt
ikke blot tcenkes paa Bønner og
Forbønncr og lignende, men uavns
Ilig Pan Lin-, som kan tjenL til den
aandelige Vogt-rings llduidelse, pag
Ofre til Guds Riges Befæftelse og
Udbredelse ved Menneskers Frelie
baade )je1nme og udc blandt th
tijnger
Tanken om Præsttsskabet bliuer der
Aulednrsng til at komme nærmen
-ind paa i det næste Asfsnit
Apostelen hetwiser faa angaaende
Byguingcn til Es. 28, 1(;, hvok dek!
spans om Kristus som Hovedkjjørne :
l
(
l
sten, at Gud selv hsar besinnt TM
til Hovedslsttnest n i Zion, og m
hsan er udvalgt og dytebar, og der
sige-, at den, som tror paa dani,
skasl inge eiilunde blive til Stamme
Men den nmdsatte Side, at han Dra
ges of Vygningsttcendene, lasgger
Peter til, efter at det er gaaet si Op
fyldelsse, under Henvisning til en an
den Profet (Ps. 112, 22).
Og for videre at tillskynde sine
Læfere til at komme til »den Vragede,
men aslsligevel levende, wdvalgte og
dytebore Histnesten og blixve visgtig
sammenbygget med ham siger lmn
M: »Ehe: alt-sum fom tw, beten
Æren til, « iden Ære at blive sam
menbygget med hom, der veI blev
Ewig-frei og drasbt, imen albing er
leben-de og fremde-les lige usdmlgt og
dyrebar; og ldet kcm de stole paa, at
den, fom ttor Paa hmm stal ingen
1utide Uive til Stamme
Dei samme gasder i vor Tid ozi
alle Tiber, hvor mange der faa end
vvager denn-e Hjøtnsestem kun bis-se
der sammentes med Iham, bier
Mr Der er isse Frelsse i nogen
andeu, Tom-femme Apostel sagde i
sin Tale for det jOilfce Rand Allo.
Gt.4,12).
Men sdet er et tmpgt Ord, der ji
ges til STMIIing: «men for de van
tro er den Sten, sie-m Bygningsmæw
dene fortasvsdh blasen til en Hat-Ied
lyfstwften og en Anstadsstxen og en
M bemerktan tum
meidn Deftemtr.tklatswe
amtiekunneiwegqaudenom
Mienen Daermäøudg
1Bink for Genuemtæsuing if
Bitt-leu.
UCQC
sm- quke Biw.
Ec-?
B
oprmdelmquvat MSsimvm
SmamewnJomä Detnye
MMWMM«NW
wemovfdaheltcksiuwtjk
MPeterbewdetmwpenmns
Ast-eitlen Peter iwdtager en stor
Plads ikke alene i Pavekirkem
men ogsaa i Skriften, Kirkens Hi
storie og i Guds«Menighed.
For Æren i Pavekirken vilde han
vist blive en af dens kritstigste Pro
teftanter.
Men der-mod, oq det med Rette,
lau der siqec out Peter det femme
san m W dem os Reiten Pe
tert Chor er M baute i
M es Ach-.
H
Kap.1, langwer Aposte-«
Petri-fis smnForfatterafBresk
wi,derbceret Wiss-www
——.-«.-.-—....
-——
Om Apostelen Peter kan det med
Zaudhed siges, hvad en katolsk Præst
udtalte paa Augsburgermødet Aar
1530: »Na forstaar jeg, at de lu
therfke sidder i Striften, men vi fid
der ved Siden af den.«
J alle fire Evangelier har Peter
In dejlig Uudslettelig Plads.
J Matthæus Kap. 16, 16 har
Ji bans mægtige Bekendelse saaly:
sende: »Du er Kristus, den levendes
Guds Sant« Markus beretter i Kap.
t, 16—17 om hans Kaldelse til
Menneskefifker. Lykkelige Peterl thi
han tog mod Kaldet straks. Læferk
bar du gjort dette2
Lukas meddeler os i Enkeltheders
ne hans Omvendelseshistorie (Se
Kap. 5, 1—11). Johannes sortcels
ler os det stønne Vidnesbyrd, som
Peter aflagde paa alle Discipleness
Vegne, idet han siger: »Hei-re! til’
hvem skulle vi gaa heu? Du har
det evige Livs Ord!«
Kommer vi faa til Apostelhiftos
rien, da er han Hovedperfonen i
Kap. 1—12. Hans fetn Taler i det
te ftore Afsnit er et mægtigt Vids
nesbyrd om Aandsdaaben paa Pin
sedag og de herlige Virkninger, som
Pinseunderet efterlod sig baade H
Jede- og Hedningeverdenem thi Pe
Lten itte nlene grundlagde Menig
Iheden ferste Pinsedag, men var med
nede i Zamaria og der satte Zank
tion paa Filips Mission-Farbede je
lvandt den fgrste Hedning for. Gudxs
iRigm Kornelius. Men ikke alenc
·havde Peter en førsterangs Plads i
Bibelen og i stärken-Z Grundlceggel
sesarbejde. men han staat ogsaa sont
et stort Ideal eller Forbillede i
tGuds Menighed for es alle.
i J denne Forbindelse skal frem
»l)eeves nogle Karaktertrcek til Selv
«prøvelse og Leerdom Om Peter tan
der med Rette siges folgende Træk:
- Han var et resolut, eller for at
i
l
bruge hans eget Ord, et —- Straksjs
mennefke. Hvilken Lykke for hamk
»Har! var et Ydmyghedsmenneske:
zthi det er fra hans Læber vi har
Ordene: ,,Smykter eder med Ydi
mygbed« (Kap. 5, 5). Peter var et
Fristhedsmenneske Mærk i denne
Forbindelse hans fem sprudlende, ja
gnistrende Taler i Ap. G Kap. 1
—12.
Han Var et Sagtmodighedsmeni
neske Til Lys over dettc Trcek mærk
Kap. 3, 15, saalydende: ,,Men hel
liger den Herre- Kristus i eders Hier
tcr, altid rede til at forfvare oder
ovcsrfor enhver, som kræver eder til
Regnskab for det Haut-, der et i edel-,
mcn med Zagtmodighed og Frygt.«
Peter var videre et — Jud-vol
scsincnncske; Thi med Styrke striver
han saadam ,,Saa anvender al Flid
paa i oder-s Tro, at udvise Dyd —
-- og videre hedder det: »Das-Dr
Brødrri got-er oder des mere Flid
for at befæste eders Kaldelse og Udi
vælgclscz thi naar J gøre dette,
ssullc J ingen Sinde stsde an (2
Peter Kap. 5, 10).
PUCK Var slcllldclcö et Lplckdch
mennefke Det er fra hans Omber,
vi bar disse lsftcnde Ord: »Fryder
edcr med en uudsigelig og forherlis
get Glæde!« Max-. l, 8).
Endelig var Peter et Mennefke
med et —— ,,levende Saal-C Hsr hom
udbryde: ,,Lovet være Gub« og vor
Herr-es Jesu Kristi Judex-, som hat
genfødt og til et levende Saal-P
Max-. I, 3).
Eiter at Peter of Herren var
kaldt til Mennefkefisser, set vi ham
udmærke sig ved en fuld Hengivels
se, og glidende Mrlighed til sin
Herre og Frelser. Vel var der ved
flere Lejligheder frennned Jld i
hans Nidkæthed
Ovekileiie og qulsshed Bei var
Yderpunkterne i Peterö Liv. Men
Peter qik, sont en lydiq Diicipel i
Mesterens Stole og leerte gennem
drsje Lektier at blive en af de elfkes
liqste Menneslestikkelfer i Guds Ri
qess Historie.
Peter blev ved flere Leiligheder
ubmærlet af hans Westen Han var
»mei) ved Opvcekkelfen af Jairus Dat
tet. san var med ved Forllarelsen
paa Werg-et Her har vi de user
glennneliqe Ord fra ham: ,,Herrel»
det et godt, at vi ere her « Og
han var med ved den ftore Ziele-:
kam i Gethsemane Gewe. !
Efter Grundlæggelsen as Guds O.
Mrke i Jerusalem, Samaria og An
tioehich fortsatte Peter Sandsynligs
vis sin Missionsvttksomhed videre
nwd Ist, medeus W gik vest
M.
Mundan
Instrument-nothw
til" Verdensftaden, Rom. Hvis faa
er Tilfældet, maa det have været
mellem Aarene 65-—68, efter at
Paulus havde lidt Martyrdøden
Endelig fkulde Peter selv have
lidt Martyrdøden i Rom ved Kors
fæftelse, og Sagnet føjer til, at
yan bad ocn at maatte heruge med·
Hovedet nedad, fordi han følte sig
uværdig til at de paa samme Maa
de fom sin elfkede Her-re og Meilen
Det var at tage Ydmyghedsfncyki
let paa fig, ikke sandt?
De ydmyge giver Herren Naade
Vrevets Læfekreds betegner Apo
stelen med Ordene: »Udlændingene
i vldfpredelfe« og nasvner saa videre
sein forfkellige Provinser i ForasieIL
Betegnelfen tager vist mere Sigte
paa det nye end det gamle JsracL
der paa det Tidspunkt, Aposteleu
skrev Brevet, var mer op til den .
Dom, fom ramte det Aar 70 efter
siristus.
Vlt Domsuvejret var for Deren
det meerker vi af faadanne Udtas
lelser sont f. Els. ,,Eders prøvede
Tro« — »der prøves ved Jld« —
Jldprevelser ,,J elsledel andrer cder
xkfe over den Jld, sont bkcender
ilslnndt eder til eders Prøvelse, sont
oxn der hændtes eder noget under
Iigt.« «
xlleroforfelgelserne var den Jld,
der var ved at slaa nd i lud Lne
Bande Paulus og Peter faldt jonks
·L-fre derfor.
th give guddomtnelige Vink, at
sinkst-, treste og opmuntre Herrens
Menighed under Trwngslerne og
Forfølgelserna det er Hensigten med
dette vidunderlige flenne Bren, el
sler rettere begge Brevene.
; Versene 1——2 i Kap. l. danner
Brevets Hndledning og indeholder,
foruden et Fingerneg paa Læfelreds
sen, en Antydning om, at det nye
Israel ogsaa er et udvalgt Feld
·eller rettere et Folkeudvalg — nd
-valgt af Faderen, renset i Kristi
«Blod og beseglet af Helligaanden
z Deknæst falder Bkevet i to Ho
veddele, netnlig saaledes:
1 Kap. I, 3—2, 10 udgør den
jførfte Del.
Z 2. Kap. 2, 11—-5, 11 omfatter
gden anden Del.
i
Kap. 5, 12«—14 danner Sluts
ningsokdet.
Medens Paulus er den store Tros
lcerer i Herrens- Kirke, som vi har
set af Brevene, der beerer hans
Navn, saa er Peter derimod Prak
tikeren i den rene Lære, eller i den
—- virksomme Tro·
At faa Trer omsat i Livet i alle
Livets Former, det et det Element,
hvori Peter er hjemme. Hvad Van
det er for Fifkem det er den prak
tier Virksomhed for Peter.
Peters Breve er derfor ikke no
gen egentlig Læreudvikling, felv om
han i Brevene antyder, de store cens
trale Sandheder i Kristendommen.
J den forste Hoveddel (siap. l,
3—2,10,) hat« vi blot Hentydninger
til Kristendommens fundamentalc
Sandheder, den anden Hoveddcl er
derimod af ten Praktisk Akt.
J store Grundtrcek ans-ver vi her
blot folgende Vink:
»Det levende Saal-« (Kap. l, 3).
»Den uforkrænkelige og uforvisnes
lige Art-« (Kap. l, 4).
»Den prsvede Tro, som er meget
dykebarere, end det forgængelige
Guld« (Kap. l, 7). »Sætter fuldt
ud eders sdaab til den Rande, som
blivet eder til Del i Jelu Kristt
Aabenbarelse« (Kap. l, 13). »M
sti dyrebare Blut-« Wap- 1, 19).
»Gut-Z levende og blivende Ord«
Mal-. l, 28). »Herr-en- Ord bliver«
windelig« Rat-. l, 25, Ordets u
forfalstede Malt Gut-· 2, 2). »Den
reveude Sten« mal-. 2, 4). »Da
aandelige Sud as levende Steue«
Mal-. 2, 5).
En udvalgt Slæqt og et konse
ligt Prcesteskab, et helligt Falk, et
Falk til Ejendom, for at fotlynde
hans Dyder, som kaldte fta Msrs
let til sit underfulde Lyg« (Kap.
2, 9).
Disse Toner er fom mægtige Sab- «
batstoner i alt Guds Falls Pren
ikke sandt? Det er Toner, der veds
rører det dybeste i levende Mistens
dom, men Peter udvikler ikle disfe
Stylker i Mistendommen Det over- «
flader han til Helligaanden·
Lad vö, Præster tim, vogte o
for vidtlsftige Forllaringw Lad
Helligaanden faa handle med Sic
lene. Oq lnd ei enleltvts ttleqne os
Fett-W os W.
Im alt Mdet fee er den au
den Hovcsddel (Kap. 2, 11—5, 1—-——
12) af on ten praktisk Art. Den fal
der i følgende Afsnit.
Kap· 2, 11—17 handler om For
boldet Incllcm Undersaatter og Øds
right-d, sont her korakterifercs »s0m
Guds Tjener«. Afsnittet slutter med
Erde-um «Ærcsr alle, elsker Broders
fkabeh frygtek Gut-, ærer Kongcsn«
(Kap. 2, 17).
Kap. 2, 18——25 omhandler det
rette For-hold mellem Herr-er og
Tjenere. Kristus fremfættes her fom
det store Forbillede for enhvek i sin
Stand. Hcm Getren) tog paa fig
Tjenerstikkelfe.
Gaa du hen oq gsr ligefaal Kap.
Z, 1—7 belærer ob om det rette«
Forhold mellem Mund og Gustqu
Mærk nsje under Mningem at
Lydighed, Ydmyghed og Binnen et
iher anwdede Hovedstykker og Ho
Jvedvillaar for et lykkeligt Este
stob.
Kap. s, H, 19 indeholder en
krme M as herlise Vink
for alle Mehlemmer i Sud- Me
nighed. Former-ne, under hville det-«
te rige Jus-hold msdet os, er dels
Formaning, hell Advarfeh dels Op
muntking, delö Tilskyndelle og dels
falig Trist.
Wen Formaalet med hele dette
herlige Assnit er udtrykt i Kap.4,
10, saalydende: »Esteriom enhver
hat faaet en Naadeqave, stulle J
tjene hverandre dermed, fom gode
Hugholdere over Guds mangfoldige
Naade·«
Kap. 5, 1—4 indcholder vætdis
fulde Lcerdomme for os i det hellis
ge Læres og Prædikeetmbede. Det
er ikke Peter i Rom paa Tronem
der taler her, det er Peter nede ved
Mesterens Fad. Det er ikke Herste
ren, nej, men det er Tienerem der
rot-muntrer sine Medtjenere, Med
ældste og Medarbejdere til med
Trostab at »Ur-sie Guds Hierd« og
være Mtnster for Dividen· Privat :
man Herren bis-be o« fremd i
dette OW.
sap· s, s-« Welt-r en Id«
««— -5
vorseL on Fornmning, en Opmuns
tring og en herlig Trost.
Advarslen er udtalt i Ordene:
«Gud staat de hoffærdige inwd".
Bande Jstaels, Kirlcns og Verdcns
Historie bcviscr dem-. Form-zwingen
lyder saaledes: »Derfor ydmyger
oder under Guds vmldige Hur-nd
for at han i sin Tjd maa ophjje
eben
Opmuntringen madek os i ditie
skønne Ord: «Kaster al eders Sorg
paa hom; thi han har Omhu for
eder.«. Endelig udtales Trissteordet
i fslqende Spros: «Men al Nwieö
Gud, iom laldte eder til sin wiss
Herlighcd i Kristus Jesus efter en
kokt Tids Lidelfe, han vil felv fuldes
lig berede eher, styrke, bekræfte oq
grundfæste edet.«
Dei eqeutliq Bkev ilth sogle
dess »Hm tillptter Maqten i M
heders Evighedl Amen.
Bei-jene 12—14 danner en Glut
ninqshilien med Ort-eng Find ps
re med eder alle, fom ete i Kristrsl
—-.—.
permis Ort-.
Til Gudg Hug jcq vil miq M
Der min Sjæl fin Hvilk fandtz
Om jeq iad pas blsdesfdynde
Eller haarden Bernh jeq vcmdt
M mere end jeq stænlte —- ,
Ak, am Beiden det betænktel
Herrens Gut er qodt at geste,
Der jeg can i Fred oq No
Blikket paa det hsje feste
Oq opbyqqes paa min Tro;
J dets rene Atmossære,
Mærker jeg, er godt at vere.
Jeg til Herrens Hus vil hafte,
Naar min Sjæl er træt oq tunq,
Al Bekymring der afkaste, «
Heeres, lsftes, blive ung,
Glemme alt, iom vil beime,
Ved Guds Sindelag at læte.
Jeq til Herrens du« vil ile
— Perseus srsd qtr knqu mai
Sscenlet Witwva
Ums-INDEMN
0
-
qwdt —
TANZ
lIIII
»- z- Jn-An As
.--)
,1p5—»«
— j» »j? Z -—dct er bvad TIIIIIIdcr affIiIrmcre »
«. T, « « - , III-!- diI Inn- IIIIII Im I’ Z. III Mk T
« « « chmge Ismmvm U »Im-. J. Ist xx TM
bcslfs tiI I«««7-I--:« III II LIIII IsiI I Mandat-II Zasintknchn cucr Alb-km ct
ist-III I:" . « .- IscIII-: msrm I. III III II- III I«-I.I. III III IIIII IIIII, I
ver-III . . - -.( Z in « ::I.:IIIIIIIII.:I.1-»I2 .1. Is«d«.i111..
TI kIIII ssm cI HIIoIIIchcIId paa 160 Akte-. fk it
IIZIII Inn-I »Ii:- «-! .- IIII - IIII’.I III-I Inn Tk kildc qus Inkmlclld
iot FI. » III HI« uk Inn-. :- :— III » - III III Is) Busvkw as s: wehe III-. Arke
I I iII III: I -— s- .I IrIII : IIIII HIIIIII iIIdI
:"IIIII: III-I I.I dann-. Ema oa Um Mandel Isatminq -r IIIIIII IIII lslIs
WANT-- !".!««I·!II .,-I-:I’-« II «!:.II.-III .’L.IIIIII III-YOU
« LII .-III-II. d-! IIIIIII1- « III UIIIIII III ! « IIIIbIIIl EIIIII III-c
VII-un n- HI I.;-.» I.1i.,..;:-.sz-:.I1.; III z..;I. IIIIIIIIIIIIIIIOIU LIIIIIch,
Ew» IIIsr III
scIIIIIIIImIIIm III-III. of (’InnuIIIIn III-vernomm
IIII »du-kaum Ist-» m« Isssuk III-Im
usv.nnxquTJhm«.uonucndzx«mmg«k0k
Bered en større Avl.
Aldrig lmr l(»1snmang()lon wiss-ist san Arm-, Hg aldrig lim·
(l(-r Hisnst ginsl on san )·I)k)s-r·ltg Anlulnmg til at lUxtslIie
Verm-n og snmticlig lijitzslpo sig s(,-lv. Aldrlg lmr Trun
gcsn til en visl ttllusrtstlt sit-(li-J()1·(l mknst san stor —- eller
Ncsdmuliglnsth as gode Rodsliubur del-til
Go(lo Resclskulnsr —- som l)(,-ering, Mccormick ()g·(")sl)0rne
—- gms seulejordon lln og l)l;j(l, san den holder Vnkslon og
silcrer frodlg V-1-l(st.
Deo-sing, Mcconniclc og Osborne Ringlmrvor lmr klare
nycs Forbeclringen De kan stilles til ut gaa saa dybt,
som man mnatto wish-, De efterlmler ingen urørt Stribe
af .Jorden, og dog er do særclelcs letto at vende med.
Glom heller ikke de mange velkendte Pordele, disse Red
skaber besiclder i Retning af Bekvemhod og Hold
bat-hoc
I Aar gælder det om at kaa Jorden til at give Størsto
mulig Afgmde. Begynd rot ved at tilberede Jordan
paa den bedste Maade. Tal med Deres egne handlende
—- eller Skrev til os — om de nye Deering, Mocormiok
og Osborne Redskaben
INTBRNATIONAL IIARVBSTDB 00. OF« MBRIGA
slncorpomtedj
Ohio-so U. s. A.