Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 13, 1918)
«. Det, der bestaan Petets fstsie Bren. Kap. L, 1-—3: Derfor aslægger al Ondfkab og al Evig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse, og hi ger som nyfødte Born efter Ordetszs uforfalskede Mcelk, for at J kunne vokse ved den til Fremd um J da have smagt, at Herren er god Ordets uforfalfkede Musik. Af dette Afsnit har vi flere for stellige Overscettelser paa Danfk og Engelsf. Dette betyder dog ikke, at den ene Overfcetter modsiger den andeu, men Grundtekstens Ord er faa rige og ejendommelige, at det er svært at geugive deres Mening fyldigt i et andet Sprog, og saa hat en forsøgt det paa en Maade, andre paa en anden Maade Vor nye danske Overscettelfe er sikkert saa god som nagen Hvad Apostelen her siger, fluts ter sig nøje til sidste Del af fores gaaende Kapitel, hvor de af ufor krcenkelig Sæd ved Guds levende og bljvende Ord genfødte formanedeg til at elfke hverandre inderlig af Hiertet »Derfor aflcegger al Ondskab« osv. Der overfætter Etat Rørdam i Stedet: »Im aflcågger da al Vanart.« Lutheran Commentaryz ,,Putting away tyerefore all wickeds nefs.« Den egentlige Mening er: Jdet J altfaa aflægger, eller bortkaster, al «Ondsfab, al Evig osv., san. hig sont nyfødte Born eftet det, hvorved J kan vokse til Frelse. Apostelen hat før formanet dem: »Som lys dige Børn skulle J ikke skilke eder efter de forrige Lyster i eders Vankundighed« (1, 14). Men her nævner han faa mere i det enkelte, hvad de skal aflægge, fordi det stri der imod den inderlige Broderkæri lighed »Ondskab«, ,,Vanart« — det er idet hele taget det Sindelag, som ikke duer, det selviske, egenkcers lige vanartige, tomme gamle Sin delag, der her peges paa; det skal de genfødte aflcegge, kaste fra fig, forsage, om de skal kunne elske hvercmdre inderligt as Diener »Da al Svig og Hykleri.« Svig peger paa det, hvorved et Mennefke vil fsre et andet bog Lyset Som Eksempel henvises til, naar der sættes Mading paa Fisketrogen Silkert er ogsaa al Krigslist -saa dan noget sammelt, som skal af lægges eller bortkastes. Hykleri er bedre kendt. Det gaar ikke saa me get nd paa at besvige andre som pqa at fremstille fisielv i et falsk Sys, san andre fkal synes bedre om en, end hcm i Birkeligheden til· konntet-. »Og Avind og al Bagtalelse«. Her hat Nordam: ,,Og Misundelse og alskens Bagtalelfe.« Avind, en qelsk »envy«, betyder det samme fom Misundelse, det nemlig, at jeq bliver ilde til Mode, om min Nabo nyder et Gode fremfor mig, eller muste, at jeg ikke under ham san godt iom mig selv. Bagtalelie manr Talen; det betde ikke blot ved hmgtig Tale at paafsre Næs sten eller en Broder ondt Nycte men ogsaa at udbrede en Bruders Fejl oq derved stade ham i Stedet for i Kmlighed at tale med ham selv detom ca hjoelpe ham of med dem. Samlign hermed Kap. 4,8: wskketlighed stjuler en Mangfoldigs hed af Synder.« M disfe nævnte Ting strider imod fand Broderkærlighedz og der for maa de absolut afltegeth forfa-" ges, om fand og inderlig Bruder kærlighed stal kunne finde Sted. Og hvad stal saa træde i Siedet? Noget indenfka, fra Sjælens eller Biertets Dyb? Nei, det, der stal .trcede i Stedet maa findes uden for det faldne Menneskes Natur. Apostel-en siger videm ,,Og higer - som nyfødtcs Børn efter Ordets ufors falfkede Ma!3,« Det er dct samme MiddeL hvurved han har sagt, at de er gcnfødte, Guds lebende og dlivende Ord. De, til hvem Apostelen striven havde ille Guds Ord i femme Uds Instinkt-O sont vi bar det; Pe M M var W det first Ikrevue Inst Ord If Ue M III W W. is sit i Men de havde det Guds Ord, som ved Evangeliet var for kyndt dem. Og det var væi sentlig det samme, som vi har modtaget gennem Forkyndelfe og gennem de fkrevne Evangelier og Breve »At J kunne vokfe ved den« Apostelen ser paa sine Lcesere fom Bern, fande Guds Born, men kuns som nyfødte, spæde Bern, som maa Vokse, om de skal naa til Mandsmodenhed Og lige foml choderrnælken er det, hvorvedSpcedJ barnet skal vokse, saa er ,,Ord-Mæl-T ken« (Rørdam), det Middel, hvorsI ved Guds spæde Børm de nyligl genfødte fkal vokse. Hvor stemmer vor Kirkes For-« maning til Forceldre og Faddere om at lade de døbte Børn »oplære i den kristelige Bernelærdom« smult over ens nted detxe Sted Men det pe ger for øvrigt paa Nødvendigheden for Guds Børn af stadig at bruge Guds Ord fom aandelig Ncering ff-«r det genfødte Mennefke, at det nye Liv maa trives og volle «Til Frelse« —- Inen er det da ilke frelste Mennesker, Opdstelen skriver til? Jo det er. De er frelste i den Forstand, fern naar Jesus .siger: ,,Din Tro har frelft dig!« de er frelste fra Syndens Skyld og Starf, de er blevet Guds Born sog Arvinger; men de er ikke 'frelste fra Faren i Werden zFaren baade inde fra og ude fra iFaren for at forføress og fortale Paulus flriver til Romernez »Thi nu er vor Frelse wonnere end da vi bleve troende« (Rom 13, 11). Han peger altsaa paa en Frels se, der er tilkomrnende dg saa for ham. Tet er denne samme Frelse, den endelige og evi ge Frelse, Apostelen Peter her dg saa peger paa. «Om J da have smagt, at Her ten er god.« Det er et ejendomme ligt Ord, der her er oversat med »god«, men vi hat ikke bedre Ord fMW-Danst. Paa Engelsk hedder det ,,gracious«, men det er ncewe bedre. Sammenligningen er her mel lern, hvad Modermælken eller Mo deren er for det spcede Bern, og hvad Herren er for den genfødte Barnet smager, at Modermællen er ged, eller gennem Mæltem at Mo deren er ged. Men saa forstaac vi, at det er ikke alene det, at Moder mælken s mager godt, mesu den er ged, fordi den giver Næring og Kraft, den er praktisk god. Det er det, Apostelen vil fige: Om J da hat smagt, gennetn Gudss Ord, at Herren er praktisk ged, fordi han hat givet eder nyt Liv og taget al eders Synd og Syns deskyld fka edek. Bliv saa ved at drage Ncering af Ordets uforfalskei de Malt at J maa vokse ved den; tij Fräse, endeIig, evig Frass s W HVink for Gennemlæsning af Bibeleu. Nase Jakobs Bren ,,Jakob, Guds og den Herres Je fu Kristi Tjener,« saaledes karaks teriferer Brevets Forfatter fig. Hvem er nu denne Jakob? Vi kender af det nye Testamente tre Personer ved Navnet Jakob, netnlig Jakob, Broder til Apostelen Johannes, og Jakob, Ssn af Al fæus og endelig Jakob, Herrens Bruder Om end Meningerne bar vceret delte am Brevets Forfatterskab, saa er bog den alminbelige Forstaaelfe benne, at bet er Jakob, Herrens Bruder mes Ttlnavnet »den ret-, fortdaqu som er Brevets Fatfats bet. J Galaterbrevet naevner Paulus denne Jakob som en afsde tre, der ansaas som Pillerne i Menigheden i Jerusalem, ja han ncevner endog Jakob first. Ved det ftore Apostelmøde Aar. 50 efter Kristus naevnes han iqu fom en afTalerne ved dette Mode. . Eftemt Peter med Styrke habt-ex frenchævet følgende Hovedsandhe der i Kriftendommem at Frelfen er —— as Naade arme, sok KristiSkyIdk alene vg ved Trer alene (Se Ap Q lö, 9, 11), saa tager Jakob til « Orde oq W, bvad Peter bat sagt. Mjer Mel-es- atdet et fuld W mellem Jakob os: W, Ich II bat et use-fee i Apostelrækken Aanden var den famme i dein alle. Brevet er sand synligvis skrevet omlrina Tiden 63 —--—-7(), altsaa førend Jerusalems Odelceggelse Jakob stod i høj Anfeelse selv iblandt de vantro, inen dog niere venligsindede Jeder og for sin Nid kierliedsz og Frombeds Zkyld fik lian Tilnavnet »den retfcerdige«. Kirkelnstorikeren Heggesipus for taslleiz at lian var en inderligBon nenski Mand, at lmn daglig hade ligs get paa Knce i Templet i Bøn for sit Folk. Lin lmuizs Endeligt fortwlles der, at bans Fjender til sidst sorte hani op paa Tenipeltinden for at tvin ge batn til at aflægge Vidnesbnrd for Folket niod Kristusss; inen da ban ttnertimod liavde vidnet oin Kri ftus, saa fmrtede inan hasti- ned as Teniplet og flog lmm ilijel med en Kolle. Jakob, Herrens tro Tjener, ind tager nceiten en Ztilling lig Pre fetens Jeriiniass i den gamle Pagt Tonisiwejret bang over den blod lsesudlexe Etad Jerusalem Folket i sin Hellied havde traadt Krisri Vled med Vanird Fodder Da liaanet Rinden-s :’liiiid.«« » Rilkiet lmpde fortan-It detits Me-: » i.1:-, derive blev det ieln fortan-et ’ "lllilill lUd Hll lLTl Tlspcll TLI vai Paateik sollen sidfti Tage Lt Pai Vin oni Situationen lau her Viere paa sin rette Pladx itil Bldmrjel Ogsaa for est- Iad nie-; Hier faa Lou til at bruge niin gan; zle Lin-eri- Ord ,,-Lsele Nationen Ivar i vildt Lpnnz onnunilet ni jLidiinsfiib og Verdi—ligbed, lJengiVu itil Hadelss og zanatiksniens og Hof tfierdiglissiding opbliesle Taleiuaader. jgudlnn i hole jt Tanlesast og alli luel trodsede det paa den rene Leere Tet Var forspnnneligt i fine Plig ter og glenite at soge Hjaslp i Von hos Herren Zaltet havde mistet sin Kraft«. Zaadan i korte Trcek var Etillingen Eoin Herrens Tro Tjes ner opde Jakob, som Lcerer dg Biflop for Menigheden og som en inderliq Vonnens Mund al sin Kraft for at redde dein, der kunde reddes. i Bei-ver Zormaal er at indslcerpe Nod og Tro, eller lebende Kristens ldom som det eneste Redningsmid Idel for et Zoll, en Menighed eller et Zinnsund, der tun holder paa den reue Leere —- Mundens Be tendelse -—— de gudLstjenstlige For Iner oa den retskafne Vandel; men nikxx Oioet i Guds Zon. Kerne-n i liele Brevet er udladt i Ordene: »Mein not-der Ordets Gørere og ikke alene dets Streite-, hvormed J bedrage edek selv (Kap· l, 22). Kun den Tro, sotn omscettes i Kerrlighed, er lebende Tro uden Gerninger er ded. Medenszi Paulus i Nomerbrevet og Galaterbrevet fortrinsvis taler om den retfærdiggsrende eller frelfende Tro, saa taler Jakob nasrs mest ocn — den helliggerende eller virksomme Tro. Paulus fremkalder den hvilende Tro, medens Jakob remholder den arbejdende Tro. Der! r altfack god Harmoni mellem Pau us og Jakob. Med Henshn til Brevets Jndhold, Tantegang og Jnddeling da angivet ii her fslgende Bins. Vi kan inddele Brevet fauledes: I. Kap. l. Oovedtanken san uds trykkes saadatu Mr »Sandhe· denö Ord« ind i Hinten da omskas ber det hele Menneskelivet og giver Kraft til at bestaa i alle Prsoelfer og Fristelier CSe Bett 12 oq Vers 18), oq letter W Fall i Stand til at »Im ind t Frihsedens fulds komne Lav« wert 25). · 2. MAY 2,.1-..-.-18. Person-L AU loelfe ladet its like feren- med den Iande Brodetkærlishedx thi det staat i Stkid baade med Lebens Krav og med Evangelisti Stand s. Kap. 2, txt-Lö. En Tto uden Gewinner er djd Dsd Tro —- det hat ogfaa chevlene —- men blot It holde det for sandt, som ikke kan cokkes, deri er lngen Frelfe Abra ham fremholder her sont Eksempelx ihi hans Tro blev omlat l Gernins ser, ellet Lhdlghed mod Herrens Ded. Hans Tro var- virkiom l Kreis-« ltahed Læleri er din ji«-to mnlat i Mer lishedf 4. M. s. Den jetdtste Mde —- lsirwet fr- beu M Bli ) s l l ) c det af Jld, idet det nemlick hedder: »Timgen er en Jld;« inen Tungen eller Ordet er jo Tankens Udtryk eller Form. seruhen«-inngerne i Verden bedi sisr ined Ztiirke denne Zmidlicd og det ikke iniiidit i Vorc Tage « den nc Kriqsmdsleenes «Tid. Helt an dcrledeks er det med den liinnnelfke Bisdoni. Lin den siger Jakob de stan ne Ord: »Men Viödoimnen betone-n fm er forst ren, Hisrnceft fredfonmies lin, mild, føjelig, snld as Barm hiertigtied ng gode Frugtcn nimrtist og uden kamt« (Kap. ki, l7i« I. Kinn —1, 1—--12. Verdensss Ven ffab, Verdenskcerliglied og spode ci- itke forenlig nied Herrens Ven itnln fand Gudsifrngt og Ydin1)gl)cd; »,,Tlii Gnd ftaar de lioffasrdige iinod« »(V. (;). i Hs KAP. —1, 13—5, 11. Vegærligi ilicd eftor jordifk Rigdom river Men inesket lielt bort fm Herren Ogsnn )i dette Ztnkfe fnldisr Paulus-XI Las Lre gudt samtnen med Jakob. ; Vi anmwrko liisr Ordenc i like sTim. Kap. 6, It —1(), sanlndendcx Listen de, som ville vcere rich, falde « Riiiuslser og Innre ou nimige sinnmuftige og fladeliqe Begieriinieiu sum nedsasnle Meiniejtene i linder ; ci ni FortkilIeUe Tlii Pengegrisk isscden er en Nod til alt midt. og vie-d ,.:: liige bereitet m- iiogle samt- vle Eikxx Trnen oq Diwe gennenisnmget s:-,i few nicd inange Ztiierte1·.« ! Eiim et levnrselenis Erd i denn-c Frliiudelse fes-er Jakob duimc rn «!·:ende Enndlied til: »Ze, Tonmie fix-n smar for Ton-n!« « 7. Kap. 5,12 Hle dumm« et lil « Zliitiiiiigistillim. To Cis-Juni- i vIniti- Tillasg lustiger Jakob Tklmleiiz :»:Ui’ine Vrodrek Tillus-gut ixsniinttcr csi Furiitiiiijim, en Llsnnimrixisi uxi "..1: lierlig Ilnoistininq « Formaningen tnger Eiiitx zum pZnndkied Guid-J Full-:- Tale sticil nat Ins »Ja, ja, og Nei, Nekr- .-uti- midn thekmsitelser ligger iids.!eioi· Und-I Welt-J Talenmader. Lklitiitisitrinaen omfatter to Zins tm :o’.-(rlige Midler til, Lasgsdkiki sog wölkt-»e. Det ei Bønncn og ts-« lniigsn Alt Wonnen er Unsgedonh det nd erbose-et Ginszs Born of Erfaring; bog itte tin-r not i den sulde Uh itmslning fom Jakob lier antydCL let For-sonnen og Fcellesbøinien er Stnrnmziten ja, det kender alt GudLs Falk til, baade fra Bibelen, Kirkens Nil-»Im Missionshistorien og Er faringen, men den fulde Brug der af, ja, hvo iblandt os sendet der .til? I Gud lijcelpe oc- til at tende det slangt bedre. Fremdeles at Zangen er et ftort MiddeL der skaber Glæde i vore Hjerter, Hjem og Menigheder, ja, det kender vi ogsaa til af Erfaring; lmen, desværrel altfor lidt. O, maats ;te Sangen faa en meget mere fol digere Plads i vokt Kristenliv og Kirkeliu Hvilken Velsignelsel Hyils ken Gliede paa vor Livsvejt Unge Falk! leer at synge og fpili le med Kraft, naar og hvor som helft J har Lejlighed del-til San gen er en Vellugt baade for Gut-, Englene, os felv og andre Mennei ster. Man Sangens herlige Gave med Kraft blive udviklet i vor Kir h ist-II Anvisninqen angaar Bekendelse af Overtrædelfer mod hverandre. Rast Kristenlivet staar i Stampe paa ikke faa«Steder, hvot der bog ellerö ille et san lidt af Instit-, Im her det iom ofte- den Rathe at der er »Von i Jstael«. Der er beqmet Ovettrædellet mod hvets andre. Dei market gebt. Wen der et tnqen stot noc, der vil qaa ftem ad den liqe We Bei til Legedom IssOekendeXfeni «Bej·.—Ai ""sau«kof ad denne Bei- det et ellers den fan de Stachel-. Dei et Bejen til Lee gedom Da heles Saatene tblandt Yrsdrenr. Da er Jöraell Pan bott taget Hvillen herlig Anvtsntnq Herren her hat givet os»ved ftn tko Tjener Jakob. Maa vi gsre levende Brug beruf. Maasse et saadant Skridt —- en aaben, ligefrem og ydmng Beken delfe ved manqe Lejligheder endog kunde blipe Sjcele til Frelse Her rens Tjener Jakob er af den Me nim. Pl flutter dlsfe thk med Bre vets sidste Ord. De taler for Its »Zum sit-drei dessem M sinnst-deklarame sen-UMWWM. Etndty at den, sont otnltender ett Etntiz sder fra hanis Bist Vildsttt«else, nun frelser en Ziasl fm Deden eg stjtt i ler en Lliattgsoldiglted nf Enttdet«.« Jerusalcm. gzzidnisterneszi Hand ltegynder at lnse. Jerusalem el· redet ttd of ani ferneis Hnsndetx Tet« gil et Jnltel malt igennent tnnnge deertetz dett Mann vi ltette Efterrettnngen one England-J Jndtagelse us den ltelltxte Entd. Tet ttar ttden Modstgelse et West-nun i denne nntrfe T.id, ltvur Jln snnrt ikfe lterer um nttdet end :!Ik’ut·d, Beid, Zeig, Hunger, Fut t«tedet·i, Lttrar ug Ligdtntge1·. Men seltt ettt nlle fande nriftne — tttan ife tned lindtngelse as Tusker-ne ztlttsdede sitt euer denne Ttldrngelje, sntt tntr dog Jnltelen silkert ttul net-it iltlttndt Judex-ne ttg ikse ntindn telnndt »;idtnslet«ne, det« lntr snt sna tttextet ind Pntt nt ldntnte t Uesiddelse ns dereii Ftedreis Land Ten sent Jtnnijtslongress then se sont ltetettdt njlmldt i Basel i 1H!t7, litt-or det· nnr Jeder fursnntlet im san ttt sine alle seiden-:- Lande sur set-sie Nutan stden Jerusalem-J Ldelnsgxtelse under Tittt-:-. Moder gjnldt ikke Jederneås Treesltekendet se eller anndelige Bel, ntett et rent nntiennlt Program, Paleslinasjs Ko luniserinq ved Jederne Der sor ttellesi, nt tnange of dent nceppe fett-sind ltinnndensts Tungenmalx nten da den ltronede Etat-e nlle sont een raste dereLJ lmjre Haand i Vejret og paa Hebrajsk sretnsagde det 5te V. as den Itlfte Zahne: »Gleinmer jeg dis, Jerusalem, da gletnnter jeg ntin ltejre Haand,« da gis der en nn derlig Vevcegelse igennetn Forsatns lingen De døde Ven begnndte at neerme siq hinanden De gatnle Je der grasd og hulkede bøjt, niedens den yngre Slcrgts Øjne lyste as et begeistret Hand Nu var Zioniss nten fedt til Ver-den Og selv ont denne Beveegelse i de folgende Aar ltar hast megen Modsigelse, saa er den dog stadig vokset og vokset sig strerk i VlntaL i Begejstring og i Haab —- ikke mindst nu under Kri gen, da Haabet bar saaet ny Flugt ved det Standpunkt, de engelste Stadsmcend har indtaget til Sagen Englaendernes Jndtagelse as Je rusalem blev as mange sande Krist ne, der sorventer Herrens snare Komme, betragtet som et as Tidernes Team men· sor Jederne og da ster lig sor Zionisterne maatte det selv selgeligt blive et Tidenö Tegm selv om Dækket endnu ligger over del-es Hiertety naar Prosetierne læses. Det gener i det gamle usruqtbare Figeni træ, hvillet altsammen minder om," at Sommer-en nu er ncer set Gaansi den. At Jerusalem blev indtaget uden Kamp, var for manqe Mennesket et mærkeliqt Tilsælde Det var dog ikke saa underliqt sor dem, der ken der Prosetiem thi Proseten ssger set ca. 2600 Aar tildage: »Se,· de Dage kommen siger Herren, da Sta den skal dygqes sor Herren, sra Oa naneels Team indtil Hjsmepoxten Og over set den skal Maulesnoren wsvidekrWedkMITTöenT de sie om imod Goet. Og den hele Dal med Aadslerne og Affen og alle Markerne indtil Hebtons Beet, indtil Oesteportens Hist-ne imod Osten skal vcere Herren en Helliqs dom; den skal sorstyrreg og ikke sed brydes merk evindeligt.« I Ester den Linie, sont Jeretniaö her bar trukket op, er Jerusalem nu be Tbngget ttden for Mttrem saa der ester Øjenvidners Udsagn boe slere JFolk uden sor Mttren end inden sok samme og bele den Del as Byen er opsørt siden 1860«. Herren siger, den er dygget for Herren: den skal tlle serstyrres og ikke nedbkydes me re windeligt Dette trpede vi ganske es aldeles, M Wen san ille seite. Wen Smaemaalet var: Ovar ledeiskal det qaa til, esterdi sta Usg has sit-» goa- kskmc tit sog-, exkksgrxz : «;k.-,:r:.s:.; as Badgcstz Minn» som jeg kan mvlge pas-. lette Villcaatn Bekollcningen er tut-stot udeluklccsmies slcøndimnsor. Ulmusrkost Jord: sokt Muldjonl mccl bekundet-lag Gode V(,-j--. gotlt lilitmu og goxlt Vanil. For wenns-n- Uplysuingek Iktlv til K. T. WANT Basis-eh Mindest-tm 200 ACRES FARM. IT;.IIf«k-"IL«T«;·»TT.. III-»IkaVIIITQTJMTT Distmo Fam- vr "msll icnlsrin««-l". Ins-Umonle- nf et Sollt Hing l(1I-l(lcsrgtal(l, Korn magagirk llpmskslium gml länan og i-« stur LuniL Most-In ul Milrkjonlea ist« pljjet og er kn-r(lig til Sinn-ing. l««»t« en kurl Ticl kim vi Hirlgts ils-unt- l««nr111 til den ltve Pris uf Roms pr. Aknu lekimr Blum-. kontinu, BLIUUCL ils-n lste blas-is Why Re. sten pas ltsltts li.-1itsk.»sl-«s1· til s- ug 6 p(’t. For tut-muste- Uplysningvr bezog Alls-r skrev til ÄNDZRSON UND CO., Willst-II W , den er stærk besæstet og vel bevagteW Ju, Herren ved altid Vei. De tyrs lisle Soldater gjorde Oprør og vilde ille kasnipe Den Hast, som den tyske General Faltenhayn havde reorgas niseret og var paa Vej med til Pa læsrina, satte sig op imod harn, og itte mindre en Muqu Mand for lod l)ani, hvillet var inere end 50 pCt as hele Herren Falkenhayn blev saa bittert stuf set over at hans Opgave saa sulds strendig ricislnlkedes, at han vendte tilliage til zienslmitinopel Er, smiledeis lud Herren det er opfnldeiz—, sont Helligaanden lnwde talet Ved Jereniinss. Staden onggeis sur Herren, og den stnl itke sorstyrs res. . Man siger, at Jerusalems Ind tagelse af Cnglcenderne ille vil have nogen sxndflndelse pnn sirigenixs llds fald; Llcaiistek Men naur Herren pim den Monds suin anvist grilier ind rjg river Bnen fra Tyrlerne og giner den til det lristne og jsdisks Venlige England-, inun det saa dog itte alligeuel lnir nagen Bet1)dning. For niig lJar det sterre Brindisian end oin Konstantinopel var saldenz thi nu har Regt-ringen i Konstan tinopel inistet sin Magi, og det dist nol for stedse, over den hellige Stad. En Jedelristen Advolat Joseph Rabmowitz har sagt: Nisglen til det hellige Land har Jesus, vor Bro der i Hemde« Ja, saaledes var det. Jesus lsavde Neglen Han lutkede til for Tyrlerne og aabnede for Englænderne. Uden al Tvivl vil vi i det indeværende Aar blive Vidnek til state Omvceltninger og se mange as Profetierne opsyldte. Herren selv siger:« Men naar J se disse Ting begynde at ske, da ser ap og oplsster eders Hoveden ef terdi eders Iorløsning stunder til." »Don siger videre: ,,Og vaager og beder til enhver Tib, for at J maa blive i Stand til at undsly alle digse Tjng, som skulle »ste, og bestaa for Menneskesønnen.« 130 Prospekt Ave, Braoslym New York- City, N. Y. den 30. Jan. 1918. J.J.ni1-s«sig. (A(1:c- rtipu mt nt. ) Nogle Kendsgcrningct og Rand. Jdct jcg har Lyst til at fremstille nogle Kendsgerninger angaaende de stsgcnde Værdicr af Landejendomme og Fordelene oed at være i Besiddels se as .faadanne, tillad mig her at gentage, hvad jeg strev sidste Som mer, at det langfra er Meningen at tilraade alle og enhver at fkifte Bo Den, iom ejer et qodt Hjem i qode Omgivclfer og et fundt Klima os. ikte at sorglemme, hvor Forbindelle med vor lutherste Kikke er mutig vil jeg tilraade at forblive, bvor han er. Det var i Begyndelfen af 80’erne, « at Land i sydlige Minnesota og nordlige Iowa blev tilbudt oq iolst for s2.00 eller lidt mere per Acke. Nu er famme Jord veerd 812500 og derover, og enne Egn er tendt fom en as de bedfte i· hele »UJL-.85d...-« samme Tid, som Land folgteö i nasvte Egne for 82 00, kunde der kobes udmækketJord inordlige Jllli noig, sydlige Wisconsin og oftliqe Iowa for 310.00 til 825.00, men nu er Priserne der fra 825000 og opad· Da jeg kom til Brush, Colo rado, for snart to Aar sich, tunde den bkdftc ovcrrislcch Jord i den Egn købrs for 815000 per Arn-, nn » den 8950 M, og min Mening pr, at nm nogle san Aar vil den fmnmks Jord vaer stksgisi til mindit 810000 Dis-»for? Jo, fordi Nei tnindtasgtmm fra dens Produktcr allen-de nu spare-r en søj Nente af dbnne Pris. Noget iignende er Til fældet ogfaa paa andre Sane, hvor Mg drives med Ovetritlinq. Ju- endoqsaa lanat sitt-re Stigma qer i lier kan Wes, fertig