ligeligt mellem vor Jndianers oq
Japanmisfion Sendag Estermids
middog Mdom der ved Kol
lekt 836.
Alle Møderne holdtes i Stolens
Forsamlingssal Lsrdag Aften præi
dikede Past. Gertsen ud fra Rom.
6, 12—23. Han lagde de tilstedevæs
rende alvorligt paa Sinde at be
tænke, hvis Tjenere de«var.
Sendag Eftermiddag holdt han
Hedningemissionsforedrag over Em
net: Hvorledes kan vi bedst drive
Hedningemission?
Her et kokt Uddrag af Foredraget.
Gan hatvbe følgende Teilst til
Udgangspunkt Matth. 28, 10—-—20:
»Mig er given al Magt i Him
melen og paa Jorden. Gaar der
for hen og gerer alle Folkeslagene
til mine Difciple, idet J døber dem
til Faderens og Sønnens og den
Helligaands Navn, og idet J leerer
dein at bolde alt, det, som jeg har
befalet ed(-r. Og se, jeg er med eder
alle Dage jndtil Verdens Ende«
Man maa leere at lyde, før man
kaa bode. Det gcelder om os Men
nefker. Zelv om Jesus staat der, at
Inn last-te Lydsdigslyed af det, han -led.
Siden, da han var fcerdig med sin
Gernqu her paa Jorden, gav han
den store Missionsbefaling. Den
ne Befaling har hver Missionær si
den Jesu Tid arbejdet paa at nd
fee-» men endnu er den ikke helt
ndsør:.
Jndholdet af Missionsbefalingen
gives has Lukas, hvor der staar, at»
i bans Navn skal der prædikes Om-!
vendelfe og Syndernes ForladelfeI
for alle Folkeslagene og begyndes
fra .-,erufalem Lin Paulus ftaar
der, at han fkulde beere Guds Navn
fmn for Hedninger og Kotiger og
Jeraels Falk Og Apostelen Peter
sitzen «Han bar paabudt at prwdike
for Folket og at vidne, at ban er»
den af Gud bestemte Dommer over
levende og dsde.«
Der sknlde ikke praedikes om
Evangeliet eller om Onivendelsa
wen der stulde prædikes Omvendels
se.O-g saa skulde der vidnes. Der
sknlde prasdikes og vidne-?-, at Jesus
er den as Gnd bestemte levendes og
desdes Donuuer. Progrannnet for
denn-e Virssontshed findet vi i Jlspvsti
leness Geminger l, R, hvor der
staar: »F skulle veere utine Vidner
baade i Jerusalem og i lusle Juba-a
og Samaria og iudtil Jordens En
de.« Deune Besaling blev estertomi
met. Ferst prceditede Disriplene for
Jeder-ne og derester for Hedningers
ne
Naarkvi nu svørger hvorledes vi
lsedst san drive Hedningeinissimk, da
nma der.va-re Lvdighed til Stede
Osud bar aivet Besalinaeih nien for
its konnner det an paa at esterkomi
me den. Vi Inaa gisre det, ban har
befalet, og saa overlade Reiten til.
b·«;n
:’.-·.’en for den, der skal være Mis
sionær, gældek det svrst om et Mo
de nied Jesus-. Paulus og Peter og
ntange andre liavde deres Mode med
Jesus, før de blev hans SeitdebudI
Jesus siger: »Mig er given al«
Magt i Hiinlen og vaa Jorden.«!
En Sen as en rig Mond snnes ofte,
at ban kan sagten-»i. Han har jv en
rig Faden Jesus siger ikse blott
»Im bar Magt,« men: ,,Mig er
given al Magt i Himlen og paa Jor
den.« Dette aabenbarede han i sit
Jordelivs Tage igenuem Van, Ar
bejde og Lidelse. Han bad med Tan
rec vg blev bønhørt J Gerning
viite han, at bans Mad var at qøre
sin Faders Villie. Og bans Kern-Ug
lsed sørte Lidelse over bani For her
i Tenne Ver-den er det nmuligt at
. gxkkp udm at..l·ide. Ferse i Himlen
kan der elskes uden Lidelse
Men sor bedst at drive Hedninge
mission er det ikke not, at vi er
Guds Bern. Der hører ogsaa Ar
bejde til, og der nkaa give-R For
riglig at arbejde og give maa der
tbedeå Og med virkelig Bøn sølger
elsjd tre Tim. Naar Mennesket
Isu mer srem sor Gud i Ban, bliver
det tuqtet. Der er altid noget at
tagte- Nnat Menncsket swo la
det sig tugte as Herren, saa lærer
det Selvtugt. Det leerer at tugte sig
selv. Da med saadan Selvtugt spl
zek der Seit.
J alt Arbejde gælder det om at
begynde riqtigt. Det gælder det dg
saa om i Guds Riges Arbejde Apo
stlene skulde beqvnde i Jerusalem
og saa virke udad iqennem dere
eget Land til Hedningernc Saale
des man vi oqsaa beqynde hjemme, i
m- sque vierte-, i. vor me M
se og derfra ndad til Hedningerne
Som vi har set, bringer Kærligs
hed Lidelfe Saaledes ogsaa Kret
lighed til Missionen. Naar Kærligs
hed til Missionen gennemtrænger
os, da er der andre Ting i vort Liv,
som maa falde. Var ikke Jesu Maa
de at komme paa Kærligheden sele
Ligeledes Paulus og de andre Apost
le. Var det ikke Kcerligheden der
drev dem? Men det kostede store
Lidelser.
Jesus siger: ,,Mig er given al
Magt i Himlen og paa Jorden.
Gaar derfor ben« osv. For at drive
Mission maa vi have Kraft eller
Magi. Denne Magt faar vi ved den
rette Brug af Guds Ord og Sa
kramenterne Dersom vi faar denne
Magt ..1d i vore Hierter. saa vil
den ogsaa sejre ud over Jorden.
Noget af Magten, fom Gud giver
sine, kom til Syne ved JohnKndx
i Skotland Om ham fagde den ka
tolske Marie Stuart: ,,Jeg er cnere
bange for John Knox’s Bønner end
for ti Tusinde Soldater.«
As den første Menighed var det .
itle mange, der gik ud til Hednini
qrrne med Evangeliet. Men der
var mange sont hjemme stod bag ved
Arbejdet og derfra stettede Gernins
gen. Saaledes er der ikke heller«
mange iblandt os, som skal gaa nd ·
til Hedningerne, men alle kan vi
uer nied til at bjælpe Gerningen
frem.
,,Gaa derfor hen . . . . og se jeg
er med eder.« Det var dette der ·»
gav Paulus Kraft Han vidfte, at «
Herren var med ham. Det var det «
samme, der satte Børrespn og Skrefsi
rud i Stand til at overvinde de
ftore Vanfkeligbeder Det er Trer
vaa dssse Ord, der bevirker, at
Dnnsf Missionii Selfkab ofrer flere
Penae ng ndsendrr flere Missioneei
nsr nn, md før Krigen begyndte.
- t
Nur-r it Menneste mener stg kal- 4
dct til nt nun nd sont Missionasn
man d..-t dna tlle vcvre alt for hur
tig. Tasut tm» Paulus-, som drog
lnsn til Arabien efter sin Linden
delse. Først ester tre Aar drog lmn
op til Jerusalem
Lin-, smar et Mennesse begynder
at lasan Pna at gan ud sum Mic
sionastz lommer Zpørgsmaalet:
,,.Sv»rdnn lau jeg vide, om jeg er «
laldet?« Dette er ogscm as stor Vigs
tialmd Man tunde svare ved at
spumc, ·’»n du tjeneY At tmme tie
ne er uI us de vigtigftcs Betiugelser
for nt vaer Oedningcmissimurr.
J Jus-Inn lm-« vi nngle Missionæ
rch Tssm vi lmr udfcndt, men flere
indfudtc J vor Missionsz Zundngssp
fkolcr demer er der ca.sel-L«s-c)tmd1·e
de Vom. Disse snma er ogsna med
i Missionsnrbejdet De gaar ltjcm
ng koste-Her sym- ng Mor, lwad de
lmr lmrt i Fortdagsrsslolcn Og sont
me Tider diiver der saaledeg bamst
Ve« til Forældnsss Ojerten lwcm
«).I«’i«:ss«kutu1srerne ellcris ile lunde nan.
Scoqet us dct samme udsorcgs af de
sirsindsstyve Born i vor Jndiuneri
lmissionsstole Saaledes lau vi sige,
ltvi bar 680 Missionwrer, der gol
list Arbeit-a sum inqen andcn kundi
sndfnre
« Er du saa med i Missionsarbejs
NOT- "·’il du vasre med? Hvad Her
iren besaler, giver han oglaa Magt
stil at udførc.
Tisssdag Asten var der Slutnjnacii
tnøde, htmr Past. Gertsen igen proz
ditcsde Hans Telst var om Vlrledeb
ne i Vingaardcn. Der blev lagt
Vasqt Paa, at lsluds Kalb: Gan besl
i min Ningaard og arbejdl lydcr
til cnhver, lom hørcr Guds Ord.
tka blot til Præstcr lydcr det, men
ogfaa til entwer, som svarer ja til
Herren, er der enGernlng at gørel
Lsmmt er, hvad den lentelte bliverl
entg med Herren am, en NaadelønJ
Trodg bot strenge Sneveir var»
bog sen Del as Mmlabedens Falk
med sra M.
Ketltg Otlsen ttl Danlkercns Lee
sere. Paa Formtngens Beque.
John E. til-mein Sekt.
Schar Fall-, Ja.
Sondag den S. Jan. var Past. A.
Rasmussen lblandt os og prædtkede
i Nazareth Ktrke baade Formiddag
Estermtddag og Asten. Student W
Beck var her Nytaarsdag og aslags
be et thnesbyrd iblandt os.
Lørdagen d. s· Jan. fejrede Mr.
og Mes. Martin Keller dereg Sølvi
bryllup tblandt deres Slægt og
Vetmer. Past. A. Rasmussen var
ogsaa til Stede og talte til Silv
bew.
H
Sandag den 6. Jan. rejste Mr.
sog Mrs. Geovge iLatssen tiil Rache
ester, Minn., for at konsulere Læs
gerne der paa Mayo Hospitalerne.
Mrs. Larsens Helbred har ikke væs
ret godt i den sidste Tid, og der er
maaske Fare for, at hun kommer til
at underkaste sig en Operation·
Chr. Petersen, Grove St., blev
syg i Lørdags Morges under sit
Arbejde paa Wiking Pump Factory
og faldt pludselig om og døde, ramt
af et Hjerteslag. Han blev begra
vet Tirsdag d. 15. Jan. sra Na
zareth Kirke, hvor Past. E. Proven
sen fra Audubon talte ved hans
Dame san blev omtrent 70 Aar
qammel ng efterlader sig sin Hustrih
tre ZønnerI Christian, John og
Hart-U og en Datter. Mrs. Hans
Juhl.
En ung Dansker, Thorvald Chri
stensen, 115 Walnut St., døde den
H. Jan. af Gassorgiftning. Han
blev begravet den 19. fra den en
gelske Vabtistkirke. —
Mr. N. Olsen og Miss Emma
Hausen fejrede deres Bryllup Tots
dag den 17. Jan. De bor paa
Lincoln St. Hiertelig Lykønskning.
Pastor Clemmensen sra West
Branch talte i Nazareth Kirke for
rige Sandag baade For- og Efters
middag. Menighederne heri Byen
Holder- inqen Møder i Kirkerne om
Jlftenen for at spare paa Lys og
Kul. Sidste Sandag talte Pastor
J. Christiansen fra Bethlehems Me
nigbed i Nazareth Kirke, og de to
følgende Sandage vil Menighederne
holde Frellesmøder i Bethlehems
Wirken Korr.
Fta Winnetoon, Nebr.
En af de Beslutninger, Menigl)e
dens Aarsmøde vedtog forleden var
folgende-: Aarsmødet opfordrek A.
Lilletbornv til at indfende Meddes
lelser til »Dansleren«, naar lmn fin-»
der, der er noqet af Interesse atI
indfende. j
Alt indsende er jo let nol, men;
am Nedaktøren vil optage, ljvad derl
indlendes er et andet Spørgsmaal,"
for »Danskeren« er jo ikke saadan
et alntindelia «Drain«, der vil op
tage alt, lwad der tilfældigvis kom
mer flvdende.
Im Meniabedens Aaerøde kan
der vel ikle net-re noget af Inter-.
esse for andre end Meniabedens eg
ne Medlennner, det enefte flulde da
Unsre dette at der er et lille Overi
find i Kassen, saa Menialieden er
ja irj for Gceld
TIlaranmdet vedtog, at der ille skal
holde-J Zummerskole i Aar for ilke
at qine Vlnledning til Miciforftaw
elfe. Tet var maafke ille af Vejen,
am flere af Den forenede danske
Kirless Meniabeder ajorde ligefaa.
Tllceniqlveden er ilke stor, og Med
lennnerne bor noget spredte, men vi
bar det doa laa rart, naar vi bver
fiortende Tag smnles i vor nye oa
smukkc merk-, book vi’mødek til
Gndstjenefte Kl. 11, derefter hal
des Fcellesmaaltid af den medbragte
Mad, Zandagsslole Kl. 2 og Sluts
ninasmøde Kl. Z.
Der er flottet et Par. danfke Fa
inilier lxertil i Aarets Leb-, vi er
altid alade, naar der kommer Fall
dertil Tom vil dele de krilteliae No
der med os.
Der er ikke san faa af de nnae
Mkend ber fra Knor Connty bleven
indlaldt til Militrertjenefte, og det
Inasrledes allerede ret følelig ved
Efteraarsarbeidet svrm Famil-ne on
ilasr kneb det noaet med at faa »Car
imst«v -l1jem: sdesk ssidder fortwer
’ikle saa lidt i Marken endnu, da
dette lkrives· Der vil ikke blive
plantet laa meget Corn til For
aaret lom i de ttdliaere Aar, fordi
der ille kan slasses Falk til at pas·
se det: ligeledes vil der fikleit ogfaa
blive saaet mindre af anden Sckd
Og dog tales der ftadlg om —
blandt og danske i bvert Fald -
at vl Farmere maa gøre alt, hvad
vi kan, for at frembrlnge laa me
get al Fedevarey lom muligt.
Paa Grund af ncevnte Jndkaldels
let til Krigstjeneste o. s. v. er der
en Del Farine til Salg: om der
for Tiben kan faaes Forme til
Rente, ved jeg Me.
Landet er lkke billigt: det seel
gep fra lädt over 100 til 160 Doll
pr. Acke: Renten af Land er fre
600 til 1000 Doktors pr. 160 Arres.
Landet er godt, og de mang
Smaastove og Træer langs Veje og
Hegn gør Egnen pcen. Farmerne
avler godt, synes jeg, og ifær i de
senere Aar er der bleven mange
ret velstaaende Mænd ogsaa blandt
Danskerne
—- -—— Mon vore Landsmcend,
der søger efter Land, ikke gjorde
bedro, om de flyttede til Steder, som
her, i Stedet for at bofætte sig paa
den vilde Prærie eller oppe mellem
de høje Snebjerge, hvor der dog
er saa langt til Markedet og langt
til Nødvendighedsartikler2
Skulde nogen have Lyft til at
vide noget nærmere om Landforhol
dene her paa Egnen, skriv da til
gqmle P. Nygaard, Bazile Wills
Nebr., der har boet her i ca. 25
Aar, cller til undertegnede.
De flefte af vure Kvinder har
sluttet sig til Røde Kors For-min
gen i Winnetoon, og det er interes
sant at se dem —- dels i Hjemmene
og dels i Foreningens Lokale —
travlt beslæftigede med at strikke
elf-er in. Der ser gawfke meget as
foerdige Varer sendt til Soldaterne
allen-de
Det «er owret temmelig kwldt iher
siden Jul, det bar frosset faa haaydt
som 38 Groder under Zero; vi har
ikke haft ret meget Sne endnn,
men vi kan jo godt faa vor Port
inden Vinteren er forbi.
A. Lillethorup.
Humor og Melantoli hos
Luther.
Ekkkbiskap Sizdkkbcpms Fokequg«.
Efter Jndbydelse af Danmarks
kristelige Studenterforlnind og Ny
teologisk Forening holdt den spen
ske siirkes Priinas, Erkebiskop Sö
derbloin onl Aftenen den 16. Nov.
i K. F. U. MS Festsal i København
et Foredrag ved et offentligt Stu
dertermøde ani: »Hnmor og Melan:
koli lios Lutl)er«.
Prof. V. Vlnnnundsen bød Bel
koininen og benvendte navnlig- fine
Ord til Erkebifkoppen, der efter en
sniul Tal og en fort Onitale af de
altmrlige, aktuelle Vegivenheder gik
over til sit Einne: Huniorens og
Melankolienäs Jndflndelfe paa Lu
ther-z Livsgernina
Ved en klicvkke Eksenipler fra Lu
ther-«- Vasrker beluste Erlebiskoppen
Luthers Humor, der ofte kom fkent
i de »in-kniest kritiskc Øjpolikkc, staf-«
fede ham Nandenun ogsforbindredih
nt hanc- Lidenftnlnsliglfed lob af ined
hint. Luther-J hastig-e lldti«nt«5111m1
de, der doq aldrig gik over i Fri
1mlitet, er lige sprndlende endnu.
Ofte gemader l)an ligefrem i Ra
fei«i, men Onmoren lijcelper hanc til
at rense det nd. Han tog aldrig fig
sple liøjtidelixL nien indlmd alle
’iiiidre til ined lmni at le af alle
Dr. Martin Luther-I Zvaglnsde1«. Lns
»wer bar Grimm-, nien ban er ikle
Onmoristx dertil er lmns Sle alt
ior meget fnldt nied Lidelse og
lmns Satidliedstrang for stor.
Melanfolien er Lutherii tun-sie
sfxsjendm den er Djasveleng vierste An
greb Paa ham og suraarfager bam
Oelvedexskvaleix Men nden Melan
kelieii var ban ifle blevet Reforma
tor, saadan sum ban blen. Slal
man knnne liednnnne Ojaslveiy maa
man selv have Viel-et i Nod. Luther;
lasiie da af denne Melankoli at trøH
fte andre, na ingen lunde trøste som
l)an. Han leerte bedre at forstaa
Zkriftens Ord oin Retiærdiggørelse
af Naade aleiie, »den Gerningernes
sichelpv " "
Men Luthers Sjcelcnøp er ilke
alene Sknldfølelsex det er oglaa
lians Andel i Mennefkelivets Nød,
i Livets Ve: vi ser, at Luther er
fnldt moderne paa dette Punkt. Det
var dette Tunasind, fom drev Lu
ther udenfor Kirkens Formynderskab.
Eiter det næsten 2 Timer lange,
men spillende livlige og interes
sante Foredrag takkede Prof. Am
mundfen for denne ,,indtrcengende
videnskabelige Analyfe til et over
daadigt Musikstvkke«.
Derefter famledes man i Ans
garhalen til fælles Kasse-both ved
bvilket Prof. Ammundfen talte for
de fvenfke Gæfter, Docent Mosbech
for Norge. Erkebiskoppen ag« Prof.
Lyder Brun, Kriftiania, takkebc,
bvorpaa Paftor Steen talte, og
Prof. Ammundsen fluttede med en
kort Andagt.
Pl l
Dana Coll·ege
»Y.
Trinitatis seminarium,
Bleir- Nebraska.
Skoleaaret 19l7—18 begyndte den 2. Oktober.
sicer efter Katalog og nitsrmere 0p1ysninger.
L. A. LAURSEN,
Bestme L
,,The Dragoon«.
En engelsk Udgave at· Past. N. P. Madsens
bekendte Fortælling »PWZ«. Oversat ak II. IT
Trykt med store nye Typer paa godt Papir og
heftet i smukt og stærkt 0mslag.
Pris ZZ Gewis.
6 Blase-»physi- foy BLML
I Kommission hos
DANISH LUTPL PUBL. HOUSE,
Bleir, Nebr.
salige Dødslejer.
Pem Fortællinger fra det virkelige Liv. Sam
let, oversat og udgivet ak Pastor C. C. Kloth, Blk
Horn, Iowa. samt en Betragtning over anet
,,salige er de døde, Som dø i Herren«.
Fortenllingerne er af passende Ligngde til Op
læsning vmä Kvindemøder og andre Lejligheden
Prds — well-. —- 50 Centsn
Paas hos Udgiveron ellor i
DANISII LUTIL PUBL-. HOUSPL
Maik, Nebr.
Bissen Im Danmark
50 Brevkort med Prospekter og Billeder fra de sorskellige Egne
i Danmark, dems adskillige sra den syske Hede Dels smukke Far
vetryk og dels fine Fotogmvurer i Zepia Et særdeles godt
Udvalg
Hvert Sæt i en net Papæske suchkket med det danske Flug og
Vaaben
Pris sl.()0 —- posted-it
Disse Kort scrlges ogsoo Dusinvis sorteret a 25e. per Dusin.
Danish Luth. Publ. Hause,
Plain Nebr.
0
Luthers Liv
fortalt sor Ungdommen
as N. P. Lang
Pan en livlig og scengslende Munde er Honodtrcekkene i den
in
stoke Resormatore Liv og Wirke, samt de denn-ob nasrmest sorbunds .
ne Personer og Begivenheder, fremstillet under folgende Kapitel
overskrister: .
1. Barndomsbjemmet 2. Omgivelsernes Magt. s. J Vorne
skolen. 4. Paa egne Ben. 5. J gode Hcendev 6. Paa Universi
tetet. 7. Klostergiven. s. Jnd i Proestestanden. 9. Reisen til Rom.
10. Teologisk Professor. 11. Aslad. 12. Udsordringen 13. Røs
sten fm Folket. 14. Papismens Gensvar. 15. De to Venner.
16. Luther og Eck. 17. Det store Bryo 18. Luther i Wams.
19· J Skjul paa Wartburg 20. Fra Luthers Virkeseldt. 21. Lu
ther indtrceder i Ægtestanden· 22· Striden om den hellige Rad
ver. 23. Den store Bekendelse. 24. Ter sra Luthers Liv og oms
gangskreds. 25. Paa det sidste.
Bogen er paa 152 Sider, trykt paa godt Papir og sorsynet
med mange Billet-en Soelges i smukt udstyret Papbind til den
forholdsvis meget billige Pris af 50 Cents. .
Bogen egner sig sortrinligt som Gavebog i Sondaggskoler og
Konsirmandklasser.
Ved Partikøb opnaas bctydelig Nnbat
Danish Lutheran Publishing Hause,
» Maik, Nebr.