Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 06, 1918, Page 2, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    444 AA AAU
Det, der bestaar
————·—- —«. .« ,
Petets føkfie Bren.
Kap. l, ZEHZZZ Llltkcr Wer-:
Sjæle i Lydiglwd jmud Zaudhcden
til ustmmtet Brudcrtærlcgliod, ug
eljker hvurandte indirligt af Hier
. tet goiifudtu, sum J un iktu uf fur
krcenkelig, tin-n as uiurkmshtclig
Sasb, Ued Guds lutnsudc ug blivcndc
Ord. TlJi »alt siud or sum Ums-J, ug
al bot-J Hist-ligl)cd sum islræscts
Blomstx GriPIfct tiiismsip ug Blum
steu fuldcr m; Hut-u Herren-:- Ord
blivur«et)indelig.« Lg dette er det
Ord, sotn er furkyndt oder Vcd Evan
geliet
Jndcrlig Brodertirtlighcd.
Nun-er oder-J Sjæle i Lydighcu
iniud Sandhcchi til ufkrumtut Brus
derkærligl)ed« — begijndcr dut Ali
snit, Vi har sur us i Tag. Zanluch
lydcr vur ums duuskc chrsættclfc,
og Dr. Rurdmicis er uvurensfteunnuns
de hernied.
Eftcr den cngulske Dvcrsættelse
Vildc det paa Dunst ljcddct »Es-unen
de lutrct oder-J chrlc« usu, sum
Apuftluti Uildc furiidsættc, at de, til
hvisin hatt strivur allen-du havdc lu
trct dcrcss Ein-le i Lijdiglicd iniud
Sandlcheki til iijtruIUTOt Brudertæri
lighed, ug du: læggur Oun til Grund
fot jin Fuunaninq til dein uni, at
de stal clslc lmcrandix nidurligt u;
Hiertet
Jurist-lieu er dug iioæsciitlig, idct
buggc Lassen-Judex lægzxur Acht sit-a
baade Zjælcnis· Uutring i Undighcd
imud Zandliudcn til uskmmtet Bru
deklærliglisfd ug indurlig Brudurlwu
lighcd af Hist-tot
Lg naar dct girldcr Blum-Wolfe
paa us sclv Ollcr Uim Our Tidszs Krist
11e, selt) um vi san tut furudsættc
Sjælcns Lutring ust , sua vil Fur
maningcnz Elfter l)i)emndre inder
ligt af Hjcrtet Vedlilivc at lt)dc til
vedkommende.
,,Lutrer cders Zjæle i Lydighcd
imud Sandl)edeu,« formancr Apo
stelen dem, han alleredc har kaldt
udvalgte og genfødte Guds Born.
Det forudsætter to Ting, som vi før
hat rettet Opmærtsomheden paa:
at de ikke er færdige, og at
de fom Person«-, der er gen
fødte til at bære Guds Billede,
selv maa scette deres Villie og
Kraft ind paa baade at aflæg
ge det gamle Menneste med dets
Bauer og Lyster og paa at iføre det
nye Menneske (sml. Ef. 4, 22—24.)
»J Lydighed imod Sandheden.«
Dette Udtryk vifer, at selv et Guds
Born ikke kan nøjes med Lydighed
imod sit eget Hiertes Til
figelfa Nei, Sandheden er og
bliver uden for os, felv um vi end
hat tilegnet oB en hel Del af den.
St Gudsbarns rette Sindelag viser
fis i Lydighed imod Sandheden,
fom denne findes i Guds Ord, bau
de Loven og Evangeliet. Saadan
Lydighed kræveö der, hvis det stal
blive til noget med Sindets Lutring
ellek Renselse.
«Til ustrtmtet Brodetkærlighed.«
Misheden til Brtdte ellet SI
M stal We med at væte
M ellet uhyklet Lad den ve
tespædvgfvasoglille—sand
uns den viere, um den« stal Habe
Welle for at lunne vokfe sig
sper- og suec-Bete.
«Genftdte, sont J ere, ikke af for
Wis men sf Uforktmckelig
CI Vet- forktænkelis Sted
— der W M, hvud der et
IM Of fMe VI dtdelise Neu
UOZQ bvad de Ord, W att
Ist If W: »Am M et sum
Ins-« oft» Mel-. TM M
der et fjdt of uforktkenkelis
Ich lau Icmmenholdes det Udtkyk
Apostelen Johannes oftete btuger
—- »ftdt Cf M« (1 Joh. s« 9;
-4, 7; s, I. 18).
Dei-tm tm Fsdselen as femme
Gut-, elf sammt sahe-, maa Bruder
kætlighedens Uskrtmtethed stamme
og detudfra man den dotie.
»Ich W lebende og blivende
Ord.« Apostelen neevner bande
M W Bskn er fsdte af, og
dvad de er sent-die vedr Der si
IS W lebende vq bliveude Ord.
U et MU, MW M W
Ik MMM II hek M litt
sent-del
Der kunde slet itke interessere os at
hævde eller lære andet, end hvad
Guds Ord lærer. Det gælder ogsaa i
saa Henseende — «Lydighed iniod
Sandheden.«
Vi læser nemlig, Johannes s, 5:
,,Uden nogen bliver sødt as Vand
og Aand, lan han ikke komme ind i
Guds Rige,« og Tit. 3, 5 striver
Paulus: . . . «srelste han (Gnd)
es . . . ved Jgenfødelsens Bad og
Fornyelsen ved den .c.)i:lligac1nd.«l
Disse Zteder kan ikke uden Knnster
fortolkeszs anderledes, end at de hens
jviser til den as Jesus indstistede
Daab sein et Middel til Genfødelse
og Frelse
Men er Daaben eneste Gen
fedelsesmiddel2 Det er tun
et Mindretal as lutherske Lærere,
der lærer og hævder dette· Destin
Nordan striver sum Note til 1Ptr.
l, 23: ,,J ere. gensødte udaf ufori
krænkelig Sced, o: udas Guds gen
fedende Kraft, den Spire til evigt
Liv, som blev indplantet i eder ved
et levende Guds Ord, det, sont lød
til eder i Dauben«
Dertil er at bemærke, at Peter
ikke skkiver »et levende Gnds Qrd«,
rnen »Gnds leoende og blivende
er.« Lg efter at lian saa bar lignet
den ,,forkrcenkelige Zerd« ved Ortes
set og Blomsten derpaa,-siger han:
«Lg dette er det Ord, som er sor
kyndt eder Ved Evangeliet.«
Vi er saaledecs itte i Stand til
enfeldigt eg ligefretn at opfatte Pe
ter-Z Udtryl ,,ved Gudsz levende og
blivende Ord« anderledes, end at
det er det Gndis Ord, der er sor
kyndt os ved Evangeliet og ikke
blot det, der lød til os i Dauben
Vi stal her aniøre, l)vad Dr.
Weidner skriver sont Kommentar
over Udtrnkket Jak. l, 18: »Ein-r
»sin Villie sødte han es ved Sand
heds Ord« Dr. Weidner striver
(oversat paa Dansk): »Jakob siger,
at den nye Fedsel findet Zted ved
Fdet Prcedilede Ord sotn Middel, og
ksaa gør Peter (1 Ptr. 1, 28). Ja
Hkob skriver til voksne, der var ble-i
Jven genfødt til Tro ved Forknndels
sen af eret, og sein gennein dette
Ord modtog den Helligaand, saa de
maatte tro paa Kristus og blive døbs
te til hans Navn. Lg indtil denne
YDag maa udøbte voksne sørst gen
sødes til Tro, sør de kan blive
døbt For det er siktert forkert at fi
ge, at vi gensødes v e d Tro. Vi gen
fødes ved den Helligaand til Tro.
jDet er Guds skabende Kraft i o:-,
»der srembringer Tro« . . . »Peter
desinerer »Sandheds Ord« fom »de!
Ord, som er sorkyndt eder ved Evan
geliet,« og hans Ord peger ogsaa
paa Daaben som et Genfødelse5-;
middel. Der er ingen Modsigelse her.
IDaaben betragtes intet Steds, hveri
Tken as Jakob, Peter eller Paulus
sotn en blot udvortes eller symbolst
Handling, der simpelthen attesterer
Genfsdelsem som allerede hat sunis
det Sted.« Saa langt Dr. Weidner. l
Det er ikke vor Sag her nærmere
at klare Forholdet imellem Ordet
og Daaben som Gensjdelsesmidler.
men kun at paapege, at hvad Apo
stelen her siger ikke ligeskem kan
opsattes anderledes, end at ban pe
ger paa det ved Evangelist sor
landte Ord som det Midde!, hvors
ved hans Lesere blev genssdt
Men det et her Farndscetnimem
og selve Foimaninaen er: Elfter
brennt-te Wltqt as Retter Dei
er det stor- M sum Guds Born
aldria eller nagst Sied- har naaeh
asnian naat ikke frei-ad tin-d det
uden Welle ca uden start Sen
for, at de, der er stdte af femme
ufotkkmckellsejsceb sont fec. at de
er mie- W list INSECTA
Bsrn oq Its-betätian Uwinqer
med mis.
spotteten Immer sen-e til at
take onst »F Vesdertcerlialsed stet
ltghed til alle.«
Viuk fst Genuemlæsnius If1
Bibelen i 1917.
As G· B. E.
« Brevet til Hebtkeernr.
Ved Betegnelfen Hebræernc sor
ftaas ikke Pagtesfolket i sin Hel
bed. Brevets Lcrsckreds man vi sp- j’
ge inden for Palestinas Grænfcr og
efter al Sandsynlighed er Jst de
l Jerusalem boende Jedekristne
Jesus-klein var for alle Jsder et »
Moral-unserm Std- msd Moralem- 1
mais- Mader. W m M- s
II M M W- Im « U 1
Ich U M lbs ·
Her havde Patriarkerne sat dereis
Fod og Profeter og Konger halt de
res bevingede Ord. Her var Hel
ligdommen, hvor Jehova selv hav
de aubenbaret sig for Israel. Oin
Jerusalem sang Pagtesfolket me
dens det var i Fangenskab i Bahn
lon sauledesx
»Ved Vabylonss Zloder Ined Gmad
vi fad,
Og ingen gad Harpen stennnez
Hvor knnde vort. Hierte dog være
glad,
Naar Tnnkerne vare derhjennnel
Jerusalem! Einn! Du hellige Stad,
Hvor knnde in dig forglemn1e!«
Llltsaa Læfekredsen til hvilfen
dette mægtige Vrev scerlig er ret
tet, ntaa segesjs i selve Jerusalem;
nten Jerusalem var dknnjælt til Un
der-gang, fordi det ikke kendte detis
Besngelfeistjd Tonmken Var i An
march paa det Tjdiipnnkt vor For
fatter skrev Brenet til Hebræerne
! Vrevet hat der-sur tjl Hensigt
Int advare de Jedefristne i Je
thxsnlem mod at falde fra Kristen
ldonnnen tillmge til Jededonnnen on
san dernassl at trene kein under den
Rai-Angelik- de nmntte ljde for d.
»re—:s Trost- Etnld
» For at epfatte Brevet ret man
di neje nnerke dis, bund en Jed(
Inn-alte ongine, nunr Imn ferlod Je
dednnnnen og gif over til Krilein
dunnnen gönn nmatte nemlig give
Yifknld nun en ndnorteis gljncrend.«
Nndistjenefie, sent lan tndfte nn-·
blauen gnddonnnelig nnerdnet under
Engless Befngesty ng sont lndtii
lnnsde ndstilt lnnn im lnsle den on
rige Verden
Jllt dette Inaatte nn upginesz oq
endvidere nmatte lnm tro, at Temp
let, og den nellige Etnd var be
stemt til Ldelasggelse og Und-er
gang. Tette Var i Zandlnsd svært
for en Jede
Herril kom, at lmn Inaatte nde
lnkkende forlade fig paa den af Fol
kets Ledere fomgtede og forfkudte
»Du-ins us Nazaretl)«. Valget munt—
te gutes Ilt yde de troende He
brceere den rette .Lchelp, det er,
sont nnenfor antydet, Vrevets Hen
sigt. «
Tidisvunktet for Brevets Affattelse
tnaa vwre mellem Aarene 60 og 70.
Tet er i al Fald affattet føkend Je-(
rnsalemsis Odelæggelse Aar 70 efter
siriftnix (
Hnem der er Brevets Forfatter,
der-am er der delte Meninger. Noglei
nun-der at det er Paulus, andre ah»
det er enten Baknebas, Silas, Lnsj
kni. eller :’lpollos. «
Tllken lnmmm alting er, san meget
kan med Sikkerhed udtalesr At
Lybmserbrewt er apdftolisk boo
de lnmd Jndljold, Form og Aand
angaar og udgør fauledes et gudi
dommeligt Aktstnkke i den hellige
Skrifts Tempelbygning.
Med Hensyn til Brevets Jnddes
ling, da hat det sine Vanskelighes
der as flere Grunde. Forfatteren
betegner hele Brevet som et »For
maningsord" (Se Kap. ts, 22).’
Om Bkevet kan det dvg ellers figeg,»
at det indeholder en Mde Lærs«
dumme, Advarsler oq herlige Trts
steord ved Siden af at Forfatteten
kaldet hele Brevet et Formoningsst
old. «
Vi derer vokt Bkev i fike weh-«
dele med Angivelfe af Grundtankers
ne sanledes:
l. ijste Del omfattet Kap.
1—7. Oovedtanken er her: Jesus
III-Mus- svm UPMWM til evis
Tib- , »
Denne Del foldet igM k site
mindre Mutt. Fast- Affnit em
fatter Aas-. 1—2. set W Up
pekstepræften ved W »Stanen«
i Modsætninq til End-Ue- det be
tegnet fom «tjenende Mer«, me
dehwdekipqptszetss
Im Sinnes-: »An Same, o Gudl
M i Mhed og seitens Konse
ftav et bit Mges costs-TIE-«
Jesus, Spinnen er altsao hsjt
aphsjet over Englene Gav- 1-—2)
Det andet Assnit mfatter Kap
B———4. Hovedtanken er i Kortth
bemm Sonnen, Vppetstcvttkstkw et
W ophsiet ovet Moses IS JOHN
medeng Moses og Josva beuge var
state Mennestessiktelser — den ene
mung Mute-, udtriede Postestls
let as TMW k ÆMM VC
mspazusmrtcouqyog
i Herrcns Das-; men om Kristus
ljeddcr dct i Kap. Z, s: Han er
Sonnen i Hafer
Lasset-l lass Kapltlerne med stor
Ein-traute og Bon.
Der tredcc Llfsnit ndgpr Rap.
:)--s0'. Hovcdtnnkcn tan her heil
ndtnjklcsz snalcdusxsx Sonnen er ljøjt
oplwcl over lsaadc Lllron og Mel
rcjeduf, !l)1 Tod«-n furxncnxc dein »in-g
gc at leuc, nnsn dct ljcddur out
Sonnen, at nun »Um Yppcrjlcs
purjr til cvig Eid« Wap. ()'. Zw.
Dust Herde Ulfinjt unnattcr unp.
T, 1--- -Zd«. Medule chiwerlnwch
Hut-kalter Ined Etnrkc og l et up
ljøjct Sprog fretnyævcr Sonneer
Lplnsjctljcd over Englene Wap. l—-—
J-, ug Moses og Josua Wap. Z——
li, ug Aron og LIEOIkisedet Wap.l
s, -—O;j, saa i et cndnu more upyøjcts
Zprog tmslfer yan cn Urwnicljnjc
i dem snuunde Kapitel nnsllcm Eng -
tlcnc ug de ovenfor nasvnns Mcnnc »
stuslillislscc idct han ndlxrndcr otn
äEnnncn saalcducsz »schli- cr blcvcn
Burgen for en vedrc Pagt.«
»ka lnne cre ldlcnnc Priviler fllsrlp
Im- lnnandcn, fordj de Dcd Toben
Einndrrdccs i at vcdlslkvm Incn denan
Inn- l: nforgasnglliqt Prasjlcdsnnnc :
«s. Dj ljun Mij til sing Tib, lnnn ·J
.::: ogfcnx tun jnldlunnnuttJ
»die den« sont fonmn Ikl NUDJ
.«-.Int, end-di lmn lexscr Jll: il
»:;: n qnu i Pforan for duns« (
E ,Tln en fnndan zspljwusnlnasn um l
f.! nzzsna sont snnnncdk im Un u: ,
insllsz 15jtnldig, nlnssinnthh nd I
s::i: im Eimdcns oq knme olnl
Ewian Wem T, Zi- Eli-.
» Jx Enndlwd 111 tun-( u! nur Man-r
Isucsmsst tjl Fing Lch LmjurI Lun
tn nun handl
« I. Andcn Huvcdch Denn N «
»Tu« non- Hovcdtnntu or lscrx Tun
Juno Oelljgdont Vod Ncnnsstnlnss
Hang af Kap. Ists san Vi at lumka
Ekct aronitjslc Prasstcdmnnns ug del
lxikcltjslsdelsfe Prasstcdonnnc lnn Var
us forslclligsxllrt og den nur Ole
pcrstrprwst iflls var of Lein Stank
nn-, sont alle de andre Yppcrsnsprw
ster; Inen var deritnod oprnndcst as
Jnda Ztatnnnc Zum saadan nnmtte
han have en rig Holligdotn
Hvor er nu denne Helligd0111?
Ton finde-J itte pau Jorden Kap·
O, 11—12 givcr Evar paa dette
SpørgsmaaL idet dct netnlig heh
ders ,,Men da Kristucs kom sont Yp
perslcpmssc for de konnncndc Gover,
gik ljan igennem det slørrc og fulds
konnterc Tell, som ikkc er gjort med
Monden det cr: son1 ilke er af den
ncs 3kabning, og gik ikkc heller med
Blod af Bukke ellcsr Kalbe, men Ined
sit cget Blod een Gang for alle ind
i Helligdommcn og vandt en evig
Forløstting.«
Endvidcre heddcr det i Vers 24
sauledest ,,Thi Kristus gik jkke ind
i en Helligdom gjort med Hænder
og tun var et Billede af den fande,
men ind i selve Himmelen for nu at
ttæde frem for Guds Ansigt til
Bedste for os.«
For Guds Ansigt i Himmelew
det er den nye Helligdom og »Situ
»nen«- det er den nye yppetsteprælt,
lylser lever evindeliq. Lesexl kender
«du ham sont din Præsts
3 Den tredie Hoveddel omfatter
Kapitel 10. Hovedtanken i dette
icapitel er: Dei nye Offer. Alle
viOfre i den gamle Pagt var kun af
fotbjlledllg Att, oq om dem alle
W M: Ahn M Ofvem steile
Aar for Aar Jhukommelle af Syns
der« (Kap. lo, 8).
M hell underledei lot-holder
bei siq mcd bei nye Offer. Dei
bkiugeg — am sen Gang —- sbm
m est Steh oq for alle. Fremdeles
Osseret brinses tun as sen IMM
Wt« der tllllqe et Offerlammet
Dei et Sinnen hilft-M k MAX-ed
Bi hldfættet her If M. 10 spl
qende Vers: »Da ved denne Blllie
ere vl helllqe ved Musen of Je
su nknn Leg-me sen Gans for cl
le« Wert 10).
»Men denne hat eftet Ist have Of·
ket eet Offer for Synderne fat siC
qu bestandig ved Gad- hsjte
second« Werd 12)·
»An med et eneste Offet hat han
for bestandig fuldkommet dem- fOM
besitzt-M Werg 14).
O, Under over Underl -
Leser-l Se, del Guds Lam- IOM
bester Bett-end Syndl (th- M
1, 29,)
ved vette Offer er der M- »V
wfuumnyoqlwendesejlkse
sitt-inm.
handelt-MEDIUM
Masstgtwdfwfskw
med et sonddru Hierte i Troens
fnldc Forvisning Det betyder dct
tsvigc Liv.
i. Den fjcrden Hoveddel omfats
tcr Kap. ll——13. Medens den førs
ice Hoveddcl Kap. 1—7 handler
um den nye Ypperstepræst, og den
anden Hoveddel Kap. 8—9 handler.
um den nyc Helligdom og den tre
dic Hoveddel Kap. 10 handle-r om
dct nye Offer, saa handler denne
fjcrde Hoveddel om det nye Resul
tat: Troen, Haabet og KErligheden
Anp. 11 bchandler udsprligt det
nyskabende Princip i Mennestehjeri
tet, nemlig: Troen Detfom nogen
er i Kristuö da er han en ny Stab
ning. Troen alene omskaber Men
nefkehjertet, og ved den alene kan
vi behage Gud (Se V. 6). Og Tro
en alene er Sejersmaqten i Ver-den
Vor Tro er den Seit, sokn hat
overvundet Berden (1 Joh. ö, 4).
Men hvor Trer er stabt i et Nen
neskehjerte der aabenbarer den sig
i et levende Goal-.
Kap. 12 handler indirekte om
dette herlige Saal-.
Bi market as blot Ordene i Las-»
12, 1 faalydende: »Der-for ladet
os — —- sennetnlsbe den for os liq
sende Bene«
J dette st paa Bauen danner
Saal-et en enden Stormaqt enten
vi san tænker paa Helliggsrelsesls
bet, Kam-üben eller Virksomhedss
lebet. Den Dag vi opgiver Haabet,
da er vi siaqnr.
Det levende Haab det overvindek
alle Vanfkeligheder — det Gaul-,
der uafladelig set ben til Troenö
Begynder og Fuldender. Det leben
de Haab det refignerer i Stilbcd
ved JHerrens Prøvelie,« men det
kæmper med Udholdksnhed mod alle
,,Satans fnedige Anløb." Men med
Troen og Haobet er altid en tre
die allieret Stormagt.
Det er Kæklighedm
Kapitel 13 anwder denne Stor
nmqt, idet det nemlls heddet Me
va i da Wie per-: »Ur-beend
cishedeu dlkver ved.« Neu W
tmrlighcdcn har dcsns Nod i Gudss
kasrliglnsdlsn og Fkristuskærliglnsdcm
kluer cr den uasgtc og den er tillis
ge Helft-st« til Troen og Saal-et
Men Broderlwrlighcden det er den
traute Martha, der har gjort sin
Mefters Ord til sit. Det Ord nemlig:
»Don gik omtring og gjordc alle
Ting vol« Det er netop den sande
Kaskligheds Natur, at være paa
harten i Hjemmet i Menighed t
Satnfund i Kirlen og i Verden at
gørr Vel alle chne.
Vi flutter disfe Vink over Brevet
til Hebrwerne med fsrfte og ander
Vers as Kap. S, faalydende: »Mehr
Hovedpunktet ved det, hoorom ist
tales, er dette: Vi have en saads
Ypperstepræft, der hat taget ScOe
paa htjre Stde af Majostætens Iro
ne l Dtmlem fom Tjener ved dec
ltgdommen og det fande Tabernchl
hvillet Herren hat oprejft og Ie
ct Menneste.«
Vi have en stor YpperlteprJU
Lovet være Herren derforl
Trinitatis Seminarinms
Heduiuqmissiouifotetiuqt
Norm-de.
Den 26. og 27. Januar holdt ones
nævnte Forening sit Aarstnsdr. J
den Anledning havde Past. M
Mathiefen, Forstander ved Ell Hm
Colleqq lovet at være til Stede os
tale. Men da han ved Syqdom blev
forhindret i at komme, lovede Past·
Icrtsen at komme i hans Sted.
Lordag den 26. om Eftermiddas
gen blev der holdt Forrotningsmjs
be. As Beftyrcllcns Mcdlommek af
gik Næstsormandcn Eddie Erlander
og Selretasren Viktor Nagmnslonstw
by. Sokn Næftformand blcv Chris
B. Larscn valgt og undertegnede
oalgtes som Sekretær.
Kasferekens Rapport vtfte en
Kasfebeholdning paa MAX Dei
blev bestemt at denne Cum ttlltqe
kncd M der bilde Womit-e o
stndcsen vod soll-It M del
Bered en større Avl.
Alclrig link l(ut«mning(sl(-Ii non-t- snu stut-. ug nltlrig lmr
ilier nisnst ginst Hi sitzt leusrlig Anlodning til nt lijxislpo
Yoiwlcsu »z: sinntiilig lijæljus sig solt-. Aldrig link Trun
kxpn til on wl tillionsilt s-I«·l(—«jnt«(l Ast-et sein Stnr ----- olltsr
lens11(lixxlns(l·sn its gotlo lcmls Abt-r (l(·.-t·til.
Umlis llcstlsknlwr sum l)·-(-ring, chcokmiclc ug Uslmrnp
- guts Sit-(l(-·j(n«(l«n tin nxx lilml. san tlen liul(l(-t" Yascltsn og
silusisr Hinlin Y:1-l(.-t.
hist-ring. Jl(-(’m·mi(-l( »J: ().-«l)(«-n«« llinglmrvtsr lim- ANT
n«w l«’«i-l»-(lrin«g.:(«I-. l)i« kin- stillcss til ist get-i sit-i (l«x·l)t...
sum its-in mit-sitts- wish-, l)(- (-t«t(—i-luilssi· iiimsn ums-t. Strilns
gil« -l»I·(li-n. Ug tlng H- (lt- s:i-rtl««li-s l(-tti« ut Wmlo iii(s(l.
Glis-« lnsllcsr ilclUs tlks man-»sc- nsllcisntltis l«"«i·(l·-l·-. slissss limls
slcnlusr l»-.—i(l(l·-r i licstning sil« llislcnsmlnstl »g· llnlel
lpnrlnsiL
l Ätn- giisldisr (l(-l »in sit tun .l(ml(sn til sit gin- still-»Ic
nkulig .ll«,-—-«r-»l«. l’«-:.:»x"u(l i«·-t xnl sit till«-i-(sil(e .lm·(ltsn
Ins-I (l«-1I limistis Jlsmclcu Tsil Inml Mit-s «-»«.:«1«- liiimllpnclts
(-ll·«i« plcrssv til us ---- »in il« kizp l)«-s,-i·in»--. Kl--(’urmi(.-k
();x()sl«n«1»s llt·(l.-li:ll«s1’.
IN’l’I«JRNA’l’lUNAl- IIARVIZJSTIJJR CO. ()l«’ ÄMEKICA
slnswrpmyumll
Obicago U. s. A.
der kommt-r til Form-»mi- tm de klar Kornmarker s
In act-the Uns-ava. Lsxsor Te ktm kisbe qodt Fam
taud frs Jst-'s ttt Stm m. Akte oa ovlk tm 20 M 45
Pathe-s as Sie ovede vr. Akte. Eunotm tiltmdpk l tmc
«11k:s:«ttiti-c i LUtuultutm Zustatrtitwan og Yttbetta
lsc sen than-tus- tkit tll sittlon
oa nndrt Lin-d ttl lade Nile-L Inslndssr at Inmims
tm tt ? rllpk den«-.- Zsmirr dror Form-l as drun
Antkdnlna Glich Estrscinasr nahm sit Danke, Vog, Nu
Btsudet Bat-sing s-: imin imman som nt nle
, ' Keim Tlriv rltpk Literatur nq tin-e Jccnbtmes
. , s fnmtu M Zum .’.mmlarmjcn, cttawa,Caii,, rllcr til
IIIle Icpx ss costs-its Mist-M
- sit Juli-ou Its-» sit. Psal, III-m
W. V. BB.’leI’1’T, Koom 200 Bee Bldg., 0maha, Nest