.,l)ANSKbJR-EN "
a l);u1ish- American Weekly,
nwnod by ««.« — United Dauish
hwmtsoliml - s «-«,« 1Hm Ohukch
m Ame-! ioa". an« «««- Hlished by
lmnish Luther-an l ? Hause,
Blair Nebr. x
" J
Iangkeren
,,1)ANSKEREIN «
et dansk-amerikansk Ugebluch
der ejes at· »Den korenede dan—
ske evangelj8k-lutherske Kir—
ke i Amerika« og udgives at
Danish Luther-an Publ. Housa
Blain Nebr.
Its-. .—s-s
Blum Rohr» Jugdag den (-. Februar 1918.
« , 27. Aakg.
Et Aars Undekvandskkig.
Hund den lovede, og hvad den hat
holdt.
Trug tkaaslstion filed with the post
Ins-It« at Mich-, Ni-b1.l«tbr.(ltb 1918
ss required by the net- approved Oct·
6th,1917. '
Eu Række Dokumenter, som man
iflg."Melding fra Amsterdam har
faact fat i fra tyske Arkiver, og som
vifer de Skridt, der ledte til, at
Tyskland bcsluttede at begynde den
henfynsløse Undervandskrig for et
Aar siden. Folgende er et Uddrag
af disfe Dokumenter:
J Slutningen af 1915 udfcrrdis
gede det tyske Admiralitet et Mem
orandum for at vise, at ubegrcenset
Undervandskrig vilde tvinge Stor
britanien til at bede om Fred in
den om 6 Maaneder. Memorandus
mets Ordlyd tyder paa, at Admi
ralitetet allerede havde bestemt at
adoptese denne skærpede Krigsføs
relse, men ønskede at overbevifes
Kejferen, den kejserlige Kansser ogz
Udcnrjgsdepartementeh ud fra økosz
nomiske og almindelige snarere end’
pack militære Grunde, om gode Re-!
ssultaters Vished (
Folgelig grundede Memorandus
met sine Argumente-r paa Statistik
over Priserne paa Fødevarer, Fragt
og Asfurance - Takfter i Storbris
tanien. Det paaviste, hvilken Birk
ning sclv den begrcensede Unders
vandskrig havde haft paa Prisekue
paa de verfentlige Hattdelsvarer, paa
Handelsbalancen og paa det eugels
sie Folks Krigsmod smorale) das
dqu derndfra til den Slutning, at4
en ubegmsnset Undervandskrig kun- »
de England ikke udlmlde uden enl
fort Tid
Helfftich sei-kalter Plane-n. ’
Memorandumet forelagdes forst
den keiferlige Kansler Dr. von Beth
maun Hemde-O dcrnasn Vicelanflei
ten Dr. Karl Helffrich Sidsmævnte
furkajtede det af den Grund, at det
var nmnligt at scette Graeuie for,
huor lcenge England tnnde holde ud
zog Manglen af antentiske Overjlag
over, hvad det laa inde- med, ag-»
saa fordi han frngtede for de neu-s
traleizi .Lwldilitig, smrhg United Zta J
tei-, s
Zaa sorjtasrlede llltimatumetsY
Fersattere dereö ergumeuteringIned.
Henvigning til Tusklandip mdre
Tilstandss Moor og indkaldte ni
Antoriteten dek repræfenterede detsgs
zinancen Handel, Minedrift og
ngerdyrlnina Disfe Llutorjteter
var: Waldemar Müller, Fartnand
for Dresden Bank, --- Dr. Salo
inonfl)on, Dislontoselsladetszi Direk
tør, ---« Paul Reuicl), prencisist
Handelskaadgiveh —-— Dr. Springos
ruin, en Jecns og Jernvane Mags
nat, — Max Echinkeh Zornmnd
for Hamburg Norddentjche Bank
—-- Or. f;11clfa)1verdt, Handelsraads
gwek i Maqdevurg, - Wilhelm
von Fins, Fortnand for Münken
Bank, —- R. Schmidt, der repræseni
terede det tolle Agervrugsraad, og
Dr. Engell)ardt, Fonnand for Bä
den Handelsfmnmer
Autoritctetue tilkendegivet deres
Meuinq.
Zom ,,experts« amnodedes disfe
Mamd am at svare paa følgende
Sporgsmaab
1. Hvad Virkning vilde en abe
grændfet Undervandskrig have paa
England? 2. Hvillen Betydning
vilde den faa paa Tyillands Jor
hold til United States og andre
neutrale Stater2 Z. J hvilken
Udftrwkning krcever den indre Si
tuation i Tyikland Brugen af et
faa drasttst Vaaben?
Alle de ni Autoriteter var eniae
anaaaende firste Punkt, at Eng
land vilde blive tvungen til at bede
am Fred inden om S Manneder i
det højeste Or. Müller saade, at
Englands Forlyning as Fadevarer
var mindre end i Fredstid og der
for vilde en henfynsløs U-Baadö
kriq fandlynliavis spre til Maa
let i Lebst af tre Maanedet.
Dr. Zalomonfhon forsikrede, at
Englands Stilling var meget saars
Ibar, fordi det var afhængigt af
fremmed Kapital, og Forsagelsens
Aand manglede blandt det engelske
Folk. Dan mente derfor, at Maa
neder var en overdreven lang Tid
Angaaende det andet Spørgsi
maal sagde Or. Neusch:
» »Die neutrale foragter vor be
Igrænsede Undervandskrig. Ethvert
Stib i fjendtlige Bande, fjcndsk
eller neutralt, bør torpederes uden
VarseL Werden respekterer knn
dem, der i en stor Krise ved at
gøre den niest sainvittighedsløsa
Brug af deres Magt. Tyfklands
Stilling paa Verdensmarkedet efter
Krigen vil blive desto stærkere, fordi
det har overbevift Verden om del-J
Magt.«
Angaaende det andet SpørgsH
maal sagde He Müller: l
Ubegrænset Undervandskrig vilI
bevirke, at alle neutrale flygter fras
Krigszonen »Der-es Avifer vil rat-I
ke Tyskland ned, nien det vil del
fnart blive trcette af· Den størfte
Fare vil United States blive, men
denne Fare vil mindstes i samme
Forl)old, sont Tyskland opererer af
gjort og grufon1t. Bitter Følelse
i United States efter Krigen er
ikte vcerd at tage i Betragtning,
fordi Tyslland, hvis det vinder, kan
diktere Betingelser, der vil sikke det
gunstig Behandling. Hvis Tyskland
derimod forsmaar denne Anledning,
faa vil United States passive Bi
fald have liden praktisk Betydniiig.«
Dr. Zalomoshon sagde angaas
ende andet Punkt: - sp
«Jeg indrønnner Muligheden afi
Krig med United Stute-Z, inen jegi
vil nødig af den Grund borttaste
dette ønskelige Vaaben Sonn Ban
kør indser jeg, hoilken Ulykte Ame
rikag Deltagelse i Migen vil nied
føre, inen jeg insisterer at gru
fotn Krig er vor eneste Chance
til at slaa Ztorbritanien og opnaa
en fastgründet Fred.«
Zkønt Autoriteterne itte nomine
de overeng angaaende Udsigterne til
Krig ined United States, saa fra-.
raadede ingen af dem den l)enfan-»
lese UsBaadthrig af den Grund. j
Angaaende det tredie fisnkgstL
ntaal, da var alle enige unt, at den
indenrigsssle Situation krævede et
drastist Middel
»Det er nieget ninligt, at Tysts
land ilke vil vasre i Stand til at
holde ud,« sagde Hex Sclnnidt.·
»Wir-re drastiite Forholdsreglek bør
tages, før Opmr og ler rejser sig
i Agerbrngsdistrikterne. Hver Dagsz
Lpiasttelse lsetyder Vansselighed «
Or. von Finck sagdet
»Es: stor Masse af vort Folk hat
üdtknnt dercs Ressonrcer.«
Den bkitifke Admiralitctslord
tatst-. -
London, l. Zehn —— ,,Iludcr
Tvandcibaaden er anlwldt.« Saale
’deg opsummerede Sik Eric C. Ged
»ch, forjcc Admiralitetslord, i Dag
ki tke Ord Resultatcst of den ubcs
vgrænojeoc llndcrvandgkrig, der be
gyndtc den I. Februar for et Am
»den.
Et Maul pcm dcsnö lll)c·ld, til
fsjede han til Korrespondentem fin
dcs i det Faktum, at Zænkningen
af Handelsskibcs nn or blevon redu
ceret til mindre, end før Tnsklcmd
kastedc alle Henfyn til Side.
UsBaaden ikle upverviudelig.
»Jeg er ikke optituiftiss, lwad U
Baadiikrigen betrcrffer,« fagde Sir
Eric. «Undervandsbaaden, begræni
set ellcr ubegrccnfct, er blevcn mødt
og er ikle uovervindclig. sog cr
tilbøjclig til at mens, at vi nu,
fiden jcg afgav min sidste Bettst
ning, sænker Submarinerne lige saa
rast, som Tyskland kan bygge dem.
Mine ,,curvos« er gode allesam
men, og jeg kan ikke forudse no
geu Munde, hvorpaa Situationen
kcm forandres uden til det bebte
»Jo fsr des hehre-' er nu de
Allieredes Flaaders Lesen. Men
;-—— De ser, der er endnu et Men
Iog et meget betydende et — vi
Iniaa have slere Skibe, dersom vi
skal kunne forandre Tysternes Fal
lit.til en positiv allieret Sejr. Sub
marinernes Ødeleeggelse as Ver
denH Tonnage er ikke ret stor Pro
cent af det hele, men den overstii
Iger endnu Produktionen as Säbe
Wog Kravet for Tonnage votser.
Skibe og endnu slere Stil-e er
Istedse Krigekks vigtigste Corollarium
(Tilgift, naar alt andet er sagt).
Hvor vidt kan vi stole paa Ame
rifas Vestræbelse for at skaffe dis
se Skibe2 Jeg tvivler ikke em, at»
Amerika vil gøre sit yderste, men
jeg ønsker atter at fremhoeve Vigs
tigheden as dets Program for EBng
ning as Handelsskibe.« i
Jdet Sir Eric atter vendte sig
til Fremgangen as Kampagnen imod
de tyske Undervandsbaade, sagde han
videre:
»Der er endnu en ,,curve«, som
jeg holder. Jeg hat aldrig fortalt
Offentligheden derom, men den gi
Ver mig megen Tilsredshed Det
er den ,,curve«, der repræsenterer,
lwad jeg kalder Overdrivelsen i de
tyske Beretninger otn U-Baadenes
Resultaten Hver Maaned, siden den
ubegrcensede Undervandskrig be
gyndte, bar Tyskerne udftedt en of
ficiel Beretning om den fulde Ton
nage, der antagelig er sænket i
Maanedens Leb. Vi her snndet fra
selve Begyndelsen as-, at der var
en vis Marginal af Overdrivelse
--— det vil sige, det tnske Admirali
tet lasgger altid nogle faa Tnsinde
Tons til for at give godt Maul.
J Ferstningen føjedesz der mindre
til, men i den senere Tid lmr Ad
ntiralitetet set fig· nedt til at lceggzsp
mere til for at overbevise det ty-;
sie Folk oni U-Baadenes Since-IN
Det, mener jeg, er et temmelig tu
deligt Vevici sor, nt selv U-Vaads-—
kriqensks Ledere mitnger den for
fallen-L !
Trms trinmlution filsd Mth the posn
m« t(««I sit I-lnir, N--..l-r lsslitx tith IIle
us rcscluirisil liy tlns :-1(t owns-ach Oc-.t
tim. MU
:sl-:-s. Press. Tag-J Morgen Inn-et
tsts im Hung: Nujsksndc fra Tnft
land bringt-r Eftksrrctning unt excl
Tit Pakig i Aprei. I
l
l
Kunstwan For nIJlig lwldtrs i Ber
lin, lmor Feltnmrffal Von Binden
binm galt «»’lndicns:s til TM tvskc Aviss
Ildnjvkre og drøftcdo Ernasrjnqs
Situationen mcd dem. Avisnsdnf
tnnsrncs fortalte von HindenlnnLl
nt til nasfte Mai vilde der ikmn l
stdcncidlcr vasrcs i Tuskland. I
»Mit Zvnr cr,« faach Ftslttnm
skallm, ,,at til nceft(- April vil im
vasus i Par1·«
Fra Amsterdan Ineldes vid-«.s:i
»Di- ncestc 6 Manneder vil blivc di-»
afqorcndc Pisriodo«, saqde Frank
fnrthr Zeitung. »J— Løbct af disnne
This-ist bvtvdelige Periode vil Con
xtralnmaterne Ined absolut SikkcstlnM
Iopnaa den stratigiske chrlogonlp
sthi Entcntens saab om Hiælv fra«
Amerika-tun unmliat realisorcsrs i-.
Løbet of denne Tib. Centralmantisrs
ne vil famle hole der-es Styrkcs pack
Veftfkontcn til et afgørende Stag.«
U. S. Zoldatet sum
Kamvlinien.
Trut- translation file-d vith the post
magtor at Blatt-, Nebr» Fabr-. sitt-. 1918
s- kequited by the act approved Oct.
Std. MU.
Ass. Press. Med den amerikan«
fke Arme i Frankrig. 3-. Febr.
Amerikanste Tropver har nn ind
taget Stilling paa en Sektor i
Lotl)ringen, Frankrig. Denne Kund
gørelse tillades of den militære Cen
for. En tyfk Spcerreild ved Sol
nedgang i Aftes aabnede det ftæri
Beste Bombardement for mangc Da
ge langö den amerikanfke F1·ont,
og deti amerikanske Artilleri svares
de, Bombe for Bombe, som Fyrins
gen med de fvære Kanoner spkedte
sig langs flere Kilometer af Fron
ten. ——-— To Amerikanere blev dræbt
og ni saaret under Bombarderins
gen.
Amerikanernes «Markmanship«
sein Evar paa den tyske ,,strafing«
var saa effektiv, at flere tyske
,,dugout’5« blev gjorts ubeboelige.
Hele den ainerikanske Sektor gen
lyder af Kanontorden. — Fjend
ske ,,snipers« (Skarpskyttere)saarede
lto Amerilanere let Søndag Morgen.
En Vindforandring bortjog en Tau
ge, som i flere Dage havde hindret
Operationer i Luftcn og enden Ak
tivitet. Et Antal Luftlampe fandt
Sted tnellem patrouillerende Ma
istiner Efteemiddags i Guar. — J
et Tilfælde afslog franske Flyvere
et Forsøg af tyske Flyvere paa at
fnaec om bog de amerikanske Skyttes
grave — Ilrtilleri og ,,snipers« er
bleven mere aktive. Amerikansk 7ös
fortrcediger Tkafikken bagved Fjens
dens Skyttegrave. Tyskerne begræn
sek deres Fyring vcesentlig til de
amerikanfke Skyttegrave.
Kkigcn maa fortfættrs.
Dei er Resultatet af de Allieredes
ftklles Kriqsrnad fokleden i
Freudig.
True translation filed with the post
mnstssr at Izlaitu Nebr» Pcsbtz Stly 1918
as required by the- act approved Oct.
Seb, 1917.
Ass. Press. London, 3. Febr.
is- De Allieredes øverste Krigsraad
der holdt Møde i Bersailles, fandt
i den tysle Kanslers og den østrig
nngarnske Udenrigthninisters Taler
ingen Tilncermelse til de Ententes
Allieredesz Vetingelser, og det liar
besluttet at fortscette Rrigen med
Kraft, indtil der kan opnaas Fred
,,grundet paa Principperne oin Fri
hed, Retfasrdighed og Agtelse for
internationnl Lod« Dette kundgjori
deg- ufficielt her i Aften
Et llddraa nf den offieielle Nap
port fra Krigsraadsmødqt i Ver
sailles figer:
»Kriq»3mndet var nde of Stand
til i von Herilinqii da Czerninsss
Ytrinner forleden at finde nogen
virlelig Tilncermelse til de moderate
Betinaelser, sum er nedlagt af
de Allieredes Reue-ringen Under
disie Omftændiglieder beslnttedeRaa--s
det, at den eneste Opgave for de
Allierede at lese vmr en kraftig
on effektiv Fortsasttelfc af Krigem
indtjl Trukket demf bevirker en
Forundrina i de fjendtlige Regerins
gers Stemning, en cInmndrinO der
retfcerdingør Haabet om Vedtagels
sen of en Fred, der er grundet
Paa Principperne om Frihed, Ret
færdighed og Agtelse for internatio
nal Lev.
Raudet opnnnede fnldstcendig En
siemniiglnsd angnnende Plan og
Forboldsxsregler for. Krigens Fort
sættelse.«
.- . - ..-,---«,-,,-. . --«-xs
«-,-»-.-,-,»,:-s.»s- - -. — s—««-’ NOT «7-»
iVa
ZIMJt eget and
. .. —--«.-,-,««,-.-» .
T --«:--:--x -.3- .-x-»»
ziemt i Montana Lewistowih
Mont., :51. Jan. Det var 30
Grade-r under Zero lier i Guar,
med Udsigt til endnu koldere Bein
Det er Umkreist Tige koldt over hele
Statm
Tillie Llfon, fom arbdjder for
en Familie i Marslialltowm Ja.,
fandt en Tag paa Gaben en Lom
mebog, hvori der var over 83,000.
Hun lebt-rede Pengene til Eieren,
som var flot nok til at give hende
en Dollar so mBelønning for ben
des Ærligbed.
I
Kejseren gives Skylsden. New
York, l. Febr. Kaptajn i Mari
en A. L. Voyce erklærede i en
Tale i »Motive Jnfurance Club«,
at efter bans Mening havde Kei
ser Wilhelm voldt den ftore Ulys
ke i Halifax, og at Kejseren haabe
de at faa ødelagt New York paa
samme- Munde.
Ulovlig Salg af berufende Drik
ke er nu omtrent ophørt i Syd Da
kota, sagde Statssherif Shanks for
leden Dag i Sioux Falls. Hanl
fortalte, at der er Privatpersonen
som faar fat i den Slags Drikkei
varer til eget Brug, men ogfaa det
bliver fjældnere og sjceldnere.
Stor Landbrugsbevilling. Wa
shington, D. C., 2. Febr. Hufet
vedtog Landbrugsbudgettet med en
Beöilling af 327,000,000 for næste
Finansaar. Der blev vedtaget et
af Kongresmand Borland foreslaaet
Ændringsforslag, som gaar ud paa,
at der skal være otte Timers Ar
bejdsdag for alle dem, som arbei
der for Landbrugsdepartementet.
Mangelen paa god Scedemajs er
meget følbar i Omegnen af Vipe
stone, Minn., hvilket kan skønnes
af de Priser, fom nylig betaltes
paa en Auktion. Det var George
Armftrong, som holdt Auktionen, og
Ihan opnaaede saa meget som
H823.50 per Bushel. Paa en Auks
Ition, fom blev holdt forledeu Dag
Taf W. V. Huhbakd, bIcv der be
talt 81750 per Bushel.
’ J. W. W.-Folk dømmes. Ta
coma, Wash» I. Febr. 7 Medlem
mer af »Jnduftrial Wort-ers of the
World«, som Var anklaget i den
herværende Føderalret for Overtræ
delse af Spionloven, blev i Aftes
Taf en Jury fundet skyldig i at
baue fat falske Rygter om Rege
Tringen i Omløb. Domsafsigelfen
vil komme seiten-.
.
En Meteor gik l)cn over Egnen
Hved Creston, Ja., forleden Astcn,
)og »et! Del af det faldt ued paa
Rudolpb Petersous Farnk, som ligs
get :3 Mil fru ByekL Ztukfct var
mutront saa stort som et Bushcl—
mach og var saa hebt, at man ikko
.kunde rote dct i over 24 Timer.
Dot blcv saa gravot op og under
sogt Dcst vistc sig at være po
»1·øsr, oq der var Jorn i det. s
l
« Vksd ou ,,dinner«, som forlcdcn
Affen gava i Cedar RapidT Ja»
for dem, som kmde arbejdot mod
at indsmnlc Pcngcs til vclgorendc
sØiemed i Vorm lovcdo flcrc as de
tilstedvvasrcnde Mænd at give ccn,
to oq trc Dollars for lsvcr Dollar,
som Honry ChurchiL der er be
kendt for at være nogct sparsam
nusd sinc Gover, anv. IGan gav MS,
og Folgen blcv, at der indkom ad-;
skilliqt over 8500
l sinnt-: Nolsons Neu-valu. Femuss
«Fnlli;«s, Minn» LL Fon. North
i:lI«’-inn-esota IEditorial Association,
Zsom non-i sit Mode her sidsw nac,
Isatic siq i Vimnxsgkslsse for at faa
YZekmtor Knnto Nselson til at søge
Wonvalw Prassidont Wilke og Sie
fretWr NutlodqooVordre-Je Volk-guter
no til at sse bort Im Politik og kun
tage patrisockiske Hensyn ved at te-;
logrnfero til Senatkwen og ospfordrcss
am til at We (T7yenvalg. ;
Minneaposlisy M«j-nn., 2:5. Haus
Senator ante Reis-on kmr svaiketj
Nothcsrn Msinnesota Editorial As- »
sociatdom som haiode anmosdet ham
om at søgse Wenva oa Jban but-·
Her Usdtryh som tyder Paa, at ban
kommer til at føInse Qvfordringen.
Gan lskriiver tisl Ssekretwre«n, A. G.
Rukledgek »Jeg isætoer overnmaide
ftor Pris paa idsen Tillisd og Ven
ligihod, som Pressefsoreningen vdser
mig, osg jeg skal Ei stomtkiden som
i Fortiden sætte msg som Maal at
asøw mia ’fortjsent »der-MI«
glorden rund-t.
k-. « EIN-« «-:;.——--—-—-——- «
Jordskcelv L Guatemala. Guatcs
mala City, 30. Jan. J Afte«s meer
kedes tre alvorlige Jorprystelsen
Mange as de Hufe, som blev kam
poneret i Jordskælvene i Julen,
blev jævnet med Jorden. En Per
son blev dræbt og slere blev saaret.
Banditter i Mexico plyndrer et
Tog og drceber 35 Passagerer.
El Passa, Tex» 28. Jan. Mexi
canske Oprørere, som det formodes
er Medlemmer af Caunto Ryes
Bande, har plyndret et Passagers
tog paa den mexicanske Central
jernbane, et Sted 50 Mil Syd for
Chihuahua City. Overfaldet fandt
Sted sidste Onsdag. 35 Personer
blev drcebt.
« Numænsk Særsred? Stockholm,
30. Jan. Fra Petrograd telegrafes
res til Haparanda i Sverrig, at
der for nærværende føres Under
handlinger mellem Rumcenien og
Centralmagterne angaaende Sepa
ratsred. Efter Sigende gaar en
Betingelse ud paa, at Rumænien
skal give Dobrudsha til Bulgarien
og til Gengceld skal det saa Bes
sarabien.
.
Stor Mangel paa Fedevarer i
Jtalien." Washington, D. C» 29.
Jan. Mangelen paa Fedevarer er
blevet saa alvorlig i Italien, heds
der det i officielle Telegrammer,
som blev modtaget her i Dag, at
Restaurationerne i Provinsen Rom
er blevet forbudt at servere Dejg
og Noodles,·»som er den mest po
pulæde Ret i Landet. Dette visee
bedder det i Telegrammerne, hvils
ke Ofre Jtalienerne er nødte til
at underkaste sig for cit skasse deres
Treppen bvad de trcenger.
Forholdene i Kinn. Peking, 1.
Feine Fm Hankow meddeles, at de
sydlige Revolutionære har erobret
Yochom der er den strategiske Nøgs
le til den øvre Yang Tse Kiang
Dal. Det formodes her, at de Re
volutioneeres Virksomhed var Aar
sagen til fnngerende Præsident Feng
Knie Changs Rejse sydpaa, og at
Prwfidenten vil forsøge at ivcerks
sætte en Kompromis paa Basis af
en Sammenkaldelse as den gamle
Nationalforsamling, og derved und
gaa en Krigserklcering. Feng Kwo
China nentess til Nankinq i Gunst
Nlj spansk Protest Madrid, 2.
Febr. Knbinettet bae besluttet at
sende en stierk Protest til Tusklnnd
nced Forlnngende oni Skadeserstats
ning for Sænkningen as Dampskis
bet »Giralda«. Roten vil blive
sendt aennem Finsten af Ratbor,
den hervcerende tyske Gesandt, nien
den vil blive telegmferet direkte
til den spnnske Ambassadør i Ber
lin.
J politiske Kredse formodes det,
at Roten nil indelmlde et bestemt
Foriangende out, at spanske Stille
der annr i antsart, skal respekteres.
Den spanske Damper »Giralda«
blev scenket as en tysk Undervandss
baad" den 26. Januar-, ester at
UsVandens Besieining bavde vix-nd
ret Skibet Dettes Vescetninq Isissv
reddet ,,Gimlda« var paa 4,.W«)
Tons.
.
Amontina og Tusklmkd But-Uns
XVIin 2. Febr. Den argcntinske
Kisiaiininnichr bar leemkaldt de ar
gentinske Militærattacbeer fra Ber
lin og Wien.
J politiske Kredfe betragtos dcune
chivenbed sont botyduingsfuld og
fes i «k’5m«bindclst1 med Sænkningen
afv den argentinske Dampcr »Mi
niftro Jrriendo« den 26· Januar.
Den argentinfke Minister i Frank
»rig bar bekræftct Efterretningen om,
Tat Damperen førte dct argentins
ske Flag, da den sænkcdes. Rege
«ringcn bar intet meddelt om, hvorsi
for-, med bvilkcn Autoritet, For
chndrinacn af Flaget fandt Stett
chter at Skibct bavde forladt Ar
Iamtina —- Skibet havde tidligere
;sejlet under fransk Flug —- men
Tomtaler Sænkningen fom en »wen
iliq Handling«, selv om Brugen af
det hjemlige Flag ikke var autoris
feret·
J politifke Kredfe her, menes det
at Tyskland ikke agter at holde sit
Lufte til Argentim