Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 30, 1918)
Is- « Det, der bestqar M- ———...——-- — -..., Peter-; fsrste Bren. Kasp· I, 17——21: Qg dersom J paakalde sham som Faden der dømi mer dden Person-s Anseolse ester enhverS Gerning, da bøk J vandre i Frygt i eders Udlændigheds Tid, vel vidende, at det ikke var med for krcenkelige Eing, Sølo eller Guld, at J blesve løskøbtse sra edcrs win me Bande-L som var overleoewt eder sra Fædrene, men med Kristi dyrebare Blocd som et lydeløst og uplettet Lams, han, ssom var somd sendt sør Verdens Grundlæggelse, men blev aabenbaret ved Tidernes Ende for eders Skybd, der vsed yam tro paa Gud, som oprejste ham sra de døde og gcw sham sperngle saa at eders Tro ogsaa er Hand til Gub. Sand Gudsftygt. Nærvævendie Afsnait er egentlig en Fortsættelse ais, hvad vi betrag tede ssdsh Tct formancdes Guds Born sum genfsdte PersonLigheder til at bindc op om deres Zinds Lænder, til at tagse sig ssammen for at vorde hel-« läge i· al deres Wandel; her læggesz Vægten mer-e pcra at srygte Gad. »Derm J- paakalde ham sont( Faidesr« begyndck Dort Afsnit. Tau-» ken salder naturljgt Paa Feder-» vor, skønt det jo ogsaa kan vcere» udensok denne Bon, vi puataslder Gud som Faden Men det er særlig i denne Bim, Jesus ihm« Icert sine Disciiplse at paakalde Gud socn Za der. . »Der dømsmser uden Pensonsans seelse efter est-Zwerg- Gerning«, heb der det vtdeve. Gud er ikke alene sine Børns Feder men ogssaa deres upartiske Dommety De·to Ting maa ixkbe skilles ad. Dei er herligt at tæwke paia og tro og fasvhølde, at han, der dømcr os, er Vor Fa sder, men det er ogsaa www-endigt at Ihuske paa, at vor Fader er «D-ommer, der nøje sper en hvers Geming sog iskke Lser igsennem Fingre med ihr-erben det me eller dst anbet. Detmed er ogsoa sagt,i dhanMwersehslwæddershar M. - »Udcn Person-H Ilnseclfe« —- alt sam Misere, Konger, Prassidentm thlomatm .K«øb111a-Iid, Ham1dværke re, Lananænd, Arbejsdere, rjge og fattige, Mænsd og Kvinder, —- de nyder alle lige Anseekse hos ham ,,Efter enthivers Gerning« — jo, GerningecharBetydning for Gud. Der er noget, sure bedste Gemingser ikke duer til. De liebste af dem er ufuldkosnme og kan M sicffe Os Retsævdsighed for wild. » Wen Jesus ssiger jo: »Jeder faale des oders Lys söfnne for Msennes M, ack de smaa se eders godse Ger nsingek og ære edets Feder, som er Mita« (Mcct. 5, 16). »Tai uden Gewinger er sdød« (Jak. L, 26.) « Saa fslget felve Forumnsingem I, fast sin M til ack band-te ii sitz-at AMWEIW Tit-»Ger dsk W hole et W Tid Es IF IF IT Eis JVeks 18talessom«er«i fra »tom Vandel«, ,,overleveret fra : Mc Dei er værd at losge Mcerke til, at List-helfe staat si EIN-hold tiC tom Vandel s Nam- srpostelen her shentyder til der-es FOU, han strwet M, smi pag-et shan flet ikkkpaa grobe LastetellerspaaOvettrwdelsessynsj dek(V.14 btugte hatt MMH Myrrhe iLyfter«),«-men blot paa do- 1 Eøves derfm Det er Weh vor l Iids Krisitne trcenger tel at lcegge i Iaa Stude. Hvor mange trøfter fig « skke med, at de ikke bar gjort no- ( get ondt, saa de menet, at de er - wwwng · Men vi er ikke sskabte i Guds Bil lede og genflidte til at sbære det, i For at vi sfulde nøjes med at være s »Pertot, der Ehverben gør ondt el ler godt.« Derfor er Gide LovsJ Grundfordring heller ikke et »Du maa ikke", men et »Du ital« — ,,Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hierte, Sjcel og Sind« og »din Næste som dig selv«. Der maatte altfaa Last-helfe til for vor tomme Vandel, og Losepens gen var ikke forkrænkelige Ting, Zølv eller Guld —- sligt for-flog ikke, det, man ellers kcm kolbe alt andet for, for-flog iskke her -—— men Kristi dmebare Blod Tom et Inde løst og uplettet Sams. Altsaa oglfao den dyrebare Lis 5epensge, hvormed de blev løskøbt sra del-es tomsme Von-del, skal mane dem, sfkal mane sos til at vandre i Frygt, lau Vsi ikke atter falder ben i tom Vandel eller i de jorrige Dosten Eiter at Apostelen bar nawnt KrH fti dyrebare Blod fvm Løsepengxs,· siger han om Kristus: »Han, som; Var sforud kendt før Verdens Grund- . lceggelse, men blev anbenbaret vie-di Tiderueszs Ende for edier Zkyld.« » Tet s1)ne.L-, fom Ilpcistelen TM Nil lcegge Jcegt paa Kristt Præckfistenis, hans Tilvcerelse forud for Werden-: Gmndlæggelfe. Og at han var kendt fer Verdens (5)rundmsggelse, det kan jo ikke have med mennefte lig Kund-steh at gøre, men Gud kendte Eør og ved Verdens Grund læggelse, at Sonnen var villig til at aabenbares som Mennoske og give sit Blod til Løsepenge for den faldne Zslasgt —- en herlig Taufe-, der bessvam det Sipørgsmaah book ledes Gud kunde skabe Mennesket i sit Billode med Fomdriden om dets Feld. - Vod ,,T-i-dernes Ende« maa ikerk sopfattes smn vcesentlig enswdig medl »Ah-end Fylde« Mal l, -l,-, iidetl Tiiden fta Kristi Kvmme til Ver dens- Ende opfattegs Tom en Won hwd Dr. Rørdam kalsder ,,Ti·d—:— old« paa Dunst »Fort eders Skyld, der tror paal Gutb, vprejste hanc im de døde o-! gatv ham Herligshod.« For derer-« Skyllx og for alle vor-eg- Stole-, som vtror paa Gud, blev Kristuis nahen-baut fvemtraadte han her paa Jsovden i sit Liv og Hin Däd. Max ·han blev iskke i Jeden, men III-ev band-e vsprejst og give! Herilsiglheid » Dei foucdkewdte Gud ogjaa, oj uden derbe sidfbe klmlde hverken Most-ebens- Læfeve elller vi. andre have haft Tko og Hackb til Gad soadcmt M, fom vi deft bot-te om »M til den M, sfom sblii ver os til Dsl Ii Kristi Wabenba säief Ztygte Gud san-de vi wl uden del-be, men Fmt Wen M vg Dw III-de sikse Jmme gpve os MMJ men M et det Wisse M » den Hemde W, et den er wes . It.nIchTwog-MMÆ. l l Gan-te Mystik-nahen Wf H. P. Hausen fis-MAX Name Pigeme famledeö i wins deftuen for at spinde, sang og halte demnMsOrd. Ogsaaveli OW, Tom i Forswnrlingiem gcvv Blum-me Gewklang i WftensOrO, og set-v ved Begtoveller sang de kvifme Glcsdessalmer. Vi kan sikke andet end føle os overraskede over-, hvor vel hin Tids Micfme kendte deres Bibel. Hin: W Prcedikener er fubde as bis sbelske Jlluisioneh og sdet er klart mä. at Taleren komd-satte, at Til Widriwddäu M er san meqet meve mea W- ivm den W W W WMWW dek. M m du«- msssu VI l vllæswing ved de Kristnes Sam nsenkpnvfdet En gamma-l Kirtefas der, der slwede i Mide af der mdet Aar-hundreds fortæller os, at Guidstjenestsen begyndcke med fort "at Læsnking asf Vikelew san nange Kapitla Ifom Tiden tsill.ud. Ist-it da sblev der hol-di Prcedikcu If en Æ"ldste, Prasst eller Bist-km Time-Osten fom Qplasfer stsod si høj Kniee-He saa shøj endogfaa, at man anfaa den fom twilende pcka en særbig Nacdegave, og Læiferenx havde sfin Plads sblawdt de ansctsks Lærere og Profeter. Og visselig, set mgn Paa hin Tids Mbelhaandskrifter, hvotasf fle re er opbesvaret, kuwde man gedr tro, at der udkrævedes særlisgc Aandsgaver for at lasse dem: in gen Degnsnstning, intet Ophoslsd mel lem Ordenc. Lmsseren nmatte der for sna godt fotn kunwe Teksicn udenaxd for at gøre sfit Arbcjde vol. Fra »Herr-ens- Hyrdsse«, en lille Bog, der er skrovet af en rsomerik Lcegmand i det» ander Aavkyunsdredg, lærcr vi, at nogle Kriitne samledcis ofte, sanidsxmligvis daing, i det sær Eiigsc Ojemesd i Fasllcssskab at lasse sag talc om Händ-J Ler. Mon few om man gar den Jn-drønmtelsp, at diisic Misnncfkers Hukonimselse ist-. som vor var Idelagt af den »Ic gcn Ilviisp oq kiiomanlwszsning, Im de var si Stand til at laer udeind gen-kein Hort-Ue of Ordet,") faa man vi alsligevcl fomdsastte at de KTisttkc bande- Afskriitcr ask de heilige Lin ger is detcs Hiern. Der vilde eilest ikkc være Mening i, at Prædiknzi Ver opfordrede derei- Tilsbørere xxl flsittig Bibcllæsning. Kirkefadcrun Coprian tbltolcr en Ksriitisn iaaledissx »Dir Lsiv sfnldis net-re file af um« lwdelig Bøn clier Bibellasgning; nxi taer du stil Gud, nu Gud til dig.« Her nieder vi Spørgsmaaketx Hvorfm fisk de Kristne deres hellige StriitetP Viel day-de den gamIe Ver den sine Bsosgihcmdlete sog For-Urg Aere der i Sieben for Bogtrykkens Xbenyttede sig as Slaver sont Stri vcsre, og der fandtes baade Hur tigskrivere og Migmfer. der nd «7øte den fitkesve Skrimning. Mcn i Fkkisftenforfslgelsenvs Da ge csr del ikke troslsigt, qt Mücken »vor i' Handdlen", Idet er most M fsynslsigt at Forlagshufene ikke III-t tsedesig omatIadeaffkrsivedemog at Bogwnssdlerne ikke M Tig som at fondmtdle den. « at de unsinn- iosm I Jung-e Wonne-floh der MUO l:1 at Oka Hoka IIUHUH 111 andføb as LTNkr l . i D. 1711 l! much I M ;.·111 lAL C Desuden Var dct heller ikkl no gen let Zog at faa en fuldstandm Llnbcl Pan den Tid blau Lløger mdnn Kraut mn Bapirrullsr, ickkc j LOU onn, og fun den ene Erde aj P.rp1)r11s:s’cn runde brugeiz til Einst Nulan viloc da 1dlnvsc urtimclhg lang, skulde den omsfarte helc W lsclmk nnnedst et Par Dusin Null-er. Det er nur-ling at en almjndeljg Ihr-isten upfkkvov til eget Brug et af Goangeljcrim nogsle af Brevcnc el lcr et Pat- af ganile Destantentes W· As de Weg- der er gjett paa Muts-wach ssom man That W i M, fes det et have vævet et maget Mdeligt Arbejde, og en M Lasng kmvde W W. Det for-W da soglfam at ehe stilkedeMMatsaadehesls Use Stoffs-et- og vi hast da her den M i SM, der liqgec MGUMB Hfor W W. l En If den grause W smste Maotjgenessfckw te as en via Beimde som stillede et Amt-l M M W W. Esn senere Bemdrer as Ooigenes Pamphilus M altid ast have bmgt adkiclljge W med sig foralwatrwvesiSckmidtilat give den hellM Sketh til fertige Betst-e Efter Forfslgelien under Dio cletian oprandt der nye Tiber-. Kei !fer Konstantin udstodcke Religionsfrii bed, og eftemanden blev Kristens dummen Rigets Religion. Men Kri stendmnmens Sejr blev ogsaa en Sejr for Bildern Og has den fer ’) Der formelles o msvisfe Rab hierherbeessegIgllIpckfetenes steOrd, dere- WM huvde for Mtdenh mästadnegsmen M, etwwa FWMW nasppe Monumente-Erbe alle» ste Mitte W« den umäddelbare Eftekfslger as de Hei-stets der for juslgte Bibelem mødek vi paa ny Bibelfpreduingstankem For eigen Rvgning lod hatt skripe et hath Hundrede fisnt wdftyrode Eifka af den ihele Bibel M Bvug for Kir keme i hans nye Hovedsrwd, Kon stantinsopeL :(’ogle Videirskabsmænd hat form-Oct, at en eller to as disse Affkriftcr findes endnu i dct be rsmte Haandfkrift, opdaget af Ti sfchendori «i Ksloftcret Paa ZitmiBjcrg, eller i det gamle B-ibe1-l)aandstrift, der fithdes i Vatikanet. Dette pegcr i Retniug af ct ftørtc og mere Iorgamäferet Arbeij for Vi belens Sipwdning,« ikke blot gen ncm Datädens Bogshandlerse, men ogsaa gcnnem san-läge Forlagshuf, fvarcnsc til svor Tids Bibelhufc Det er i cklle Tilfaslde en Kensdiss gernimy at efter Forfklgolserncs Ti der, da vel de flefxe Haandsskriftisr maa antages at vcevc bleoen bkændt, Eik den hell-Mr Skrift hurtig en kwerraskendc ftor Ildbredvlsc under offentlig Veskyttelfe Med den fwrrc cklmindeligsc Du 1nærksoWd, der blev skænket Bä belem fulgte flere LEndringer. Ti zmmlis Papymsmllcsr qik as -B-rug» og Pergamentboqcsn traadte i Etvdvm oq Bibelen blcv Midlet til, at vor4 nlrnindcliaes Vogsorm kom i als-« mindelig Brug. l ; Oermed fik Bibclen sin ydke Fulds »Ur-helfe Tom Bog. J Pergan1entbo sen var det willig-i at afskrivox flere Bøger i eet Bind, og de ftowj Bixbler fro dct fjcrde iosg fcmte Aar-» hundrede, som vi fanden indisholdch sda ogfaa alle Bsibislrns Bis-get i M; »Wind i Bisbelens indw Ewbed Ein-der da; sit Ude ogfaa si dens ner Form. Tkt fvuud Ir Aul. Zig, Ler or disk not til at Dasli sorde Brøj1, Jknf til m sunsc al deman Ulrisngdc a« Nod udmstf swsem jlal slsetalc Stadt-m Zorng U Flammen — Tlllt del tilsammth Alsmuwslksjnsden sont Ekyldbrcv Haar J de sit-sc ssvundne Aar-? Quem ital tørre Unten aj Enfer nes Eine? Hnexn ital de fasderløsc kaldc iinc egne2 Kot-In ital læxxe Krøblingeh halte og blinde? Boot er den, der Lan samle Wir-r sdierne, Zoredtc ior alle Bindi-? O Hoesm san kabdc til Live de blchs Dødningcfkareh Zom fandt fin va Undms Mordaandens Hylen og Ra serk i det dybe Had? Hvem skckl masttcs dem, sont i Hun ga- og NO Kclder aid andre, kaTder og faar ej det Mge de2 T MkangraveenGravchnok til at tun-me Oe smmdne Ws navnlssc Srna-be og Kummer-? Odem lcvger Saaret,-«1cindtkr Scwnet og giver W Det, hvokefter vi lcenges san saure: Wen fra foroiqe Dage? W ist-I Mosi- sdem. A M endnu dawi Mdlom de M Bin-ine- uden at Taufe SW W, NMO Gast-He Mk Gleimner de alt for den Nydellr. W dem qavf Ach sägt et den M nsk —- Ekel MZMMI · Simerdenwsskfordamsom endnu Frelse fis-· bilde Sig, Gan den entmu give Wisse Sjæle UTka Kan den endnsu, Tom fir, stukke Tststen for stedseI Spørger du, længes du ængstlig for Svaret at epide Se ida ej ad paa Mennessehedens Vrpst oa M, SeidinSjælogIend, mäFats somngens M Hat Ut dig cf M M Hm ei mer, M W et W: von- tmecu sei-i- eu end-c m M, i W W, - dankanogltstrenVemniMi begrapeh - Tilsfredssville M. . Jesus, nsin Fräsen män Herre og Wange Trængve en lldcndc Kriftewbed Uel wogen Tjd saa tsil at fjunget Jesus-, Guds Sim, fødtes i Lim, ZEren er Gtkds i idet haft-. Kan du saa slcttc det alt, iacrh misli desto Frelser. d«u krecm Vil du det Iflette sog last-e os Kot-set at hast-c? End vi en Gang Ajuger Ektglcncs Sang: Æren er Guds i del højel « S. Klyver. . Luther og Bibeleu. Osm Luther-J zorlyold til declen Gar der vasret skrovet weg-et fra for fktsllsigc Isidor, osg der kan ils-c un drc, at man har prøvct paa at Lage ham til Jndtwgt for fine ognc Aus skuolsoc Tst her albigevel eudnu, ou ljdt eonIrgeliflslntlxrst sont vi har Ler for atfvære sin Bcljagelsig heb at kunne krybei Li) bagvcd Lu tljisris Flasnuksskjkkelssc Man nma dcsrfor vix-w Professor Walljcr i Rostock toknemlig for en as ham udgivset megct oplyseude Nr degørclse for Widders Etilling til Ist-isten. Tcn er umsrfat as Dr. O Holla-an paa set for cnlyver Dunst let lasfcligt Noksb og del vilde være i le Jst-ad ønskcligt, om est-Ewier der er i- ledrcde med fin egen Stils « ling til Bibelenjyenncm dritc lillist Zfriit vle gørc Besendtskab med wripr klare Ettlling. l käer on puan »m« cliiung in Ihlkslcn Un Lin-iu- ·.)a.1 Linn-n «:I.Ic.1.1 de tun-:- xxl sxxidtasgt Hand lldmlcl sc-: .:n Inland EIN-n ng andre Tclc Jaf EIN-ten Wind-or i Lkirfclknnchsn ;«:l«lc dur, nmn nar will-et lasgge i Dem. l Luther stiller fjg iffc krjtkjk oder for Vilvlcn Han bcgnndcr tvasrtnnnd jntcd at mgc den zum Usjrlcnis An torjtct »Ist or uljorladcljg proM, sont den »Ich Miste dar givct sit Bi sald". Hatt ganr paa Utmukd aj htle zkrjstisnlksdenis thnecsbyrd til den Inslljgc Ekrjst nnsd Ærefwgt Nu modsatte Frenkgangisntaadc, at Tot-lange Bcuisor føksl, fort-kont iner dank ganske urintclig. Man for-— langer jo ttke Devise-r for, Fu ons fyoraslsdrc virkolig er end Jota-ler For-langer man saadantw, san man ingen Zindc faa dem. Men dernasst jaar Luryer gennem jin ogcn —Oplevelse of Freian Zmds » lfæstelsc paa, at Kristenlwdcns Stil-T ling til Bild-ten er den rette. Ud« im dcsunc fin egen Otplwelse blsiver hatt i Stand til at skelne met-lein, slwwd der er Manns-, og hvad der er Etwa Han kan sc, at alle Widlensl Vøger or gede, mon «l)an M ogfoal sc, cn de iskke alle er läge gode forl sinnt Dorf-or Tiger hon, at Johannesl Evangelium og Paulus M er de Mutlckge Misteh M de Orcodikvt Foellsen of Troen Spaa Kri stus. J Sammsnlihgning mod dem erJakobs Brevsbmsom Stran, this We M Bog«. Man vch oq beso miM,ddenekWwa-« W, men det er WOe Men mäsr oq alt-ins Wem-Use Men- · nesker. Han stoler der-for paa, bvad » de bereitet-; og om en aller enden WWCM Mir-g mod siqst be hell-M Forfatderes, kmkde detlikkesacdtherindatvævei W mu, hvem han svilde tro. « To Ting høver uafvsselig med til ast vcere evangelisksluvberst af Gavm At tro paa Smtdcsrncs Forlastlle « oq at sbsfe sig for den bellige Skrift HI fom »den belliqe Aandg Bog«. I Kr. ngl. s Bei-g ti Washinan Da Mission-forman vod Bassi falo, BUT-FOR Wie-Aar W schentudstwemw Maring »W- at jss Iom Mc MÆOPMMWJ Jene spk jsg Hierfür Mig enden For ellor inwd W, reiste jeg der ud med den fskdssve Ekskuvfiom der m si det ganrle Aar· Summen Insed rnsin Eva-get Emil Man og Cstyn san-sen fm Mira-, Wis» reiste · sog fsm Ghsieago »den 20. Nov» Paa Neffen traf vt tre til, der vilde til Buffalo, og jeg var glad for det litolige og .behagelige Reffesislskab Vi blcv lmrtigt kendt; der var faslles Maal og fcelles Opgave, Vi strolde underfsøge og fc sfor os solt-, om Kolonien vod Buffalso kam-de sle dc, lyvad den llochdc baade lwasd Kli ma og Produktion ans-ji En af Rsejsefclsskabet hsavde sta tistisk Newport fra Regel-inng i Washington over Avling, Nedbør og Prsser paa Produktes-. Swttftikbn daskkode over en Aar-treffe Den visth at asf ide ca. 16 Toman Regn der faldcsr om Aar-et vod Buffalo, fal der der U Bommer i April, Mai og Juni sog af die 6 Tommer faldcr omtrent de 3 Tonnner It Maj. Sta tifrjkten over Avlisng og Priser var ogssaa lovscndc Hvorlodess most vi vi«lde finde det, naar m· kom det? De mange Vatkostrøg mod dc eu kisltc fprcdte Dotter ind Quelle-m, som det visitfikxe zlkc11rasftit, sydøstlige S. Dakota sog idcn Iftltge Dol af Woo. html-»den Dor ikske tiltalende fcst sra et Landlmms Standpunkt sich Edgcntonst, Z. Dak» modte vi Hans :’ln-det«fekx, og skmn stiltede o: trog-It derc i Udsiqt, onidt kwad vi Esavdc set m· Agerland paa den sidstse strenan vi lxwdc tilbaqci lagt, naar vi naaede vor Reises Maul. Un Tjsd Isr «i mal-de til Elter munt, Wyo» lnm Hi over Eli-»Ist Israel Ztnnnmuu oj kürte Punkin sii Tksl of Clear Fleck-Talen :nc:1 dsgl tjlmltc oii ils-r nich-l Talen er illc rot lmsd dor, og out-end der Mit spoq TM vor mal-l af Immer der vtsnr eisdnrlet spart-de del iffc t?l, .lw.1sd Di Denk-di- Jt se. i Vj kam Ilka til Cleammnt for »in-d Asftenstid; vi ffiftede der im thrlingtnn Patron til den nye Vo Ency der vsidstc Esosmnusr blev aabnet smcllcm Clearmom og Vuffalo. Paa lGrund af Mel-let soa vi ikke megcst Hof det starre Talstrøg, vi nn var Ekommen jnd i. Clearmsont tiltalte sog ikke Jmidlertjsd kom vii til Duf lsolky og for ok— var det sont en Das-: li en Orten svoxledes var en san ldon By blauen til her, kwor der ind HVil for nogle san Moanoder fide-n That-de vasret ca. 80 Msil til naskmeste IJisrnbane FAUij En dejliq bred ’-mesdgade, Ernte-at Fort-me elek ltrisl Lus, old det hole moderne. Este-: at ihm-e spist ti-! Aste-: m M M, »der er fom et Oder -flødiql)sedsl)or11, begav vi os hen paa Landkommmriets Kontor og traf der tre Lands-Here sra N. Dak. og en fka Des Moisttes, Ja» De vcr kommen Tagen sfst m sinde alle rede været ude paa Undersøgclse Jo, de syntes godt om det. Ncsste Morgen irillede Vi vddliqt Sollten dejig W, Msen blau Weh W godt man beimde fis Og hvilsen Msigtl Sse Bist-gw nemeddenwigeSmbelyitaf des opgaaende Salz hwt slqnqt holte steile Ballet- med rsde Kam-Ie Nmr man Immer-M i W ne,ekdeitskke,as'odttamqesv0 It se hen over dan. Der var W fa Sonsetmmgeogsw;derm Sirt-W, der M ern, sc der W vævet noget at verste; ist var Maa- i store Hierbe, is velnærode var de. Dei halte — Frugtbached. Vi aphith oc- der fjre Dage, us oi benyttode dem til m anders-se paa alle de Maader, vi fanden Der var twlet 55 Bushels Hvode of nos le, en ilyasvde faaet 1«15 Busels Har re pr. Acke. En ung Mand, kom men km N. Tal» fidsre Zoll-mor fortalste mig, ait shan dee nu l Ef bematet set et Stoffe Land msd Kartofleh der gcv 475 Bufhelö pr. AM. Da jog lob en Beme fabde om Glis-weisen as de W Ieertodechcnt »Es-IMMEN N