Florenee L. Batclqm
s Rofcnkranscn.
Autokiferet Overlcettelse af
N· P. Madicn.
GONMJ
»O, Sergent,« udbmd hun, «De lære, trofasteH
qainle Sergenti Det tomnier der ud af at bcere en and
dens Uniform, og naar jeg for hen til min egen pinlige
Stilling, saa inaa jeg tilføje —- det kommer der ud af
at bcere en anden Kvindes Navn De bar altsaa keiidt
mig hele Tiden?«
»Ja, fra det første Øjeblih De traadte ind i Vec
relfet,« svarede Dr. Rob.
»Men lniorfois fagde De det ikke?«
»Det lkal jeg sige Dem. Jeg gik ud fra, De hav
de Deres Grunde til» at vcere Søster Nosemary Grai),
og det hørte ikte med til mit Einbede at spørge hour-·
for.«
»O, kasre Doktor,« sagde Jana ,,nnm der nagen
Sinde har smaet en faa flog, saa vis og saa forundeklig
sremsynet Mund paa dette Kamintæppe Jeg lan ikle
glemme, at De sagde: »De er altsaa kommet, Søster
Gray,« niedens De kunde have sagt: »Goddag, Fristen
Ehampion Hvad har bragt Dein til at komme hekop
under et andet Natni2« «
»Ja, jeg lnnde have sagt det,« indrømniede Dr.s
Rob, »mei! gjorde det heldigvis ille.«
»Meii sig mig,« sagde Juni-, »l)vorfor gav De Dem
til Kende nu?«
Dr. Noli lagde Haanden paa liendes Binn.
,,Kwre Freien, jeg ei· en gaiiimel Fyi«, ag hele init
Liv har jeg gjort mig til Regel selt) at anders-ge Sa
gerne, iiden andres erelix De par haft inange net-venti
spændeiide Tiiner — lange Tider fulde as Zpæiiding.
ionimetider siicei«ere, sonnnetider lettere, nien aldrig hat«
De været l)elt fri -— Nerveanspcendelsei-, sum tun faa
Kvinder hat-de vieret i Stand til at udl)olde. Og ikfe
blot i Teres Forlwld overfor l)aiii, nien ogiaa i Deus-J
Forhold overfor alle os andre. Og jeg Vidfte, at hin-I
det flnlde blive bed, maatte De snart have Hjaslp fra
en, der knnde dele Heninieliglieden med Dem, en, over
for hvem Te nn ou da knnde nasise Dein seln Lg da
jeg opdagede, at De liaiide firevet til liam lier im og
sendt Brevet til Kairo for at blive steniplet der, (l)vor
det ligner en Kvinde at affi en Myg efter at have singt
saadan en Kameh og Dag for Tag gil og ventede paa,
at det stuldc komme tilbage, og saa viere iiødt til at
læle det for ham og nedskrive det Svar, han dilterede,
og fom jeg paa Deres Anligt lunde se var et Afflag —
ja, Fristen Cl)ampion, saa syntes jeg, det var paa Tibe,
De kom til at forstaa, at De nok kunde l)ave.Tillid til
en gammel Kammer-ad sum sammen ined alle de andre,
der lendte Dein i Sydafrika, med Gliede vilde have givet
sin hsjre Haand for lOendes Naade, Jane Champion.«
Jane saa Paa hom, og hendes Øjne straalede af
Taknemmelighed. Et Øjeblik lnnde lnm ingen Ting
liae.
-,Men sig mig, kære Froken,« fagde Dr. Rob, ,,sig
mig, hvis De kan: hvorfor viste han det fra fig, foin
bei-d en saa stor, saa forunderlig Lijkke for hmn?«
»Ak, Doktor,« svarede saue, ,,bag ved det hele
ligger Mistillid og et ftort Fejlgreb fra min Side. Men
nu, niedenH De uiideringer Margary, vil jeg hente min
Hat, og naar vi faa konuner ud i Skoven, vil jeg pcøve
paa at fortcelle Dem, hvad det var, der koin intellem
ham og inig og stilte oS ad. Deres kloge Rand vil vcere
mig en stok Hicelp, og med det Kendslab, De hnr til
Mennefker og Menneitehjekter, vil De sitkert finde en
Bej ud, for vi er i Sandhed indesluttet mellem Migdol
og Havet.«
Da Jane gik over Entreen og i det fainme kastede
et Blik hen imod Døren til Bibliotheket, blev hun plndi
selig grebet af Angst for, at Dr· Robs lange Beretning
skulde have vceret for anstrengende for Gakth Kun hun
alone kunde vide, hvilke Minder denne Beketning maats
te have fremkaldt i hans Zjæh scerlig Fortællingen om
den døende Soldat, om hvem Jane udbryder: »O, Dok
tor, tænk — en ren Dreng.« Hun knnde itke forlade
Hufet uden at have overbevift sig om, hvordan han
havde det. Dog havde hun en instinktniæssig Angst for
at trcede ind til ham i et Øjeblik, hvor han troede at»
vceke alene.
Sau gjorde Jane i sin Ængsielse nagt-t, som hun
aldkig før havde giort. Hnn aabnede lydløst Hoved-»
døiem git hen lang-J Tei·i«ai:sfen, og da hun nasrinede sigs
det aabne Vindue ind til Vibliotheket, tmadte hnn on
paa Graseslnnten og naaede det nden at have gjort den
niindfte Støj.
Vlldrig fnr var hun uventet lonnnet bog pau limit
idet hun vidii(s, at linn hadede og fri)gtede for dettr,
hemmelig at blive iagttaget af nagen
Men alligevel —- blot denne ene Gang.
Jnne singt-de ind. '
Garth fnd unsd «.’li·niene hvilende paa Bordet ag
Anfigtet begmnkst i· Hienderne ug lmlkode, fctaledeis
sont hun und-sinnen havde hart Mennesker hnlle efterh
en pinesnld finsmiinih suni du ndholdt nden en enestej
Lud, indtil det tin-rin- vni· ovrih ng de Ord, North i fin;
Kiinl fisisiiiiiiilfede, var disse: ’
»L, ncin Assiiinsn « niin -(·-ii!"ii«u .niin Hitsirnl«
Juni- iiieg sin lmit Himilisdisits lnin lnnde gnn fra
hani, liegt-eh lnnc iile. Men hendesti Instinkt fugde hende,4
at hvis hnn imvde givist sig til Kende i dette ØjcsvliL da
Dr. Noij Historie hnnde overvnsldet hcnn og gjort hmn
svag, vilde lnui fordert-ins alt. »Don-s bande hans og DeU
resJ Lytte ligqisr Dein non Hi·«i«te« — dette advarende
Ofd fm Denn-i lnd altid i henpes Zjæl Dediiden vili
de det jo« itte imise san lwnge Naar Stornien havde lagt
fig, og linn ruliq tunde overveje Sagen, vilde hanEJ
Drang til hende vinde Sejr i hom. Brcvet til Jane vils
de blive strevet inn. Han vilde sige »kom« —- og i nee
ste Lieblik vilde hun hvile i hans Arme. -
Dei-for gik Jane lydløs sin Vei.
Da huii en Times Tid efter kom tilhage fra sin
Spadseretur med Dr. Rob og med Hiertet fuldt af glad
Forudanelfe, fandt hun Garth staaende ved Vinduet og
lytte til de utallige Lyde, som han mere og mere lærte
at skelne imellem. Han stod der i sit hvide Flonels Till
høj og rauk med Hænderne i Lommen. Da hun traadte
ind og saa hans skønne Skikkelse, var det for heut-e
som om hans skønne, straalende Øjue ogsaa maatte væs
re der
»Var der dejligt i Skoven?« spurgte han« »Simp
son ital følge mig derop efter Frokoft. Jeg har netop
Tid nu til at gøre vor Morgengerning færdig, hvis
De ikke er træt, Frøken Gray?«
Der var fem Breve at skrive og en Check at udfyldc.
Jane lagde Mærte til, at hendes Brev til hatn var fjers
net. Men Brevet mcd hans Svar laa paa Bordet fcers
dig til at frankeres. Hun tøvede.
,,Saa er der Brevet til Frølen Champion,« sang
lum. ,,Ønfker De, at det skal gan, som det er, Hin Dul
main?«
,,,,Ja naturligvis,« sagde han. ,,Gjorde vi dct ikke
fcerdigt?«
»Jo, men jeg tænkte,« sagde Jane new-st, idet hun
san til en anden Side, ,,jeg tænktc maaske —- efter Dr.
Robs Beretuing — at De tunde —- —«
»Dr. Robs Beretuing kunde ikke have noget som
helft Jndflydelse paa, om jeg skulde lade hende komme
eller ikke,« sagde Garth med Eftektryk, men tilføjede
mildere: ,,Det mindede mig om — ——«
,,-Om l)vad?« spurgte Jane med Huanden trykkct
mod sit Hierte
«Om, hvilken florartet Kvinde hun er,« fagdc
Garth Dalmain og blæste en tyk Nøgsky ud i den milde
zumarscqu
XII.
Den encstc Udvej.
Da Derycl Brand steg nd paa den lille afsidesligs
gende Ztatioih saa han op og ued ad den grnsdelagte
Perron, mest fordi han ventede at faa iØje paa Jauc
Det var tidlig paa Tagen, nien hnn hane altid«den
Vane at sige ,,saa nieget desto bedre,« naar der var Ta
le onl, at hun slulde tidligere op end scedvanlig af en
eller anden Grund. Men der var ingen Jane Det ene
ste, han fik Øje paa, var hans Kossert, der stod langt
nede paa Perronen, og en langsom Drager, sont shntes
helt overrvckldet as den Kendsgerning, at han alene var
sat til at tage imod Toget Jngen andre Passagerer og
derfor heller ingen anden Baggage, der blev sat nd af
Pakvognen. Togsøreren svang sig op i sin Kape, og To
get kørte
Den gamle Drager stod og styggede med Haanden
for de slraa Solstraaler og blev ved at se efter Toget,
indtil det forsvandt i en Kurve. Saa vendte han sig og
stirrede i den modsatte Retning, sum om han vilde sor
visse sig ern, at der ille kom et Tog til. Pludselig fik
han Øje paa Koffer-ten og slentrede hen til den. Han
stod lidt og saa paa den, dybsindig undersøgende, saa
gik han langsomt rundt om den, idet han øjesynlig gjori
de sig Umage for at læse Navnene paa alle de forskel
lige Hotelley hvor dens Eier havde været.
Dr. Brand skyndte aldtig paa Folk. Han sagde al
ld: »Det betaler sig altid bedst i det lange Lob at gi
ve Falk den Tid, de skal have. De Par Minutter, man
tan vinde ved at jage paa denk, taber man alligevel til
sidst.« Men dette angik scerlig hans Patienter i Beute
værelset, de forsjanskede unge Studenter paa Hospitalet,
eller uhe Sygeplejersker, der var cengstelige for, at de
ilke nøjagtig skulde sorstaa hans Anvisninger. Denne
Vane hos ham at give Falk Tid havde dog en Gang
bevirlet, at han havde mistet sin Oversrakte, men den
havde ogsaa bevirtet, at han fik det, han begærede mest
as alt her i Livet. Men det hører ikke denne For
teelling til.
Jtnidlertid længtes han ester Frokost paa denne
srisle Foraarsmorgem og han længtes ogsaa ester at
se Jana Derfor da Drageren ikke gjorde noget Tegn
til at ville kome med hans«Kofsert, glemte han et
ljzljeblik sin vise Regel og raabte til ham:
»Naa, bliver det til noget, Mand?«
»Hvad behager,« svarede Drageren.
,,Jeg vilde gerne have min Koffert.«
»Man det er denne Kossert her?« spnrgte Drage
ren tøvende
»Ja, tiattirligtsi5,« sagde Doktoren. ,,-Og baaxe
den og jeg vilde allerede have vasret Paa Castle Gle
nesh, hviLs Te havde bragt den nd paa det Antoinobii.
der venter ude paa den anden Side.«
»Ist-g skal hente en Trkekvogn,« sagde Drageksen
Men da han igen viste sig, slaslsende Trcelvognen hakt
ester fig, var daade Doktoren, blosserten og Antdmobiiel
ude as Syne
Drage1eU styggede for Øjnene oq stinede hen o:
Vejen
»Ja-g vil haabe, at det v u r hauste Rossi-rh« sagt-«
han og gis tilbage til sin Havregrød
Jniidlertid susede Doktoren assted op intellein Hoic
ne, utadlncodig ester at saa at vide, hnorledes Sagt-me
havde Udvillet sig i de sidste Dage. M Jane ille var
paa Stationeih shldte hani med en nforllarlig Æng
stelse. Det hande vreret saa natnrlig, oni lnni hnvts
vasret der: og derved snaet Lejliglsed til at tnle alt-n
med hain, for de naaede Slottet Undet Reisen hand
han netop udmalet sig Billedet as hende, sont hnn sind
der paa Stationen og ventede, lrastig og adruat fris
og sund ester en god Natcs Skmn og et koldt Bad L«
Ztnfselsen «over ikle at se hende havde sretnlaldt en
bange tIlnelfe hoäi ham. Hvad om hnn var bnclet nn
der i Kompon.
Ved en Vøsning as Vejen kom Gleneesl)’s graa
Taarne til Syue bøjt oppe p·aa den anden Side as
Dalen, med Stovene og Miene bag ved. Jdet de kørte
op igennem Dalen, kunde Doktoren i det klare Mor
genlys se de brede Planet og Blomsterbedene og de
grnsbelagte Gange i Slotshaven og ligeledes Terrassen
ined Bryswcernet, hvorsra man havde en saa vidunderlig
lldsigt ud over Heilandet
Siinpson niodtog ham i Forhallen, og Doktoren
var lige ved at spørge efter Frøken Champion, ncen
var betkenksom nok til at standse i Tibe. Den For-«
glennnelse, han havde vier-et lige ved at gøre sig skyldig
i, nnndede hain uni, hvor oinhyggelig han maatte over
veje sine Ord og Handlinger i dette Hus, hvor Jane
alten-de havde opnaaet saa store Resultaten Han vilde
aldrig tnnne tilgive sig selv, hvis han paa nagen Maade
toin til at lasgge hendc Stene i Vejen
»He Dalinain er i Bibliothec-eh He Doktor,«
sagde Sinipson og git foran hom.
Da de traadte ind, rejste Garth sig op og kom hen
imod Doktoren nied udstrakt Haand og et Beltomsts
sinil. Han git sikkert og uden Tøven, saa Doktoren
ikfe vilde have troet, at den smidige og behcendige
Stifelse, der koni hen imod ham, var blind, hvis han
itte havde tnnnet se hans udslnkkede Øjne Han bemærs
kede en brun Silkesnor, der førte sra Stolearmen og
hen til Døreti. Garth havde ladet sin venstre Haand
glide langs nied denne Snor, idet han gik frem
Dottoren greb hans ndrakte Haand og tryktede den.
»Dein kcere Veni Hvilten Forandring!«
»Ja, itte sandt?« sagde Garth med Liv, ,,og det
er hende, jeg fan takke for det — den udincertede lille
zwindiy De sendte herop til mig. Jeg skal nok fortaelle
Dein, hvor storartet hun er.« Han havde naaet Sto
len igen Hin-tax fandt han den, soin Jane Plejede at
sidde paa, trat den ncerniere og bis-d Doktoren taae
Plad—:s. Eaa slap han Snoren, som Ined et sint Baand
var bnndet til Ztolen,- saa han let kunde faa sat isden
»Det er hendeci Jde,« sagde han. »Der er en, der fører
hen til Flngelet, og en tredie fører hen til Vinduet
Himrledes vilde De skelne«deni fra hinanden?«
»Ved Farnerne,« fagde Doktoren »Den ene er
lsrnn, den anden purpurfarvet og den tredie drange«
«Det er rigtigt,« sagde Garth «De kender dem
paa Farverne, nien jeg paa den forskellige Trethed,
hvornied de er snoet, noget,- som De ikke kan se, men
sont jeg san sele. Jeg gloeder mig altid ved at tænte
paa disse Farben og passser altid paa at bære Siips,
sont staar sannnen med dem· Jeg ved nøjagtig, hvorle
des de forskellige Farver staar samnieu, og hvor det lia
ner hende netop at tage Hensyn hertil En alminde
lig Zygeplejerske vilde ganske simpelt have valgt rede
grenne og blaa Farver, ag jeg vilde altid have siddet
og cergret inig over, hvor hæsligt de vilde tage sig nd
mnd mit persiste Twppe. Men hun har forstaaet, hvor
meget Farver betød for mig, trods det jeg ikke kan se
dem.«
»Im antager, at De med »hun« mener Søster
Rosemary. Det glceder mig, at hun er dygtig.«
»Dygtig,« raabte Garth, ,,det er alt for lidt at
sige Him har hjulpet mig til at leve igen. Jeg stam
mer mig, naar jeg tænker paa, hvor sortvivlet jeg var,
da De var her oppe sidst, Brand — laa og stødte til
Vceggen, som Dr. Rob siger De maa jo have tcenkt, at
jeg var en Taube og en jammerlig en.«
,,Nej, jeg tænkte ingen as Delene, min kcere Ven.
De havde saaet et haardere Slag, end nogen as os
knnde have taalt. Gud ske Lov, De overvandt det.«
,,Det har jeg for en Del Dem at takke sor, Brand,
men endnn mere Frøken Gray. Det er kedeligt,«at De
ikke kan hilse paa hende. Hun er rejst bort et Par
Dage«
«Rejst bortt Er J— Frøken Gray rejst bort netop
nu?« raabte Doktoren næsten forfærdet over, at han
igen havde været lige ved at forløbe fig.
»Ja, hun reiste i Aste-s. Men hun er ikke saa langt
borte. Hnn sagde, hun blot vilde besøge nogle Venner
her i Ncerheden, og hnn kommer tilbage Mandag Mor
gen. Hun trcengte ogsaa til en lille Afveksling, og
syntes, at Lejligheden var gunstig nu, da jeg havde
Dem. Og ved De hvad, Brand, det er virkelig opof
rende as Dem at rejse den lange Vej op til mig. Naar
nian ved, hvor nieget De hat at gere, er det næsten
overvældende.«
,,Lad Dem bare ikke overvælde as det, tære Ven
Thi sksnt jeg hovedsagelig er kommet for Deres Skyld,
saa hat jeg dog ogsaa en anden gammel Ven i Nabos
laget, som jeg gerne vilde besøge Det siger jeg kun
for at være ganske ærlig, og for at De ikke skal søle
Dem trykket as, at De er min eneste Patient her oppe.«
»Bei er jeg- glad for,« sagde Gotth. .,,Det for
mindsker min Skyld uden at sormindske min Taknemmes
lighed. Men De lcengess vist ester at·gøre Toilette ester
Reisen og trænger til Frokost, og jeg har været selvisk
not til at holde Dem borte sra begge Dele. Jeg man
nu sige Dem, Vrc1nd,« fortsatte Garth, idet Rødmeu
steg op i han«-T Kinder, og han uvilkaarlig tøvede lidt —
«jeg man sige Dem, at jeg er ked af, at De ikke sank
noget Selstub ved Maaltiderne, da Frøken Gray er
Dorfe Men ser Te, jeg spiser altid eue. Simpson
via-wer mig.«
Gan kund ifke se det Vlik as Medsulelse og For
Estaaelsty hvmmu d Doktmen saa pcm hum, men lmn masr
sicde det pua Tom-n, lwmi han sagde:
I» »Ja Dist, 1«411L«Talkkiai11,det er scm m1tuk«ligt.«
i »Ja, Te san ikke treuke Dem,l)1mr skygtkligt det
tu at sftille sidik og jage paa Tallekkeneic ester Mo
jdut og oldqu var-.- si sei paa, at dui ikce liggel paa
iTugcn eller andet Steds.«
. ,,Nej, det fnu jeg selvsølgelig ikke helt swtte nqu
iiud i,« sngdc Doktoren-· »Det kan ingen, sont ikke lmr
prøvet det. Meu mener De, at Simpson bedre kan
hjcrlpe Dem end Tusker Rosetnary? sum er dug uddan
net til den Slagisi Ting, ved De.«
Garth rødmede igen.
»Ja, men ser De, Simpson mua barbere mig oq
l)sælpe«mig at klasde mig paa og let-sage mig pkm
mine Spadsereture, der-for kan jeg bedst med baut Det
har vel sine Ubehageligbeder, men jeg hat nu væns
net mig til hom. Forskellen mellem de to kan jeg nd
trykke saaledes: Simpson er mit Legems Øjne, men
s
Frøken Gray min Sjcels Syn. Simpson er den M
som jeg tillader at røre mig i min merke Verden. M
De — Frøken Gray har» aldrig rørt mig, di hat ist
engang rakt hinanden Haanden Og det er jeg W
glad for· Jeg skal senere fortaslle Dem hvorfor, hvs
ieg maa. Men derved har jeg det Jndtryk, at hun bl«
er noget anndeligt, saa at sige blot en Stemme, met
en fornnderlig venlig og hjcelpsom Stemme. Det er blo
vet fauledes, sont om ieg næften ikke knnde leve udes
hende.«
Garth ringede, og Sinnsson traadte ind.
«Før Dr. Brand til sit Vcerelse, og han vil fis
Besked om, naar han vil spise Frokost. Og naor De hat
besorget det, Simpson, vil jeg gerne gaa en Tur. OI
derefter er jeg til Tjeneste, Brand, naar De vil. Mes
hvis De trcenger til Hvile eller til en frisk Tut nd pas
Højene, saa maa De endelig sige til.«
Da Doktoren havde faaet et Bad, kog han Knæbeys
klceder og sin Norfolkjakke paa. Sau gik han ind i Spi
sestuen og lod en udmærket Frokost finage fig. Men Jau
var bestandig i hans Trinken Samtidig sad han os
tcenkte paa, at gamle Margary sikkert maatte være es
ndmærket en. J hvert Fald maatte han indrizimmef si
hun lavede fortrinlig Koffe, san fortrinlig, at da but
et Øjeblik efter viste sig ligesom omgivet af et hemme
lighedsfnldt Skcety kunde Doktoren ikke lade vcere etc
spørge hendc onl, hvad Zlogs Maskine hun lavede den i.
,,J en Lerkmide,« sagde gamle Margery og tilføjes
de hen1melighedsfnldt, «og vil De saa komme med mis.
Or. Doktor-, naar De hat« fpist Frotost — men stille-«
Dn de lidt efter gik igennem Hallen, hun foran os
Toktorens højc Skikkelse lige bog efter hende, gentos
bnn liviskende:
,,Stille!«
Da de var tommet nogle Trin op ad Trappeik
vendte lnm iig om og hviskede:
»Det, det konnner meft an paa, er ikke, hde mai
laver den i, men hvordan man laver den«
Atter et Par Trin op, saa vendte hun sig igen os
fagde:
,,Det hele afhænger af det lille Ord ,,frifk«.«
Zar- et Par Trin til. «
Frist brcendt —«- frisk inalet — Vandet frist
kogt.«
Oelt forpnftet naaede hnn det øverste Trin, sag
rofkede bnn hen ad en lang, dunkel Gang «belagt meb
tykke Tcepper, og hij Vasaae var dwkkede med gam
le Vaaben og Male-riet
»Ohne kotnmer vi dog heu, Fru Margaryk
spurgte Doktoren, der spgtc at holde Trin med help
de, men saaledes, at han kun tog eet Skridt for hvet
to af hendes.
»Det vil De faa at se, naar vi er der, Hr. Dob
toi·,« svarede Margary. —- ,,Qg husk paa —- aldtis
lade den komme i Berøring med Metal. Kom den i
en Lerkande, hæld kogende Band paa, rør om med es
Trcefke og lad den staa og troekke en halv Snes Mi
nutter. Skænk den saa, og De skal se, hvor klar des
er og kraftig, og hvor den dufter. Men hele Hemms
ligheden er —- frisk — frifk —- frifk — Men spat ist
paa Bønnerne.«
Hun standsede ved en Dør for Enden af Gange-.
bankede sagte paa, og med Haanden paa Ostsee-bet
saa hun op paa ham med et bedende Udtryk i sit
trofaste Øjne og sagde:
,,Og De vil nok love mig ikke at glemjne Tres
skeen.«
Dr. Brand saa ind i det milde Ansigt, der vends
te op imod ham, og sagde alvorlig:
»Nei, jeg skal ikke glemme Træskeen, Fru Rat
gaky-« .
Saa aabnede hun Deren og hviskede hemmektss
hedsfuldt ind i Vcerelset, idet hun stødte Doktoren ind
,,Det er Dr. Brand, Freien Gray.«
Det var kun et lille, men hyggeligt Vcerelie. Js
den flammede i Kaminen, og foran den sad Jane i es
nøjrygget Lcenestol med Fødderne paa en Skammel
Han knnde kun se det øverste af hendes Hoved oq lidt
af Kjolen
»O, Deryck,« sang hun i Tone, der skælvede H
Taknemmelighed, »er det Dem? Kom ind, kære Vett
og luk Deren Er vi ene to? Kom om paa denne Sidc
og ræk mig Haanden.« ,
Doktoren ilede hen til Kaminen og greb begge
hendes Hemden som hnn rakte nd imod hom, og sap
de:
»Jeanette, kaIre Jeanette.« Mere fik han ikke sagt.
saa overvceldet var han af Bevægelse.
Jane havde et tret Bind for Ø—jnene, et fort Sü
tetnrtlæde sit-e Gange fannnenlagt og stramt bundet.
Ter var noget unende bjoelpelnst over denne ban
Usnjtige Stirn-lieh der sad der nlene i det Biere-He nden
nt tnge jjg det nnndjle lot-.
»Jeanette,« fagde Doktoren for tredie Gang,« oo
del kc1lde’ Te Fern-W
»Im-re Ven,« sagde sum-, ,,jeg er gaaet ind : de
Ninus-.- Land for et Pak· Tage O, «T.-1«1)cf, jeg nmattt
gest-e det Den eneste illhndy ljwrpim jeg kan blive i
Etnnd til virkeljg at hinsipe l)am, er ned srhs at erfare,
npnd del kein-der sit Uns-« titktd staut-? d « Wieder Z alle
di-:ife sum-J pinlikn Cziiiliuedeix sen Mr aldrig baft re!
megen Jndbildninnsfmfh m den Sturm-, jin bar haft,
var bist opbrnqt Og ban klagt-r nldrig eller fortlarejx
hvad der er lmm jvnwest Terfnr var der innen andcm
Mande at faa dei at wide paa end selv at prøve det ej
»Im« Dage. Wunde tllsargarn og Zimpson ved fuld Be
fl«ed, on dxs s)Ea-l«.«.-« Inkg 5na ndnnerket Simpson holdes«
Vejen klar, Wer »Hm its-J gam- en an nd, og det et
Fid« nnddendiat Hmd vildc du« ifke ske, lnsiss vi to blin
de TUcennesfer stedte smnmen Og Mnrgam ijcelper mit
med alt det, jeg ikke felv kan, og kasre Ven, De Bau
ifke tnsnke Tem, bvor mange Ting man staar hjcelpds
leis over for. Og saa dette fkrcekkelige, skroekkelige Mitg
ke —- et fort Forhoeng foran sig hele Tit-en
Watte-)