»Dann-Zerem«
II IYUIDss Oc OPIYCCZM
UAD WI VII DUR
PCLI l WM
assivet tf
M Lachen- thlishjvg Konse.
must-. Netzt-sicu- «
--E)ssskeken« ach-nur Ort-klug i nvek Uge
Pfi- pk. musme
in Fmsedts state-r BLZCL Ucllatuiet NMI «
Blsclpt betalsgs i Pol-akad
Bsstllliyg. Bist-sinkt Adrksnspfnkandring.
etc-. med Uodtagislgo as lkidkag til
Blsdets last-old altes-eke
M Luther-u Publishias sen-,
Blsitu Nebr.
AU- Sielng til Blsdets ludholä —
metdancen Achadliugek og todt
Wet- — somit-.- til dets Keil-krit
L M. ANDERREBL Mai-. Nein-.
Este-ed at Bisik Post osstee us Sei-and
klu- msttor. i
Alberti-sag kate- msde known upon
· spkllettiom
l Tilfislde If, at til-set ikke most-ges
Wams-ist« bestes man lclage tll der
stotllige Postkont0r. Skucho dette ikke
syspo Wes man denke-Ida sitz til
..Dasleoken"s Kontos-.
Nam- Lmsekne dem-endet- Sig til Fell-.
III ansttprssr i Mode-L ersten km- at
Jst-be bog dssm »Ihr for at fns Oplysning
M det werte-sede. besät-.- ele slttd Im
nic. at cis sag Avektissomestet l Gotte
M. Det. vil net-e til gensiäig Stjttd.
»Wie T
m wage-s
Muc
—— —- ...- «.Z.-·T.: !
En skøn Nrwaarsgach MenjgheJ
deme ved TZLIkafon City og Hazardxf
Nebr» har fort-tret deress Pia-estl
Post C. H. Zobmidt, en ny Auto-4
mo«bil i Nytaarsgavet Det er fikkesrt;
et Udttyk for, at de gerne vil se
iPræstefamilsisen færsdes iiblandt dem.
- J »Kr. Sml.« for 20. ds. sfkris
ver XOen id. Kirkes« Founctrd:
»Na-st· Ammentonp moddeler fm
Seattle, Wckfh., ast- Avbejdet gmr
MADE-« MMWDM hat fM Whlckg
W en ilille Fest i Anledning asf,
at iden issic sin Kier Mr
W bræwdte sden betalte Mangages
Lob-den hat kostet iomkving ved
IS,000. Wenig-heben ihm- mlgi 7’
M til at udarbejsde Plan ogi
Waffe Me til en Kinde, og man
W tbl Weste Ju! at shwe egen
M at W i." «
Angawewde vor-e «kæte Præstebws
der Past. H. «P. Jensens Til
stawd set vi os i Stand til efter
walWig Kilde at meddele: atDoks
toten paa Hostpitalet i Eihsicagm
Chvmk vi Mbigene meddelte at Don
var indlagt, ikke endwu hckr udstalt
sig iom, thmd hansSsygdom er. Mcn
PostJensen Leber bestandig i Vor-gi
Ispkser mindre, end da han var hjems
me, sit-ver sog-sac- Xun lädt, og den un
sderligie Kliøe plager sham sremdekes
Hcm Mode for, at hsvis der ifkc
fnart Ifkete Fomndring, vix-de M
iskke vare længe, sør haus- sjdsve
Kraft »vor gmet — Ven·ner, denne
vor Brod-er trænger til vor særlige
Forli-w
Haar-de Tiber for Wiss-sinnen Der
moddeles i det fvenske Vbad »Au
gsuxst.« om Forholdet si Indien, hvor »
foenshe Missionærer bar overtaget
Liedelsen ccf tny Aässionssavbejde
og saa skrives der bl. a.:
»Da Past. Neudørffer den 28. «
Oktober nwdtog 86,000 for Arbei
det Pan den tidligere Breklummisi
Isions Felt, sskrw han: »Bei er til- «
Efredsstillende og glædeligt at med
dele om Modtagelssen af en saadan I
Sum for denne Mission. Nu kan
jeg betale de resterende Lønninger
og hat desuden nok for Akbejdets
W i nong Magneden Det hat
vævet hieriefkærende at se de sat
tige og indfM tro Arbejdere libe. ;
Jeg hat delt med dem qf min Løn,
san langt det var nmligt. Flere af
TM km- NJF deres Inn-.
I of deer for att købe Rig
W.« s r
L—
get-onst nær Kapiwlet Tom-ten alk- s
te kostede 810,000. Saa bringe-»de
Mn fpørft et Kapel, og san en
Vtceswbolig, og endelig den store«
tidsmæssige, vaer Kirke, fom blev «
Endttiet for to Aar sfidett Hele Kom
plekfet af Bysgninger Tommer paa
Initvkng s70,000. «
Mienighodm mwatte laanc Pen
zc, og Hin Harald Thorson laante«
Methigshedei1 820,000, liivsilket under
Oiiistæwdichoder var en meget ftor
HjaNp for den. HI. H. Thorspm
fom for co. to Aar sidsen var meget
log, betroede mig som en Hamme
lig.hed, at than i sit Testamente hav
de tænkst at gøre noget for Metiigs
beden. Ester Santtale med Thorssom
sont jso psaa faa mange Mwader bar
visit sin Velnillie over for vor Kir
ke, erklæredc ban Dsig villig til, paa
førjte Juledag gennem mig at eftetz
give Meniqheden 815,000 af de
820,000, Dg at sde refterende 85000
fkulde gaa til St. Paul Hospital«
Et Bispemøde. Ved Zlutmngen
af et Æpemiide i Oflo, Morge,
ihwri Bis-petiti- Tandberg, Bock-nach
Dietrithsfmh Stoylen, Hogsnesrasd og
Jenseit deltsog, vedtog man iflg.
«Lut1h.« fslgende sfkmme Hemtendelil
se til det norffe Kirkefsolk: »F-: vi!
gaar km sliocraudre Ifter at thatoejz
været forssamlede til Forliaitdlian
om Kisrkens Anliggdndey vil vil
gerne rette dennc Henvendclsc tils
det norste Kitkefolt Efter alt, lyoadI
vi scr, forestaar der olvorlige ogj
tunge Tidct for vort Lan-d. Vi op-;
fordrer derfor fristne Mænd ogj
Minder — hver endelt og samletJ
—- tisl at bebe Gud om at holde sin;
Hacmd over os og give dort Falk ets
ydmygt Sind til i Tillisd til lyansj
Almagt og Naade at genncinkconvpe"
M der end maatte komme, og
ftptte hvercmdre i gensidigt Bruder
sitkd og ærlig Jædrclaswdskærlighed.
Etchver maa stille Kravet til sig
seh-. Vi maa vende tislbage til
»de vg sttfoniheN —- til
enklere Livsvanen itørre Attsvorsi
Melsa dybcre Kriftkndom Dg saa
moa U bade Om, at Udgawgen as
detme forfævdelige Krig trods alt
man være, at Retfærdigllwd sog va
rig Fred seer tm vadem og der
fremsstmt en getrfØt Slægh sont
Müm Wetklatssabeenny
Frenwild shvoti Falte-ne vandrkr i
Mist-i Los og iwdbyrdes Enigtlnsd.«
Til Medlcmmck af den
gamle Vensionsfotcning.
Zum Zwar pag Famiinko sm
Tflere sskal skper 1neddeles, sat Ball
Prmnsnsen oq jeg, »der Var ndnckvm
til sammt-n mcd Rassen-km Post-or
Søkyolm at opgørc ou sordele uns-—
sen-s Jndtiwld, mr sfamlet om dettc
Arbede bot Lsnsrssdqg Ein-Uning
og Torsdag i jidste Ugo, og svi kom
til det Resultat, at FOrcnjugensJ
Vævddet ved Nytqar 1918 beløb fig
M 46 Priooenck af, hwd vore Izu-d
fkusd med Reuter og Reuter-I Ren:
ter efter 6 Procent vilde have be
løbet ·sig til, onc der intet cxwdæ
vasret udbeckctlt i Pensionen Das
»der har bevor-et den Osversigt over-;
Jndskuddenes Wert-di eftcr 5 oq 6
Akkorka Eint sblcps u-ddelt vcd Äms-:
mødet 1916, kan da let selo u-dmgne,·
bevor meget de kan Mute-.
deere skal meddele53, at vi pro
sver Paa at san Vestykelfen for Pen
Jsfionsfimdet til at overtage vor-e
Værdipapircr til »fac-e value«: det!
or jo meget met-e praktkrfk end at.
fælge dem, da vi nlligcsvcl denn-r
at alle Mediemmserne gaar med i
Pensionsfonds-It Da ellers kunde
dette jo lige saa godt sbetale ,,cafb«
for dem socm nogen andm Sagen
kan da ventes i Orden, faa wart
den qckgaaende Beswrelse bsrer fta
Pensionsfondets Dritt-elle
A. M. Ansder«sen.
——.....
Kau De We?
Sttikket De?
Strikket De, alt. lwad De kan? I
Ved De, at enhver strikket, uldetl
Genstand, De giver det the Kors,
kan 1have afgswnde Bewdninq for
en Saht-ais Getötet-, ja Liv?
Bove W super
Unter Mit M fis sum-E
se W dess- Øosu W s-—(
MUWMMx
U he — U
- W- a- M Dis
webt. T— Var-me Smaters hjæb
per til at fiorebygge den.
Amerika har meet et gæstfrit
Band iimsod sos alle. —- Nu kalder
bet Spaa ins-. Nu sfkal ldet vife Fig
Im dets ædospterede Ver-n hat det
rette Bemesind ovenfor det.
Vi tuaa alle more alt, hvad oi
kan! — Strika er Tor Die
blikket nöget asf det vögtigste vi
Minder kan gwe —
Hur De set de amerikanfke Mu
der strikke2 —
De flesve bar lcevt det nu, og de
strikker Inøjsommeligt Maske for Ma
ske —’men —- De strikten og
Øvelse gør Mester. — des er be
uwdringwæwigtT —- Se dem i
Sporvvgne, i AutomobiIer, Selskæ
ber, Teackre, Forenjnger —- ja, end
ogsaa Lager i Operaer — bestan
disgt striktende —
Forleden Akten kotn jeg tiil et
Hjem ma Novdsiden for at mas
sere en ung Pige; bun fad i Sen
gen og strikkede, mens— hqu ventede
paä mig. — Jeg saa rpaa Ar
befdet: en Stornvhue —— »Ist-g hat-.
lot-set at faa 12 fcerdige paa ingen
Lied, for Soldaterne fryser,« jagdc
stu. — »Im Ewede, «der blers
ftrikkset saa Meget?« —- »J-a, men
ikke ncer nok! —- Langt, langt iml
nok! —- Takfigeljesdagen how-es
Tr. og Mrs. W» en Jarkie til;
Middag; Cum-var sra Texas. TM
spurgte, om han var velforsynet
med striktede Sagen osg ban form 4
te fan, at den »Sweater«, han havch
von, hakt-de khan lejeck for 15 Ct—:—.’
af en anden Soldat. —
Nej, De hat endnu langt!
fra alt, hsvad de heb-verl«
De danfke Kein-den der shar lasrtH
at ftrikke i der-es Wmdom kons!
strikke 4—·5 Gange Isaa meget poa
famme Tid — Men gør de det
alle? —- l
Nør Te det? —
cwisks De ikkc shar gjort det hidstiL
saa txij 1Tat n u, der er ingen Tid
at spikdd —
Tier Jlrbcjde er tmdvendigt
sur Zoldaterncy og det er dejsligt
at fes-lis, at vi ikke længere er blot
ikklscte (85a-swr,nm1 at on· har!
Barncret, ja endogsaa Bamets For
pligtelser over for Hjssmnwt ’
Sioldaterne qivser deres Lw .ior
der-to Hiern, maasie de kommet
Irgen, man-sie de blfver der —- i
Imcrt lesd gisvcr de et Stykkc as
den-s Av! — Er det da for;
kam-et for os, der bliver tikbagcy at
«s."«« bund vi kan, sfor at den Tib»
nusd sfine mmdgaaelige Savn ogå
fiuc mucdgaaelige For-er kan blive
sag taalclig som muligt paa de«
thtraadeh hvor vi kan hjælpe2 —
For Lieblifkcst bebe-s der om Ziriki
nit·kg. Regeringen Iwerer kun
llnfforttten og cklmsindeligt tnasksini
strikkct Undertøi. —- J Tiblid til;
Kvinderncäs Hjaslp hat Røde Kot-F
Wage-i ssig crt levere de nødveni
dige Kniffe-de Sagen Tom Sekten
Stooaters, M.uffedi·ser, Stormbuer
sog Hast-AND —- men de ka n
cikke sürsse not, uden at alle
Kvinsdkt gør alt, hvad de ev
»ver.
Gør De det?
Lms onchyggelsigt dee Kot-z Rog
ementet for Sträung Osll følg dest!
Dei er ijitærarbejde og maa
gøres med milickær Mjagtighcd. —
Huis Arbeidet er ubrugeligt, bli
ver det kassevet, men Xässerct Ar-(
beide er et Spitd as Verdicu Ak
bejde spisldt —- MateriaTc spildt —
Offervilligsbed og Arbejdsglæde
spildt. — «
Der er ingen som ika Lan
gøre det -rigtigt, om de bit —- og
her gældet sdet noget at villef
— J fsrfte Række geil-der det ast
«hjællpe, chvor Hfælpen Mtrængcå —
men dernceft er M vgfaa vckrd at
tænke paa, at vi som Foli oq som
Jndwiidet micsa Mc vor Stil
ling i dette «det store Folkestasvnes
M
Skandinavksssie Winden der yar
ftrfkket —- Slægt efter Slæat —
bør ikke staa tilbage for dem, der
istst nu last-er det. —- Men kmt
De Mc Iært det fix, Ali-r er De
ikke sikket Paa, at De sfioxftaar
Rieglemh M qaa til dee Kurs-,
de bar Waden —
M male, med mig, vil for
W wer, im list det staI væve
illa-finde jeg Knie Wen W
Strikkepinde og -strikkede, som det
forlanges. -—— Jeg ved andre, der
til ingen Nyttethar gjth Jndsigelse
nie-d ,,Kitchenertaaen«. — Der er
nødt til at pasre Regsler — sog det
Rogleix Tom følges —— for at sfaa
nogenliunde malidelsig Etksartethed
nd M Avhchet fm soa mange Tu
sinde Mennesker. --— Vi sfkandsinavifke
stinder sbør gaa i Spidsen —- ikke
alene med Hensyn Oil Arbejdets Koo
lztset og Wär-nng men iogsaa i den
intelligente Forstanelifc fmn got
at Motive-steh der kunsde vDon-re Le
dere, bliiver de allerbedste Menige,
for-di de for-staat Værdien asf at løfs
te i FIok og —- fsor Sagen-S Zwld
--- kan se borst fra sderes sperfonlige
Interessen ja exedogsaa fra deres
egen overlcgne Bist-en
Te, der kau, bør give bandewakn
og Arbejde.
De, der kan give Gutach men
ikke Avbejdet, bar gøre det.
De, vder kan give Arbejdet, nten
ifke Osaan bør gøve det. (Rødse
Kot-s vil give dem Garn).
De, ,der kau udføve Arbeit-et
Inen jkke give det, bør tilbyde fig
sxlliange belsstaaende Amerikanere
Mmgter det sont et Privilegium
at faa Lsov til at betale for Jlrbejdet
i skjndanne Tilfasldc Nid note dan
slcs Rigmwnd og Kunde-r vilde folge
Efåemplcw
Dei rødse Kot-J i Amerika er ind
delt i »Ti!visions« soin omsatter
flirre Statt-V disse igen »Cham
ters« nie-d Kontorer i de større Vu
er. Cshapters inddeless igen i»an
Eies-« og ’«Asuxiliariesi««. Gran
chcs styries as Minder-r oig llnsderi
Jmiteer ligefoin Cslmptersks, knn at
bete-Es Omraadse er merk begrixnsedih
sg de soc-Decier under et eller andet
Cliavtet Auxiliariess er endim
nindre Gut-wer flier i Bin-u sasd
vade paa 10 Medlemmen
Der er nceppe noch sZtod ma
Lands-L for Isille sjor en A-nxiliary:
de starre, danfke Settlecnents but
de have anches, hvor de ikce ali
lerede bar det. —- J de .store Bycr
er det praktisk for Tumerne i sam
me Qngangskreds at siaa sig sam
tnen om en Auxilliary, som mssdess
eftet Tut hos de fovstellige Med
lemmer; den, der bar bebst Ted,
eller forskellige est-er Tur, kan ssm
ofle Arbejdet for dem alle samt
heute nyt Gom, nye Instruka
o. -f.· v. Det spat-er Arbeit-et bmde
for Dameme kfelv og fsor dee
M.
] Slut Dem samtnen og striv, el
Ier lad et af Deres Medlemmer
des-ge nærmest Ehe-M.
Honis der ingen er, eller de ikkc
kender det, faa siriv M:
Amerika-n Red Cross Headquarter,
Washington D. C.
Dbe Ghimgv EIN-wer er:
M Eaft Wafhington Et»
Mitme
hvor ider findt-s en imponerendo
Samling Rede Kors Konten-n
For at give en Jsde iom de enor
me Wasser-, der trwnges til, skal
jeg nimm-, at Chimgo Ehæptcr ales
ne sra den 10. til den Li. Nov. incl.
sendte 9985 ftrikkede Genstiawde til
Frankrig foruden Tufinsder asf andre
TM, som Hospitalslitmed, For
bindsager, Julepofetz Klasder oft-.
De Soldaten der Inodtages, gaar
hovcdsagelig til Frankrig, lwor imod
andre strikkeide Genstasnsde mest gam
sil Lejrene «er i Landeck.
Chicagm JUIen 1917.
Zugeborg D. Larfen.
Andre Mode anmvdes om» —
i Sagens Interesse —- at soptagc
Music-Ende
Et Arbejde sont det, der dvenfor
opfordres til, kan maafke syncs den
enkelte ubetydeligt. Men vi vil gsre
»ovmærbfom ipaa en trefoldigs Be
;iydning: 1. Dei kcm hinslpe til at
værne om vore Soldaters Helbred,
2 om du ikke hat en Sen, en SI
ster eller en Kærefte med i Krigem
saa kan du fwa en Trøie ellek et
Par Strømper med, og det giver
Mg personlig Interesse i den
ftore Verdenskamp, 3. og det er
Tikke af mindst Bewdning for Sol
daten, at ihan paa den Munde sam
levende og haandgribeiigt MS for,v
d , felv Lands-t- W er med
i den M, Im W II Wien i
Om noset M diene M at styrke og .
M hanc W, M er W
Delikts-Ue Mksst W. Dieb«
En Fredshilfen
til det hauste lntherske Hirtefolk i Amerika.
Vi er alle kendt med de ikønne Otd af Frelseren i hans yppek
steprcestelige Farben i Joh. Ev. Kap. 17, 20—21, saalydende: ,,Men
jeg beder ilke alene for disse, men« ogsaa for«dem, sum ved der-es Ord
tro paa mig, at de alle man ver-re ert; ligesom du, Faderl i mig
og jeg i dig, at ogsaa de flulle være eet i os, for at Verden maa
tro, at du bar udsendtmig.«
Honedgensmndem sont Verdensfrelferen lier har fremme i sin
Farben, er M Ende-den i l)am, sont han er eet med Fadeken
Enhedstanken er en af de ffore Tanker, der paa en for-under
lig Maade pulferer i vore Tage igennem Kriftenheden
Jlke nnderligt: tlii Enliedstanken er af guddommelig Natur-.
Alle een i Kristus, det er Gudstanken med os.
De ineegtige Verdensbegivenhedek benutter Herren for at frem
me dette ljeklige Maal Det blodige Drama melletn Nationerne Vil
føre lien imod dette Maul.
Vol-e Statsmænd ndtaler sig i al Fald i den Retiiinc1. Det
naas noki Guds Time.
Men Kirken og Kirkesamfundene og Kirkens Mir-id, hvad med
dem og livad med os? · -
Ja, lovet unsre Herren-J Navnl det gryer ad Dan. Det lnfer i
Horisonten Teqn bebuder en Solopgang.
Jkke mindft stmecs del mig, at det gryer ad en stor, fredelig og
mevgtig Vlrbejdsdag for dort elslelige evangelisle lntlierfke Kirke i
Amerika
Ten lntlierske Flirke et· tied nt tntstte on til en iterre Etilsed og
et ihcerdiat Arbejde
Ztore Satttntenslntninaer er sket i dette nnerteliae Aar, Vi nn
lige liar afsluttet lklt7, baade tnellent de anterilansfe lutliersle Sant
fund og dort Vroderfolk Nordnnendene
Millionoire erjagt pan Herren-k- Alter inden sor den lutlierske
Kitle lnsr i Lnndet i WIT, oa en Manmde veerdiiulde Strifter ei«
ndgivet Illlt dette tttder paa Frmtstridt, vaa Kraft til Ttmd Vi
bar dersor Grund til ttt glcede oss ttted en stot« Gliede
Gnd alene Ærenl
Men saa tnidt i denne Glas-de over Frentslridt et« der Sorg
lios alle cerltae danske ltttliersfe Flristne chtd er det for Sorg?
Det er Sorgen over »Jensepr Stadt-C det er, at det dansl lnthers
ske Kirlefolt staat spaltet i tvende Leite.
Llarsngetsne liertil —-— Fiatnptnnnden -— Saarene sont tnange
fif, Netningetp Jlnsfnelser og nteget nndet, det slal ille nævnes i
denne Fot«bittdelie, nei! denne Hiler skal vcere en Fredshilsen
J Epidsen for denne Hilsen tillctd tnig at anfere en ngtnands
Ord, sont nylig bar stnaet i Vladet »Danskeren«, det lød saaledes:
»Er der itle nteget ntero, sont vi er fwlles ont, end l)vad der
stiller osJ'.-«
Tillad mig i al Eitnpellied og Liaesrenthed at paapege nogle
nf de ,,lierlige Ting«, sont vi vist har i Fcellesskad
Lad tnig nævne folgende-:
Vi bekender Trer paa den treenige Gud — Faderen, Sin
nen og Hellgiaonden
Vi bekender, at Faderen er vor store Skabety at Sonnen,er
vor Genløser og Helligtxanden vor Helliggsrer.
Vi betend-etc at Bibelen ,,Bsgernes Bog«, er den guddommes
lige Aabendaring os Mennester til Salighed
Vi bekender een Daab til Syndernes Forladelse og Hemi
aandens Gewe.
Vi bekender eet Bord med guddontmelig Næring for Trosliset
og KErlighedssamsundet med how-andre
Vi hoc det samme dyrebare Fadervor — Bsnnen og Fellei
bsnnen over alle Donner-. ·
Vi bar den samme gamle, men evig ungdomssriske Denkens
Velsignelse, sont bar glædet alle vore hedengangne Inseker
Vi har den samme store og herlige Das — Sendagem Guds
Menigheds velsignelsesrige Dag.
Vi bar det samme ene og eneste Frelsernavn —- Jesus. —
Navttet over alle Nonne
Vi bar den samnte Salmebog at synge ester i Hjem og Kiefe.
Vi hat den samme Bornelerdom at undervise vore Born i
Vi bar den samme Konfirmatiom Ordination, kristelige Vielse
og Begratfse «
Vi anerkender sont Lutheranere de tre oldtirtelige Symbolen
den augsburglte Konfession og Luthers lille Kotelismug, sont vore
Bekendelsesskriftet ·
Vi indser Ntdvendigheden as dygtiae Præsteskoler og andre
Stoler bygget paa Kristendommenö Grundlag og ledet i Kräften
dontmens Aand, samt gode Beger og Blade
Vi snsker i Fællesskab at saa med os vor herlige Fcedrenearv
—- baade den solkelige og kristelige —- til Velsignelse for os selv
og som en Jndsats i Udvillingen i vort nye og dejlige Land.
Jo, vi har nteget i Ftelleseje, ille santh Zkal der blive Tsle
om en Satnmenslutning mellem de to Santsund —- »Den dansle
Kirke« og »Den sorenede danske Kirke«, da ntaa vi serst se paa
det, vi bar sont Fælleseje, takte Herren derfor og glcede os deri.
Kan dette Sind iaa Hierterum i os, da er det forste Stridt taget
i den rigtige Retning.
Det nasste Stridt vil da blive ——- ltvad vi nt n a have i Fcelless
stab f. Ets. Basis for en sorntel Sammensltttning og For-unal, men
heront intet denne Gang. .
Endelig slal denne storeisag lyklesz da er der et MiddeL
sotn vi from for alt tnaa gore Vrug as, det er Bannen, en vedhols .
dende Bon, ont et Pinsevejr, en Pinseild, en Pinsevceklelse iblandt
dort Folk; tln Helligaandeth lsan alene san nedrive »Adskillelsens:s
Mellemvæg«, saa de to lan blive til eet Satnsund, Herren til Ære
og til rig Velsjgnelse for det danste lutherste Kirkesolk i Am rika.
Ei begondende Zantarbejde ntellem Naboptæster, ved starre
Moder og forslellige Opgaver vil ogsaa være et Moment i den rig
tlge Retning.
Maa denne Fredsliilsen have Lykke med paa Reisen.
J al Ærbødighed G. B. Cl)ri-stiattse n.
- - »He-is
Jomfruønsw
Oversat og indfmdt as Past. Il. B.
Anderfem Civimqa
. Ackwi 1917 har været af over
ordcutlig stot Betydning for den
tut-berste Wirte og itke blot poa
Grund cf be ftotp Reformationsfci
ster, Tom i Atilwning af 40sAats
Wust er bleven W over Me.
W og over hebe Werden til
Tat-di for Krisen, men sogfaa Mjg
S
Hm Ost-und af de stoke Samencufluti
»in-gez sum ti! THIS er sfct cis til
Tot-J or under Forberedcslsis —
Jsurdmwndmw sidstcs Sonn-Im ug
»i November 1918 General Conris
leis-, General Synods og den some
Husde Synodc i Sydeu. Dei vilde væs
Menagcugtk am en enefke Asde
Ins digse swke Syuodek vilde its-like
Hig i Vejen for en Samnmsfmtning,
Hifom viil bidroge M at gonmnthre
Tdet W Progvttm M Ot W
,et Muth-II Ren Oi IM.
x
