Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 23, 1918)
»Dann-Zerem« II IYUIDss Oc OPIYCCZM UAD WI VII DUR PCLI l WM assivet tf M Lachen- thlishjvg Konse. must-. Netzt-sicu- « --E)ssskeken« ach-nur Ort-klug i nvek Uge Pfi- pk. musme in Fmsedts state-r BLZCL Ucllatuiet NMI « Blsclpt betalsgs i Pol-akad Bsstllliyg. Bist-sinkt Adrksnspfnkandring. etc-. med Uodtagislgo as lkidkag til Blsdets last-old altes-eke M Luther-u Publishias sen-, Blsitu Nebr. AU- Sielng til Blsdets ludholä — metdancen Achadliugek og todt Wet- — somit-.- til dets Keil-krit L M. ANDERREBL Mai-. Nein-. Este-ed at Bisik Post osstee us Sei-and klu- msttor. i Alberti-sag kate- msde known upon · spkllettiom l Tilfislde If, at til-set ikke most-ges Wams-ist« bestes man lclage tll der stotllige Postkont0r. Skucho dette ikke syspo Wes man denke-Ida sitz til ..Dasleoken"s Kontos-. Nam- Lmsekne dem-endet- Sig til Fell-. III ansttprssr i Mode-L ersten km- at Jst-be bog dssm »Ihr for at fns Oplysning M det werte-sede. besät-.- ele slttd Im nic. at cis sag Avektissomestet l Gotte M. Det. vil net-e til gensiäig Stjttd. »Wie T m wage-s Muc —— —- ...- «.Z.-·T.: ! En skøn Nrwaarsgach MenjgheJ deme ved TZLIkafon City og Hazardxf Nebr» har fort-tret deress Pia-estl Post C. H. Zobmidt, en ny Auto-4 mo«bil i Nytaarsgavet Det er fikkesrt; et Udttyk for, at de gerne vil se iPræstefamilsisen færsdes iiblandt dem. - J »Kr. Sml.« for 20. ds. sfkris ver XOen id. Kirkes« Founctrd: »Na-st· Ammentonp moddeler fm Seattle, Wckfh., ast- Avbejdet gmr MADE-« MMWDM hat fM Whlckg W en ilille Fest i Anledning asf, at iden issic sin Kier Mr W bræwdte sden betalte Mangages Lob-den hat kostet iomkving ved IS,000. Wenig-heben ihm- mlgi 7’ M til at udarbejsde Plan ogi Waffe Me til en Kinde, og man W tbl Weste Ju! at shwe egen M at W i." « Angawewde vor-e «kæte Præstebws der Past. H. «P. Jensens Til stawd set vi os i Stand til efter walWig Kilde at meddele: atDoks toten paa Hostpitalet i Eihsicagm Chvmk vi Mbigene meddelte at Don var indlagt, ikke endwu hckr udstalt sig iom, thmd hansSsygdom er. Mcn PostJensen Leber bestandig i Vor-gi Ispkser mindre, end da han var hjems me, sit-ver sog-sac- Xun lädt, og den un sderligie Kliøe plager sham sremdekes Hcm Mode for, at hsvis der ifkc fnart Ifkete Fomndring, vix-de M iskke vare længe, sør haus- sjdsve Kraft »vor gmet — Ven·ner, denne vor Brod-er trænger til vor særlige Forli-w Haar-de Tiber for Wiss-sinnen Der moddeles i det fvenske Vbad »Au gsuxst.« om Forholdet si Indien, hvor » foenshe Missionærer bar overtaget Liedelsen ccf tny Aässionssavbejde og saa skrives der bl. a.: »Da Past. Neudørffer den 28. « Oktober nwdtog 86,000 for Arbei det Pan den tidligere Breklummisi Isions Felt, sskrw han: »Bei er til- « Efredsstillende og glædeligt at med dele om Modtagelssen af en saadan I Sum for denne Mission. Nu kan jeg betale de resterende Lønninger og hat desuden nok for Akbejdets W i nong Magneden Det hat vævet hieriefkærende at se de sat tige og indfM tro Arbejdere libe. ; Jeg hat delt med dem qf min Løn, san langt det var nmligt. Flere af TM km- NJF deres Inn-. I of deer for att købe Rig W.« s r L— get-onst nær Kapiwlet Tom-ten alk- s te kostede 810,000. Saa bringe-»de Mn fpørft et Kapel, og san en Vtceswbolig, og endelig den store« tidsmæssige, vaer Kirke, fom blev « Endttiet for to Aar sfidett Hele Kom plekfet af Bysgninger Tommer paa Initvkng s70,000. « Mienighodm mwatte laanc Pen zc, og Hin Harald Thorson laante« Methigshedei1 820,000, liivsilket under Oiiistæwdichoder var en meget ftor HjaNp for den. HI. H. Thorspm fom for co. to Aar sidsen var meget log, betroede mig som en Hamme lig.hed, at than i sit Testamente hav de tænkst at gøre noget for Metiigs beden. Ester Santtale med Thorssom sont jso psaa faa mange Mwader bar visit sin Velnillie over for vor Kir ke, erklæredc ban Dsig villig til, paa førjte Juledag gennem mig at eftetz give Meniqheden 815,000 af de 820,000, Dg at sde refterende 85000 fkulde gaa til St. Paul Hospital« Et Bispemøde. Ved Zlutmngen af et Æpemiide i Oflo, Morge, ihwri Bis-petiti- Tandberg, Bock-nach Dietrithsfmh Stoylen, Hogsnesrasd og Jenseit deltsog, vedtog man iflg. «Lut1h.« fslgende sfkmme Hemtendelil se til det norffe Kirkefsolk: »F-: vi! gaar km sliocraudre Ifter at thatoejz været forssamlede til Forliaitdlian om Kisrkens Anliggdndey vil vil gerne rette dennc Henvendclsc tils det norste Kitkefolt Efter alt, lyoadI vi scr, forestaar der olvorlige ogj tunge Tidct for vort Lan-d. Vi op-; fordrer derfor fristne Mænd ogj Minder — hver endelt og samletJ —- tisl at bebe Gud om at holde sin; Hacmd over os og give dort Falk ets ydmygt Sind til i Tillisd til lyansj Almagt og Naade at genncinkconvpe" M der end maatte komme, og ftptte hvercmdre i gensidigt Bruder sitkd og ærlig Jædrclaswdskærlighed. Etchver maa stille Kravet til sig seh-. Vi maa vende tislbage til »de vg sttfoniheN —- til enklere Livsvanen itørre Attsvorsi Melsa dybcre Kriftkndom Dg saa moa U bade Om, at Udgawgen as detme forfævdelige Krig trods alt man være, at Retfærdigllwd sog va rig Fred seer tm vadem og der fremsstmt en getrfØt Slægh sont Müm Wetklatssabeenny Frenwild shvoti Falte-ne vandrkr i Mist-i Los og iwdbyrdes Enigtlnsd.« Til Medlcmmck af den gamle Vensionsfotcning. Zum Zwar pag Famiinko sm Tflere sskal skper 1neddeles, sat Ball Prmnsnsen oq jeg, »der Var ndnckvm til sammt-n mcd Rassen-km Post-or Søkyolm at opgørc ou sordele uns-— sen-s Jndtiwld, mr sfamlet om dettc Arbede bot Lsnsrssdqg Ein-Uning og Torsdag i jidste Ugo, og svi kom til det Resultat, at FOrcnjugensJ Vævddet ved Nytqar 1918 beløb fig M 46 Priooenck af, hwd vore Izu-d fkusd med Reuter og Reuter-I Ren: ter efter 6 Procent vilde have be løbet ·sig til, onc der intet cxwdæ vasret udbeckctlt i Pensionen Das »der har bevor-et den Osversigt over-; Jndskuddenes Wert-di eftcr 5 oq 6 Akkorka Eint sblcps u-ddelt vcd Äms-: mødet 1916, kan da let selo u-dmgne,· bevor meget de kan Mute-. deere skal meddele53, at vi pro sver Paa at san Vestykelfen for Pen Jsfionsfimdet til at overtage vor-e Værdipapircr til »fac-e value«: det! or jo meget met-e praktkrfk end at. fælge dem, da vi nlligcsvcl denn-r at alle Mediemmserne gaar med i Pensionsfonds-It Da ellers kunde dette jo lige saa godt sbetale ,,cafb« for dem socm nogen andm Sagen kan da ventes i Orden, faa wart den qckgaaende Beswrelse bsrer fta Pensionsfondets Dritt-elle A. M. Ansder«sen. ——..... Kau De We? Sttikket De? Strikket De, alt. lwad De kan? I Ved De, at enhver strikket, uldetl Genstand, De giver det the Kors, kan 1have afgswnde Bewdninq for en Saht-ais Getötet-, ja Liv? Bove W super Unter Mit M fis sum-E se W dess- Øosu W s-—( MUWMMx U he — U - W- a- M Dis webt. T— Var-me Smaters hjæb per til at fiorebygge den. Amerika har meet et gæstfrit Band iimsod sos alle. —- Nu kalder bet Spaa ins-. Nu sfkal ldet vife Fig Im dets ædospterede Ver-n hat det rette Bemesind ovenfor det. Vi tuaa alle more alt, hvad oi kan! — Strika er Tor Die blikket nöget asf det vögtigste vi Minder kan gwe — Hur De set de amerikanfke Mu der strikke2 — De flesve bar lcevt det nu, og de strikker Inøjsommeligt Maske for Ma ske —’men —- De strikten og Øvelse gør Mester. — des er be uwdringwæwigtT —- Se dem i Sporvvgne, i AutomobiIer, Selskæ ber, Teackre, Forenjnger —- ja, end ogsaa Lager i Operaer — bestan disgt striktende — Forleden Akten kotn jeg tiil et Hjem ma Novdsiden for at mas sere en ung Pige; bun fad i Sen gen og strikkede, mens— hqu ventede paä mig. — Jeg saa rpaa Ar befdet: en Stornvhue —— »Ist-g hat-. lot-set at faa 12 fcerdige paa ingen Lied, for Soldaterne fryser,« jagdc stu. — »Im Ewede, «der blers ftrikkset saa Meget?« —- »J-a, men ikke ncer nok! —- Langt, langt iml nok! —- Takfigeljesdagen how-es Tr. og Mrs. W» en Jarkie til; Middag; Cum-var sra Texas. TM spurgte, om han var velforsynet med striktede Sagen osg ban form 4 te fan, at den »Sweater«, han havch von, hakt-de khan lejeck for 15 Ct—:—.’ af en anden Soldat. — Nej, De hat endnu langt! fra alt, hsvad de heb-verl« De danfke Kein-den der shar lasrtH at ftrikke i der-es Wmdom kons! strikke 4—·5 Gange Isaa meget poa famme Tid — Men gør de det alle? —- l Nør Te det? — cwisks De ikkc shar gjort det hidstiL saa txij 1Tat n u, der er ingen Tid at spikdd — Tier Jlrbcjde er tmdvendigt sur Zoldaterncy og det er dejsligt at fes-lis, at vi ikke længere er blot ikklscte (85a-swr,nm1 at on· har! Barncret, ja endogsaa Bamets For pligtelser over for Hjssmnwt ’ Sioldaterne qivser deres Lw .ior der-to Hiern, maasie de kommet Irgen, man-sie de blfver der —- i Imcrt lesd gisvcr de et Stykkc as den-s Av! — Er det da for; kam-et for os, der bliver tikbagcy at «s."«« bund vi kan, sfor at den Tib» nusd sfine mmdgaaelige Savn ogå fiuc mucdgaaelige For-er kan blive sag taalclig som muligt paa de« thtraadeh hvor vi kan hjælpe2 — For Lieblifkcst bebe-s der om Ziriki nit·kg. Regeringen Iwerer kun llnfforttten og cklmsindeligt tnasksini strikkct Undertøi. —- J Tiblid til; Kvinderncäs Hjaslp hat Røde Kot-F Wage-i ssig crt levere de nødveni dige Kniffe-de Sagen Tom Sekten Stooaters, M.uffedi·ser, Stormbuer sog Hast-AND —- men de ka n cikke sürsse not, uden at alle Kvinsdkt gør alt, hvad de ev »ver. Gør De det? Lms onchyggelsigt dee Kot-z Rog ementet for Sträung Osll følg dest! Dei er ijitærarbejde og maa gøres med milickær Mjagtighcd. — Huis Arbeidet er ubrugeligt, bli ver det kassevet, men Xässerct Ar-( beide er et Spitd as Verdicu Ak bejde spisldt —- MateriaTc spildt — Offervilligsbed og Arbejdsglæde spildt. — « Der er ingen som ika Lan gøre det -rigtigt, om de bit —- og her gældet sdet noget at villef — J fsrfte Række geil-der det ast «hjællpe, chvor Hfælpen Mtrængcå — men dernceft er M vgfaa vckrd at tænke paa, at vi som Foli oq som Jndwiidet micsa Mc vor Stil ling i dette «det store Folkestasvnes M Skandinavksssie Winden der yar ftrfkket —- Slægt efter Slæat — bør ikke staa tilbage for dem, der istst nu last-er det. —- Men kmt De Mc Iært det fix, Ali-r er De ikke sikket Paa, at De sfioxftaar Rieglemh M qaa til dee Kurs-, de bar Waden — M male, med mig, vil for W wer, im list det staI væve illa-finde jeg Knie Wen W Strikkepinde og -strikkede, som det forlanges. -—— Jeg ved andre, der til ingen Nyttethar gjth Jndsigelse nie-d ,,Kitchenertaaen«. — Der er nødt til at pasre Regsler — sog det Rogleix Tom følges —— for at sfaa nogenliunde malidelsig Etksartethed nd M Avhchet fm soa mange Tu sinde Mennesker. --— Vi sfkandsinavifke stinder sbør gaa i Spidsen —- ikke alene med Hensyn Oil Arbejdets Koo lztset og Wär-nng men iogsaa i den intelligente Forstanelifc fmn got at Motive-steh der kunsde vDon-re Le dere, bliiver de allerbedste Menige, for-di de for-staat Værdien asf at løfs te i FIok og —- fsor Sagen-S Zwld --- kan se borst fra sderes sperfonlige Interessen ja exedogsaa fra deres egen overlcgne Bist-en Te, der kau, bør give bandewakn og Arbejde. De, der kan give Gutach men ikke Avbejdet, bar gøre det. De, vder kan give Arbejdet, nten ifke Osaan bør gøve det. (Rødse Kot-s vil give dem Garn). De, ,der kau udføve Arbeit-et Inen jkke give det, bør tilbyde fig sxlliange belsstaaende Amerikanere Mmgter det sont et Privilegium at faa Lsov til at betale for Jlrbejdet i skjndanne Tilfasldc Nid note dan slcs Rigmwnd og Kunde-r vilde folge Efåemplcw Dei rødse Kot-J i Amerika er ind delt i »Ti!visions« soin omsatter flirre Statt-V disse igen »Cham ters« nie-d Kontorer i de større Vu er. Cshapters inddeless igen i»an Eies-« og ’«Asuxiliariesi««. Gran chcs styries as Minder-r oig llnsderi Jmiteer ligefoin Cslmptersks, knn at bete-Es Omraadse er merk begrixnsedih sg de soc-Decier under et eller andet Cliavtet Auxiliariess er endim nindre Gut-wer flier i Bin-u sasd vade paa 10 Medlemmen Der er nceppe noch sZtod ma Lands-L for Isille sjor en A-nxiliary: de starre, danfke Settlecnents but de have anches, hvor de ikce ali lerede bar det. —- J de .store Bycr er det praktisk for Tumerne i sam me Qngangskreds at siaa sig sam tnen om en Auxilliary, som mssdess eftet Tut hos de fovstellige Med lemmer; den, der bar bebst Ted, eller forskellige est-er Tur, kan ssm ofle Arbejdet for dem alle samt heute nyt Gom, nye Instruka o. -f.· v. Det spat-er Arbeit-et bmde for Dameme kfelv og fsor dee M. ] Slut Dem samtnen og striv, el Ier lad et af Deres Medlemmer des-ge nærmest Ehe-M. Honis der ingen er, eller de ikkc kender det, faa siriv M: Amerika-n Red Cross Headquarter, Washington D. C. Dbe Ghimgv EIN-wer er: M Eaft Wafhington Et» Mitme hvor ider findt-s en imponerendo Samling Rede Kors Konten-n For at give en Jsde iom de enor me Wasser-, der trwnges til, skal jeg nimm-, at Chimgo Ehæptcr ales ne sra den 10. til den Li. Nov. incl. sendte 9985 ftrikkede Genstiawde til Frankrig foruden Tufinsder asf andre TM, som Hospitalslitmed, For bindsager, Julepofetz Klasder oft-. De Soldaten der Inodtages, gaar hovcdsagelig til Frankrig, lwor imod andre strikkeide Genstasnsde mest gam sil Lejrene «er i Landeck. Chicagm JUIen 1917. Zugeborg D. Larfen. Andre Mode anmvdes om» — i Sagens Interesse —- at soptagc Music-Ende Et Arbejde sont det, der dvenfor opfordres til, kan maafke syncs den enkelte ubetydeligt. Men vi vil gsre »ovmærbfom ipaa en trefoldigs Be ;iydning: 1. Dei kcm hinslpe til at værne om vore Soldaters Helbred, 2 om du ikke hat en Sen, en SI ster eller en Kærefte med i Krigem saa kan du fwa en Trøie ellek et Par Strømper med, og det giver Mg personlig Interesse i den ftore Verdenskamp, 3. og det er Tikke af mindst Bewdning for Sol daten, at ihan paa den Munde sam levende og haandgribeiigt MS for,v d , felv Lands-t- W er med i den M, Im W II Wien i Om noset M diene M at styrke og . M hanc W, M er W Delikts-Ue Mksst W. Dieb« En Fredshilfen til det hauste lntherske Hirtefolk i Amerika. Vi er alle kendt med de ikønne Otd af Frelseren i hans yppek steprcestelige Farben i Joh. Ev. Kap. 17, 20—21, saalydende: ,,Men jeg beder ilke alene for disse, men« ogsaa for«dem, sum ved der-es Ord tro paa mig, at de alle man ver-re ert; ligesom du, Faderl i mig og jeg i dig, at ogsaa de flulle være eet i os, for at Verden maa tro, at du bar udsendtmig.« Honedgensmndem sont Verdensfrelferen lier har fremme i sin Farben, er M Ende-den i l)am, sont han er eet med Fadeken Enhedstanken er en af de ffore Tanker, der paa en for-under lig Maade pulferer i vore Tage igennem Kriftenheden Jlke nnderligt: tlii Enliedstanken er af guddommelig Natur-. Alle een i Kristus, det er Gudstanken med os. De ineegtige Verdensbegivenhedek benutter Herren for at frem me dette ljeklige Maal Det blodige Drama melletn Nationerne Vil føre lien imod dette Maul. Vol-e Statsmænd ndtaler sig i al Fald i den Retiiinc1. Det naas noki Guds Time. Men Kirken og Kirkesamfundene og Kirkens Mir-id, hvad med dem og livad med os? · - Ja, lovet unsre Herren-J Navnl det gryer ad Dan. Det lnfer i Horisonten Teqn bebuder en Solopgang. Jkke mindft stmecs del mig, at det gryer ad en stor, fredelig og mevgtig Vlrbejdsdag for dort elslelige evangelisle lntlierfke Kirke i Amerika Ten lntlierske Flirke et· tied nt tntstte on til en iterre Etilsed og et ihcerdiat Arbejde Ztore Satttntenslntninaer er sket i dette nnerteliae Aar, Vi nn lige liar afsluttet lklt7, baade tnellent de anterilansfe lutliersle Sant fund og dort Vroderfolk Nordnnendene Millionoire erjagt pan Herren-k- Alter inden sor den lutlierske Kitle lnsr i Lnndet i WIT, oa en Manmde veerdiiulde Strifter ei« ndgivet Illlt dette tttder paa Frmtstridt, vaa Kraft til Ttmd Vi bar dersor Grund til ttt glcede oss ttted en stot« Gliede Gnd alene Ærenl Men saa tnidt i denne Glas-de over Frentslridt et« der Sorg lios alle cerltae danske ltttliersfe Flristne chtd er det for Sorg? Det er Sorgen over »Jensepr Stadt-C det er, at det dansl lnthers ske Kirlefolt staat spaltet i tvende Leite. Llarsngetsne liertil —-— Fiatnptnnnden -— Saarene sont tnange fif, Netningetp Jlnsfnelser og nteget nndet, det slal ille nævnes i denne Fot«bittdelie, nei! denne Hiler skal vcere en Fredshilsen J Epidsen for denne Hilsen tillctd tnig at anfere en ngtnands Ord, sont nylig bar stnaet i Vladet »Danskeren«, det lød saaledes: »Er der itle nteget ntero, sont vi er fwlles ont, end l)vad der stiller osJ'.-« Tillad mig i al Eitnpellied og Liaesrenthed at paapege nogle nf de ,,lierlige Ting«, sont vi vist har i Fcellesskad Lad tnig nævne folgende-: Vi bekender Trer paa den treenige Gud — Faderen, Sin nen og Hellgiaonden Vi bekender, at Faderen er vor store Skabety at Sonnen,er vor Genløser og Helligtxanden vor Helliggsrer. Vi betend-etc at Bibelen ,,Bsgernes Bog«, er den guddommes lige Aabendaring os Mennester til Salighed Vi bekender een Daab til Syndernes Forladelse og Hemi aandens Gewe. Vi bekender eet Bord med guddontmelig Næring for Trosliset og KErlighedssamsundet med how-andre Vi hoc det samme dyrebare Fadervor — Bsnnen og Fellei bsnnen over alle Donner-. · Vi bar den samme gamle, men evig ungdomssriske Denkens Velsignelse, sont bar glædet alle vore hedengangne Inseker Vi har den samme store og herlige Das — Sendagem Guds Menigheds velsignelsesrige Dag. Vi bar det samme ene og eneste Frelsernavn —- Jesus. — Navttet over alle Nonne Vi bar den samnte Salmebog at synge ester i Hjem og Kiefe. Vi hat den samme Bornelerdom at undervise vore Born i Vi bar den samme Konfirmatiom Ordination, kristelige Vielse og Begratfse « Vi anerkender sont Lutheranere de tre oldtirtelige Symbolen den augsburglte Konfession og Luthers lille Kotelismug, sont vore Bekendelsesskriftet · Vi indser Ntdvendigheden as dygtiae Præsteskoler og andre Stoler bygget paa Kristendommenö Grundlag og ledet i Kräften dontmens Aand, samt gode Beger og Blade Vi snsker i Fællesskab at saa med os vor herlige Fcedrenearv —- baade den solkelige og kristelige —- til Velsignelse for os selv og som en Jndsats i Udvillingen i vort nye og dejlige Land. Jo, vi har nteget i Ftelleseje, ille santh Zkal der blive Tsle om en Satnmenslutning mellem de to Santsund —- »Den dansle Kirke« og »Den sorenede danske Kirke«, da ntaa vi serst se paa det, vi bar sont Fælleseje, takte Herren derfor og glcede os deri. Kan dette Sind iaa Hierterum i os, da er det forste Stridt taget i den rigtige Retning. Det nasste Stridt vil da blive ——- ltvad vi nt n a have i Fcelless stab f. Ets. Basis for en sorntel Sammensltttning og For-unal, men heront intet denne Gang. . Endelig slal denne storeisag lyklesz da er der et MiddeL sotn vi from for alt tnaa gore Vrug as, det er Bannen, en vedhols . dende Bon, ont et Pinsevejr, en Pinseild, en Pinsevceklelse iblandt dort Folk; tln Helligaandeth lsan alene san nedrive »Adskillelsens:s Mellemvæg«, saa de to lan blive til eet Satnsund, Herren til Ære og til rig Velsjgnelse for det danste lutherste Kirkesolk i Am rika. Ei begondende Zantarbejde ntellem Naboptæster, ved starre Moder og forslellige Opgaver vil ogsaa være et Moment i den rig tlge Retning. Maa denne Fredsliilsen have Lykke med paa Reisen. J al Ærbødighed G. B. Cl)ri-stiattse n. - - »He-is Jomfruønsw Oversat og indfmdt as Past. Il. B. Anderfem Civimqa . Ackwi 1917 har været af over ordcutlig stot Betydning for den tut-berste Wirte og itke blot poa Grund cf be ftotp Reformationsfci ster, Tom i Atilwning af 40sAats Wust er bleven W over Me. W og over hebe Werden til Tat-di for Krisen, men sogfaa Mjg S Hm Ost-und af de stoke Samencufluti »in-gez sum ti! THIS er sfct cis til Tot-J or under Forberedcslsis — Jsurdmwndmw sidstcs Sonn-Im ug »i November 1918 General Conris leis-, General Synods og den some Husde Synodc i Sydeu. Dei vilde væs Menagcugtk am en enefke Asde Ins digse swke Syuodek vilde its-like Hig i Vejen for en Samnmsfmtning, Hifom viil bidroge M at gonmnthre Tdet W Progvttm M Ot W ,et Muth-II Ren Oi IM. x