Det, der bestaar
qaPetri-s fststez Bren.
Kap. I, 13—16: Derfor, bsinder
op om eders Sind-H Brett-der, værer
ædrue, og fasttser «fuldt ud edserszi
M til den Naadr, sum blivcr
eder til Del i Fefu Krifti Awbens
barelsse Zum lodng Vørn sfulle
J ikke sfikke oder ofter de forrige
Lyster i edekLs Vm1kundighcd;
men eher den hellng sum kaldte
eder, "fkulle ogsaa J vorde shellige
i al eders Von-dell; vhi der er stre
vet: »F ssskulle svære hellng thi
jeg er hellig3«
Hellige i al eders VandeL
Order «-derfor,« som dctte Ilfi
fnit begynsder med, peger til-how
Ipaa M foregaarnde som Grund for,
hvad Apostel-en nu videre vil sigr
til mine -La·sere. Der-sog fordi J er
udvalgte og genfødde til at vcrre
»Hu-ds- Børn og Awinger til en saa
herlig Avv Tom nasont, skal J —
hvad Thon saa videre skriver.
,,Binder op oxu edieris Sind-J Lam
dser«. Angaaendsc dette Udtryk skal
vi henvjse til Luk. 12, BI: ,,Eder«3
Lændcr være oxugjurdede« ogEf. S,
14: »Saa, staar da omgjordode om
eders Lænder mied Sandhed.« Der
kunde ogfaa henvrses til Zteder i
det gamle Testamente angaaendse
Brugen af dettc lldtryk.
Det forstodes let af dem, Aposte
lcn fkrcv til. Ti- tcndte Brugen a7
løse Klæder sog oidste, at de num
tc biuch oP mrd en wiler sellisr
Rem om Lændcn, naar en Mund
rigtig skulde tagt- fat og arbejde.
Te akrførte Steh-er brach Ub
trykkcst overført paa aandrlige
Ding. Peter sigrr »obers- Sind-J
LasnderX san han fsbgsrr ligicfrcm, ast
det, than sormaner til, det er noget,
»der hat nved Sind-et at gene.
Vi bruger i Vor Tid et visdt fovsksels
liget Udtryk for væfentlig samme
Vogt-eh —- ,,t«age sfig «fammen«. Det
gcslder om at Sage sig sammen,
shvis man sfkal ffcm noget gjsort.
Apostel-en vkl altfaa sssjge dil sdse
umwng ide getrfødw Grads Verm
Jnmikketro,ackJnuerfærdis
ge eller at gilt gaar as sig selv fom
ved magifk Krust, uden crt eders
Sind sog Villise shar med der at g
ve. J er Ver-sinnen der er gen
«fsdtetllatchæreGudsB-illode, sog
fom sfmdarme imaa«J tage jer sam
tnen til den Gewim, ider nu läg
ger for. jet
Vel er det sandt —- ,,Vor egen
Magr er ladet værd,« men ogssaa,
at »Es-ds- Kræst sfkckl Wommes i
vor Skrebelighod,« ikke mod vor
Bille eller trods vor Mkaln
Men det er ikke blot derom det
Gelder — at dage ckmg sammen til
et W Apostelen lægger til: ’
M Mc En bewiet Mund
san M W et Krafttaw men
Im W M set-. Amt-selig Be
mfelse hast W mangen en til at
W et Mag, men Ædmelighes
den vermalede, sdermed Man Udi
holdetcheden. Et Gudsbarns Stil
M taaler vel cedrueligg
Overvejelse; ja neeop den vll
qiveMtkliTkkeblotattagesig
Wen til et Krafttog, men til at
kblsive ded. «
Videve figier Apostelem »Og sæts
der fuldt ud eders Herab til den
M, fom bliver oder til Del i
Jefu Kristi Achenbarelse.«
Dei Ord, der her er gwgivet paa
. M med »New-« er del samme,
fom Luk. 2, 52 er oversat used »mi- .
dest« (paa Engelfk ,,favour" eller
»grwe«).
Vi gør opmcerksom derpam fordi H
at nmr her titles am en Nackde, der «
flai sblwe de stelste Guds Born ,,til
,Del s Jesu Kristi Aabewbarelfe«,—
bummdetværeNaadeienanden·
Forli-IM, enxd W der titles om ’
den ngkpende Rande · Den ·
MeretMtiLerikkeafen
snden Art, men Nat-den ellers
Bude Gunst og Yndäst l:
W l wies-te Grad —
- »Wie-s M MS -.
· Weiddfesmndmsdogk
MM M de unt M, dkt E
- , W need den We -
. III-L Des M. l
digshed«. Dei er den ene Side ais
deniie Geming — Forsagelie
af sde forrige LVsDer. -
Der er sto Heu-eh der krcwer Ly
digthied af Guds Bist-m den ene Her
re er ,,-de fortsige Lystrkc Denm1
Herde hat habt al Ret til at sherste
ovtr Gusds Vørm men han bliiver
vie-d at irifte og krcwe Lydighetx
Den anden Herde er vor Faden
Dei er sdet limite, et Guds Barn ital
tage sig iamsmen til: at lyde
ham og sige nej til de gainle
Lyster.
Videre hieb-der det: ,,Men efter den
hellige, fom kaldte oder, fkulle ogs
saa J vorde ehellige i asl eders Van
·del.« Dei er Gernsingens and-en Si
de: Hellisggøvelssen
Vorder ihellige i asl eders Van
del — det er et meget, ja egentlig
et alt-umfattende Udtryk. Men del
irr ikke for nie-get Hvor mange erl
jder ifke, fom nok vil Være hellng
om Søndagem men ikke de søgnc
Dage, —- ude blandt from-Rede
msen ikke i Hjemsmeh —- i Forl)old
tsil Gut-, men "ikke i- Forhold til
Mennefkicr, —- i For-hold til Missio
nen, men ikke i For-hold til Naboer.
— i Tale mien iskke i at betale osssv.,
Vi maa fæste-Opmærkfombeden
ved, at her staat «l)elligei al ederks
Vandel«; der er ikke den mindstc
Ktog i vort Liv i Forhold til Gad
os seliv, Venner eller Fjender tin-di
taget.
Men da forstaar vi not, at det
bliver nødsvendigt sbaade at tage os
fammen ellcr binde op om vokt
Sindin Lcender, at værc ædrue og
fuldt ud at sætte Haab til den Noa
-de, der blivek os til Del i Jesu
Kristi Aabewbarelfe
J Fovbigaaensde ital vi gøre op
mærskfom spaa Petets Brug af Or
det .,·hellige.« Han taler om »den
bellige,« Gub; sog troende Menncs
sber formaner shan til at »vor-de
lhellige.«
MS stiler iflere af sine Bre
ve til »de hellige« paa et vist Sied
Psbet stiller ssit til ,,-de udvalgte« i
Asdspwdelsen. Bcgge bissi- ledende A
iposftler et dog enige om at sætteH
suld Hellighed, sfom detI
Maal, Guids Born stako maal
stræbe lhen i.mvd.
Dei rigtigste blwer fitkert at
Maschinde at de, der er iførte Kri
sisi Retfærdighed og i hans Vlod
renfode ifra d Smd, er lyel-ligede.
men maa stedkse tage fig samtnen og
sttwbe ved Gut-s Kraft at vorde
heilige i al »vor VandeL som han.
der kaldde os, er «l)ellig.
Iank spk Gcnneuuægniug Uf
Bibclen i 1917.
As G. V. C. «
Panli Btev til Filemom
Brei-et til Filsemon er cht fikdsus
i Rækiefslgk of Breoe sfra Paulus-«
del Oil sige, ssosm vi «f«okofinder dem i
Bibelen Medens dc fleftc af Peru
lius’s Btwe er skreoet til Wenig
heder, vg vadobrovene særbig or sti-;
let til to saf Forstanderne, nemlig«
til Timotheus og Titus-, san er detle·
Brev vettet i ganfce sæklig Grad til1
En enkelt Person, nemlig Filemon.«
Der bar da ogsaa tværet rettet.
stcevke Angveb mod del-de lille Bren.
Der shar været hsaanende spurgt: Er
Saul ogfaa·ibla1rdt Profeterne2
Men Vreuct tmler et saadant An
Irebz thi ielv om Brovet omhan·d:
let en personlig Sag, er det dog,
rzxte aposmlisk bnadc stad Amde
Kraft, Jndsbold og Form ans-sann
Filemon var efter al Sandsunlig- ";
ded en magst anset Mond i Menigsk
jeden i Colosfce, og viftnok omvendt
Jdd Apostelcsn Paulus. z
Foranledningen til dette Brev er-e
i Korthed den-m Fjlemons TræU
iller Timer vak, af en eller enden 2!
Narfag flcjttet sfm jin Heler til «
Kom. Her kom han imidlertid i Bis-Z
csring med Paulus og blev et mu-!
Den-M Mennesfkh ja en nieset Ell-c
Erober. Paulus kalder W: »Mit
sget Hjette,« og ,,en elfbet Bin-den«
Dg Met- -til, at den omvendte TML
Onesim11s, nu er nyktig sbaade for,j
äam felv og Fislemson J sSandhed, 51
set wsprdtes pm Damms-, hoch Ei
WsigerjssdpnMT 17:H
M W et l Mut-»du er 1
— s
l
l
(
I
?
?
Paulus’s Omgsivelser i Rom iog vit?
blive det hjemme i Filemons Hjeui
og den lokale Wenig-heb i Colossæ
Vier vebsignet og bliv til Velsigs
tielfe, det gælder Abrahams shele
aandelige Afkon1, ikke blot begcwede
Pkcester og aandisbsaarne Lægtnænd,
men soqsaa Tjenere og Bestrafte-pi
ger, naar de i Lydighed og Trost-ad
tjener sbaade deres jordifke og hint
melske Herre.
s Onesimus er et ypperligt szorbiäs
llede paa dette Omraade.
Vort lille Brev sfalder i en Jud:
ledning og to Asfsnit.
Jndledningen omfattet Versem
1——3. Paulus er Fange i Rom. Ti
motheus er hos ham. Vtevets A
dresse omfatter Filemon og Stifter
en Asptpia9 (faudsi)wligvis Filemonis
Huftru), Arkippus og hele Husnces
nigheden.
Paulus tilfigter aabenbart . Oed
denne omfaiiende Adresse at bete-de
deres Hier-tot til at tage med de:
rette Zinidelng nIod den omvendtc
Slrwe Onesiinus. Det tredie Beri
udgøk den fcedvanlige Hilsen Neu
de og Fredcshilseueu fro Guid vor
Inder N den Hei-re Jesus Krismis
Tset sei-sie Ilifnit omsatter Ver
jene 4——7. Tisse Vers er baarne a
to Lwnedtanken Toksigelse til Nin
og en lejertelisg Wasde over Fileuio::.
sTakken til Gud er, fordi Filemon
Tra hat dens fast-c Grund pac.
tsiritndvolden Jesus Kriftuix Tini
Tro, der jkke beilei- pcm dann er fun
Blasndvasrk eller Zelvbedrag.
Liefer! Liviler din Tro paa Je
sus Kristu5, død og imstande-i?
Terncest glæder Paulus jig med
en stor Mcede over Filemons Kau
llighed til alle de Shellige Ver-S 7 er
et dejligt Ord. Vi auf-ver det her:
,,T-hi stor Glcede iog Trøst har jezi
soaet af din Kærliqhed, eiierdi do
helliges Hierter ere blevnesvederi
Lea-gebe ved dig, Broder!«
Te helliges Hierier ere blevne
vederkvirgede ved dig, Broder! Hinl
ken en udødeliq Gravskriftl Hvilket
shcvligt Windes-law ikke sandt? Ei
hell-ist Hjem — i Sand-Lied en Diese
i Verdens Øtkenl Maa der blive
mange faadanne staune Hjem em
krinsg i de danfke, lsuöherfke Menigs
obeder sher i Amerika
Dct andet AIfoit udgsr Versene
8—25.
Da Øjemedet med sdisse Vink ikke
er en Udlæggelsfe, men kun enHjæIp
for at faa et kiigere Udbytte ved
Gennemlcesnisngem derive tun deu
.— skllnwdnisng i Henhold til detde
audet Afsnit.
Paul-ni- knnide ihave taslt med apos
steiiff ·:lIk.ui«dighed til Fäemom men
det gsr shon iikke Han taler, som
en ydmyg, elskelag Brot-eh til en
Ven og Broder i Herren. Jndholdet
as Jlffnittet er en Meddelelfe om
Quefimsuss anendekfe ved PM
lusx thi han kalder ham »mick kcere
Barn". Onesimus hat anbent sit
Hier-te for Paukus —- Mgen hvots
for han sflygiede dort fra Filemons
Tjenesoe. Ved tsin iOnwendelse shavs
de shan findet Guds Tilgivelse meu
han muntre ogsaa have stlemons
Tilgivelsfe Ved detste lille herlisge
Brav, Ofom manfke Onesimus jelv
er Overbrinsgeten af, læggei Pau
lius den shele Sag til Rette for MI
det meklem Filemon og «Dnefi-mus.
Refultabet Um et helligt Broders
stah
Onesimus er et mit herligst VidiE
nesbyrd om at Mennestespnnen et;
kommen at sege og ifrelsse dct for-;
todte Junius bleo Redfkab. Bro-1
der og Bester! hvad gsr du for atx
opsøge vildjarne Sanner og Betre?
Lad inig flutte dette lille Brei-l
med at sige: Hvklke tte herligeMens
neskeskikkelse, der dog nieder os i
Brevetr
Paulus med det varme Hierte for
Svndews Freise —- Filemon med
den varme Broderkærligshed —- og
Onesimus med det Tydige og ydmyge
Tjenerfind M med dig, Lasset?
TEt Genau-le til nækmkre
Fortlariuz
Itzerf-g vkl s»MTke1-en«s
We forftga, at isq unstet ast for
biigaa Past. «Bigs Artixek i Isiadet
for 2. Immer TM En srca
Im Titus-e hu man Welig be
have W M Artikel om en
at enhver med lisdt god Bill-le kun
de fe, at det, jeg fkrev som, for
mig var en Hierbeng og del-for
blev belIandlet med tilfivarende Al
ver. Jst-g fkrem nanlrlsigsois lwerken
med Ball-After eller Methodiftek for
Ofe, inen l)enuendt til lukl)erst·:l!led-.
kriftne af dater Rod, og Inin Hen
figt var at sfaa saa mange fom
inuligt til at tænke over, at del,
)der maa dinde »den daner Kitte«
og »den fovenede Kirke« sammeln
til Fovskel sfra alle andre lutlyerske
Eamfund, elwis de ida fskal hindesz
samtnen, saa sdet dickeng del-Oder
noget, man være Danle)ed. Jeg dar
aldrig været i Tivivl ani, at det
kriftelige er Nummer eet og flal
»Ja-re Nummer eet i alle Linn-for
:)uld: tnen dette udelukker ikte, at
det kriftelige ifører fig fonfkelligt
Wir-dehnte alt efter Guds histo
rier erelfe med Folkeflagene, og
imis ilke det sfra Jeedrene nedawes
de Sprog og Aandsliv betsd noget
foin en kostelig Gaoe fra wud til
si« og Vore Efterkonnnere, kunde vi
lliqe faa godt ftrak: knytte Tor-bin
!d-.sl lfen med et engelfkslntiierfk Rit
I: ifainfm
J Ost-» sssk Hast sei. lie. sinnst-sen
i
i
t.
Iil jeg gerne demasrle at jeg fin
der de lldtalelfer, fom llan citerer
if Grundivig, lige fia forkafteliie
fein han Jeg tror ilke, Gud elffer «
set daner Falk fremfor fai mangtl
sandte fncaa Zoll. Ovad jeg har
singt iom det danfke klliodersdniaai
zitlslder lige san fuldt andre Ma
;dcr-Jmaal. Hjemmetz Epwg nil un
lder alle Livsfonlwld Vasre en Wide
«is.s,we fom ikke maa forkafti-:-, oJ ist
kr ntig gansfe us .e1ttligt, Nerli-des
noglt Mennefkei errteiprog faxi
«blive et andel Sprog end det, fumri
dets Fader og All-oder Zur talt til
ldet om de ljøjefte da slnslligfthinzt
Mig bar det altid iorekonunet at
Vcere noget af det største da niejt
bemrdviasværdige ved ancerifanfk
Styrelsfestmade, at man lIar jarftaaet
Jndvandrernes Trans til at leve
deres hfemlige Zolkeliisv videre paa
Amerikas Grund lamtidig med, at
de indgik som Lied i del fællesz ame
rilanfke Berge amfund, og jeg fculi
de mene, Emigranterne netop
drog hfemmefra med Forstaaelfen
ai, at faaledes .var Forhsoldene ljers
ovre, og at ingen prensfiff Unders
kuen af de fmaa Mindretal sfansdtes
i Amerika Jeg er overbevist onl,
at Amerika alsdrig ihar hast mere
ldvlodige Bomere end de, der seg
te at bevor-e det hfemlige Aandss
liv ved Siden of alt det nye, sam«
mødve i dekte Land; fault-des be
viste de Sandheden af sdet gamle
Ord: ,,6dærlsisgiheden begynder hiern
mefra, men naak den bliver stor,
vil den usd at tjenel« Delte er ofte
bloven udtcklt offentlig af Ameri
Xasnere herovre, og privat oplevede
jeg felv for sikke saa lcenge «siden, at
en oplyft Yandee ganfke uopfordret
uddalde ganske lignende Tanker til
mig, sont feg that fremäsrt i min
Art-Mel om «Samnnenflirt11ing.
Det er Eitdert ikke Pde ringefte
Soldater i AmeviXas Ham, fom er
udgaasedef fm de dar-sie Menghiadss
Xredfe; feg bar selv haft de smukkei
ste Eksennpler paa, med willen-!
Jsdærligkhed til Amerika flere af miue
Junge Verm-er Ehat Insel-et til Baa
sbem men del at elfle Amerika og
tjene Amerika kunde for dem faa
udmasrket godt forenes nied del at
elske daser Sprog og Aandslio og
Eden fra Fasdrene nedawede Eckng
Stil.
Der-for fynes jeg ikle del er rig
Xig nobel Polemik at anwde, at Be
varelsen af dater Sproß da Aandss
liv has kommende Generalionet
skulde betyde nagen Jlags Jlloyalii
tet imdd Amerika. Som am ils-ej
Erfaringen leerte det ftil nc"odfatte3.
Som om ikke de mesl bevidftedanszk
Amerilanere med Kerlighed til alt
godt ihfemmefra alle Begne gik i
Epider herovre for at fremme Ame
rikas Vel og ganfke fæklia hat vistL
det under sdsenne Kris, lkvis lykkelii Is«
ge Cldfald j-o amter særlig maa
Iisgge ais DaniksAmeridanete spaa
Sindel
Man Xan naturligvis iske vente, s
at den opvokfende Unadom hervor-e
lkal faa Herrliqu til daan Sprog
pg Randle ibvis man fortæller
dem, at det Xan den uden Svnd
Mosis sog sprikobc See vtdt leg
III- Oder der It ask »Den We
sich-»O W W eite
W en MM M M
«
IIWWQ
O , « (- · et km -
leg tm sit-» gqcke Fuss-sc txt sing-, TTTFTJBT TM-:
If Bndgsm Minn» som jesg kab Sitslxkts paa leite Vilkaur. Bekollmingen or most-In
udolukkendo skundinnwn lfklnmsrkrt .Jor(1: sokt Mnlcijonl med Let-undc«rlag.
Gotte Vcsjm godt klinmt og gotlt Hund« For owns-on- ()pl)-sminget Iletiv til
K. T. WANT Einiges-, dünne-ow.
. lkisliggismlo LI Mit km biurdmk, den
Zm ACRES FARM. Its-dir Nation nunlnsst for Willmuh
Demn- 1-"unn or Axt-H itnprmt«(1". Ins-time-n(lcs us ist gmlt Uns-, KassdtsrsuikL Kora
muggsim llønstslnnk gmj lswntl »z; »- Anr html. Nat-isten ul dluklcjonlcsn er pløjet
og isr siIITJig til Simninp lnr isn kort Titl kam vi suslgcs alt-mic- 1««;Irm til den Izu-I
Pris as 870.00 prs Aus-. lekuiir lelL kund-tm HLFWU Jon lstc Murls 1918, Re
ste-I pag lcslus Heringen-st- Iil s- ug U 1-(.’t. l-’ur met-unsre Uplykmingisr Lnsspg eile-·
skm til ANDBRSON UND CO., will-Ists W
otn , axt han viI Trelse os fra den
forfærdeligc Sorg at sse det dø
paa sde ungcs Lcoberx den-nie Bsn
ital med Guds Hjaslp ifkke for-stum
me, og jog header-, at de mrge vil
hufke den kivet sjgenwem, om de
faa fkulde naa de.højkste Ærcsstiii
linger i dem sLianid. Baade Josof
og Moses «1)ar sfordum vift, at dej
kan lade sig gsre at bevare Kærs
lighedcn til Aægtenvg dct lillc
Stammcfolk under de nie-it glim
rendc Fordold wde i den store
Verder og jcg baabm det sam
me atter og atter vil vise sig un
der wudrede modcrne Forsin
Der hat alle Tage og väl alle
Tage vasre en ftor og rig Velsig
nislsc i sdcsn ihøje Vasrdsakttelsc af
det Ode Bud, gog hsvor det holdes
ret i Ære, sorekommer det mig
at vaer gawskc unwidng at godc
Vørn nogisn Zindc ivil ssliippe Kast
lighcden til Zsadcrs og Moders kris
stcligc Aandcsliv og det Sng, hvori
dettc Aandsjiliv for-it mødtc dem.
sog lmaber nn, at jcg har nd
trykt mig saalcdes, at enlyoer for
staar, at jeg iskkc har søgt Kiu og
Z«pljd, mcn Mariyed og nahen For
staaelsc sont et nødsvendigt Grund
lag sfor alle Fremtisdsplanet
ch ved meget Oel, at det Maul,
sont jeg ihar opstillist For et fund-c
og sandt Menmsskeliv blandt Den-sk
Axncrikanerc, kun tilsttæbes crf et
Miwdwtasl; ,men der-for bliver det
i tnsine Tmckser rinin det cnestse
san-de Maul, som det er værdt at
stræbe oft-er.
Benedikt Nordentoft.
Et affluttende Ord. Der
glasder mig ack erfarch at Pastor
Nordentcjft i sin forrigc Artikel
fund-satte at han henvendte sig til
,,luterfke Modkvistne«, — at ,,sdet
krisvelige« sfor ham »er Nummer
oet sog scasl viere del i all-e Lins
forl)old«, Elsbgesaa at El)an vegner
andre »Modersmaal« lige med det
dawske Dermed er vi naaet et godt
Skridt fremad i Retnfng of For
ftaaelse.
Men jeg begribek frenrsdeles iste
at en unwevfitetsdannet Mand, der
jo maa kende til Amt-ds- og Lins
ftwmnisngers Leb fka et Siprsog
over si et andet — isce at tale om
Kulturftrøtnninger —- at han kan
kegne det for ,,fellkeligt Geldwert-«
og Sond, ja stsrre Synd end Hor
og Dweri. at Engelsf, eller Landets
prg, tbllver lden her i Landet
jedw, owokfede og skoledannede
Zlægts Hjerwsprog.
Man lieh-ver ilet iskbe at were
trcelttekær for at fdle sig epfordret
hfl at get-e Jndsigelfe inwd noget
saa radikal-L Og sfor at vife, at det
ikkc salene er nogle of os i »Den
for. Mkkslmwlyerske Kirce«, der set
fault-des paa den Sag, ital jeg
awføre noget af en af Past. N .-J
Embedsbrødre i »Den dansske KirkeC
Past. Dorf skriver i Dannevirke
bl. a.: ;
»Det bliuer dog vist alone P.1s1.
)?., der saar Æren for at freinsætte «
Den Ianfegang, at det ei låIs fs1k
sundigt srn- den i Amerika m kiit «
send-: sSlasgt at shape Engl-ist til»
dens Dienstespr sont det pilan
msre for den at dedrive »der ellen
tjcele.
Tet ten nasusn Lag-.- U jrkt fra«
m.'· Z
Længere frei-»He i Ilrliklisnx »Tagf
s. EB. ud af danll Aandslivs His?
torie alle denk, der old-wo Psan og
Rot-Es Sproß for den dankte Tun
;e, og det vilde blive ikke see faa
If Vor-e ledende Mcrnd, Vi vilzde
niste. «.
Og bot-san vel sitke vcere en
Ihn-d at sorlade del danfke Mo
setsmaaL medens idet er gansle
«illa«de«ligt, ja even i Ksbet sfkngts
Ivingende at forlade F. Els· det ty
ke tisl W for det dunste«
Mute —- M Post» Don for
wller om Wer-, shcm hat W
nnd W of andre Mo
l
nalidestcr otn Sprogctvergangcih si
ger han:
»Der maa jeg rilstaa, at dct kan
ui ikke, Ungdommcn ,er gaaet sin
Vej, andre Steder den, selv om den
var ked as sdet, og Eselv om For
sasldrcnc var kede wf det. Men vi
hat« bovaret Sproget — dct has
vi.«
Her shar di Sagen i en Nøddei
sslalt Tct or 05 more om at gsrc
Eint bis-now dcn Eier sopvoksens
Idc Slcrgt i Samfund mcsd Her
lrtsn Da i vor lassetka Kirke, end
jdot er at beier Sprecht Dkrfor
(i(1irlwlder og lwiit)ttcr vi Dunst
Yan lastng dct tjemsr chsigtcn
brdst, niisn vi sciiter gerne Middol
For zlliaalrisi Eskyld
« Pakt NE- Ansførelsc as Jojef oq
JMosisss fom Ekscmpler haltet altfor
Inn-get De var ikkc srivilligt
dragot til W gnvim og for at bli
oe der, sont vi oc( andre til Ame
-rika.
l Du kwcims on du«-st- Mand i
Amerika fom afdøde Jakob Riiss
sont Elsenrpel Foa har gjort dort-s
Fasdroland starre Ærc her i Landet
lend ban. Og tænsk saa paa hans
Rast-h »Ihr Making of an Ameri
can«. Regner man dct for en stor
Sond, at shan udfoldede en saa skøii
Virksomsfked sher i Landsts Spros?
Undfktyld ct personligt Ord til
Slwtninq
To Aar efter at jog var kom
men her til Landst, tog jeg Ekfai
nirn og hode cngclfc ,,Common
Schoo « si et Gott-leme hvor der
lwedc mange M, saa jeg un
sdewiste Vmiewe til Modag paa
Engelsit og om Ssndagm pra
dikode jsg M Dansk for de
gemä.
Enslwer Vil kunne Muc, at det
davildehwvevævetenletswg
for mig at Mode W Engelft
Men fordi jeg svlte Herrens M
til at arbejde sfor Guds Nigeö Sag
blandt Landstnææd, Virtede jog i
omkring 40 Aar næsten udelukkende
paa Dunst san det faldt mig vest
skesbigt fastlig at bade paa Engelsf.
Og da jeg Ier male Aar fiden
ssaa Idødvendigsheden asf at begynde
Konfimiawdundewisning ipaa En
gelst irde ved Wid, var joq
bange for, C jeg ikde Hunde tale
hiertelligt med Bot-neue i
der-te Spros.
Wen efterhacmden isom vi bogyndtc
at læfe Gutds Ord samtnen paa
Engel-sk, kom dest Dom af sig seh-,
saa jeg fand-t, atHjerdeligheden ille
Hknykrter feig til d vist Styx-vg, men
iderimod til Guds Ord. Gude
Art-nd taslte lige »so-a godt til mig
gennem det engdlsske som gennem
det danfke Spvog.
Jeg er smbedes iskce Efor hverken
der one eller der W Sprog uden
for Osaa vidt, at dct ene tiener Guds
Niaes storse Sag bedrc end det an
det. A. M. A.
l
·
l
i
(
f
Bunde i Sturm-few
Tor blcv ued en Lujligåyed for
nagen Tid side spbenmsrkch at der
Var slemt tin-d dist, at Mulden i
Eamjundcstsz Stab-lasse var meet
ijl bleu spare-L at der nar uma
jke flat innen Bund i deu; man Wo
de maaske sforglemt at lcegge Bund
i den, da de lavede deu.
Tisse humoristisie Venmjrkninaet
bragte mig til at tasnke paa, om
det ikkcs var bebst, at Mir-nd, der
kJar Eos-stand paa saadant, blev
gjort opmasrksomme paa den flems
me Mangel. Maaer de med det
samme hmde made Vde pxm den.
Skal im fsrit fige, at ncwnte
-lille' Ordvefsling bavde We fin
Grund i, at diissePar Mænd vi·lde
talcs LJenngnsløst om Skalekasfem de
hat netop Aar efter Aar trofast og
villigt TMM den«
Denmk Marias-d Mist 48 kon
strmerede Wanst ei dar i M
IMMCIWM40M.M
Why. ·W W U
O