»Dann-www«
II Kaps- cc VPIYWIM
IIJD Ics VIII UAISII
soll-I l Wilh
ussivet If
M Luther-I Indus-disk Konse.
Malt-. Nehmt-«
Meteo« ask-» Onsdug i avek Use
Pri- pk. Aas-gang
««ss IIOuecle states- Sl .50. Ucllcnclet CLOO
Blulet bot-les i For-kod
ssstslllttg. Betsliog. Adressefoksadring.
M- med Umltageslse as Biclrag til
slsdets ladholä altes-eke
M Luther-a Pol-listing sons,
Blslr. Naht-.
Alls Sich-IS til Blocksts III-Wald —
Mpondoaeeh Afbsacllingek og andre
Wet- — umle- til dets Rock-kra
(. U. ANDDRSEN. INle Nebr.
Este-ed at Blsik Post office as sammt
Ils- spottet-.
Mvertisiag rotes made known upon
spscstiokr.
l Tilfwlde of, at Blodet iklce world-se
Nelmasssigh bedes man klage- tll der
Mlige Postkontok. Skullle desto ilcke
Uslpe, bede- mon deinem-le slg til
.,Dts-l(etea"s Kontor
Nssk Lassean henvemltsk sig til Fall-.
U ovprtprek i Blailet »stei- for at
ksds hos dem ellek for at san Oplysniag
- dot svektekecle, besät-s do tltlcl om
Us, at do us Avektissemestet i satte
M. Dot vil vikke til gensldlg stotte.
Spørgsimaalet er ika: ,,Hsue1u
kan?« Gwd skal not førge dcrfmr
Men Spørgsmaalet er: Hoem vil.«
Udv.
Katolikker Wer nu ifl. »Vasgte
ren« at komme til med Y. s:l.Il. C.
A. at sdsele de ":Nidler, ssom ind
scmklcs til den-ne Form-ing, idet de
paassvaay at næsven Halvdelen asf
de unge Mænsd i Øvelseslejrene er
Mal-Wer Ali-en Urigttigheden »i
denn-e Paastand tfremgsaar af, at
del-e den katoslske Kirkes Medlemss
Ml omfutter kun en Sekstenidedel as
Umhed States Befolkning.
fPatst Axol Vergib død. Past. Axiel
Bergh, sen, of de darfste Præster
pm de MWke Øeh fom ved
M Ovevdragelfe til United
M sit AMd mød Beutel-enge
S what-et vod Dsden 49 Aar goms
mel. Den afdøde, der som Søn Gf
Overslævet Bergsh var ·f-dck i Scherg
M- Irrt-M, Ihm-de ckom ung
W IMMLHD Dom sdellpm
til M ved Seit-, W ihmk
MM «2 Am- sisden fik Gabel-et
fom Sognepmsft sot St. Thomas
og St Jan. tDet var W Ast
videre ack virsse som Entheer
· t Geme.
?
Betydwmgstßxldt Kitkemtde i
W. Under 16. Nov. mel
des fm Stockholm: Den 14. De
sen-her vil Repræfetstmner sfra de
M Lan-de for det Zirkelige
WVM for mellemfolkes
ligck W hdkde et Møde i Up
WTildetteMdevilderogsaa
blive indbudst Reprcesentanter fra
de time ckkigsfssmsde Lande. znd
Wfserm sker ved den spenske Afr
kebisktw Ssdevblom Biskop Jens
W, Kristicrnia, og Sjællands
Mop H. -Oftenfeldck. —- III-ras
nmIet om Arrangering af en in
ternational kirkelig Kongres har
været livlig disfkwteret under hele
Krigem og -i Efterasaret 1915 blev
der ogssaa sholdt en mindre Kongrez
--,--»-».--» l
Bibelfkole. J ,,Lu-th.« fix-wer
»Den norfksbutherske Kirfes« For
mand Dr. H. A. Stub: »Da der
fra flere Huld er kommen Fore
spsrgsez om der irre vix hrwe gjoktl
noget sfor den Sag, skal jeg med-!
dele, at der er nedsaH en Konnte
We af Kirkeraadset, Stole-direk
tidnen og det teologisbe Fakultet,
som eftet grundig Dvewejelse vil
komme med Jndstilling til Aar-z
W til Sommer. Det bør der
fot Gestemt fraracrdeä at man fere
griber denne Sag Ved paa forfkels
Idee Siedet at begynde Mbelskoler.
W U san en virkelsig Bibelfkole,
bebstole og Bitbelkuvfuö. Stærkeve
Brug af Bibel-en er noget, vt be
dtwer ovemlt i »den lutherfke Kirke.
Skrtftprincippct bævdses bedst ved
flsiittig Brug af Bitbelen
Ætkdbifkap Syderblom om Lu
ther. Sverrigs Ærkebisskop hat holdt
jeks Forelæsnisnger otn Luther i
Engelbrektskirken i Stockholm Wf
dans interessantte Udtalelfer hidisæts
tes sher fsnlgende efter »So. Mgbl.«
»Den katolske Kirke dar efters
ihcmnden ioptaget meget af Luthers
Lan-e Af Kcetteven er der sanledes
blevet en -Læremefter.
Medens man·si nogle protestantis
skse Lande srygster tot Katokicismens
deflydelfe, sgaar sdenne tilbage i
ftne ogne gsamle Lande Jklænderne
i Amerika gaar i Masse-bis over til
Protestantismen, i Østrig bar Be
vasgelsfen »Løs sfra Rom« faaet en
Mængde Tikbcengere.«
Men iødrisgt troedc Ærkebiskops
tpen paa en Sammensmeltning af
de Virkelige Kristwe ssra de forfkels
lige Beckettdeliser. Der er en saadan
Strceben Lippe nrisdt under Ver-dens
krigem og Tilsslutningen til den er
san abnmdelig, at man er nndt til
lett regne med den
J Slæqt med Luther. Rytig de
Tvettede en Miftianiwslois om en
norfk ·Slægt, sont gennem Luther-:
Dritter nedstammer sfra den jcore
Reformme En lidt fjernerestasgts
Jssiorbindetse gennetn Bunter Moder
blev der owsaa pegst paa. Dei tur
de It »denn-e Forbindelsse ivære as
Interesse at drage endnn ex gam
melt Fantilsietmn frem, som ved
Slægvbasand er kwyttet til Luther
Imonset, san nieset Inere sont der
ogsaa er knyttet til selve Reforma
tionssBegwenhederne Jakob Mon
rasd (IEft-erkommek of en estriigjt
Mitter, »der blev Genera-h varPrcest
F Lyttenädal (1500) og gift mcd
MS Seiten ltgefont han var
mch til at Anders-Same den Aug-J
W Atde og Forum-la
Cowoordia. Omkring 1600 finde-r
vi Monat-deute ««k Daian styvor
sAægten endnu lwer), og nogct
steuer-e «i Not-ge Den i Ist-s afdøde
Professor M. J. Monrad tikdørcr
detme Schar Det veligiiofe Element
bar shos Monmd’em været from
herflenle; :saa godt tfom dver Gent
ration km freva Priester-. Ou
ssaa Prof Monmd var cand theol.
TM stecke Wstrm, sum
Ifrygtltst gwer ftg W, Kærlig:
thed ticl Musik Glcvden ved Familie
ldveh det se og glade Sind med
en egsen ing äf Aivok on
Sie-unt er abtfammen Karattertrcet
Hsom de, sdet stendte Professor Mon
Hmd, Vil W fsunsdet sogtfcta hog
hinn. As Sslcegten Msonrwd finde-:
sder nu siküe man-ge i Not-geh men
stille, sum nwd Slmgtkmv bæver det
Oe Nat-n, tibhører Ifamme Samt
»M.«
Meke om ztedguvsigten
Zidcsn fidft Zwar Hi ncudtaget Post
·lyjemmefra, osg vi hat Syst til at
meddele Udsdmg deraf tilkjge med»
noget hevfra Lande-L Usdtalselserne
derhjcsnmIiITU er rigtignsok outkring
et Par Maanedek gamle, men till
Gengceld bar sderes Forsatterc set(
Situatioan Um tut-kniete Hold,
end vi her set den
»Kr. JOHN-« skriver: ,,Vi mener
i fuldt Alver, at Grev Hex-Mags
(-den wye tyske Mley Merttltgste
Opgave gaar ud paa at mildne En
tentens Jndtryk asf tka Væsen, at
overbevise Englænderne om, at man
i de regerende Kredse i Tyskland
mener det æriligt med Fredsøwfkers
ne.« Visdete: ,,Af «Tageblatt«i
Vendinger vil det fremgaa, at Pay
ers Wie (til Vicekansler i Ste
det for Helfferich) er Jmtsdekoms
menheden sover for Frisindede og
Socialdemocraten De fidste er sta
dig uden for Regeringen ——uvift a?
hvilken Grund —- men de haaber
gsennem det ·deriliane Ministeri
um at bringe Friheden og Fteden
nærmere. Og Hr. Scheisdsemanns
Organ fees-Steh at der snu i Tysks
limd »Na-It et Fack, der fokfvarer
Iig . . . . fiemt sen alle vordelige
at Muc, at nu er Tyskland sau
sdan, at Ententen godt kan mre be
kctrdt at for-handle mod det.« »Na-on
te Blad tslutter faa med at spøkgc
«Vil Ententen nu ««forstaa«? Kan
Regeringerne i London, Paris og
Wckfhington nu hegt-lebe, at det er
Alvor med Tysklmtds Uskyldigshed
med Forfmrskrigem med For-Tagel
sen as Annekstionsplaneme?«
De sidslxe Tiders Bogivenheder
Infer- at den Mnfor udtalte Op
fattelfe as Situationen tslet ikke er
ueffsen Særiig tyder Lloyd Geor
ge’s »Statenvent« af Ementens
KrigsmaaL »so-m ivi meddelste fide,
og Prcefbdent Wilsons Fredsbetins
gelfety fremlsat i hans Tale sfot Kon
gressens Fælleslsession den 8. ds»
isom svi her skal meddele, paa, at
de hat sorstaaet at nykland nn
fker Freil
Men førend vi nieddeler Willsons !
Vetingelser Tal vi endnu citete eti
Uddrag as ,,Jyllands-Posten«: »Dei»
man staa sløjt til i Tnfkland, want-»
den tnske Regering drister sig til
at Kot-handle om Seperatfkod med
en Regel-ing, der reprcesenterer de!
forteste Forrmderi og det idnbeste
Anat-ki· For det er indlysende, at
den Inilitcere Sordel, sder niaaske
kan apnans i -Ljeblikket, ikke paa
lang-f nasr er tilstrwkkelig til at
bringe Seiten. Naar man Iler, htvad
onermnwlede Italien-etc nu lprw
steter i Fokfvaret, er det givet, at
Veftfkonten Vil kunne staa for et
Stormlsb cckf Tysklands samlede
niilitirre Kraft. Den Tid er foran
da Frankrig og England kan slaaskij
af Centralnmgterne.« »
Man set af ownftaaende, hvor
ledes man i de neutrale Lande pan
tue-kniete Holsd betragtser Situatio
nen, og den er ikke forcmdket meget
tsiden dette blev skrevet Den vie
isentligste Forandring i Stillingsen
fiden den Tid er, at Udfigten til
Saperatfred inellem Centralmagtet
ne og Russland er langt risngem
end den da var.
Zaa de Evæsentsligsde Punkt-er i
Prassidont Willens Vetingselkfer eller
shaiis ,,Verdenstds-Prqgmm«:
l. Aabent Fwdäforbund uden
privat intematisonal Fovftaaelfe.
2. Abs-glatt Md paa Ssen i
Freds- sont i WHAT mod Und
tnqelfe n7, om set Hasv mantde brwe
lsnkket soc-d internatioml Dptrwden
Z. Fjerneltse af alle Momkskc
Hindringer oq Etoblering ckf Sig
kiied si Handelsbetingelsok Mem
liatiogierne som tilstemnier Fre
den og slntter Lfig isqmmen for Idens
Bevorelfe
4. Garantj for Inmtrcknknmq i
national Kriqsvuftning til det la
wssics Punkt, sont er nødvendigck for
indmlandfk Ssikkthed
5. Uparkifk Asfgørelsse af alle ko
loninlcfwrdrinaen grimdet spaa dct
Princip, ast Vedsommende iFolk hat
lige Vath med Regieringens Inter
esse
6. Nmnning as alt russsjfk Ter
riwrinm og Anledning for Rus
lands wlitkfke U.dv«tkling.
7. Rmnning og Gen-Iprelfe
af Belgiien uden Fovspg paa at be
grænfe dets Selvstændigshed.
ds. Al jransk Grund maa rømnrcszs
og restaureres, og den Uret, der er
gjort Frankrig ved at fratoge det
ElfassLothringem maa gøres got-.
9. Korrigering as JstalisensGkasns
sser after kendelige nationale Linie-it
10. Den sfrieste Leflighed for dct
øftrigmnqavske lFolk til selvbcitcm
mmde Udvikling.
11. Rsmning af ancenicm Zcr
sbien og Montenegro mcd Abgang
for Serbien til Søcn og interna
tional Garanti for Balkanstatcrnczs
økonomifke og politier Uafhængi.x
bed.
12. Ziffer Zudem-trittst for Tar
;kiets Del as det ottomawlkc Rina
Imen andre Nationaliteter under
Ftyrkisk Regering maa litt-es Lin osg
Niligbed til felvbestemmendse Udoils
ling, med Dardawellerne permanent
awbnet for alle Nationen
13. Oprettelse af en uafhængig
polsk Stat, indbefattewde Terräoi
riet, ifom bebos af umntviftelig polst
Befollning, med fri Abgang til —
Ssen vg polititfk og skonomifk Uan .
Miahed og territoriql Juli-grim
qmnoewt wo Wovon For
w
u. sammt-ais Umwand-ig
akWWsespskvink
musMiMakk
www-»W
« Jst-·- sum-·
Bot füge Ovdninger vg For
bunst fagde Wisdmtsem »et: vi
villige til at kæmpe sog Vil vedblive
at kenqu indtil de iopnaasz men
kam for-di vi MI, at hvad Ret Eksskal
feil-c, og vi sønsskek en retfævdig og
varig -Fred.« «
Lasset-ne svil kunnc «fkønne, at
man haade i England og her i U.
S. A. shar forsraqeh at Central
nmgternc ønsker Fwd, sog saa bar
Storbritanjcsns Premisertninifdcr og
vor-: Lands- Prwfidsent iklart og w
deng svillet lade Tyfkland og detis
Gliede-de samt Rusland sog den tw
kige Verden vide, at ogfaa wi smsker
Fred, og Evi Ded, tpaa hvilken Betin
gelser vi vil sflutte Fred.
Den tyske Regerinsg shar bestan
dig villet whe, at dens Kamp er
en Fovsvarskrig sfor Fmdrelawdet.
Nu wd den, og nsn ved Toffel-ne on
del-es allievede, om de elilers faar
Loo at lasse, ihm-d Lloyd George og
Wilfon bar udtalt paa shvcr fin Na
tisons Mgne, at der-es «Modstan«derc
i Krigen ikke Hnsper Tyskland ødc
l.1gt, at M skun er Pronsseriot, Mil
limrismen ask Jnrperialismcn del
.le til LIin z
Tot kcm med Sandbcsd sfiges om
do Amen-des, at de »Er-miser nwd
mben Bande, »so-: Evad de for Jll ,
vor tror." z
Og det ister si deres Program cr:
Etihvert Folks Selpftæw
diabcd —- de «smaas snav vol sont
de stores -- — nden at sum i Virfal
sei-bald til noget andct Folk ellcsr
under Etckeltfmniliors Formnndcr
fkcrb.
Zærlig bar dcstt ogsoa unterwei
at slwcsrken Llond Geome ollcr Wil
son gør Fordring paa Erobrjnger,
Annektioner eller KTigsfkadesXEr
Tratning, kun at al frenmnsd Gnan
« i swercnssftemnwlfc nccd Nah-as
nalprincisppet —-— tnaa komme-J, ksg
den Stabe, der er tilfsjct Volgåen
og Frankrig maa gøres god.
Det er Værdigc KrigsmaaL sont
hole den civilisssewde Werden innm
og vi-! respektiert-.
Hmd vil tm TisfklandJ -- for
dcst er vel unvttigt at ftp-Irge, lymd
dets allsiemde Okl.
Nu Mal bei visfe fig,
vm den Mike Regeving visl
ver-re sine Krigsmaal be
kendt. Tot er nnmligj for den
act beende, crt den Oft-text For-spars
krig—udmdetdastalværefor
at spuker M den fsr mod Volsd
hat jaget fra Moll
Hvis Tyfklcmd m vix-selig mfker
Frei-, sog det er nsjet med dets egoi
Ioa er der Missigt stil Frei-. Men —
det vil koste Messe
Vil det derimod for-thue for
Krissmqah Ofom det iskke achent og
W Ost udtale for Verdem ja saa
erderlkdfigsttihætdetkan faa
LovtilackMPattdenimodMus
ven, indckil dot bliver ked as dist.
L
site-cis
sewdte Past. L. C. Laufen, Verm
rer med Anmodwing om at oplassc
det ier Menighederne Opraabet var
um Hjæbp til størelfen af Kir
ken i Penn Yan. Post-or Lotsen bar
faaet Meddeslclfe om, at Opraabet
Lfor trog-les Bei-kommende var gaact
i Papdtskurvem fordi dct ikke var
anbefalet as Kredsftyreksem
Lasd det tjene til ·Dplysn-ing, at
i et crf Auguftnumrene of Dunsko
ren, var den Sag anbefalet bar-de
af Kredsstyrelfen for Atlantic Kredi
og asf vor Kirkes «Formand, Past.
gode Sag msangle den Støtte, den
trængser til, og Tom den oqsan or
werd, paa Grund af tænkte mang
«letpde Becknikælistecket J, Venner,'
sum kan, shjaslp »dem i Penn Pan
Ebers L. H. Kinn-, Krebs-If «
- s-0-o.-o.---«— »
zBot føtsic texts-Ha Fklwmft
Past. Jankes Petersem Harlmi,
Ja» shar bestaaet fin Eksamen og
er as Regt-ringen antaget fom Felt
«prceft. Han deutet at Glive anfat
magst Enan
Ost et et saure sbetsydningsfuldt
Arbefde, Past. Peter-sen er kaldet
M; wen Tod os san stoa Gagved
MMWEWVU
WUMMMWFW
W,MnogMetIc-t
bisweva Hemden
WMJMM,at-de,
N
sllnsder Tato of 20. Nov» 1917
Yan, N. Y» et Opraab til vor Kir- «
des Priester og Menigshedssekretwi «
G. B. Christiansew Lad kkke den«
der lwer ä Saat-fund mod Herren
maa blivve has sham og bevaves
imod alle de Ftiistelcfer sog Form-,
fsom smrlig Zeitvertle fører med
fig, og sat Gan smaa vise mange
fom liever uden Gusd, hen til Livcts
Kilde, vor Herre Rsus Krisvus.
Ich-i det er jso alldle faa—dan, at
blandt dot meget, smn er en Felt
præfts ngave, er dokte, at Sch
lens Lamgsssler stille-J fhos Jesus,
det svigstigsftr og —— ivanfkcliastc
Dct er en ledv, at svi nu kan
fende »den ·fifr-stc: der er aller-edi
Opfordrisng til at sende en til Fom
civil Feltpræft til en »Eamp«, bivor
der er man-ge crf more ungc Mcensd.
som stadig Tænges ester vham
Vi øntskcr Past. Peter-sen Lykke
og Herrens Velsignelse til Ihans
Geming med Ort-eh »He-treu re
gem-, Folkems bcwisn ban ·sisdder
over Abmbor. Jsorsden miter« Sal.
99, 1). J. GertfeIL
W
Om Sammcnsluming.
Naak Past. Vodboldt og Norden
tost swcr Paa Issn Maadc hat skrc
vet osm Sammcwslutnisng crf De to
danske lutiksrsskc Kirkmsdclingcr
Amerika, saa hat sog trat-t, at do
ucmm at Grundlaget snr en sua
du« maatte vasrc den lntxhcrske Kir
kos Bckcxvdolsr tncd shertil hørcndc
Befestdislscsksskristcn Thi de er de
gamle og floge, og sog mcncr Jg
ssaa asrlige not til at ost, at der
er den oncsstc Grund, at Smulinq
kan bygch Paa. Havde sog tnivlet
om dem-, vilde sog baka spurgt dem
ligscsfrcsm demm oq da ventet paa
Spar, for sog del-nist- paasduttcdc
dem en andcn Mcning. At nogct as
Nordentosts Jndlæg sorckom knig
!ssor mögst »Und Zidcn af« og nogct
sotwrdrovent paa ist vist Omraadin
vil sog sskke regne skwerken sor san
Its-met clsler alt, da Iban jo før bar
skvcvet Hart i Retnisng as Centrum,
litt-beer talt. Qg saa er jo lisdt Oder
«dri(-v(-lsc ika Isaa sssældent iblandt
os· «
Men saa ikomuuer P. S. Vig og
sit-wen »Da-is ncvvnte Artin (·N-or
sdctitosts) var skmoen paa dct en
gclskse iSprog, Mde den uden Wir-l
skaIssse fm Foksatter en hurtig Dan
marikssze M Retur.« Det trok
seg nu ikke. Men sog sctsker det
heller Me. Vig isowscetten »Ei!
Man-d, der kan skrisve sauledes,
skulde mi.ndst as alck væte Laster for
dem-ist Ungdom i Amerika, og han
that gfort sig selv sumulig csom Tals
«mand Esor Forening as danssf las-her
lske Kirkesaimsamd is Mindest-« Da
sog slæstse idem-, maatbe jeg udbrys
de: »Weil Vig da, hvordan Lan du
iskrive sawdan noget, og chvovsok
gar du det om en Mand, som vg—
saa du bar Iprist »so-n »Mir Muth-ers
Saa fasvdig med Ihr-m uden visdcre»
ssor nsoget, der smager as sterdrisJ
versc. Morde-wie wurde cui-edit as
alt Oære iLcerer for dansk Ungidoms
i Amerika« Men sjeg hat tmssfet
sammen med sflere umge, Dsom bar
hast velsfignd W under hanc
Paavickning. »N. That gjort sig selo
untulsig som Talsmansd ssor Fore
1ting" osv· »Wind-it as alt,« »wun
»lig,« svære Ord at tslynge sud om
og mosd en Mand, der har arbefdrt
en længere Aarrcgkke i Prwstes og
Stolegerning her i Lande. —- Du
ved, at jeg sor en Täd siden i vor
Zmnckale boklagcdc din Summen
lignisng vi sdin Vog »Dir-»F Luther-ff
Mission i Amerika til 1884,« Ssdc
147, ihwr du sammenliqncr det asls
dre Zaiwssuwd med Cain, JdmaoL
Mess- deke, Jovis-Saus og M
War-e Santssund med Abt-L Jsak,
Joses og Jesus. Her er chrdriosb
ser, som sorslaar noget. Men det
Er mer end Overdrisvcst Tot m- at
»Ist-e de to Sanvsund tisl beste-site
Aanxdsmodscetninqen sum ikkc kan
sorenes. Qm saa den Bogs For
satter er mere mulig eller ,,umulig
bil at være Wsmansd sor For
ening Es danfk luthrrsske Kirkcssan1-«
fund her i Landet« end Nordentost
det ved jeg Mc
Sau anstrer du, Nordenckost si
gm »Da-we iirke one www
Krisme kann-e ræwe Haawden gib
imod Bis-dre, der san sige: »Im,
oed mig ikte andet M Salighed
md den Xorststsde og igen op
stmdm Jesus Krisis-M Mr
Its Ihn detpe END falde M ad«
M med Mist-, Wstets
p. t. u N. Wi- »M.
W LIII M- i W
MCI. M M nu W’
« , « T
I
stm sfvdsigtig vgscm at strive TU
tshersscke Brsdre, tfaa kmnde Bep
tistrr og Wiethodisster været spare-L
Men det kunde de alligeveL for der
cr ingon af os, der vil give Plads
fsor idem si vor lsuvherfke M. Som
fast, indtdl jeg EIN-er det modifotte,
vil jeg tw, at dem sra »den dankte
Kir—k2«, der bar sit-met om Sam
1k1cstvf111tmikm, er itrdc for, at danke
scal were paa den luthserske Kir
kes Bekcwdelfe med dennes Beken
dclsfeslfkrisstet
Meget atrdet ikan mal-e at sfcs
sfsorskellsigt paa, da to Person-er
nasptpe W ens paa alt. Liigefaa
For-fiel i Vicketttaaide, der ofte kan
beriige, naar Aanden er den sam
me. Saadan kan idet ogsfaa We
smesd Brugg-n af Danfk og Engdlsb
ckom der Istrisves saa megct om, men
som SM, Tiden og do stedlige
Fokholsd vil spare spaa i) Praxis.
To Ord Kunde man-Mc her mre
vcerd at tænke over, og det er fo r
tidlig vg Nr Isent Forfjmi
mcslser pcm beuge Omraader er
ikke vanskcslige at mapoge.
K r. Anker
Angaakndc dr; tvilstundknde
Aakgsnsde.
.(fn chftilliug til katvejelfe.
Jlj P. E. Vin.
l.
Jeg market-, at dct gaar andre,
sont det er gaaet miijz Im bar en
lstasrk Fett-He af, at vi daade sont
Nation oq Kjrfesamjnnd staar oder
kfoty ja leiser j meget alvorlige Ti
der, at det ikke er san-et nagen as
Los at kmme sich, lwad det Aar,
»n: imlia er aaaet md i vil dringe-,
insden det loher nd. Men at det
paa mange Dmraader oil Uive
et Afgørelfensz :lar, er der for mig
ikke Tvßvl om. Dei kan vi blandt
andet sie af, shvad der er sket i de
faa Maasse-den der er gaaet, jeden
vi ssvm Nation kam med fom en
af Hovedfaktoverne i den mwasrende
Verdenskrig. Des-se Tng er wem
lig as saa umaadeligt Omfang og
sfaa vidtrcrkkende Vewdning, baade
sfor Nuttdem og masöe endnu mere
·f-or Frenwidem —- at den, der for
et Aar sitden vilde sbcwe tpaastaaesh
at de Bunde finde Sind, vibde Ue
ven anset for en Mvedelig M
mer, der jablede am unmlige Ding
iDg hvad angaar Fremtisden, et der
ille faa alvorlige og besindiae
Mænd der spat-geh og det med
Magst-die Hvor MIer svi heu, osg
ihvor lander svi tiltsidsts Det, vi
that kunnet geve, og hat menst at
maatte gere, kan vi nagen-finde aske
sdet om igen2 — Gn Ting er gin
tfke fnist, og det ek: TMe til den
gamle Tid i de Forenede Stock-er
kommer M aldrig mete, i chvordan
det end gaar. Det gør vi bedst i
at Iberede os paa, faa Isnart og
ckaa godt fom muligt.
Voi Delagtiifhod i den new
vende Krig shar nædfsrh — og
Lmaatte medfsre —- en Unisfbkation
paa alle Omraader, som maasie
ikke kimde komme paa nagen CI
»den Mande, men som maatte komme,
li Mvdfør asf den Still-im i Ra
tionerne fom de Forenode Stader
Amerika, ifølge sin Stett-elfe, Be
ligaenhed da Krasfter er ifelvfkreoet
M. Men der-til er Zamstsemwing
i Følenfe, Tancegana og Vircfoms
Qed absobut newendim tbi uden dis
se kan Amerika sikke optrcede som
Enhed, national Enhed Og det
er netop denn-.- Saknstenining, der
nn udvikles oa fremrswndes som
inaenfinde fer, og vi« er alle, man
alle være med i den, om vi ikke
fkal dastes tilfide socn nbrngeliqt
Stof, der Man-mer Udviklingen
At sdet bliver ikke mindst vanskeligk
for de fka andre Lande known-dre
de at staa Prsve i sdenne hurtige
Udvikling, er so nainrlsgt iom de
end alle, paar de vkl tasnkcs dem
am, maa WAan at den er
fuldt bekettiget baade fra Natio
nens og vor Side fet.
At de Mrkesmnstrnd lwis Vin
somhed wes i et fremmed Sprog, «
fra amerikansk Standpunkt bljvek
set paa sfom Hindrisnger sfor den na
tionale Udvikling, kasn ikke nagte-s
og san for saa vidt not «fokstaaes.
Qg at den«leske Miste er fa
Iangt fra at dann-e nagen W
Wckden « M, M di
de VII Prdtet es andre ser
Iildevssr W It III-e
WW how-Wer
IF
«
II