Jlskeuce L. Inseln-: Refenkransen. Autoriseret Oversættelse as R. P. Madsen. Wulst-) Sinn-jun traadte ind, stillede det sorlangte paa Vordet og git igen. Dr. Rob skasnkede et Nin-J Eben-n, trat en Stol hen til Bordet og sagde: s »Zøster, scet Dein ned og drik det og tag en Bisenit til.« Jane protesterede »Men.Doktor —- jeg er virkelig itte vant til —-— --—« »Det tvivler jeg itke mn,« sagde Dr. Rob, ,,nien i Dag gør De det, ikte sandt? Naa spild nn ikke Tiden med nnyttig Diskussion De har reist en hel Nat, og der oppe venter Dem et sprgeligt Son, sonI not tan ryste Deres Nervesysteni. De har hast en lang Underband ling med niig og har maattet staa op i tre og tyve et halvt Minut. Jeg staat netop altid selv op, naar jeg taler, og jeg holder ogsaa niest af, at de, jeg taler til, staar op. Jeg kan ikke tale til Fall-, naar de sidder og ruller i en Stol. Altsaa scet Dein ned i sem Minutter og drik Deres Vin, De kan trcenge til det, og det vil gøre Dem sristere og stcerkere til at niøde det, dei· nu tonnner. « Jane var rert og lieskasnnnet og adlød uvilkaars lig. Trodd denne Mondes iiciget.nbeliageli;1e Ydre og meertelige Optrceden, flog der dog et deltagende Hier-te under den gamle Stindvesi, ligesoni lian havde en starp Forstaaelse af de Mennester og Forbold, lsan havde nted at gøre. Medens hun dmt Binen og spifte en Biscuit fandt Doktoren isigelig Veskcestigelse i den anden Ende as Værelset. Denne Vestceftigelse bestod i at tjrre Vindnerne af nied sit sZilkelomnietørtlcede Han syntes suldstændig at have glenit lsendesz Tilstede vcerelse Men neppe ljavde hun tønit Glas-set, før« han stod ved Ziden us t)ende og lagde Haanden pan hendes Skulder, idet han sagde: »Naa, Søster, kom saa ined op. Og niaa jeg sige Dem, tal i Begnndelsen .sna lidt sont mnligt Hast, at enliver ny Stemme, der trcenaer ind til liani i bang bælgmørte Nat, betyder une, fortvivlede Tanker og ubestrivelixse Lidelser for Patienten Tal lidt og tal sagte, og Gnd den almægtige give Dem Takt og Visdom.« i» Der var noget vcerdigt og noget, der dav Jane et Jndtryt as Kraft, over den lille, Inwrkelige Skiks kelse, der gik soran liende op ad Trappen. Medens hun sulgte bag efter l)am, gik det op for hende, at hans Nætværelse var hende en Stykke og Hjcelu Hans sidste Ord, der lød mere sotn en Vøn end som et Øns ste, gav hende Mod. ,,Gud den almægtige give Dem Takt oq Visdom,« havde han sagt, kun lidt anende, i hvor hsj Grad hun trængte til det. Samtidig var det, som hsrte hun en anden Sternum akkompagneret as dejlig Orqelmusik: »Hm-d kan as skade, naar du er ncer«. Da med saste og dog lydlsse Trin ttaadte hun ind i det Beetelsa hvor Garth laa —- hjælpelts — blind — og wnsiret Xlx. - Stein-neu i Mit-let. Kun hans merke Hoved paa Puden. Det var alt det, Jane saa i det ØjebliL hun traadte«ind, Og Virteliet var fuldt af Sollt-in Hun havde ellers fores stillet iig et Vcerelse, hvor der var trukket for Vin duerne, idet liun ille liavde tirnkt paa, at Merke og Los var det saninie for l)am, saa dei- ikte var nagen Grund til at udelukke Zollylet med dets helbredende, renlende, ’oplivende Kræfter. Han havde ladet sin Seng flytte hen i en Krog —- den Krag, der var længft bot-te fra Dei-, Kamin og Vinduer »s. Den fiod tæt op til Vceggen, saa han tunde mcerke dens glatte Flade med Haandeiy og naar han vendte sig imod den, ligesom fsle sig be ikyttet mod alle spejdende Øjne Saaledes laa lian netop nu, og han vendte fig ikke, da de traadte ind. Knn det merke Hoved paa Puden, det var alt ,det, Jane saa, da lnm tkaadte ind. Men da hun kom nærmem fil bun ogsaa Øje paa hans niagre, hvide Haand, der stat frem af Ærmet paa den blaa Silkes sljorte og’laa ilapt og tungt paa Tæppet Jane pressede nvilkaaklig Hasndeme samtnen paa Ryggen og inaatte ligefrem anstrenge fia for ikke at ile hen til Sengen og gribe lians Haaiid og bedcekke den med Ki)s. Hvis hun havde giort det, faa var bnn iikter paa, at Garth vilde have vendt sig oin fra Virggen og fkjult sit Ansigt lios liende i Siedet for ved den l)aai«de, lolde Væg· Men i hendes Øken klang Derycts Stein-ne bestmidig advarendet »Hvis baade bang og Dei-es Lykkesligger Dem paa Vierte saa -—- -—s«. Derfor pressede Jane Heenderne sam tnen paa Ripggen Dr. Mackenzie gis lien til Sengen og lagde siii Haand paa Garths Sknlder. Da han begyndte at tale, lød hans ellers laa lmarde Stennne saa utrolig mild og rolig, at Jane ilke kunde tw, at det var den ianmie Mand, der for lidt siden lmvde talt til hende saa by dende og skarpt «Godmorgen, Hin Dalmain. Zimpson fortceller mig, at De hat« haft en udinirrket Nat, den bedfte endnu. Det er sittert godt, at De er blevet fri for sahns-Im skønt hatt var meget flink, og har faaet Simpson igen Diese uddannede Dialoiier tror aldrig, de kan gsre not. De vil altid gøre mere, end de fkal, og dette met-e er altid en Plage fot Patienterne. J Dag bringet jeg en, iom er instrueret til at gisre det, De tkrenger til, og som jeg er vis paa aldrig vil triette Dem med at gøre niere, end De ønskeL Hun, fein Dr. Brandt hat anikasset, Seiter Nosemary Gran, er her. Og fest tret-, at hun egner sig til at viere baade Sel-« ital-Name Setretær, Forelcefey oq hvad De- ellers i - I l J knnde anste, saa at sige Iet Par nye Øjne for Dem, HIU Dalmain. Hun er i Besiddelse as en klar Hjerne og et last-lind medlidende Hierte til at styre og kontroli lere denne Hierne Søster Grat) ankam i Morges, Ho Dalmain.« Jntet Svar sra Zeitgen, men Garths Haand samlede efter Væggen, rørte ved den, og saldt saa slavt tillmge igen — Jane havde i Øjeblilket helt glemt, at det var hende, der var Søster Gray, og onskede i sit stille Sind, at han kunde blive sri sor denne Soster, da hnn slet ikle syntes, der var Brug sor hende. ,,Sester Rosemary Gran er i Værelset, Hr Dai ntain,« sortsatte Doktoren. Saa sik Garths Ridderlighed instinktmcessig Overhaand over hans rugende Sind. Han vendte ikke Oovedeh men gjorde en lille høslig Bevoegelse med Haandem der skulde betyde en Hilsen, og sagde sagte, men dog med tydelig Stemme: »Goddag. Deter meget venligt as Dem at rejse saa langt for min Skyld Jeg haaber, De har hast en god Reise.« Janess Læber bevasgede sig, men der kom ikke en Lyd over dem. Dr. Rob skyndte sig at svare uden at se paa hende. . »Ja, Frøken Gran har haft en "udmærket Reise oq ser saa srisk nd, som om hun havde ligget i sin Zeug hele Ratten. Hun er siklert en ung Dame, der har hærdet sit Legeme.« »Im haaher, min Husbestyrerinde vil gøre det hekvenit sor Dein. Vasr saa venlig at give Ordre der til,« sagde Garth træt og vendte sig endnn mere oml mod Bangen som sor at ende Samtalen. Dr. Nob bearbejdede sit-Obersng vældig og stod et Øjeblik og stirrede paa den blaa Mulden der stak frem. Eaa vendte han sig oin til Jane og sagde: »Kann nied her hen til Vinduet, Zøster Grav Her skal De se en Stol, vi har faaet lavet til Or. Dalmain Der lan han sidde niageligt og bekvemt, naar han kommer op. Se en Gang. Her er en Stette til Hovedet Den can herveg op og ned efter Behag Og se disse Opstandere og Borde her, der ved et lets Trhl tan svinges rundt og komme til at indtage alle; inulige Ztillinger. Jeg synes, den er sortrinlig, og Dr. Brand har givet den sit Bifald. Hat De set no gen af den Slags før, Søster Gray?« »Vi havde en lignende paa Hospitalet, men den var ikke saa fuldkommen som denne,« sagde Jane Gennem Stilheden i det sollyse Værelse lød i det samine et Strig henne fra Sengen, pludselig og sor fcerdende, som fra en, der er sortabt nede i en As grnnd as Marte, et Skrig ester et Øjebliks Lys. ,,Hvem er det, der er her?« Hans Ansigt var endnu vendt om imod Væggen, men han havde rejst sig op paa Albuen og sad i en Stilling, som om han lyttede i den heieste Spren ding· Dr· Mackenzie svarede: »Der er ingen i Værelset uden Søster Gray og mig, Or. Dalmain.« »Der er en til her,« raabte Garth heftig. »Hvor kan De vove at lyve for migl Hvem var det, der talte?« Jane ilede hurtig hen til Sengen. Hendes Hæns der skoelvede, men hun var fuldkommen Herre over sin Sternum ,,Det var mig, der talte, Gr. Dalmain,« sagde hun. »Søster Rosemary Gray. Jeg forstaar saa godt, hvorior min Stemme forbavfede Dem. Or. Brand har sorudsagt mig, at det nok vilde ske. Gan sagde, at jeg maatte ikke blive overrasket, hvis De skulde finde en moerkelig, Lighed mellem min Stemme og en anden Kvindes, som baade De og han tendte saa godt. Denne Lighed havde han oste bemærket, sagde han.« Garth sad ganste ubeveegelig og lyttede og grun dede. Tilsidst spurgte han langsomt: »Sagde han, hvem det var?« - »Ja, for jeg spurqte ham om det. Han sagde, det var en Frøken Champion·« Garths Hoved saldt tilbage paa Puden, idet han sagde i en venlig Tone: I ,,De maa tilgive mig, Frøten Gray, at jeg i; min Overraskelse sor saadan op, saa dumt og utilsi giveligt. Men De sorstaar not, at det at være blind er endnu saa nyt for mig. Enhver ny Stemme, der! trænger ind til mig genuem den evige Nats mørle Forhasng, gør meget stcerkere Jndtryk, end nogen aner. Og Ligheden mellem Deres Stemme og den Durstes-, som Dr. Brand omtalte, er saa mærkvcerdig, at stønt jeg vetz hun i dette Øjeblik er i»Ægypten, tunde jeg næsten ikke frigøre mig sra den Tro, at hun alligevel var her i Bcerelset. For Resten maa jeg sige Dem, at det vilde være noget af det utoeni leligste i Werden Derfor beder jeg høsligst Dem og Dr. Maclenzie om Undslyldning for min Hestighed og Mistillid.« Han stratte i det samme Haanden nd. Jane soldede trampagtig sine Hocnder paa Nim gen. «Søster, hvis det er Dem belejligt,« udbrød Dr. Macfenzie i det samme henne ved Vinduet, »der er et Par Smaating, jeg äerne vilde for-klare Dem her.« De talte lidt samtnen, og den shge laa stille nden at sige nagt-L Men idet Dr. Rob. sluttede med at be 1ncvrte: »3aa antager jeg, jeg lan gaa,« faldt Garth ind: ,,Doktor, jeg vilde gerne tale med Dem et Par Minntter alene.« ,,Zaa vil jeg vente neden for Trappen, Dr. Maclenzie,« sagde Jane og ncermede sig Deren, men paa et bydende Tegn sra Dr. Rob. standsede hun og git lndløjt hen til Kaminen Hun oerqrede sig over det, da hun itte saa nagen Grund til denne Frem gangsmaade nu. Men den fregnede lille Napoleon var ikke en Mand, som man let saldt paa at vise Ulydiahed Gan qik hen til Deren, aabnede oq lukkede s , -·—1 den igen, trak saa en Stol hen til Sengen og satte fig. »Saa er jeg til Tjeneste, Hin Dalmain,« sagde han. , Garth løftede sig op i Sengen og vendte sig ivs rigt om til ham. ,,Doktor,« sagde ban, ,,fortcel mig noget om denne Søster· Beskriv hende for mig.« Baade Tone og Holdning røbede, hvor spændt han var. Han strakte de foldede Hænder bedende frem, og Trcekkene i det ndtærede, blege Ansigt var saa auspasndt, som om han vilde se gennem Merket ,,Veskriv hende for mig, Doktor, denne Søster Rosemaw Gray, som De kalder hende.« »Det er ikke noget, jeg kalder hende, kære Hr. Dalmain,« sagde Dr. Rob bestemt. ,,Det er den nnge Dames virkelige Navn, og et kønt Navn, synes jeg. »Rosemary vaskker Minder,« er det ikke Shakesspeare, der siger det?« »Besfriv hende for mig,« sagde Garth for tredie Gang. Dr. Mackenzie saa hen paa Jana Men hun havde vendt sig om for at skjule Taarerne, der strøms mede ned over hendes Kinder. Dr. Rol) trak Demcks Brev op af Lommen og studerede i det. »Gut er en fin, spinkel og elegant lille en, netop en af den Slags Kvinder, De vilde vcere glad ved at have om Dem, hvisJ De knnde se hende.« »Er heades Teint mørk eller lys?« spurgte Garth. Doktoren saa hen paa den Smnle af Janes Kind, der knnde seg, og paa de brune Hemden der hvilede paa Kamingesintsen »Ly"ci·,« sagde Dr. Rob, uden et Øjebliks Benedik nmg. Jane sor samtnen og saa hen paa hom. Hvadt Grund knnde lm n have til at lyve. ,,Haar?« lød det igen ivrigt fra Sengeu, og D1«.« Ruh svarede: F »Und tnig se en Gang -—- det er omtrent skjnlt un-«« der en beskeden lille Kappe, ellers kunde jeg trenke ming at det er den Slags krusede, silkebløde Lotter, som giver en fin og spiukel lille Dame en særlig Ynde.« » Garth lagde sig tilbage og trak Vejret tungt, idetT han boldt lHeenderne for sit Ansigt. »Doktor,« sagde ban, »jeg bar gjort Dem saa me gen Ulejljgl)ed, og De maa vist tcenke, jeg er halv tau-: helig i Dag. Men jeg vil sige —- hvis De ikke ønsker, jeg skal blive formtt i min Blindhed, saa send den Søs stets bort Lad hende ikke mere komme her ind.« «Hør, He Dalmain,« sagde Dr. Mackenzie ind tmsngende, ,,lad os se nøjere paa den Sag. Jeg anta ger ikke, De har noget at udscette paa denne unge Dame nndtagen dette, at hendes Stemme tilfældigvis ligner en anden Dames, som De kender. Var denne Dame ikke noget bebageligt MenneskeW » Garth lo Pludselig bittert. Hans Latter lignede niere et dybt Sak. »Jo, vist saa, hun var et meget behageligt Men neste.« , »Rose1nary vækter Minder«, citerede Dr. Rob, »l)vorfor stulde Stifter Rosemary da ikke opvække be hagelige Minder? For mig iynes hendes Stemme at klinge saa venlig og faa regte kvindelig, og det er vir kelig noget, man ncaa være taknemlig for i vore Dage, da saa mange Kvinders Snak næsten kan skræmme Kra ger, saadan skratter det —- fom Stene i en Blikæske. « . »Men kan De ilke forftaa, Doktor,« sagde Garthi tungt, «at det netop er disse Minder og denne Lighed, som jeg i min Blindhed ikke kan holde ud. Jeg har ikke noget imod hendes Stemme, Gud ved det Men; jeg vil sige Dem — da jeg hørte den første Gang, tænkdi te jeg, at det var --— hende — den anden — som var! komntet -—— hertil — og — Garthiss Steinme svigtede pludselig. »Jeg fokstaar Dem, Hr. Dalmain,« indstød Dr. Rob. ,,Men ved De —--- Dr. Brand sagde, at det bedste, der kunde fle, var, om De fik Lyst til at modtage Be søg. Der er jo mange Venner, som længes efter at se Dem og være Dem lidt til Hjcelp og Opmuntring. Hvorfor da ikte strive til vedkommende Dame og ind byde hende2 Der er ingen Tvivl om, at hun vilde komme. Og naar hun havde siddet og talt med Dem, saa vilde Søsterens Stemme itle lceuger voere Dem pinliq.« x Garth rejste sig igen op paa Albuen Hang An figt var en eneste Protest. Jane vendte sig oin og bes tragtede ham spændt »Nej, Doktor,« fagde han, ,,ikke for alt i Verden. Hun var den sidste, jeg vilde lade komme her ind.« Dr. Mackenzie bøjede sig frem og iagttog under søgende en mein-n nsynlig lille Stopning paa Sengei tæppet. ,,Hvorfor det?« spurgte han. »Fordi vedkonincende Dame hat« et nebelt og leer ligt Hjerte, der uilde vcere suldt af Medlidenhed Ined mig, og Medlidenhed sra hendes Side vilde vcere niig uudljoldelig Det vilde gøre mit tunge Kors saa tungt, at jeg itse kunde beere det. Jeg kan bære Koriet, Dok tor, jeg lnmder nnsd Tiden at komme til at brere det som en Mand, indtil Gud giver Inig L ov til at lcrgge det ned. Men dette sidste —- hendes Barmhjertighed — vilde tnnge niig ued. Jeg vilde segne om i Merket og aldtig He je mig niere « »Im foisnnn det « sagde Dr. Rob venlig, ,,det er altsan nimmt, hun skal ikke komme « Han jad tun-J i nogle Minntter, saa rejsie han fig up og fagdeL ,,Jncidlernd maa jeg ljenftille til Dem, Or. Dol main, at Unsre venlig iniod Søfier Rosemary Gran og itke gøre Opgaven alt for vanskelig for l)ende. Jeg tør ikke sendo hende tilbage, da hun er antaget af Dr. Brand DeSuden —- tcenk paa, hvilket Slag det niaatte være for hende at blive afskediget efter at have tilbragt fem Minutter i sin Patientd Brei-elfe, fordi — ja tcenk en Gang, jordi hendes Stemme var ved at gøre ham forryktt Staffel-s Seiterl At itulle møde frem for sin Forstanderinde efter en faadan Afskedigelse Or. Dals main, prøv en Gang ædelmodig oq nielvilk at sætte Dem i hendes Sted. « Garth tøvede lidt, saa sagde han: »Dr. Mackenzie, vil De svcerge paa, at Deres H skrivelse af denne nnge Dante var nøjagtig i alle II keltheder ?« »F skulle aldeleg ikke svcerge,« citerede Dr. M med Salvelse «Jeg har haft en from Moder, Or. DO min Dei uden kan jeg gøre noget, som er endnu behe Jeg skal betro Dem den Hemmelighed, at den Bestrin jeg føt gov, læste jeg op as Dr. Vrands Brev. Jeg et ingen Autoritet i Henseende til Bedømmelse as Kais der· Aaben tilstaaet har jeg altid betragtet Hunde is Heste som mindre farlige og lettere at omgaas end M der. Jeg satte dersor ikke Tillid til mine egne His men foretrak at give Dem Dr. Brands Beskrivelse U vil sikkert indrømme, at han er en as de paalideligs Dommere i den Henseende Hat De set Fru Brandt-« »Om jeg har set hende,« svarede Garth livlig. »F jeg har mere end set hende, jeg har malet l)ende. S De ikke Billedet paa Udstillingen for to Aar siden, DI tor? Hun stod ved et Bord og ordnede nogle gule Rad cisser i en gammel, venetiansk Vase, medens Solsttak lerne spillede i hendes Haar« «Nej, jeg saa det ikke,« svarede Dr. Rob. »Jeg et sjælden at finde paa Udstillinger, men« — lian kab de et spørgende Blik hen til Jane, som nikkede -—- J skal sige Dem noget, Søster Gran fortalte mig netQ at hun havde set det.« »Herr hun virkelig?« udbrød Garth interesse-L ,-;Man trenker sig ellers ikte, at Søstre har meget J gøre med Knnstudstillinger.« ,,Hvorfor ilfe deri« sagde Dr. Rob. ,,De maa h gaa et Sted hen i Deresi Fritid De kan da ikke FU med Nresen mod Butiksruderne i al Slags Vejr, bess for da ikfe gaa en Tut ind paa en Udstilling. Desndes er Frøken Rosemary et dannet Menneske Dr. Braut fertalte mig, at hun var en Dante af FødseL vel oplyI og intelligent. —- Naa, kaste, unge Ven, hvad skal U saa gøt«e?« Garth grundede taus. s Jane greb fat i Kantingesimsen Hvor meget af l)ang ikke af Garths Svarl Tilsidst begyndte han at tale, langsomt og tøvendeI »Du jeg blot kunde lade være at bringe deu Stemme i Forbindelse med —- med den anden Pers-d lighed Om jeg blot kunde blive sikker paa, gansh sitker paa, at hun —- skønt hendes Stemme ligner des anden saa Ualmindelig — at hun ikke« —- han holI inde, og Janes Hierte syntes at staa stille. Hvad vilb lsan mon sige um hende —- ,,jeg mener, at hun ikke I det ydre lignede hende, som Stemmen minder mig ort ,,J den Henseende twtiker jeg, vi let kan betrle Dem,« sagde Dr. Rob. »Sygeplejersker ved jo, at h tnaa føje deres Patienter for at opmuntre dem. Vi I kalde Søsteren herind og lade hende komme hen til SO gen, og saa kan De lade Deres Hænder glide hen U hendes Ansigt og Haar og iøvrigt overbevise Dem C livilkeiGim elegant lille Person bun er i sin blaa W og sit höide Forklcede.« Garth brast i Lotter, og hans Stemme klang i munter, som man ikke havde hørt den længe »Hvilket latterligt Jndsald, « sagde han »Jet; I aldrig kendt Magel Hvor har jeg dog været et Th Jeg kan godt sorstaa, at jeg har overdrevet Ligbesx Om et Par Dage eller tre vil jeg slet ikke mere Im Mærke til det. Og —- hvad jeg vilde sige, Doktor —-e lwis det virkelig kunde interessere hende at se dette H leri — halløj — hvor gaar De hen?« ,,Det er ingen Ting,« sagde Dr. Rob. »Jeg sal blot en Stol hen til Kaminen og tog mig den Fribed s skænke et Glas Band. Det er vældig, hvor Deres H relse er skaerpet. Saa, nu er jeg til Tjeneste igen. Hund var det, De vilde sige om Maleriet2« ,,Jeg vilde blot sige, at hvis hun — Sesteren IV ner jeg —- virkelig kunde interessere sig for at se s Brands Billede, saa er der nogle Udkast til det iII Atelier Hvis hnn bragte dem ber ind, saa kunde «’I for-klare —- men det er sandt, Doktor, jeg har helt als-s —-— ieg kan da ikke lade en fin, ung Dame komme II ind, medens ieg er i Seng Men l)vorfor skulde jeg is ogsaa staa op og prøve Deres nye Stol. Vcer saa TO at sende Simpson lier ind og lad ham bringe mig mit brune Dragt og den blaa Krone Gnd vreret lot-etf s jeg dog i Erindringen kan se Farver og ved, hvorleds de staar sammen. Trenk paa d- Ztakler, der er fis blinde. Og vrer tillige saa god at bede Frøken Grad III at gaa en an ud i Fyrreskoven eller op imellem Hilf ne, eller maaske køre en Tur i min Bil eller hvilts sk eller for Resten gere, livad bun har Lyst til. Bed henk om at vasre ganske, som om hun var hjemme, men ist komme her ind, før Simpson melder, jeg er frei-hig· ,,De kan ganske forlade Deut paa Stifter Gras Diskretion,« sagde Dr. Rolt munter-t. »Da i Henseende til at staa op, kkere Dalmain, saa drer lidt forsigtig i Begt)ndelsen, fet at Deies Krcefter kan slaa til. For Resten maa jeg sige, dei er inan Grund til at blivet Zeugen leer-ger, lmisrs De ltar Wir-til at staa op.« ,,Farvel, Doktor,« sagde Gotth- idet han famieh ester han-I Haand, »det ger- mig ondt, at jeg aldris eil lunne tilbyde Dein at male Frn Marfenzie.« »J« saa Fald vilde De komme til at male hende met laaddent Honea sire Peter og de blideste Øjne i Ves den,« sagde Dr. Rob, ,,og det mest tret-site og liengims Hundeltjerte paa Jorden lnsende nd nf disse Øjne J alle de Aar-, vi hat« vaeret i Hut-» Iammen, liar hun ais drig nndladt at byde mig neltommeih naar jeg km lijem, aldrig modsaat mig, aldrig sorlangt det sidste Ort og aldrig plaqet mig for saa meget som sor en Hat Jkke sandt, er lnm itke storartetl —— FarveL kcere Ven, og Gud velsigne Dem. Pas saa paa, at De ikke ftødet Dem. For Reiten skal De ikke blive over-rasten hvis its paa Hjemvesen 7ra min Runde kigger herind igen sit at se, livoroau De synes om Stolen.« Dr. Mac:"en.zie aalmede Deren, og Jane git JO løst nd for-an l)am. Jdet de gik ned ad Trappen, gab han l)ende et Tegn til at folge med sig. Da de kam ind i Bibliotheket, vendte Jane sig q Og saa forfkeudc paa ham Han bød hende en Stol is stillede sig foran hende. De lyse, blaa Øjne var fast under de buskede Bryn Wiss-I ; )