Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 02, 1918, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    —- As
»Yanskeren.«
II ITM W OPIYWIM
M IOI DIE IM
MLI 1 W
Wut If
Ists- Lvmaa Uhu-hing sont-,
VIII-, Nebkukr.
Ost-mu« udgtsr Onsdr.g i avoi- Use.
Pris pr. Ast-ging
py steht-ils States- Ol M. lldhndet Is.00
Blsået hetalcss i For-laut
DOMUIID Sevillas AdressefoksudkiuHH
ste. mai Uadtsgelse sf Bidkug til s
leckets lacht-M altes-eke- :
l
l
M Luther-s Psbllshiss seku,
Blslr. Nebr.
Aa- tziaksg til mum- 112412014 —k
Myosin-sur- Afhsnclliggek og and-»
dktsklek — demse- til dets Rock-lust- i
A. M. ANDDRREBL Blatt-. Nohr. ;
Ist-end It Blsik Post office us second .
cha- mttter. i
Ufer-thing kuts- msäe known uponI
Ippsmtlotr.
l
l
l Tilfslde If. at lkladet iltkts malt-ges l
Wisse-Eh Wes man klsge tll do- !
shålige Postkontor. slmlclo dette ikke ·«
III-, befle- msn dem-sod- sis till
MkekeMs Konto-n l
Nsak Lin-gerne henvknckksr sig til Rolle
Io- svoktonsr i Blasier ersten kot- It
kjhc bog dem kllcsk sm- ar fu Oplysainkz
- Jst svertekede. besät-s de alt-M am
Ido, It de sa- Avertissementet l Gotte
M. Dot- vil vssfe til gemidig state
Past Asdser Ostergaard, Wiegom l
M Kort komd for at Bladcst Eil-l
i Presseth ffer »Dannovirke« as
26. Dec» modtog vl Telegram med»
wensmasende Zørgenteddolelse. Pail
ftor Øfdevgaar døde i Lordagg Mahl
Um 44 Aar gammeL Han og HUJ
stru var nyllig kommen ttlbage frsal
en længsere Rest tisl Besten, kwor
de befogste masnge af »Den dmrfke
Kluft-»st- Menigheder.
, The new Commson Service Boot
M Hynmash pwa hvibken en W
komiDe æf Germal GounciL Gewe
Wnoden og Uswited Synvsd in the
M bar scheidet en halv Snes
Aar eller «lcengere, er nu, fkriver
Am Luth. Serv. af 19. Der-, irrt-.
dig Odl Uddebisng. Uldglivelifen af den
ne ng just vesd sderme Tsild faat en
ny W i Betragtwim-LI sden
Msgerning, at dissse kippng
M M er biwet enige com
Mutw· Kun Musik-W
gwen udbydes stil Sdlg; men en
M msd Ovid usden M vkl
Passe Still-we , W.
Armurty Næften alle Pensions
fonds bar Eltan eller aatldg Liv
rentie rinkowovevet Ei sderes Avbejdss
plan, «str«pver »Awg.« Den bestaar
deri, ack Mæwd eller Kviwder med
Wer Mrldder bis-se til Pensions
kasfen mdd lovgyldisg Siikkerhed for
i deres Md at sfaa ndbetialt en
vis Procent Ren-te Naar de ssaa dor,
Mfalsder Wen Psenfionsfottden.
Vor Pensionskasse fkriver deet
vitdem Bunde let optach denn-: Plan.
Og vi M at komme D Brevvekss
kmq med Personeh »so-m ønfker span
fandan Mawde at ,,Einveste« der-est
Midler, at die as dem faar en fikker
Jud-kamst saa lcenge de Leder, og
fiden lade dem tjene Herren og hanc
Sag paa Jordett
Kawd Wlfved Sørenfen, striiver ,,-D
d. K.«s For-wand i »Kr· Smlf for
23. Dec» ordineredes i Grayling,
Mich» af vort Samfmdö Ordina
tor, Post. Kjølhede, Simdagen 25.
Nov- Hatt er antaget som Kapellan
i Heeren og afventer nu nærmere
Ordre fra Washington Om samme!
Sag Wer vi videke i OmahahladeH
»Wald Horn-ID« af 26. Dem »Reo. (
Alfwd E. Spreu-sen ihar -faaet Kom
mission som Wellen i Heeren med
Premierssztmnts Rang og er an
vsst Virksthd ved Øvelfeslejreni
wd Mle Creet, Mich· Han aftejs
fte Ost-das Estermiddag. Past. Sp
venfen ek, fsdt ·i May-, er 28 Aar
sammel og grad-met fva Den dan
Ie Mk Skole i Des Moines —
mcht den unge Mond flere
og hat et TM gudt Jud
sf M Heu-en velsigne bsvs
l MI
mir Pers-net makesi
AM? "Nogsleme1m,derek
w M ists-» Loh p- uudesføge
syst-.
i-»d»«,w-Mwwiw
T-- « O- U- Ists sitzen
« Ost-MI
— Ists-I- ists
Is;
s
Bermekredsen sog Famil-den
Lende-c Dst et Wer 2.
Sau Vom-mer iden, form dsu feilv
sen-der, sdet Meutreka som ffmdes un
der Querflaidm mod alle detö Øns
Ekel-, lLængslen LMW vg Be
zæringer: sie de«t er Nummer Z; og
du ved trock «ssel-v, at det Mennefske
er smeget forfkelligt fra sde to andre
ikke ssandÆ
Men Ifaa findes ewdnu en Person,
det er den, fom Gud kender og
fet. Overfsor Gwd er alle Forhceng
dorte, sog Litij trænger ind i Ide»
nmkkeftse Kroge; se det er Nummerl
4. Efter L. u. L.
»Alle gode Gange er tre«, skvis
ver Viggo C. Eber-Ding Tyskerne
høvte ,,Dengang jeg idrog afstse « i
Tvmarskrigen og i Man 1864.
vJagd denn niu hore den for trodie
Gang —- sdenne Gan-g sung af de
Unteranka Soller b Carl Neu
mann's viduniderliige Oversasttelse
Jeg ibar gjortt, hvwd jeg kau for
at gøve Sangen bekewdt. Hvis en
slwer sdcmsk vil gøre sdet sfanrme,
er det flest ikke unmligt at Peter
Fabers gasmle Solsdaterfang vil sblive
de samcrikansskc Soldaters Yndliugss
sang.
Som man ded, faas Zangen
,,-For Licht-tm and Right« her i Dan.
Lust-h. Publ· Hause
Sanstaler i WA. J den jwdis
sfke Heer er der ikke blot kriftne
Kompagn-ier, men isn bis-l krisven
Batajllon Paa Pest-froan er der
en Mængide iwdiske Krisis-e sont Ak
bejdsfsoldaxtierx og dot Oifer Tig, at de
sindifke Kristne sont Regel or Idercs
baden-We Landsmwwd betydelig over
legne.
Blau-di bis-se ji«-W Soldaxer er
der sank-des to Kot-pes, paa 2000
Mai-Ob shvert, fra Santaliftan Da
Rekrutteringen Wirt-te Erden-Eh
’Misss. Rot-C lflygtede de bedenfkc
Scmtalser til Jungklem det var di
Lkriistnh Tom Watte bekolkgc idem.
LSksnt 1500 of de 2000 Arbefdsfols
Pater er Winger, er all-ing den
Mjrfte sDel of Formæwdene og
Lodenw Mute Og blandt djsfc
Were er other de Oflefte ttdligercs
W, Msissionsavbekdem Læs
reve o. «lg:n.
To of MutissimsfessskwbotzMisåi
Fionæret hat W dissc Solda
stier til Franks-da sog arbeider sdek
blandt dem.
« «-.-....--———s—
Sammenilutuiugstnatc
Nam« jog her vil tkdtaic inig Un
den Taufe der er kmnmen from
oni mutig Zammenfiutning c1i du
do wwfkslutlwrffr Kikkefanvfund Eier
iAkincnika sjaa ønskcr im der Harz
foritaaet, m jog ier got dot i Egen
fkwb af Nebst-Mr Jst-g repmsientc
rer i idettc Tilscetdc kun knin fein.
Dei glædcsr mig, at den Taufe
er kommen frem. Den vbar i lustigen
Dijd befkakftisgot mit Siwd: miin je-,1;
vikde gerne ifaa en Følelise ai, unt
andre, sckrlig da inden for »Den
dmtfke Kirke«, Mede Tonkin i den
Netning, jør its-g Iidtailstse den. Qi
nu er Taufe-i io kommen from fm
Tden Side
Vi dansske Lukhemnere i dette
Lan-d trænger lmarsdt til den Zmrkc
»i vori kivkcsliqe Arbede som En
hed osg Jasinmmsluktetbcd vildc gi
sve. Tot er derfor mturligt, at de n
Taufe er kommen from — i dot
te Aar, da det lutkwrske i Anleduing
asf FivekmndrednarssMinsdet om Re
fornmtionen hat været draget san
ftærkt from i Forgrundem og do
der er skekt Sammenslutnisng
wf andre lutherfke Sam
fu n d, — om det er fiovssvarligt, at
vi Dunste fortfættcr det kirkeligei
Arbejde blemdst vor Msoderkirkesi
Born i dette Land Tom to Samfund,;
eller om det ikke vilide være Gwdk
Oelkehageugt og time den stoke sogj
hellige Sag, at vi flattede os sam
W
Past. Nordenwft skrivet om at
MWMcktfættesig indiansk
drei Maus for om mulict i«
WIaldat naa Matfprstaas
pme m at sopsm cui-Les
fis
II
s»
k»
?
eller Grundlage-i for Sammenfluis
ning am et kirkesligt Avbcjsde
Det, spm Päsr Novdentoft neg
ger Hovedivægwen paa fom Bein-.
gelfe for en mulig Sammenfilutsx
ning — »in det er et lustherfk Kir
keavbekde paa Danfk« — kan jeg
ifke engaug se wdkommer Sagen,
naar man som han ger, Elcvgger
Væqien M Sproget.
Nnar gamle Grund-wies og flere
med bam aandsbeslcegtede i sin Tsid
lagsde ckaa sicer Vægi paa Dunst
paa Modersmaalei, da var det kun
bvad der var namrligt, ide lagde
Vcogck sma. Dei er riqtigck alle Vogne
dg til enkwer Tib.
’ Darfst i Don-mark, i danspe Kolo
Wer-, i Senderjylland og paa alt
dawsk Omracrde det er lige saa
rigtigi som Fransk pna imnßk --Om
runde, Tysk von tyfk Ommnde, Ame
rikaane pna amerikaan Omraasde
lisp. Dei er det naturliqe og det
bar man Antelse sfor
Men naar der goes san lang-t, fom
gamle Grundwig gik i de bekendte
Ord: ,,Jniet Land kan Ward vel
figne ssom den lille Plet i Nord«.
faa er jeg ier med. Der var i
mine unge Dage næpipe woget shoiri
NrnnsdwixL der i den Grad stødtc
msq fom denn-e Frmnbæven Den-ff
og Danmark frem for alt andet: tbi
jeg bavde jo leert, at »Und iskke nn
fer Personen men i lwert Falk er
den, fom frygter Gud og gør Ret
scrrdsgbed velkonnnen for dam«
Uly. G« 10, 3-1--—35, nn Oder-fast
telse)· Sind fri us ior den Frisdelle
lityske Lwrde er salden for en lin
nensde FristelseJ at vi Diansske er
trog-le Overmennefker, der Milde be
its-de merc i Gwds Øjne end andre
Tet er Vel overflødigt mt sich
nt im gerne Vil nwve med til at op
sholde dawfk Spvog i Amerika i san
Ovid Ugdftrækning og san lcengse, sont
det er naturligt i vort kirtelige
Arbeit-L Min Virksomhed i over 40
Aar taler devfor· Alle wre Bsrn
er kotkfirmeret Paa Mian teilen
lass-er og ist-wer Dankt men de bar
dog fmet flere Gange san niesen
Skolmang paa Engelsl, sog sdekfor
er del-te Landets Spr og site
Tau-ff der-es Hjertesprog,
det Spren- hwri sde udtalet Fig
letteft og Geldst, sog gennem hvilket
de lett-est moMaget JntdtryL
Mine bedfte Værdier derhjemme
im er werfen vaoget eitler Na
tionnlejensdommelsiskheden men dedi
mod min frsielige Opde
og min lutberske Bernelærdom
Epwaet fftod k-un i tjenende Fu
iwbsd trl de ewige frelsende og M
tcndc Erdboden
Der-for ligaer ngten for mig
Zørft og frensmeft paa det Trifte
liqe on bi«belske, sdernasft paa
det litt-berste Luther-We Mist
ne osf est-how Folck er mine sSøskende
»in-mik» Daipfcej der lmr forladt
Jden lntherfke We, Mk at tale om
Waden-ne sont heli bar vendt Kir
sken Ryggen
»Mellemtingene« er af mindre
Bewdnsing i Swrgsmacklet om kir
kethz Zsansmenslutning. De er hvers
ken kirkesmnmenbiwdende eller sads
stillen-de Bliver vi enige om det
qrunsdkristselige og del kon
fessionelle, swa faar de, der
vil, nok »Swa Aar-et, lwad Mel
lemtisngene anmar.
Der vil twbes altfor meget, om
vi gør Siprog eller Nationulejens
dommeliched til en Mærkesag
i Spørgsmoalet an Sammensluts
ning.
Jeg kom til Amerika for at"
mivc her. zog ek amerikansk Vor-H
ger, og saa er vore Bern. Oq jegl
fomdlætter, at mine indvandrede
Lmdsmænd paa faa Undiaqelser
mer er kommen her for at blive her
on tmde Landetg Goder og del-e deis
Skmlmes Dei er en Virkeligshed,
lom vi Me reden sfkcssbnespangre
Fslger krm Sie dort ifm
M tretcke sig at Banne bygge va
kiqe We MIonier i Amerik
[U S. AJ det er en Dande,
Eomkamdekmdrpnnmssder enten
M sendet MW M, euer fom
M, at de M W den
Oml et Mk M den M
Ie W Wie CWW
H- M Wie as wim
Ie er ekle M Were elle
W W Wust M
M W of de stim
II W W hat Ums-Hi
tileen nyNotion. Jkkeengong.
Iwane gscr nagen Undtogelcie; tun (
den relWe Ssisde of dekes Ratt-o- «
nolitsot har de kannst bevores Js- -
der-ne ther er amerikowske Tit-den
Endntu et Por Otplevelfey somk
jeg vist Ved onsden Lejlighisd hat
fovtælt
Mens jeg vor Student i Min
)neapolis, twlsdt jeg Religisonssskole
«i en Mnigtyed, der viefentlig bestvd
of Not-spe, men tolte og«soo en Del
dort-site Medlemmer. Jeg under-ni
fte naturligtvis poo Modersmaalet.
Og da kom jeg til at lceggse Mærte
til, at noor Bsrnene tolte det
Spros, de hovde modtiagiet Xriftelig
Undewisning is, soo bondede Ede ikke,
nie-n noar de swde pao Goden talte
Engels-L bondode de. Do var det«
som Wen shapde sagt til mig: B-: «
nisne but-de have deres religissc
lhkdcrvsisning i det Jst-wo de tolcr
tm Moden og ellers til soeng
Tot vislde govnie dom meve i Liwct..
Den anden Qplevelse stommer fra«
min føritc Virtsonnbed fom Prwst i
Tannebwg, Nebr. Vi sholdt Møde«
og drøftede Sspørgsmoolot am Sen
dagssskvles Der blw faa tolt om,
twjlket Sproxy der fskulde heimt
ns-:-. Flere mente, at der but-de un-«
diswises span Dansft Zoa sagde den
kluge Lars Honsibol tørt: »Det tyks
fis-I im oft-soo, for det er bist Amste,
di kan.«
THEer to Oplesvelfer bar værct
Fingerpieg sfor mig. Saa lasngu
Dunst er dot exmfte Zproxn vi tun
saa isr det absolut det bodste. Da
poa ethvert Sied, lwor der er
Ton-ske, som tiltolcsss bede paa Tanfk,
der bør deckte Sprog vodligeboldes.
—- maasske dog ikke ttdelnkkende,
for-di der er Medlennner, disk til
taliss bedst Poa Engelft
Men at den krisme Religion-Inn
bewisning hat størst thndninq for
et Menneste i dest OFpr »Von be
weget fisg i til .«dvcndag, derom
tun-de der ikkc cnnne difpttteres· (
J vg for sig M alle prg AS l
tes Läge. Wseimsderet stoler ftcerktE
der-for Kun Get Sipkogj der er
Modersmaol og Hjertesprsog er tot-l
Monmpewde det bode Skulde
der ellets si Dog ones For-stel, soa
wd da Hvemmnd, at vor Herre
bar benyttet ssg as biet engelfke
Sprog fvemfok noget endet til Frels
fens Evangeliums og sit Moos-lle
W.
Do jeg gcokder meig ded, at von
lmWe Kirse i dettse Land komij
mer til at taqe For-i i det ens»
oelske Sprach Jog set deri en stor
Fremäsd sor vor kæke lutherfke Kir
ke og en stor Velstgnelse ifor Verden
qenwem den lutkWe Kickes sterbe-re
Wette
Ogsaa vi Dunste ltyar Rot til ot
give vor Irrt-MS i den amerikanisc
Ncrtiom men dot fern sfsrft riqtig
ltflkes gennem det cngolfke USprog
Vor Tuchetfke Ksirke kommen- aldrjg
til ot toge Fort i det dont-te Sproxh
stnmtet Odet er dot bdftse poa al donsfk
Omrokrde
J Ivrisgt om der skol blsive ncers
mere Tale ein« Stammenstutning
mellem de to danfbe Kirkefamfutrd,
faa visl det flet ikke ftaa i Vejen
for mig, om andre lasgger ftærkere
Vogt poa Bevor-elier of donst
Ssproa og donske Minder-, enxd jeq
lspr, kun det sier med Loyolitet
mod- dot Lond, »der laa gener-it bar
oobmst stne Døre for os.
STluttelkg vil jeg usdtole fom misn
Mening, at der-san Tonken -on1
Samntenslutning sial fix-es videre,
Foa bør den blive Genstond for
Drøftelse og Undevhondling mel
lem Remælenstanten som Wirksam
-funtdene vælger paa hver ssist Aorös
mode- Tkyi Ssommetkflutning uden
grundia Ovewejelse sog For-staa
else er ikte Ernste-läg
A. M. Andersen
I
i
I
I
!
«
(
l
(
Angaaende Summen flutning
af de to sanfte nirtefamfund
Nogle Bemtkrkniugcr og Ovcts
vejelfet.
As P. S. Vig.
Dei er jo noksom bekendt, at
,-Forensing", »Samenflutn-ing« liq
ger i Luften i denne Tit-, baade i
Ver-den i bot hel» saaoelfsom in
denfor Kisten, fauledes ogscpa indeni
for de lutherske Kirkefamfund i
MIC, der fo i sdette Reforma
tvxoneni Mindeaar bar oplevet det,
Iqm for mle fca Aar siden var
M for Mk w til dot Mige
Iaa Smnnmvflmningens og For
eningens Omtmde At dislse Oples
Iebfer har fremkaldt sbaade Glæde
IS Bebt-le paa mange Otnraas
Der, er der vist ingen del om.
Ren foreløbig d alt Fald ldar Pro
keftanberne nmattet sftikke Piben ind.
—-- Foreningisbølgcn var dem forl
streck. !
Ack Tanken um Forening ogsaa erl
kommen til Ordc blandt idanflc
indenfor sdc to lntberfke Ksirkesanti
fund «i Amerika, kan man under
swadannc Fortbon knn finde 1« sin
rimelige Orden, og at donnc Tonke
fremdeles vil komme til at staia
pcm Dagssordenen iblansdt us, anta
ger jeg for give-L
IN bandcs til-akt, at ieg fsor mht
Viedkonnnewde wilde, saa svsidt mu
ligt, holde ntsig ndenfor Diskussio
nen angaaende denne Sag, da jeg,
sfom bekendj, har sanet Skyld for,
at fest i fin Tisd fagde for niva
Zog band-e —— for at sige dct mcsd
andre Ord —- tcenkt mig, at fknlde
dct skonnne til Forening, saa inaatte
Krnvet hermn udgaa vscerlig fra
Lnxxfolkkts Mcnigshedcrno, on iskspko
sra Præfterne, da Præsterne io bar
vwret under Anklage for at Unsre
Eknld i Splittolsen.·) Og den Mi
ning bar jeg frctndeles, at kan di
danfke llwhevske Meniglwder i Ame
rika ika of Bjertiot gaa med til
For-erring, san man vi bellst-re »Da-re
den sornden
Naak jcg nn alliqovel tillador
nnn nt nfuisge sfm nwvnje mit For
sast, faa bar dct fin, som jeg nimm-,
node Grund i den Atti-del af Pa
ftor Nordentoft som sremkiom der
i Mode-l »icrleden, da den vil, san
vidt im knn se, tjene Ul at hindre
den Zag, i Anledning ais lwislkcn
den isr sitt-ven, lwilket don sikkrrt
ika var Fonfatterens HewsigL Og
vndnn merk vfl den tfene til at ka
fde anqge paa den lntberfke Kirke
sont on Amersiaiffendtlig Instituts-on
stig. ncwnilie Artickkel var fkvsvet
paa det engeslske Sprog, vilsde den
nden Tini-M skafse sin Foriattger en
’)Præsterne er offtwk Swld i
Splittelspm tbi bavdc der ingen
Prasstet met-et shavde der heller iks
k- vmt Wer d spnm
— .
burtig fDmmutcrksvejsse suden Mir,
sda den jo udsen ongd Villie kan lee
Iles som om Ospgivelsen off det daner
vaog i Amerika er en værre Zvnd
ensd Hur sog Tyoeki, og at altfaa de
Danka der blfver Asmerikanere vg
sæa atf vaog, er Forsbryderel —
Jn the name of connnon senfe let
us hear no more of tshatl En Meinst-,
der lIlion sskriive .faalcdes, fknlde
windsst a-f alt vwre war for dansk
llngdom i Amerika og shan hat
aimst jin solv uminlig som Bals
inand for Foreniing af danfk lnvherfk
Kipwfamfnnd biet i Lande-L
il. Hvem er det, der fkal fort-tro?
Eiter Inin Mcning er Pcrftor
Rin Artikkel, rcni bortsat fra del
illoyale si den, ifaq kirkelig nklar,
at den Ifaa langt fra kan ijense til
Milisdirian i Rotnsing as Foreninq,
idet »den qør Biting til Hosvedias
gscn og det, sont bnrde »verm- Ho
vcsdfaqen het, behanle fom en
Mäng. Jeg money ai er Oi førft
enige i Howdiagcm faa sblisvek vi
det nok i Bifaqsenm Uden ai være
vidtløftig vil im iigc: Leid os førft
lsliivc mini- -mn, bvem vdet er, der
flal 'sor(snes. Tot er iskke forfksels
lika kirkislige Reiningen der fkal
iorenes indenior den samme- falle
kirkcsliac Rmnnte, — as den sinwle
»Ja Hat-fromme Grund, at der ikke
findest en laadnn Nannnc is Ame
rikn.
Dei er lnsller ikkc et eller to Kir
kcssanrinnd i Amerika, der fkal for
onciks nced Folkekirkcn i Danmarh
nnderknsftes dens Styx-elle- og Til
svn, for bvenken Samfundene eller
Folkokirken ønfkcsr en iaadan For
enimg.
Mkn dct er to dasnfke lutherfke,
frlmstanrdiqse Kirlseiamfnnsd i Ame
rika, Ewig mnliqe Forening her er
Tale som. Dei-es Medlemmer er
dansfkv ssUlge Opvin«delife, bei-berste
ifølge Opdragelse sog Ovevbevisncing,
og de er i Amerika ifslge ang. Dg
de r Gomit-e til Amerika, ikke paa
on Lysktur, men for cct danne Hjein
og »dle saa længe Gud ladet dem
leve De that ladet deves M nd
damte i Landets Skolet sog til Bor
gere i det Latw, hvor Miene
.MU,ogidetSM,Xomdaks-i
ZEI
PomtellosMissionem
Om denne Mission fattede Aarsmødet folgende Beflutnins:
»S)larsmødet opfordrer Kirkeraadet til i Forbindelie med Udvalqet
i Danmakt at faa Kirkesagen i Pocatello Jdaho gennemsprt«.
Pocatello - Missionen blev allerede lejlighedsvis begyndt ved
Postor Hat-old J. Kent og fortiat ved Postor J. Th. Lund i et
lcengeke Tidskimh og Arbejdet sortfasttes nn videre ni Paftor H.
C. Jenseit
Pan niin Reife i Oktober og November 1917 overvejede jes
nøje samtnen med vore Arbejdere i Utahmissionens Tjeneste Pa
itor J. C. Carisen og Pastor P. E. Jensen s— PocatelloiMigs
iionen, og vi tom til et dobbelt Resultat:
Ferst at Pocntello, Jdnlm var det meft centmle Sted for
Uliiszssionen i Jdnlio Terim fnn der saa orbeides videre ud i de
nnitringliggende Egne
Dernasit, at det nn er paa Tide at tage et saadant Stridt,
iom vi tog for en Del Aar siden i Salt Lake City. Vi byggede en
Præftebolig og en Kikke og dermed talte et Sprach som alle bau
de Venner og Modstandere tunde faa For-stand af, nemlig dette
Spros: Vi er kommen her for at blive.
Dette Stridt var til rig Velsignelfe i Salt Lake City
Vi trot, et Stridt af den iamme Art vil faa Betydning i
Pocatello i den fannne Retning.
Da Kirkeraadet aflioldt Mode nn afvigte 18.——19. December,
1917 i Des MinN Iowa, og neje overvejede Sagen —- iaa i
Tro paa JdaliosMigsionens Fremtid og i Tillid til Samfundsvens
ner herovre og Vennerne i Danmart gennem Udvalgets Wirksam
lied —- beiluttede Kirtekaadet folgende:
t. At tøbe et Jordftykte til Lilfbenyttelse for en Bolig og Kiefe.
Jorditytket ital koste sit,()00, 81500 stal betales ftmtsy de ans
dke 81500 oin set-:- Manneder.
2. At lingge en Volig til stxnnl
3. Lg en Kirte til 811,(")00.
Illisnm den hele Sinn ner sts,000.
Da Ildvnlciet i Dank-mit for Utahmissionen jo tidligere bar
lovet at dele lmlvt nied oc- i denne Mission, saa vil Belebet for
l)ver Pakt bline 89000
J Tillid til Eumfnndstsoenner liar Kirkeraadets altsaa taget
dette betndningsfnlde Etridt
Ja, vi mente endoqsam at det var denne Besteminelie, mange
as Utalimissionens Venner ventede paa og ikke mindft vore —- op
ofrende Kvinder i den forenede danske Kitte· Allerede de 8200
8300, der er indtonnnen til denne Sag, er et Vidnesbyrd oin Kask
liglied til Sagen 83,000 er olifaa, hvad vi fkal have til Bygge
grund. De sei-sie 81500 liar vi laant for et Tidsrum
Vi kommer fault-des med Frimodighed og bunter pao Deren
til PocatelloiMisfionenS Mnner og siger:
For Herrenö Sag-s Skylds giv nu en rundhaandet Gave til
Mrkeiagen i Pocatello.
Saa« meget om Saqen denne Gang.
Vore Kvinder har i denne Mission hidindtil gaaet soran Bi
udtaler dette Himb, at de nn vil scette sig i en stærk Bevægelie for
Sagens lytkelige Genneinførelse
J øvrigt, twr vi, at mange baade i Amerika oq Gemme i
Donmark vil give en god Offergave til denne Sag.
Paa Mrkeraadets Beque.
« J bredetlig Ærbsidtghed, »
. O.B.chrtitianien.
w