——- s
l
Det, der bestaar
Vor Guds Ord bestaar evindelig
(Ef. 40, 8.)
Peters ferj Bren.
Kap. l, 3——5: »Luvet vcere Gud
og vor Herres Jesu Kristi Feder-,
sum efter sin sture Barmlijertigbed
har genfødt us til et levende Haab
ved Jesu Kriin Lpftandelse fra de
døde, til en ufurtræntelig, ndesiuit
telig og uvisnelig :«lrv, sum er be
varet i Himlene til edel-, J, sum ved
Guds Kraft bevugtes ved Tru til
den Frelse, sum er rede til at aaben
dates i sin Tid.«
Lovet være Gud og vor Hei-rek
Jesu Kristi Feder (— begyndcr
Apostels-In her ester sin Tiltale og
Hiler til de Udvalgte Ogsaa Pau
lus aabner sine Breve med at prise
Gadd. J 2. Kur. ug Ef. Brenene bru
ger han selvsamme Udtryk, sum Pe
ter bruger her: ,,Lovet vcere Gud og
vor Herres Jesu Kristi Fader.«
Det sømmede sig i Breve til Me
nigheder af frelste Mennesker at be
gynde med Luvprisning af hum
hvem deres Frelse skyldtes.
Sau nævner Apostelen straks
G r un d e n til Luvprisningen:
»soni ester sin sture Barmhjertighed
har gensødt os«.
Vi vil mindes, isvad vi sidst be
tragtede —— Udvælgelsen — i
Furbindelse nied G e n f o d e l s e n,
sum her ncetmeisf De tu er nær be
slcegtede Udvælgelsen er ncermesti
nuget, der gerei- med os, Gerne-!
delsen nuget, der udretteLs i us.
Det ligger i Begrebet Genfødelse
eller Jst-discl, at det er nuget,tsiud gør!
ene ug alene as Naade livad!
Apostelen udtrykker i erene »ef-!
ter jin sture Barmlijertigl)ed.«
Men bvad forstaar leustelen saa
ellerss ved Genfødelsen, da han lieg
ger den til Grund for Lovprisnin
gen af Gud2 At han ser noget
stort og herligt deri, det kan
vi skønne af, at han gør dette.
Der maa her tænkes paa, at vi
iifølgse vor naturlige Fodsel er
uskikkede til Omgang med Gud og
fslgelig uberettigede til Arvedel i
Rige Vi er sødt sum Syns
dere, og med Svnden følger For
dærvelse og Urenhed.
Lad us for øvrigt, hvad Gen
fsdelsens Begreb angaar, tænke paa
Davids Ben: ,,Gudl skab i mig
et rent Hierte og forny en stadig
Aand indeni mig.« (Ps. 51, 12).
Stal. Ez. 11, 19: »Og jeg vil give
dem eet Hierte og give en ny Aand
i deres Jndre og borttage Sten
hjertet as deres st og give dem et
wohin-te
Apostelen Peter nævner intet um
Genfsdelsens M i d d e l, det umta
Ger than senere Angaaende der, der
qenfsder sml. Jak. 1, ts. Det er
Sud Faden
Peter neevner her, hvortil vi
er genfjdt—,,tsil et levende Saal-«
vg ,,til en uforkrcenkelig, ubesmiti
telig og uvisnelig Arv«. Det er
state Ting, der fslger af den nye
Fjdseh as at være Guds Børn «
Vi see en nøjere Forbindelse mel
lem Hund« og »Arv«. Begge Dele.
peger mod Fremtiden Og vi er
tilbsjelige til at opfatte Haabet
sum Daab otn Aw, um evig Sa
lighed has Gud.
Men nogen kunde jo mene, at
det, vi sikke ejet, det, vi fickse allerede
er i Besiddelse af, det er ikke start
verd. Der-for kalder Apostelen Haus«
bet et »levende Herab ved Jesu
Kristi Opstandelse fta de dsde·«
For vor Her-re Jesus Kristus
var Herlighedem da han vandrede
hernede paa Jorden, tilkommende.1
Herde han da endt i Dødem saa
havde band Haab um Herlighed vie
ret et dtdt Hund« Men ved Opsi
staudelsen sra de døde plev hanss
Hand ogsaa levendegjort. «
LW hu part Peter selv og paa
de andre Martyren De opnaaede
ikke at komme i Besiddelse af dered
Utv her vaa Jordem men Jesus
m M Kerls-when of de heu
W. Perser kundr.M og de,
Abs-hausten paa Grundes
Jil fige, at den ikke er underlagt
den fyndige og forgængelige Vers ä
dens Lov, Inen vil evig viere lige
ged; at den er ubeftnittelig,
eller ubefmittet, vil fige, at den ik
le berørt og ikke kan blive berørt
af Syndens Urenhed, og at den
er nvisnelig, det peger i Ret
ning af, at dens Skønhed og Her
lighed oldrig vil mindfkes eller for
fvinde.
Videre figer Apostelen om Ar
ven, at den «bevares i Himlene til
eder«. Det er, om ikke en Egert
fkab ved Arven, faa dog noget af
ftørfte Betydning. Jngen kan røve
den fra de rette Arvinger.
Til det fidfte Udtryk ,,til eder«
flutter sig videre: »J, fom ved
Guds Kraft bevogtes ved Tro til
en Frelfe, fom er rede til at au
bendares i den fidfte Tid.«
Det er underligt, hvor rigt et
Gudsord kan være Her er ncevnt
det ,,levende Hab« og den rigt bes«
fkrevnc ,,Arv«; de er fikrede Men
hvad om Arvingerne ikke var
fikredel hvad faa2 Men de er fikrede
faa vel som Haabet og Amen Det
er det, Apoftclen peger paa i det
fidste Ord:
»J, forn ved Guds Kraft be
vogtes ved Tro« —- Guds Kraft
vil bevogte os ved Tro. »Vor egen
Kraft er intet vcerd, vi vare fnart
overvundne,« foni Luther figer. Og
hvor mangt et enfoldigt Gndsbarn
har ikke vætet friftet af den Danke:
Mon jeg kan blive «beftandig til
Enden? Men her træder Gnds
Kraft til og bevogter felv det spa
gefte Gudsbarn ved Tro.
s
»Ti! en Frelfe, fom er rede til
at abenbares i den fidfte Tid.« Et
Htroende Mennefke er allerede frelft.
T,,Din Tro har frelft dig.« (Mt. 9,
22 o. fl. St.). Men Paulus taler
om at vcere ,,fkelft i Haabet«. Det
er denne endelige Frelfe, Petekx
her figter til —- Guds Varus ende-»
lige, fuldkomne Frelfe i den fidfte
Tid, da vi ikke blot fkal være frelft
fra Synd og Friftelfe til Synd
»Im-de inde fka sog ude spa, ikske blot
fra Nød og Dsd, men eje en
herliggjort Sjcel i et uforkrcenkeligt
Legeme, da vi fkal faa den hetlige
Arn si Befisdbelfe og fwdfe
væte med Herren.
—
En gammel Bibel-tote.
As H P. Hansen
Dersom man anster at sendi
en stor Mand, stal man lcrggc
Mærke til, hvor tin-gen Opincerk
somhed han stasnkisr sniaa Ting.
Det er vasrd at lcrggo Mærsc
til, hvorledes Koffer Karl den Storc
dcr genoplivede Forestillingcn am
det gamle romekske Nige, og hvisJ
Herskerstav stratte sig foruden til
Frankrig baade til Spanien, Tnis
land og Italien livorlcch denins
Mand, der ined en visJ Rot for
tjener Navnot den Stom dro)
Omsorg ogsaa for Bot-nein- og liav
de et Øje med Afstrivningen af de
hellige Skrifter i Klostrene i haus
udftrakte Rige.
J en af sine Forordninger fla
ger han over, at de brnger uøvcde
unge Mennesker til Afskrivning af
jden helligis Bog. Her udkrwves
Graniniatik»tilføjcr han — nej,
god Grammatik — for at forftaa,
hvad der asskrive5. Det cr ikke no
gen Religion at bede til Gud i
ugrammatist Zprog og at besidde
hans hellige Strister i en gramma
tisk ukorrekt Tekst. Fta den Kends
gerning, irrt Klostrene i dekes Stri
velser brugte en slet Stil, slutter
han, at dct stod slet til nced Bibel-.
studiet.
Den store Kejser sørgede dersor
først og fremmest for at ophjælpe
Skolevæsenet i sine Niger. Ethvert
Kloster fkulde have en velledet Sko
le saa vel for Muntene som ogsaa
for de unge Mennesker, der kom
for at modtage Undewisning. Ved
sit seget Hos havde han »Schola
palatina« og Kejseren kom oste her
og modtog Undervisning samtnen
med Drengene.
Det var ham om at gøre at saa en
viikelig solt og paalideliq
tekst. J den Hensigt indkaldte han
leede Mænd alle Begne fra, end
oclgu fri- Oriemen. Den lebende
Mond i det state Foretaqende ellet
Formanden sor Wrwisiondkoms
seen m den W W
Zutritt, der ikke blot var-i V
Wle of list Los-sm- mev vgsm
ist-cui Orts We vundet Kei
stkms Ums sc . Month
Isi er its Is- M M.
, ? , »
-
Zortjenester som Bibelrevisor, jeq
denne Gang agter at dvæle, men
ued den perfonlige Jndflydelse, han
udøvede fom Leder af en Bibel
fkole ved Kejserhosset.
Karl den Store vilde nceppe
have interesseret sig faa meget for '
en god Bibeltekft, hvis han ikke?
hscwde ansfet Bdbelen fsor den bed
ste Folkebog, der fandtes, en Bog,
det var shatn som at gøre at faa
udbredt i Folket og læft i de vi
dest mulige Kredse.
Kaster vi et Blik ind i Bibel
jtolen, der kan betragtes fom en
Fortscettelfesfkole af PaladsiSkolen
ved Kejserhoffet i Rachen-, fer vi
først Mesteren Alcuin felv og nogle
faa Elever, der havde fulgt med
ham fra Klosteret i York, dernæst
Kejseren, der er den ivrigfte af
alle, saa folget hans Dronning
Luftgard der var højt elsket af
Kejseren og hans tro Ledsager i alle
Studier. Alcuin kalder hende ,,filia
tnea Luitgarda, der betyder: min
Datter; og hans Ven Theodult, der
senere blev Bifkop i Orleans, be
snnger hendes Edle Karakter i et
Digt, Ohvor han ogssaa befkriver hende
siddende i Bibelskolem lyttende til
Alcnins Tale. «Jdlandt dem,« stri
ver han, »sidder den skønne Dran
ning Lnitgard, ftraalende af Aand
og from af hOjerte Jævnhed par
ret med Adel røber Skønheden afF
lJendes Dannelse og den end ftørrez
Zkønhed af hendes Dyder Hen!
des Haand er fuld af Gaver, ben«
des Zind gennemtrængt af Mid
hed og hendes Tale sød som Hon
ning. Hun er en Velsignelse for
alle .og en Harm for ingen.«
l Bcakkdt Vibctskolcns ovkige Ele
ver findess vi en af Kejferens fire
Zeitre Gisela, der var Abbedisse
i Chelles, menvatter og atter føgte
til Alcuinsjs Bibelskole
Kongens Sonnen de tre Prin
ser Karl, Pepin og Ludvig, og to
Dem-, den fagerlokkede Prinsesfe
Rotrud og hendes blide Stifter Gi
sela var ogsaa blandt Deltagerne
Endelig var der ogfaa hans Svis
gerspn Angelbert, hans Fættere, de
to Brsdre Adelhard og Wala samt
deres Sester Gundrada, desuden
Kejserens fortrolige Ven oa senere
Viograf Ginhard, den senere Erke
biskop af Mayence Rimlf, Alcuins
Ven Arno, fom feneke blev Erke
W di Sale og den W
gavede Teodulf. i
Efter VII-ans ank gav Merkm;
lmcr as sine Elever et eget Navn
og retfcvrdiggjorde dettc med Hen
visning til Striftcn J et Brcv til
Gnadde striver hanjVenfkaib mäs
førcsr oftc en Navneforandring, sau
lech fom Herren sclv asndrcsde Si
.:mn—3 Navn til Peter og kaldte Ze
chdasusz’ Zonner Tordensømtorue, en
devamh der ika blot havde Hævd
i gamlo Tiber, men ogsaa i vore
Zagt-.
Neffen-u kaldtes sædvanlig David,
mcn bcuasvnes undertidcn ogsaa Sa
lomun for sin Visdoms Skyld Dct
mr dcst gamlc Testament-es Ideal of
en gsdindsat Kotige, der foresvæs
vcde Kejsercn, Kongcn, udvalgt af
Gipd og Iaaret af Falle-t, Kost-gen
som Guds Repræsentant og Ho
ved for Folket, Kongcn fom tapper
Krier og paa Hammc Tid kongeljg
Sanges-, et Ideal, hvor middelals
dcrlige Foresttllinchr var blandvt
mcd qummeltestamentlige Synsipunb
ter.
Det var ingcn ringe Lpgave,
der vai stillet Alcuin, gennom sin
Undervisniug at udøve en porsonlig
deiflydevfe paa san blondet en
Krebs af Elever, og det er et ikke
ringe Bevis paa hanå Dogtighed
baade som Lckrer og Bibclteolog, at
han fornmaede at løfe den.
Haus Undervisning var for en
versentlig Del formet i Sporgsmaal
og Svar, altfaa en Art Samtale
mellem Lærer og Elevet, og blandt
disse var den mest videbcgærlige
Kejseren felv, der suskede at vide
Bested paa alt.og vide dct med det
samme. f
Da der engang var Tale om
Mrkefcedrene Augustin og Hierony
mus, spurgte Kejietetx utaalmodig:
,,Hvorfvr km jeg ikke faa tolv
Maske som Wiss« Tolv Mænd
sein« Augustin og -Vieronymus,
M MU- M KOW
Bud. — »Hvad,« fvatede Almin
rolng «,,Gtmslens og W
Herr- hsavde tun to saadanne oq
du vil have »telv7« «
Dei et interessant at se, hvilke
VIII-UN- dsk W blähe statt
M- M» M M. var et Ler
s
H
Ioms Vidunder. En as Hossets Das!
ner kunde ikke forstaa Ordene i;
Zalme 116: Alle Mennesker er
3øgnere. Hvor kan Børn Være Ltigsl
1ere, før de begynder at tale, elsi
er stumme Mennesker. En einde
Hunde ikke forme Ordet Sl. 121,»
3: Solen skcs ikke ftikke dig om Da
Ien eller Mannen om Ratten, med
den Kendsgerning, at Mannen ikke
drænder.
En lcerd Mand, der kom fra
Grækenland, satte Hoffeth Tanker
k Bevcegelse med folgende Spørgss
cnnal: Hvem modtog den Beta
Zing, for Ewian Vi bliev købt I.
Por. 6, 20; 7, 23.
Kejseren ønfkede at vide, hvad
det var for en Sohne, der efter
den hellige Nndver blev junng af
lHerren og hans Disciple, ugen
nf Evangelisterne nævnet Pen.
Efter en nlmindelig Forklnring
af Ordet Hymne fretnsnstter Alenin
ne Formodninger:
At det ikke var nogen særlig
Himme, men en almindelig Tnfsi
gelie.
At de har funget den 2:3. Zahne
Alt det var en jødisk Bon.
Eluttelig fremfører hnn sine eg
ne Ansknelfer, netnlig at det var
den Bøn af Jesus, der findes i
sob. 1««·, og fntn Evangeliet da
ftal have benævnet Hymne
Zom lebende Tanke for fin Op
fnttelse nf den hellige Zkriftszs Tro
vcerdighed bemærker Alcuin lejligi
l)edsvisis: Zkønt nogle Ting i Evnn
geliet er fortalt paa sonnne Vie,
—l
andre paa forstellig Mande, tror vi
ikke desto mindre, at alt er sandt-J
« J hans Dialektics bar vi Ek-?
scmplcr paa, hvorledes han taltc med;
Kotigen om Afholdenhed som en af;
de højcfte konseligc Doch-, og i
hansJ Bog om Sjælens Natur, der
er tilognet Gundrada, finde-s fol-«
gcude ret spidfc Formaning: Sei
vor Salomon (Kejscrcn) straalcndes
af Bis-dont Estcrlign bans godex
Egcikfkaber, elfk hans Dyder, man
fly hans Laster. Naar man
Minde at Kejferen (David) tun-»
Tdc vccre frygtclig indtil Grufomsl
ll)ed, kommer man til at tasnke paa
Profeten Natans Optræden ovcrk
zfor den gamlc Pagts Kong David»
Men naar Alcuin ikke sparede
soluc Meist-ren, fom han baadc cl
fkedc og frygtede, tør vi tro, at
han heller Mc har værct bange
for at anvcndc Ordcts Tugt over
for sinc andre Elever, der var knapt
saa hojt paa Stran.
Attcr og after formaner Alcuin
j sju Undekvisning baade Priuser
og Prinsesscr til ikte blot at være
taftfulde og vife, men ogsaa at
værc afholdcnde, og vi vcd i dct
ncindftcs hvad angaar Prins Ludwig,
um- Formaningen ikkc forngrci.
chlv oin han ikke ftod paa Hode
tut-d fin Feder i Lcrrdom, overgik
hau ham langt i helligt Liv, og
dct var ikkks med Urettc, at man
sum Käfer gav ham Navnct Ludvig
den Fromme. x
Zcm vjst som det er af Frag
tcrms, Trcret skal mich-, wr Vi
L — —
--
tro, at Alcuins Bibelskole v Kei
serhofftst i Rachen hat vceret til
Velsignclfc og lnmwt Fragt for
Evighcdon
Man visd lmor mangc Hoffcr
holde-J der nu um Dage en ligs
neuch BibelswlcP
Russist Aandsmk
(Af Hans Wer-Er j »Sa- Amtst.«)
For den, der kun sendet det
tuster Ziolls Dankes Og Fslekfess
Ist-v gscnnem Thor nges findt-Me
lige Oversz«se as en Række Falke
«fange, vil Bdllcdet af den jcwne
Rassen Bonden og Kofakkem være
megot etvsisdsigt Dels er disse San
ge shosvodsagelisgt blevet til blqndt
ILillerusserna der of Sturms-ferne
nwd en vis Foragt anses for at
vasve mege og følssommex modens
Ectomtssfcrm hoc en usdpræget Bir
teLig«hc-ds·fans, der spræger den eqents
lsige sListtseratuy har Lillerusseren
ssin Swcke i det rotnmnkifke Fol
üssangene fionskonnner os. afte at
værc Vo! sentianentalc og var de
det julsde lldtryk for Felde-t, wilde
man forgmoes lede estcr den Man
disgckyed og Kraft, sum det til Tider
lasgxusr for Degen, men dette shcens
«aer samtnen mod, at Zangene kun
behandler de Sidcr as Tini-t, fotn
Amor 4fig til muri-ff Fremftillnig,
swrlisg Kwrligbcsdscm og da især den
:ult)kccligc Kaki-liqle i Besterer
«ccf hvilben Rusferen faat Udtryk
for hole sin ejendonnnelige»Mede
lelse med den, der lider ondt si Li
xvittoringer
Til den komnede danske Menge-linke Inth.
Kjrkes liømohjem.
Pør kvitteret c5887266
selmo. Cal., Mrs. P. A. Nelson ...... 5.00
Ruskin, New-» N. C. llautwed ........ 5.00
Ruskin, New-» Ell-a og Ding G()li1book,
shvser SI1.00 ........................ 2·00
Ruskin, Nebr» Ansgar .............. 0.10
BMkdyn, Wis., Kvk. ................ 10.00
Gedan- Palls, Ia., Nazareth-s MsgIILS Icvk. 10.00
Mai-ou City, Nein-» Zions Mgsbs lcvk.10.00
-I«luwhinson, Minn., Den dansk—1ut3b. Icvk. 10.00
Dane Valley, Mont., Unsgdomsf. ...... 10.00
-Iocksonvjllse, la» Bot-Mahom ev. 1111111.
søvdipgsskole ..................... 5.22
Sich-ex Mont» Polla Ugh» sondsgvskw
lle-13øt·oemzti Kirkebøsse ............. 9.72
meth Wis., Wie Danish Lust-h. III-dies
Aid society ...................... 10.00
Guts-Hand, Minn., km folgende Vermei
i Mgtb., Mesdwmos H. Icmtdsem l-.
Besuches-m Bericht-km bv. 81.00, P
Keirgaanh .J. Christ-engem H. Odri
stcsnsssm Axland, Alkked Hausen, -J.
(’. Hausen, ins. 500, Meist-T L. P.
bangem Niels .Jevsen, Niels Christen
se11, Ihm 5()c. Ialt ................ 7.50
Gut-hing Wis., Busy Bee society 15.00
Dllpnilsadcy Minn» Art-bar og Lier
Camp, hv. 81.00 .................. 2.00
ij()kg, is. Dak» Berhania Mgsbs lcsvk. 10.00
Ring-ausd, Ia» Iltms Johan .« ...... 2.00
Ohicago, Ill., Graoe Peter-eng spat-e
bfisse ............................ 2.46
Ubert bea, Minn., Urs. C. Jan-en .. 6.00
Alidxtz sash., Camicio, en Unewnt »tj1
Juli-trak« .......................... 2.00
Millwwn, Wis» Anna S. Juba-on 2.00
West-Noah Maine, Mys. Pest-et- smith
»U! .Juletræ« .................... 2.00
Royal, Ia» Mus. P. Byggere .......... 0.50
Ohio-»Yo, Isll., Gekhsemsane Ling sein
dagsskole ......................... 5.00
Ohicidgm Ill., »J. Nielsen .............. 1.00
klar-lan, la» sondagsskolens TaksigeL
sssgokker .......................... 4.00
clinton, st., Kvk. .......... f ...... 10.00
Brooklyn, N. Y» salems Mgsbs Kvk... 10.00
Racjmz Wis., lmmauuels Msgsluz lcvk... 5.00
Blooming Pkarie, Minn., Ma. N. Ic
Nelson .......................... 5.00
Raoine, Wis» Emaus Mgsbs Icvk. ...... 20.00
Albert bea, Minn., Altes Franc-is og
Ohnlvie Hort-engem hv. 500 ........ 1.50
Albert Lea, Minn., Arme Jan-en ...... 0.50
Alber- Lea, Mino-, L. P. Jensen 5.00
Bosmn, Mass» Bevhnnia Kvk. ......· 250
De sammenslutwäe damke Pomningor
at Amorij ...................... 58.80
waupcmy Wiss-» P. B. bund .......... 2.00
Rat-ine, Wis» lmmanuels Ugh- Son
dogssskole ..... « ................... 12·20
Saxeville,«Wis., St. Joh. Msshs Kvk... 5.00
Meine, Wis» Imva college lljælpe
Fowniag ........................
lndicnapolis, lod» Trotoldiigbeds Ugh
Kviuäct .......................... 5.00
Den-works- Wis., Urs. Kumm- Mnss -
scll ....................... ; ...... 2.00
Gassenva Uiohsp st. Pauli Lieb-s Kvk. 10.00
Ists-akut, Midhsp st. Thomas Ugh« list 10.00
Ew, Mino-, st» bisw. Ugh« Icskm 10.00
Stospy Kyo, Männ» st. JOHN-luva 5.00
slsepy Kyo, Mark Urs. L. P. Jst-so » 1.00
Wiss-m, W, Honig-od- Ms Ist. 10.00
WIW WI» VI Music-I M; ZW
4.50
-.. )
,
l,n(-k. Wis.’,). st. Peter-s Klgli., km køL ,
got-da smnlcit af sdnslagssknlcslyøp
ums-: Pisdor Jenseit 50s-.. lDHUsl og
Classe-see Leu-»Im hv. l()(-.. Kirs. li. Ulr
Fscsnscsn 20(-,. MPSL K. Jl. Madsm 81.00,
Miss. 'l’ls. Moan 20(!, ROH- Peter-sen
5(I(-, Mm l’. s. Peter-sen 20(:, Praka
Sein-usw« 250, Andreas Mattson 25c,
Oom Amblo 500, Christian bund 5()c,
Martin Jenes-en 5()c, A. P. sondergaanl
25c, li. P. Clausen 25o, Mai. O. T.
Nelson 25c, Johan Jørgensen 500. Ma
rius Peter-sen, N. P. Laksety Theo·
Landen, lu-. 25(:, Feder Skou, Gilbort
Krogtly M. soc, Agathe, Bild-a og Roy
mojul Kroglt, Ilermsn Glut-sey Inge
man Glut-Dem Ew. 250, Miso. Hause-m
50(-, Urs. l«. P. JMmen, Mm P.
Homminsseu, Blmer skov, Margrete
desea, com Mast-en, C· R-. Mucor-,
lus. 25(-, Ost-l skov älts» Dlla skov,
Miss. N. P. Skov, Jamm- Nolsou, Gluts.
Null-Frev, bat-s Hunger-, Cornelia
lstsoolmum, Oliv. 25(-, Jena Dreck-main
500, P. Robert-en 5()c, Vslborz Micr
grew, Gookge og Clarenoe Robert
scm, «hv. lot-, N. J. Jøvgensety Christ
Peter-sen, —an. 25(3, Miss. Hans but-sen
500, Milch-ed Jer 200, Wilmak og
Roy Jewel ON. 156, Paul Paulsen 50(-,
P· Jenseit, Haus Hausen, Axel og Haus
ry Robert-Sen slnn 25(-, Nie-la søreusen,
A. M. Peter-Sen, Carl Jenseit, Urs. J.
P. sørensen, Clikfovd Mit-MU, Mus.
N. .l. Nikel-sey P. H. Petersen,.Ut-s.
Loujs W. Niobe-n, Daguy syst-engem
Hans Njolseky Jørgen Virg, Carl Mot
vensety Mu. N. Bdng liv. 250, Mes.
Axel Jesme »J· l-. Mølslety Niels G.
.Iohansen, Podol- Ghriswkkeksen, ski
ren Vig liv. 5()c, H H BiIUle R. P.
Broclmnaml hv 81 hemer lot-seh
Mis-. Hsns Larven Christ-en Systeme-m
Feder Jova, Pol-miet- Laksen lu
25c. . · . . . . ............ 27.21
l)annebvog,Nel)1-., Mk og Mks kl. Peter-sen 10. 00
Newoastle, Nebr» søren haust-seu» 5 00
Kenmare N. Dak» Trin. M«gl1.s Kvk . 10. 00
Premont, Nebr» Kvk . . . . . ...... 10.00
Obige-go, Ill· Golgsatha qus l(vf..10.00
Brit-du Colu. St Ansgmss Mgsllg Kvk. .20.00
seh-IS, (-’al., Don-as society til .lul(stms 10.00
Knian ()al., Jøkgen klangen » 10.00
Alida Zuk» can» Ida Islanna Nielsen .
til-Iwane .. .. .. » » 6.00
.Isaoksouvilles, Ia» Mrs. H. C. klenrilcsen
og Murio Henriksen .. .. ........ 10.00
Dani- Valley, Horn-, Ebenezer Mgl1. Icvk. 8.50
Gayvill(-, s. Dak» Dan. l-. Ajd Soo... 10.00
WApr Wla» De Danskps Hjem 10.00
I alt .. 81,382.89
Waukmea, Wis» den 21. DER-» 1917.
Jobu Und-en, Las-.
0) Taksigelsasdagea but- det vix-rot Regel i
Meniglwdey her at oft-e til voke Biiruelijomz
tosend-i dot nu er vedtcgot, at die-uns Dag«
’h1ivsk stmiudetig one-»das ad oka sit-usw
det til vort ssmkuuds Pensionsfond, san verl
tog Menigltoden vod sit siclste Møch at sca
dagegkolebørweno tut det Even- ct indsamle
til Bømehjommene, da vi moate det more
kordelagtigst end at bestem-ne on zucken Ok
ssrclag. Dem Frei-Umstande M brsst
bedre Resultat end vagen Otto-W süss.
s E. IrokL
I
I
