c
. Det, der bLstaaT Z
Vor Guds Okd heim-u Muse-selig ;
(Ef. 4o, 8·)
Petersvfstste Bkew l
Tiltale pg Hiler for-Hat 4
Det er fastng Drøftelsen af
" Spørgsnkaalet om Udvoelgek1
sen, svi vil fortsætte. DeitoEpørgs
maal eller Lastepunkt hat været saa
stævkt fromm-e blandt ffandinawiske
Luüheramre her i Landet —- vel«
fortrinsvsis blandt Ilovdnvæwdeue,
men sdog sogsaa en Del blandt os
Danfke —- at ivi ausser fsor urbgtigit
at lade en sLejliigEhed til smuslsigvjs
at kastie wogen Klavhed over det
gaa ubenyttset forbi.
Som vi gjovde opmærksom paa.
·s-idst er Ordet ,,udvalgte« og ifkcl
,,Udlcmdingene i Adsspredelsse« Ho
vsedbevegnelsen for dem, Apostelen
fkrsiver til.
Sspørgsmaalest om »Gude- lldvasb
gelse asf Mennefker til Frelfe hat be
skæfstiget Kirkens lærdeste og bedsste
Mænsd, i Iden ældre Tid scerliig Au
gustier. Lgsaa i Reformationstiden
var det stasrkt fremsme
Den bistoriske Side as dsen Sag
er det inkidlertid ikke vor Opgave
at gaa nærmere ind paa lkcrs «
Lkan ksar spurgt: ,,Naar nogle er
udvalgt til Ealigilwd eller Frelfe,
er andre saa udsvalgj til For-tadel
fe?« Tet fnnes jo følgerigcksigt
at saalsedes maa sdet være, dog, vi
mener wei.
Lad os her heulede meæröfoms»
heben paa et klar-r Qrd Of Pau
lus: »Gud visl, at alle Mennefkser
ffuslle frelscs og komme til Sand
heds Erkendelse.« (1 Tim. 2, 4).
Tettse Orsd er uwetydigt, sog det
m vi stole ma. riet vil vi Warst
hetwifse enzkwer til, som gerne vil
tin-de Bisse-d i sisn Frelsesfmg, og
som nimttie være bange «for, at han
(eller hun) ille var usdvalgt
Vi wider mange andre ligesoa
klcwe Wn i Guds Ord. Lord vs
blot W get mete: »Den, Tom
stroe sog Elivet th fkal sblsive frelst:
men den, sont «ikke trot, Mal bliive
sordømkc Mk. 16, 16.
Læren vkn Wgellsen rosber ikle
disfe Gwds Ovds klare og befvemä
DacM,-vifinderatværedet
W ved Peter-s Udsagn om Udi
vcelgelsem at tdest visfet dennes Ova
ensftemmelsen med de ans-we og
andre TM Swden
Peter sfiger nemlig: ,,«Udvaclgte
eher M MS For-addide
M W sattet svi Me
menvimaatw, athan fovud barz
W Mr af vs og vidst, hvordan
vi vislkde stille os, mar sFrelsen i
Mistw- blev os tilbudL
Dei næste Led er »ved Aansdens
Oclljqckfek M iblock .Guds
Ssns Menmesskevotdem
M Liv, LsideUY Djd og
Opstandelfe W med ö den
Plan, Mr Gud vilde frelfe
meesietæ, men ogtfaa Aa nsdens
Oelligelsse W med i samme
W l
Og blawdt det, Gud faa ben fom"
noget væsentliqt, da ban udsoalgte
Menwefker til Frelfe, svak, sbvem
der vilde lade sig bellige ved
Aandens Thii uden Helligelse er
et Menneske ikse frelst.
M fksnnes mqaske klaresft i Ly
sist wf«det Ord, Jesus figcr orn den «
Sond, der ikke forkasdes th. 12
31—32). Vor sbtmmeljske Feder er
rede til at for-lade al Synd og Vie
szfpvttelfa det vil Tige, at ban for
Krifti STyld gerne vil tilgive den
Mie- M. Men Bespottcslsen
imsod Aansden eller fortfat Mod
ftemd mod Banden umuliggsr jv
,,Aande«ns Helliigelse«.
Its tust C Nenn-we We mod
staar Guds Nun-d, men bliver Gen
stand for Asandens Hellig-JFe, san
kommer næfte Led »ti! Lydighed oa
Bestænkdlfe med Jesu Kristi Blod«
i Betran. Ved Acmdens Hel
lee fovftaas nemlig Me, at et
M er blasen Wmnænt
Mdeterkommenwdpaaselljw
giräseus Bei, det That begyndt at
villelydthch,ogdagiqaripp
M, M en enden Apostel
sehst- «W U vandve i Ly
Ist-WM(OUD)EXLI
fet, W vi Sau-M used Man
sn is Mu« M M, W
M « fvs CI M- (1 Joh.
l, V.
M Ue am sonsti
-—s- Styx
r
e n ved Jefu Blod, Peter om V e
tænkelfen Ved den sdasglige
Bawdrisng i Wet, Øvelse i Ly
Ibglhed og Bestcentkelse med Blodet
Iefæstes wdvaslgelsen
Huld svil, at alle Mennefker ssskal
rel«ses, det hat hasn villet, fsør han
kabte Ver-den Men han fomdfaa,
kt den Skkabning, han sfkabbe i sit
Lkillede svilde fabde «i Sywd til den-Z
Egen Fovdcevvelse sog Fortabelfse, og
)erfor bestembe ihan ogsaa, at hatt
Jllde -l)ja-l«pe sog frelsse Simdere
Men ihan valgste at frelse Syndere
oaa sin egesn Maasdse, frelse dem saa ;
ledes, at ide tkods Synd og For-«
dætvelfe Mde naa det Maul, de
var shabt for, naa Fuldkommewhed
og Herlsigrbed i bans Himmel og
Ema-fund
Gud «fomdfaa begge Dele, baasde
at nogle vilde gaa ind paa shans
Frelsessplam inxd under Jlawdens
öelligelfe til Lydigbed og Beinen
kekse med Jelu Kristi Bl-osd, og at
amdve ikke vsildse det.
De udsvalgste er ikke udvalgt paa
Grund af den mindre Grad
asf Forsdærvelse eller paa
Grund mf Dyd og Horden-dre
Giud forudsfaa »das dem, og de for
fkuidte er ikke sforfhtdit paa Grund
af den størke Grad as
F·ordærvelfe eller de grotverc
Synder og Overtrædelser, Gud for
udscva hos dem, men hvad der qør
Udflagiet er, bvem der vil gaa ind
under Aatrdens Helligelse til Ln
dighed og Britænkelse med Jus-u
Kristi Vlod, eller lwem der fika vil
det.
Adgangen er lige for alle, men
en Viej til Frelse uden om Aqu
ldens Helbiiggelle, Ltydigkhed og Be
ftcenkelse med Jefsn Kristi Blod ais
ves der ist-ke.
Paulus now-net Farao sont
Eksemdel (R-om. 9, 171 paa dem,
kder fsortabess Gusd forwdsaa, at lban
sikke vislde bsje fig: men alligevel
Tod han sham fvewitaa. Famo fik
Anlean M at kunne kende den
Me Gad, men han bätemtc sig
Iden ene Gang efter den anden for
Mut-stand Sau nmatbe lnn tfene til,
at Guds Ntwn Oblw bekendt over
the-le Juden
Peter flustter fin Dilvalc med
deme Hilft-m «wa og Its-ed »vor
de oder mawgsfsolsdisg til De !«
Der er voget under-läg sinnt i Usd
Wfælmm Wet ska Guds
Btrn hu Nester-itzt Udvæls
gelsen er fuldt sud af Naa de, alt
Hm Ehelst uden Herran til min eller
lsdin Mahed eller UOærdiqlied
ijiIer den Ipaa Gwds Nawde fass
Twiler den spaa fis-er Grund.
T Osq en anden Bank-: Hat Gud
ngj mig iog udvalgt mig as«
Nat-de til Stelle saa kan im lwi
slie i Romsswing om, at han« fom
udwlsgte misg, Man fuldt ud bar
ssrget lfor baade Vej og Msidler
til, ast den sbegvndte Gerning fkol
M twds SOLO-belide og al
le Wiss-geh Tom msder mig »bem
de duldet-km og Mm
Der-for Ton Apis-fielen Wie de
Mie, at Nat-de vg Fred maa
wvde dem ngaldig til Del. Uds
Wlsen giver den rette Frod on
IMM; iUe Tryghed i Sywd,«
tue-n Strng i Fowisnsing om, at
hat Gud advang mig af Noade oa
ltillet bar-de Helligaancden og Kristi
Mod til ijieftie for min Frel«se,
im kan det sckke fejle for den, der
Hader gsig lede af Guds Stand paa
MS Bej from mod Moder
Vink for Gennemsæsning af
Bibelen i l9l7.
If G. B. E
Hykdebtevenr. .
De Breve, som vi nu vil give
mogle Vink som, er i flere Henfeetp
der forstellige fra de andre asf Pau
li Bewe. Medeas de andre Breve
indeholder Lævdomme, der nærmestI
er rettede til sde enkelte Menighes
bet, saa er Hyrdebtevene fortrinss
ais rettede til de to Forftandere:
Vimotheus og Täus, csgte amtdes
Lige Sønmr af den accndsbaarne
Mpeskikkelse Paulus. Selw be
tegner han dem begge som sine
tandeljge Summen avlet ved Evan
set-U
Den der er msd diss- kae
Tom med Migshwslvrwenh at alt,
M der er M, del or strevet
It M W, M, trsft og
dem-etc af biet MIng Læves og
Pradikeembeda Dis-se Brwe viset
ogs spaa yppetlsiq Vis, hwrledes svi
poa en sværdig Maade bør omgaas
i M Sus, hvilket er den le
bende Guds Meniqheds Paulus gi
ver os i disse Breve Vink næi
sten pcm ethvert Punkt Og i evhvett
Joch-old som, hvorledes vsi kan- tjene
nel i Herden-«- Meniglyed til Her
vens Ære og ,,Sjasles Frelse.«
Hyvdelkrevene er den store, in
Ispirerede Aposvels Ord tsil alle Prak
ster i Herrens Gerninsg. Hvilken
Vielsiigsnelse for os, mn vi gtr oc
gruwdig fortroligse med Breveneiz
Jndhold sog praktiferer det syv Da
ge om Ugen. »
Selv om Paulus et den stock-«
Logiker, basrer Pasrorcklbrcvene bog
sikke særlsig erker dem-f; men de
Igiwr Vink efder Vink til Lævdom,
Glas-de Trøst, Opmuntring og mes
tigt Fremftød i alle Guds Rand,
alt med det for Øje, at hfaslpe
os Præster til Usdførelse akf vort an
fvarsfulde Embedc til Mennefkers
Frelfie og Meiiighedernes Frenwækst
i den »in-ade- Lcere«, Wurde Tto'«
og en ,,sund og ulastelig Vawdel«,
Ostwhyrden til Pris og LEve
Hkmcsdtanlerim i alle tre Brom
kan mattka bodft udtmkkes fault-bezw
Ti- kmirdlcr om Embodet, Jirdefms
vorne as Enisbedet og om hvorch
des Lærerembodet bedft kan nd
iørcss i Herr-eng Meniglbod
Hvad Tidsbestemmelsc angehn-, er
Mkninqen delte, men saa meget kan
misd Bestemthed siges, at de er site
vet ma et feuere Tidikspnnkt i Paul-i
Virkfombod eftcr al Sandfynlig
bcd under bans Fangenskab i Rom.
Dsettr kan i alt Fald figes med
Bestede om det andet Bwv til
Timoiiheus: Dbi i Kav. 4, Vers c
liebt-er lfdet: ,,Jeg oft-es allerede,
og Tiden stil mit Opbsmd et for
Dann-den« ,,Jeg sbor stridt den gode
Strid, fulkdkonnnet Libet og bevo
rcst Trom« (Vets).
Videre nsoqle M Vink om de
mielte OW.
Panli flkfte Vieh til Timotheus.
Tistte sørftk Brev lau tilnaM
melfcssvisk deles i firc Afsnist
Dct førite Assnit omfatter Kwn
l. Te to fErste Vers danner Ind
lvdnjnqon og indebolder en Auto
ritctsssEkklcisring om, ast Apostelen
bar in Ein-bede- osf Gud lVers l)
og sfaa et Ønfbe som Rande, Barm
hjertig·l)ed og Fred, en sdejlig Lyk
øxrfkininq til Fonftowdeven Timos
the-us sog alle Herrens Tit-new
öanudisndlwldct i Kap. l kan el
lier fortkslig usdtachsks i sfjlgende to
Vers:
»Als-In oi inde, at Larven er qod,
s--·--» zmn bchsr den lovmæss
’«st,« ster RI. Og »Den Tale er
tromsrdiq sog al Modtagvlfo vmrd,
at Kristus Jesus kotn til Veran
for at sfwlse Syndere, iblandt kwils
ke feg er den størftse«, lVers 15).
Tot førftse Vers bnndlek om Lo
vcns rette Brug, det anbot band
«ler om Evangelist —- Hovodfori
met-ne i alt Guds Ord. At bringe
disscs to Læreformer wtdelig dist er·
Hovedfagen i al fand lristeliq Pras
diksen. Kun Helligasanden kon lære
os Prwfter denne Kunst
» Kap 2 todgsr det andet Af
fnft scgsfaa dettse Affnsit omhand-"
let to Tim, nemlig Vinl om Bau-«
non og Forli-innen (Vers 1----«8),
oq Mdernes rette Pwdelsc og
Stilling j Meniglheden Wer-s
9——15).
Kav. 3 danner det tredie Af«5nit.
Dette Affnit tagnek et dejligt Bil
lede as en fand Herrons Bienen
Vi biidfasttser blot dette Ver-II »Th!
de, sspm tjene vel i Mensgsbedem de
erlymsme sfig felv en smusk Stillwa
og wegen Frimodighed i Trer paq
Mtuz Jesus« Wer-s 13).
Kap. 4—6 udgsr det sidstc Af
snit Det lud-hobe- en shel M
af defliqe Virck i »den praktifke Ub
fmlse as Breit-gewinnen Vi an
cksvek Ehek kuu Wende sksnne Ord;
»An hell-ges M Gabs- Ord dg
Bim« Oap 4, Z)
»Den legemligie Øvelfe er nryttig
til lideh men wagstm er nyts
tig til alle ANDRE den Mr For
Wensordetslwlmn nu er
og for det, Tom kommeru (V- s)
M ille den Nacdegave, lom
q c up im A- W vig under
W M WMSM El
d- W W U)
M W M US YOU
Wz hold U W: M
user du Its M- M VII stelle
baade dig selv og dem, sont hjre
dig« weis 16). J
Lag jkke tmsod Klagemaal imood s
enÆldsbe,uden efsder toelbektreVids »
nor«. («Kap. 5, 19)· »Im besvætger ,
dig for MS og Krisin Jcsu og de
ndmlgte Encklcs Aasym at du vog
tcr paa dette nden Parttskhod saa .
du intef Mr ester Tklbøjisligbed«.
(Kap. 5, 21). L
»Strin Troens gsodie Strisd, grib
det ewige Liv, til hvilket du er
bbeosen knlsdct sog hat aflagt »den
qsode TMendelse sfor mange Vids
net-« (K»ap. 6, 12). Hviilke dejlsigc
Mut Mc -fandt?
Panli audet Btev til Timotheus.
Otn detbe endet Brev vod vi med
STIMle at diet er fkkevet mie
dens Paulus sad i Fangenstabet
i Rom og vijtnok var klar over, at
Ivon-s Livs Arbejsdsdag var erwi.
Bewet annde af en Faders Af
stcd used jin trofaste Søn —- en
Vjskops sidste Ovd til en ung Her
»rens Tjener. Vrevet er et taarei
Ida-M Brev med en sbmsndcndc Kerk
highod til Tsimotiheus og den Sag
eile-r Gerning, than nu vcd Ann
dcnszi Kraft skulle føre vbdere from
,ad. O, hijkset Hyrdesind, Paulus
var befjælet aLfI Maatte vj Pras
snsr dog levende gribes af det sam
ntse Zinsds Hviiken Veljignelse for
-os:- felv, og lwibken Vcliigncslsc fsor
Egskeuighedernex
I Angaaende Klingen af dem
Brov, da ladet- vi Kapiteldelingon
scm sont sdet bodste Jnddelisngss
Tit-kneip- Vrevcst falder saalodeii i
fjrc Afsnit Og vi fvcntfmsver blsnt
følgesnsde Wink:
,.Devfor paamsindcsr im dig, at
du Opflmnsnmr den Und-J :lcaadcgavis,
sont er i Dag ivod minc Hænders
Pmlæggelsse«. (Kap. i, 6).
»Der-for fkam dig ikke ved Väd
mis som vor Hex-re eller vod
mig, hans Zunge-, men lid ondst
mesd Cvangcsliet socd Gndcs K«raft.·«
Vers 8).
»Vogt paa den skøttne betroedc
Rat Vcd den Helligaattd, ssottt bot j.
dict«. Werk 14). »F
»Du der-for, mit Vani! bliv stærl
Ved Nun-den i Krisms Jesus-A man
2, 1).
Wirt nie-d til at lide nnd-t, sont
ett god Jesu Kviftsi Stridstnattd«.
lVets 3).
«Kont Jesus Kriituss i Hu, op
vejft sra de Me, as David-I Sasb
efter mit Evangelium«. fVers 8).
.,Gsr dig sFlid sor at seen-stille
sdig sebv isiom prwet for Gud, sont
en Arbeider. Oder ikke heb-ver at
skctntme sig, sosm rettelig lasterSansd
hsdcns Erd-« fVcrs 15)·
»Mei: en Herren-Z Diener bør
ikke strideä men vix-re mild isntod
alle, dygtig til itt leere oa i Stand
til est male -ondt«. sVers L-«
»Du derintiod, bliv i th, du Etat
lcett, og sont dtt et- bloven sowie-fes
som, estevdi du soc-d, as ikwent dtt
bar lært det« —— — chm 3,
U—17).
,,Pvædsike -Ot«det, være rede i
Dbde oq si Utide, irektcscet, straf
sorman med al Lämmsodiqbsed on
Lerdom«. Mad. is, Y,
! »Im sbar fttidt den audi- Strid,
fuldkommet Lsøbet oq bevoret Tro
en«. fVers 7).
,,.set·ren Vil ssri nrig sra al on-d
Geming og stelse mig til list hint
melske Rige: M We Æren i
Eviabedernes Eviabedl Amen.«
Pauti Brett til Titus-.
Titus var en meget anset Prasjt
-og Legt-er; men stønt del-te otntaleg
han dog ikke i Ap· G. As Pauli
Bveve set vi, at hatt varO en født
Gkasker eller Hedttitng, men ester al
Sandsynligihed vnwendt ved Paulus.
Hatt omtales sprite Gang, sont Pau
sli sog Baruabas’s Ledsager, zda de
reiste sra Antiochia til Apostelfor
sqmlingen i Jerusalem- (Se Gal—
Kap. 2, 1).
Titus har ester al Sandsynligshed
ofte met-et med Paulus ude paa
hans Missionsrejsem thi Than omtas
let W W sin Medbroder sog
Wider.
Man TituÆ egentlige Don-d
virksonched var« M Øen Kreta
WS fsrfte W hatt M· De
del-läge Whentet immer hcm be
statidig som Man. Og Paul-us
WselvhaledesiM. 1,5:
»Du-for asterlod sog dlg wa Meta,
sorqtduMWlW,s
MdetststW-OCIM«
MMW
Geschwme
d
taufen der gaar igennem detteBrm
sont de to Breve til Dimotheus.
Tet omhandler Bewdnsingen as
Emde —- Jndethe of Em
bedet, og hvorledes de retteligen
ital udftre det.
Vbdere Vodføjer oi fun folgende
Vink cftcr Kapitel-delingen:
J Kap. 1 antyder Paul-us, hvori
for Inn after-lob Titus paa Øen
Kreta, nemlig for at ordne med
en Kirkeforfatning for Menigbodcsrs
ne der paa Øen. Den anden frem
dende Danke i Kapitlet er at bjcelpe
Memägheden fremad i »den suwdcs
Lære«.
J Kap. 2 er Howdtankerne: Den
sunde Tro«. fSe Vers 2)· Og
Juni-, ulcrftelig Ta-le«. fSe Vers
8). Disse to Hovedftykker as le
oende Mieme stulde vceke Fior
maalset med Tät-BE Virkfomhod i de
twlig sttstede Mensqbedet Detbe
Formaal er videre udtmkt i Kap.
2, 11—15.
ELæs disse Vers med stor FULL
J Kap. s sfrewihokder Paulus tre
hierlsige Hovsddtkdere Lydighed Mild
hed sog Its-IMMEN- sttnne Deko
rationer spaa Ordets Tieäere Wert
l-—c)
Og Inn fvenchtwek jublende til
Wi, TiFrebImeranalene
SeM 2,11;M.8,4—7).
Vorn, men i ganske særlig Grad
Ifor os Horte-ne Tjenere.
Herren strobe i vs sdet Sind
more -og mere, at vi mod stor des
kasrhed moa praktisere Pastomlbre
vene i Guds Menighed, os selv
til Glæde, Herwn til Ære og Me
nighederne til megen Velfignelfe·
.
thgtam
for
Blunengeu 30. Dec. 1917 til
- 5. Jan. 1918.
Oversat sra Engelsk og indiendt
E. A. H.
Studag 30. December.
Emner for Prasdikener og Fore
;dmg: »De evige Ting«. Dan· 4, s;
"2 Kor. 4, 18; Hebr· 11, 10 og
l12, 27.
Mai-das 31. December-.
Takfigelse oq Bekendelie.
Taksigel«se: For den kigc Noa
;de, M hat msthaqet «i det Aar,
jsom nu flatter. For den stedse swrre
Krebs ais Kristnes Samfuwd, trods
»den Mteliqe Mig.
F Bekendelse: Ast skriftne Vidnec,
serv de bedfte, Tun Isaa lidet afspejs
»ler Mti Sind.
z Wu: At Mit Efterfslgere, ta-«
Imde Saul-heben i KærpiæhQ M
maa am nagen Dvemssomst msd
da pude. Ae depe- tah M m
vente band dortige Lebenden-lie
!
l
!
, ----- ,
- bssliggtsndis i dot fragt
leg liar et Pats gocle Furt-se til sslgs, ..»,.. W s x-.,,.».·...»
tf Karls-m Minn., sont jtsg kxm Suslgts pag lett-D Vilknius. Rossi-Mainan tsk ums-Un
nlcslukkmniv Skandinnnstx käm-Isrka .I»r(l: simst Mnliljnnl ist«-J l«(-k-unk1csrl:sg.
sodes Vcsjsz gmlt Nin-sit »z- gmh You-L For nusrnnsns Wslygningek slckiv M
Ic. T. WANT Bsdgety Minnesota.
lksliggisnslss LI Mil km Mln"tlmk, (l·-tl
200 ACRES FARM. umliis Nation nutsslnsst for Wilh-san
Ihn-n hnm u "-mll its-In-s".»n«l l»-.s·-t«·ml· ..I· H malt Uns. kushltsrsknlch Kum
rnztgiisikk lhmssshuk zind Psan m in Hi m l.un·i, Nin-NR til Milrkjortlvn or pksjtst
-z.z Or fusnjjg til Stunan l-«I tsn kur! TM kun xi sit-Un slssnnts Form til dpn Izu-(
Isrjss M skftum pr, Aus-. Hlkimr Blum-. kuttLusL sJUML (l--n Ism- Mitrlg 1918. R«·s
its-n pnn ltstlss 15«—rj«;.»1—--1- Iil .·- isg ti Is(’k. For nasrsnisns Usslzqningisr l««.-tøg ssll«-k
.k«-s til ANDBRSON LÄND CO., Willmuy M
50 Zwecke
Af bjbelsko Personer og Begivenhedor i Porbindelse
mod Iosu Lidelse og Død after Fotogmsiok km de be
mmto Passions-skuosk)il i Obermnmorgau. Premstillet
i smuk Purvctryk paa Brevkort og hver forsynet med
on kort Boskrimlso Imu Engels-Eh Ilvert seist Kort le
voros i on not Papa-Alco, der Imn sondes i Post-on udou
andcsn lndpnkning. Icgnor sig udmmrkot som Guve til
baado yngro og wher
Pyis PH« l«»M«-- kmz 50 Proth:
Smnlelos gunstige Botingelsor by(l(,ss Agmtter og For
hancil(.s1"e.
DJJUSJJ l-!77’l«c’li'.-I.Y l'l"l,«l-!.S’J«.W-' «0l,«-’«s’lt’,
. »Als-J XIV-J
W«
R( I(-’c l «I(j N I" sc lk( )( i Iclk
Jj Krisis-MU- IMM-s!-«-«»ki«lc.
Eli-J — — Lytta-Hing for Je unge. ai· Litum thnscltseniust
40 Ctknts.
!-’«l(l;«s«·-»-«s c« ls"i«l««(l. — Forli-Jung nf s. D. Gor(1011,
Uversnt nf G. A. ()lsi-n. 50 Guns.
.Vm«!«»-«-«r i Amt-. — Akxfi Ak)pia, Pisa-St i Paris. Umr
sat ak l. A. OttesoiL 50 Cents.
kazilfm (’l««»-i«» l., «. -— l«’0rt:I-1ling km England af
H. Womi. 468 Sider. Pris SI.()U.
«-1«s- imsbwcimn
sendes portofrit til de angion Priser, saalængo
Forsynjngen vater.
DJNISU LUTJUUMN PUJILLSIUÄJG XENIle
Bsaiy Nebr.
»l)anske i Kamp«
- i o« ji« «-l«««-««m, jm m. MM M 1865,
Sande-Z »F jwmlt aj P. s. VII-J.
lüt historisk og biogmfisk Vnskk, listigt og
Impuls-In 1«1·011181i11(st, til Mit-de om Mænd ak
dansk desol (.-ll(.-r Äst, sont genas-m Tiderne
lieu- kitsmptkt for stjemebmmeket og l«’1·ihcdens
sog-.
singt-« umfinqu 400 sjdor tin-d cu. 50 Mu
strutimnsr ng (.«1- indbundet i tlzintmlwogsrssdt
shirling ji«-d lwidt Titeltkyk
Pris- sLxM »Ah-Ost
ihlein LUTIL PUBL. I-I()Usls),
Blairsp Nebr.