Floreuee L. Bat-einh
Rofcnkranfcn.
Autoriferet Overlættelse af
N. P. Mal-few
VII-May
Doktoren saa paa Jane med Specialiftsens fiele Jn
teresse.
»Hm: rigtigt stillede im ikke Diagnofem da jeg
beordrede Dem til U-dlandet,« sagde han, »sa-rlig naar
man betænkeU twor faa Holdepunkter jeg —- —«
»O, trete Ven,« saasde Jane ined en nttaaslmsodig
Gebcerde »De man ikke tale til mig, sont jeg var en af
deres Patienten Tal til niig sosm til en af Dekes lige,
fom Mond til Mand, og sig mig ssaa — Inn-de jea have
lwnket Gattih Dglmain til mig, naar jeg er saa arim2
For De fnnes jo ogfaa selv, at mit Ansigt er grinit.«
Doktoren lo? Dot ivar liam en stille Nlasde at brin
ge Iane lidt i Harnist
»Kæveste Iane,« «fagde lyan, »du-is- ui talte til Din
ansden sont Mund til Mand, faa bat-de jeg Uyst til at
tale starpt til Dein. Men De er jo nu ingen Mand,
men en Fwinde Jini·dlerti«d, da jeg altisd bar respektei
tet Dem, agstet Dem oa lieundret Dem foin en fast og
ædel Fwinde, saa nil jeg innre Dem ganske aabent. De
er ikke sinnt, Inn-e, i idette Ords scvdvanlige Betndning,
og ingen, der virtelig teude Dem og llioldt as Dein,
vilde foare anderlede6, fordi ingen, der tendste Dem
og holdt af Dein, oilde talde Paa at sortaslle Dein en
Løgn Hvis De vil, fasa tnnde jeg godt f.ige, at De vat
gritn, skønst jeg ten-der en hel Del unge Mennester,
der vilde Isinide mig nd, livis de hørte mig fige det.
De vilde spaaftam at Jane var nu en Gang Inne. Sier
De, saa lcenge Te neinlig er Dem «felsv, er Deres Ven
ner vel tilfreds nied Dein. Og tnaa im have Lov at
tilføje, siden Dei-es tiere Llnfiat nu engang er under
Debat, at jeg niindes Tiber, da jeg selte, at jen nied
Glnsde vilde liaoe aaaet baade fire oq fein Mil for at
faa det at fe. Naar jeg ikfe saa det, shar jeg altid glas
det mig til at se det,-’ög naar jea saa det, hat jeg al
drin United at sdet ftulsde fut·fviiide.«
»Im men Denn-L De ital heller ikke altid slnwe
det ovsrfor Dein til-d Der-cis Bord« Tagde Iane awar
lia.
»Nei, des-vierte Men saa nieget er da nist, at det
fryder niisq, naar det nndtagelfessvis sker,« sagst Dok
toren og lo.
»De maa ikke Ie, Dewct,« sag-de Iane baden-de
»De fkail vide, at «det er et af de tnseft brænsdende
Spsrgsmaal i mit Liv, og hvis De ikke giver imig et
klogt og sforftandiqt Nackt-, »saa Ihar denne pinlige Ve
kendekfe været ganfke somaves.«
Doktoren lvlev øjebliktelig aslvorlig san lasnede
sig from og grob den-des soldode Hemden
»Min kcere Iane,« fagide han, ,,ti-laiv mig, lwis
det kunde synes, jm tog Sagen let. Tro mig, jm ser
paa den med den stsrste Alver. Men im hat et Par
vigtige Spørgsmaal at asre Dem. Hvorledes sfik De
ovenbwiit Dalmain am, at hatte var en novewindelig
Hindring for Dei-es Ægtestab2«
»Im angav itke det fom—«Gr-uwd,«
»Wind Grund angav De -da?«
»Im fpurgte Imm, twor gantmesl shan var.«
»Iane! —- Det sag-de De til «hain, da De stod ved
Siden af sham si K«irteii, »in-or han var toxnmet plien for
at hsre Deres WI«
»Ja, det gjorde jeg. Vag -eitet·, da jeg toin til at
tænke over det, synteii jeg ogssaa -sebv, det var ftmskte
list Men det gjorde lsin Virtiiiiia.«
»Det tvisvler ieg virtelia ikte out. Men twad saa
Wes«
»Saa sag-de jeg, ast jeg var tredivc, sqa Itd til at
viere IfeIII sog tredtsoe og fette mig Tom fykre, og ritt-jede,
at han var ftw -og the, saa IId til a·t vcere iytten sog
filte sig fom fyv «
Wider-el«
»Im fagdc jen, at jeg ikke Hunde g1fte Inig med
en ren D-«reng.
»Da det indrønmwde LIIIII«.2«
»F-tsst sonstiss Linn iom bebe-ver Mcn lidt efter
sagde bun, at lIaII sfelvfplgelig godt tun-de forstaa, at
jeg ikke kIIIIde ais-te mig med hom, naar jeg faa fauledes
Paa Einun. Han sagde tillige, at det var stkfte Gang
lIcIn bcwde ternkt paa sig selv i den Sag. Sau vendte
Ema fiq om og gik Ird af Kickem vi lIar itke mødt
hinanden fiden.«
»D, Verm-L sdet var ifke en hel Løqns Det var Isn
af disk-se fkrækkeliqse Løqncy lwori der er nogeII Sand
«lII-d. Lg Eian kund-c ikte spare pcm det, IIetosp fordi der
var neiget snndt i det· Don er IIIIgre end jeg —- tre
Aar, og IsIIdIIn more oft-er Temperament Det »vor til
Dei-J dcnne chIsJ lIIIIIdoIIIs SkylsdJX at jeg svar bange sol
tnin mere mode og satte Karakter Men dvt var Inere
qu end jandt Terms OII det var helt Løgn at kal
de IIIIIII, den Mand, fuIn Aste-neu i kzorvejen helt hav
de bekIeriket Inig —- at talde IIaIn ,,en ren Meng«
HaII knnde ikke spare Ima det, fordj lIaII blev san fuldi
ftasndig overmsket von dnvde ifke et engste Øjeblik
tcenkt paa iia feln, VII-IIan det modfatte havde vasret
Tilfcvldet IIIed Inia. Alle fiIaIIs Tanker lIdee drejet fig
oIII Inig, Inedons IIIiIIIs mest lIavde drejcst fig oIII mig
fclv «
,,Jasne,« iagde Doktoren, ,,alt,Mad De bar lidt
fiden det Øjeblkh bar De ærliq fortjent.«
Jane bøjede Dovedet
»Im sved det,« sagsde hun.
»De- var falls imsod Dem selv, og De var ikke cer
lig overfor den Mand, der elfkede Dem. J »Ich beggse
Tab og blev beage sbedraget.»Kan De ikke se, lIovor daars
liigt Die shand’lede? Sei fka det Iavefte Standpunkt faa
hat-de Dialmain set ssig meet paa alle disse fmukke An
sigten Han var ist-m en Kosidjtsorlærling, sder ihar iaaet
Lov stil at spife aslile de køde Roger-, ihan lyfter, og som
spifer san man-ge i den sprfte Tige, at han bereit-er tun
bryder sig om almindeligt Bvød De var Dals Wend
Det gør smiy ondt, thvis De isbe syneö om denne Sam
menlignings«
»Nei, jeg synes ikke om den,« sagde Jane med et
Inn-L
»Den passer lyellier ikke Ihelt, for De svair meget
niere end det ssor sham, kcere Jene, De Ivar band Jdeal
as Kvindelighed Gan Esaa i Dem idset -l)øjieste a«s Karaks
terstyrke, knindelig sØmihed, Glskvcerdigiljed og Sandheid
Denne Knnstnernatuk med det lsnrrtnsifulde, letbevceges
lisge Vcesen og smed alle Mulsigiheder til at blive en tro
sast og shengisven Ægtemand, hat-de fundet en Hatvn i
Deres Kkerligshed, og est-er tolv Tiniers Fovløb kckstede
De Iham igen nd paia de vilde Bølgen Jane — det var
en «Foebr1)delse. Den unge Mands ensestaaende Kost-ask
terstyrke vsiste han ved den Mande, Shsvorpaa shan tog
det. Han blev i ingen Hensfeende shemmet i Udfsoldels
sen wf sitt Kunst. Sit nllerbedste Kuttswærk bar han
nsdført siden Hcm Ihm- -iske sfor at Okmlsme jin Smerte on
for at trodsse Dem sfølit sig stiftet tisl at indgaa et dank
ligtt Æthestab med en eller asnsden Skønhed Han kunde
tyceve njort det, men han gjovde det iskke Og naar jeg
tasnker paa den starkels, unge Mand, jeg var hos i Gaar
—-- neuster paa, hsvorledes han laa der i sMørket og
tasmpede saa tappen-L naar jeg mindes, lworledes han
svendste sit Hoved om og med et Glismt as Haab ii sitt
fortrnkne Ansigt Miste-da »Hvad kan os skwde, naar
du er nær,« og naar jeg saa tcenker paa alt det, «l)an for
ud havde lidt for Deres Skyld, saa maa jeg — ja, kæi
re Juni-, hsvis De hnvde været sen Mand, scm lhaode jeg
pisket Dein«
Jnne rette-de sig op og tøftede sit Heeed paa en
Mande, fom «viste, at hun i dette Øjeblik svar mere jin
sele, end l)nn shidtil havde verret under Samtalen
»De- tyar alleiede piitet mig godt, kære Ven,« sag
sde t)nn, »sanledes som Ord, der er talt i retfcerdiig Har
nie, kan Piske en Sjcel Men jeg føler, at jeg lyar gvdtt
af Eines-ten - - Man jeg for Reiten lyer sortcelsle Dem,
twurledegs jegtoin til at se anderledes paa Sagen. Jeg
stod oppe pasa den store Pyramide De l)u!sker Udsisgten
«devfra, Exvorledes alting tegner sig i is«karpe, asfgrænsens
de Linien Pan den ene Side —- Floden med den yps
pigste Begetation og Frusgtbarhed, en ssand »Edens
Have«- Pan den anden Side -— »den uhyre Flade, saa
lanat Øiett wetten det aabne, spie Inn thselt nd stil Hori
"sonten, men intet Espor ais Vogetation, itke det ringeste
Haab ein Frngtbnrhed, tun Tønhed og Øde Jeg falte,
ast det var est imsagttigt Bsillede af mit Liv fsor Tiden
Gartlss Fiscerlig«l)ed, der strønnnede igennem det vsiem en
Flod, knnde have gjert det til en sand »Heng Hast-e« !
Det vilde komme til at betyde mindre (Fr·1«t)ed, men vg-«
isaa mindre Ensomshed Og naak alt kommer tisl aslt, swa
Ihn-ver Fkihedeu til at rede for iig sei-v imed Tit-en til
et tungt Baand Med eet blev det mig klart, at jeg hav
jde isoedønut ikke blast mig selv, men Man ham dil sdetstts
Ttriste Ørlenlin Da jeg var kommet ned, raadspnrgte
jeg »den gamle szi-nks, og disse LØjne, »der saa roligt og
Illogt stirrede ud ii Fremtidem syntes at sigm »K!un den
lover, sfom elfker·« Sannne Asten beslustttede jeg at op
give Niltureu, vejse hjem straks, iisle ·t)en til Garth ·og
ftp-me shanh om vi itske skulsde begynde igen »der, hvor
vi slap «for tre Aar sisden derade i-det dejlige Manne
fdin paa Termssen Tsi Minutder efter, jeg shcwde taget
den Veslutning, Ihørte sieg om Ulykken.«
Doktoren boldt »Dann-den for Anssth og udbrød
tue-te- -
»Ti·oens:s Hle gaar abtid frommt-, asldrig ti-Lbagse.«
»O, Teryckx raabtc Jene, ,,som-met«nder gøk de
dot Idog. Dot ved De og Flower.«
»Der glod et bedrsvet Smil shen over Doktorens Au
Lsigt, og han Singde stille:
»Ja, jeg ved wof, ack der er ingen Rygol udon
llwdtagelfe.« Saa rette-de than fig op og tilfsojede mer-.
bwlig: »Weil ood To, »der or ntvivlsomt of uilJyrc Bse
wdniing og of itor Vcerdi i Henfieende stil Deres egen
Frod og Hvile i denn-e Sag, at Die hane ragst Be
flutningsen, spr De horte om Ulykken.«
»Habt-wißt ved jeg Use-« fogde dane, »wer me
»get jeg var klat, »den Gang jog tog Besluminsgem men
ifaa ntogot vor mig Hart, alt jeg iske lwngser ikundo
:lctvc nden »W, og at jeg var beredt til at Ivove Strids
itet Og selvssølgelig —- nu er alle Toivl siejet bort ved
ismin stoffols Vcns Ulyle og Sagen ser lsigF til.«
« Doktoren lofstode spludselig B·rt)none, foa paa Zone
Og sog-de:
»Ach til?«
Mcn Zone var siensynlig tilfrods cned Udtrnklset
og gcw ingen Fortlarinsg. Sau rejste han fig, korn
om i Jldem og blov ftomsnde ved Jldftodest n-og»le Mi
nnttori Da non satt-e jin nod inen on begmidto at tolo
var lians Stenmw uner I·olig, mcn dor vor et Lin
over lmnis Trwk, sont gjorde Zone ooniærksont. Hnn
følto m do var fonunct til dct aigørondo Punkt i
del-ost- Zamstalo
»Weil fig mig nn, xnin kaer J-am-,« iagdc han«
«!nmd link De nn csgcstttlig rirnkt pao at gøro«.«
«Tænkt pcm at nøkc,« svarodc Zank-. «:lkatnrlii,1
oiis stritt-J time op til North Ziig mig blat, hnorlodoss
jcg bebst kan boms Inig ad med at lade lmm dsot Dido
og oni Do lror, sat Sindsbevægelfen viel min Ankomft
lau fkadio hont. Zog Uil un ilksc risikere at blive ljoldt
bot-to fra lmni of ngor og Ztmeplejersla Min Plodss
or nod band Zidc. sen onka ikkc nogot højere lnsr :
inot end altid at moatte ocerc hos darn. Man Zone
ploiorflor or tidt saa ononsindigo, og Stoisdigheder nn
der disse Jiorlyolsd ivildcs Unsre ansah-lich Et Telegriain
«ira Dom vil sordno dot hole.« ·
»Ja vol,« fonds Doktoren langsomt —— ,,et Tislc
nram fra misg tvsil uwiolssomt banse Vej for Dom ind til
Garth Dalmains Sygoleng, og naar De var komniot
saa vidt, hvod loos«
Junos Lasbcr krusedes osf et wsigseliig omt Zwil.
Doktoren ficm sdot, mon vondte sig bortJ’ Det var like
boftiemst for Iham ellcx for nogen ansden Mand. De
enefte Esan sont Milde have let det, kunde ikse se no
gset smeve.
,;Ja, llwad san, Dei-MI? Sau vil Kærligihodien nok
I
)
I
svisde ot gøve Rest-en· Alle Man-der vil isjernes, og
Garth og seg vil lsor sbestandig were -fovene .«
Doktoren-s Fingve .k-om i livlisg Bevægelise, og da
lhan talte, Var hanö Tone meget venlig.
»Ja, kære Jane, sdet er Kvindens -Syns-punkt, og
det er isikkert sdet sisntpleste og maiasske ogsaa det bedstes
Men sved JGartihs Seng svil De blive stillet oversor
Mandens Synspunkt, og jeg vilde være uvoerdig til
den Ti«l«lid, De Thar svist mig, hvis jeg sitt-e stillede Dem
oversor det nu. — Set sva Mandens Synspunkt hat
den Zeil, De begsik sor tre Aar ·si«den, stillet Dem i en
ncesten mnulisg Situation Hvis De resser op til Garth
og tilbysder ham Deves Kretligshed —- den Stat, han
begætede fsor tre Aar :si-den, tnen ibke sik — saa vil
than gansske simpelt «sslutte, at »den Mlsigbed der til
bysdes hatn nu, ikke er andet end Medlsidetihed Og
Gott-h Dalsmain er ikke den Mand, »der vil tage til
Takte nted Medlidenhed, Ehtvor han lhtttide tænkt at
tvinde Kærliigshed, nten blsev lskttssset Heller ikke vilde
shan tillade niogen Ksoinde —- og imsittdst of alle khansi
Jdeal as en Klvinide — at bin-de sisg til ham i thuns
B«litt«dil)ed, reden han Ivsar sikker paa, at dette Baansd var
-hend-es beseste Lotte. Og lwor skulde De tnnne vente,
at tmn kunde trso det soveesor det FaldtunL at da han
haodse alle Vetingellser «sor at kunne get-e en Kvinde
lykkelig, da stødte De ham sva Dem. Paa den ansdenl
Side, nvis Die ssorklaeer llntm Grunden til steres VoegL
ring, bioad De nden Doisvl agtier at igøre, saa vil han
blot sige: ,,-De Mode ingen Tillid til vmin Trostalb,s
den Gang jeg ltasode Vetingelser for at kunnse devisei
den. Nu kontmer De til ntig, nu da jeg er blind, det’
vil fixie, nu da det itke lasnger staar i min Magt at
oise nein Trostatx Nødoendighed sksaber innen D-t)d.
Hvor kan jeg nsogen Sinde blioe tsikker paa, at Te hat-i
Tinid til mig, da De Wt kom, estek at den stokci
Ulytte hat sat tnig nde af Stand til enten at «gøre’
det, De smgtede for, eller at svisse sntig bedre, end De
tættlte Dein« Kære Juni-, saaledes stiller Sag-en sing
nd sra Mandens Synspnnkt —- tid sra mit, osg jeg’
tasnkser endnn nteve uld sra haus- Thi jeg ·ved, at GartltI
Dalntain Ihar met-e Kiarakterstyrke end jeg. Hand-e deti
vwret tnig -l)in Dog i Kirken, saa svilde jeg hwve koavsi
let paa mine Knce hen til Dem og lovet at oille ooksei
op til Dem. Gorth Dclntain lnwde »den Jernstyrkie at
gaa sin Ves, da den Knittde som Wstenen i Forvejen
lnwde set paa ihant som en jcevwbyrdig, nu Dagen efter
viste ham dort sont en, der stod langt under hende
Jeg tcenker ihn-, oi behover at lspøvge om, Invorledess
hatt ser paa Sagen, ssom lden nu staar.«
Det stnertede Doktoren at se Jan-es blege Ansigt
»Men, Dei-yet — sltan —- -elsster —- —«
»Nein-n for-di han elsker Dem, tære Jana kunde
shan asldrig — ·l)svad Dem angaar s— Ida-re tilsreds nted
mindre end det beds -«
»L, kære Ven, lijcelp ntigt Find en Udvejl Sig
ntig, hond der er at vgnt«e!« ractbte Jane, og san spaa
liant tneid et tsorwiivbet Blit·
Doktoren sad lasttge og grundede si Tavshed Til
sisdst sogde Ihren:
»Jet; ser tun een ll«doej. Hvis Dal Bunde bringe-S
til at insdse, at De intulignis hat« set Sagen Under sdet
Synsspunkt, thvoruwder De viokelig den Gang stta den,
uden at han dog vidste, at idet vivkelig var Grunde-n
til sDeres Wegring, og shvis han tuwde saa Lejlighed
til at udtale sdette tisl et Mienngasüe —- sfor Ess. til mig
—- pasa sen saadan Monde, at Odet Vom Dem ssor Dre
usden wt det war Mienittgsem at De skulde vide det —
saa vilde Deres Stilling overfor ham blive bedre. Men
det vil blsisve oansteligt at atrangere Hvis De bestan
dig knnde svære ont ham tiset — at, staktels Ven, det
er let nu —- seg inenier, irden at lhsan visdste, at det
var Dem. Hvis De «sor Eis-. tunde mer-e der i den SI
sters Sted, sont jeg sen-der op til hom, og findet nd as
lshsvovledes han iser paa Sagen, saa at han« nasar De
engang aabenbarer alt ssor hont, kuntde sole at «l)an al
bekede haode vetsærdiggssort siig oversior Dein, saa kun
de man-sie alt dringe-s i Orden«
Jene sprang lpslusdselig op og raubte:
»Deine-L det er ttdmcerketi Send smig sderop sont
Gans Sygeplesersstel Hatt wilde aldvig sdmmmse om, at
det Ovar ntig. Dei et· tre Aar si-den, than høvte smin Stem
me, sog than vil tasnke, at jeg er i Asgyptien For nogen
Tid ssidett stod det i Bladene, at jieg vilde blive i Ægyps
ten og Syrien ittsdtil Maj. Jstite et eneste Msenneske ded
ast jeg set- tounnet «l)iotn. De wd, ait jeg lsar suld Ilddan
nelse og Ersaring som Zygepleiettst og at jeg under
Krigen tnaatte plese de syge itvldt saa nteget aansdeliigt
og ssjæleligt sont legentligt O, Deryef, De knnde sagi
tenss anbefale ntist Og jeg ldar iettdnn ntin Softerdrant
liggende for et iaadttttt Tilsceldes Skyld Jeg kunde
voeve isasrdig til at tsejse ont sirse osg ttjve Titners Zeit
oil reife derop sont Zester den eller den og spise i Kol
kenet, ont det er nødven’digt.«
»Nej, Jane,« saqde Doktoren tut-d Virgt, »De kan
nietop itte wiss deroo sont Bester den eller den nliels
dinoisz-. Te tnnde knn rejse dierop som S ster Rosentarn
Wirtin, sor sen antog hettde i Morges og sendte Doktor
Maccenzie en ndsørlig Bestrivelie ass «l)ende, sont ltnn
osil lasse ior Patienten Lg jeg sorflytter oldrig en Zo
ster, uden at nun stnlde oise lssig uduelig. Og Zoster
Nossemarn Nmo vilde lettere kunne sslnoe end Dis-e siq
n-dnelia· Dis-Juden oil nntn itke sind-e paa at lade sltende
spise i stottenet Hnn er en Dame og »vi! blive behand
let sotn sondan Jeg vilde virkelsig gerne, otn De kunde
træde i lisenodes Sted, skønt jeg er ikke svis paa, at De
vilde komme giosdst sra det. — sMen lhør nu, hockd seg
slyar at sortcolle Dem. For seg tosa Assked med Dalntaim
spurgte liyan ester Dein. Hatt sik tin-get snikdt oubrasgt
Spørgsntaialet, idet svi talte ont Hertuginden og Flower·
Jeg saa «q-odt, at hasns Kinder blov røsde, skøntt hatt kram
mede i Dynen for at kunne tale rol«igt. Han spurgte
«om,."httsor De sont, og ist-g Isagsde, jeg troede i Ægypten·
Og naar De kont dient? Jeg issortalte nam, at ieg liaode
·ltort, at De svilde dlioe i Jerusalem insdtisl Poesie-, og
at vi Ventede Dem shjem fidst i April eller seiest i Maj
Han spurgtie sog«saa, hvoriledes De We det. Jeg ina
rode, at De ikke svar tslink til at Eskriives Men ester de
tilsældisge Telegmminter ogäPostkovt De mt sog da
sendte, awtog jeg, at De lhavde tret givdt IV forI
lham Mdsvsideve, at Idet var mig, der That-de fewdt B
tisl Udlandet, fovdi De Oviar oed at gaa ihelt til. G
gjsorde en hurtig Bevægelse med Haawdem fotdi I
»Und-: bruge et Esaasdant Udtrykx »Gaa shall til? »Hu-f
IIsagde han i en Ton-e, lhsvori der laa den sdybesve For-I
for msin Mening. Saa fpurgte ihan mig nøjagstij .
angaaende min Hustru og shad mig ilyilse shewde ÆI
annmdedse han imig vom ast se spaa den Bunde af Bu
der laa til lham, og «sige ’l)asm, om jeg ksewdte M
»1«kriften paa nogen af dem. Alvenden nyntes at AP
fø-lt Trang til at vise ham Deltagelse, stakkels Ves
Jieg fasgdie ham en halso Snes Navn-e, som jeg keus
—-— Der var et kongellgst Segl paa iet aaf »dem. HI
spnrgte, sosm der ikke var noget fra Wdlandet Der n
to sellcr tre. Jeg bewdte Udfkriften paa dem alle .
sfagde hom, lyvem sde svar fra. Han kumde sikke M
att jieg slæste idem rfor hom. End ißke sdet med krian
Segsl blev aabniet, Tkønck Ehan havde det i Haandeu .
laa lsjdt o-g sfplte paa Seglset: »Er sder intet fra M
inden?« -s«puvgte han. Jo, der svar iet. Det wilde is
gserne Ihm-e Saa aabnede jseg sdsel og lceste dest« Dtt
var i høj Grad karakterisskak ifsor Hensdes Naade, ins
iaf spenlisg Deltagecse, Viertellgt »og dog taktfuslidt i F
Udtryk. Til Slutning skrev hun: ,,Jane vil blive U
ryfdet Jeg vil skrbve til hende og fsortælslie henide III
nasftc Gang, lyun isendet mig sin Adresse. For Tis
ihsar jeg insgen Anollfe om, paa hvsislöen Plet af Jus
-kl-o’den Inin kære Niece befinder fig. Sidste Gang n
ljørtc fra lyensdey «fyntes hun at kunne væve Paa Vei s
sat giIfte »sig ntsed en lsille Japaner og sætte sig ued s
Japan. anigen sdaarlisg Ide, »min chre Dal, fynes U
wel? Skønt shsvis Japan for nd sum paa Papirsskævlm
fu«-a kan jeg ikke tænke mig, shloior -i deine Lilleputtenss
Land man «le jin-de et Hugieller en Man-d, der er sit
nok til ivor kære Jane.« Sebvfølgelig havde jeg VI
tanfe nok til at udelade ljendses Znat am Japaner-I
Dsa jeg var færdig med Deres Dante-I Bren, spat
l)an ntig ganfke lisgse ud, om der jskke Oar nagst f
Dan Jeg sagsde n-ej, Iknien føjsede til, at Gfstservetnmgtt
onc hans Ulykkse usden Tolvl ika syavde nsaaet Dam. d
De ellers sikdert oildse xlxave five-ver Jeg syaaber Vers-.
at De gør det, kasre Jan-e. Zøster Rasemary Gray til
lass-e all-e Breoene ifor ham.«
»O, Deryck,« saglde Jane ·sø·ndserknust, ,,jeg I
ifbe holde det ndl Jeg ntaa rsejse op til «l)am.«
Telefosnsen spaa Doktoren-I Bord rings-de og h
gveb Hørerøvesh
»Hall«o! --— — — Ja, dset er Dr. Brand. —- —
Huetn stalcr jseg med? — — — Aa, det er Dem, Js
stamderindel — —- — HvovdanP —- —— Hmd N
var det? —- —— — Ja, Idet er vigchig not, det var i
JMorgseLy sog det IfLuIbde svcere beide-mi- Dset er et aus-I
ailsvorligst Tislsfælsde. Hun «le miøde lher og Mc U
Ewig .i Afteui — —- —— Hmd var dec, De sag-des —
» — Ja svel, saa for-staat jeg dat. — —- —— Hun
rejft? GvovhenZ — —- — Marthens — — —- I
De ikläe spave sdet — — —- Auftralisenl Saa er hu- is
nde af RækkMdde. — —- —— Aa, del fkal De Met
Dem noer. Det er jo ikke Diebes Skle —- — — II
Dak, det bdhøvses »ikke. —- -— —- Jeg hat muslig II
few·————JU-———,JCMI———JU
kude msasafke snok pas-se. — —- — Jeg sfkasl lade U
vidc, ·lwis jeg har Brug Tor Ebenda — — — lÆ I
De have. «Favv-el.«
Doktoren vingede af. Saa vendte than «fisg sont I
Jana sog »der glsad et Smil Ihsen over Gans Anstatt, I
han vsagsde:
,,J«ea-nette, jeg stror ikke paa Tilfælidet. Men j
tror paa en Gsusd, der hinsdrer eller Ist-Wer alsle v
Plianser. De sksal rejkse dewp.« .-..
xv1. «
Doktoren findet en Udvef. C
»Og uu angiaocnde Monden, hvorpaa det M
sasttezs i Værk,« sagde Doktoren, sdsa Jane var III-II
rolig jgksn after sden S-indsbooægel«se, 1knm var Vom-c
i· »He maa rsejsfse mesd Nattoget si -Osvevmsovgsen. D
De were ifcevdig til dsen Ti-d?«
»Ja, sdet tun jog jagten-Ox- sagde Jana
»De maa reife derop Tom Zøster Rosemary Gm
»Det hol-der jseg -iktc af,« sagde hun. ,,Jeg Dis
for-etrækie et opdigtet Navn. Stet, at sdön wirst-II
·:)i-os-emary Gray en skønne Daig dukkede op, euer es
isller san-den, 1sosm kendte "l)ende.«
»Bist skser i«kke. Hufn er ihalvvejs i Australien II·
og De vil iktc faa noigen ianden at sie end Hast ZU
og Bergen Sszkulde en eller anidcn komme-, «faa W
man kunnt- befrygtc, at man kendte Deut. Men Ii
msaa lødc den Risiko. For alle Tilfceldes Skyld til
jsog Him- Dcm et Brod med, sont De kau fremoiix
Tot-i forklmer im der hol-c ou licioiduon at De for It
at staune Patienten for alle «Sindsbevægiebsser, og est-c
mjn errc er nuudt i stur Rszuninry Grays Steh
Jm knn roligt xums dist, da sdct or more sandt, end U
tnnsdc se nd til. De maa altsna agre, imad De kan, it
at kmmc soptrasdo fom !l)1m, san uidt fom dot ladet fis
zum mcd Turnk- Højdscn Thi kntsk cndselig Paa, at ins
for Doktor M·acksenzie bar hofft-met Dem sont ,,en fix
spinkel og olsegant lislle en, der kan paatage fig merk
end man ’skulsde tasnke um shendeC
»Der1)ck, jseg er vis paa, Doktor-en straks vil op
dang at jeg ikkse er den Person, De sbar bessrer-a i
Den-s Brim« « ,
»Nei, absolut isdke De maa Entste, vi ihar owed sc
Stockte at gørc, og en Statt-e opdasger ist-e iawdan si
gset ftra«ks. Hang Amrd arbejder Iangsaan om O
jikkerts Naar hau en Stund bar betvath Dem, j
vil yau utuc værc komm-et til den Overbevisning «
jieg ikke lbar fyniderlig umgien Forstand paia at »bedeuts
Kvinsden og at Søfter va langtt «fra er im jin I
fort en Skikkelsc, siom jeg dhnr befkrsvet Men hatt is
der alskerede have gut-et Dalmain sen BestriveHe i Opt
ensstemmelfe med mit Prov, og det er jso GEIwa
— - Gott-genas «
x
fi