Flor-eure L. Vordem
Rofcnkranscn.
Autoriieret Overscettelfe af
N. P. Madfen.
Mut-)
X1V.
iiuder Doktoren-Z Ledelsr.
De slyvisde Klippe-r ved Dover loftede iig shejereog
hsjere op af Hauen indtil de tiliildst laa forude soin
stærke, «l)(vide Mitre. —- Jane git fretn og tilbage paa
Dæktet og frydede Tig over jnasrt at stulle vcere yjeinine
i sit Fasdreland igen. Jdet l)an fit Øje paa den stønne
Kost, der tegnede Fig taa herligt i det perlegraa Lus,
gav det et Stit i hendes Hierte og hun lnktede uvili
taarlig Øjnene Siden hnn havdse læst Stytket i »Man
ing Post«, følte hnn aitid det Stit i Ojerteh iiver
Gang ljnn saa nogset stønt
En XTitne efier at l)an liavde liest det, var imn ipaa
Vej til Kairo Nasfte Tag sejlede lmn fra Alexandria
Siden shun slanidede fi Brindisi, imode lmn reist nailirndt
Dag og Nat, indtil hnn nn dar tæt uden for Englands
Kost Orn lidt vilde hun gaa i Lan-d, og faa havde l)an
tun et Par Ophold tilbage, før hun naaede Maalet.
Drin var nemlig itte et eneste Øjeblit i Tinivl otn, at
bendes Maal var ——-— det Vaerelie, hvor Mørte, Zum-te
og Lidelfe tæmpede en forwivlet Kamp nie-d aandelig
Kraft og den stærte Seidophoidelsessdrift bos den Mand,
hnn elftede
Ja, at hun niaatte op til l)ani, det nidste l)nn. Men
iworledes det stnlde lade sig Anre, tunde l)an slet itte
blioe klar over. Dei var et nieget nansteiigt Problem,
det fagde den snnde Z-ornnft, stønt hendeö Hierte sagch
at det var saa siinpelt Han var jo blind og ene.
Hirn vidfie tnn een, der tnnde iøse Probleme-L nien
shan tnnde det ogsaa Hirn vidste, at den iitreste Vej
til Garth forte geneni Tottor Brandts Konsulationds
vwrelfe. Terfor telegrajerede lnm til l)an! fra Paris,
og for sØjevlittet iaa lnin ittse irengere freni end til
Winvpole Street.
J Dom-r todte lnin en Avics ozi for hastig igennein
Spalterne, inedeniz lnm ait lien ad Perronen bag efter
den flinte Tragen der bar liendes Vagage linder Ru
britten: »Perionalesterrietninzier« mndt l)an det Stoffe,
hun feste
«Med dyb Betlagelse l)ar vi bragt i Erfaring, at
Garth Daiinains Tiistand efter den sørgeiige Ulyite
en·dnu er højst betcentelig, og at Synet er misret for
bestandig. Dog er Eaarene ved at liege-J, og Frygten
for, at Hiernen ftnlde have taget Stadie, bar vist fig
fuldstændig ugrnndet. Jmidlertid bar der i de sidste
Dage paa Grund af den stcerte Nerwryitelse, l)an l)ar
stæret Genitand for, visit sig Tegn til et alooriigt Til
bagefald, tworfor den iotale Læge hat nient det rig
tigt at tilkalde iden berønite Speeiaiift i Nervesygdoinnie
Or. Dotter Deryct Brandt. He. Garth Dalmain er
Genstand for den sdybaste Betlagelse og den oprigtigste
Medsplelse i alle Kunstnertredse, hvor han svar sfaa vel
tendt og saa afholdt.'«
»Mange Tat, Froten,« sagdeDrageren, da l)an med et
Gurt-ist VIit i sin Haand «l)avde sopdaget, at Jane hasvde
givet ham to Shilliiig. Hjemnie stnwde l)an en iyg Hu
stru, sont itnlde shasve etstra nærende Kost, og da han
git oin Bord, hast-de l)an sen-dt en stille Bon op til jin
ihinnnelfke Fader oni at nraatte trasife en gavinild Rei
sende, og Drdet svar kotninet til «l)am: «Eders himmel
ste Fader ved, at J simoe alle diese Tina del)ov.« Han
inte, at Gud havde bøirhtrt hatn ved at lede shain l)en
til denne uitønnse, isolsdrcendte, bredstuldoede Danie.
Saintidig nied, at »in-n liasvde nittet til hatn i nogen
Asfsiand iiavde netniiq en lille, since-r Dame nied nieget
storre Baaage villet liaoe fat i dani. Hun itod nu i
Kupeen ved Eiden af l)an! og ratte shanis sisacnncerat en
Mont, niedens denne brummede:
»Nei, ved De hvad, Frue, det er for lidt for at
flasbe hele den Vunte den lange lVej.«
Et Telegtafbnd git langs med Tosiet og raubte ind
i entwer Kape:
»Ist-Kett Jain Eimnipmm!««
Zone harte «fit Navn og ratte Haanden nd ad Vin
dnet
»Her, niin Dreim, det er til niig·«
Teiegrainmet var fra Doktoren.
»Beste-innen hieni· Er lige tommet tilbage fka
Stotland Vil mode Dem paa Einring Crofss og give
Dem al den Tid, De knister- Drit Kasse i Dover.
Deryct.«
Jane folte Lsig tatnemlia og befriet. Hun havde
været saa ene· —— - Kasse var det siidste, hun tnnde trente
«fig at fsorlange Men Dottoren var altisd dant til at
blive adlndt ogsaa paa Aistand Hnn stat Hooedet ud
af Vinduet og raubte: -
««Aa, dont niig en Kwp Kasse-en eller anden!«
Den nnge Drager ftod endnu Stil-wagt uden for
hendes Kupe Paa hendes Raab ftyrtede l)an ind i Ne
stanrationen og toni liae tidsnot til at tunne rastte
hende en Kop dainpende Kasse og et Par Nunditykter,
idet Taget satte ssia i Vevasgelfe
»Mit ital De have, niin Ven,« sagde hun, idet
hnn hurtig satte Kopperne fra sig og gred i Lominen
»Her, owrsga det var flintt ai Dem. Nei, jea ital itte
have noget tilbage, Tarni-M
Taget aled ai Stad, on Draneren irod og ina
eiter det nie-d Daarer i Øjnene Da l)an havde modtas
get de sprite Penge, stnwde l)an sagt til iig selv: nu
tan ieg tøbe Mælt og Æg. Da l)an havde modtaaot
de -sidfte, tænstte l)an: nu tan ieg oglaa itaffe de to
andre Eing, Doktoren nwvnede, Suppe og Kod. Og
lhanö Øjne itraalede: »Am-s ihimtnelite Fader ved, at
"J have alle disie Ting behov.«
Jane maatte winge Taarerne tilsbage, medens
shun sad beweint i et Hjsrne og stat iiin Waffe, iom op
iivede shende more, end hun W tæntt. Octaa hun
hat-de mange- Tina bohoo Jtte Pause-. Dem havde
thun wol af. Men mseget awdet, og sfvem for alt —
netop nu — en ivis, slærk, hjcelspsom Ven. Og Deryck
havsde ikke sfvigtet shende.
Hun læste Gelegrammet igiennem endnu en Gang,
og lmilsede Hvot det lignede ham at tænke paa Kaise
og — selsofslgelig — shvor det ogsaa lignede ham crt
komme til Stationsen.
Hirn tsog Hatten af og lænnede lfig tilbage i Kro
gen. Hirn shavde reift Dag og Nat i feberagtig Hast,
og im var lum endelig kommet inden for det Omragade,
lwor Deryck havde taget Ledelsseu i «sin Haand Stor
men i hendes Sjcel var stillet, der hasvde lagt esig en
forunderlig No over shende, og Jane falsdt i en dyb og
Voderkoægende Sprin. ,,Eders himmelske Fader ded, at
J have alle disfe Ding bel)-oso.«
Styrket og forfristet af Solon-en stod Janie -ved Vin
duet, idet Toget bruste ind paa Eharing Cross
Ztation
Da Boget standfede, ftod Doktoren lige usden for
den Vogn, twori Jane var. Tilfceldig naturligvis og
dog —- for Jane sfyntes dette netop ogfaa at ligne
l)a-ni. Hirn vidfte, og alle hans Patienter vidsfte, at han
altid var just der, twor man trasngte til «t)am. Dersved
havde han vceret sao nmnge Mennefker til Hjcelp i
trange Tder.
J et Øjeblik davde lian boret sig igennem Klyngen
af Dragere og stod ved Jenes Dor.
For shun steg n-ed, kunde lmn ikke lade ocere at
taste et Vlik paa sin Vorndomsksvens faste og karaktes
risliske Ilnlfigt, soni stod der inld af Deltagselsse og Fior
ftaaelse og med et glad Velkomnien i sine milde, tro
iaste Øine Vagved stod hendes Tantes Kammertjener
og hendes egen Pige, fom under hendes Reife Iliavde ta
get Plads hos Hertuginden. J nceste Øjeblik stsod hun
stma Perronen med Deryeks Haand i sin·
,,Naa, fund og frisk og alt vel, kan jeg se. Men
hid med Nøglerne De bar vel ikke noget at fortolde?
Jeg telefsonerede til Hertnginsden om at sendet Folk efter
Derecs Vagogie og ikte vente Dem for til Middag, da
De tog med mig hieni. Moor De ind paa det? Denne
Vef. Sitten en TrængieU Ze, ·lwor de «bryder paa
nden at bryde sig Epor oni Plakater og Reglementer.
Sandelig, Banens Embedsnmsnsd kan give os andre
dødelige en Lektison i Elfbvcerdighed og Taalmsodig-hed.«
Doktoren fik endelig Jane ud igennem Trænsgses
len, nobnede Toren paa et AutoniobiL bialp sbende ind
og tog felsv Plads soed Siden af shende
»Naa,« sagsde han, idet de for as Zted, ’l)ien iniod
shans Hieni. »Niagara er vcrldig, ikke? Naar Folk si
ger til mig: ,,Bleo Te ikte stuffet of Niagara2 Dei
blev oi«, saa føler jeg mig ifristet til at onsde, ast Jor
lden maatte aabne "sin Mund og fluge dem. Falk, der
oooer at tasle om, at sde bleo ftnffset af Niagara, skulsde
itle mere have ILov til at travle om paa Jordenszii
Overilade. Og soa den store »Moder«? Er hun ikke
værd at slceoe at ten-de? Jeg l)aal)er,De Var en Hiler
med ira shende. Og New Yorks Hale ikke sandt —
niaar man dann-er ud of den ved Soliiedgang —- san
man faa ise noget, der er mere iniponerende?«
Jane drog blot et dybt Sak, og der »vor Taarer i
hendes Øjne, idet shun fpurgte:
»Er der slet ikte noget Goal-, Deryck?«
Doktoren lag-de sin idaand paa her-des
»Han er blind for bestandig. Men leere, Livet
bar andre kostbare Moder iorusden Synet Vi maa akdrig
siget ,,Jkke noget Hand«
»Kat! han -leve?«
»Det er der ingen Grund til at tvivle om. Men
om Livet Vil bliive vcerd at leve, vil i bøj Grad af
hænge af, hvad der i de forstkommerrde Maaneder can
got-es sfor den kcrve Ven. Han er mere sjælelig end le
gemlig fyg.'««
Jane Xdrog lsine Handsker af og «s-agde, idet hnn
begonde ritt-wide
»Deryck —- jog elfker «ham. «
Doktoren fad taos i nogslse Nil-untreu som om han
grundede over denne vigtige Mel-delele saa fogde han:
»New det for-holder sig fauledse5, vil Fremtiden
indeholde et san stort Gode for Garth Dalmain, at jea
tasnter, lmn oil kunne bærse Tabet af »sit Syn —- nan,
mien De hat meget ot sige mig, og selofølgelig er det
ogsaa Dei-es Ret at hore alle de Entselthoder, som jeg
kan med-bete Dem. Men ’ sr er Wimpole Stveet —- m
er vi der — kom faa med ind i mit Konsulationss
vierelfe Jesg ser sagt til Ztoddart, at vi ikke vil
forstyrres. «
xv.
Konsulatiouem
Jene satte Iig i en læderbetrukket Lænestoh tut-d
Fødderne paa en Skammiel og Albuen lwilendc paa
Stolearmen.
Doktoren scrd ved sit Bord i en rund Drojcstoi.
sont satte ham i Stand til i et glvet Øjvblik at snurrc
rundt og se ftarpt paa en Patient, om lmn fandt dct
fornødent ,
Hast satte fis faalcdes nu, at han ikke saa Paa
Juni-. Han var ivod at give hende en udførlig Berct
nina om sit Vscsøq paa Slottct Eli-necle hvorfka lmu
var komm-et tillmgc Aste-neu i Forvejcn Hatt havdcs til
braut fein Tinte-r sammt-n tused ("Sl-artl)· Hatt fansdt dot
riatiaft nt form-Ich bende alt, men han saa liqe from
for «sig, medens han talte. Det havle nemlig ikte und
gar-et hanö Opmærssomhed, at Taarerne strømmede nisd
over Zank-s Kinder, og han vilde ikke, hun fkulde for
staa, at sban lagdc Mærkc til det.
»De for-staat nok,« fang han, »at seer Sankt-ne
iskke vil volde bam Men, sdcs er ved at lasgez Og un
derlig not, skønt Nethinden paa beaae Oer var knust,
og Synet er tobt for bestandig, var de nærmeste Deli
der omkring kun lkdt ,befka·dsiiaede, og Hierin-n var flet
ille beth. Den eneste Fore, der -i Øjesbltkket kan be
sinng er Fslaemc af den store Nerverystelfe —og de
fjaslelige Kvaley som Tabet af sSynet maatte fowolsde
bann. De- førfte Dage sog Rætter maattae hans fyfiskH
Lidelser ogsaa have svceret frygbelige. Vor stakkelö Ven«
man kan se ipaa hom, hvor sorfærsdelig vhan har lidt·
Men han er jo af en saa kraftig Natur og har levet
et saa sundt og norniath iv, at han sikkcrt meget snart
kunde være blevet hell-redet, hvis hans srygtelige Sjæle
liidelser «ikke havde taget til i samme Grad, soni lian blev
isig beoidst, hiiad Tabet as Synet svilsde sige for ham.
lSimet beted so saa usendelig meget for liam i hans
Kaid. Han var so Kunstner shelt igennem Han siger
ikke nieget, ester ihsvad jeg hørte Gan er jo tapper og
stasrk as Natur-en Men hans Temperatur steg betænkes
lig, saalsedes at lian trasngte mere til at blisve behandlet
af en ISipecialist i Nervesygdoninie send as en Øjenlæge.
Og nu er jeg shsans «Læge.«
Doktoren holdt inde, lagde et Par Beger til Rette
og trat sen lille ISlaal insed Violer ncermere hen til
.sig· Et sØjelilit betragtede han idem opmcerksonist, saa
satte lian dem tilsbage paa den Plads, hvor de ««l)atide
staaet, og sortsatte:
«J det bele taget er jeg ellers tilsreds med lians
Tilsiand Det, Than mest trænger til, er en Irienlig Rest,
der tan trænge ind til liam genneni ’Mø-rkset, og et
Meiineske, der kan soette sig ihos han sog sorstaa «l)ain.
Han ønster ikte at voere Genstand for Medlisdenlied
og det er ham imod og trætter ham, naar nogen taler
ftil liani oni hans Tab, nsaar han mærker, at de dog
iklse kan sætte sig vind i, livad shan liar .nii-stet. Han tran
ger til et Menneiste, der vil tale cerligt og oprigtigt,
et Menneske, der vil scette sig ved hans Selig og ·si-ge:
»Det gcelder en Kamp» en frygtelisg, sortvivlet Kainsix
Men iied Und-«- sJisaade vil De kunne tænipe den til
Ende og sejre. Det vilde siiære meget letter-e at dø. Men
at dø svilde vcere at tade, De maa leve sor at svinde
Der vil skraives mere end menneskelig Kraft, inen Gud
liar al den Kraft, De beliøver. Naar hangi eoige Lyk
onistraaler Dein, saa kan De iin·docere det tini-elige.«
sSaadan talte seg selv til hanc, Jean«ette, og en liel Dsel
niere. Og da skete noget underligt og noget sekundier
lig stønt, noget, som jeg itte kan sortælle til noget
Menneste nndtagen Dem og inin Hustru. Vanstelig
heben liesiod i blot at saa ham til at siiare, blot isige
noget Han syntses ikte at have Interesse ssor nosget
soiii lielst af det, der soregit omtring liain Men idet
jeg nceonede Qrdet: »Um-ds- eoige «Lys'«, isyntes lian
pliidselig at vaagne op. Det var, sam soin disse Ord
vakte et Ekko i hans Sscel· Jeg hørte iham gientage dein
slere Gange-, og sen liørte liam ogsaa liviste noget oin
at skne ind i Miedi- Herliglied Saa oendte lian lang
soint Anssigtet um imod min, oa det syntes at være
ganite siorvandletr —- ,,-Nn linskser jeg det,« sagde lian
— - »og den dejlige Melodi.« Oig lians Fingre lieder
gede sig paa Dynen, idet Ilian aansskse sagte nynnede et
E.iliiieuers:». sen tensdte giodt sdet Vers, Jda Iii tidst sang
den Salnie shieinine i inin lPfade-ts- Kirke. De ihsulker
det ssiklert ogisaaf
sDit ewige Lys somstraale
Miit-ket, som get ntig blind,
saa niine iØjne kan stue
Wind, i din Heriiglied ind
Koni og vier has os, o Herre kæri
Hvad kan os skade, naar du er iiærl
Alidrig har jeg hart noget san g-ribende.«
Doktoren kiolsdt inde, thi Jan-e begrabede Aiisigtet
i Hænderne og begyndte at halte. Da hun var blevet
voligere, sortsatte Doktoren:
«De iorstaar, at dette gav mig et Spor, som jeg
kunde sorsiilae videre· Jiaar et Menneske rammes as
en saadltin Uli)tte, saa er zorliolsdet til Gud det eneste,
der er tilliage sor liain, og lians Kraft til at lisde vil
ftaa i Forliold til den Tro, slian i)ai«. Zeg ospdagede
at Daimains iiiudsiiorliold var dotiert-, end man skulde
tr-o, lyiiig inan tun kendte hanc oversladisk. Dersor kun
dse vi tale inere oprigtigt og aabent nied liinansden, sog
jeg sit liani til at gaa ind paa, at der blev triisset
nogle ganste nødiiendige Forholkdsregler. Som De ved,
iiar lian innen Slægstninge,naar inan usiidtsager et Par
Fættere, som ·l)an aldriq link brudt sig om. Han lin
get gansie alene deroppe. Han liar vel Venner not; iinn
for Tidens aak innen Adgang til ham uden dem, dei
staak liani nienet iicer. nea iiar glad ved vor Saintale,
og jeg ded, at de, »der tun liar iset idet ungdommelige
og lette, jea hasiide iiær sagt barnagtige lisos han1, de
har alidrig tendt den iiirtelige Ga-rtl), lians egentlige
Vcessem saadaii sont lian er, naar inan ser ned nnd-er
·Oversladen.«
Jane løstede Hovedet og saigde stille:
M link kendt liam.«
,,Naa, sliar De det,« sagde Doktoren «:lcaa, sont
sagt, shans Venner tunde ikke i Almindelighed saa Ad
sang til hani. Ladn Jngleby koni en Dag, idrevet as sit
gode Hierte, nden at lade sig melde. Hun var gansske
alene iiden non-en sianunerjoinfru og uden anden Bagage
ensd en lille Haandtaste thun dont sra Stationen i en
Deoste Doktor Lilactenziih isoni ikte liar nieget til over-J
for Flviii-der, saa iiaa liende ined nisisötcenkelige Øjne, on
der soresaldt vist tomiske Seener. Men Lady Jngleliy
vandt hurtig ganile Nobbie sor sig, hun har jo saadan
n Eint-e til at Dinde Meiniesker. Men selvsølgelig var
der ikke Tale uni, at liun iit Wo til at lonnne ind til
Dai. Den enesie Man-de, liiioitiiaa linn toin til at iidøiie
sit Trosteeeinliede var at lade Dals Hnsbestyrerinde, den
namle Margary, salde sig om Halsen sog gisasde nd. Men
tilbage til Dal iaen Hidtil liaiidse lian liast en fnldt
uddannet Sygepasser, soin i Forbindelse nied lianss
egen Tjener havde plejet lia-ni. En Stigeplejerste vilde
han slet ikte iiøre Tale om. Han vilde i det liele taget
ikke plejesJ as en stinde Men vor Saintale liavde til
Folge, at lian ioransdrede sit Srin i den Heiiiseende, saas
ledes at seg sik Loo til at sende liam en sSøster ester
mit eget Volke Hendes Gerning skal ikke sasrlig viere at
pleje bam saadan i al Almindeliglied —- det tan lliaiis
enen Tjenser besørge, det er lian dygtig til — men meve
dette at sidde lios sliam, læse for ham og besørge lians
Korrespondance Der ligger« Dynger as uaabnede Breve
til ham. Hun skal i Idet hele taget hjcelpe haintil at ilie
nun-de Qisvet iaen, saa at lsige iiæve hans Øine Og sider
til kraives der Øvelse og sreinfor alt sden fineste Takt
W)
UDDKAG AK FORTDSNILSE sk. 4.
KRlsTELlCD ICMELUNCIL
Anitf.dlk’o;tælling as Fast-or N. P. Motive-h 168 W
n « «"l.10.
cle. Fottælling us Pastot N. P. Massen. Omslss We.
Posi. Fortsetlinq as PnSL N. P. Mndsetr. OmSL Wo
Paa Fluch Form-Hing us Fast. N. P. Modus-. OmsL 20(-.
Pytsten as Davids Has. Elter- tke Aar i den- helljge statt. As
Past. H. l. lngmlmm. 496 sider. lllustreret. sum-C
indb. 81.50.
Davids Traue. Ellek Ist-cela Hausenqu As II. l. last-lis
383 Sider. Indb. sl.25.
III-us 400 kortællinger. Izu satnling kristelige Fort-Im
soc- skoltsn og Hjemmet. Ordner est-er Kntekismonsk
vedstyklcetu 595 Sieht-. Indb. 81.50.
Fortællinget sot sønüszsskolem samlet as l. V. Poren-l II
Past. leh. Beck. Anäen sit-using- 225 sider i sinkt-is
Neclsat st.00.
Matthieseas 100 kortællinger. Tit Brug ved Bømegudstjssk
stet- og de unges Moder-. 180 sider i sbiktjng. Nest-c
Pris 50 Ute
Ny sending-R Poktællinger, Soc
Mokzengty. En Fortælling sku det dansksnmekikanske Ist
keliv. As Past. I. J. Bild-ig. 170 sidek i smukt c.
stærkt Blüt-Ungeban Pris 50 Cts.
Robert Fortwiling sor Ungdomtaem Oveksst skc Basis-I
us Past. Chr· Christen-ern 144 Sidetn shirtin sbintx II«
Titus, en Kotsets Fsllcr. Fortiklling sw- Kristi id If Uf
risncssi Mai-se Kingsley. Eiter det engelsch ·250 Blä- l
sucer Shirting. Soc.
Roxy Fortælljng sm Pionek-Tiden j Indiana. As Echo-I
Egglcsston· Oversat as E. G. 484 sjdek i sint lysoblsss
Shirting med Titel trykt i bvidt. Pris 81.00.
keckem-eh Formeln-is ska slaveriots Dege i Amerika. Osak
sat as N. P. Mathem 281 sidek. Pri- 81.00.
Domitia. Fortælling sra det gamle Rom as Heringsme
417 Sidcm Pris 81.00.
Plan vjlåe anget. Fortmlling as Vilhelxn Dank-an 138 stets-.
Pris 60c.
Kitlcen i Utskovem Fort-gnug sm Missionsmarleen i Ast-its
as Marx Hans-»m- 196 Sälen-. sl.00.
Ved Lyxtens skjn. Fortmllingcr sor Ungdommeck 214 I
der· Pris PUN
lljjguatüskolk Form-Hing as Blüt Podersem 430 sitt-«
Pris 81.50.
Pomponja. 1·«01·t-1»lling fru lcosnessrigists TM. Paa Danslc fss
N. P. Madsssrk 305 sidmu 81.00.
Jernbaaesjtuationer. Kum- Tmsk og skitser tm Reisefl
WL uf V. I-. 119 Sich-L 50(-·
sÆRLlGT FOR BØRN 06 UNGB.
skmbelig, dog stækk. krisuslig l«"0rlmlling for stunk og am
Ovcrsut kro- T)-s-k ved M- Bluuch 75 Sich-r- iiurhon 205
Vogt mine Lam. Ihrs-Endigst sor stonk og smaa Børn. U
T. Form-d as Past. leh. Bede. 20 Fortælljngssk» 115 si
(l(-r. Icarmnntsrot 25(«.
Fite Fortællinger for Born. As surskelligss Forsattercn sam
lcst us H. steife-»Den og Honry Ussjng. 102 sich-L III-k
ton 2.·3(-.
»seks Fortælljnget sot Binn. As forskellign Forsattere vol
Susssssnsen og Ussing. 98 sidpr i Rat-lon. 25(:.
Veä skjstemie Belysnjag. Fortællingiir for Børn og nass
As Frida von l(ron0ss. Pua Dansk ved Past. J. J. Disle
I l··0rt«it-lling(sr· 101 sider pas- Svært Papst Illustratio
nur i Pan-er- Pris 40(:.
BamesmjL Trck kortks Fortællinger kor Bom. Frit des-thi
dist oftm- det Tyske as Past. J. J. Da1b0. To smukks
» kamt-u- Billcsder. 59 sjdmn 25c.
Hvoksok grauser Beästemot? Bømesoktælling as Frida w
! KronofL Udgivet paa Dansk as Dan. Luth. Publ. Hauss.
l
!
16 sider i Karten mtscl Farveljtograsi pas For-Mes
Pris löcn
Ist-es Julesetie· Julesoktælling for Beim. Kartoneret —
farvetrykt Titelbillede pas- Forsidem Pkis Loc
En Juletejse og Andre Fortggllinger. 40 sidek i Kurs-on, Its
to helsidos llluslrationer i smukt sen-et staats-sk
Pkis 20c.
solbøm i et solkikt Land. Fm Livet paid Mission-Imka
Pris-) 20 cents.
Lille Tritte. lndbljk i Barmsljvet i et indisk lljetth list-.
UDDRAG AF ZOGFORTZGNDLSE NR. s.
LITTERATIIR.
ALcOTT, LOUISE Its-Es gammelcloxs Pige. ltullx 50e·
ALLEN, JAMES LANE:—PU strenge Love. Fortælling ass
Snt us -1. (’ln·. Hinz-. Pris 30(-.
ANDERSEN, H. c.:—li:veatyr og Materien Gyltlenüsls MI
(l(-u(ljzuvis. lncllnmden i to smuklce og Stætlce Bloc. NO
Mimnsupolis Udgave indl). i eet Bind. 81.50.
Mit Ljvs Eveatyn lnd1). sl.40.
De to Dator-essen lnklb. 00(-.
Kun en spillemsmi. lndl). soc-.
O. T. ltttlb. 60c:.
BERGSØD, VlLll-:—st Pius-s del Popolo. (Gyldeac1. tolls
ntlginstHL lndb. sl.50.
ZUDDE, LEOPOLD:—Portsllivget, Il. Del. lach. Obw.
Julefoktælljagetn lnclb. 600
DAN AvAM:-sommetløv, ngtsamling. Inclb. UN
DICKENS. cKARLEs:-Dtsmmen. lndb. 40(·. F
Olivet Twist. lndb. soc. «
GOLDSCHMlDT, M.:——Ravnen. lnclb. 60c.
ZANSEN, cAR1-:—Lanüsmæaå. halt-. 81.00·
CRUNDTVlG N. P. s.:— Paaslceliljen. läc.
thnilcerim. Sl.()0.
HERR-USE cARL.:-—lcoageas chllihg. lmlb. 81.50.
HERTZ, HENRlK:-Tke Lystspil og Romsatislte sitt-M
Imll). 81.00.
lZleN, HENRIK:—Te1-je ngem l5c.
Kejset og Gslilæet l—ll. indh. sl.20.
Brand. — l epjslc Form. lnclb. sl.50.
lNGEMANN, B. s.:—Ptiss Otto ak Diman Inclh. Oh
Lanüsbybgtneae. lndb. 80i-.
LAGERLØF, sDLMA:—I-ezea(let og Fortælliasek i llclvsls
lnsll). 600.
NIELSBM ZAKARlAs:—-Et Mode. (Mpls. UdIJ läc
()l-Jll1«l«:Nsclll-.BGBR, A.: -U(lvalgte Di müsset-» lotlb W
0LRIlc. AxEL:-—Danske Follcevjser l— l. lncll). 82.00.
NOTICE FRITZ:—Fokt-slljnzet. ln(ll). 50(-.
scOT'l, Vi’Al-TER:—Lægeus Dattel-. ln(lh. soc-.
THORESEN. MAGDALENE:—ll(lvalgte Fortælliaser. losb.
60 Gent-.
TOPELIUS ZAcHARlAS:-Gustav Adolf os TteåiW
lasset-. lndb. 60(·.
km lcakl Gustavs og Karl xl’s Titl. lnclb. We
VEDSTED, H. c.:-—Ametjlcaslejl(ltivger. soo·
WINTHER, cHR.:-lijoktens klagt. In·1l). 81.15.
Fortælljhget pas Vers. ln(1h. 6()c-.
Fortællivget i Prose. hall« 60c.
ØSTERGAARD, VlUi.:-Tyge Enthe. Indis. 600
Danmarlcs Vovehals. ln(lh. 60(,-.
Danske saixa og Historier. l ng Z. imlh. til-Jammer OUM
Boolc LlsT NO. 7.
ENGLlSH Zool-Is
RELlGlOUs AND THEOLOGchL
The Pllgrlms Progress. By .10hn llnnyatk Illustmtecl Its
·-(liti0n in cloth und gold. Ujlt top. Many full W
plans-. Unsinius tls pugcss on lifts of l,3utt)·:tn. Also Msy
explanatory not-km Pt«i(-0 81.5U. Altomus 10 mo. editio
40 Gent-.
The lmitatloa of christ. llzs ’l"1mnms n Roms-is- Oxfotc
Wes-Mk Uns-tits( spukt-l (-(lilinn. tsloth 35 etS. fleijls
louilsssr 05 wis. Alte-usw 16 mo. edition 40.
Life of Luther. Jmspnile edition with illustmtions by Gu
oluv Kot-nig. Boakkls 25(«.
A Histoky of the Reform-Wort lky Ru-. P. A. Poren 19I
link-Oh «lulls 7.·) MS.
The christjan Forkebmcmot A »Hm-J of 1"r««-n(l.qhip. with
stsriplnns tax-H nntl Anwnstl wiss-(- sur ensry day of th.
zum Ä Mannint Hist book-. ln putldml lonfher sl.00.
lluklbut’s Stosy ok thts Ethik-. Utikzinul full lwillnsr and gilt
·-(lj.«- ·-(lili·sn. llis sit-kip- -«-n-l1 Himpltstts in itsvlf III
lugiskmsr fu«-sing u mun(-(-t·s(l nurmlivts of the Holy
Still-um« Profit-scle illnilrcstml with wohn- plutes III-l
lmls tunc- (-Is,-4IisiniJ»--, UT pnkztsesh l’lll)llsllsk(l to soll II
85.00. Om- Iptsksiul prim- P2.50.
The Lulhcmn sumlay school llanclbook. lszs lin. J. R. ic.
Ihn-L 2111 pages-. Null-. tust PUNI
0uk Hornes ancl Our chtlckteo. l«-.(«t.uk(«, lsy O. Klykkea. Fro
Ihis Norm-zins- lszs P. Hin-nimm A book for every hol-m
232 pag-vom («lnll1 75 («l;S.
The Why of szslvation in the Luther-a church. By Prok.
l;. . (l(-1«l)(snling. Uloth sl.00.
New lament conversion-. A spriw of spnnons by Pros.
U. Il. lhsrlusnlist Cloth sl.00.
The Luthekan Paß-stolz By Prok. G. H· Gerhtsnling. 462 page-.
Not Iw.
List-'s MominjL Aclrisscpg m ymmg mtsn and younq womss
lszs llr. l« ll..Hi-hnh. 207 pages, oloth 7sc.
Dsily Mesitations. By Rus. l·’. Hnmnmrstem A klevotlonsl
lsook for fnmily w)r-dliip. in (·0mpl(-.te hurmony Witls M
clortrinw of this lutlhmsnn (-hnk(-h. Publlshed by the All
ixnaluna synod. Clolh 81.50.
Lache-'s Boole of Family Pmypn From the Not-weithin by
P. O. Ren-minim. Pulilishcstl b the Norw. Symä. M
ges· Hals Leut-her 81.65. Gllt 82.20.
DAN skl LUT . .
I um. FaPUBk EOUSB,