»Yansneren."
II Escdss OC ANYwa
ILAV kcs du Dust
IOLI l M
adgivet If
Is- lutdenp Uhu-Kin- sonst-.
Bist-z Nehmt-.
Mel-« Inlgnak Onsdag i hvck Use
Pri- pk. Organ-:
I- csenetio statek 81.50. Udlaadet 82.00
Blacket betales i Fort-kod.
Zeztslllug. Botalittg. Adressofomndkins
est-s. med Undtagplso us Ziel-sag ti!
leckets laddold altes-eke
MI LIMqu Public-ins Zog-.
Müh Nebr.
Alle Mär-g M Bis-det- lud-old
Wpoadsaeek. Afhsndlingek og und
Wot- — sende- til dets Reäskws
C. U. ANDBRSEM Eli-sk, Nebr.
Ueked It Blsir Post oksseses in sesmns
als- III-tm.
Alberti-ins rate- made known upon
applicottotr.
l Tilfwlde sk. It Blacket ikke malt-Ok
Islmsssigt, bedes man klage- til d
stotllige Postkontor. Skulde des-te ikkss
W. bedes man benvende sitz tkk
.,D-sskeren"s Kontor
Nsck Lisssms henveadek sig til Falk
UI svektetets i Mach-L entots for at
W hos dem ellek kot- at kas Oplysainc
s- let spottet-ede, bedes de altkl om
Ue. It do us Avertissementet i dorte
M. Det vil vaer til Sensidig swttss
J
Pastot Grill, om Ovid Sygdom
vi meddelte for-leisem døde i sit
Hjem i Waupam den 27. Nov.
Vj haaber at kunne Ineddele lidt fra
bang Lin i nasste Ugo·
1,236 Salooner i Chirong har
iflsg. »Reform« maattet slutte de
res Forretning i lde sidste Par Maa
neder sioim Folge af Genwemføreb
fcn af Loven om Lukning om Zøns
sdagem den faderale Etat paa Spi
ritusosa med storbsjelfe as Prifeme
Pan Drikkevarer og Tab af Kunsder
ved ltdskvivningen Byombedsmænd
erklætede at ·5()0—700 fleve snart
oklde «flutt!e.
Sud-ans Befolkning Den engels
fke Rmvrimjs Almanak angioer iflg.
»Mit-U det engelske Sudans Be
folcknisng til 2,939,000, Dafur fktse
MU. Mied denne Provins, san
Wen er blwen logt M, dg- san
bar en Mlkning as 200,000, vil
det ensgelfke Sud-ans Befolkning tælbe
mckring 3,139,000. Aif djsfe et
1,34s6,000 Hedwingek og 1,793,000
Muhammedansem Med andre Ord,
42 Procent er Hedningieh og 58
Procent er Maschiner Oig
der stal ckkke fistrdes en mestie Pro
vinS, Ewor sde nmhmnnwdanfke Ktbs
mæwd ikke meve eller msindre hin
trængt sig igensnem
Den irye Densehod Højikole
Tyler, Minn» indvikdes ved et to
Dinges Møde den 25. og 26i Non.
»Nan skriver sderom: »Meis
ningen of den nye Zkolobygning er
vel ikke af de Begivenbeder, der
vækker Opsigck ude i« den ftore Ver
den, og da særlig ikke unsder de
næwærewde For-hold. Men jinden
for vort Kirkefamfund er sdet en
Begkvenshed, ssorn det er oærd at
lægge MErke til og glædes oed.
Den -Offervillig3hed, der her er vist,
er et fmukt Vidnesbyrsd okn den Be
tydning, Stolen gen-kein foundne
Aar har heft, ikke blast for den idans
sske Vefolknsing, men osgsaa for man
ge Mennesker ud over LandetJ'
Vi vil ifke uwdlade at henlede
Optnærkfomheden paa en Art» fom
Past. K. C. Bodholdt skriver i
,,Dawnevirke« for 28. Nov. Han
givet Art. Overskriftem »Noa«ch
Junker til Ovewejelse« og ftriver
bl. as: ,,Ved at let-se om Sammens
slutningen of det norskilutb. Kir
fefolh kom jeg til at tænke paa vort
dcknfk-luth. Kirkefolk betonte Vi er
j-o, fom alle neb, delt i to Leim
Hvad man nu end vil dømme som
Aal-sogen til dette Faktum, een
Ting kan sdog fsormsodentlig de fleste
være enige am, at det er ikke godt
at vi er belie. Hvot kunsde vi wem
Iäg Elle bar-de krifwlig og Wig
H, blive en ander-W stærk Mast
iAkbejsdehendvinuetdetzhviz
vi var M i M Samqu!
Da Log ä«Somm-er besjgte den
til ou liguende Qplevclfc som den
sder hasde fundet Sted hos vorc
norka Brødrc! Jeg lyakvde paa Vejen
til Ideen-oh læst Beretningen om
Sammenflutningeu mselslem Nord
mændenc, saa da jeg bragte Den
forensede Kirkes Aarsmøde vor Hil
sen, kundc jcg ikke andct end nd
tale: Gisd den Das maa komme
-da vgan vi i sdse to dansskluthcrfke
Kirkefamfund kan faa Hiertelag til
at made hinandem søgc at glemme
alt, «hoad der af Zoreteelser paa
beggsc Sider liggvr tilbagc i Tit-en
og i Qrd og Tillid række hinan-den
Haand tisl Fællesskab i Anbejsdet.«
Prwster af Den fovcnsede trorsks
lutherskie Kirfe i Amerika holdt for
lodcu et Mbde i Minneapolis for
at organisertz en engselfk Konkerencc
itsdenfor Samfundet Til Form-and
for den nye Organisation valgteis
Prof. C. O. Sollte-m Northfielsd,
Minn.: til Næstformmd Past. P.
A-·Kittleby, Elyscagm Zekrctær, Pa
stor G· S. Thorpc, M«inno.1polis;
Klassen-U Erik Wasldeland, Minnen
polis, og til »Fiel—d« Missionær
Dr. L. Hartewille, Chicaga Der
blcsv besluttet, at Konserencen meft
mulizxt støtter Ungdamsforcningerne
i dercs Arbejsde for at indfamslc
Midler til veligiøs og social Birk
sombied blandt de amerikanka Sol
dafer.
Kirkeiwdväclse J »Kr- Zml.«
for 2. Dec. skrikver qut. J. C.
Anbeer om Jnsdvielsen ctf Bothania
Mknigbeds nve Kirke, Weine, Wis.
kag Lasset-e vil mindes, at dennie
Mensglwds ftore smaka Kirke ned
brændtis ·si·ds:c Vintetx Tiin nnc
Kirke er opsprt paa sammt1 Grund
og i sank-me Størrelfe og Form
fom den gamle, men ssmukkerc bcmde
wdvewdig og inwendig. Post-or
deboldck indOiede Kirkem assistcwt
af Præfterne A. Dun, A. V. Aus
derjen, H. lenbeck og J. C. Aas
berg- Vod et Esterntiddagssmødc var
alle »den fsorenode Kirkes Præsnsr
i Wen sog Past. Andvoasen fm
Nenqh Eisl Stede. Gamle Dahlstmn
ag Ding toll-e og bl. a. udtalte de
begge 1Ønske som, at det fkilte maattc
sbsjesäg W, atde w danfke
Smnfmpdx Oder kbar san wiegst til
feel-les. nmstte genfovenes·
N Tit Samfunvcts istæiicix
Da sdeP nu ikke or lasngc til Not
nat-, vil vi gerne »Zuwi- Loci til m
minde om den Veitemnielssih der biet
satt-et as Aarsniødet i Nocimst u
»fm Nytaar 1918 man Prassin o;
ILWrere iomdbestillis og botalc sur
vore Bladses«;« og iaintidig Eusirftillisr
vii Venligst, at man i «.«-bist ai Te
rein-her —s— og for Jiiletravllnsdrns
Sknid helft san inart fom malt-g.
— tagt-r Voflutniimcsn til Folge ozi
indsender Bestilsing eint-n tin-d For
skudsdetaslings cller irre-d Beinyndi
gelfe til at typier Bei-her paa
Konto. Abouwmentsprisskrnc er jo
som s-lger:
Tansferen voi- Aargang Ast-ZU
«.«Kbl osg »D. U. Bi« 1.0«
»Bbl.« og »Wie L. sL.« ..'-«.
Nu san sder viel væw dem, sder
ikke synez om denne Tksstemmelsa
sog foin vsil hasde at Pia-sterne, sder
fo vitterlisgt maa got-e det væfenis
Isigfte Arbejde ior Vladencszi Abt-re
sdelfh bit lfhave sderes Blatde frit.
Osg det Syn kasn mauske viere be
rettiget mik. Men lad sos fao km
ske, at denne vg lignscnsde Befrem
melfer er taget som Nrisdt til at
fokebygge Understud ved Bladenexzi
udgisvelse og dems fwdende weiser-H
For den enfelte kan det ikke bettidc
ret meget, men samlet bvløber det
sig til en ais-selig Sum, ider nok vil
kunne meet-les i Bladenes Sie-tus.
ngdadetnuengawgeren
Sankfuwdövedtægt, faa lad den sbü
ve Mat, siwdtil vci set as i Stand
tiil ast sætte noget bedve i Met.
Et. zFolL der ier ænfet dets egms
Lode, hat ingen Fremtisd for fig
Met det mon ikke ogiaa et Sam
M?
Daifh Luther-I M. Hafe.
De Aktienng Ktigsmaat
Et Var Jndlæg angoaensde de Al
Ispredes Krigsmaal stal vi her med
dele i snszgtig Ovetsættelle, da det
er »den eneste Me, vi slovligt kan
mcddele dem eller usdtale os om
dem paa. Ass· Ptesf W:
London, 29. Nap. — Den stet
keste TIva M at fvrnv Di
skusksftonen om de Allieredes rivai
liserende Skolers KrigsssPoljtif
frencknldtes i Dasg fra en iwentet
Kur ved Offentliggørelfen af et
langt Breu fra MarquisenafLanisi
dem-Je, i lwilket han tager Ordct
for Revision af de Allieredes Krigsös
nnle og gør For-sag ian at sjkre
Zured, førend »Forlwngelsen a
Ksrjgen leder stil den civiliferede
Vsrdens erin.«
illa-quier af Laandowne er en
typisk Reprassentant for det gmnle
Tory Parti. Han var Medlem af
DIE-nile- Koalitionistabinæt og
Udenrigzminifttr i Lord Salicis
bntys og Mr. Balfours Ministerier
Han bar været Vicerog i Jndien og
General-Gmeer i Canada. Han
Um den sidste offentlige· Mand,
mass vilde have mistænkt for Pa
cifift-TJendenser.
War-quier fpørgen
»Hm-d Ujl Værdien as Fredene
Nelfignelser blive for Nation-eh der
er fass wdntattede, at de næppe ka:-.
ndämslke Oaanden for at grika
den«-»
Lord ijitrsdonme mener, at disk
ri;1«e!igvis Vilde stjmulere Fried-I
Pmsrket i Trysflmrd i Oøi (t’)rwd, um
det blev f«orstackset:
.II At man ikle ønsker at tiE
Eistsstsgere Tyfklansd som en Etat
nagt, L) at vi ilke søger at pau
Itvinqe del wike Falk en Negerings
kforn imod dets eget Valg. S) at vi
jin-e »den som et Iovligt migssok
.bcld-51niddel ønfker at nasgte TyEl
land fin Plads blandt de fkore kom
Smercielle Lan-de, « ast vi forbenl
der usi- paa ester Kriqem fammssn
med andre Mathr at undernge Je
int rnationosle Problennsr, der staar
i Forbindelse med Frjhed paa Z
en, 5) at vi er forderodre paa at
indgaa paa en internatioiml Overs
ensksmsy under hvflken der vil bli
ve rig Lejlikrhesd til at cing in
t-mationale Dispntter ved fredelige
MrdleU
Ierste Tag meldet Ass. Proz-T
ssom Evar til Marqusifen bl·. a.:
,.Lonsdon, 30. Nov- -— Mar
quisen af Lansdothes, en af Stor
britanienis ledende Stormcensds Vrev
der opsvrdrer til en sornyet Frem
same-se as de EnteuteJAllieredes
Kriqsmanb og Unster, at »der gikes
from-a um iFredsflntning, spr For
1.1-n-1«-!fen as Krinen leder stll Rnfn
at den cioisliserede Ver-den« er from
delssx Tom-net for bitter Diskuan
i England
Lwrd Robert Ceoil,. Academi
nisterem og Andrew Bonar Lam
Finansministorem hat begqe udttlsb
at Mamuifens Ilnfkuelise ikke er sw
m Kabinetzmedlemg Anfkuelse
a et Mode as Unionifwamet
jun-Zenit Bonari LLaw Maranissens
Bren, idet kmn betegnede det »so-n
.-.-:1 Ulnkke«. En Resolution der i
skærke Ovd tordømte Publsilatsionen
If Brette-L svedtoges i Msdet og
kabliutpss trl den kntercktllierede Kon
ference i Paris-.
Finansministeren wdpegsede at
Lang-dumm- iskte indeimr nagen fom
Erz-Ist offentlig sStsilling i Berti-et
og at han balde udelukkende for
fiq selv. Denne Erklæring modtos
pes- i Modet med stsrfte Mfald og
ndajorde en officiel og besternt
»Misbilliqelse af Brevets skaidelsixge
Temdens.« Modet overværedes as
Ejr dearsd Carfon, Ehe-en for«
Kmfsmaalss Komireem Waltu »du
Me Hang, Ztacksfekketckk for Koloi
nimm. «!kis«ontte Chavlin on De
lemter fra alle Landets Dele.
»Va- Weekln Nation« udtaler den;
Fkirk.ten:ng, at tidligere Udenrinss
Ir--7ni««er Viscomte Greys lirizxspoi
sp» er identisk Ined Landsduwnes
Anffsselfetx « -
,7.et vigtigste, der er at fige nnsd
Hensyn til Lanådownes Vrev,« jag
de.Lerd Robert Cech »et, at shan
trlte tun for sig selv. Fskend han
sit-ev det, raadftrte han sig ikke el
ler sasmtalede Inesd nsoget af Re
aeringens Modlennner, og Nmerins
gen-? Medlenkmer lceste Brevet i Adi
Prsre med stige saa ftor Forbavfelfc
fom enkzver som helft andeu. Dei
revtesentecer Me vore Rufst-elfen
heller ikie er der i ringeste Grckd
foretmet nqgen Famudring i wette
Lands Krisspolittl Vor Politik er
Indus-, M den stedfe hat været,
og som den et W af Lande-U
Emtwibrede Wem-end nemsliq Pre
mker W W- MW W
Les-»O Wut-. Den hat væket
kais-at ei dem si www Ort
MWWWCXM
I
l
I
zf
forleden —- at ,,Krigens Maul, sont
oi kann-per sor, er Seit-«
Stolekassetu
Der er mangt og nie-got, jng
knirde have Luft til at strive MU,
men efter hvad Redaktøren af Don-«
stenen sortasllen mangsler der ikke
mit Sstoi til Blatt-et Dersor Vit
ieg gaa lige til urden videre Ind
ledninsg at fremtoimne mod nogle
»!Ientcertn-inger atmaaende Jndjam
lisiaen til vor Skolekasse, for om
ni tmiligsvis i Fremtiden kimde iaa
en bedre Ovdnsing paa «det. Herren
vor Nud er iso ikke Forvirrsingens
(5«sr-«d, men Ordenens Gnd.
Mit-d ske Lov for Reformationsss
tat-ein lasd os takke Herren, at oi
sit tsiaslsden betalt Det er et stort
Privilegium oa en Naadty at -vi.
liar iaaet Lov til at tin-re med til
det —- sremfor Millime sont im
risoettet tilbrinae en itor Del ai
klitsäirtnationsscmret i Ztytiegrrch
ne, txt andre Millioner liar ladet
here-s Lin Vaa Jlaatttarketr Lasd
os betænke det
J siorrige Nummer ai Dunste
ren Plage-des der af Pastor Gert
sen over, at der manalede Penge
i Ekolekasssen Ost af SamsnnidetI
klimuskab i Vladene ser Vi, at der
er linderskud i Knsfrn Lasrertnl
Deo vor Skole man have derei- Otin:
de kan selviolaelia ikfe leoe et
bett Aar triden Løn litt-ean lidt
sont andre Zmaasolt fan det. Her
i New York vil entwer tielft stmots
iit Tilgodebavetide, naar Nat-n ei
iil Ende. Men nied Jndsamlinqen
til vor Stole-Z Dritt nam- det mit
dssn iamme ttreaelmascssiiqe Ilion-Je
over isgen. Jndsamlinaen tisl denn-e
Gomit-g bliver i Almindelithed fnt
nd til det sit-im og Vidraqene iendt
inid paa maa on satt, eiteriom Pra«
fterne oa Meniabederne itslti Finder
fo: qodt. Men tworior dist? Ven
geste fknl -in’dbetales, oa vi tan li
gesna aodt komme nd med dem sorft
sont sisdst i Stiedet ssor at aaa nas
sten et belt Aar med denne Vor-de
paa vor Sanwittigbed. Og det er
for, om vi muliavis tun-de saa lisdt
bedre System i vort Arbeide, at ieg
frewtlonvmer med folgende Henstili
lina til Un forenede Kirteiz Ilarås
mode i Noth Dakota Mis:
i. Astantir MS indbetaler sit
thrag til Skolekassen i Septem
ber Maaned sbvert Aar: Nebraska
Krebs i Oktober-: Minnessota Krebs
i November-; Wisoonsin Krebs i
December-: North Dakota Krebs i
Januar: South Dakota Kredi- i
Februar, soq Paritic Krebs i Mart-Z
Mann-ad skwert Aar.
2i Endoidere vil iea ioreilaa, at
det sbliver malagt Krebs-formten
dene at se tisl oa at arbejde for,
at de paalignede Vidraa fra de
enkelte Menisgslnsdser blioer ittsdbetalt
i rette Tid.
Nmr dette System bliver inid
fort, vil svi bline iri sor over-r Aar·
at itiite Geld.
Meniabodsmedlemmerne i vort
Samfimd vil feig give et aodst
Baad, for at det kan realtseres:
Lad os faa System i svor egen
private Husboldnitig, lad sos give
systematift Herren bar leert os at
give Tiensde oa naar alsle oilsdg
ask- tdet, vil baade vi selv oa
jvort sSmwfund have i Overflod·
Wange kostet Mc spaa Hovedetl
og tror idet ikke Men lces lwad
Herren stger derom, Malachias 3.
Lan 10. Vers: ,.Pr-ver mig doa
deoved, siaer den lGerte Zebaotb, om
jea ikkesvil aabne Himmelens Sluier
oq udqyde Velsignelse over eder i
Overmaal·« Men slad os asre det
med Glæde. Herren elster en glad
Gwer. Oq ham shorer al Jorden
til, di er bat-e Husholdera Og vor
Husholdningsttd er snart til Ende
og’ da maa vi Mie, hvad vi bar
W; og Herren bar sagt, at bvo
soin karriaen saar, ital og korrian
Mie
I
C. M. Christensety
Myn, New York
Det kunde me gebt, om vi be
gvndte aller-de faa W mutig i
Aar at. tut-tm Gott-e System
ON
« Julcgmuen
En illustreret Julebog, udgisvet
af dansk BoghcmdeL Cedar Falls,
Iowa, 48 Siders
Vogt-per fuld of got-, fuwd Fe
rielæzning. Der er »Ju-l« i nogce
as Bist-Wem Ei Digck as Adam «s
Dan: ,,St·il«le Jul« er et Suk fra
en Ver-den «i NO. Et andet Stykke,
som der sbaade er »le« og Moor
i, er Hilfenen —- vel nok »den sidstc
— fra Past. J. M. Gregor-fern Uns
rigtig Jsulcsfortaslling af Julie Frist
berg: »Nun Ensden er «god, er al
ting godt.« Og endrkia en Zkildring
of ægte danfk Jul sved TinjraDciri.
Der er et ganfke irdmasrket Sinf
kc »Dansk-Asnwikn« i Juli-grauen
llnsdcr Tirlen ,,-L(Iverpilslernc« tm
ner J. Christian Vkm et Bill-Ida
of -dmisk-amscri·canssk Folkclisn Ogl
han kommen Denne og andre Ois
ftorier i fcrmme Tone vil fjtftsrtl
læses mod Interesse af end-ver Dansks
Amerikanser Der cr Ting fra Izu-I -
Mit-et fom maa fkildrcs paa Fol
kats Spros; alone af denne Gruer
Uil Daan meg wldrig dsø Mholt i
Amerika
Kr. Ankers livsfrispe Betrag-r
ning sover ,,De gamlc Dage« oq
H. Es Frederfksens sing Digt: »Ihr- ;
net er Mandens Fa'r« indebolder
Junker-, som man ikkc er fastdiq
med, mmr man lasgger watet til
Zisdcs ———- on »der er smeget andssf
i Vogt-n, sum kan Evas fra vort
Forquäan i Plair For pn Isrlts
Vol-lot N «
O.
—.-.......- »
Kirkelig Betjrsinu iLandcis
Epkiig.
II. De unge.
Tenno Wann ital jeg satte sing
Fort.
Vsisd at gonnemlasse Ztatistzkben
Ein-r inxkfircnensde Medlemnnsr on
fonfjrinerede E de forifelliae klar-J
usw«-nimm for de sisdstsse ZU Aar
Ruder ji«-g folgen-de Refujtajz J
de første 10 Aar er 5,950 konsjr
tin-ret, da diLife laijt til :’lntallet,
sum mr soed Tiasapretcs Begnndriiiy
»Um-r en Romaelkse as Zis. J di
Tidste l» Aarde 7,519 konstruiert-L
ca die-se laat til :Iltitallet, sont var
oed Tiaanstsz MUOndelsa awer et
Tab in ZU lJ foniirmerede Medlems
mer. Lg 10 Aar i Fremtisdcm 1927,
Moor nor mon da Tab-stiften vil
Wut-L- Man fnn da nnsd Mmesligtnsd
formats-U at Konfikmanderne wert
Aar maa for-ge Antal-let,« fordi
Jndvandringen da Tiilgangen her i
Landet masa knnne erstatte Antallet
af bograwde.
Jeg er ovevbevist om, at det er
Epwaeh som er kommet paa wer-Z
as Religionem »der er Gran-den til,
at det set noget msrkt nd med Frem
tiden Gaar vi isibbasgc til Aar-et
1529 ma Hans Umsons- Tiid i KI
benbavn, saa set vi, shvorledes Spkog
on Religion kan staa kantet over for
Entwinden til wogen Rade for Ends
livets TrivseL
Mo» ikse der va? Zpkogets Zion-,
at Herren sendte Pastor Bach over
san lau-ge Vandveje, for hasn fandj
sin VIadsP Gan kom til Australien
men der var ikke nogen Fremd-ds
nmlighed at eine mod hans dmtske
Epwg blansdt de gamle Dunste som
ikke baode sfat fsig ind i Lan H
Spvog.
Vi lierovre can ikke bebolde dort
ganfle Sprog saa lasnge ssoin Syst-T
dern)derne i Europa fan, fordi de
er revot nd asf Moderskødet sur-di
Mnat oa derfsor kan bede Herren
om at komme tislbaae, oa saaledess
er det Iikde nogeh de har fat fia i
Horn-»den som de Oil staa eller falde
med efterfom Nesulckatet blivet. Vi
derimsod er kommen herover frivjls
lia oq kan frit reife tilbaaee, naar
vi vil.
Nu maa der endelig ikke for-stan
derben, at vort gamle Lands
Sproa ikke bar haft fisn Vetndninq
M i Lan-der for der indvansdredr
Falk. Jo, Herren være lovet, dei?
hat haft en vældig pelfignet Bis
tndninax man tør tro, at der er
mange, mange Ein-le i Frikirkcsr
ne her si Latidet, fom bar jun-det
oa ladet siq finde as Jesus-, man-H
fke mange flem end om ni rsarj
blovet i Statskirkerne i det amnlxl
Land- Herren gav det indvandre
Folk tro Sjaslesprgere paa dem-I
eset Maal, saa det blev klart for
mange, at Religion var ikke Sta
bens, men noget virkelsiat, en pok
fonlig Ejendom
Dei Wjektiioe i YEmnet k. B. i
L. IS. er Me- et EntensEl·ler,i
men et Bande-am der-for, paa
eshveri ist-d, hvor vor dyrebare
IM SM. WH, og vlyoor
Trmta findet i den« omhandlede
M- pst W Ida M TM
Svenfh Not-II eller M, der er
s
de! bat-de ret, bät-sah fornusstjgt
og Herren veleChagelsgt at de nn
ge s den 'andcn Generation lasrcr
Modena-mater
zisscn dn in nn for Tsden ck snldt
lscssknsstsavt nnsd at opdrage den
tredie Generation da er det ass«
saa nun-lind at den saarnogen kir
keljn Verse-sing s Lansdcts Spros
Engetm Orc» j Nov» 1917.
Jenes P. Niklsen
A n ni. Bad at lasse de forskclljge
Judan i Espwgspsrgsmaalet er
Red. kannst-en til at trenkc paa, Wad
on Tusker »in-r s Vycn sortalhe hain
ser mangc Aar sssdon
L To Mnnd var kommen noget
snnsllctn, san de ins-die sagst-ge bin
andens Un ense as dem forelagde
on Sagsører sjn Sag. Denn-: sagdc:
»Er bar Nrt.« Don nnden gis til
Isann-nn- Sagfører og suecica-de ham
Sagen, socn han san den: »Ist-, Te
hat Ret,« ssagde Sagsøreren sgsna
til denn(s. Saa konc en Konse ag
sagde til Znasønsrem »De- kan da
nnsnlsnt lsnw Not bange t0.« »Es
knu- vnsnn Reff sagsdc sit-an til Uns
)
s
, Tot sur-müder sixs sjmpelklnsn san
ll!(-In: nnsd EEpnnlswkgszntth:
stärkt-Im Anstjensng i Landctsis Zprog
I— er og vsl altsd blivc Ncalcn
»Man links sna sandt er det, at Lan
.dets Jnron on Moderstnaalet s
»Rlczsl(-n saldcr sammt-n, saa vi lige
,san nodt kan sigc, at ksrkelsq Ve
stjcning i LIIodcrzsmaalct er Rog
·lc-n.
I Vs nnr nltsnn incd llndfaacås
sscr nt ganz sordi Landats Zprog
»Ja Modernnanlvt ellcr Wertes-Pro
sgot skke er tset ug dct sannncn
! Men for-di Forholdene sher s Lan
det er saa sorskellsige paa de sor
skcllsnis Esnsdc1·, dersor kan der in
nen nlntsnde«lig Regel give-J
sor, naar Overqangen sra kirkelsg
s Betjminn s Modeeraalct
til kirbislia Vetscnsng s Landew
lSproa sbsr iste. Det Spørgsmaal
maa besvares lokalt -i Samklann
Inn-d Forholdonc paa othvert Stad
, Mr. J. P. sJkscl·sens« Brug as
Statistikka sorstaar vi iste, Incn
svi has serv Adgqnq til Aakshcket—
ninsgerne for sdse 20 Aar, Den furc
-n(·dc danfkc Fiska hat beshaaet
Aarsbmstninqen ssok »1897 give-r
Antalslet as konisswnerede Moment
mer til 5,996.
J de sslgende 10 Aar (1898«
.1907) konsivmewdes Eder 5,«914, og
i 1907 var Antole as konfirmeres
be Mødletmmr 9,261, en For-gel
’se as 3,2(35, men 2,a49 mindre end
Antallet as dem, der er konsiknwret
s de 10 Aar
J de næsten 10 Aar (1906
1917) fonfisrmemdes der 7,519, og
i Aarsbcretninaen sok 1917 opaiver
System-wir Asntallet as donfirmerede
Modlmnnnsr tssl i4,996, altsaa en
For-selbe as 5,785 i de skdstk 10
star, l,784 mindre end Asntaslet
as konsirmetvde.
Form-elfen de sorste 10 Aar er
over 54 Procent o«g de sidsdcs i»
iAar nassten 62 Procent en rat nn
cselsg Bei-Ist
Tot sknldc lnwe alasdet os, otn
Vaskswn bavde holdt Skrsdt med
Aruns-let as "fonssrnwrade: nicn det
wer vsstnof on iovcsrsspwndst For-vent
nssna, at Tslqannen sornden Konsist
ntndernc stnlde ucaale sig nie-d Bad-z
pwcenten. .
Mvn selo om Vækswn man an
fes sor at vaer mindre, end »den
bnrdc sknwc vasret, san tør vi ikke
assw Sproact Skbe der-sor
Aslene dcn Wndsserninm at san
OOIOKBIU
sko E:;..7«;«.s
For Mode, Pasmng og Bkug
l- -b
Apis-g sttl sms wie-n
eher May-r Hm s
chol- Handelsmiu—
kst pas Saaten
F. .MA«VOEK 0007
