Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, December 05, 1917, Page 2, Image 2
Det, der besagt ssr Iuds Ord bestaar evindelig. Gi. 40, 8.) Appftelen Peter. (Fortscettelse.) Næste Gang, vi nieder Peter, er i Kap. s, hvor der fortaslleö um .Diakonen Filipgs Mission i Eania ria. Da Apostlene i Jerusalem bør te, at Samaria havde taget iinod Guds Ord, sendte de Peter og Jo hannes til dem. Dis-se lagde Hienderne paa dein, der havde troet og var bleven dedi, og de fik den Helligaand Blandt dem, der troede, Var der en Simon sont før havde drevet Troldmniskun stets da lian san, at den Helligaand blev givet ved Apostleness Haand paalæggelfe, bragte lmn dem Pen ge og fagde: »Giver ogsaa mig denne Magr, at livem jeg lcegger Heenderne paa, han maa faa den Helligaand.« Her træder Peter frem, tager Ordet og siger: ,,Gid dit Sølv maa gun til Grun de tillige med dig, fordi du niente at kunne erhverve Gnds Gane for Penge. Du bar ikte0 Tel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud Omvend dig derfor fra denne din Lndskab og bed Her-— ren, om dog dit Hiertegs Paafund nmatte forlodegidig Thi jeg ser, at du er ftedt i Bitterdedss Golde og Uketfoerdigheds Lcenke.« Peter genneskuer Troldmanden, og han er itte bange for at siqe liam Ecmdheden lige i Anfigtetf Næste Gang findet vi Peter blandt de bellige i Lndch, hvor han helbreder Aktien-z en Mand, der var veerkbruden og liavde lig get til Zeug-Es i otte Aar (9 Kap. 32—34). Herfra er det, han lientes til Joppe, hvor Tabitha, der havde vcei ret saa rig paa gode Gekninger, var ded. Da Peter er kommen der hen, og de har fort ham op i Za len ovenpaa, hvor den tære afdøs de laa, hedder det: ,,Men Peter bød dem alle gaa ud, og han faldt paa Knæ og bad; og han vendte sig til det døde Le geme og sagde: ,,Tabitha staa op!« Ren ihun soplosd sine Øjwe, og da hun saa Peter-, satte hun sig op. Men han gav hende Haanden og reiste hende op, og han kaldte paa de hel lige og Enkerne og fremstillede hende levende for dem.« Det er Herrens undergørende Kraft, der viser sig gennem Peter men ban hat Tro til at modtage og benytte denne Kraft til sGuds Ære og til at tjene Mennesker. Endnu et Par Steder i Ap. G. meidet vi Apostelen Peter. Det me fte Sted er i 10. Kap. Det er et meget vigtigt Sted, da det gælder Guds Riges Overgang til den store Hedningevetden Peter er endnu i Joppe En ro mersk Høvedsmand i Kcesarea, Kor nelius, en from Mand, der fkygi tede Gud med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og bad al-« tid til Gud, fik Tilfagn om at sen de efter Peter-, han skulde sige ham, hvad han fkulde gere. Kornelius sendet to af sine Has folk og en Soldat for at hente Pe ter. Men medens disse var paa Bejen og nærmede sig Byen, steg Beter op paa Taget for at bede ved den sjette Time. Og han blev hungrig og vilde have noget at spi se. Men medens de lasvesde det til kom der en Henrykkelse over hom. Hatt faa Himmelen aabnet og no get, der dalede ned, ligesom en stor Dag, der ved de fire Hier-net scenkedessz ned paa Jorden; og i denne var der alle Jordens firføds dede Dyr og krybende Dyr og Him melens Fugle Og en Rest sagde til hom: JStaa op, Peter, slogt og ter var, og Aanden siger til ham: »Se, der er tre Mcend, som søge ester dig; men staa op, stig ned ug drag med sdem uden at wivlez thi det er mig, soin har sendt dein.« Peter melder sig til Mcendene og spørger dem, hvorfor de er koni msen. Da de saa har sorvettet der-es Ærinde, byder Peter dem ind og herbergerer dem, og nceste Dag dra ger han med dem. Her har vi saa en underlig Be kendelse as en Hedning og nok en Tale af Apostel-Im som vel i og for sig var værd at standse ved (tag og lces dette skønne 10. Kap. as Ap. G.). Vi skal kun lægge Mærke til de klare Toner i Peter-s Forkyndelse Hans Tale her er sorskellig baade sra de to til det jødiske Folk og fra de to til deres Ledere «Men den korsfæstede og genopstandne Jesus as Nazareth er altigevel Hovedsind holdet af denne soin ai de andre. Men her begynder Apostelem Jeg sorsiaar i Sandbed, at Gud ikke anser Person«-: men i hvert Folk er den, som srngter ham og gør Retfærdigl)ed, velbe hagelig for "ham« og han ilutter: »Dein give alle Proseteriie det Vids nesbyrd, at enhver, soni tror paa ham, skal saa Syndernes Forladelse ved hans Navn.« . Han behøver her ikke at tale til sine Tilhørere som dem, der hat dømt eller korssæstet Jesus-, og han er bleven overbevist em, at Hed ningesolkene har Adgang til samme Frelser som Jeder-ne Begyndelsen af il. Kap. slutter sig nær til 10., idet der her (1----iR V.) fortcelles, hvorledes Peter sor svarer sit Forlwld til Hcdningerne at han ikke gik paa egen Haand men efter Guds Anvisning i Sy net iwd til Kernelus J 12. Kap. fortcelsler Lukas, at Kong Herodes lod Jakob, Johan jnes’ Broder, heitrette med Svcerd og lod Peter scengsle, men Herrens Engel udfriede ham paa underlig Bis om Ratten, meu Peter drog fra Jerusalem til Kæsarea Den eneste Lejlighed, ved hvils ken vi endnu møder Apostelen Pe .ter, er Apostelmsdet i Jerusalem (15. Kap.) Det gcelder Anerkendel sen as Apastelen Panliis's Ger ning blandt Hedningerne Her har vi følaende sksnne Ord af Peter: »F Mænd, Brsdrel J vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde here Evan geliets Ord og tro. . . og han gjor de ingen Forskel mellein dein oa os, idet han rensede deresz Hierter ved Troen. . . . Men vi tro, at ni blive frelste ved den Horte-J Jesn Naade paa samme Maade som og faa de.« Sinnes-, -s---——.-cs.-.- — - « Et Var damit Bogen s) Man kan kun glcrdc fjg over, at den religiøfc Litteratur, der udkom mer i Tanmark i on Grad sum maaskcs nasppcs nagen Zindc tidlj gere ikke blot fuldt nd smar paa Højde med, bvad der i avrigt sfris Ums paa Dansk, misn indogsaa gi lver hele Perioden sit Praskx De re-. ligiøse Forfattere bar forftaacst atT fange Ungdommens Øren og des uden givet vægtigc Bidrag til at bryde den Encvælde, dct litteræke Zritænkeri udøvcde i saa vide Kred se. Jeg har tidligere omtalt Ri cards Forfatterskah og skal her blot suinde um SkovgaardsPcters sens store Verri: Menneskei skikkelser. Bibelske Karakterer (J. Frimodt), der i fin Art er ene staaende. Denne Forfattercr hat fkrevet mange større og mindre Bsger af betydelig Vcerdi, bl. a. Ungdommens Bog, der er et iandt Mennefkeværh men der er dog mep pe nagen, hvor hans færlige Evne til Sjælefkildring lægger sig kla rere for Degen end i dette start an lagte Bearb der, naar det fokeligs set assluttet, vil omfatte Stildrini gen If over html-rede bibelste Per sonen videve skiIdrer det ffrewde Træk i hvert as Mikelivets tre state Assnit: Mennestecivet paa Syndens Jord, Menneskelivet — lem Dsd vg Dom, og Menneiielivet i W, oq Witz Isivesden en W as Minnen-W en Mai-harmoni, del- et Sok spg paa en Kriftuspsykologi (som den kcndte Pædagog Stanley Hall her i U. S. nylig bar forsøgt i et ftørre Inbede ——, J Sandhed en Kcempeopgave, soni kun kan leises af en Mand, der sidder inde med et dybtgaaende Bibelkendfkab, rig Fremftillingsevne og bøj aandelig Kultur Det er saa fint og rigt et dansk Zprog, sont kun en Digter kan for me det, man findet i de allerede foreliggende fire Bind. Zorn knn fna besidder Forfatteren Evne til at fremdrage Gudsordets Sksnhed og lukke op for dets Rigdomme, saa den hellige Skrift bliver soin en ny Bog for Linse-ren Jseg vilde ogssaa gerne henslede Opmcerksomheden paa en lille Bog der i Damnatk er bleven meget liest, navnlig af Ungdonnnen og sikkert ogsaa kunde lilive til Vels fignelse for vor danske Ungdmn her, neinlig Aancssz Lethe, ei Livsbilledm udgivet of Hans K och (Lobse.) Bogen handler om en ung Knin de, hendes aandelige Udvikling nendeiis Ansægtelser og Fristelser, hendegs anendelse og liendesKanw og Zeit, kort sagt liendesis minde lige Udvikljngszshistorie, indtil en tid lig Tod lmrtrev l)ende. Der er noget forfriskende ved at lasse diLsfe Brei-eh sont den unge Pige hat skrevet til For og Mor: de er saa cegte i Følelsen, saa til lidsfulde i deresz Ilabenl)ed, iaa san de i deres Bekendelse, at man ikke can andet end gribes deraf. Dei er ogsaa en fortmsffelig Bog ikke mindit for Ungdonimen, som de nnges Forng bar udsendt: ,,k ro Korfet til Koret,« en Rund gang i Kirkehusset ai Joh. Luft. Man foritaar, at Forf. sslet fig som lijenime i Guds Hus og har et fint Øre for den tavfe Tale, det form-. Zelve Hufet, der bar givet Li) for san« Inange nu hedenfarne Zlcegter, hat meget at fortælle den, der bar et opladt Sind, ja det giver jo i sin Jndretning, fine Symbole-r og sin hele Udstyrelse Ud tryk for bele vor Børnelækdom Adjunkt Loft er en god Forer gennem det gamle Ous og ved paa en frifk Munde at fortælle om den Sksnhed og Rigdom, han selv hat fundet og tilegnet sig her Det synes, som om første Zerie af Hjemmenes Bogsams ling har fundet Vej til mange danske Hjem herovre, det samnie vil iikkert ogsaa blive Tilfældet med den anden Sei-ie, der omfatter faa fortræffelige Beger fom Vilh.Becks Erindringer, Skovgaard Petersens Vil du frem?, Fibigers Kongespejl og Egebekgg fine Fortcelling. alle Bretter-, der hver paa sin Bis derer til de vedste inden for nyere dansk Litteratnn De burde ikke savnes i nagen dansk Bogsamling her, alene Becks Erindringer giver den bedste indre Missions Historie, man kan ønfke ng. H.P. Hausen Riisefmulen Af G. B. C. M. Sau Fraun-Im Caljf. Ton Jl. Oktober begyndtc Re formationsfcston og Pacjfic med sonizi Ilarsömøde Aug-gars- dunst lutlnsrske Wirte var Samliugszssusdet for desttc kakakteristisle storc Fest mode. AnggariKirfen er en af vore Moka Kirker i Zamfundet. Tun er daadc imponerende og ærefmgtmds gydende. Den var fyldt til Trasngsz sel under hele Moder Ansgarmess nigheden havde forstaaet at ordne; alt vedrørende hele Festlighedcn paa! en saa smagfuld Mande, at des mautte vætke alle Deltagercs Be uudring og Takuentmeligl)ed. Oele Ilnordningcm i Forbmdelse med det fortræffeligc Bein dan ncde den ydrc Aariag til, det i Zandhed talrige, skønnc og aandsi forfrislende Kirkemøde. Da Krediens Sekretær sank-syn ligvis giver. et specifian Referat af Modeh hvad der jo ogsaa ligget uden for min Opgave, sont tun er at opsamle Smuler her oq« der fra efter bedste Skjn —- faa, ja faa naturligvis alt her kun i store W. « Med Heniyn til den Del af MI det, sonstwo ferliqumaa be tegnes Iam WIL- da er bet mis« en Glcede at kunne list-: »Der var en ypperlig Aand over Mo det.« Og Behandlingen as Em nerne blev ledet med Grundighed og var as en niegen vækkende og belærende Kamkter. Toneih Aanden og Takten var of en ineget velgsrende Art. Kredsformandens Soliditet og leiligliedsvis rannnende Bemerkt ninger tiente ikte inindst til et vels lyktet Kredoinode « J ganste scerlig Gmd vor det en Gliede at ingttage en betydelig Ne dedondhed i at ofre til Herrens Zosg. En rundliaanidet Ofservsilligi Lied til Herren-Z Sag, er et as de ypperste Kendennrrker poa fand Kristendow thi hvod der er blevet en en Hierteglæde, det bliver magts pnaliggende for hain Han Hnster. at linns Medmennesker kan fan Del iden sannne Gliede og Rigdom Lebende Kristendom skaber en le oende Missionsfanå Llliissionslcerlighed Mission-Ism lion, Missionsarbejde og Missionss offer-oilligl)ed, det var inrrte To ner i Pacisic Kredsnnsde Det der imidlertid paa seerliq Vic egfna tjente til at gere seredstsinødet til et faa anndsbnnret oq bevinget Mode, det var den derined for« onndne Reforinationsfest: Etltlislnrss Feinsn for Refornmtionen zllllerede den ferste Elstern den :31, Oktober, slog Reformationstoi nen an (efter Kredsmodetis Anb ningcstole nf Pastor Karl Hausen, Zelnia), getmein et i insrlig Grad lnstorisf Foredrag as Postor :’-l. E. :llielsen, Eugene, Oregon Eiter det te Foredrag sainledeis en stor Vennes sknre i Kittens Kropt til en Art klleception, eller Velkoniitiei1. lln dertegnede talte her ved denne Uej liglied over de tre lntderste Sait ningr: ,,"’Frelsen er ns Rande olene, for Kristi Ewld nlene oq ved Troen nlene«. Lin Fredog Aften dlev der frem deled holdt et Foredrog over Ent net: »Det store Middel.« Sondagen var, som ved alle san danne Moder, Glanspunttet —- en ovennande velsignet Daq — en Don »der vil mindes i lange Tiber, ja, vi liaaber. helt ind i Eviglicden Ztrønnne af Naade rislede den over mange Hierin-, og Stricca-let fra Golgathasolen trcengte ind i nionge seroge og Egne i vort Liv. Zangen: »Der er Solskin i min Zjeel i Dag« var et levende Ud tryt for Ztemningen i mange Hier ter. Dei store Feellesniaaltid om Sen dag Esteriniddog ’med Zang, Sam tale og fondige, sprudlende Refor inationstaler dcrnipede ifte Feststems ningen, inen meget niere for-gebe den. Jan Franrisco Folkets meiterlige Festforanstaltni1m, den vil sent gaa Gcefterne ud ai Minde. Disse Sau Franeisco Inmler sluttes nied en hjertelig Tat til Præstefamilien sor den Glcede og Gæstsrihed, sont undertegnede nød i eders Hjem U. Haywatd, Calif. Lin Lordag Alten, den 3. Nov. gik Turen over San Franciscos storslaaede Havn via Oatland til Hayward Det er her den tidligere bekendte JowasPrcest, Postor M. C· Jenseit Engl)olm, der arbejder i Kredss og Samsundsmissionens Tie neste, nu bor. .Det var en sand Hiertensgloede at mode denne Prces stefainilie i dens Hieni. Meget baode sammelt og nyt blev i en Fort gennemløbet til sælles Glæde og Tat til Herren for ,,Naade over Naade.« Summe Asten var de; berammet et Møde i Dania Hal. Undertegs nede var nenilig bleven anmodet om at holde et Foredrag ved denne Lejlighed over et eller andet Em ne. Emnet for Anledningen var: »Dort herlige Fædrenearv« —- den foltelige og den kristelige Ato ; Der var en ret talrig danil JForsamling til Siede, og For-Ora get blev hørt med stor Interesse og Ertendtlighed Maa Herren velsigne den Gewins, som Postok M. C. Jensen Engholm tver der steds. Et trofast Arbejde i Der ren er itke sokgæves. Det bietet Fragt i sin Tit-. Kalt dit Brsd paa Vandet, og du ital finde det lænqe efter. Tat for det sksnne Samvær i Hemmt-d M Vesicantian ogVeni nerne versteht - lö. Otllud Mis en Snartnk til Vollend, Calif. Ferst et Bei-g hos Prcestefamilien —- de ret pravede Pkæstefolk — Mrs. Olsen hat nemlig verret me get daaklig for et længere Thes rnm, og for en væsentlig Del lJar lnm maattet holde Sengen. Under faadanne Omftcrndighedek kniber det ofte Ined at holde Moder oppe. At lære at forsmn, at Livets Pre velfer er de bedfte og frngtbnreste Tider for os, det toger Tib; men det er et enstennnigt Vidneslmrd af alle prøvede Gnds Folk«igens nem Tidernes Leb. Med nagen For staaelse af Pravelser vil jeg blot sige til Præstefamilien i"Oakland: Tag alt af Herrens Haand ’tned Hengivenljed i Gnds Villie og med Øvelse i Taknennnelighed dekfor, san ender det med det skønne Re sultat: »Don gar alle Ting vel.« Summe Aften var der berannnet et Mode for mig i Menighedens skenne Kirkesal Der var fnldt Jus-. Da det var feinte Tags Fen, saa fik Oklandfollet knn ——- »Smuler« den Ylfteih men en hel Kurv fnld. Navnet den Aften paa Smulerne var — »Naadesmnler«. anrnnsre lieftemt lnsd de saaledes: Den stel sensde Rande — den helliaxwrende Rande den virksomme Rande on den herliggørende Rande Pan Etenkningen saa det nd til, fein om Ztnnlerne fmagte ret godtz thi Folfet for ika ud of Deren med det sammt-: nej! vi fik len Art af Efternmde ved legemljg IForfrifknjng, Sang og Bordtaler Incm asgte lutlnsrff Vis. Oakland MeniglnsN Du lmr sikfert en veli signet Fremtid foran dig. Knn Ermde Lg san min Viert og Vcektinde, Mr. eg Mm Unnd « Tat for edel-L- Gcrftfriljed og skønne Familie uygge Et Hieni, book Jesusk- Kri stns yar den centrale Plads i Hier tet og Hjemmeh det er neget af et Paradies paa Jord. Tat for del skønne Familieminde (Fortsættes.) W Noglc Notetiugek fra Arena-noch (Af Jvar Marias Hansen). Paa en vis Maade er vore Bluts ntøder Midtpunktet i vor kirlelige Virkfonihed J dette Centrum sam ler iig Inange Traube, og der fra spinder Inange fig ud igen. Vor Kirsedag konmier til at pro-ge Sam snndetci Arbejde pna niange Moos der fra Aar til Aar. Der er sagt og skrevet en god Del ont Menalnnødek det har meft nanset flink og Lovord, der bar lydt. Tet nor ogian et Vlargmøda lwor om nteget godt kan iige5. Mig forekonimer det at vcere en Kitte dna vel vierdig Neforniationens Min Raub Med folgende Noteringer vil jeg dog ikke sætlig rose det, endnu mindre dadle det; — nej, det er jeg for glad ved det til; Inen jeg vil fremdrage nogle Forhold til Lvervejelfe, fordi jeg trot, de bar overveje5. Provit Fr. Zeuthen sag de: »Den bitrefte Sandhed er bedre end den niest glimrende Løgn.« Ja deroin bør der knn være een Mekking Jeg vil gerne se sandt og skrive iandt ogsaa i diese Note ringen l. Afkottningcin Hvorfor er vore Aarsncøder ble vet afkortet, saa de med Heiisyn til Tidslængden knn er omtrent halvt san lange nn sont før? Saaledess Fliar jeg tænlt, sauledes er jeg ble "ven spurgt; og jeg bar ilke kunnet besvare Spørgsniaalet, l)verlen for Inig selv eller for andre. For var det nemlig fauledes, at de varede en Uge bande i ,,Kikkesaininndet« og »Nordkirken« inden Summen slntning 1896, og det satnme var Tilfældet i Den sofenede Kirkes første Leveaar. Aarsnmdet i Greens ville, Mich» i »Es-N begyndte Tots dag Eftertnid d. Z. Juni og sluts tede Torsdag Middag d. 1(). Juni -slarsniødet i Outchinsom Minn., i 1899 holdtes endnu længere; det varede fulde otte Dage, ldet det aabnedes Torsdag For-Ind. d. l. Juni og endte Torsdag Akten d. 8· Juni. Saal-an git det en tun-rette Men laa begyndte man at tkække lidt fra og lidt fra, og nu er vore Aarsmsder svundet ind til godt det halve. J Aar varede det 5 Dage, og det samme var Tilfceldet de to fokegaaende Aar; men det vil to "ge, at Flitkedagen bat knn ski .lrbeid—:-dage, idet dett ferste Rat tttiddttg Dinge-:- til Opbyggelfe. ttg den-J sidfte Dag et« en Søndag Ett Kettdisztetttitta er det, at her er wregaaet en Jlfkortning ttted ttore Ilarstttedetz ug det er alliges vel ejettdotttttteligt. Da Zamfnndes ne vat- iaatallige i del-es Begon delse, da holdt man Itarstnøder en ltel lige, ntt da Den forenede Kirke Mit-et- tnere tnattdstterk og faar en met-e sorgt-einst Virkfontbed ag Mis sion ltaade ltjetnnte og nde, da nejesk tttatt tned nteget kortere Tid; fet· titu- Lilcettigltedertte agan faatals lige, Medlenntteme ikle velstaaende, og bete-J lthtse oste trastge, tnen da knnde de tnodtage, lterbergere og ltespise Aarsmøderne frit i otte Ta ge; nn er tnattge as Illkettighedetne, ltvot Llarstttøderne holde-I, ttokseet ret bemdeligt i MedletnsrsantaL Bel ftanden et· forøget, og Husette er ltlevet rntnnteligere, men da affetter tnan Medetidett Zttarere burde det ltave met-et faaledesziz føt fcerre, tttt ilete LIlededage for Kirkesagett; tnett det tttodsatte et« Tilfasldet. »Es-ad fan Amt-sagen viere til den ne Udvikling — for ifke at kalde det TilbagegangP Finale vil anqive Tttrtidem tsi ltar i de settere Blatt Nonen Jndvirks ning ltnt den Del; tnen den bterer nannte ltele anldett Deltageme ltetaler je nn en tinteIig Prisks for Vespisningett Maasse er der starre Fortsetttingsks dttgtiglted nn end set-. Den kan dog lteller ifke gete Udilaget. Zotn sagt ved jeg ikke, ltvor Grttttdett til Aflttrtttingen af Ma dettte lixmetz iig jeg attklager hvers kett Mitte-meidet eller nagen attden detfor; det· et· vist ittqen Bestems ntelfe fattet nagen Linde ont Rat-s tttøderneszs Lasngde Men det er uitnodsigeligt» at den ·korte Fort-et ttingsItid hat gjort, at der et kom tnen et Jag 'og Hastvasrk over Ma dernes Fotltandling sont lwerken er sttndt eller godt for vort Sam ftntd« Hastværk hat Overfladifkhed i Folgt-; i Jaget blivet der ingen rimelig Tid til grundig Treftelfe af de foreliggende Sager og Afstemttitts gerne derfor en Gaasegang, hvor man maa sige Ja eller Nej udeu den Forstaaelie, sont en nogettltttts de alfidig Dreftelse given Jeg san nasvne et Effempel fra Neenahmsdet: Reglekne for Pensi ons-fanden de blev hsvlet igennetn og vedtaget uden Drøftelse og blev derfar ogsaa derefter. Wen Tiden var ncvsten onnne: derfok tttaatte del gaa nted Jerttbattefart Nogle vil sige: det er godt, at Aarsmødets Tid er knap, saa er der ilke Lejlighed for dem nted et godt Mundlæder at faa saa meget sagt. Vel! Mett kan saadanne ikke ftækles paa en nentmere Maade end paa hele Santfuttdets Belast nittg? Matt ital da ikke bruge en Forltamtner til at jage ett Fltte fra Barnets Pattde med. Andre vil mene om Aflorteliett at de forskellige Udvalg, Direktio ner, Kirkemad o. l. kan udfsre Aarss mødets Beslntninger uden at faa saa otnftasndelig Vesked Zelvføls gelig ntaa en Kirkedag og et Sam fttnd gøre tneget af sit :’lkbejde gen nem Nævnx ntett det vil vift nok vise fig, at det et stittdeft og bedst, ttaar Generaltnødet san op traslke Linierne for Nasvttene at folge, saa Subjektivismen ikce skal blive det afgørende Vi lever og arbejder under de ntokratiste Forhold ogfaa med vort Frikirkeakbejde, og lad ingett be flage sig derover. Mett derfor tttaa ntatt ogsaa bestræbe sig for at have klart optruktte Littier og god Forstaaelfe mellem de beslttttettde og de udsprende, ellers laser man Spirer til revolutionæte Udbrud, og det bør man uttdgaa. Altsam jeg er af den Overbeviss nittg, at det vilde vcere gavttligst for vor kirkelige Udviklittg, om note Aarsmøder holdtes flere Dage end nu er Tilfceldet. II Only-Wellen Den -forenede Kikte hat diese Ord i sit Segl: »Den-AK Ord bli ver evindeligt.« Gud vcere lovet, at vi hat dog anget, som« beitaar i denne omstiftelige Ttlværelle. Det tendes ogsaa paa. voce Aquin-den der seetms Ordeti Lys paa Sta gen, at det matt scitme for alle