—
Flmsee L. sitt-lah
Rofcnkranfen
Autoriseret Overscettelse as
N. P. Madsett.
Gott«-U
Jane tout-mode sig, begravade sine stcelvende Hirn
der i Lomtnekne paa sitt Paletot og sagde:
»Mit Soar er et Spnrgstnaal —- Hvor gamtnel
er Dei-« «
»Han fo’r samtnen —--— usigelsig overrasket, og Lyset
l hans straalende Istne soandt. Eister et Øjeblilss To
ven svarede han:
,,Det ved De ja godt, leere-«
»Ja, Tal, jeg ved det nok,« sagsde Jane langsomt
og bestetnt. ·— »Jeg er tredive, set nd til at vtrre fein
og tredive og søler tnig sont fyrre. De er syv og inne,
ser usd til at Vasre sytten og søler Dem sont syv. Det
hatf jeg atter og atter tttItttt over, og De vil —- farstaa
—- at jeg ikle kan gifte ntig nted en ren Drum-«
Absolut Tavshed
Jane tvang sig til at se paa ’l)ant· Hatt var bleg
sont et Lig. Hans Auttsigt var ttbevasgeligt og roligt.
—- En n—ht)ggelsig, forstenet Ro.
Entdelig talte hatt —- langsontt og behersket
»Im ltavde ikle tcettkt paa mig selv. Jeg ved ikke,
hvoras det kont, men jseg hat« slet ikke tænkt paa tnig
selv, siden De kotn til at ft)lde lyele mit Hierte. Dei er
dersot heller ille faldet ntia ind, lwor lidt der er ltos
mig, sotn er nasrd at elsle. Jeg troede, De sølte sont jeg
at vi at vi hørte santnten.« Hatt strakte pludselig
Haanden frem, sont otn hatt nilde gride "l)end-es, nten
trat den tildage inen, traadte hen til hende da sagdex
»Men De har Net —- De knnde selvsølgelig ikke gifte
Dem nted en, sont De betragter sotn en ren Dreng.«
Han lastede et Blil osp paa Billedet af den lisdettde
Frelsetskitlelse —-— et langt, dvaelende Blit, saa basede
hatt Hovedet og svarede stille:
»Jet] tager Korset op.«
Uden at sige mere vettdte hatt sig otn og git rolig
ned igennetn Kirken Et Øjeblik efter faldt Deren
tungt i. — Og«Jane var alt-ne
Hun vaklede hen til Stolen, lwor hun havde fid
det, faldt paa Knæ og raubte:
»O, min Gnd --— send ham tilbage til ntig —
send hatn tilbaaek — O, Martin det er jo tttig, sont er
grint og styg, -nttg, sotn ilte er Vrerd at elste, og ikke
dig. — O, Gartl), kom tilbage, sont tilbage, kont til
bagel Jeg vil tned Tillid og uden Frygt ——— — —
o, elskede Gotth, kont tilbagel«
Onn lyttdde sptrttdt og anstrengt — saa sspasndt
og saa længe, at det sntertede i alle den-des Nerven
Hun laa og tæntte paa, htmd littn vilde sige, lwis
Garth Vom stilsbage dg stod foran hande. Hatt prøsvede
paa at erindre Salntett, hatt hat-de sunget, nten den
fhttle Klang, der drønede igennent Ftsirkem da Deren
saldt i, «l)cwde ligesom udslettet ethvert Ekko af den
deslige Musik. Saa lyttede httn oidere, og alt stnedens
hun lyttede sog oentede, var det, sont ottt Stillwden otn
kring den-de voksede og otnsluttede hettde fotn en sor
særdelig Mur, bag ved hvilken hendes trange, ensom
me Fremtid laa. Hun syntes, hun maatte bryde denne
taedsomnte Stilhed og raabte igem
»O, du kære Ven, kotn tjlbage — seg vil v ove
d et t«
Men ittgett Tritt ncerintede sig. Og idet hun laa
der med Attsigstet begravet i Hænderne, vtilev det hende
med eet flatt, at det, der var tsket, ktntde aldrig gnres
otn igen, at Garth Ditlmain 'l)avde ntodtaget ihendes
Svar som endeligt og uigenkaldeliat, og vilde ikke
mere vende tilbage.
«»Hvor længc httn blev liggende saaledes, ester at
dette var blevet hettde klart, vidste hun ikke-. Men til
sidst saldt der en nnderlig No over hende. Hun vidste,
at hun havde handlet ret. Nogle saa Tinters Angst og
Snterte var dog bedre end Aar fnlde af Staffeler
Hendes eget Liv vilde svet dlive totnt og ede, men hun
var vis nan, at intn haode shattsdlet ret oversor hont
og hvad havde det saa at «sige, hvorledes det gik hettde.
Den Tanke bragte No i ilendes Sind.
Endelig vejste httn sig og gik stille ud as Kirken —
nd i idet straalende Solskitn
Ved Portett ittd til Parken var en Zlok Drettge i
Fasrd smed at stette en Drage til -Vejrs. Det var Zim
my, der var den lyktelige Eier af denne misundelsess
vcerdige (5')enstattd, og dersor Dasgens Helt Da Jimnty
var glad »Jet; vil saa gerne, at ogsaa du slal være
glad,« havde Gartlt sagt. — Ogsaa dttl —- Jattes
Øjne fyldtes tned Taarer, idet httn tasnlte paa de Ord«
og Tonem boori de blev sagt. —-— Hvor var l) a its
Glæde tm's
Da slntn git op ad Alleen, kotn en Ponyvogn ltettde
thødtn Det var Garth Daltttaitt, der reiste. Hatt lsrte
selv, oa baa ved sad Tjeneren tned Kofferten. Han tog
Hatten as, idet han kørte sowi, ttten saa blot lige ud.
Et Øjeblik ester var hatt ttde as Syne.
« Ont end Jane havde villet standse hatn, bavde
hun dog ikke kunnet Men hun havde ikte tcettkt paa
at standse ihattt Hnn var overbevist otn, at ihvad intn
balde gjort, var rigtigt Httn var ogsaa vis paa, at
det vilde komme til at koste hettde tnere end hom. Hatt
vilde siklert —s- dg hvent ved lwor snart —- sinde en
anden, der tnnde bline alt det for hont, sont han havde
trentt, hntt stttlde tin-re blevet.
Men lnm selv? Ja tntn vi«dste, at ingen nagen
Sinde vilde komm-e til at indtage den Plads i hendes
Hinte, som han sbesad
J Entreen ntødte httn Pauline Listen
»Er det Dom, Frsken Champion?« saade hun.
»Hm De hørt det? —- Jeg mener otn He. Dalntain?
Mut, hatt maatte resse -ttophol«delig, han sknlsde abso
lut med Toget 1,15·. Og tænl —- Tante er nødt til
at tage ind til Tansdlægem saa vi maa med Toget 2,30.
Det er en ttsikker Ver-den, vi lever t. Det er vansleltgt
« at lægae Planet-, naar man lial vcere nsdt ttlogiaa at
lere bog en knust Tau-d ensd et knust Hierte Den føvste
kan erstattes, det tsidste Me· Noa, vi fes ikke mere —
-vi fkal fpife paa vore Værelfer, derfor Farvel, Frøken
Champion.«
XII.
Doktorenö Recept.
Jane Champion stod paa Tovpen af den store
Pyramide
De iire forpustede Arabere, ved hvig Hjaslp shun
var naaet derop, laa omkring hende i nialeriske Stil
linger, sont Araberen altid uvilkaarlig insdstager. De
havde slcebt Jane dervp saa hurtig; at hun endog·saa«
havde sat Necord,-og nu laa de vg san sig veltilsreds
oinkring, stolte af deres Bedrijt og sikker paa deres
»Bachschisch«.
Tet hele var gaaet som et Urvasrt To mahogni
faruede Fyre med kraftige, velbhggede Lennner vg i
snindsige, hvide Gedandter, sprang lette sont Anckiloper
fka Trin til Trin, idet de for hvert Trin grob Janes
Haand og irak hende op. En gik bag ester for at hde
Hjaslv i rette Tid, om det gjordes behov. Et Sted
snntes det nniuligt for Jane at komme op. Trinset var
fire Fod højt Det var vintrent det sannne sont at
sknlle springe op paa Kamingesimssen derhjennne. Men
ovnruntret ved Arabernes gentagne Raasb «Eiwa!
Eiwai« og idet den hager-sie sliiddede paa, lykkedes sdet
virlelig, til hendes egen stove Overrasfelfe
Den sjerde Araber var Vandhærer, dg attier og
atter tvni han nied sit Græstar og tilbød hende sin
svalende Drit· En Gang, da Jane gjorde Holdt for
at vicste lidt, koni Zchehati, Lederen af Foretagendet
og den sinntleste af dem, og tilbød Jane at syngse et
Vers as Zhakespeare paa Engelsk, og Jane lyttede til
hanci engelitsarabiske Kaudervelst, idet hnn lo, san det
llnkkede.’scl)ehati, der følte sig i høj Grad ovnruntret
over den Lhtlly han øjensynlig havde gjort med jin
vidnnderlige Zang, dlev ved at si)nge, Ver-:- ejter Vers-,
under hele Opstigningen. «
Jane saa vaa sit Ur. Klvkken var eet —- det var
liæsten tre Aar siden hin Nat paa Zhenstone, da hun
hørte Klokken slaa eet just i det Øjeblit, hun havde
taget jin Beilntning —- den Beslutning, hvorved Gavth
Dalniain var sthrtet ned fva jin Lytteis Tinde Og dog
— hnn lnnde slet «ikke bruge lldtrhkket «styrtet ne
Zlaget havde ikle slaaet Garth til Sol-den. Han havde
staaet overfdr hende rank vg inandig, ja haan Trin
shavde endog været fastere end scedvanlig, da han git
ud ai Kikken Dei var tværtimvd Jane selv, der for
wivletvar ityrtet til Jorden Endnu i denne Stund,
ncesten tre Aar efter, gyste hun ved at tænke -paa, shvori
ledeg det havde isnet somkring shendes Hierte
Al, hvad vilde være stet, hvis Garth var komm-et
tilbage, i det Øjeblil hnn laa der og led saa susigelig?
Men Garth var ikke as den Sbags Mennesker, der kom
nier tilbage, naar sten fsrst er slaaet i for ·ham. Da
det var blevet ham klart, at ·l)un havde stødt hani fra
ssig, saa trat han sig tilbagse vg aibrød enhver For-bin
delse nie-d 'hendse. Sidste Gang, hun faa han1, var, da
han kørte fordi hendei Alleen. Hnn havde aldrig niødt
lham lsiden
Det var øjensynligt, at Gakth ansaa det svm lsin
Pligt at gøre alt, for at de ikke fkulde trcesfe sammeln
Og shan forsdod vgsaa altid at mage det saalsedes. Ven
tede man hende i et Hiern, shvvr Ihan tilsceldiigvis op
holdt fig, var han altid afrejst, sør hun indtraf. Og
lotn han i Etliærheden af hende —- paa Jernlbaner eller
Stationer —s sorstod han altid at undgaa hende, faa
de ikke blev nødt til at hilse vaa hinan-den eller gøre
en pligtfkyldisgsst Vemcerkning i Forbigaaende —- hvad
der vilde have været lige pinliigst for dem begge.
Jane inaatte med Skam tilstaa fvr sig -selv, at hun
havde ventet, at Garth vilde have prøvet paa at arran
gere saadanne smaa tragiske Scenser. Men hun blev
nieget hurtig klar over, i hvor høj Grad hun havde
taget fejl. Den Mand, sont ihavde overrastet hende ved
sin værdige Holdning i den Stund, ihan modtog hendes
Afslag, vverrastede hende fremdeles ved den Sjælsstyrle,
lyvvrined han under alle Forhold viste, at han de
tragtede henides Svar som afgørende for hele Liver
Hvor dybt det Saat var, hun havde tilfsjet hom, fik
shun ingen Anelse om gennem Gans Optræden
At ihan paa enhver Maade sagte at nnidgaa hende,
var der dog ingen andre, der mærkede Naar han eeiite
dort eller forlosd et Selsskab i den Hensigt, angav Lian
altid en saadan Grund, at ingen fattede Mistanke
Man betlagede dlot, at han inaatte forlade dein, og
Jane hørte tidt disse Beklagelser, ligsesoin det sinn
smede oni hende med ,,-Gartl)-Historier«. Der var bestan
dig en eller anden ung Dame i Selslabet, siedvanlig
en af de snntkkeste, svm man bestemt vid«ste, at Dal var
indtaget i, og svm han sikkert oilde have friet til, Ewig
han ikke plndielig havde maattet reise.
Jane cnaatte erkende, at han aldrig havde efters
ladt noget Spor, der kunde vcere pinliat for hende.
Han var blot nde as hendes Tilværelse —- nigenkaldelig
—- sor altid.
Slaget havde heller ikke lamniet hans Eviier. Hans
Portrast af Panline Listen svin han shavde malet iels
Maaneder ester Selskabet paa Shenstone, var det bedite
Kimstvcerh han nagen Sinde shavde udfsrh Han havde
nmlet hende i en hvid Atlaskes Dragt, ftaaende paa en
inørk Egetrass Trappe med den ene Haanid hvilende
paa Nelasnderet, Inedens hun med den anden raste en
Haandfuld Noser til en Person, ssom var tcenkt staaende
udenfor Villedet. J Baggrunden saas et Aarhunsdreder
gammelt Vindne nied Glaömalerier, hvorigenneni Ly
«set saldt redligqnlt ind paa en Væg, der var daskket
med Vaalbem sGevirer vg andre Minder om tidliqere
Eiere ai Slottet. Han lhavde vidunderlig tvusset det
hoö hende, der var shendes egentlige Vcesen ’—— -den beta
gende Ynde og det spillende Liv, der var over hende.
Det var en suldblods, moderne, sri Amerikanerinde,
lige sra det dronningagtig knejssende, lille Hoved til de
blasndende beide Atlaskes Sko, da Kunstneren havde
saaet den Jndstydelse at plasere ihende i Omaivelser,
der vor typiske for gaimle, forman engelfte Hjem
Det vor en dristig Forening of den gomle og den nye
Verden —- en stroolensde Juvel fra den nye Verden i
nmtsiorgvldt Jndfotning fm den gamle Verden.
Folk smilede og "sogde, at Kunstnseren hovdse frem
stillet paa Bill-edet, hvod hon fnart agtede at gøre i
Virteligheden Men Fovholdet imellem Moleren og
ilmns Model blev oldrig til mere end Venfkab. Det vor
Ejeisen of Trappen og det skønne Vindue, fom tilsidft
fit ooertolt Frøken sLister til at blive i de Omgivelser,
lwori hun tog sig foo herlig ud.
Blandt alt det man fortalte, noor dette Billede
-bleo drøftet, vor der et Trcet, fom Jone færlig hovde
laut Mosrtse til. Dse sørite Gange, Pauline Lister liovde
stonet Model for Knnstnerem liaode ihnn book-et et prægi
tiqt Perlelialsboond og Gorth shovde imed stor Omhu
sont ot gsengisve -l)ver enieste Perle i dens ejendommelige
Braut, og det vor lyktedes ham vidunderligt Men en
Tag ltog hon iplndfelig en Kniv og skmbede Holsbooni
det of, idet hon sogde, at Pauline »for Forvesommens
scrtningenå Stylsd moatte bære rede Topofer. Poo det
Liilledey Jone foo voa Udfti«llingen, lisovde den unge
Pige baoret disse Topafer, og de shoode toget ·sig oids
nnderlig nd mod .l)endes holde Hals. Men Folk, sont
lmode fset Billedet ined Perlehaisbaondet, ipaostod, at
det oilde ocere lbleoet Aarets Vegivetthed, hvis Gortli
ikte hervde iødselogt det oed ot strade Perlerne nd. Qg
Ponline selv hoode heller ikke været tilfreds med det.
Med et Stiildertrask bovde ihun bemærket:
»Mein-am hovde not Ret i, shvod ban sogde osin
Foreesonnnenscetningen Men jeg ved godt, hvorfor non
stmbede Perlerne of strredet Det vor, -fordi en of
lmns Bekendte, som kom ind for at se Maler-iet, liovde
nynnet en vis Melodi. Jeg oil megset frabede mig, at
Tiere komm-er ind og nynner deres Melodier. Jeg vil
dog nødig have krobet Toposerne usd ogsao, soa jeg
moafke fkal bosre Smaragden For Reiten kunde jea
have Lnst til ot ndfcette en Belønning til den, der tunde
stoffe tnig ot oide, lwod det vor for en Melodi, og
insod den nor med Giorths Forvefætning at gø1·e.«
Do Jan-e liøete denn-e Historie, vor hnn i Veføg
kios Doktor Bronds i Wimpole Street Den blev for
tolt ved Thebordet i Lody Bronds prægtige Vondoir.
Sertngindens Koncsert, og «l)vod dermed stod i Forbini
weise, vor ellersJ noqet, ssom fjcelden bleo drøftet niere.
Tet var nasften et Aar, siden Gorth og Jone stilles
og det vor førfte Gang, Jone hovde imodtoget et Tegn
paa, at Gorth endnu tcenkte poo hende. Hun kunde
netnlig ikke tvivle om, at den Melodi, Monden havde
nynnet, vor «Rosenlronfen«.
De Timen da ene jeg sod «l)os diej
er fom en Snor of dejlige Perler.
Taglia jeg tosller dem —- een efter een.
Onn fyntes ot knnne sbøre Gorch Stemme nde
paa Terrossen, foaledes fom hnn her-te den hin Aftem
da lion sag-de: ,,Jeg shar leert eilt tællie mine Perler.«
Oa det vor, fom om hendes Hjserte isnede og blev sao
tomt, soo tomt.
Do de øvrige Gasster bovde Efogt IForveL og Lady
Brand vor gooet op i Vorneftuem gik ·l)un hen og
satte sig ved Kloveret og fpillede Atkonwognementet til
»Rosenkransen«. De fine Akkorder med monge Dis
-l)arm-on«ier, der opløstes i Harmonien fyntes at vcere et
fuldkomenent Udtryk for den Stemning, hun var i.
Pludfelia lød en Stemme bog ved den-de:
»Syng den, Jone.«
Hnn vendte sig hurtig om. Dei vor Doktoren.
zsan jiad tilbasqelænet i en Stol med Hirn-denke om
Ratten
,,St)no den, Jane,« lagde hon igen
»Im ian ikke, Derart. Jeg hat ikke fnnsget den i
Maoneder.«
»Gott vil det iige i Moaneder?«
»O, leere Ven,« svorede hun, »jeg bar iipolseret mit
Liv. Og doq ved jeg, ot jeg handlede ret. Jeg oilde
got-e det famme ioen i Dag —i det mindste hoober
iea, jeg vilde.«
Doktoren sod tovs og saa poio hende og grundede
over det, hnn haode sog-t. Han vendede, der soilsde komme
-mere, og han vidste, at det letteve vilde komme, shvis
ihan tov.
Og det kom.
»Min Ven —— jeg ftødte noget fra «mig, fom vor
mig mere vasrd end Felve sLioet — for en andens Skyld,
og jeg kan itle komme over det. Jeg ved, jeg band
lede ret, og olligenel —— jeg kon ikke komme over -det.«
Doktoren vojede siig frein og tog begge sbendes
Hændet
»Nun De itie fortælle mig det, Jeoiiette?«
»Im kon itte foktoslle det til nogen, Denn-L ikkel
engang til Dein-«
»Men hoicJ Te engong føler Trang til at fortælle
det til siegen, vil De ioo love at komme til mig?«
»Ja, med Glcede.«
»Gebt Oq lyør nn, min kære Inne, nu fkol jea
give Dein en Recent De fkal reise. Jeg mener ikke
blot til Paris oq tilbaqe igsen eller en san til Schweitz
til Sommer og til Rioiseroen til Efterooret. Nei, rejs
en an til Amerika og se noget of alt det store, der er
ot fe. Sie Niogam Og noor De senere lien i Livet mo
der Menvordiabeden foo vil det vcere Dem en Hicelp ot
tosnte posa de nlmre qrønne Vondmasser, der vcelter
ned over Klipperne, og det tordenlinnende Beil-der oq
Sknmsprøitet —— dis«ie seviqe Kro·iter, som der roter fig.
Naar de fmaa Vondfold herbjemme keder Dem, for
Ets. at stoo oq fkænke the, foo 4vil det være opmunt
rende at mindes, at ,,Nioaara itrømmer endnn«.· Tag
insd poa et Hotel noer ved Foldene, sioo De kon »in-re
deres voelsdige Stemmer Nat sog Dag, noor de med
wfigelisg Kraft dnndrer deres Melodier nd, og De vil
bedre forftoa, lwod det betyden ,,De evige Klipper.«
Tag Mindet om Maaoro med og tdk Gud for sdet.
GortWJ
i
WDMC U WIMW III. s. )
Pistol-Ost 00 Ublclos
Samt
slmlsäslts tritt-Use, del-redete ox ophyqslike strikten
MER, KR.:—sæ(1 oir Its-t. 27 korte og lænskere Bett-Isi
ninger over forskellige aner. 240 siäer, indb. sl.00.
smssstykker. 39 lcorte I«’ortmllinger, Trælc og Betrags
nin er. 160 sider. sliirtingsliind Zuc.
Asscli MELDT-IIÄNSEN, PAsTOR c: — Ny illa-tret
Iirlceltistorie for Meniglieckem To smuklce osk solide Bintl m
tilsammen 1153 store Sider ok ou Maxngde kortrinlige Bill
der. Prig 86.50.
AUCUsTle BEKDNDDLSER. 0versat km Grunds Esset
Bearbejdct og iorsynet med et Forord at Fast-or us
ster. 343 sider og Note-·- Indb. 65(,-.
KALsLEV, TH. clis. Kitkepostillev. Et historisk«homil.
tislc Vasrk med Prmdjlcencsr fra ()l(lti(iI Middelalder I
Nutid. l. og Il. Del i Solidt Vælslcbind Ps.
ZEcK, VILllELM:-Pu Livets Vej. Prikdileenen Indl).82.s..
Nyt oz Lamme-It- Priulilconer. 1nle. BEFO
En lille slcatltiste· lndb. 82.70.
Exil-dringet kra mit Liv. lncll). 81.00
DURCH-Ale K. B.:—1-ysglimt i Mjrkeh Eilet Krislcndos
og Ilpdpnsl(nl). Optognolser frn en R(-jso rundt Lords
gonnpm Europa, Asien og Amerika. Blleve Ugers Opliols
lios Missionmnsrne Børresen og slcrefsrud. lllustrM
626 Sich-r- In(ll). 82.00.
ZLAUENPELDT, Lollls:— Den inckre Missions Mistotls. I
l««(-stslcrift i Anlmlning as 50-Aars «lu-l)ila-um for Kjklccs
liL I·’0r(-niiig for disn indro Mission i Dunmarlc. 567 Stets
Sicler nie-d mangik liillesclmz Komponeret Bincl 83.00.
KLEMM PROF. J. H.:—Alver(1en kot Kristus. Bcrotai
om VonlisnSmissionskonferoncen i Edivburg 1910. Ia
sid(-r. shirtingnbind 81.50.
BLOMBERG, P.:—Fot Madarbejdere i Bjmekitlcem l. oc U
«l’ilsun1nusn 179 Sidpn Pris for beggo Dele i Onisliig M
BRODERSEN, J.:—Fra gamle Dage. Det kristkslige Livs VOL
kfslsts ojz Vnskst i Nortlslcssvig km Begynsltslxsssn af Brit-Cis
mpniglswltsns Mission til hcsnimocl Midten af det 19. Abk
liunclrssclm Indb. 82.00.
BUNYAN, JOHN-— En Pilegtims Qualm-z lcristelig kolb
l)il)liot(-l(g U(lg-n«(s. ln(ll-. 75(«. chioago Prngtnclgave i Ok
tuv tin-d tlnldsnit VII-O.
Den hellige Krig. lcirkolig Foronings Udgnre illustretds
sit« (.«· Hain-. ln(l. sl.t)0.
Lov og Nsade. Kristolig I«’ollc·-bil)liot(-lcg UdgaV(-. lnrll).650.
BllscH, A.: —- Vjänesbyrd kca Frue Kirlce. Primiilasnbos
sinnlct l«·i«ims"lcl-in(l sähst-.
cARMchAEl-, AMY WlLsON:— Tungt rugek Mulm. Vit
kisliglI(-(l.—l-illts(lcsr tm Missionssn i stiliiiilitsn. le SickI
mul »Hu-»m- lllnstrxitimnsix lnilli. III-ZU
Morgenstjerner. Lyspunkter i Missiovsarbejdeh skrevsi
Sustlixzt sm- L-1-—«(-1·(- nf ..’l«un;.-«I rugssr Mulm". 326 sidsb
lllustnsnsL Pris itnll). HELM
cHALMERs, JACOB:-—Tamate. Lir og Icnintzsr Som Missio
nipr pim sy(ll1iu«.—sø(srnts. 225 sisltsr niml in-111g(- lllustruth
n(-1«. lI1(ll-. PLU
cHRlsTENsEN, ANDERS:——Uvgdom i Bibelen. l. Dol
tlunmuslipstinnontlige Skililccslsesn 2. l)«-l: Nyt·«smmeutljs
gis Skiklcrlsssix «l"ilsnnsnusn 164 Sich-tu lndl). Zorn
DAN, ADAM:—-lcanaan. Minder im Is’orjcpttelsernes, den hol
ligis llistmsicssi og l'mft-ti01«n(ss l«nml. sdiO furbeclrcde Uc
gnnu Man-(- lllustriitionisiu 681 Sich-r. lncll). 82.00.
DAVleEN. FORSTANDER P. c.: —- svar til Teologen os
Præstelæreren its LægmsnåeL 3(). Sich-in l Omslug los«
Den gamle Pagts Historie l. ussps Z. l)0l. ln«ll-. 60(«.
DRENGE 00 DRENGE:—-skildringer km Missionsmarltss
Unsrskit iif Nun-n list-dor. l56 sitlHU l Orfislag 300 lach
50 ("l.-".
EscOLs DRUER. Eller Fragt fra Forjættelsens Lin-C As
.1»l1n R. JlmsduitI 183 sid·«r. smulct indbunden 75cs.
FlZlGER, PAsT. Ä.:—Gucls Lam. Vor Herr-is «;z Frsslsetl
l«i(l(-l:-ies oxz Wisls Historie. Eu Bog særlig for Fugu-Wies
ln(l(l(klt, i lcupitler til daglig Betragtning. 321 sich-r. l
sinulct Our-lag 81.20. l fint, røclt shirtingsliind sl.80.
Konsespejlet. Bilnilliistoriskes studier over kli- kire Kos
gtsr Hunde-s i (le-t-n«v ’I’estamento. 168 sider. 1 Omslss
4tl(«. Indl). 80(«.
Guldlktistve. studior over Apostlenes lerninged ZU
sitl(-r. l Otnylug 81.80.
FORJÆTTELSERNE ellet Cuüs Nasäelsiter til Ueaneslcess
Uclginst vml V. I-. 246 sider. Kartonnercst 50c.
PREDENS VEJ. En Aar-ans Prmdilcener over irie Technik
At· noszlcssvigsko Priester. Udgivet i Brocklum. 707 sk
dcsr i so« Siiirting Ins-d Titel i Guld. Pris 81.50.
MINIS, 0.:-Øtlcenblomster. 266 sicler. lnsll). 81.00
Gliede-, Lidelse, Athejäe i Eviglisdens Lys. 320 sider. list
liuntlpn BLML «
bioktens Wirst. 332 Sider. lndl). 81.00.
VII-il ox smtoL Er Bo for hungrendez tvivlende og kon
tide Eies-ten 362 si er. Imlb· 81.00.
gevorfot et Uenaeslcet i Versen? 29 sider i Orgeln-, los
GODDTS BIBDLSKE sTUVlDRFOverSat km Famle BI
urbejdet til Brug for Lægkollc us Past. G. Minister-. Kil
Itrslig l«’nllc(-l)ibliotelcs Udgave i to Bind. Tilsammssn III
Ritter-. lielsliirtingsbind. Pris for begge Bind 81.30.
GORDOll, GENERAL c. G.:—Breve fta General Gordou ts
havs ssstelx l forkorttst 0wrsmttelse af Koren Ræder.
206 Sider Ist-a Svmrt Po ir og Smulct indl). sl·20.
GKAVENGAARD, PASTL N. .:-—L«v Julegave km Amerikr.
Oplsygguligos lit-tr:s;ztnin;z(sr owr forskesllichA Bonn-L 157
Si(l(-r. snnskt insll). 81.00.
Evigt Liv mefl iüel Messe. Opbyggtsligo llotragtningeb
158 sitlisix Null-. 81.00.
GRUNDTVIG. N. P. s.:—Paasl-elilliea. 31 Si«li-r. l Omslus
15 (’(-ntg.
GRUNDTVlG, k. L.:-Kilee og Volk. lcn l)is,:t8«.uuling. Zu
Ritlssssi Gmll intllk Sil.50. «
llANsEN, PAsT. l. U..:—Manaakorn. 900 nrlmlgto Bibel
spmg might-l til sit sluu op tdkltsk l Bil)(«l(«ls. Tkykt W
forslcislliglarnst Kurt0n. Nyt 0pliig. Pris Alt-.
Oasen lcrinslringesr im isn Danmorlcsrpjse i l907. 75 S
olon 1 Umslug 200
HANSEN, H. P.:-—Evangelisten blandt Proketerne· Pia-tote
lcmjns Likv og Gorning fortult for Størrcs Bism. 32 slckeb
lllustreret. l 0msla Isc.
Den Lade Eytdth I Silleder o- ’I’(-lcst. Fort-alt for For-·
22 Sich-tu I Omslaq Mc.
stifjaüeten pas Mission-marked Livingstones Histori
fortalt for l’n;z·lmnn»-n. 328 Zielet-. l Omslag 00(I.
HJEMMENES BOGSAMLINC I.-I-auritz Peter-Sein wd
llrantlh Rimrdc Ungdomdliw Filpigpn Guds Lamz Mad
Jepsonc Jssnnnp (l«Ark-. — Alle inill-. s2.00.
HJEMMENES BOGSAMLING ll.—Yill-. liess-k: Erindrlngekz
Skovgnnrxl-1’·-u-i«»-n: Vil (ln fi«(-n1; Filiigen Kongpipsjs
l(-t; I«1(lv. Ist-obser At· cst Ungdomsliv. « Alle indi). S2.00.
JENsEN, PAsTOR AARALDJJWUUMNL Nong Mission
gkilckcslsmn lcn Ritslcko intesrissqante skildringer fru Mis
sionsnmrlcin 146 siclmu Smnkt og Stiprlct shirtingsbiac
Exzmsr sic- fortrinligt Rom Koniirnmtinne-gan- for llrisngr.
Pria 50 Amt-.
JESU BlLLEDE. l)i;zt. as A. Minnle Efter on rouusrslc Lo
gssntlcn 80 siiler incll). i shirting. 20cn
JØRGENSEN, A.:-—I äet ktemmetle. Billesder km ungo Das
slcess Rojse til (l(-t lusllige Land. 183 Sälen l stnulct Om
Slng Mc
KNIJDSEN. PAsTOR HANs·:-Jesu lcristi Person og Lis«
l »L- ll. ln(ll-. i 3 Rnnilckcs oL solidc Bin-l WAG
chkl, BISKOP G.:-—Præst og Menighe(1. 278 Ridisiu lnckb. I
Rhirtingz Plätt
KOLLEKTER, EPlsTLER 00 EVANGELUDR til Kirlcesss
rktc Rmr ng llisllimlisgin stsrtrylc nf Rnlnnsliogtsm l soff
kurlon Ins-il Sliirtingsirzss 20(«.
KOMOEDIEVOCDN eller en evang(slislc«lutberslcci Kirlcs
Bekondelsesslcrikten Indb. Biss.
Eli-NR P.:—D-Llig: Andaizh Klimlidr fm Morsizpntimssrne l
St. Jakob-s l(lrk(«. 581 Rliltssx lntll-. i must prlsklpiml J2.00·
KRUMMACHER« FR. WILH.:—Tl1isbiteI-ev Elias. Optryki
«it-r Hcsisxinnlcsniv fjisnlss l«(l;x;n«t-. M» Sillssr i Silirtingss
liiml mHl (l1il(lti«)"l( pas-i Ryxz ng l(’nrsi-lcs. Dom-is ypptsrlip
llug surtjpntsk Hi Plxnlit i willst-ist l(l«i-11s-«t lljisnL PrlSOI
m- nn lcun BLAL
LANG, PROF. N. P.:-l-utliers Liv fort-it for Ungehme
lmlls. 50(-.
l-ARSEN, JOHN.:——Mormonismea List-ret. Vod Uckdrsg It
anmmsrnisa optici "l’«lcsr. Skriftesr og Historie. Autori
—----I l’-l-.s:n-c- Will 134 siclor i 0mSlag. Pri- Stic.
LUTHER, DR. MARTINz-—Kristelige Kettsgtnincek til Im
Das-Z i Ärzten lnillk sl.00.
Retormatorislce skriktcr i Urhle Overkmtto ni· J. KI
k-(-I«. Mal lnillistlningcsr al· Dr. Prederilc Nielstskk 834 sickski
sing-m sir mlsolgt i Dsnmark. Vi lmr owan est mindks
Aninl mit Lage-r. speeiel ris Smukt og godt indb. 82.00«
LYNGT:— relse. Troslskre or Las-Holla 455 slkler. NR
LYs Pu VEJENx-En lcortfattet Antisgtsboxx inlolulckencks
ansinnen-sit us Skriftsttscloh Som luklysor ot- swrligt BI
n·- til lmsr Ding i AnrcsL Foreliqger i to Saum smnleh
Biml i Lomiimfornmt. bøjoli Lieder meck Guldgnits I
Morgssntimon 75(-. Il. Aftent man 7öc. Boggp tilsammss
M1.25.
UACDUPR J. K.:—Dcn trokssts kotjsttor. Dt Bibelord
on lcort Betra tning til liver Dis-g l Mannes-Im Du sm
lillcs Rog i AgirtingsbinC Mptl Col-Krle Zoo.
DANISII LUTII. PUBL. HOUSE,
Hut-. Ist-nur«
